WE KNOW HOW YOU GROW WITH LESS ENERGY

Transkript

1 JUNI 2016 REGION SYDDANMARK WE KNOW HOW YOU GROW WITH LESS ENERGY MIDTVEJSEVALUERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk JUNI 2016 REGION SYDDANMARK WE KNOW HOW YOU GROW WITH LESS ENERGY MIDTVEJSEVALUERING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 009.M VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET LTKV KONTROLLERET MAWL GODKENDT MAWL

4

5 WE KNOW HOW YOU GROW WTH LESS ENERGY 5 INDHOLD 1 Resumé: We know how you grow with less energy 1 2 Fakta om projektet Projektets effektkæde 3 3 Overordnet status 3 4 Projektets implementering 4 5 Fremdrift og målopnåelse Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle Målopnåelse i forhold til output 8 6 Effektvurdering 9 7 Anbefalinger og læring 10

6

7 WE KNOW HOW YOU GROW WTH LESS ENERGY 1 1 Resumé: We know how you grow with less energy Projektets implementering Organisering og samarbejde Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Forankring af output Målgruppens oplevelse af kvalitet Monitorering og opfølgning Målgruppens oplevelse af relevans Projektet er kraftigt udfordret og forsinket af, at den oprindelige projektholder, SustainAgri, blev erklæret konkurs d. 19. november Projektet er herefter overgået til CLEAN pr. 15. januar 2016, og projektlederen ansatte yderligere personale per 1. april Projektet har ingen styregruppe og bærer præg af en ad hoc administration og vanskeligheder med at sikre en strategisk, velorganiseret fremdrift og overblik over projektets resultater, tidsplan og risici. Projektets sammenhæng mellem aktiviteter, output og effekter udgør en af projektets centrale risici, idet to af projektets tre hovedaktiviteter (de to screeningsprocesser) svarende til 65,4% af budgettet ikke i sig selv bidrager direkte til projektets effektmål. Projektets effektskabelse er derfor afhængig af projektets tredje hovedaktivitet, udarbejdelse af vækstplaner, og af vækstplanernes kvalitet og forankring i virksomhederne. Det er derfor en svaghed i projektet, at der ikke gennemføres struktureret monitorering af virksomhedernes udbytte af rådgivningen eller aktiviteter decideret rettet mod forankring af vækstplanerne. Da ingen virksomheder på evalueringstidspunktet har påbegyndt eksternt rådgivningsforløb, er det ikke muligt at vurdere vækstplanernes kvalitet og relevans. Målopnåelse Fremdrift (aktiviteter) Målopnåelse ift. output Budgetforbrug Tidsforbrug 9% 25% 25% 48% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Projektet har et betydeligt underforbrug af budgetmidler i forhold til den tidsmæssige fremdrift for projektet. Sammenlignet med projektets fremdrift på aktivitetsmål, som også er kraftigt bagud, afspejler budgetforbruget dog fremdriften på aktiviteter én til én (25%). Dette må anses som positivt, idet der dermed teoretisk set er tilstrækkeligt med ressourcer i projektet til at gennemføre projektets aktiviteter som planlagt, såfremt projektets løbetid forlænges. Projektet er ligeledes kraftigt forsinket i opnåelsen af sine outputmål i og med, at ingen virksomheder på nuværende tidspunkt har påbegyndt vækstplaner. Projektledelsen forventer, at de første fire virksomheder vil starte rådgivningsforløb fra august 2016 (ud af et måltal på 25). Effektvurdering Deltagervirksomhedernes samlede, realiserede udbytte af projektet Stigning i årlig omsætning 0 Stigning i årlig eksport 0 Stigning i antal ansatte 0 Der er ikke opnået effekter i projektet på nuværende tidspunkt, da effekterne først vil realiseres efter projektperiodens ophør. Det er dog heller ikke muligt at opgøre virksomhedernes forventede effekter p.g.a. projektets manglende fremdrift. Det er dog vores vurdering, at der er tale om meget høje effektmål (fx 6-7 nye arbejdspladser per virksomhed, der får lavet vækstplan), som projektet vil have vanskeligt ved at indfri, selv hvis projektet gennemføres som planlagt.

