Sygeplejestuderende og social- og sundhedselever med anden etnisk baggrund end dansk

Transkript

1 Sygeplejestuderende og social- og sundhedselever med anden etnisk baggrund end dansk - et aktionsforskningsprojekt på Regionshospital Viborg, Skive, med henblik på udvikling og forbedring af læringsmiljøet, så de uddannelsessøgende gennemfører uddannelsen Afsluttende rapport September 2011 Karen Marie Lund og Elsebeth Larsen

2 Indhold 1 Introduktion Projektets formål og mål Definitioner Baggrund Projektets metode Aktionsforskningens faser Trin 1: Forberedelse Trin 2: Orientering Trin 3: Udførelse (aktion) Trin 4: Evaluering Oversigt over aktionsforskningsforløbet Planlægningsfasen Udvælgelse af interventionsgruppe og medforskere Samarbejdsaftaler og samtykkeerklæring Etiske overvejelser Indsamling af data Referencegruppe Udførselsfasen Arbejdsform Evalueringsfasen Resultater Hvordan opleves læringsmiljøet af de uddannelsessøgende? Hvilke erfaringer har vejlederne? Opsamling Forbedring af læringsmiljøet gennem kulturel intelligens Interkulturelt engagement Kulturforståelse Interkulturel kommunikation Opsamling Planlagte tiltag Information om kulturmøder Vejledning til den første planlægningssamtale Vejledning om at give feedback Vejledning til sproghjælp Vejledning til udvikling af vejlederpraksis Øvrige tiltag Diskussion og konklusion Projektets formål og mål Medforskere og projektlederes roller Projektets metode, validitet og relevans Projektets resultater Projektets betydning for fremtidig praksis på hospitalet Implementeringsplan Behov for yderligere viden og undersøgelser Tak Referencer... 31

3 1 Introduktion Denne rapport er den afsluttende rapport i forbindelse med et aktionsforskningsprojekt på Regionshospitalet Viborg, Skive. Formålet med projektet er at udvikle og forbedre læringsmiljøet i praktikforløbene på hospitalet for sygeplejestuderende og social- og sundhedselever med anden etnisk baggrund end dansk. Rapporten henvender sig til alle med interesse i uddannelse og til alle, der på en eller anden måde har været en del af projektet. Andelen af uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund er øget markant på begge uddannelser. Ved projektets start i 2008 havde op mod 1/6 af social- og sundhedseleverne og 3-5 sygeplejestuderende på hvert hold en anden etnisk baggrund end dansk, og man forventede, at antallet ville stige yderligere. De uddannelsessøgendes vejledere på afsnittene henvendte sig dengang til hospitalets uddannelsesafdeling for at få hjælp til at tackle de udfordringer, det indebar at vejlede uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund. De oplevede nye og højere krav til deres pædagogiske kompetencer, og var fx usikre på, hvordan de skulle tackle, når uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund havde svært ved at honorere de krav, der stilles i et praktikforløb. I uddannelsesafdelingen erfarede man samtidig, at uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund også oplevede mange barrierer og udfordringer i praktikforløbene. De havde ofte svært ved at forstå, hvad vejlederne forventede af dem, og hvad de skulle gøre for at honorere kravene i praktikken. De oplevede, at det var meget vanskeligt at gennemføre og bestå praktikuddannelsen, og flere opgav og afbrød deres uddannelsesforløb. I hospitalets medarbejderpolitik står, at der er brug for alle på hospitalet, og at vi viser respekt og forståelse for hinanden uanset bl.a. faglig, personlig og kulturel baggrund. Plum (2007) anvender begrebet kulturel intelligens om evnen til at handle på en hensigtsmæssig måde i situationer, hvor kulturforskelle har betydning, og om evnen til at skabe et konstruktivt samarbejde på tværs af kulturforskelle. I flg. Plum er det ikke tilstrækkeligt med hensigtserklæringer og gode intentioner. Derimod kan kulturel intelligens bedømmes på resultatet af kulturmødet. Projektet sætter fokus på, hvordan de gode intentioner i hospitalets medarbejderpolitik virkeliggøres i mødet med uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund og på, hvordan læringsmiljøet kan udvikles, så flere gennemfører og består praktikforløbene. 2

4 1.1 Projektets formål og mål Projektets formål er at udvikle et læringsmiljø på hospitalet, der støtter uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund i at gennemføre og bestå praktikuddannelsen at skabe et læringsmiljø på hospitalet, der motiverer uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund til at søge job på hospitalet som færdiguddannede at bidrage til udvikling af hospitalets opgaveløsning i forhold til pleje, behandling, lindring og rehabilitering i et multikulturelt samfund De konkrete mål med projektet har været at afdække, hvilke konkrete barrierer uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund oplever i forhold til at gennemføre og bestå praktikuddannelsen at afdække, hvilke konkrete udfordringer vejlederne oplever i forhold til vejledning og undervisning af uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund at foreslå konkrete tiltag, der kan forbedre nuværende praksis i forhold til o uddannelsessøgende o vejlederne o samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne at fremkomme med overvejelser over, om projektets resultater kan overføres til introduktion og oplæring af nyansatte med anden etnisk baggrund Definitioner Projektet læner sig op ad det komplekse kulturbegreb, der ser kultur som værende dynamisk og altid i forandring. Kultur skabes og forhandles mellem mennesker, og kulturens betydning kan undersøges. Mennesker har forskellige værdier og kan have tilhørsforhold til flere fællesskaber med forskellige værdier 1 (Jensen 2005). Uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk, der indgår i projektet, defineres som social- og sundhedselever og sygeplejestuderende, der ikke har Danmark som oprindelsesland. Blandt mange mulige definitioner er nationalitet valgt som kriterium for det at have en anden etnisk baggrund, uanset det er upræcist og kan give en uhomogen gruppe uddannelsessøgende med forholdsvis få fællestræk. Styrken ved valget er, at det er praktisk muligt at identificere de uddannelsessøgende, der kan inkluderes i projektet. Desuden giver det mulighed for at undersøge, om der er flere udfordringer forbundet med et 1 I det traditionelle kulturbegreb forstås kultur modsat som noget, den enkelte har i sig som styrende for adfærden. Kultur er statisk og forudsigelig, idet den overtages fra foregående generationer og søges bragt videre oftest noget forandret til næste generation 3

