Mads Lemvigh Fog, Læssøesgades Skole Pædagogisk IT-vejleder uddannelse Tema 4: Videndeling

Transkript

1 Tema 4 Videndeling 1

2 Indholdfortegnelse Indholdsfortegnelse. s. 2 Videndeling... s. 3 Intro.. s. 3 Begreberne. s. 3 Struktur på.. s. 3 Minimumskrav fra ministeriet. s. 4 Lokale krav på Læssøesgades Skole s. 5 Videndeling på Læssøesgades Skole. s. 6 Skoleintra introduceres. s. 6 Forældreintra og elevintra s. 7 Skoleporten s. 8 Skoleintra og web s. 8 Drivkræfter og barrierer.. s. 9 Drivkræfter.. s. 9 Tekniske hjælpemidler.. s. 10 Barrierer... s. 10 Outro.. s. 10 2

3 Videndeling Intro Videndeling kan ses fra forskellige vikler og kan derfor være en vanskelig at beskrive. Det er et begreb som finder sted på flere forskellige plan og niveauer i en organisation som en folkeskole. Jeg tror det er en helt naturlig ting, som har foregået mere eller mindre altid især i et sted som uddannelsesverdenen. I de seneste år har der været meget fokus på kommunikation, også i folkeskolen, og med de redskaber og muligheder der findes i dag har vi da også alle muligheder for ikke blot at kommunikere med vores omverden, men også dele ud af alt den viden og information vi ligger inde med. Begreberne Når man taler om videndeling skelner man ofte mellem viden og information. Jeg opfatter forskellen på begreberne på den måde, at information er oplysninger man henter i f.eks. en bog, en opslagstavle eller i en af konferencerne på Skolekom. Man henter den information man søger, man får svar på sit spørgsmål, og gør ikke mere ved det derefter. Det foregår kun én vej, fra kilden til dig selv og stopper der. Når vi så taler om viden, ser jeg det som et udtryk for, at der har været en vis bearbejdning af den søgte information. Den er omsat til noget brugbart, diskuteret og jeg har forholdt mig til den. Jeg har behandlet informationen så den giver mening for mig, jeg har taget den til mig fordi jeg kunne se en mening med at bruge den konkret Viden er information, der forandrer noget eller nogen 1. Struktur på! Videndeling handler om at identificere viden, lagre den og bruge denne viden til at løse konkrete opgaver hurtigere, bedre og mere sikkert, end de ellers ville være blevet løst. 2 Videndeling foregår i mange forskellige sammenhænge. Der foregår utrolig meget god videndeling mellem lærere i pauserne, til teammøder eller over en kop kaffe. Videndeling bør netop være en dialog mellem ledelse og medarbejder og mellem medarbejdere indbyrdes. Den svære del mht. videndeling er, at få struktur på alt den gode viden, lagre 1 Kilde: Peter F. Drucker i The New Realities 2 Kilde: Peter Holdt Christensen, 2004, Erhvervs og Byggestyrelsen 3

4 den, gøre den tilgængelig, så den kan genbruges, videreudvikles og deles igen af andre som står i samme situation og som skal løse samme opgave. Lige nu er vi, på vores skole, der hvor vi forsøger at få struktur på alle de gode ideer, undervisningsforløb, små tips til brug af dit eller dat, så alle kan få gavn af det. Finde et system som kan rumme, opbevare og gøre vores viden tilgængelig det er en svær opgave, som vi er midt i på vores skole. En hel del af vores viden er allerede godt placeret og gjort tilgængeligt, især med hjælp fra Skoleintra, men det er et stort arbejde at vedligeholde, er meget kommunikationsafhængigt og kræver at alle tager del i arbejdet. I det hele taget har Skoleintra været et vigtigt og et godt redskab for os, for at få gang i videndelingsprocessen. Det har i høj grad fremmet kommunikationen på skolen og fået mange flere med på it-bølgen, som var lidt træg forhen. Vi videndeler meget via Skoleintra og er afhængige af at alle bruger det, hvilket alle heldigvis også gør. Overordnet set har vi foreløbig fundet vores primære struktur på videndeling i Skoleintra og jeg vil sige, at Skoleintra er et godt redskab, der hvor vi er lige nu, men når vi måske ude i fremtiden er kommet et skridt videre i processen om at dele vores viden, har vi nok brug for et andet redskab/værktøj som, i højere grad end Skoleintra, kan understøtte den sparring og coaching som foregår medarbejderne imellem. Minimumskrav fra ministeriet Undervisningsministeriet har valgt at fastsætte en række minimumskrav til portaler videndeling 3 : 1. Intern og ekstern kommunikation og samarbejde Adgang til: al relevant information, herunder fx skolebestyrelsens principper, ledelsesbeslutninger og fælles retningslinjer værktøjer til planlægning og koordinering af løbende aktiviteter, møder og nye initiativer kollaborative og projektorienterede værktøjer: Dels i forhold til det tværgående team- og faglærersamarbejde og dels i forhold til elevernes problemorienterede og samarbejdsbaserede læringsforløb 3 Artiklen Videndeling i praksis, UNI-C, 2006 (red. Marts 2007) 4