8 2 WE KNOW HOW YOU GROW WITH LESS ENERGY 2 Fakta om projektet Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekstboks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets 'vækst- og forandringsmodel'. Overordnet projektbeskrivelse Projektet We know how you grow with less energy er målrettet små og mellemstore virksomheder (SMV er), der producerer energieffektiv teknologi, der kan øge energieffektiviseringen inden for landbrug- gartneri- og fødevareområdet. Dette inkluderer producenter af decideret energieffektiv teknologi, der ikke på nuværende tidspunkt er målrettet agroindustrien, men som med fordel kan fokusere på løsninger til de respektive sektorer, fordi udviklingen i tiltagende grad er rettet imod energieffektiv og bæredygtig produktion. Projektet blev oprindeligt etableret i samarbejde mellem den erhvervsdrivende fond SustainAgri og CLEAN, men administreres på evalueringstidspunktet udelukkende af CLEAN. Projektet har som mål at skabe flere vækstvirksomheder inden for bæredygtighed og energieffektivisering i Region Syddanmark ved at fremme små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne primært gennem øget eksport og beskæftigelse. Dette skal opnås igennem en kvalificeret screening og rådgivning af de deltagende virksomheder med henblik på at udarbejde konkrete vækstplaner for de deltagende virksomheder. Konkret skal der i projektet udføres: En 1. screening, som er en bred screening til identifikation af SMV er med vækstpotentiale og ønske om at fortsætte i det videre forløb. Derefter en dybdegående 2. screening, som er en kvalificering af virksomhedernes vækstpotentiale, deres motivation og en screening af efterspørgslen efter virksomhedens produkter. I kvalificeringsfasen bliver der især kigget på virksomhedernes motivation, menneskelige ressourcer, innovation, iværksætteri og ny teknologi. Udarbejdelse af konkrete, individuelle vækstplaner i samarbejde med eksterne, private rådgivere med afsæt i den markeds- og vækstanalyse, der er foretaget i den kvalificerede screening. I den forbindelse er det af afgørende nødvendighed, at screeningerne skaber de bedste forudsætninger for, at virksomhederne kan opnå rådgivning fra eksterne parter af højeste kvalitet. Virksomhederne vælger selv rådgivere, der forestår udarbejdelse af konkrete vækstplaner. FAKTA-BOKS > Tilskudsmodtager: CLEAN > Vækstforum: Region Syddanmark > Sagsbehandler: Olav Sønderskov > Finansieringskilde: Regionalfonden (ERDF) > Indsatsområde: Flere Vækstvirksomheder (ERDF-3) > Samlet budget: DKK 14,3 mio. > Projektperiode:

9 WE KNOW HOW YOU GROW WTH LESS ENERGY Projektets effektkæde I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver således et overblik over de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare output, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse output på længere sigt forventes at medføre. Hovedaktiviteter Output Effekter Informationsforløb samt individuelle dialogforløb med syddanske SMV'er mhp. rekruttering Dybdegående screening og kvalificering af virksomheder mhp. videre deltagelse i projektet Udarbejdelse af individuelle vækstplaner i samarbejde med eksterne rådgivere * Implementérbare individuelle vækstplaner foreligger Virksomhederne har opnået øget indsigt i emner som ressourceanvendelse, innovation og teknologiudvikling. Øget motivation blandt virksomhederne til salg af nye produkter eller eksisterende produkter på nye markeder. Øget omsætning i deltagervirksomheder Øget eksport i deltagervirksomheder Øget beskæftigelse i deltagervirksomheder NB: Hovedaktiviteter markeret med en * betragtes af evaluator som projektet primære 'virkemiddel'/virkemidler. 3 Overordnet status Projektet er blevet kraftigt forsinket af, at den oprindelige projektholder SustainAgri blev erklæret konkurs d. 19. november Projektet er endvidere blevet ramt af sygdom på projektholdet, som er blevet reduceret betragteligt sammenlignet med de oprindelige planer for projektansættelse. På grund af konkursen blev projektet flyttet til CLEAN pr. 15. januar 2016, og projektlederen ansatte yderligere personale per 1. april Der har derfor været en stilstand i perioden fra omtrent 1. november 2015 til 1.april 2016, hvor der ikke har været nævneværdig fremdrift i projektet. Ifølge SustainAgris halvårlige afrapportering t.o.m. 31. august 2015, havde man inden konkursen gennemført 1. screening af 35 virksomheder og 2. kvalificerede screening på 10 af disse virksomheder. Ifølge projektledelsen har man i dag afsluttet den dybdegående screening på 4 virksomheder og vil afslutte yderligere to med udgangen af måneden, altså færre end ved 1. afrapportering. De administrative ændringer og forsinkelsen har med andre ord betydet, at projektholdet har måtte gentage aktiviteter, der reelt var afrapporteret allerede efter første afrapporteringsperiode. Gentagelserne i aktiviteterne skyldes ifølge projektledelsen udskiftning i projektholdet; at der på grund af manglende projektansatte ikke var kommunikeret til virksomhederne i den mellemliggende periode, og at ikke alle virksomheder var klar over, at projektet ville fortsætte på trods af SustainAgris konkurs. Projektholdet har i løbet af evalueringsforløbet besluttet at ansøge Regionen om projektforlængelse i omegnen af 3-5 måneder.

