Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Syd. Erhvervsuddannelserne 2014

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Syd Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Link til skolens handlingsplan

2 Indledning Social- og Sundhedsskolen Syd udbyder 2 af de 4 hovedforløb i fællesindgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik. Det drejer sig om Social- og Sundhedsuddannelsen og den Pædagogiske Assistentuddannelse. Den Pædagogiske Assistentuddannelse er blevet etableret på Skolen i Skolen har indgået aftale med EUC Syd om tandklinikuddannelsen og med Odense Tekniske skole om uddannelsen til hospitalsteknisk assistent. 1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling de eksisterende måltal for 2013 og 2014 (jf. handlingsplanen for 2012) og resultatet for 2013 Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2013 resultat 2014 måltal 2014 evt. rev. måltal 2015 måltal Grundforløb under ét 17, , Hovedforløb under ét 16, , Skolens begrundelse for evt. at revidere måltallet for 2014 Skolen finder det nødvendigt at revidere måltallet for 2014 for grundforløbet fra det hidtidige 9 til 18. Vi vurderer at et måltal på 18 for grundforløbet stadig er ambitiøst, med baggrund i at der er sket en stigning i frafaldet fra 12 % i 2012 til 22,9 i Analysen af frafaldstallene analyseres og begrundes yderligere under skema 2.1. Tabel 1.2. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/ / / /15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét

3 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp. at øge gennemførelsen jf. bilag 1 udtræk fra UNI-C, og egne undersøgelser. Skolens overordnede udfordringer mhp. at øge gennemførelsen. Social- og Sundhedsskolen Syd har fra 2012 til 2013 oplevet en klar nedgang i frafald på hovedforløbet overordnet fra 16,0 til 12,9 jf. tabel 1.1. Frafaldet for Social- og Sundhedsassistenter er faldet fra 5,2 til 3,3 og for Pædagogiske assistenter er frafaldet faldet fra 6,9 til 2,8 (). En gennemførelsesprocent på 96,7 på Trin 2, og en gennemførelsesprocent på 97,8 på PAU er skolen godt tilfreds med. På trin 1 er frafaldet fra 2011/2012 til 2012/2013 faldet fra 21,8 til 17,9 %. Frafaldet på Trin 1 har over 6 mdr. fordelt sig med 7 elever efter 1.mdr., 55 elever efter 2. mdr., 62 elever efter 3 mdr. og 63 elever Det at eleverne er faldet fra mellem 2. og 3. mdr. svarer til at eleverne ophørt i praktik 1. Frafaldet i praktikken er for 2011/2012 på 20,8 % efter 3 mdr. og for 2012/ ,7 %. Det vil sige at der er et mindsket frafald på 5,1 % før 3. mdr.) fra 2011/2012 til 2012/2013, men det er fortsat i 1. praktik, at eleverne på trin 1 falder fra. 17,9 % falder fra efter 6 måneder, det er for kvinderne aldersgruppen fra år der falder fra(78,3 %) og for mændene aldersgruppen år(50 %). Årsagen til at gruppen afbryder uddannelsen kan være mange jf. skema 2.3, men de erfaringer praksis har sammenholdt med skolens erfaringer taler for at nogen af årsagerne kan tilskrives manglende kendskab til området, elever med sproglige udfordringer der har det svært når de kommer i praktikken, fravær m.m. På Grundforløbet har frafaldet over 6 mdr. fordelt sig med 8 elever i 1. md., 15 elever i 2. md., 25 elever i 3 md. og 62 elever mellem 3 og 6 md., dvs. en progredieret stigning i løbet af 6 mdr. til et frafald på 22,9 %. Frafaldet har først vist sig i UNI-C s tal fra 2012/2013, frafaldstallene er steget med 10,9 % fra 2011/2012 til 2012/2013. På Grundforløb har vi de sidste to år(skoleåret 2012 og 2013) haft løbende optag. Løbende optag betyder, at eleverne tilbydes optag 9 gange i løbet af et skoleår. Således optages elever hver 5-6 uger. Eleverne kan søge ind på GF, når de har lyst og når de evt. er ophørt i et skoleforløb på en anden uddannelse. Med de løbende optag bliver der kontinuerligt ændret på klasse-og gruppestrukturer, når der kommer nye elever på holdene. Overskueligheden bliver mindre for såvel elever som undervisere, hvorfor det kan være svært at holde fokus på den enkelte elev og elevdifferentiering. Skolen skal kunne håndtere de problemer, der er omkring de stærke elever, der keder sig på grund af for få udfordringer, og de svage elever der har svært ved at arbejde med selv elementære emner og normer, der knytter sig til det at gennemføre et GF. Det betyder, at der skal være stor fokus på kvaliteten for at sikre et højt niveau både på de faglige, og de værdi- og personudviklende dele af GF. Det foregår gennem skolens pædagogiske tilgang og med fokus på den enkelte elev, og relationen mellem lærer og elev, og elev-elevrelationen. En udfordring som bl.a. kræver pædagogisk differentiering og øget fokus på samarbejdet mellem skole og praktik for også herigennem at ruste GF s eleverne til øget gennemførelse mhp. bl.a. at komme videre på et af hovedforløbene. 3

4 Skema 2.2: Profil af frafaldsgruppe Grundforløbselever. Frafaldsgruppe nr.: 1 Hvem falder fra? Hvornår falder eleverne fra? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Grundforløbselever-GF Det er fortsat de unge under 20 år der udgør den største gruppe. Der er en større andel blandt unge mænd end blandt unge kvinder. Den største del af dem der falder fra har karaktergennemsnit under 5. Der er jævn stigning i frafaldet gennem hele perioden. Ser vi på gruppen mellem 17 og 20 år falder de primært fra mellem 3 og 6 måned. For gruppen over 25 år, falder de primært fra inden for de første 2 måneder. Frafaldet på GF, er fordelt over alle optag. Hvorvidt det er de elever der påbegynder et GF forskudt for de to store ansøgningsrunder kan vi ikke aktuelt vise det vil skolen sætte fokus på for 2014/2015 (manuel opgørelse). Årsagen til at GF s eleverne falder fra har skolen haft fokus på via en manuel opgørelse fra 1. januar - 31.december 2013: Der er i alt optaget 318 elever på grundforløb i Der er 138 afbrudte elever i 2013, ud af dem er 94 GF s elever der er begyndt i 2013 og dermed indgår i opgørelse for Årsag til frafald: 27,1 % har fortrudt GF s valg % er ophørt pga. personlige forhold 15,6 % er holdt pga. fravær. 9,4 % ansøgere er ikke påbegyndt på GF. 8,3 % vurderer niveauet for højt. 6,3 % har skiftet skole. 5,2 % pga. sygdom. 2,1 % er holdt pga. Sociale og økonomiske forhold. 1 % er ikke mødt. 1,0 % har søgt orlov 1,0 % er ophørt pga. sygeorlov. 4