5 uddannelsesforløb jo større kulturelle forskelle, der er mellem uddannelsessøgende og vejleder. 1.2 Baggrund Ved projektets opstart i 2008 var der fokus på at tiltrække og fastholde sygeplejestuderende og social- og sundhedselever, uanset etnisk baggrund. Ansøgertallet til sygeplejerskeuddannelsen var faldet drastisk 2, frafaldet fra uddannelsen var stort 3 og i flg. Dansk Sygeplejeråd var antallet af ubesatte stillinger steget fra 1100 i 2006 til 2405 i Man forventede at manglen på sygeplejersker ville stige yderligere til 6900 i Tilsvarende forhold var gældende i social- og sundhedsuddannelsen. 31 % af alle social- og sundhedsassistenter var over 50 år og ville derfor forlade arbejdsmarkedet indenfor en overskuelig fremtid. For at afhjælpe manglen på uddannet personale rekrutterede hospitalerne bl.a. sygeplejersker fra andre lande fx Polen og Tyskland. Samtidig var ungdomsårgangene i Danmark små og sygeplejefagene ikke specielt attraktive for de unge. I 2008 var der således mange gode argumenter for at forsøge at tiltrække og fastholde nye grupper til de to uddannelser, der allerede var bosiddende i Danmark, herunder også uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund. 2 I 2008 har kun 2300 søgt om optagelse på de i alt 3300 uddannelsespladser på sygeplejestudiet, hvilket er en nedgang på 18% i forhold til 2007: 3 Ca. hver 3.studerende falder fra uddannelsen: 4 Notater og analyser fra Dansk Sygeplejeråd vedr. ubesatte stillinger se 4

6 2 Projektets metode Aktionsforskning er valgt som projektets metode. Aktionsforskning har to formål: at forandre og forbedre praksis, samtidig med at den skaber ny viden og eventuelt ny teori gennem forskningsarbejdet (Jensen 2002). Aktionsforskning indebærer en høj grad af deltagerstyring i forskningsforløbet og dermed en vis uforudsigelighed, da der skal være plads til uventede drejninger undervejs. Da metoden er deltagerstyret og lægger op til forandring af praksis, er den på forhånd vurderet velegnet til at nå formålet med projektet: at udvikle læringsmiljøet på hospitalet med udgangspunkt i eksisterende praksis. 2.1 Aktionsforskningens faser Aktionsforskning tager afsæt i en idé og indeholder planlægning, udførelse og evaluering. Evaluering vil medføre ny planlægning, nye tiltag osv., idet processen forløber som en fremadskridende spiral. Hummelvoll (2006) deler aktionsforskningsprocessen op i 4 trin, hvor planlægningsfasen består af trin 1: forberedelse og trin 2:orientering. Trin 3 er udførselsfasen og trin 4 evalueringsfasen. Indholdet i de fire trin beskrives nedenfor for at give et samlet overblik over forskningsforløbet Trin 1: Forberedelse På dette trin afgrænses forskningsarenaen, og den første projektbeskrivelse med bl.a. formål og mål for projektet udarbejdes Trin 2: Orientering Forskere og praksis aftaler, hvordan forskningen skal gennemføres. Aftalerne omhandler: Udvælgelse af interventionsgruppe og medforskere Samarbejdsaftaler og samtykkeerklæring Etiske overvejelser Indsamling af data Etablering af referencegruppe Trin 3: Udførelse (aktion) Medforskerne agerer i egen praksis, er åbne for nye erfaringer og prøver nye tiltag af. De er observerende og rapporterer tilbage til forskerne. Praksis udvikles gennem medforskernes afprøvning af nye tiltag og åbenhed omkring det, der sker med dem selv og andre i den daglige praksis Trin 4: Evaluering Her evalueres og reflekteres over formål og mål for aktionsforskningsforløbet i lyset af de erfaringer, der er gjort undervejs i forløbet. Man stiller sig kritisk og afviser, reviderer eller videreudvikler ideer og tiltag, der er opstået i perioden. 5

7 2.2 Oversigt over aktionsforskningsforløbet Nedenstående tidslinje giver et overblik over aktionsforskningsforløbets faser, tidsforløbet og de rapporter, der er offentliggjort i perioden Marts April Maj Juni Juli Aug Sept Okt Nov Dec Jan Feb Marts April Maj Juni Planlægningsfasen Trin 1: Forberedelse (projektbeskrivelse) Trin 2: Orientering (1. delrapport) Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Marts April Maj Juni Udførselsfasen Trin 3: Intervention (2. delrapport) Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Marts Figur 1 Evalueringsfasen Trin 4: Evaluering (afsluttende rapport) Projektet er afviklet over en periode på 3 år fra 2008 til 2011, og er ledet af 2 medarbejdere fra hospitalets uddannelsesafdeling. I løbet af projektperioden er der udarbejdet en projektbeskrivelse, to delrapporter og en afsluttende rapport. Projektbeskrivelsen fra efteråret 2008 indeholder bl.a. beskrivelse af problembaggrund, formål og mål med projektet, begrebsafklaringer, definitioner og etiske overvejelser. 1.delrapport er udkommet i efteråret 2009 og har fokus på den del af projektet, der fandt sted i foråret Rapporten indeholder beskrivelse af projektets metode, aktionsforskning, og resultaterne fra to fokusgruppeinterview med uddannelsessøgende og vejledere, der udgør besvarelsen på projektets to første mål. 2.delrapport er skrevet i efteråret Den beskriver den del af projektet, der fandt sted på tre udvalgte afsnit på hospitalet i perioden fra juli 2009 til og med juni Rapporten indeholder beskrivelse af proces og resultater fra arbejdet i denne periode, og danner baggrund for besvarelsen af projektets sidste to mål, der præsenteres i denne afsluttende rapport. 5 Se projektbeskrivelse og rapporter på viborg.dk/afdelinger/hr afdeling 6