10 4 WE KNOW HOW YOU GROW WITH LESS ENERGY 4 Projektets implementering I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets implementering ud fra seks faste evalueringsparametre. Figuren nedenfor giver et overblik over evalueringens konklusioner i forhold til de seks parametre. Organisering og samarbejde Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Forankring af output Målgruppens oplevelse af kvalitet Monitorering og opfølgning Målgruppens oplevelse af relevans Organisering og samarbejde Projektets forankring i CLEAN er fornuftig og giver projektholdet mulighed for at drage nytte af CLEANs projekterfaring og indgående kendskab til Regionens udbydere af energieffektiv teknologi. Således er også de tidligere CLEAN-projekter ROKK Ressourceoptimering i kølekæden for fødevarer og Det Virtuelle Væksthus fremhævet i projektansøgningen. Vi vurderer imidlertid ikke, at det er lykkedes at få tilstrækkelig gavn af de synergimuligheder, der potentielt findes internt i CLEAN. Ligeledes har man ikke benyttet CLEANs netværk til rekruttering af virksomheder til deltagelse, hvilket muligvis kunne have sparret ressourcer på rekruttering og skabt kendskab til projektet blandt relevante virksomheder. Dog udtryker de to interviewede virksomheder, der ønsker fortsat deltagelse i projektet, at deres deltagelse skyldes tidligere gode erfaringer med personale i projektholdet, og de fremhæver personalet som kompetente og professionelle. Projektet er som nævnt kraftigt udfordret af forsinkelsen, som har haft betydelige konsekvenser for projektets implementering, som må tilskrives projektets organisering. Konsekvenserne af forsinkelsen kunne have været mindsket, hvis man havde sikret en tidlig og klar kommunikation og forventningsafstemning med virksomhederne allerede fra CLEANs overtagelse midt i januar 2016, hvilket ligeledes fremhæves af interviewede virksomheder. Dette kunne muligvis have mindsket frafald af virksomheder. Endelig har projektet ingen styregruppe og bærer præg af en ad hoc administration og vanskeligheder med at sikre en strategisk, velorganiseret fremdrift og overblik over projektets resultater, tidsplan og risici. Sammenhæng mellem aktiviteter og mål Projektets effektkæde og sammenhængen mellem aktiviteter, output og effekter udgør en af projektets største risici, idet to af projektets tre hovedaktiviteter ikke bidrager direkte til opnåelse af projektets output eller effektmål. De to screeningspro-

