TEK INNOVATION JANUAR 2015 REGION SYDDANMARK SLUTEVALUERING. Parallelvej Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S

Transkript

1 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk JANUAR 2015 REGION SYDDANMARK TEK INNOVATION SLUTEVALUERING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 15 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET HWJO KONTROLLERET NVBE GODKENDT MAWL

2

3 SLUTEVALUERING AF TEK INNOVATION 3 INDHOLD 1 Resumé: TEK Innovation 1 2 Baggrund og formål Vækst- og forandringsmodel 2 3 Overordnet status 3 4 Rapportens konklusioner Projektets tilrettelæggelse Resultatskabelse Effektskabelse 9 5 Anbefalinger og læringspunkter 11

4

5 SLUTEVALUERING AF TEK INNOVATION 1 1 Resumé: TEK Innovation Samlet vurdering: Projektets tilrettelæggelse Forankring & bæredygtighed Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Organisering & projektledelse Projektet arbejder konkret og struktureret på at give såvel virksomheder som forskere det bedst mulige grundlag for at lykkes med innovationssamarbejder. Herved styrkes sammenhængen mellem selve afdækningen af innovationsmuligheder og virksomhedernes sandsynlighed for at skabe vækst som direkte følge af projektdeltagelsen. Projektets virksomheder er generelt positive overfor kvaliteten af de aktiviteter, de har deltaget i, og roser projektholdets faglige og faciliterende kompetencer. Kvalitet i aktiviteter Projektet har en forankringsmæssig svaghed, da virksomhederne ikke opfatter projektet som en del af SDU Erhverv, og virksomhedernes indgang til SDU dermed bliver mere afhængig af projektholdet, end hvis virksomhederne oplevede at have kontakt med en blivende enhed. Resultatskabelse Resultatopnåelse 44% Budgetforbrug 84% Tidsforbrug 96% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Projektets resultatopnåelse opgøres som virksomhedsdeltagernes investering i forskning og udvikling, primært i form af medfinansiering til offentligt støttede innovations-/fou-projekter. Virksomhederne har ikke investeret i det forventede omfang, men dette afspejler efter vores vurdering, at de ikke har haft behov for så omfangsrige udviklingsprojekter. I projektperiodens resterende måneder forventes resultatopnåelsen at øges til mindst 47 % Effektskabelse Opnået og forventet samlet udbytte Opnået d.d. Efter projektperioden Projektet udviser god effektskabelse, særligt i forhold til forventet stigning i virksomhedernes årlige omsætning. Årlig omsætning (mio. kr.) 19,3 153,2 Eksport (mio. kr.) 2,7 76,3 Antal nyansatte 14,3 42,9 Note: Baseret på virksomheders indmelding i spørgeskema, opjusteret for manglende survey-svar. Effekterne forventes hovedsageligt at indtræffe efter projektperioden, hvilket er i overensstemmelse med, at de igangsatte innovationsaktiviteter tager tid at gennemføre.

6 2 SLUTEVALUERING AF TEK INNOVATION 2 Baggrund og formål Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekstboks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets 'vækst- og forandringsmodel'. Baggrund TEK Innovation skal udgøre et stærkt bindeled mellem virksomheders behov for teknologisk innovation og Det Tekniske Fakultet på SDUs viden og forskning. Det kan være svært for den enkelte virksomhed at komme i kontakt med de rigtige kompetencer på universitetet og i det hele taget vide, hvad universitet kan byde ind med. TEK Innovation åbner universitetsverdenen for de små og mellemstore virksomheder i den syddanske region og skal skabe flere samarbejder omkring innovation med udgangspunkt i teknisk viden. Målgruppen for TEK Innovation er virksomheder, der har teknologi i deres produktion eller produkter og hvor tilførsel af ny teknologi kan skabe nye produkter eller værditilvækst. Formål TEK Innovation skal medvirke til øget vækst og etablering af nye arbejdspladser i den syddanske region. Rationalet bag projektet er desuden, at de nye samarbejder og arbejdspladser vil kunne fastholde og tiltrække højtuddannede til regionen og ikke mindst tiltrække nye studerende til SDU. Forventningen er, at der etableres en win-win-situation, hvor der skabes øget vækst i virksomhederne samtidig med, at universitetets videns- og kompetenceopbygning styrkes. Konkret er det TEK Innovations målsætning at igangsætte mindst 50 nye innovationsaktiviteter om året. Projektoplysninger for TEK Innovation Bevillingsgiver: Den Europæiske Regionalfond Projektets fokusområde: Velfærdsteknologier og -service samt energi og energieffektivisering Ansøger: Syddansk Universitet Regionens sagsbehandler: Björn Snorri Gudmundsson Bøg Regionens journalnummer: 10/7766 Budget: 13,8 mio. DKK heraf 10,4 mio. DKK fra Vækstforum Syddanmark Projektperiode: 1. januar april Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver således et overblik over de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de

