Tema 4 Vidensdeling Ole K. Larsen, Henrik Juul Svenningsen, Bjarne Guhle, Mogens Badsberg Jensen

Transkript

1 Opgave Tema 4 Indholdsfortegnelse: Hvorfor vidensdeling? 1 Lovgivningen Centrale krav og regler 3 Lokale krav (Gladsaxe) 4 Skoleintra 5 Kommunale tiltag vedrørende efter - og videreuddannelse. 11 Skolens pædagogiske læringscenter 12 Hvorfor vidensdeling? Vidensdeling blandt lærere via it oplever vi som et ønske fx fra fagudvalg som gerne vil dele undervisningsforløb og links. Men en egentlig it baseret vidensdelingskultur er ikke opstået på vores skoler. Det kan hænge sammen med, at vidensdeling på skolerne ofte er en uformel deling af viden. For eksempel, når viden formidles videre til kollegaen over frokosten, eller når en kollega får hjælp af en anden kollega, når computeren "driller". Også den mere formelle form for vidensdeling på vores skoler er mundtlig og har en lang tradition i skolens planlægnings og mødekultur. Fra kollega til kollega overføres der viden og udveksles der erfaringer i det daglige på lærerværelset. Og i fagudvalg diskuteres de forskellige undervisningsmidlers anvendelighed. Afgørende er det imidlertid at skolekulturen er en mundtlig kultur. På længere sigt er det vores bekymring, at denne mundtlige kultur vil være en barriere for integreringen af it i lærernes arbejde med planlægning og gennemførelse af undervisningen. Den spontane mundtlige udveksling af er faringer er vigtig for arbejdsklimaet på en skole og bør ikke ophøre, men den kan med fordel suppleres med en systematisk lagret opsamling. Derved bliver det muligt at søge i oplysningerne og at udbygge dem i løbende samarbejde med kolleger på skolen og på andre skoler. Samtidig vil materialet udgø- 1

2 re en ressource, som den enkelte lærer kan trække på i konsulentrollen ved projektarbejde. Problemet er imidlertid, at systematisk erfaringsopsamling forudsætter skriftlighed og offentliggørelse og det er en helt anden kultur end eksisterende mundtlige skolekultur. Projektet viser at de involverede lærere kan se perspektiverne i en systematisk erfaringsopsamling, men også at de er klar over vanskelighederne ved at ændre den herskende kultur. (Jørgen Bang og Bror Arnfast, s. 39) Spørgsmålet som det kan være spændende at gå videre med er hvad der adskiller den mundtlige kultur fra den it-baserede erfaringsudveksling. Hvorfor er springet så stort? I baggrundsmaterialet til tema 4 ( Vidensformidling og kommunikation, UNI C 2006) forklares og belyses forskellige former for videnstilegning. I dette materiale fremstilles de forskellige former for videnstilegning som barrierer i en mulig vidensdeling. Tilbage står spørgsmålet, om der er en så tæt sammenhæng mellem de IT-baserede programmer, der anvendes til knowledge-management og vidensdeling, og forestillingerne om vidensoverførsel som tankpasserpædagogik, at det er umuligt at anvende samme teknologi til vidensdeling inden for samarbejdsrelationer baseret på en konstruktivistisk læringsopfattelse? ( Vidensformidling og kommunikation, UNI C 2006) Den grundlæggende ide der ligger i de it-baserede vidensdelingsprogrammer adskiller sig altså muligvis ikke bare fra kulturen på skolen ved at være it-baserede og ikke mundtlige, men også i en anden opfattelse af samarbejdsrelationer og læringsopfattelse. 2