8 Som afslutning på forløbet er denne afsluttende rapport udarbejdet i første halvdel af Den giver et resume og et samlet overblik over forløbet med projektets idé og baggrund, metode, resultater, konsekvenser for fremtidig praksis på hospitalet, plan for implementering og behov for yderligere viden og undersøgelser. For uddybning af de enkelte områder henvises til projektbeskrivelse og delrapporter Planlægningsfasen I planlægningsfasens trin 1 blev projektet ledelsesforankret på hospitalet og der blev lavet foreløbige aftaler mellem projektledere og de ledende sygeplejersker om, hvordan forskningen kunne gennemføres. Samtidig blev projektbeskrivelsen udarbejdet og sendt til relevante medarbejdere. I planlægningsfasens trin 2 blev de konkrete samarbejdspartnere udvalgt og aftaler blev indgået og underskrevet som beskrevet nedenfor Udvælgelse af interventionsgruppe og medforskere Interventionsgruppen er den praksis, der er inkluderet i projektet. Den har bestået af 3 afsnit på hospitalet med ildsjæle blandt vejlederne i forhold til projektets idé. I hvert afsnit er der udvalgt to vejledere til at indgå i et nærmere aftalt samarbejde med projektlederne som medforskere. Den ene af vejledere skulle være tilknyttet sygeplejerskeuddannelsen og den anden social- og sundhedsuddannelsen. Ud over ildsjæle blandt vejlederne var ledelsesopbakning og en positiv tilgang til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund i afsnittet et ønske. Som forudsætning for at gennemføre projektet skulle der være uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk under uddannelse i interventionsperioden. I perioden er normal procedure for tildeling af praktikpladser fulgt med den undtagelse, at de ansvarlige for tildeling af pladser har tilgodeset de involverede afsnit med uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund. De uddannelsessøgende er derfor ikke på forhånd orienteret om projektet og har indgået på normal vis på afsnittet Samarbejdsaftaler og samtykkeerklæring Med udgangspunkt i projektets formål er der udarbejdet en samarbejdsaftale, som er underskrevet af medforskere, over- og afdelingssygeplejersker og projektledere. Aftalen indebærer, at medforskerne udover at varetage den konkrete undervisning og vejledning på afsnittene deltager i interview for at uddybe og nuancere beskrivelsen af de udfordringer og barrierer, der er forbundet med vejledningen. Desuden får medforskerne afgørende indflydelse på de tiltag, der sættes i værk i løbet af aktionsforskningsforløbet og kvalificerer projektet gennem erfaringsudveksling og sparring. Mødeaktivitet betyder et ekstra tidsforbrug på 2-3 timer om måneden i udførselsfasen for medforskerne. 6 Se viborg.dk/afdelinger/hr afdeling 7

9 Da aktionsforskningsforløbet kan give adgang til personfølsomme oplysninger om kolleger og uddannelsessøgende, har medforskerne underskrevet en samtykkeerklæring om tavshedspligt. Medforskerne kan frit fortælle om og anvende arbejdsform, nye idéer og handlingsforslag, der fremkommer som resultat af arbejdet i projektperioden. Medforskerne giver tilladelse til, at deres navn fremgår af projektet og til at data må optages på digital lydoptager og anvendes i anonymiseret form i projektet. Det er frivilligt for medforskerne at deltage i projektet og de kan når som helst trække sig ud igen Etiske overvejelser Aktionsforskning er deltagerstyret og foregår i praksis med reelle problemstillinger, som vejlederne ønsker hjælp til at løse. Det stiller skærpede krav om etiske og moralske overvejelser og til, at projektlederne vil det bedste for de involverede. Ved at rette opmærksomheden særligt mod uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund er der risiko for at udnævne dem til en på alle områder anderledes gruppe uddannelsessøgende ud fra en etnisk dansk forforståelse. Tilsvarende vil der være en risiko for at projektet kan fremhæve fejl og mangler ved vejledernes nuværende pædagogiske indsats. Det har været vigtigt at sikre, at projektforløbet ikke påfører hverken de uddannelsessøgende eller vejlederne nye eller flere problemer Indsamling af data Projektets mål er bl.a. at afdække hvilke barrierer uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund oplever i forhold til at gennemføre og bestå praktikuddannelsen, og hvilke udfordringer vejlederne oplever i vejledningen og undervisningen af denne gruppe uddannelsessøgende. Der gennemføres derfor tre fokusgruppeinterview med hhv. uddannelsessøgende, vejledere og uddannelsesansvarlige. Ved det første interview deltager to uddannelsessøgende, ved det andet deltager syv vejledere og ved det sidste interview deltager fire uddannelsesansvarlige. Hvert interview har en varighed på to timer. Fokusgruppeinterview er valgt som dataindsamlingsmetode, fordi metoden er velegnet til hurtigt og effektivt at give indsigt i en gruppes oplevelser, holdninger og synspunkter, og til at afdække et emne autentisk, nuanceret og præcist. I fokusgruppeinterview udfordrer deltagerne hinandens svar, korrigerer og inspirerer hinanden til formulering af nye synspunkter. En interviewguide med tre åbne spørgsmål blev brugt som hjælp til at strukturere interviewene, prioritere tiden og få alle interessante hjørner af problemstillingen berørt. Interviewene er optaget på digital lydoptager, og der er taget noter om fx nonverbale tilkendegivelser. Efter at have lyttet interviewene igennem er der udarbejdet mindmaps og korte sammenskrivninger for hvert spørgsmål i interviewguiden, som efterfølgende er valideret af informanterne. 8

10 2.3.5 Referencegruppe I forbindelse med projektet er der dannet en erfaringsudvekslingsgruppe, der i aktionsforskning benævnes referencegruppe. For at få nuanceret sparring og refleksion fra en referencegruppe skal den være bredt sammensat og repræsentere mange og alsidige kompetencer. Medlemmerne i projektets referencegruppe har været uddannelsessøgende og vejledere, repræsentanter fra fagforeninger og uddannelsesinstitutioner indenfor plejeuddannelserne og repræsentanter fra sprogcenter, ungdommens uddannelsesvejledning og mangfoldighedsindsatsen i regionen. Gruppen er samlet første gang i januar 2009, hvor formålet er at få indledende inspiration til projektet og deltagernes bud på, hvordan læringsmiljøet kan udvikles. Da de første resultater fra projektforløbet foreligger, indkaldes referencegruppen igen i april 2010 for at kvalificere det fortsatte projektforløb og give konkrete forslag til at implementere og formidle resultaterne. 2.4 Udførselsfasen I udførselsfasen varetager medforskerne de daglige undervisnings- og vejledningsopgaver i forhold til de uddannelsessøgende. De deltager i månedlige møder med de øvrige medforskere og projektlederne som beskrevet i afsnit , og intervenerer og prøver nye tiltag af i egne afsnit, er observerende og åbne for nye erfaringer og rapporterer tilbage til projektlederne, som beskrevet i afsnit Projektledernes rolle er at planlægge og koordinere forløbet i samarbejde med medforskerne og motivere til udvikling ved at introducere relevant ny viden for gruppen og tilrettelægge arbejdsform og læreprocesser. Desuden skal de indsamle og systematisere data og erfaringer, dokumentere forløbet og beskrive evt. ny viden. Gennem hele forløbet har medforskerne læst og kommenteret det skriftlige dokumentationsmateriale, der er udarbejdet, og deres udsagn og kritik er inddraget i den løbende revision. 9