5 Skema 2.3: Profil af frafaldsgruppe Trin 1, praktik 1. Frafaldsgruppe nr.: 2 Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 praktik 1 Hvem falder fra? Frafaldet i forhold til Alder fordeler sig med: (17 år 26,7 %), (18-19 år 20,8 %), (20-24 år 19 %) og (over 25 år 15,7 %). Dvs. at frafaldet er størst på de yngre årgange. Fordeling i forhold til køn viser at der % vis er en større gruppe af mænd(26,9 % )der falder fra end kvinder(16,4 %). Hvornår falder eleverne fra? Social- og Sundhedshjælpereleverne falder primært fra i praktik I en opgørelse for 2013 er frafaldet for optagene: På skoleforløb 1: 2,1 % på januar optaget ~2 elever 3,6 % på marts optaget~3 elever 0,0 % på juni optaget. I praktik 1 er frafaldet: 12,4 % på januar optaget ~12 elever 1,2 % på marts optaget~1 elever 14,3 % på juni optaget ~14 elever Som det kan ses af optællingen er frafaldet i praktik 1 markant større end i skoleforløb 1. En undtagelse er marts optaget, hvor der kun var 1,3 % der faldt fra(på marts optaget startede eleverne i praktikken pga. lockouten og tallene er derfor ikke sammenlignelige). På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? I 2013 er det jan og juni optaget(manuelt optalt) hvor frafaldet er størst, se ovenstående og i praktik 1. Hvorfor? Skolen har manuelt lavet en stikprøveundersøgelse på Trin 1 for at undersøge hvorfor eleverne falder fra. Den samlede gruppe udgør 60 elever: Årsag til frafald: Fysiske årsager: 22,45 % ~11 elever. Fortryder erhvervsvalg: 19,15 % ~9 elever Ikke honorerer de faglige krav: 15,9 % ~8 elever Psykiske årsager: 14,29 % ~ 7 elever. Personlige og familiemæssige årsager: 12,77 % ~ 6 elever Overholder aftaler: 6,38 % ~ 3 elever Sproglige årsager: 2,13 % ~1 elev Transport: 2,13 % ~1 elev Økonomi: 2,13 % ~1 elev Adfærdsmæssige årsager: 0 % Andet(kan ikke nærmere Dif.): 19,15 % ~9 elever 5

6 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Evalueringen af 2013 vil afspejle, at Sosu-Syd i forbindelse med den nye skabelon 2013 valgte en ny måde at beskrive initiativer på. Det pædagogisk- didaktiske grundlag blev et helt overordnet issue, som initiativerne skulle bidrage til beskrivelsen af. Initiativerne er så mange, at de vil fremstå som en opremsning, hvis de skulle behandles hver for sig. Da skabelonen til evaluering også viser sig at være ny (jan. 2014), risikerer evalueringen at fremstå som usammenhængende og opsplittet. Derfor bliver Sosu - syd nødt til at videregive evalueringerne på den måde, som har kendetegnet arbejdsmetoden og som vi finder mest læsevenlig. I kraft af initiativernes karakter, vil det i flere tilfælde ikke være muligt at vurdere, hvad der virker og hvad der ikke virker på frafaldet. Men det er muligt i flere tilfælde at indhente udsagn om initiativerne. Skema 3.1: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var ordlyden af skolens FPDG, jf. HP 13? Beskrivelsen af FPDG var netop et initiativ, som skolen ønskede at sætte i værk. Men her er et lille afsnit: Skolens styringsgrundlag med bl.a. værdier, læringssyn og uddannelsesmiljø danner paraplyen over det pædagogiske og didaktiske arbejde. Skolen arbejder aktivt med værdierne og værdierne danner grundlaget for skolens hverdag. Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG? at samle, videreudvikle og synliggøre det pædagogiske grundlag med fokus på bl.a. en styrket differentiering og stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel, efteråret at genoptage arbejdet med de af Skolens fælles udarbejdede kernebegreber 1 således at de bliver gennemgående i undervisningen på alle uddannelserne, efteråret at det Pædagogiske udvalg videreudvikles, et forum som sikrer et fælles pædagogisk beslutningsgrundlag på Skolen, foråret at der afholdes en pædagogisk dag for alle undervisere, et kick off til et PD modul Deltagere i erhvervsrettede uddannelser. PD modulet afvikles efterfølgende her på Skolen. 19 af Skolens undervisere deltager i PD modulet, foråret at underviserne efter afsluttet PD med deltagerforudsætninger afholder workshops for Skolens øvrige undervisere. Lærermøde i efteråret at videreudvikle kvalitetshjulet i forhold til de fremtidige handlingsplaner og ajourfører kvalitetshjulene i lærerteamene, i 2013/ Definitioner i undervisningen af faglige begreber som behov, omsorg, egenomsorg, sundhedsfremme m.m.) 6

7 Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø? Arbejdet med samtlige initiativer er gennemført. I 2013 er det forsøgt at samle og skriftliggøre skolens fælles pædagogisk- og didaktiske grundlag. Formålet har været at bevidstgøre og synliggøre det pædagogiske grundlag som praktiseres. Med det skriftliggjorte grundlag præciseres det arbejde skolens ansatte gør for at skabe et uddannelsesmiljø, der er med til at gøre det muligt for den enkelte elev at uddanne sig på Social- og sundhedsskolen Syd. Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes Kan ikke vurderes/måles præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Hos det pædagogiske personale er bevidstheden om det pædagogiskdidaktiske grundlag blevet mere synligt. Men der er tale om en proces, hvorfor det pædagogiske grundlag skal udvikles, så i handlingsplanen for 2014 præsenteres et korfattet pædagogisk grundlag, der skal arbejdes videre med på pædagogiske dage, teamdage, de faste teammøder og gennem sparring i relation til den daglige undervisning. Ligeledes vil grundlaget blive en naturlig del af introduktionen til nyansatte. Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke differentieringen? at arbejde videre med differentiering på skoleplan og i lærerteamene med baggrund i det nye didaktiske og pædagogiske grundlag, 2013 og at fortsætte arbejdet med udvikling af metoder til differentiering via gruppearbejde og Cooperativ learning (team 4 og team 5), forår og efteråret at udvikle metoder til differentiering gennem fjernundervisning for derigennem at øge elevgennemførelsen (team 6), efteråret 2013 og foråret at udvikle et elektronisk evalueringsredskab på Skolen. Et redskab hvor der målrettet evalueres i slutningen af hvert skoleforløb, således at det bliver muligt at kvalificere det følgende skoleforløb, for det enkelte hold/elev. Redskabet udvikles i foråret 2013 og afprøves i efteråret Redskabet evalueres i januar 2014 med henblik på efterfølgende drift. Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Der er arbejdet på skoleplan, på teamplan og på individplan. Og der er udviklet flere værktøjer og metoder jf. indsatsområder 2012/2013 Der differentieres i såvel uddannelsesplanlægningen som i undervisningsplanlægningen. Der holddifferentieres, gruppedifferentieres og elevdifferentieres (bl.a. mål- og metodedifferentiering). Alle tre differentieringsmuligheder er i spil sideløbende med en inkluderende- og fællesskabende tilgang. Dette ses bl.a. i de pædagogiske og didaktiske 7