11 WE KNOW HOW YOU GROW WTH LESS ENERGY 5 cesser skal således understøtte forudsætningerne for, at den tredje aktivitet, udarbejdelse af vækstplaner, vil medføre de tiltænkte output og effekter. Der vil således være virksomheder, der gennemgår projektets to screeningsprocesser uden at opnå nogen af projektets resultater og effekter, hvis de ikke vælger at få lavet en individuel vækstplan. Aktiviteten vedrørende vækstplaner udgør 34,6% af budgettet, og det er således i praksis to tredjedele af budgettet, der kun bidrager indirekte til opnåelse af projektets effekter. Ligeledes er det en risiko, at virksomhederne ikke nødvendigvis vælger at implementere vækstplanen efter projektets udløb. Disse risici er en præmis i Regionalfondsprogrammets design, som projektholdet er nødt til at forholde sig til. Projektledelsen udtrykker, at de har forsøgt at minimere de risici ved at lægge stor vægt på screeningerne. Vi vurderer imidlertid, at den tilgang at bruge flere ressourcer på screeningerne ikke i sig selv vil afhjælpe de nævnte risici forbundet med effektskabelse medmindre screeningerne, i højere grad end det er tilfældet, suppleres med øvrige aktiviteter, der gør screeningerne værdiskabende i sig selv for virksomhederne. Da ingen virksomheder på nuværende tidspunkt har påbegyndt en vækstplan, kan vi ikke vurdere sandsynligheden for, at denne aktivitet reelt vil føre til øget eksport og omsætning i virksomhederne. Kvalitet, målgruppens oplevelse Kvaliteten af projektets aktiviteter afspejles i virksomhedernes oplevelse af deres udbytte. Da vækstplanerne endnu ikke er lavet, er det derfor på nuværende tidspunkt ligeledes ikke muligt at evaluere deres kvalitet. Det bør dog nævnes, at det har været yderst vanskeligt at mobilisere virksomheder til at deltage i interviews, hvilket ofte indikerer en manglende hidtidig værdiskabelse hos virksomhedere. Ingen af de 10 virksomheder, der har deltaget i dybdegående screening enten kunne eller ønskede at møde op til interviewdag, to ud af fem virksomheder kontaktet til telefoninterviews ønskede ikke at deltage, mens yderligere én ikke mente, at projektet var relevant for virksomheden. Projektholdet fremhæver, at man primært har haft størst succes med at rekruttere virksomheder til deltagelse med en tidligere relation til projektledelsen (dette er også tilfældet for de to interviewede virksomheder, der ønsker at få lavet vækstplan). Vi vurderer, at denne tilgang skaber en risiko for, at screeningen ikke har den kvalitet, hvad angår selektion på baggrund af vækstpotentiale, som aktiviteten er tiltænkt. Dette kan ikke bekræftes for nuværende, men bør være et fokus i projektets slutevaluering. Relevans, målgruppens oplevelse Forankring af output De to interviewede virksomheder, der har valgt at få lavet en vækstplan (startende fra august 2016), udtrykker, at projektet har høj relevans og adresserer behovet for en strategisk tilgang til eksportmarkedet. Projektholdets vanskeligheder med at rekruttere virksomheder til projektet, herunder at det er mere ressourcekrævende end antaget, kan afspejle, at projektet ikke opfattes som tilstrækkelig relevant af de kontaktede virksomhederne, herunder at virksomhederne ikke anser en potentiel vækstplan for at adressere et egentligt behov i virksomheden. Dette underbygges af, at lidt færre virksomheder end forventet tilsyneladende vælger at få lavet en vækstplan efter at have gennemgået den dybdegående screening. Projektets opbygning udgør en udfordring for projektets forankring, idet projektets ene effektskabende aktivitet ligger uden for projektholdets indflydelse, nemlig hos eksterne rådgivere. I et forsøg på at imødegå denne problemstilling fremhæver