11 Nedenfor ses en oversigt over de emner, der er bearbejdet på møderne i udførselsfasen: Møder Problemområder / emner okt. Introduktion og aftaler Planlægningssamtaler 29.okt. Feedback Hvad er aktionslæring? 25.nov. Identitetsdannelse jan. Kulturmøder 4.marts Fordomme 8.april Sprog 6.maj Sprog og skriftlighed 3.juni Kommunikative udfordringer Arbejdsform Arbejdsformen i udførselsfasen har været tilrettelagt, så den har understøttet både den forandringsorienterede tilgang i aktionsforskning, den organisatoriske læring i interventionsgruppen og den enkelte medforskers læring. Den læringsforståelse, der er referenceramme for valg af arbejdsform i udførselsfasen er inspireret af Kolbs læringscirkel. Figur 2: Kolbs læringscirkel (e.illeris 1995, s.77) 10

12 Alle møder med projektledere og medforskerne har taget udgangspunkt i aktuelle og konkrete oplevelser i vejledningen af uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund. Gennem erfaringsudvekslinger har medforskerne beskrevet deres oplevelser, oftest gennem små fortællinger. Efter den enkelte har sat ord på egne oplevelser, har der været samtaler og fælles refleksion i medforskergruppen. Herved er oplevelserne beriget med nye og anderledes perspektiver og deltagerne har nuanceret oplevelserne for hinanden ved hjælp af deres aktuelle viden og erfaringer. Gruppen har derefter formuleret problemstillinger og prioriteret emner til dybere bearbejdelse på det efterfølgende møde. Desuden er behovet for ny viden om emnet defineret, og projektlederne har haft som opgave at finde relevant litteratur, film eller oplægsholdere, der kunne bidrage med denne viden. På baggrund af den ny viden og nye drøftelser har den enkelte medforsker defineret, hvilke eksperimenter eller nye handlinger vedkommende ville iværksætte i samarbejde med de uddannelsessøgende og kolleger i perioden frem til næste møde. Her er de ny erfaringer fremlagt og evalueret. Kolbs læringscirkel har også dannet grundlag for valg af aktionslæring som en af metoderne i interventionsgruppens arbejde. Aktionslæring er udviklet med inspiration fra aktionsforskningen, og har fokus på både aktion og læring. Metoden indebærer, at man i grupper eller teams udvikler undervisning og vejledning ved løbende at eksperimentere, observere og reflektere over konkrete undervisningssituationer. 2.5 Evalueringsfasen I evalueringsfasen gøres status og medforskere og projektledere vurderer forskningsforløbet set i lyset af formål og mål for projektet. I alt 14 uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund har været i praktikforløb på de udvalgte afsnit i projektets udførselsfase. Alle uddannelsessøgende var kvinder og deres baggrund var meget forskellig, idet de kom fra Thailand, Finland, Tyskland, Serbien, Bosnien, Polen og Iran. I alt 11 uddannelsessøgende dvs. 78,6% gennemførte og bestod praktikperioden. I juni 2010 er forløbet i udførselsfasen evalueret af medforskerne med fokus på den enkelte medforskers læring og den udvikling, der er sket i afsnittet i forhold til kolleger og uddannelsessøgende. I september 2010 er der desuden afholdt et afsluttende møde med medforskerne. Her er den endelige prioritering af de tiltag, der skal sættes i værk på baggrund af projektets resultater, vedtaget. Medforskerne tilkendegav samtidig i hvilket omfang, de ønsker at deltage i udarbejdelse og implementering af de valgte tiltag. 11

13 I denne afsluttende rapport er hele aktionsforskningsforløbet kort beskrevet og resultaterne er opsummeret. Der forligger en plan for implementering af resultaterne og for hvem, der indgår som tovholdere i arbejdet med at iværksætte udvalgte konkrete tiltag. Herefter skal de opnåede resultater fastholdes, evalueres og videreudvikles og brede sig som ringe i vandet gennem bl.a. publicering af rapporter, artikelskrivning og oplæg. 12

14 3 Resultater I afsnit 3.1 præsenteres, hvordan uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund oplever læringsmiljøet på hospitalet og specielt hvilke barrierer, de oplever i forhold til at gennemføre og bestå praktikuddannelsen. Afsnit 3.2 præsenterer de konkrete udfordringer, vejlederne oplever i forhold til vejledning og undervisning af uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund. Desuden præsenteres de positive erfaringer og gode råd, som de to grupper har til udvikling af læringsmiljøet. I afsnit 3.3 præsenteres resultatet af arbejdet i interventionsgruppen i udførselsfasen, som har afgørende betydning for, hvordan den nuværende praksis på hospitalet skal forbedres i forhold til uddannelsessøgende, vejledere og samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne. 3.1 Hvordan opleves læringsmiljøet af de uddannelsessøgende? De barrierer, de uddannelsessøgende oplever i praktikforløbene, handler først og fremmest om sproglige udfordringer og om tidens betydning. Sproget beskrives som en betydelig barriere for nå målene og handler om problemer med at forstå mundtligt og skriftlig dansk og om at udtrykke sig både mundtligt og skriftligt. De uddannelsessøgende oplever, at alt tager længere tid, hvorfor de ofte må nedjustere deres ambitionsniveau. De oplever at blive mødt med fordomme både i det første møde på afsnittet og i selve praktikforløbet, og også at være direkte uvelkomne på praktiksteder. De oplever sig forskellige fra danske uddannelsessøgende og har erfaringer med at både patienter, kolleger og medstuderende udelukker dem af fællesskabet. De uddannelsessøgende beskriver forskellige værdikonflikter i praktikforløbene og autoritetsproblematikker i forhold til vejlederne, bl.a. at det er svært at skulle forholde sig kritisk til den persons tanker og handlinger, der skal fungere som rollemodel i perioden. Desuden nævnes barrierer, der ikke er knyttet til det, at have en anden etnisk baggrund, fx det at få tildelt en inkompetent vejleder. De positive erfaringer, de uddannelsessøgende har med læringsmiljøet, knytter sig først og fremmest til et godt samarbejde med vejlederen og til et godt samarbejde med kolleger generelt på afsnittet. Det knytter sig meget til starten af forløbet og til det, at få hjælp til praktiske ting. De gode råd fra de uddannelsessøgende har fokus dels på modtagelsen i afsnittet / bli kendt-fasen og dels på arbejdsfasen i praktikforløbet. 3.2 Hvilke erfaringer har vejlederne? Projektet har afdækket en lang række barrierer og udfordringer, som vejlederne oplever, når de vejleder uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund. Nogle barrierer er knyttet tæt til den enkelte uddannelsessøgende, hvor problematikker knyttet til sprog og tid er de emner, der fylder mest. Desuden nævnes fordomme, autoritetsproblematikker i forhold til samarbejdspartnere og patienter, den uddannelsessøgendes fremtoning, socialisering og 13