8 metoder, som tages i anvendelse. Desuden deltager skolen i det regionale projekt Syddanske Talenter, hvor differentiering kommer i spil på en ny måde nemlig differentiering i.f.t. talentet, hvorfor talentdidaktik vil blive undersøgt nærmere. Fjernundervisningshold: På hvert af de 3 SSA-hold og de to PA-hold, der alle er startet i 2013 som fjernhold, er der èn elev udmeldt. Åbne kommentarer fra ETU`en: Jeg er overrasket over, hvor effektiv fjernundervisning er og det er en superspændende måde at lære på Fjernstudiet er bedre end forventet. Der er dog en del problemer med pc`erne og skolens programmer, som ikke er optimale. Og netop det tekniske har været en udfordring, som såvel lærere som elever har skullet håndtere i en oplærings- og udviklingsperiode, men fjernundervisningen er godt etableret på de første hold til stor glæde for eleverne. Cooperativ Learning: Underviserne udtrykker, at evaluering af gruppearbejdet er vigtigt, både i forhold til eleverne og i forhold til gruppearbejde som metode til at understøtte læring. ETU`en fortæller imidlertid, at eleverne synes, at der er for meget gruppearbejde. Det fortæller ikke noget om tænkningen bag gruppearbejdet, men om mængden af gruppearbejde, hvorfor der må findes en balance i den didaktiske planlægning. Hvad har virket / ikke virket? Der er generelt meget stor tilfredshed med fjernundervisning og frafaldet på holdene er særdeles lavt. Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter fortsat at styrke koblingen mellem skoledel og praktikdel med har skolen iværksat for at baggrund i det nye didaktiske og pædagogiske grundlag, skoleplan i 2013 og styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles at styrke sammenhængen mellem skoledel og praktikdel i den uddannelsesansvar over for pædagogiske assistentuddannelse gennem udveksling af elever den enkelte elev? mellem skoleforløb og praktikken. Udvekslingen har til formål at nedsætte kompleksiteten og gøre læringen mere praksisrelevant, team 3, at skoleforløbenes praksistoning på social- og sundhedsassistentuddannelsen bliver implementeret, så der bliver mere sammenhæng mellem den teori, som eleverne har fået på skoleforløbet, og den praktik de efterfølgende kommer ud i, team 6, 2013 og at der etableres et samarbejde mellem Skolen og praktikken på grundforløb i forbindelse med praktikophold, hvor grundforløbs eleverne får mulighed for at blive nærmere afklaret med deres uddannelsesvalg, i team 1, August 2013 August

9 at Skolen tilbyder at indgå i et samarbejde med praktikken om hvordan frafaldet kan nedsættes i praktik 1 (specielt i prøvetiden) på social- og sundhedshjælperuddannelsen, skoleplan i at den praksisnære undervisning afdækkes, så Skolen kan udarbejde en beskrivelse af den praksisnære didaktik og hvordan Skolen kan sikre praksisnær uddannelse i sammenhæng med det videre arbejde med det pædagogiske grundlag, skoleplan i foråret at opgradere Skolens sengestuer med det nyeste velfærdsteknologiske udstyr for at styrke den praksisnære undervisning. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Trin 2 I forbindelse med revisionen af uddannelsen januar 2013 er der udarbejdet skolepraktikplaner og undervisningsplaner, der giver mulighed for at målrette dele af den teoretiske undervisning mod den enkelte elevs kommende praktik ved at oprette henholdsvis somatikhold og psykiatrihold. De foreløbige evalueringer viser generelt stor tilfredshed med denne ordning fra både elever og praktikvejledere. Fra praksis forlyder det, at eleverne er teoretisk bedre funderet end tidligere. Dette gælder især det psykiatriske område, når den første praktik ligger i psykiatrien. Eleverne giver udtryk for, at de ved at have et vist kendskab til praksisfeltet føler sig godt klædt på til at starte i praktikken. Desuden kan de hente relevant teori frem og anvende den i praksis. En elevtrivselsundersøgelse foretaget efteråret 2013 viser dog ingen ændringer i forhold til tidligere på spørgsmål i forhold til sammenhæng mellem teori og praksis og om hvorvidt det, der læres på skolen, kan bruges i praktikken. Det kan ikke vurderes om indsatsen har haft betydning for gennemførelsen. Grundforløb Skolen har haft en række møder med kommunerne om at kvalificere valgfri undervisning i form af praktik jf. 61 på grundforløbet. Samarbejdet resulterede i et forberedelses- og evaluerings ark og en afprøvning af at lave refleksionsfora ude på praktikpladserne med de elever som er i valgfri undervisning. En evaluering heraf medførte et nyt projekt, som i højere grad retter sig mod de unge frafaldstruede. Herefter blev det besluttet at arbejde med en indsats for de unge frafaldstruede elever, ved at videreudvikle på modellen og ved at udvikle undervisningsmaterialer og undervisningsformer, der understøtter valgfri undervisning i praktik for de unge frafaldstruede elever. Dette arbejde er startet i november 2013 og afsluttes i sep Trin 1 Med udgangspunkt i det erkendte og markant høje frafald på praktikforløb 1 i social- og sundhedsuddannelsens trin 1, har LUU besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal beskrive initiativer for koblingen skole- praktik m.h.p. at modvirke frafaldet. Arbejdsgruppen skal kom- 9