12 6 WE KNOW HOW YOU GROW WITH LESS ENERGY projektholdet, at der er foretaget klar forventningsafstemning med potentielle rådgivere, der skal sikre, at rådgiverne arbejder målrettet på at bygge videre på screeningsresultaterne bl.a. med henblik på at sikre størst mulig dybde og ejerskab hos virksomhederne. Det er dog en alvorlig risiko, at vækstplanerne ikke implementeres, og at virksomhederne dermed ikke selv arbejder videre med de identificerede styrkepositioner mv. efter projektperiodens ophør. Projektholdet påtænker i den anledning at afholde månedlige møder med virksomhederne i de to til tre måneder det forventes at tage at udarbejde vækstplanerne, hvilket er positivt. Selvom der ikke må ydes støtte til vækstplanimplementering under Regionalfonden, findes der muligheder for at understøtte virksomhederne i deres beslutningsproces, som, vi vurderer, dog ikke er udnyttet til fulde. Endvidere er det ikke vores vurdering, at projektets metodeudvikling mv. forankres i CLEAN, da der i høj grad trækkes på projektholdets personlige netværk og tillidsrelationer. Monitorering og opfølgning Projektet indeholder på nuværende tidspunkt ingen struktureret monitorering af virksomhedernes oplevelse af aktiviteterne, herunder deres kvalitet og relevans. Dette gælder både virksomhedernes oplevelser af screeningsprocesserne og de kommende vækstplaner. Projektledelsen har samtidig ikke været tilstrækkelig opmærksom på væsentlige risici i projektet, som f.eks. at man vil have overordentligt vanskeligt ved at gennemføre projektets aktiviteter inden for projektperioden. Projektholdet har fastholdt ganske langt ind i projektperioden, at man ville kunne realisere projektet inden for den angivne tidsramme, hvilket ikke er realistisk (projektholdet påtænker nu at ansøge Regionen om en projektforlængelse). Endvidere har man i projektholdet anerkendt den risiko, som forankringen udgør, men man har ikke taget nogen forholdsregler for at afhjælpe, at projektholdet har begrænset indflydelse på projektets egentlige effektskabelse, da effekten udspringer af vækstplanernes implementering. Endelig er det vores vurdering, at der vil blive behov for at øge antallet af screenede og rekrutterede virksomheder for at være i stand til at nå sine måltal for projektet, hvilket endnu ikke er håndteret af projektholdet.

13 WE KNOW HOW YOU GROW WTH LESS ENERGY 7 5 Fremdrift og målopnåelse Afsnittet indeholder en kort fremstilling af status for projektets fremdrift i forhold til henholdsvis aktiviteter/milepæle og outputmål på evalueringstidspunktet. Nedenstående figur præsenterer den overordnede status på projektets fremdrift via fire overordnede indikatorer: fremdrift ift. aktiviteter, tid og budgetforbrug (afsnit 5.1), samt målopnåelse ift. outputmål (afsnit 5.2). Fremdrift (aktiviteter) 25% Målopnåelse ift. output 9% Budgetforbrug 25% Tidsforbrug 48% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 5.1 Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle Afsnittet beskriver kort projektets oveordnede fremdrift i forhold til de aktiviteter og/eller milepæle, som er opsat for projektet. Aktivtitetsmål Mål i projekt-perioden Status Målopnåelse i procent Individuelle samtaler med virksomheder, m.h.p. rekruttering til deltagelse Screening/kvalificering (2. screening) Rådgivning (udarbejdelse af vækstplan) % % % Som tabellen viser, er der i projektet gennemført 1. screening af 40 virksomheder, hvoraf de 35 blev indrapporteret af SustainAgri per august Der er altså officielt gennemført yderligere fem screeninger fra perioden 1/ til interviewdag 14/6 2016, hvilket indikerer en kraftig stilstand i projektet. Til sammenligning skulle projektet ifølge sin milepælsplan have gennemført alle 80 screeninger per 1/ Ifølge projektledelsen er denne stilstand dog ikke retvisende, da projektholdet foruden de praktiske opgaver forbundet med flytning af ejerskab og sygdom på projektholdet, har været nødsaget til at gentage nogle af de aktiviteter, der allerede var officielt indrapporteret i august Hvad angår 2. kvalificerende screening er der officielt indrapporteret 10 stk. sammenlignet med et milepælsmål på omtrent 20 dybdegående screeninger på nuværende tidspunkt. Det skal dog siges, at projektholdet selv oplyser blot at have færdiggjort fire dybdegående screeninger og forventer at færdiggøre yderligere to med udgangen af måneden, mens fire af de ti virksomheders screeninger først forven-