15 problemer med at honorere de uddannelsesmæssige krav, bl.a. det at tage ansvar for egen læring, evne til kritisk refleksion og til at forstå hjælp til selvhjælpstankegangen. Andre barrierer omhandler vejledernes kompetencer og vilkår: dilemmaet i forhold til at tage vare både på patientens behov og den uddannelsessøgendes behov, dilemmaet i forhold til at skulle varetage den uddannelsessøgendes faglige behov og privat/personlige behov, dilemmaet mellem at tage hensyn til den uddannelsessøgende og stille uddannelsesmæssige krav, og manglende viden om andre kulturer og kulturmøder. Det opleves som en barriere, at der ikke er overordnede retningslinjer på hospitalet vedr. konkrete tvivlsspørgsmål, og desuden oplever vejlederne, at samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne ikke fungerer optimalt. Vejlederne formulerede det som en udfordring, at skelne mellem om problemer er kulturelt betinget eller er knyttet til det at være under uddannelse i al almindelighed. Vejlederne giver udtryk for en del positive erfaringer. Bl.a. fremhæves det positive i at spørge direkte ind ved kulturelt betinget tvivl og give åbne direkte svar tilbage. Det kan foregå ved forventningssamtalen, ved løbende forventningsafstemning og tæt følgeskab. Vejlederens overblik og ansvar i forhold til at strukturere forløbet fremhæves også, bl.a. gennem delmål, ugentlige samtaler og løbende tilbagemeldinger, så den uddannelsessøgende undgår usikkerhed om sit standpunkt. De uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund opleves generelt seriøse, dygtige, engagerede og intelligente. De bruger energi på det sociale fællesskab og på at etablere relationer på afsnittet og det er motiverende at være vejleder, når uddannelsen har stor betydning for den uddannelsessøgende. Vejlederne beskriver, at de uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund udvider afsnittets kulturelle horisont og bidrager dermed til at afsnittet generelt bliver bedre rustet til at pleje og behandle patienter og pårørende med anden etnisk baggrund. Lederens åbenlyst positive holdning til uddannelsessøgende har desuden betydning og fælles drøftelser i personalegruppen fremmer udviklingen af en rummelig kultur på afsnittet. Vejlederne har mange gode råd vedrørende undervisning og vejledning af uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk. De gode råd er rettet mod vejlederne, samarbejdet med hospitalets uddannelsesafdeling og samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne. Opfordringen til vejledere lyder: Vær åben, præcis, konkret og direkte. Spørg den uddannelsessøgende ved tvivl, giv succesoplevelser og skab tryghed, så den uddannelsessøgende tør vise sine svage sider. Arranger gensidig præsentation af uddannelsessøgende og personale og inddrag de uddannelsessøgende i alle relevante områder i afsnittet. 14

16 Der opfordres til et tæt samarbejde med den uddannelsesansvarlige i uddannelsesafdelingen, bl.a. om evt. hjælperedskaber og støttemuligheder. Vejlederne påpeger, at samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne bør forbedres. Bl.a. er der ønske om, at den uddannelsessøgende er forberedt på vilkår og krav på hospitalet inden praktikperioden og om, at relevante støttemuligheder er planlagt ved praktikperiodens start Opsamling Analysen af data fra begge fokusgruppeinterview viser, at der beskrives mange barrierer og udfordringer af både de uddannelsessøgende og vejlederne, hvor sproget og tidens betydning er fremtrædende. Det, der betyder mest for de uddannelsessøgende er en god modtagelse på praktikstedet og et godt samarbejde, først og fremmest med vejlederen. Derfor har der i det fortsatte aktionsforskningsforløb først og fremmest været fokus på de potentialer, der ligger hos vejlederne i forhold til udvikling af læringsmiljøet. Begge grupper har positive erfaringer og gode råd til, hvordan læringsmiljøet kan forbedres. Analysen viser, at da der ikke er tradition på området for systematisk opsamling af de mange gode udviklingsforslag fra uddannelsessøgende eller af de mange gode løsninger, som vejlederne udvikler, når de vejleder uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund, er der en tendens til, at disse erfaringer forsvinder som private erfaringer eller løsninger på lokale problemer. Derfor bliver der i det fortsatte aktionsforskningsforløb fokus på, hvordan systematisk erfaringsudveksling kan forbedre uddannelsessøgendes praktikforløb på hospitalet og understøtte, at vejlederne får omsat gode ideer og erfaringer til handling, får dem dokumenteret og udbredt til andre. Vejledernes behov for viden om kultur og kulturmøder bliver også et indsatsområde i det fortsatte projektforløb. 3.3 Forbedring af læringsmiljøet gennem kulturel intelligens I planlægningsfasens første trin blev Plums (2007) anvendelse af begrebet kulturel intelligens brugt som en af projektets teoretiske referencer. Kulturel intelligens er evnen til at handle på en hensigtsmæssig måde i situationer, hvor kulturforskelle har betydning, og evnen til at gøre sig forståelig og skabe et konstruktivt samarbejde på tværs af kulturforskelle. I kulturel intelligens indgår tre dimensioner: interkulturelt engagement, kulturforståelse og interkulturel kommunikation, og det er dynamikken mellem de tre dimensioner, der afgør den kulturelle intelligens. I det følgende bruges dimensionerne til at fremanalysere og strukturere resultatet af arbejdet i interventionsgruppen i udførselsfasen, selvom denne fremgangsmåde betyder, at de eksempler, der anvendes til at illustrere én dimension i nogle tilfælde også kunne illustrere en anden. 15