10 me med forslag til initiativer og beskrivelse af hvorledes initiativerne og arbejdsgange implementeres. Initiativerne forventes sat i værk, når disse har været behandlet i LUU senest april Indsatsen fortsætter i Afdækning af praksisnær undervisning på skoleplan Såvel lærermøde som pædagogisk dag i nov. har været afsat til arbejdet med praksisnær undervisning. Først og fremmest at få afklaret i hvilket omfang der på nuværende tidspunkt praktiseres praksisnær undervisning. Alle lærerteam er blevet bedt om at beskrive tre eksempler på praktiseret praksisnær undervisning. Herefter er didaktikken, eksemplernes svagheder og styrker blevet beskrevet og endelig har teamene beskrevet det udviklingsperspektiv, der kan ses i eksemplerne. Underviserne har været glade for at sætte fokus på den praksisnære didaktik og har også fundet udviklingspotentiale indenfor området. Arbejdet har sammen med oplæg om transfer (kollega fra en anden sosuskole) været givende. Som aktører i det regionale projekt Syddanske Talenter er også udviklet Skills som valgfag på trin 1 og trin 2. Det giver eleverne god øvelse i arbejdet med mennesker og andre af praksisområdets faglige udfordringer, hvilket flg. udsagn efter endt undervisning underbygger: 1. Uniform gør, at man bliver mere faglig både ved brug af fagsprog, men også i forhold til handlingerne bl.a. hygiejne. Tager det mere seriøst. 2. Det bliver mere virkeligt så man kan sammensætte praktikken og skolens undervisning. 3. Fedt at kunne øve praksis og derved koble den teori, som læres i de ordinære fag, så teori og praksis giver mere mening. 4. Godt med casearbejde fordybelse i fx naturfaget. Det kunne være en god idé at koble naturfag og andre fag sammen i simu lab/sengestuerne med mere casearbejde. Det giver større mening med teori og praktiske hvordan er det i grunden det hele hænger sammen 5. Det har været fint at skulle være skuespiller og sætte sig ind i borgerens sted. Det gør at man bliver nød til at læse casen godt og grundigt igennem. Simulation, velfærdsteknologi og fjernundervisning Simulationsarbejde er på vej frem i bl.a. Social- og sundhedsuddannelserne generelt. Mange skoler har allerede indrettet simulationslokaler, men udfordringen er her, at meget simulationsarbejde kræver fremmøde i simulationsstuerne. Da vi på Social- og Sundhedsskolen Syd imidlertid har fjernundervisning på alle skolens uddannelser, har vi, i forbindelse med indretningen af simulationslokalerne, medtænkt formidling af simulationsarbejdet i form af transmission til klasseværelser og til den enkelte elevs PC derhjemme. Der er altså tænkt fjernundervisning med ind i konceptet omkring den praksisnære undervisning, simulationsstuerne og simulationstræningen. Social- og Sundhedsskolens nye Simulationslokaler er altså etableret med henblik på at give skolens elever gode muligheder for at lære de praksisnære kompetencer i et autentisk miljø, samt medvirke til, at denne elevgruppe også i deres uddannelser har fokus på innovation og velfærdsteknologi. 10

11 Ovestående muligheder for kompetenceudvikling tilbydes også i kursusregi samt efter- videreuddannelse for det personale der i dag er færdiguddannede og som står med ovenstående udfordringer i deres dagligdag. Hvad har virket/ikke virket? 1. Den i undervisningsplanen målrettede psykiatri hhv. somatiske toning mod SSA elevernes førstkommende praktik. 2. På baggrund af nuværende erfaringer og positive udsagn fra eleverne, indgår den praksisnære undervisning som et væsentligt indsatsområde i ledelsens strategiplan for Skema 3.4: Valgfrie indsatsområder Indsatsområde nr. Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Titel Etablering af elevsupportcenter (ESC) Under planlægningen af ECS i forår 2013, blev elevsupportcentret omdøbt til Vejledningen. Vejledningen fik èn indgang for elever, nemlig Elevvejledningen. Samtidig blev alle specialfunktioner tilknyttet som samarbejdsparter, (læsevejledning, optag, uddannelsesvejledning af ansøgere, mentorordning og kontaktlærerordning) og der blev tilknyttet en koordinator. Succeskriteriet var at tilbyde en koordineret indsats til gavn for elevernes gennemførsel af uddannelsen. Ultimo oktober blev der gjort status i elevvejledningen og der blev afholdt møder med alle interne specialfunktioner. Elevvejledningen var godt i gang. Næste skridt var samarbejdet med specialfunktionerne - herunder at få koordineret eksisterende tilbud til elever og ansøgere. Der indledtes en yderligere koordinering af indsatsen. Alle specialfunktioner er nedlagt og de personer, der har en specialviden hører under Vejledningen, således at alle støttetilbud til elever er samlet. I perioden uge 32 til uge 44 havde elevvejledningen 1055 henvendelser. Især har der været mange henvendelser i de uger, hvor nye elever er startet og der hvor skolen har haft større arrangementer som f.eks. regionale mesterskaber i sosuskills. Der har været henvendelser af praktisk, faglig og personlig karakter. Elevvejledningen forsøger at finde svar på spørgsmål af principiel karakter f.eks. får vi fravær, hvis vi går til eksamensangstkursus? Hvilke muligheder er der for valgfag? Hvor kan man låne siddepuder og- bolde? Et mere fagligt personligt spørgsmål kan være fra en elev på trin 2, der ikke kan overskue afleverings krav på samme dag. Hun har brug for vejledning i at arbejde med en konkret opgave uden at blive stresset hvordan tilrettelægger jeg min tid? Eller en elev har haft en dårlig praktikoplevelse og vil gerne vende den med en neutral person. Fra uge 36 er der også registreret henvendelser fra undervisere, gæste- 11

12 lærer m.m. Der har i alt været ca. 18 henvendelser pr. uge. Henvendelser fra denne gruppe har f.eks. handlet om kollegial sparring og spørgsmål af principiel karakter, f.eks. spørgsmål vedr. studievalg/valg af engelsk, afklarende spørgsmål vedr. learning lab skemaet. Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Antallet af henvendelser afspejler behovet for hurtig afklaring af spørgsmål, så det må i sig selv have en positiv virkning for den enkelte elevs uddannelsesmiljø. Elevvejledningen arbejder videre med flg.: - Modtagelse og introduktion af en elev til et individuelt forløb. - Vejledning i planlægning af studieture inspirationsmappe med den økonomiske ramme, ansøgninger, forslag til kontakter, transportmuligheder og tidsplaner. - Udvikle en vidensbank for både elever og underviser. - At lektiecafeen flyttes til stueetagen hvor eleverne også kan melde sig i elevvejledningen, hvis de ønsker lektiehjælp. Elevvejlederen kan booke elevtid hos den underviser der er i lektiecafeen den pågældende dag. 12