14 8 WE KNOW HOW YOU GROW WITH LESS ENERGY tes afsluttet med udgangen af september. 2. screening af de næste 10 virksomheder forventes påbegyndt 1. juli med tiltrædelsen af yderligere personale på projektholdet. Budget- og tidsforbrug Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet. Total Forbrug d.d. Procentvist forbrug Budgetforbrug (mio. DKK) 14,3 3, % Tidsforbrug (måneder) % Note 1: Der er pr 29/ indrapporteret et budgetforbrug på 3 mio. sammenlignet med et budgetteret forbrug per 29/2 på 4.7 mio., hvilket svarer til et underforbrug på 36 %. Tallet 3,6 mio. kr. udgør projektholdets estimerede budgetforbrug på evalueringstidspunktet (midt juni 2016) og er således indikativt. Som vist har projektet et betydeligt underforbrug af budgetmidler i forhold til den tidsmæssige fremdrift for projektet. Hvis vi sammenligner med projektets fremdrift på aktivitetsmål, ser vi dog, at budgetforbruget afspejler fremdriften på aktiviteter én til én (25 %). Dette må anses som positivt, idet at der dermed teoretisk set er tilstrækkeligt med ressourcer i projektet til at gennemføre projektets aktiviteter som planlagt, såfremt Regionen vælger at forlænge projektets løbetid. 5.2 Målopnåelse i forhold til output Afsnittet beskriver kort status i forhold til de outputmål, som er opsat for projektet. I lyset af projektets manglende fremdrift på aktivitetsmål er det ikke overraskende, at projektet ligeledes er kraftigt forsinket i opnåelsen af sine outputmål. Projektledelsen forventer, at de første fire virksomheder vil starte rådgivningsforløb op fra august Det er imidlertid usikkert på nuværende tidspunkt, om flere af de første 10 virksomheder, der har været eller er i færd med at få gennemført 2. screening, ønsker at få lavet vækstplan. Den ratio betyder i praksis, at projektet vil opnå et måltal for outputmål #1 på 16 virksomheder (mod et måltal på 25), med mindre en højere andel af de senere puljer af screenede virksomheder tilvælger ekstern rådgivning, eller projektledelsen øger antallet af virksomheder, der screenes. Antal virksomheder, som modtager støtte (vækstplaner) Private investeringer som matcher offentlig støtte til virksomheder (mio. kr.) Status på Projektets Procentvis evalueringstidspunktet målsætning målopnåelse % 6,4 1,1 1 17% Note 1: Tallet stammer fra afrapporteringen t.o.m. februar 2016, som er den senest tilgængelige afrapportering for virksomhedsmedfinansiering.

15 WE KNOW HOW YOU GROW WTH LESS ENERGY 9 Hvad angår det andet outputmål, har projektet opnået en medfinansiering i timer på 1,1 mio. kr. Til sammenligning burde projektet have opnået 2 mio. kr. på rapporteringstidspunktet (29/2 2016). Den opnåede medfinansiering, svarer dog stort set til budget, hvis der sammenlignes med fremdrift på aktiviteter. Projektet har budgetteret med, at virksomhederne medfinansierer 4,8 mio. i timeforbrug samt 1,65 mio. i kontant medfinansiering til ekstern rådgivning. Med 25% af screeningerne gennemført og 23% af timefinansieringen opnået, er dette ganske fint. 6 Effektvurdering Om spørgeskemaet Forventning om udbytte Sammenhold med projektets effektmål I forbindelse med evalueringen har vi udsendt et elektronisk spørgeskema til projektets deltagere (via -liste fra projektholder) med henblik på at få et indblik i såvel de forventede som allerede opnåede effekter blandt deltagerne i projektet. Da den eksterne rådgivning ikke er påbegyndt vil der ikke være realiserede effekter i projektet endnu, og spørgeskemaet havde derfor fokus på effektforudsætninger og virksomhedernes forventede udbytte. Undersøgelsen er sendt ud til de 10 deltagere, som projektholdet har angivet på listen over virksomheder, der har eller er i færd med at gennemgå den dybdegående screening. Kun 4 virksomheder har imidlertid besvaret spørgeskemaet, og vi kan derfor ikke på troværdig vis estimere effekterne blandt virksomhederne i denne evaluering. Af de fire respondenter udtrykte tre virksomheder, at de forventer, at projektet vil resultere i udbytte for virksomheden, mens én af virksomhederne ikke gør. Dette kan suppleres med, at af de tre virksomheder, der deltog i telefoninterview, er én repræsenteret i spørgeskemaet, yderligere én gav udtryk for forventet udbytte, mens én virksomhed ikke forventer udbytte (og derfor ikke fortsætter i projektet). Af de to positive interviewede virksomheder var ingen i stand til at angive en konkret effektforventning på nuværende tidspunkt. En virksomhed udtrykte dog forventninger om øget eksport, mens den anden ikke havde forventninger til vækst men til forbedring af balancen og dermed bibeholdelse af eksisterende arbejdspladser. Tabellen nedenfor viser projektets fremdrift mod projektholdets effektmål. Målsætning Status Procentvis målopnåelse Antal nye vækstvirksomheder Øget eksport blandt deltagervirksomheder 42 mio. kr. 0 0 Meromsætning blandt deltagervirks. 70 mio. kr. 0 0 Øget beskæftigelse i deltagervirks. 165 jobs 0 0 Der er ikke opnået effekter i projektet på nuværende tidspunkt, da effekterne først vil realiseres efter projektperiodens ophør, når vækstplanerne eventuelt implementeres. Projektholdet har dog rapporteret seks nye vækstvirksomheder per februar Da indikatoren opgøres på antallet af virksomheder, der i deres vækstplan angiver forventninger, der honorerer kravene til at være vækstvirksomhed, vil vi