7 SLUTEVALUERING AF TEK INNOVATION 3 umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. Aktiviteter Resultater Effekter Opsøgende virksomhedskontakt Virksomhedsbesøg Udarbejdelse af innovationsstrategi for individuelle SMVer Igangsætning af innovationsaktiviteter mellem SMVer og SDU (50+ pr. år) Igangsatte innovationsaktiviteter i SMVer Tættere bånd mellem SMVer og SDU Øget innovation i deltagende SMVer Øget privat investering i FoU Øget omsætning i SMVer Øget antal arbejdspladser i SMVer 3 Overordnet status Projektet løb oprindeligt i perioden primo 2011 til ultimo 2013, men er af tre omgange blevet forlænget. Dette skyldtes, at ressourceforbruget på aktivitetssiden var mindre end planlagt, og projektholdet samtidig oplevede en efterspørgsel fra virksomhedernes side efter yderligere hjælp til kontaktskabelse og etablering af samarbejder efter innovationsstrategien var udarbejdet, hvorfor der blev overført midler til opfølgende virksomhedskontakt. Projektet har generelt udvist fin fremdrift på hovedaktiviteterne. Der er i efteråret 2014 skiftet projektleder, da den tidligere projektleder har fået andre arbejdsopgaver, men det er ikke vores indtryk, at dette skift vil komme til at have nævneværdig indflydelse på projektets gennemførelse og fremdrift i den afsluttende del af projektperioden. Projektets aktivitetsmålsætninger er blevet justeret undervejs, og projektet har på baggrund af de reviderede målsætninger gennemsnitligt gennemført 100% af sine aktiviteter. Dette dækker over, at projektet på evalueringstidspunktet har overperformet, når det kommer til understøttelse af afsøgning af muligheder for at etablere EU-projekter, mens der mangler at blive etableret et mindre antal FoU-projekter samt innovationsprojekter (Videnkupon, InnoBooster) sammenlignet med målsætningerne.

8 4 SLUTEVALUERING AF TEK INNOVATION 4 Rapportens konklusioner Dette afsnit indeholder en præsentation af rapportens konklusioner struktureret efter 3 hovedtemaer: tilrettelæggelse, resultatskabelse og effektskabelse. 4.1 Projektets tilrettelæggelse I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets tilrettelæggelse ud fra de fire fastlagte evalueringsparametre. Afsnittet indledes med en grafisk fremstilling, som giver et overblik over evalueringens konklusioner. Forankring & bæredygtighed Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Organisering & projektledelse Kvalitet i aktiviteter Sammenhæng mellem aktiviteter og mål Der er en god og logisk sammenhæng mellem projektet aktiviteter og de forventede resultater og effekter, jf. modellen i afsnit 2.1. Særligt den del af projektets aktiviteter, der drejer sig om at understøtte etablering af innovationssamarbejder mellem virksomheder og universitet, skaber en stærk sammenhæng i projektets forandringslogik. Det er op til parterne i samarbejdet at få det til at lykkes, hvilket er helt i tråd med projektets fokus og formål, men projektet arbejder konkret og struktureret på at give såvel virksomheder som forskere det bedst mulige grundlag for at lykkes med samarbejdet, bl.a. ved en klar forventningsafstemning (se desuden kvalitetsvurdering på næste side). Herved styrkes sammenhængen mellem selve afdækningen af innovationsmuligheder og virksomhedernes sandsynlighed for at skabe vækst som direkte følge af projektdeltagelsen. Der er stor forskel på de innovationsaktiviteter, der igangsættes i virksomhederne, fra praktikansættelse af en studerende i et udviklingsforløb til FoU-projekter med store budgetter og inddragelse af flere videnssamarbejdspartnere på forskerniveau. Dette afspejler de behov, der eksisterer i regionens virksomheder, og det er væsentligt at have dette i baghovedet, når projektet vurderes, da store innovationsprojekter i sig selv ikke bør være en målsætning for alle virksomhederne. Med hensyn til projektets indirekte forventede resultat om at styrke båndet mellem virksomheder og universitet, er det vores indtryk, at dette er sket i de konkrete samarbejder. Det er dog uklart, hvorvidt de pågældende virksomheder generelt har fået lettere adgang til SDUs viden, eller om det i højere grad er projektets medar-