3 Lovgivningen Centrale krav og regler Undervisningsministeriet har opstillet en række minimumskrav til vidensdelingsplatforme. Undervisningsministeriet stiller ingen afgrænsede implementeringskrav, hvilket vil sige, at skolerne ikke skal kunne dokumentere i hvilket omfang de rent faktisk bruger værktøjerne på deres platform: Minimumskravene gælder således blot den valgte platform (sammensætningen af værktøjerne) og består igen af 5 kernepunkter, der funktionsmæssigt skulle være dækket af platformen inden udgangen af Minimumskravene til intern og ekstern kommunikation og samarbejde er: 1. Adgang til: Al relevant information, herunder fx skolebestyrelsens principper, ledelsesbeslutninger og fælles retningslinier Værktøjer til planlægning og koordinering af løbende aktiviteter, møder og nye initiativer Kollaborative og projektorienterede værktøjer: Dels i forhold til det tværgående team- og faglærersamarbejde og dels i forhold til elevernes problemorienterede og samarbejdsbaserede læringsforløb. Faciliteter til skole/hjem-samarbejde 2. Fleksibel skemalægning Adgang til de enkelte klassers fleksible ugeskemaer, herunder mulighed for at lærerne (lærerteams) kan oprette og redigere ugeskemaer på baggrund af skolens grundskemadata. 3. Læreradgang til: Værktøjer der understøtter opgavedialog, kommentering og retning af elevernes skriftlige arbejder Målstyring og understøttelse af undervisningsdifferentiering Værktøjer til tilrettelæggelse af procesevaluering og udformning af prøver og tests. 4. Elevadgang til: Porteføljer, logbøger og lektiestyring De overordnede mål og handleplaner og udmøntningen i for- 3

4 hold til de enkelte fag/klasser og elever (via den personlige portefølje og logbog). Digitale undervisningsmidler Værktøjer til procesevaluering og gennemførelse af prøver og tests. 5. Materialedeling Adgang til at alle kan lægge materialer ind i en given søgbar katalog-struktur og mulighed for at dele dette på tværs af skolens aktører alt efter behov. Yderligere er det ønskeligt, at alle skolens centrale aktører bliver involveret i brugen af platformen fx til den interne og eksterne kommunikation. Det gælder skolebestyrelsen, ledelse og administration, pædagogisk servicecenter, lærerne, eleverne og forældrene. For at sikre at platformen bliver det selvfølgelige kommunikations- og samarbejdsværktøj i hverdagen, anbefales det, at skolens ledelse og administration flytter centrale funktioner til den web-baserede platform. Det kunne fx være lokalebookning og materialebestilling. Lokale krav (Gladsaxe) 1 : Det vil vi i Indføre SkoleIntra på alle skoler med det formål at styrke kommunikationen mellem hjem og skole. Målet er at mindst 50 % af skolens lærere og forældre bruger portalen jævnligt efter 2 års implementeringsperiode. Initiativer på skolerne Skolerne beskriver, hvilke områder af skolens kommunikation (internt og eksternt), der flyttes til Skoleintra. Der opstilles succeskriterier for den enkelte skoles indførelse. Centrale initiativer Indførelsen finansieres af centrale midler Der nedsættes en styringsgruppen til at varetage den samlede implementering forankret i BKF (Børne- og Kulturforvaltningen). Succeskriterier udfærdiges i samarbejde med den enkelte skole (skolelederens kontrakt med skolechefen). 4

5 Sådan vil vi måle / vurdere Vurderes som særskilt projekt. Styringsgruppen udarbejder evalueringsplan. I denne bør indgå følgende målepunkter: 1. trafikmålinger 2. succesmålenes opnåelse 3. positive afledte virkninger, f.eks. lærersamarbejdet. 1 ) ITStr@tegi for Gladsaxe Kommune Skoleintra: Personaleintra elevintra forældreintra skoleporten. I Gladsaxe Kommune ligger det fast at platformen for vidensdeling hedder: Skoleintra - med de underliggende sites: Personaleintra (her kaldet Skoleintra), Elevintra, Forældreintra og Skoleporten. Implementering af SkoleIntra på vores skoler: Når et videndelingssystem skal implementeres på en skole, forudsætter det, at lærergruppen vænner sig til nye måder at kommunikere på. En masse af de informationer, der før hang på opslagstavlen, skal nu findes i LærerIntra. Man skal selv sørge for at få ført aftaler ind i kalenderen, reservere lokale til møder og sørge for, at pedellen får besked. Man skal reservere lokaler og apparater i god tid, for alle kan reservere på alle tider af døgnet. Mange informationer er fra ledelsens side lagt i dokumentarkivet, og efterhånden har forskellige råd også deres mapper i arkivet. Det forventes i stigende grad, at folk selv sørger for at holde sig orienteret. De får ikke alle informationer direkte fra ledelse, udvalgsformænd og sekretær. Her møder vi første forhindring for en god vidensdeling. Når man indtager et så stort rum som Skoleintra udgør, opstår der nogle organisatoriske problemstillinger. Erfaringsmæssigt set er det vigtigt på forhånd at skabe en struktur i rummet ellers farer man vild. Visse områder i Skoleintra er på forhånd fast struktureret, mens andre områder er helt åbne og blot venter på at blive fyldt ud. En sådan struktur 5