17 3.3.1 Interkulturelt engagement Interkulturelt engagement handler om det følelsesmæssige i kulturmøder og er afgørende for om en person tør involvere sig i kulturmøder. Det handler om den enkeltes indstilling til kulturforskelle, om motivation og mod til forandring og det, at turde være til stede sammen med mennesker, der tænker og handler forskellig fra en selv. Det indebærer at være nysgerrig, nærværende og villig til at lære af kulturmøder og være åben for selv at blive forandret af det lærte. Vejlederne evaluerer, at de har oplevet en stor personlig og faglig udvikling gennem aktionsforskningsforløbet. De tør og gør forskellige ting anderledes i forhold til de uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end før projektets start, og de tager i højere grad end tidligere selv initiativ til at løse komplekse pædagogiske udfordringer i forhold til alle de områder, der blev nævnt som udfordringer og barrierer ved første fokusgruppeinterview. Vi er blevet mindre berøringsangste. Vi ved, det vi gør, har betydning for de uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund og er til gavn for dem i fremtiden... Vi tager hurtigere fat og er ikke bange for at tage fat. Jeg er vokset enormt meget i perioden. Jeg kan ikke sætte fingeren på hvad, det er, der har gjort det. Det er småting, som vi har haft gang i og det virker. Det breder sig som ringe i vandet og min medvejleder tør også. En af medforskerne ønsker efter forløbet at stille sig til rådighed som kulturambassadør på hospitalet i forhold til vejledere og uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund og to af de involverede afsnit ønsker fortsat at være ekspertafsnit på området. Vejlederne tør være mere åbne og direkte ved planlægningssamtalerne, hvor de tidligere var tilbageholdende og bange for at spørge de uddannelsessøgende, hvis de var i tvivl om noget Der er opmærksomhed på, hvor meget det betyder for uddannelsessøgende at føle sig godt modtaget og velkommen i afsnittet. På et afsnit har man afprøvet en ny praksis med præsentation af uddannelsessøgende og det faste personale ved formiddagskaffen og et andet afsnit har drøftet praksis for modtagelsen af uddannelsessøgende på et personalemøde Har uddannelsessøgende problemer med at nå målene for perioden går vejlederne hurtigt og konstruktivt ind i en analyse af situationen, inddrager den uddannelsessøgende, den uddannelsesansvarlige og andre relevante ressourcepersoner og har fokus på at planlægge et realistisk fortsat forløb for den uddannelsessøgende. Det har fx betydet at en uddannelsessøgende har taget en pause i sit uddannelsesforløb for at forbedre sine danskkundskaber I forbindelse med de månedlige møder har vejlederne gennem erfaringsudvekslingen åbent udstillet deres vejlederpraksis for hinanden for at blive klogere på egen praksis og få nye perspektiver og idéer til forandring og forbedring. Fx er der medbragt eksempler på vejledernes egne skriftlige tilbagemeldinger til de uddannelsessøgende. 16

18 En vejleder, der laver refleksionssamtaler med en elev, for hvem det var meget svært at honorere kravet om omfattende skriftlige refleksioner i logbogen, er et eksempel på en vejleders øgede fleksibilitet, der har stor betydning for den uddannelsessøgendes oplevelse af et godt læringsmiljø En vejleder har haft et succesfyldt praktikforløb med en uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund. Hun får tildelt endnu en uddannelsessøgende fra samme land og tænker: Det bliver nemt at vejlede hende, - det har jeg prøvet før! Det viser sig ikke at holde stik og giver en bevidsthed om, at uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund ligesom alle andre uddannelsessøgende på nogle områder er som ingen anden før dem. At interkulturelt engagement med nysgerrighed, nærvær, villighed til at lære af kulturmøder og åbenhed for selv at blive forandret af det lærte, er nødvendigt hver gang, man som vejleder tager imod en ny uddannelsessøgende Kulturforståelse Kulturforståelse er den videns- og tankemæssige del af den kulturelle intelligens. For at forstå personer med en anden baggrund kræves generel viden om, hvad kultur er, og hvilken rolle kulturforskelle spiller i møder. Det handler desuden om at kunne overføre erfaringer fra et kulturmøde til et andet og være fleksibel og kunne se en situation fra forskellige kulturelle positioner. Allerede tidligt i forløbet gav vejlederne udtryk for at mangle viden om kulturmøder. Der er derfor afholdt temadage i forløbet, hvor formålet har været, at give vejlederne ny viden om kultur og kulturforskelle i mødet mellem mennesker. Den første temadag havde overskriften: Når forskellige verdener mødes. Dagens fokus var læringsmiljø, integration og kulturmøder, og professor, dr.phil. Per Schultz Jørgensen gav deltagerne kvalificerede bud på, hvordan de pædagogiske udfordringer, der knytter sig til kulturmøder på hospitalerne, kan håndteres. Antropolog og forfatter Marianne Nøhr Larsen var oplægsholder på den anden temadag i perioden med overskriften: De små oprør kulturmøder i praksis. Her var fokus tanker og metoder i det pædagogiske arbejde med minoritetsunge. Deltagerne lærte om dominerende fortællinger og brug af forskellige sproglige virkemidler i forskellige kulturer, og blev introduceret til den motiverende, interkulturelle samtale. Evalueringerne viser klart og entydigt, at temadagene giver vejlederne større viden om kultur og kulturforskelle. En anden måde at få viden om, hvilken rolle kulturforskelle spiller i møder, har været at inddrage film fra den integrationsfaglige serie: De sammenhængende bånd fra Center for Kunst og Videnskab, Syddansk Universitet. 17