13 4. Obligatoriske indsatsområder Skema 4.1. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk område Hvad er skolens FPDG? Indsats 1 På Social- og Sundhedsskolen Syd vil vi være et godt sted at være og lære. For at skabe et optimalt læringsmiljø i en lærende samarbejdskultur har skolen valgt at organisere sig i team, der alle har til formål at støtte op omkring elevens læring. Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag bygger på skolens værdigrundlag, hvoraf det fremgår, at vi er en uddannelsesinstitution kendetegnet ved at: Vi tænker i sammenhænge og helheder Vi udviser ansvarlighed i fællesskabet Vi arbejder reflekterende i et konstruktivt samarbejde Vi udviser i vores kommunikation respekt for det andet menneske FPDG ligger til grund for den tilgang underviserne har til undervisningen. Skolens læringssyn udspringer af en konstruktivistisk læringsforståelse, hvor det faglige, det sociale og det personlige aspekt bidrager til udvikling af elevens erhvervsfaglige kompetence. Undervisning forstås som en del af en lærings- og dannelsesproces og læringen er en aktiv proces, som foregår i den lærende selv. Underviserne har ansvaret for at tilrettelægge undervisningen, mens alle parter er ansvarlige for at undervisningen gennemføres i et konstruktivt samarbejde, hvor eleven er ansvarlig og aktiv i forhold til egen læring. Med skolens værdigrundlag og læringssyn som den overordnede ramme anvendes forskellige pædagogiske teorier og metoder i forhold til at imødekomme den enkelte elevs læringsforudsætninger og skabe mulighed for differentiering i undervisningen. Eleven støttes i sine personlige og faglige kompetencer gennem kontinuerlig vejledning Eksempler på anvendte pædagogiske metoder og aktiviteter er: Cooperative Learning, projektarbejde og problembaseret læring, fjernundervisning, læringsstile, praksisnær undervisning samt elevvejledning og Learning Lab som åbne tilbud, der bl.a. støtter elevens individuelle læringsforudsætninger. Skolens gamle bygninger medfører variation i rummenes størrelser og indretning, hvilket giver god anledning til at tilgodese fleksible læringsmiljøer. Med henblik på at skabe sammenhæng og helhed på tværs af uddannelserne arbejdes der med kernebegreber. Kernebegreberne udspringer af skolens værdier og er dannelsesbegreber i en uddannelse, hvis genstandsfelt er mennesket. Et kernebegreb defineres som et grundlæggende fagligt begreb i uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik og udspringer af anerkendte definitioner. Idet skolen skal afspejle det omgivende demokratiske samfund, anses det som en del af en lærings og dannelsesproces, at eleverne inddrages i beslutninger, hvor det er relevant. Det sker blandt andet ved elev- 13

14 rådets månedlige møder. Ved at give eleverne medindflydelse og medansvar mener vi at bidrage til deres demokratiske dannelse. Hvordan kan skolens FPDG tage fat om de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 2? Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen iværksætte? Hvordan sikrer skolens ledelse, at grundlaget bliver udmøntet, fx i skolemiljøet og undervisningen? Som det fremgår af det fælles pædagogiske grundlag er eleven centrum for skolens pædagogiske arbejde det pædagogiske arbejde er kerneydelsen. Derfor skal skolen også imødekomme de behov for støtte og vejledning, som den enkelte elev kan have for på samfundsplan at vælge den rigtige uddannelse og på skoleplan at gennemføre den valgte uddannelse. Som det fremgår af evalueringen på skolens handlingsplan for 2013, så er der sket en bevidstgørelse i forhold til det FPDG, men forankring forudsætter et fortsat fokus på udvikling af læringskulturen med fokus på elevrelaterede opgaver. Bestyrelsen er kun indirekte involveret i arbejdet med FPDG. De sikrer ved godkendelse af strategi og særlige indsatspunkter, hvad der pædagogisk skal være i fokus. 1. Med afsæt i det pædagogiske- og didaktiske grundlag er det aktuelt på såvel skoleplan som teamplan at udvikle/udfolde og forankre grundlaget og gøre det til et fælles pædagogisk grundlag og et redskab i kvalitetsarbejdet.. I denne sammenhæng vil skolen inddrage de 10 medarbejdere, der i foråret 2014 uddannes som forandringsagenter. Forandringsagenterne skal støtte kolleger i kommende forandringer. Nedenstående initiativer hænger sammen. Der planlægges pædagogiske dage med temaet FPDG, hvor læringssyn og læringstilgang sættes i spil Skolens team arbejder med forskellige indsatsområder, der relaterer sig til FPDG o Talentbegrebet og talentdidaktik o Differentiering o Professionelle relationer o Praksisnær undervisning Videreudvikle en læringskultur, der har fokus på elevrelaterede opgaver (udover undervisning). Der iværksættes en elevundersøgelse m.h.p. at optimere LearningLab som et åbent læringstilbud Ledelsen vil sikre beskrivelse af, hvorledes grundlaget udmøntes konkret i skolemiljøet i undervisningsplanerne, ved differentiering, ved praksisnær undervisning, ved morgensamlinger, i LearningLab og i mødet med eleven generelt Hvordan vil skolen evaluere effekten af arbejdet med FPDG? Indsatsen skal evalueres i ETU`en 2014 og