6 kunne være at dokumentarkivet anvendes som det overordnede fællesarkiv. Her opbevares alle skolens dokumenter af informationsmæssig, principiel, juridisk og administrativ karakter. Samlemapperne anvendes af de enkelte team og enkelte lærere som det private rum hvor man kan opbevare noter, forløb og evalueringer. For at gøre vidensdelingen mere enkel er det en stor fordel at der på forhånd er aftalt navngivningsregler for alle materialer af fælles interesse. Dette letter søgbarheden. Nyhedstjenesten i Skoleintra skal også fremhæves, idet man her kan målrette sin information til lærerne. At anvende nyhedstjenesten kunne være et selvstændigt tema i implementeringen af Skoleintra: Det fælles ansvar for disse praktiske ting skal læres til gengæld opdager de fleste hurtigt, at det er rart, at man har oplysningerne tilgængelige hjemmefra. Det er vores erfaring, at reserveringssystem og kalender er let at indføre. Her spiller det ind, at systemet er ret enkelt. Det kræver ikke mange IT-færdigheder at beherske det. Jævnfør ovenstående er det sværere at få alle til at holde sig orienteret om dokumenterne i arkivet selvom ledelsen adviserer i Nyt fra kontoret på forsiden af LærerIntra. Den første barriere ved indførslen af en videndelingsplatform er, at det tager tid at få ændret kommunikationskulturen i et lærerkollegium. Det kommer ikke af sig selv, men skal hjælpes på vej af en kombination af aftaler (forventninger og krav) og undervisning. I takt med at nye programfunktioner er taget i brug, har vi afholdt interne kurser med IT-vejlederen og kurser købt hos leverandøren, her UNI-C. På kurserne er de nye værktøjer blevet præsenteret sammen med forslag til, hvordan disse værktøjer kan bruges på vores skole. Efter hvert kursus har nogle af de mest IT-vante og nogle af de mere omstillingsparate lærere taget de nye værktøjer i brug. Og det har vist sig at være en god drivkraft. Gennem dem er andre medlemmer af deres team blevet konfronteret med de nye værktøjer og har derigennem fået den nødvendige tilskyndelse til at tage dem i brug. Sideløbende har IT-vejlederen stået til rådighed med hjælp og vejled- 6

7 ning, når der var brug for det. Kollegerne har benyttet denne vejledning flittigt, og de giver jævnligt udtryk for, at den er en forudsætning for, at vi får SkoleIntra til at fungere. Der skal være hurtig hjælp, når systemet driller, eller når man bliver usikker på en funktion. Ellers opgiver man, og gør som man plejer. I indeværende skoleår har ledelsen opstillet en forventning om at alle årsplaner blev oprettet i SkoleIntra og lagt ud i ForældreIntra. Selvom administrator havde udarbejdet en skabelon, har det vist sig vanskeligt for mange at arbejde med editoren. Denne editor har været ét af de svage områder i Skoleintra. De usikre brugere af systemet opfatter editoren som et normalt tekstbehandlingsværktøj og forstår ikke begrænsningerne i editoren. Dette har givet en del frustrationer og set i bakspejlet vil det være nødvendigt med en særlig fokus på denne editor når Skoleintra indføres. I den nye version er editoren forbedret, så problemerne bliver formodentlig mindre, men det vil stadig være nødvendigt at have fokus på dette område. Af samarbejdsværktøjerne er det især klasselogbøger og ugeplaner, mange lærere er glade for. Her oplever klasselærerne det som en fordel, at lærerne omkring klassens deler ansvaret i stedet for at klasselæreren skal indsamle notater og bede om stof til ugeplanen. Også her sker den væsentligste udbredelse af ideen fra lærer til lærer. Allerede 6 måneder efter at Skoleintra var løbet i gang opstod der et ønske fra lærerne om at igangsætte Elev- og ForældreIntra. Først fik alle lærere et kursus, og derefter fik alle klasser sammen med deres lærere et intro-forløb med IT-vejlederen. Efterfølgende har mange klasser benyttet de værktøjer i ElevIntra, de og deres lærere har fundet mest egnede til klassetrin og undervisningsform. Elevernes begejstring for det nye medie har her skubbet til lærerne. Endnu er det beskedsystem, logbøger og samlemapper, der bruges mest. I forbindelse med samlemapperne er der også her brug for en struktur og et efterfølgende kursus, ellers vil man opleve at de tidligere nævnte problemer med at fare vild også opstår her. Intro-forløbene med IT-vejlederen har været gode for både lærere og IT-vejleder. Lærerne har fået en blød start på klassens brug af ElevIntra, idet IT-vejlederen har guidet og svaret på spørgsmål. 7