19 Filmene, der er lavet af professor i sociolog og økonomi Dominique Bouchet (2008) 7, viser bl.a. autentiske eksempler på kulturmøder og er anvendt til at belyse problemstillinger om fordomme og identitetsdannelse og som afsæt for drøftelser i medforskergruppen. Denne metode har vist sig effektiv i forhold til hurtigt at få større viden om, hvordan man tænker og agerer i kulturmøder og dermed en større forståelse for, hvordan man møder og tager imod udenlandske uddannelsessøgende og medarbejdere. Vejlederne havde fx oplevet betydningen af at have et sted, man hører hjemme, dvs. et sted, man har et særligt tilhørsforhold til, og vejledernes egne erfaringer med kulturmøder, fx når man flytter fra et sted til et andet eller skifter arbejdsplads, har kunnet overføres til at forstå de uddannelsessøgendes situation i mødet med kulturen på et nyt praktiksted Interkulturel kommunikation Interkulturel kommunikation er handlingsdimensionen af kulturel intelligens og indeholder en bred forståelse af kommunikation, hvor både verbal og nonverbal kommunikation indgår ligesom skriftlighed og andre udtryksformer. Det er interkulturel kommunikation, der bringer kulturforståelse og interkulturel engagement ind i kulturmøder og skaber kontakt mellem parterne. I udførselsfasen er der arbejdet med interkulturel kommunikation på to niveauer: et mere overordnet og generelt niveau i forhold til udfordringer af sproglig og kommunikativ art og helt konkret i forhold til det, at give feedback til uddannelsessøgende. De sproglige udfordringer er gennem hele forløbet fremhævet som én ad de største faglige udfordringer for vejlederne. Efter at have deltaget i interventionsgruppens arbejde i 8 måneder udtrykker én af vejlederne sig sådan: Efter at vi har beskæftiget os med projektet er vi blevet opmærksomme på, at de problemer, de uddannelsessøgende har, er meget individuelle. De problemer, jeg ser ved uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund, ser jeg også ved uddannelsessøgende med dansk baggrund. Det, der helt klart gør en forskel, er, når de ikke kan sproget. Medforskerne oplever det problematisk, når de skal agere som dansklærere og fokus flyttes fra faget klinisk sygepleje til faget dansk. De fremhæver, at de ikke har viden om, hvordan man griber danskundervisning an og at den tid, der skal bruges til danskundervisning, ikke findes hverken i vejledernes travle hverdag eller i den uddannelsessøgendes normerede praktikperiode. Eksperter fra sprogskolen er kommet med ny viden og inspiration til relevante tiltag og metoder i forhold til sproghjælp, og dermed bl.a. en øget opmærksomhed på, at det kræver et vist sprogligt danskniveau at tage en sundhedsuddannelse i Danmark. For at forstå og udvikle vejlederpraksis på baggrund af den ny viden har medforskerne bl.a. fremlagt eksempler på og drøftet, hvordan der gives tilbagemeldinger på uddannelsessøgendes skriftlige refleksioner, og vejlederne på ét afsnit har stillet deres vejlederpraksis til rådighed for 7 Se filmene på: 18

20 et observationsstudie. Efterfølgende er observationerne beskrevet og perspektiveret ved hjælp af pædagogisk teori og fremlagt i medforskergruppen (Nielsen 2010). Observationsstudiet viste en del misforståelser mellem vejledere og uddannelsessøgende, som havde bund i forskellige opfattelser af situationer eller ord. Nielsen påpegede, at misforståelser kan være en vigtig læringskilde i forhold til at lære sprog: En mulighed for den uddannelsessøgende til at eksperimentere med og lære sprogets mange fortolkningsmuligheder, og en mulighed for vejlederen til at udvide sit kulturelle filter 8. Praksisfællesskabet i et praktikforløb fremhæves som et godt sted at lære sprog, fordi der er mulighed for at knytte ord og handlinger sammen, inddrage flere erfaringsformer og få feedback fra vejlederen. Arbejdet i medforskergruppen har dels gjort vejlederne bevidste om, at det er legalt at spørge ind, hvis man som vejleder er i tvivl om egen eller den uddannelsessøgendes forståelse af noget, og dels har det givet vejlederne modet til at gøre det: Når vi spørger de uddannelsessøgende, har det betydning for deres udvikling, og det er samtidig en form for anerkendelse af dem. Også i forhold til den sproglige udfordring har aktionsforskningsforløbet betydet faglig udvikling, hvilket bl.a. ses af medforskernes mange forslag til at tackle de sproglige udfordringer i praktikforløbet. Medforskerne tør gribe de sproglige udfordringer og tager i højere grad selv initiativ til at løse de ofte meget komplekse sproglige problemer i vejledningen af uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk. Erfaringsudvekslingen i medforskergruppen viser, at der også på dette område er grundlag for en systematisk erfaringsopsamling og dokumentation af de mange gode løsninger, vejlederne udvikler som private løsninger på lokale problemer hver gang, de vejleder uddannelsessøgende, der ikke kan sproget. Medforskerne giver udtryk for, at det giver god hjælp og inspiration at høre og læse andre vejlederes ideer og forslag til hjælp til sproghjælp. Det er derfor planlagt, at der skal udarbejdes et informationsmateriale om emnet, så de mange gode, lokale ideer og erfaringer ikke forsvinder, men bliver udbredt til glæde for flere Opsamling Gennem aktionsforskningsforløbet er medforskernes evne til at handle hensigtsmæssigt i situationer, hvor kulturforskelle har betydning i vejledningen af uddannelsessøgende, forbedret, og de er blevet bedre til at skabe et konstruktivt samarbejde på tværs af disse kulturforskelle. Dvs. deres kulturelle intelligens er øget. Konkret ønsker nogle af de involverede afsnit fortsat at tilbyde deres ekspertise som ekspertafsnit for uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund, mens nogle af medforskerne ønsker at varetage opgaver som ressourcepersoner for andre vejledere som kulturambassadører på hospitalet. For at fastholde og udbrede projektets resultater er der planlagt forskellige tiltag, som beskrives i det følgende afsnit. 8 Kulturfilter er et udtryk for de bevidste og ubevidste koder man har i baghovedet. Koder, der indvirker på, hvordan man forstår det, der siges og hvordan man melder, det man ønsker at kommunikere videre til modtager (Dahl 2001) 19