5 faciliteter til skole/hjem-samarbejde 2. Fleksibel skemalægning Adgang til de enkelte klassers fleksible ugeskemaer, herunder mulig hed for at lærerne (lærerteams) kan oprette og redigere ugeskemaer på baggrund af skolens grundskemadata. 3. Læreradgang til: Værktøjer der understøtter opgavedialog, kommentering og retning af elevernes skriftlige arbejder Målstyring og understøttelse af undervisningsdifferentiering Værktøjer til tilrettelæggelse af procesevaluering og udformning af prøver og tests. 4. Elevadgang til: Porteføljer, logbøger og lektiestyring De overordnede mål og handleplaner og udmøntningen i forhold til de enkelte fag/klasser og elever (via den personlige portefølje og logbog) Digitale undervisningsmidler Værktøjer til procesevaluering og gennemførelse af prøver og tests 5. Materialedeling Adgang til at alle kan lægge materialer ind i en given søgbar katalogstruktur og mulighed for at dele dette på tværs af skolens aktører alt efter behov Lokale krav på Læssøesgades Skole Der blev i 2004 udarbejdet en kommunikationspolitik på Læssøesgades Skole. Den indeholder følgende målsætning: - At sikre enkel, lettilgængelig kommunikation/information - At alle relevante oplysninger skal være tilgængelige på skoleportalen Forventningerne blev formuleret således: - Alle medarbejdere og ledere åbner Skolekom og skoleportal dagligt 5

6 - Alle medarbejdere og ledere er forpligtet på at lægge alle relevante informationer og debatmateriale ud på skolekom og/eller skoleportal Derudover tilstræbtes det at alt papirmateriale nu fremover skulle arkiveres elektronisk og der skulle gøres status én gang årligt. Videndeling på Læssøesgades Skole Skoleintra introduceres Skolerne i Århus har brugt Skoleintra i lidt mere end 2 år nu. Da vi startede med Skoleintra var det klart et stort skridt op i forhold til det daværende system, Skoleportalen. Overgangen til Personaleintra var et clean cut alle skulle med fra starten! Set i bakspejlet var dette en succes. Vi fik nemlig, stort set, alle med. I dag bruger alle PI også dem som havde svært ved at bruge Skoleportalen, eller aldrig rigtigt kom i gang med Skoleportalen. En anden grund til den gode start var også kollegaernes oplevelse af et intranet der var stabilt. Det var godt nok et online værktøj, men det fungerede og det var nemt at bruge en ting som er uhyre vigtig når man starter noget nyt, nemlig stabilitet. Opstarten var præget af mange små kurser og oplæg på forskellige møder om de mest basale funktioner. I dag oplever vi stadig behov for små kurser og oplæg om funktionerne i PI, men det er i en række nye funktioner, så man kan sige, at vi løbende udvider med flere og flere af alle de muligheder som hele Skoleintra besidder. Der er i takt med det stigende behov for inddragelse af flere funktioner, udarbejdet en del små mini-vejledninger i de forskellige funktioner, som er placeret centralt i PI, så de altid kan bruges. Vi fik med Skoleintra en lang række muligheder som vi ikke før havde tilgængeligt på samme måde. Ydermere fik vi en brugeflade som var nem og overskuelig og måske bedst af alt, fik vi en platform som integrerede lærersamarbejde, forældrekontakt, elevarbejde og elevkontakt samt et ansigt udadtil. Grundlaget for en bedre videndeling, i forhold til tidligere, var absolut til stede. 6