8 IT-vejlederen har fået et godt indblik i de forskellige klassers tilgang til det nye medie. Det gør det lettere både at vejlede lærerne og komme med forslag til, hvordan vi videreudvikler brugen af systemet. Vi implementerede Forældreintra samtidig med Elevintra for at give hjemmene et fælles startsted og en fælles interesse i at bruge systemet. I forbindelse med introduktionen af ElevIntra fik alle hjem en orientering om ForældreIntra vedlagt en kode. I første omgang loggede kun få forældre sig på. I takt med at eleverne kommer hjem og præsenterer ElevIntra, og lærerne begynder at udgive ugeplaner, lægge billeder i klassearkivet og sætte opslag på opslagstavlen, får vi mange henvendelser fra forældre, der har forlist koden eller ikke er kommet på, før indlogningsfristen udløb. Her er der helt klart tale om en synergieffekt. Her kan brugen af advisering ikke underdrives. Denne funktion har været et godt værktøj til at pushe brugen af Forældreintra. Synd at systemet i starten var fejlbehæftet og udsendte mailadviseringer pr. besked i Forældreintra. Fejlen er nu rettet, men kostede desværre systemet en del prestige, som det har vist sig vanskeligt at vinde tilbage. Lærernes og elevernes brug af systemet giver forældrene behov for at være med, og forældrenes henvendelse for at få koder, motiverer lærerne til at bruge systemet mere. Der er stadig enkelte lærere, der helst undgår SkoleIntra (og computere i det hele taget), men generelt er det vores oplevelse, at der er kommet gang i en positiv udvikling mht. lærernes brug af systemet. Helt undgå systemet kan lærerne dog ikke længere, idet der lokalt er aftalt en forventning om at alle lærere kigger indenfor mindst én gang i løbet af en arbejdsdag. I løbet af er Skoleintra blevet implementeret på skolen, men i øjeblikket er der tale om kun visse funktioner anvendes. Der mangler stadig områder i Skoleintra som ikke er tilstrækkeligt anvendte og derfor bør være centrale i den kommende udvikling af vidensdelingen. Se nedenfor. De mange øvrige funktioner i Skoleintra er, her 2½ år efter opstarten, ved at blive indtaget. En af de helt store øvelser har været udgivelse af elevplaner i Skoleintra, Elevintra og Forældreintra. Forløbet har 8