15 Skema 4.2: Styrket differentiering Indsats nr.: 2 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Titel: Information og holddifferentiering ved optag på GF Frafaldet på Grundforløbet er øget, og analyseret. Af de elever der falder fra, kan vi se at: 27,1 % falder fra fordi de har fortrudt uddannelsesvalget. 9,4 % er blevet optaget, men møder ikke op. 22,9 % falder fra pga. personlige forhold. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for den styrkede differentiering? (fx klasse, hold, afdeling) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt Start ved optag i uge 32, 2014 Planlagt sluttidspunkt Februar 2015 I skolens Elevtilfredshedsundersøgelse (ETU) er elevernes egen indsats og lysten til at lære nyt faldet. Samlet er elevernes egen motivation faldet fra 77 til 73. Vi har i 2013 haft 9 optageuger på Grundforløbet, hvilket har betydet, at elevernes opstartstidspunkter har været forskellige på nogle hold. Vi vil sikre, at holdsammensætningen tager højde for differentieringsbehovet på det enkelte hold, både med hensyn til elevernes individuelle udfordringer og forudsætninger og med hensyn til starttidspunkt. For at sikre en holdsammensætning, som muliggør, at den enkelte elev føler sig set og hørt, vil vi lave informationsmøder for de elever, som har søgt ind på Grundforløbet og deres forældre/støttepersoner. Her skal ansøgerne have mulighed for at se skolen, tale med undervisere, tale med nuværende elever, modtage informationer om Grundforløbet og informere skolen om eventuelle behov for støtte/hjælp i uddannelsesforløbet. Ansøgere til Grundforløbet til indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik Kontakten og informationen forud for starten på Grundforløbet forventes at bidrage til den unges motivation og afklaring i forhold til uddannelsen. Såfremt forældre/støttepersoner deltager i informationsmødet, vil det give mulighed for ekstra støtte til den unge i hans/hendes uddannelsesvalg og videre ind i uddannelsen. Ligesom det for elever med personlige udfordringer kan være tryghedsskabende at have set de fysiske lokaliteter og mødt nogle undervisere/nuværende elever forud for den første mødedag på Grundforløbet. Det forventes, at et gensidigt kenskab til forudsætninger og udfordringer giver mulighed for at lave en holdsammensætning som understøtter den enkelte elevs behov for relationer til andre elever og undervisere og samtidig skaber det muligheden for, gennem undervisningsdifferentiering, at sikre tilpas faglige udfordringer for den enkelte elev. Vi forventer, at elevernes egen motivation skal stige med minimum 2 (fra 73 til 75) i ETU en. Målet er at frafaldet reduceres med ca. 25 % i forhold til nuværende. Alt frafald analyseres via spørgeskema og opgøres i %. Elevernes egen motivation skal være steget med min. 2 (fra 73 til 75) i skolens ETU. 15

16 Skema 4.3: Stærkere kobling mellem skole- og praktikdel. Indsats nr.: 3 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Titel: Forebyggelse af frafald praktik 1 SSH Med udgangspunkt i det erkendte og høje frafald på praktikforløb 1 i social- og sundhedsuddannelsens trin 1, har LUU besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal beskrive initiativer for koblingen skolepraktik m.h.p. at modvirke frafaldet (jf. pkt. 2.2,profil trin 1) Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. Arbejdsgruppen skal indhente en opgørelse på det antal elever, der er faldet fra i praktik 1 på samtlige hjælperhold Tallene er nødvendige for at have et sammenligningsgrundlag, når initiativerne skal evalueres (er gjort se ovenstående) Arbejdsgruppen skal medtænke relevante initiativer, som skolenog/eller praksis på nuværende tidspunkt arbejder med/deltager i det kunne være egne erfaringer og viden fra projekter. Ligeledes skal arbejdsgruppen søge og indhente viden udenfor egen geografi - bl.a. har social- og sundhedsskolen i Esbjerg gjort sig gode og relevante erfaringer igennem projekt kobling. Foreløbige forslag til aktiviteter er: Skærpet opmærksomhed på ansættelsessamtaler m.h.p. styrket afklaring af de udfordringer ansøgeren evt. kan have Informationsmøde forud for uddannelsesstart overtages af kommende lærerteam Ved uddannelsesstart besøger ansættende myndighed egne elever Ansættende myndighed foretager fraværsopkald ved første fraværsdag Gensidig kontakt (skole/praktik) i tilfælde, hvor elever er særligt udfordret (læse/skrive, fravær, sygdom, faglige udfordringer eller psykosociale problemområder) Fokus på praksisnær undervisning samt inddragelse af praksismål SPS, IT, sprogscreening skal uploades i elevplan Forberedelse til praktikken skole og praktik arbejder sammen om en fælles refleksionsmodel Prøvetidssamtale : ved problemer, der kan få ansættelsesmæssige konsekvenser skal skole, elev og praksis sammen prøve at finde løsningsforslag for at undgå opsigelse Alle social- og sundhedshjælperhold Der forventes en halvering af de lokale/interne frafaldstal (skoleforløb 1 og praktik 1) Ved at følge udviklingen i de interne frafaldtal og sammenligne dem med tallene fra

17 delmål Planlagt starttidspunkt Planlagt sluttidspunkt August 2015 Arbejdsgruppen skal komme med forslag til initiativer og beskrivelse af hvorledes initiativerne og arbejdsgange implementeres. Initiativerne forventes sat i værk, når disse har været behandlet i LUU. August Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Skema 4.4: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2014 Beskrivelse af indsatser (Produkt- og procesmål angives i tabel ) 1 Afdække områdets private aktører og planlægge at tage kontakt 2 Bestyrelsesformand og direktør kontakter kommunen m.h.p. møder om PAU-elev pladser. Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Ordinære uddannelsesaftaler dimensionering dimensionering Kombinationsaftaler Ingen Ingen Ingen Ingen Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler Ingen Ingen Ingen Ingen Ny mesterlæreaftaler Ingen Ingen Ingen Ingen Delaftaler under skolepraktik Ingen Ingen Ingen Ingen Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Praktik i udlandet Ingen* Ingen* Ingen* Ingen* VFU for elever i skolepraktik Ingen Ingen Ingen Ingen *Kun elever med uddannelsesaftaler Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2012 fakt fakt mål 2015 mål Praktik i udlandet Ingen* Ingen* Ingen* Ingen* VFU for elever i skolepraktik Ingen Ingen Ingen Ingen *Kun elever med uddannelsesaftaler 17

18 Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen i samarbejde i samarbejde har haft telefonkontakt med med praksis med praksis * * Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen 2 2 * * har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt *Skolens samarbejdsparter lever op til dimensioneringen og aftaler om praktikpladser og ønsker pt. ingen yderligere praktikpladser. Samarbejdsparterne er orienteret om at skolen gerne modtager et øget antal elever. Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte skolen i 2013 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? Hvordan tilrettelagde skolen i 2013 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Har skolens erfaringer fra 2013 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, her- Der er afsat 320 timer/år til praktikkoordinators arbejde. En af opgaverne er etablering af ekstra praktikpladser. Egentlig opsøgende arbejde har vi ikke, men skolen arbejder efter henvendelse fra region/kommune om muligt nyt praktiksted på kvalificering til godkendt praktiksted iht. det lokale udvalgs retningslinjer. Når et nyt praktiksted skal tages i brug, besøger koordinator stedet og orienterer om krav og forventninger og tilbyder at deltage i de planlagte elevsamtaler. Inden praktikstedet endelig godkendes afholdes evaluering af 1-2 elevforløb. Ja Hvis ja, hvordan? Nej X Hvis nej, hvorfor? Vi koordinerer ikke men samarbejder med kommuner og region om etablering af tilstrækkelig med praktikpladser. 2 I det omfang, skolen har registreret dette. 18