16 10 WE KNOW HOW YOU GROW WITH LESS ENERGY dog tillade os at stille os spørgende overfor, hvordan dette kan angives som en effekt af projektet i lyset af, at ingen virksomheder har påbegyndt vækstplaner, og projektet ikke har resulteret i øget jobskabelse, eksport eller omsætning på nuværende tidspunkt. På den baggrund er antal nye vækstvirksomheder angivet som 0 i tabellen ovenfor. Det er vores vurdering, at der er tale om meget høje effektmål (fx 6-7 nye arbejdspladser per virksomhed, der får lavet vækstplan), som projektet vil have vanskeligt ved at indfri selv hvis projektet gennemføres som planlagt. 7 Anbefalinger og læring Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger og læringspunkter, som evaluator vil pege på med baggrund i evalueringen. Punkterne er ikke i prioriteret rækkefølge. Anbefaling 1: Definer en klar value proposition Anbefaling 2: Øg forankring og effektskabelse gennem monitorering Projektet har oplevet vanskeligheder med at rekruttere virksomheder, de ikke tidligere har samarbejdet med og som dermed allerede havde et tillidsbånd til enkeltpersoner i projektet. Dette kan skyldes, at man ikke er lykkedes med at tydeliggøre over for virksomhederne, hvordan projektet helt konkret kan bidrage til værdiskabelse i virksomhederne. Hvis screeningerne skal have den tiltænkte effekt at øge effektskabelsen ved at rekruttere i forhold til vækstpotentiale, så skal virksomhederne kunne se potentialet i deres deltagelse. Kan de ikke det, vil konsekvensen være, at man rekrutterer udelukkende baseret på virksomhedernes lyst til at deltage frem for vækstpotentiale. Vi anbefaler derfor, at projektholdet definerer en helt klar value proposition, som appellerer til virksomhederne. En god value propostion bør ikke blot referere bredt til vækst, som kan være en diffus, akademisk term for nogle virksomheder, men bør være konkret og operationel og fremhæve konkrete problemer og udfordringer fra virksomhedernes hverdag, som vil afhjælpes ved at deltage i projektet. Vi anbefaler desuden, at projektholdet styrker sine muligheder for at kunne justere sine aktiviteter på baggrund af tilbagemeldinger fra virksomhederne. Det vil styrke projektets effektpotentiale, hvis man fra projektledelsen rutinemæssigt følger op på deltagernes oplevelse af projektets aktiviteter, herunder brugen af de eksterne rådgivere. Denne monitorering bør kobles til et øget fokus på at sikre projektets forankring i virksomheden ved at sandsynligøre, at virksomhederne i sidste ende vælger at implementere de udarbejdede vækstplaner. Med andre ord bør monitoreringen ikke udelukkende fokusere på virksomhedernes oplevelser af projektets egne aktiviteter i forbindelse med screeningsprocesserne, men kan eksempelvis indeholde information om, hvad der virker godt i vækstplaner og hvad der ikke gør, hvorvidt der er nogle metoder, som nogle rådgivere bruger, der medfører større tilfredshed og større resultater end andre mv. Projektholdet kan muligvis øge projektets effektskabelse ved at videregive denne information til de udvalgte eksterne rådgivere i forbindelse med den forventningsafstemning, som ifølge projektholdet allerede finder sted. Dette kræver, at projektholdet ud over at afholde månedlige møder med virksomhederne går systematisk og struktureret til værks og indsamler information løbende, således at virksomhedernes oplevelser kan sammenlignes til gavn for projektets læring.