7 I dag bruges PI i en lang række af vores dagligdags behov der er stort set ikke ting som man ikke kan finde på PI, hvilket også kan måles på kollegaernes brug i PI s logfil. Især samlemapperne og dokumentarkivet vokser i takt med at flere og flere af funktionerne i PI udbredes. Her placeres egne undervisningsforløb i fagopdelte mapper og materialer som ofte benyttes (som f.eks. skolens brevhoved, diverse vejledninger) lægges op så de altid kan tilgås. Vi lever mere end rigeligt op til vores kommunikationspolitik fra 2004, og eftersom jeg ikke har set en opdateret version af den, vil jeg slå et slag for at få lavet en ny i forbindelse med arbejdet med it-handleplanen næste skoleår. Forældreintra og elevintra Det efterfølgende skoleår blev Forældreintra introduceret rundt omkring i klasserne, og i dag er alle klasser på FI. Også her brugte vi tid på forældremøder på kom-hurtigt-i gangkurser hvor it-vejlederne deltog sammen med klasselæreren og forældrene. Værktøjet blev godt modtaget blandt forældrene og langsomt er vi nærmest blevet gjort afhængige af denne måde at kommunikere med forældrene på. Forældrene orienterer sig flittigt i: - beskederne - opslagstavlen - debatforummet - dokumentarkivet - billedarkivet - ugeplanerne - klasseskemaer - samtaleindkaldelserne - elevplanerne - linksamlingen - klasseloggen - årsplanerne Det er næsten overflødigt at nævne det, men vi har i dag en langt mere alsidig kommunikation end vores forældre tidligere har været vant til. Det skal nævnes at vi også har klasser på skolen, hvor det været svært at få gang i forældredelen, men det er et fåtal, set over hele skolen. 7

8 Sideløbende kom de første klasser på Elevintra, og i dag er alle klasser fra 5.kl og op med. EI er stadig et område vi gerne vil udnytte bedre, hvilket helt naturligt bliver indarbejdet i den nye og opdaterede it-handleplan, som skal udarbejdes i efteråret Det har helt klart været sværere, og er stadig svært, at udnytte alle de muligheder der ligger i EI, end det har været at implementere både Personaleintra og Forældreintra. En del af svaret på hvorfor, tror jeg ligger i det ansvar klassens lærere har for at bruge EI sammen med eleverne. Det er ikke nok at bruge EI som lektiebog der skal mere kød på og her spiller klassens lærere en stor rolle. Det er helt klart et sted vi skal fokusere på i det kommende skoleår men også, som nævnt, i det kommende arbejde med en opdateret it-handleplan. Skoleporten Endelig fik vi også taget Skoleporten i brug. I starten fungerede den som en meget statisk side med en masse information, men vi har i indeværende skoleår forsøgt at gøre den mere levende, både i arbejdet med indholdet men også forsøgt at skabe et flow af nyheder så det statiske oplevelse forsvandt. Der er nedsat et PR-udvalg som bl.a. har til opgave at varetage denne funktion. Udover de nævnte personale, forældre og elever har vi også tilknyttet eksterne brugere som skolebestyrelsen, skoletandlægen, PPR-personalet, UU-vejlederen og skolesundhedsplejesken i Skoleintra. Skoleintra og web 2.0 Jeg synes vi er kommet rigtigt langt mht. videndeling på Læssøesgades Skole. Vi bruger Skoleintra rigtigt meget og rigtigt godt, men man kan diskutere om tiden er løbet fra Skoleintra, eller måske er på vej til at gøre det? Hvis man ser lidt firkantet på Skoleintra er det i virkeligheden en meget statisk platform, med kun få muligheder for kollaborativt arbejde men de findes! Om ikke rendyrket, så i det mindste i noget der minder om. Tendensen bevæger sig, og har snart gjort det længe, i retning af web 2.0-tjenesterne, og det kunne være interessant at prøve at udnytte Skoleintras bud på web 2.0-tjenester. Eleverne kender det fra fritiden fra youtube, facebook, myspace m.m. hvor de chatter, deler filer, tagger hinanden, nogle podcaster og nogle rss-feeder måske endda. Vi har en opgave som lærere og it-vejledere her eleverne skal uddannes i at begå sig i web

9 De skal lære at reflektere inden de deler - i det hele taget er webetik og nettes do s and don ts mere aktuelle end de nogensinde har været, fordi web 2.0 konstant kræver at man reflekterer og vurderer afsenderen og modtageren. Skoleintra har nogle få web 2.0-tjenester hvor man med sine elever kan øve disse teknikker. Der er bl.a. logbogen, mail, arbejdsrum, skriv-sammen dokumenter, debatfora og blogs. Her kan teknologierne afprøves i små lukkede miljøer, mens læreren kan følge elevens færd og færden, uden at skulle suse rundt på Internettet. Jeg har mine tvivl om eleverne vil bide på den det skal helt klart prøves, men måske kunne man lige så godt møde eleverne ude på det store world wide web og arbejde der? Drivkræfter og barrierer Drivkræfter Først vil jeg nævne, at vi på vores skole er så heldige, at vi i hver af vores 4 afdelinger, har folk med ressourcer indenfor arbejdet med it og medier. Det er ikke en bevist placering af disse mennesker, men det falder dem naturligt at arbejde med it, så allerede der er vi godt hjulpet. Med uddannelsen af mig som PIT-vejleder vil vi også gerne sende et synligt signal om et nyt fokusområde på vores skole. Vi vil gerne skille det tekniske og det pædagogiske mere og på den måde skabe mere overskud og rum for det pædagogiske, som vi føler har været underprioriteret lidt i forhold til alle de opgaver der konstant er på det tekniske område. Med en ny it-handleplan, skulle vi også gerne kunne præsentere et redskab for alle lærerne, som tydeligt viser hvor vi vil hen mht. arbejdet med it og medier. Endelig vil det være helt naturligt at udnytte elevernes egen viden om it og medier. Som tidligere nævnt er de storforbrugere af web 2.0-tjenester og besidder helt naturligt en masse viden om det kollaborative arbejde bevist eller ubevist. Det kan måske være svært at finde formlen til denne kobling, men her kan PIT-vejlederen måske være bindeleddet. 9