19 under hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Har skolens erfaringer fra 2013 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Hvilken rolle har skolens eventuelle praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Har en eventuel etablering af et praktikcenter på skolen medførte ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Ja Hvis ja, hvordan? Nej X Hvis nej, hvorfor? Ja - ligger nu i praktikcenteret Nej - ligger samme sted Har ikke praktikcenter X 19

20 Bilag 1. Grundforløb Tabel 1: Fordeling efter alder på grundforløb Tabel 1.1: Ved uddannelsesstart og med frafald efter 1, 2, 3 og 6 mdr. afbrudt uden omvalg(uo) 2012/2013. Grundforløb Ved uddannelsens start 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 6 mdr. -17 år 115 (42,4) (22,6) år 71 (26,2) (29,6) år 42 (15,5) (19,0) 25 + år 43 (15,9) (16,3) SUM (3,0) 15 (5,5) 25 (9,2) 62 (22,9) Tabel 1.2: På grundforløb fordeling efter alder ved skolestart, procentvisfordeling ved skolestart og ved afbrudt efter 6 måneder for 2010/ / /2013. Grundforløb Alder Antal % Afbrudt (uo) Antal % Afbrudt (uo) Antal % Afbrudt (uo) -17 år år år 25 år Total ,9 21 (16,5) ,3 13 (9,6) 45 21,2 9 (20,0) 59 22,9 15 (25,4) 9 4,2 5 (55,6) 22 8,5 1 (4,5) 31 14,6 2 (6,5) 42 16,3 2 (4,8) (17.5) (12,0) ,4 26 (22,6) 71 26,2 21 (29,6) 42 15,5 8 (19,0) 43 15,9 7 (16,3) (22,9) Tabel 2: Fordeling efter køn på grundforløb Tabel 2.1: Ved uddannelsesstart og med frafald efter 1, 2, 3 og 6 mdr. afbrudt uden omvalg(uo) 2012/2013. Grundforløb Ved uddannelsens start 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 6 mdr. Kvinder 216 (79,7) (20,8) Mænd 55 (20,3) (29,1) SUM (3,0) 15 (5,5) 25 (9,2) 62 (22,9) 20

21 Tabel 2.2: På grundforløb kønsmæssig fordeling ved skolestart, procentvisfordeling ved skolestart og ved afbrudt efter 6 måneder for 2010/ / /2013. Grundforløb Afbrudt(uo) Afbrudt(uo) Afbrudt(uo) Køn Antal % Antal % Antal % Kvinder ,0 29 (16,3) ,5 29 (12,6) ,7 46 (20,8) Mænd Total 34 16,0 8 (23,5) 27 10,5 2 (7,4) (17,5) (12,0) 55 20,3 16 (29,1) (22,9) Tabel 3: Skolemæssig baggrund Skolen har valgt at se på den skolemæssige baggrund eleverne møder op med, når de starter på Skolen. Det faglige niveau som eleverne har ved starten af skoleforløbet er toneangivende for det videre skoleforløb og den støtte den enkelte elev har behov for. I opgørelsen over den skolemæssige baggrund på grundforløbet er der 40,2 % af karaktererne der ikke er oplyst /ukendt. Det skyldes at karaktererne fra en stor del af elever ikke er tilgængelige i UNI-C s database. Tabel 3.1: Skolemæssigt baggrundsstandpunkt (7 trins skala) betydning for afbrud uden omvalg, grundforløb 2012/2013: Status efter 6 måneder Afbrud med Afbrud uden Fuldført I gang Hovedtotal omvalg omvalg Antal (%) Mindre end 5 4 (3,1) 29 (22,3) 47 (36,1) 50 (38,5) 130 (48,0) (21,4) 15 (53,6) 7 (25,0) 28 (10,3) Mere end (25,0) 3 (75,0) 0 4 (1,5) Uoplyst/ukendt 1 (0,9) 26 (23,9) 20 (18,3) 62 (56,9) 109 (40,2) 5 (1,8) 62 (22,9) 85 (31,4) 119 (43,9) 271 Hovedforløb: Tabel 1: Fordeling efter alder på hovedforløb Tabel 1.1: Ved uddannelsesstart og med frafald efter 1, 2, 3 og 6 mdr. afbrudt uden omvalg(uo) 2012/2013. Hovedforløb Ved uddannelsen start 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 6 mdr. -17 år 45 (8,4) (17,8) år 68 (12,7) (16,4) år 101 (18,9) (15,8) 25 + år 320 (59,9) (10,6) SUM (1,3) 55 (10,3) 66 (12,4) 69 (12,9) 21

22 Tabel 1.2: På hovedforløb fordeling efter alder ved skolestart, procentvisfordeling ved skolestart og ved afbrudt efter 6 måneder for 2010/ / /2013. Hovedforløb Alder Antal % Afbrudt (uo) Antal % Afbrudt (uo) Antal % Afbrudt (uo) -17 år 42 6,8 3 (7,1) 49 9,5 7 (14,3) 45 8,4 8 (17,8) år 56 9,1 16 (28,6) 61 11,8 14 (23,0) 68 12,7 11 (16,4) år ,7 16 (15,5) 96 18,5 21 (21,9) ,9 16 (15,8) 25 år ,4 65 (15,7) ,2 41 (13,1) ,9 34 (10,6) Total (16,2) (16,0) (12,9) Tabel 2.: Fordeling efter køn på hovedforløb Tabel 2.1: Ved uddannelsesstart og med frafald efter 1, 2, 3 og 6 mdr. afbrudt uden omvalg(uo) 2012/2013. Hovedforløb Ved uddannelsens start 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 6 mdr. Kvinder 455 (85,2) (11,9) Mænd 79 (14,8) (19,0) SUM (1,3) 55 (10,3) 66 (12,4) 69 (12,9) Tabel 2.2: På hovedforløb fordeling efter køn ved skolestart, procentvisfordeling ved skolestart og ved afbrudt efter 6 måneder for 2010/ / /2013. Hovedforløb Afbrudt(uo) Afbrudt(uo) Køn Antal % Antal % Antal % Afbrudt(uo) Kvinder ,9 81 (15,5) ,7 70 (15,6) ,2 54 (11,9) Mænd 93 15,1 21 (22,6) 69 13,3 13 (18,8) 79 14,8 15 (19,0) Total (16,2) (16,0) (12,9) 22