21 4 Planlagte tiltag I udførselsfasen er der foretaget en systematisk opsamling af de mange gode erfaringer, ideer og løsningsforslag, som medforskerne har gjort brug af i vejledningen af uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund. For at fastholde projektets fund og resultater og udbrede dem til andre, er der som afslutning på forskningsforløbet planer om at udarbejde vejledninger og pjecer med konkrete informationer om kulturmøder og pædagogiske redskaber. Det tilgodeser samtidig et ønske fra alle hospitalets vejledere, der har efterspurgt et materiale, der kan fungere som vejledning og konkret hjælp i hverdagen. Der er udarbejdet eller planlagt udarbejdelse af følgende pædagogiske vejledningsredskaber i form af pjecer: 1) Information om kulturmøder 2) Vejledning til den første planlægningssamtale 3) Vejledning om at give feedback 4) Vejledning til sproghjælp 5) Vejledning til udvikling af vejlederpraksis Desuden er der fremkommet forslag til andre tiltag, hvoraf nogle er afprøvet i projektperioden og andre ønskes arbejdet videre med og iværksættes. 4.1 Information om kulturmøder Dataindsamlingen i forberedelsesfasen har vist, at vejlederne ønsker mere viden om kultur og kulturmøder i praksis og en let tilgængelighed til denne viden. I juni 2009 og januar 2010 er der som nævnt afviklet to temadage, og det er tanken fortsat at afvikle årlige temadage med undervisning af eksperter, hvor vejlederne får ny viden og mulighed for at danne netværk på tværs. For at have en let tilgængelig viden udgives en informationspjece, som bl.a. skal indeholde en beskrivelse af den traditionelle og komplekse kulturforståelse og af begreber som kulturel intelligens, kulturmøder, fordomme og identitetsdannelse. Pjecen skal desuden indeholde link til de nedenfor nævnte vejledninger og relevante referencer. 4.2 Vejledning til den første planlægningssamtale I sommeren 2009 er 1.udgave af Den første planlægningssamtale med uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk en vejledning til vejledere udarbejdet som en hjælp til at strukturere og øge den pædagogiske kvalitet i det første møde mellem uddannelsessøgende og vejleder. Vejledningen indeholder forslag til tilrettelæggelse og indhold i samtalen, deltagernes forberedelse, opsamling på samtalen og hvordan essensen af samtalen kan formidles videre til kolleger. Medforskerne har afprøvet og evalueret vejledningen i udførselsfasen. På baggrund heraf er vejledningen revideret og 2.udgave udkom i foråret

22 4.3 Vejledning om at give feedback Ved den første erfaringsudveksling i medforskergruppen dominerede udfordringerne i forbindelse med at evaluere uddannelsessøgende og at give og modtage kritik. Efter at have analyseret og udforsket problemet er medforskerne inspireret til at afprøve nye fremgangsmåder i forbindelse med at give tilbagemeldinger, inspireret af Øiestads tilgang til feedback (Øiestad 2006). For at fastholde resultaterne af dette arbejde og videregive gode råd og idéer er der udarbejdet en vejledning til vejlederne Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk om at give tilbagemeldinger til uddannelsessøgende. Fokus er især på, hvordan vejlederne kan bidrage til den uddannelsessøgendes faglige og personlige vækst gennem positiv feedback, retningslinjer for god feedback og for at give og modtage kritik. 4.4 Vejledning til sproghjælp I forbindelse med vejledningen af uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund har det afgørende betydning for vejlederne i deres vejlederpraksis, om den uddannelsessøgende kan sproget og mestrer skriftlig og mundtlig formidling. Med inspiration fra pjecen Hjælp til sproghjælp (Sprogcenter Skive 2008) har medforskerne anbefalet, at der udarbejdes et lignende redskab på hospitalet med gode ideer til, hvordan vejlederne kan understøtte udviklingen af den uddannelsessøgendes sprogkundskaber i praktikforløb. Ligesom et samarbejde med sprogcentret evt. kan udmøntes i konkrete undervisningstilbud til de uddannelsessøgende, mens de er i praktik. Vejlederne har brug for ny viden om forskellige tilgange og metoder til at lære sprog i praksis og om, hvordan de kan støtte den uddannelsessøgendes udvikling af sprogkundskaber parallelt med at vedkommende lærer sygepleje. Denne viden skal præsenteres i vejledningen sammen med de gode råd og idéer, der er opsamlet undervejs i udførselsfasen, herunder alternative løsningsforslag, når den uddannelsessøgende fx har problemer med skriftlig formidling. 4.5 Vejledning til udvikling af vejlederpraksis Gennem aktionsforskningsforløbet har vejlederne oplevet en stor personlig og faglig udvikling. Dette resultat vurderes at have klar sammenhæng med de arbejdsmetoder, der har været benyttet i udførselsfasen. For at synliggøre læringspotentialet i disse arbejdsmetoder og udbrede kendskabet til dem, udarbejdes en vejledning til inspiration for alle, der arbejder med udviklings- og forandringsprocesser. Med udgangspunkt i Kolbs læringsteori og aktionslæring som metode, vil vejledningen indeholde inspiration til, hvordan der kan skabes synergi og optimering af læring i hverdagen i samspil med kolleger. Fokus vil være på, hvordan vejledernes innovative kompetencer opøves ved hjælp af aktioner, eksperimenter og refleksioner i grupper. 21

23 Alt materiale, der bliver udarbejdet som resultat af forskningsforløbet, anvendes af vejlederne på hospitalet og er tilgængeligt for alle interesserede på hospitalets hjemmeside. 4.6 Øvrige tiltag Undervejs i projektet har udvikling af samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne været et stort ønske, fx i form af en overgangssamtale, hvor relevante problematikker omkring sprog eller andet kunne drøftes og tiltag sættes i værk. Der skal fokus på, hvilke tilbud uddannelsesafdelingen skal iværksætte for at støtte vejlederne i vejledningen af de uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund, hvor supervision og erfaringsudvekslingsgrupper anbefales af medforskerne. Desuden skal der afprøves tiltag, omkring det øgede tidsforbrug til vejledning og de uddannelsessøgendes læring. Mentorordninger, hvor ældre uddannelsessøgende eller nyuddannede med anden etnisk baggrund indgår, som støtte for de nye uddannelsessøgende eller netværk blandt uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund, er ligeledes mulige tiltag. I forbindelse med formidlingen af projektets resultater, har en nyuddannet sygeplejerske med anden etnisk baggrund, som først har taget social- og sundhedsuddannelsen, været benyttet som oplægsholder. Denne sygeplejerske fortalte vejlederne om de oplevelser, hun har haft gennem sit uddannelsesforløb, med fokus på hvor vigtigt et godt læringsmiljø er. Et tiltag, som ønskes gentaget. 22