9 været arbejdskrævende i første runde. Her har IT-vejlederen måtte investere en del tid og erfaring, men efterfølgende er vi ikke i tvivl om at denne tid kommer godt tilbage. Efter arbejdet med elevplaner og årsplaner er de fleste lærere nu så fortrolige med at arbejde med skabeloner i editoren at vi langt om længe har overvundet problemerne med at arbejde i editoren. Test-værktøjerne i Skoleintra/ElevIntra er et område, hvor udviklingen ikke er nået så langt. Her er der endnu ikke aftalt en strategi fra skolens side. IT-vejlederen har her påpeget at værktøjerne (spørgeskemaundersøgelser og multiple-choice værktøjer) findes. I den kommende vejledning bør dette være et fokusområde. Den næste store hurdle, som vi ser det, er at få gang i en egentlig faglig vidensudveksling. LærerIntra indeholder flere egnede værktøjer. Her er databaseområdet oplagt. Der kan oprettes databaser over materiale. Til hver post kan der knyttes kommentarer om målgruppe og erfaringer med materialet. Det er også muligt at oprette arbejdsrum, hvor et fagteam kan samle ressourcer af mange forskellige slags. Der kan oprettes samlemapper eller arkivmapper, hvor folk kan lægge eget materiale fra kurser, så det bliver tilgængeligt for skolens øvrige lærere. I Gladsaxe kommune er det, af uransagelige årsager, besluttet ikke at investere i Fællesnettet. På de kommunale fællesmøder for IT-vejledere er manglen på Fællesnettet blevet påpeget som en alvorlig sag. Vi er ikke blevet lovet noget, men har fået (mundtligt) oplyst at anskaffelsen indgår i forvaltningens overvejelser! Fællesnettet er en fælleskommunal del af Skoleintra, hvor lærerne på tværs af skolerne kan vidensdele. Fællesnettet indeholder ligesom Skoleintra, både beskedtjeneste, nyhedstjeneste, opslagstavle og fælles dokumentarkiv, samlemapper og arbejdsrum. Vi skal derfor politisk forsøge at få denne del af Skoleintra ind på skolerne for at give lærerne muligheden for at udveksle på tværs af skolerne. Omvendt er skaden ikke så stor endnu. Vi tror at lærernes opmærksomhed foreløbig har ligget lokalt og at kræfterne er brugt på at få Skoleintra til fungere. 9

10 For at ovenstående kan fungere kræver det en lang og stor omstillingsproces. Lærerne er vant til at udveksle ideer og erfaringer både om undervisning og materialer, men de er ikke vant til at gøre det skriftligt. For at denne skriftliggørelse skal ske, er det nødvendigt at alle ydre rammer for arbejdet er i orden. Her tænker vi på computere, arbejdspladser og tid til samarbejde. Det er ligeledes vigtigt, at der arbejdes med en kombination af værktøjer, hvor indsatsen med at lære at bruge værktøjet ikke overstiger det udbytte, man har af at beherske det. Hvis det lykkes teamet at skabe en god model, kan den det følgende år videreføres i de andre team. Så vil man også have en række lærere, der kan hjælpe de øvrige i gang med de nye værktøjer. Sideløbende med indførslen af SkoleIntra for skolens parter, har vi overflyttet skolens gamle hjemmeside til SkolePorten. Denne vedligeholdes af skolens ledelse og administration i fællesskab. Her lægges også de direkte links til Skoleintra, Elevintra og Forældreintra, således at områderne er lette at finde, selv hvis man sidder ved en fremmed computer og ikke kan huske web-adressen Skal vi afslutningsvis gøre status over implementering af Skoleintra på vores skoler må det se ud på denne måde: SkoleIntra er indført, fordi tilskud fra Undervisningsministeriets pulje gjorde det muligt for kommunen at komme i gang med et webbaseret videndelingssystem, der levede op til lovens og ministeriets krav. Lærerne har i første omgang oplevet det som et påbud ovenfra, at de skal anvende systemet, men i stigende grad har de set fordele og muligheder i systemets værktøjer. Set i forhold til ministeriets 5 fokuspunkter, vurderer vi situationen på denne måde: Datahåndtering fungerer, men der skal etableres faste rutiner mht. følsomme oplysninger. Vidensdeling er en af den kommende tids udfordringer. Kommunikation & samarbejde er godt på vej både blandt lærere, elever og forældre. 10