23 Tabel 3: Skolemæssig baggrund: I opgørelsen over den skolemæssige baggrund på hovedforløb er der 60,9 % af karaktererne der ikke er oplyst /ukendt det skyldes bl.a. at karaktererne fra en stor del af de elever der ikke har gået på GF ikke er tilgængelige i UNI-C s database. Tabel 3.1: Skolemæssigt baggrundsstandpunkt (7 trins skala) betydning for afbrud uden omvalg, hovedforløb 2012/2013: Status efter 6 måneder Afbrud med omvalg Afbrud uden omvalg Fuldført I gang Total Mindre end (15,0) 1 (0,7) 124 (84,4) 147 (27,5) (9,4) 0 48 (90,6) 53 (9,9) Mere end (11,1) 0 8 (88,9) 9 (1,7) Uoplyst/ukendt 0 41 (12,6) 2 (0,6) 282 (86,8) 325 (60,9) 0 69 (12,9) 3 (0,6) 462 (86,5) 534 Social- og Sundhedsuddannelsen Tabel 1: Fordeling efter alder på Social- og Sundhedsuddannelsen: Tabel 1.1: Ved uddannelsesstart og med frafald efter 1, 2, 3 og 6 mdr. afbrudt uden omvalg (uo) 2012/2013. Ved uddannelsens start 1 mdr. 2 mdr. mdr. 3 Social- og sundhedsuddannelsen 6 mdr. -17 år 33 (7,1) (24,2) år 52 (11,3) (19,2) år 80 (17,3) (18,8) 25 + år 297 (64,3) (11,4) SUM (1,5) 55 (11,9) 66 (14,3) 67 (14,5) 23

24 Tabel 1.2: Fordeling efter alder ved skolestart, procentvisfordeling ved skolestart og ved afbrudt efter 6 måneder for 2010/ / /2013. Social og Sundhedsuddannelsen Alder Antal % Afbrudt (uo) Antal % Afbrudt (uo) Antal % Afbrudt (uo) -17 år 30 5,6 3 (10,0) 38 8,5 7 (18,4) 33 7,1 8 (24,2) år 42 7,9 15 (35,7) 43 9,6 13 (30,2) 52 11,3 10 (19,2) år 74 13,9 14 (18,9) 74 16,6 18 (24,3) 80 17,3 15 (18,8) 25 år ,6 59 (15,2) ,2 40 (13,7) ,3 34 (11,4) Total (17,1) (17,5) (14,5) Tabel 2: Fordeling efter køn på Social- og Sundhedsuddannelsen: Tabel 2.1: Ved uddannelsesstart og med frafald efter 1, 2, 3 og 6 mdr. afbrudt uden omvalg (uo) 2012/2013. Social- og sundhedsuddannelsen Ved uddannelsens start 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 6 mdr. Kvinder 398 (86,1) (13,3) Mænd 64 (13,9) (21,9) SUM (1,5) 55 (11,9) 66 (14,3) 67 (14,5) Tabel 2.2 Fordeling efter køn ved skolestart, procentvisfordeling ved skolestart og ved afbrudt efter 6 måneder for 2010/ / /2013. Social- og sundhedsuddannelsen Køn Antal % Afbrudt(uo) Antal % Afbrudt(uo) Antal % Afbrudt(uo) Kvinder ,8 75 (16,0) ,1 66 (16,4) ,1 53 (13,3) Mænd 65 12,2 16 (24,6) 44 9,9 12 (27,3) 64 13,9 14 (21,9) Total (17,1) (17,5) (14,5) 24

25 Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Fordeling efter alder og køn på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen. Tabel 1.1: Ved uddannelsesstart og med frafald efter 1, 2, 3 og 6 mdr. afbrudt uden omvalg (uo) 2012/2013. Social- og sundhedshjælper uddannelsen Ved uddannelsens start 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 6 mdr. -17 år 30 (8,5) (26,7) år 48 (13,7) (20,8) år 63 (17,9) (19,0) 25 + år 210 (59,8) (15,7) SUM 351 7(0,2) 55(15,7) 62(17,7) 63(17,9) Tabel 2.1 Fordeling efter køn ved skolestart, procentvisfordeling ved skolestart og ved afbrudt efter 6 måneder for 2010/ / /2013. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen Ved uddannelsens start 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 6 mdr. Kvinder 299 (85,2) (16,4) Mænd 52 (14,8) (26,9) SUM 351 7(0,2) 55(15,7) 62(17,7) 63(17,9) Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Fordeling efter alder og køn på Social- og Sundhedsassistentuddannelsen. Tabel 1.1: Ved uddannelsesstart og med frafald efter 1, 2, 3 og 6 mdr. afbrudt uden omvalg (uo) 2012/2013. Social- og sundhedsassistent Uddannelsen Ved uddannelsens start 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 6 mdr. -17 år 15 (8,2) år 20 (10,9) (5,0) år 38 (20,8) (10,5) 25 + år 110 (60,1) (0,9) SUM (2,2) 6 (3,3) 25

26 Tabel 2.1 Fordeling efter køn ved skolestart, procentvisfordeling ved skolestart og ved afbrudt efter 6 måneder for 2010/ / /2013. Social- og Sundhedsassistent Uddannelsen Ved uddannelsens start 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 6 mdr. Kvinder 156 (85,2) (3,2) Mænd 27 (14,8) (3,7) SUM (2,2) 6 (3,3) Pædagogisk assistentuddannelsen Fordeling efter alder og køn på Pædagogisk assistentuddannelsen: Tabel 1.1: Ved uddannelsesstart og med frafald efter 1, 2, 3 og 6 (9) mdr. afbrudt uden omvalg (uo) 2012/2013. Ved uddannelsens start 2 mdr. 3 mdr. 6 mdr. Pædagogisk assistentuddannelsen 9 mdr. -17 år 12 (16,7) år 16 (22,2) (6,3) år 21 (29,2) (9,5) 25 + år 23 (31,9) SUM (2,8) 3 (4,2) Tabel 1.2: Fordeling efter alder ved skolestart, procentvisfordeling ved skolestart og ved afbrudt efter 6 måneder for 2010/ / /2013. Alder Antal % Afbrudt (uo) % Afbrudt (uo) efter 6 mdr. Antal (%) Pædagogisk assistent Uddannelsen Antal Antal % Afbrudt (uo) -17 år 12 5,6 0 (0) , år 14 7,9 1 (7,1) 18 5,5 1 (5,5) 16 22,2 1 (6,3) år 29 13,9 2 (6,9) 22 13,6 3 (13,6) 21 29,2 1 (4,8) 25 år 28 72,6 6 (21,4) 21 4,8 1 (4,8) 23 31,9 0 Total 83 9 (10,8) 72 5 (6,9) 72 2 (2,8) 26