17 WE KNOW HOW YOU GROW WTH LESS ENERGY 11 Anbefaling 3: Skab større værdi for virksomhederne ved at deltage i screening Anbefaling 4: Tilstræb at øge synergieffekten af forankring i CLEAN Ligeledes med henblik på at øge projektets effektpotentiale og særligt projektholdets egen indflydelse herpå, anbefaler vi, at man overvejer mulighederne for at udmønte screeningen i et output, der kan være værdiskabende for virksomhederne i sig selv, for dermed at afkoble dele af effektskabelsen fra vækstplanerne. Denne tilgang vil også understøtteprojektets value proposition, jf. anbefaling 1 ovenfor. Vi vurderer, at man inden for rammerne af Regionalfondsprogrammet godt kan lave en mere dybdegående overdragelse i forbindelse med den gennemførte screening, end det er tilfældet i dag, hvor projektholdet gennemfører en præsentation og udleverer deres powerpointpræsentation. For at undgå at den indsamlede viden ender i en skrivebordsskuffe hos virksomheden, kan man eksempelvis overveje at overlevere i en flot, professionel grafisk form, som virksomheden kan hænge op og dele med sine ansatte. Endelig anbefaler vi, at projektholdet afsøger mulighederne for at øge samarbejdet internt i CLEAN. Det vil øge projektets mulighed for at skabe synergi, og projektholdets mulighed for at drage nytte af CLEANs øvrige gennemførte projekter og indgående kendskab til de af Regionens virksomheder, der tilbyder energieffektiv teknologi. Vi vurderer, at dette tiltag vil kunne øge effektpotentialet ikke blot i We know how you grow with less energy, men også i andre CLEAN projekter. For at få fuld udnyttelse af mulighederne for synergiskabelse, vil dette kræve ledelsesmæssigt ophæng i CLEAN.

18 12 WE KNOW HOW YOU GROW WITH LESS ENERGY Bilag A Sådan scorer vi OVERORDNET 1. Implementering (afsnit 4) Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsamlede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og deltagere samt evt. spørgeskemadata og statusrapporter m.v. Projektets implementering vurderes på seks vurderingsparametre med en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i et 'spiderweb' i rapportens afsnit 4.1. Den samlede implementeringsscore er baseret på gennemsnittet af de individuelle scorer for de seks parametre. Samlet Tildeling af scorer for hvert af de seks vurderingsparametre implementeringsscore Score Betydning Gennemsnit Trafiklys 5 Implementeringen er nyskabende og en inspiration for andre. 4 Implementeringen er meget tilfredsstillende. Få forbedringspotentialer. 3,5-5,0 [GRØN] 3 Implementeringen er tilfredsstillende. Visse forbedringspotentialer. 2,6-3,4 [GUL] 2 Implementeringen er utilfredsstillende. Store forbedringspotentialer. 1 Implementeringen er meget kritisabel. 1,0-2,5 [RØD] 2. Målopnåelse (afsnit 5) Vurderingen af projektets målopnåelse er primært baseret på fremdrift ift. outputmål og sekundært fremdrift ift. aktivitetsmål. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets målopnåelse, men med udgangspunkt i projektets kvantitative målopnåelse på evalueringstidspunktet. Nedenstående tabel over sammenhæng mellem målopnåelse og trafiklysscore er vejledende. Trafiklys Betydning Slutevaluering Midtvejseval. [GRØN] Målopnåelsen er som ønsket eller bedre 95 % + 45 % + [GRØN] Målopnåelsen er lidt under det ønskede niveau % % [GUL] Målopnåelsen er noget under det ønskede niveau % % [RØD] Målopnåelsen er meget under det ønskede niveau % % [RØD] Målopnåelsen er ikkeeksisterende eller tæt på 0 19 % 0 14 % 3. Effektvurdering (afsnit 6) På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af muligheden for at realisere det forventede effektpotentiale. Trafiklys [GRØN] [GUL] [RØD] Betydning Det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at projektet vil kunne realisere de forventede effekter. Det er ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at projektet når sine effektmål. Evaluator vurderer dog, at projektet vil realisere mindst halvdelen af de forventede effekter Projektet vurderes ikke at realisere en tilfredsstillende andel af de forventede effekter