11 Undervisning i og med ElevIntra er kommet godt fra start. Forberedelse. Mange lærer anvender samlemapper og koordineringsværktøjer. Især i de større klasser anvendes afleveringsmapperne flittigt. I takt med at der bliver samlet faglig viden og erfaringer i LærerIntra, vil systemet kunne bidrage med langt flere ting i forbindelse med lærernes forberedelse. Evaluering, test og prøver. Logbøger anvendes flittigt. Der er planer om at tage flere evalueringsredskaber i brug i løbet af foråret. Innovation & kompetenceudvikling. Implementering af SkoleIntra har udviklet elevernes IT-kompetencer. I øvrigt skulle det påtænkte arbejde med etablering af vidensdeling i LærerIntra gerne medvirke til faglig kompetenceudvikling. Vi er godt begyndt, og der er stadig meget at tage fat på. Nu, hvor lærerne er ved at være fortrolige med grundstrukturen i systemet, bliver udfordringen at finde frem til, hvordan vi bedst muligt drager fordel af systemets muligheder uden at være nødt til at investere uforholdsmæssigt megen tid i det rent tekniske. Der er opstillet forskellige succeskriterier/(forventninger) på de forskellige skoler i kommunen. Kommunen har centralt (se side 4) opstillet 3 punkter for succes. Af disse evalueres i øjeblikket de 2 første. Sidste punkt (Positivt afledte virkninger/lærersamarbejdet) er endnu ikke evalueret. Denne centrale evaluering finder sted mellem skolens ledelse og forvaltningen, uden om IT vejledningen. Vi har for nuværende ingen oplysninger om resultatet af denne evaluering. Kommunale tiltag vedrørende efter - og videreuddannelse. Følgende er bl.a. uddrag fra Gladsaxe kommunes IT-strategi Efterhånden som det at anvende de gængse edb-programmer bliver rutine for lærere og elever, dels fordi det lidt efter lidt er hverdag for de fleste, dels fordi alle har været på kurser, vil det være andre krav, der i fremtiden stilles til lærerne. Lærerens rolle bliver rådgivende i forhold til elevernes informationssøgning. Det er derfor nødvendigt, at læreren bliver professionel i sø- 11

12 geværktøjer samt kritisk vurderende i forhold til hjemmesider og deres kvalitet. Der bør derfor fortsat afsættes kursusmidler til denne efteruddannelse af lærerne. Med de Fælles Mål, som Undervisningsministeriet har fastlagt, kræves edb-integration i alle fag. Hvis de forskellige trinmål skal nås af eleverne, skal lærerne i endnu højere grad end tidligere medtænke IT i deres undervisning. Der vil i en lang periode være behov for, at lærerne lærer, hvordan anvendelse af IT bliver en naturlig del af undervisningen og ikke kun et spørgsmål om at bruge tekstbehandling og regneark. Dette må der tages højde for, når fremtidige kurser planlægges. Lærerne skal have kompetence i kvalificeret at kunne søge oplysninger på nettet samt i at vurdere oplysningerne og hjemmesidernes lødighed og kvalitet. Lærerne skal have kompetence til at medtænke IT i deres undervisning. I skolernes IT- og mediehandleplaner indarbejdes en del, der beskriver elevernes kompetence til at søge oplysninger på nettet samt giver dem redskaber til at vurdere en hjemmesides kvalitet. Denne præsenteres på skolens hjemmeside samt under Sammenlignelig Brugerinformation. Kursustilrettelæggerne medtænker anvendelse af IT ved planlægning af kurser. Skolekonsulenterne sikrer sig, at oplægsholderne medtænker it i deres oplæg, hvor det er relevant. Desuden bør skolerne fortsætte med at bruge kursusmidler til det pædagogiske it-kørekort. Den nyeste udgave af Skoleintra giver endvidere gode værktøjer, når lærere skal samarbejde og planlægge i selvstyrende teams, og når lærerne skal dele deres viden på skolen. Efterhånden som brugen af Skoleintra udbredes til flere skoler, og der skabes sammenhæng til andre kommunale IT-systemer, kan der blive tale om et vigtigt værktøj - ikke bare for skole/hjem samarbejdet, men for også i større grad at give lærerne mulighed for at dele viden og få adgang til det kommunale Intranet. Denne indførelse er et særskilt projekt, men skal nævnes her, da det på mange måder vil påvirke den enkelte skoles måde at arbejde med IT på. 12