10 Tekniske hjælpemidler Så findes der en række tekniske hjælpemidler, som den enkelte lærer selv kan trække på. Det er vigtigt at sige at det er tidskrævende for den enkelte lærer, hvilket også betyder at det ofte er læreren med interesse for it og medier der mest bruger dem. Jeg tænker her på laerit.dk, skoleintra.dk, skolekomkonferencerne og vores egne udarbejdede vejledninger. En sidste ting jeg vil nævne er en lærer-pc ordning. Det må klart være en drivkræft for den enkelte lærer, og fra ledelsen et signal om at vi gerne vil videre med arbejdet med it og medier. Dertil kommer, at vi alle pludselig kan tillade os at stille nogle helt andre forventninger til hinanden mht. f.eks. kommunikation og videndeling. Barrierer Den største barriere jeg oplever på min arbejdsplads, lærere med en meget fastlåst holdning/mentalitet. Det kan være forskellige ting der gør, at de ikke er åbne overfor nye tiltag eller ideer, men fælles for dem er en meget firkantede indstilling og lukket mentalitet. Ofte hører jeg den om tiden, at de ikke løser opgaver de ikke får tid for at løse. Andre har måske en anden undskyldning der f.eks. kan det bunde i manglende it-kompetencer. De bremser processerne i stedet for at gribe i egen barm og deltage i arbejdet. Når vi taler om videndeling mener jeg, at alle skal bidrage hvis det skal gå op i en højere enhed. Det lyder måske lidt frelst, men jeg mener at man kan komme langt med åbenhed også selvom man ikke er den bedste i klassen! Outro Jeg synes, at vi er langt i processen i videndeling på Læssøesgades Skole. Vi er ikke i mål endnu, men vi er kommet godt i gang. De voksende videndeling på vores skole har helt klart betydet, at vi er blevet bedre til at løse nogle af de opgaver vi alle laver igen og igen. Der er kommet mere kvalitet i vores arbejde, og vi er blevet mere bevidste om hvad vi gør, hvordan vi gør det, hvornår vi gør det og hvorfor vi gør det flotte ord, men der er en god netværksdannelse i gang, som vi alle profiterer af i forskellige de fagteam, klasseteam, årgangsteam eller storteam. Jeg kunne godt tænke mig at koble overgangen fra information til viden sammen med JPCK s model om elevernes erkendelsesdybde, hvor de går gennem betjening- 10

11 forståelse-refleksion. Jeg vil mene, at vi på Læssøesgades Skole mht. videndeling, stadig arbejder et sted i overgangen mellem forståelse og refleksion. Med andre ord tror jeg først at vi når til den virkelige videndeling når vi går fra forståelse til refleksion. Vi har mange af de rigtige drivkræfter, så jeg mener vi har gode forudsætninger for at få sat gang i processen, og den starter efteråret 2009 hvor vi skal i gang med arbejdet med en ny it-handleplan. Som it-vejleder (og forhåbentlig snart med papir min PIT-udd.) er det i dag en af mine opgaver, at igangsætte, vedligeholde og videreudvikle videndelingen på Læssøesgades Skole, hvilket også er sådan det fungerer i dag. Mine erfaringer fra min undervisning er, og bliver, en stor hjælp i mit virke som it-vejleder, når praksis og teori skal kobles mht. hvordan vi skal videndele og ikke mindst, videreudvikle vores videndeling. Der kommer løbende mange positive reaktioner fra kollegaer og ledelse, så jeg er sikker på, at jeg er godt rustet til at føre videndeling videre på Læsseøsgades Skole. Jeg vil i min afsluttende opgave samle op på alle mine PIT-opgaver, og på den måde også forberede det arbejde vi, på Læssøesgades Skole, skal i gang med til efteråret, nemlig udarbejdelsen af en ny it-handleplan og en ny platform for it på Læssøesgades Skole. 11