13 Skolens pædagogiske læringscenter som omdrejningspunkt for vidensdeling. Skolebiblioteket har altid indgået som en central del af skolens læringsmiljø. Det er herfra at skolens innovative, formidlende og pædagogiske lærerstab, har kunnet finde inspiration, vejledning og formidling af lærebogsmaterialer i relation til læring og læreprocesser. Denne nye udfordring stiller nye krav til de ressourcepersoner som dækker denne funktion. Man skal varetage opgaver som undervisning, vejledning, og formidling i relation til læring og læreprocesser. Iværksætte initiativer, der bidrager til skolens stadige udvikling. Stille fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed for lærerens undervisning og den enkelte elevs alsidige, personlig og faglige udvikling. Fungere som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø. Et succeskriterium for vidensdeling er, at der tildeles ressourcer til at digitalisere de tiltag som videreudvikler læringsprocesser. Skolebiblioteket fungerer som tovholder for skolens interne kurser samt koordinator vedr. vidensdeling. Tættere samarbejde med og udvikling af ALLE fagudvalg Fagudvalgene søges i højere drag inddraget i strategierne for indkøb af fagmaterialer Biblioteksteamet deltager i teammøder, med relevante punkter, og deltager også i de faglige diskussioner. Opbygning af et forum i skoleintra for lærerne, hvor alle informationer fra skolebiblioteket/videnscenter bliver set/læst en her & nu løsning, fx biblioteksnyhedsbrev, opslagstavle, konference på Skolekom m.m. Udvikling af et informationsmønster i forbindelse med indførelsen af skolens intranet Udvikling af informationsmateriale til nye lærere fx en folder eller link på hjemmesiden Udvikling af standard informationsmateriale om skolebiblioteket til elever, forældre og kommunens øvrige borgere på skolens hjemmeside Fokus på indsamling og vidensdeling af lærernes eget produceret undervisningsmateriale dynamisk struktur, inddragelse 13

14 af fagudvalgene og synliggørelse af samlingen Synliggørelse af informationer til eleverne (inddrag evt. elevrådet) Strukturforslag: Der udvikles hvert år et internt kursuskatalog, som udarbejdes på baggrund af hvilke eksterne kurser lærerne skal deltage i løbet af skoleåret og hvilke øvrige ressourcer skolens lærere ellers er i besiddelse af. Alle lærere udstyres med et klippekort og vælger selv, hvilke kurser han/hun deltager i. Typer af kurser: Skolebiblioteks- og mediefaglige kurser Skolens egne ressourcepersoner afholder kurser Eksterne ressourcepersoner afholder kurser Læringsrummet - bibliotekets fysiske rum Kreativt værksted for lærerne. Kopirummet gøres brugervenligt og inspirerende. Øjenåbnere og benspænd; både for lærere og elever. Udstillingsarealer. Rum til fordybelse. Værkstedsfunktioner - forberedelse af projekter og udstillinger. Gruppearbejdspladser. Søgemaskiner og udlånsmaskiner. Elevarbejdspladser ved computerne - grupper og individuelt. Fleksibilitet Fortsat udvikling af billed-, lyd og videoredigering i værksteder Plads til fordybelse - et sted hvor man kan læse i bøger, tidsskrifter og aviser 14

15 Omstrukturering af ressourcer Udvikling af metoder, der gør lærere og elever mere selvhjulpne i udlånsprocessen/ekspeditionen (både på skolen, PC og center for undervisningsmidler). Skolebiblioteksteamet som selvstyrende team = fleksible skemaer og åbningstider. Være med til planlægning af skoleårets aktiviteter på biblioteket (projektopgave, prøver, kurser - udvikling af en overordnet årskalender) Faste bibliotekstimer fleksibel bookning, søges implementeret på skolens intranet. Vejledning/undervisning af lærere og elever fra service -> vejledning; udvikling af strategier og rammer for pædagogisk vejledning. Generel vidensdeling blandt lærerne, FX kort resume af kurser el. lign. Skolebibliotekarteamets profiler Fortsat udvikling af teamets individuelle profiler Synliggørelse af teamets profiler ud af til. Fokus på fleksibilitet og effektivisering af teamets ressourcer Ole K. Larsen Henrik Juul Svenningsen Bjarne Guhle Mogens B. Jensen 15