9 SLUTEVALUERING AF TEK INNOVATION 5 bejdere, der skaber denne forbindelse, og dermed er helt centrale for, at virksomhederne fremadrettet vil være i stand til at søge universitetspartnere til innovationssamarbejder. Organisering & projektledelse Projektet er organiseret med en projektleder og et mindre projektteam på fire udførende medarbejdere. Det er vores indtryk, at projektmedarbejderne er godt inde i projektets formål og logik, og at der er en høj grad af både selvledelse men også samarbejde og erfaringsudveksling mellem medarbejderne. I projektets ansøgningsmateriale fremgik det, at der skulle etableres en følgegruppe, men dette er ikke gjort, og det er ikke vores opfattelse, at det grundlæggende har været en mangel i projektet. Projektet har forankringsmæssige udfordringer, da der ikke er tilstrækkelig reel opbakning blandt forskerne på universitetet (se afsnit om forankring på næste side), men det er usikkert, hvorvidt en følgegruppe med deltagelse af universitetsledelse og nøglepersoner ville have gjort en forskel, da universitetets ledelse formelt bakker op om projektet. Oprindeligt skulle Væksthus Syddanmark have været partner i projektet, men efter de første erfaringer med denne konstellation, blev det besluttet at SDU alene var udførende. Den primære årsag var, at det var uhensigtsmæssigt for projektholdet at foretage virksomhedsbesøg sammen med en af væksthusets konsulenter, da formålet med besøget kunne være lidt forskelligt, hvilket gjorde, at det var forskellige personer i virksomheden, der var relevante at tale med. Derfor var det bedre for virksomheden, at man målrettede det enkelte møde frem for at gennemføre længere møder med flere forskellige mødedeltagere, der dybest set ikke var relevante for emnet. Projektet samarbejder dog med Væksthus Syddanmark, erhvervskontorerne m.fl. i forhold til rekruttering af virksomheder til projektet, og er her ud over selv opsøgende overfor virksomhederne. Kvalitet i aktiviteter Projektets aktiviteter består grundlæggende af virksomhedsbesøg, udarbejdelse af innovationsstrategi for virksomheden samt hjælp til og understøttelse af igangsætning af innovationsaktiviteter i virksomheden. Innovationsstrategien beskriver udfordringer for virksomheden og mulige løsningstilgange, men det er helt op til virksomheden, om den vælger at arbejde videre med forslagene enten på egen hånd eller i regi af projektet. De virksomheder, der får udarbejdet innovationsstrategier, kan udviklings- og teknologimæssigt være forskellige steder mht. udviklingsniveau, men fælles for dem er, at de ikke af sig selv har etableret succesfulde kontakter til SDU. Projektholdet understøtter igangsættelsen af innovationsaktiviteter i regi af projektet ved at hjælpe parterne med at få forventningsafstemt samt at få en klar plan for udviklingsprojektet og dets målsætninger og succeskriterier. Heri indgår også, at projektmedarbejderne hjælper med at formidle de forskelligrettede interesser, der kan være i projektet, og sikre en fælles forståelse partnere imellem. Ifølge samtlige de interviewede virksomheder, er det rollen som facilitator og formidler, der tilfører dem størst værdi, da det er dette, de efter eget udsagn ikke selv kan gennemføre succesfuldt. Projektmedarbejderne roses af de interviewede virksomheder for engagement og ikke mindst for evnen til på kort tid at sætte sig ind i virksomhedens udfordringer, også på et fagligt niveau, selvom projektmedarbejderne ikke nødvendigvis har indgående kendskab til det specifikke fagområde på forhånd.

10 6 SLUTEVALUERING AF TEK INNOVATION Projektet har ifølge såvel projekthold som de interviewede virksomheder et skarpt fokus på at tage udgangspunkt i virksomhedernes muligheder og behov frem for i universitetets behov for forskning. Fokus på virksomhedernes behov gør også, at projektet etablerer kontakter til andre danske universiteter, såfremt SDU ikke besidder de nødvendige kompetencer til at givent innovationsprojekt. Det samme gør sig gældende, såfremt en af regionens virksomheder mangler en virksomhedspartner til projektet, og der ikke er relevante virksomheder beliggende i Region Syddanmark så forsøges inddraget en partnervirksomhed fra en af de andre regioner. 90% af virksomhederne svarer i det udsendte spørgeskema, at de har fået øget indsigt i, hvordan SDU kan bidrage til virksomhedens innovationsprojekter, og samme mængde virksomheder angiver, at de i fremtiden forventer at gøre øget brug af SDU som samarbejdspartner i innovationsprojekter end tidligere. De interviewede virksomheder er generelt meget tilfredse og rosende, og alle angiver, at de er sikre på, at deres udviklingsprojekt aldrig var blevet til noget, hvis ikke projektets medarbejdere var blevet involveret. Til gengæld er deres fokus ikke særskilt på de innovationsstrategier, der er blevet udviklet i starten af deres projektdeltagelse, da de ser strategierne som en del af udviklingsprocessen. Dermed er det vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang projektet skaber værdi for de virksomheder, der ikke efter innovationsplanen er udarbejdet følger op med et udviklingsprojekt, enten i regi af projektet eller ved egen drift. Forankring og bæredygtighed Projektet er fysisk og organisatorisk placeret på Det Tekniske Fakultet ved SDU. Denne placering giver god mening i forhold til, at de relevante faglige kompetencer har til huse her, og det er vigtigt for projektet at være synlige og i tæt kontakt med relevante fagområder, men det begrænser samtidig projektets forankring, at der ikke over for virksomhederne er nær tilknytning til SDU Erhverv. Da SDU Erhverv blev etableret i 2013, valgte projektet at placere en af projektmedarbejderne fysisk i SDU Erhverv mhp. at skabe sammenhæng mellem SDUs erhvervsrettede indsatser. Efterfølgende er den pågældende medarbejder dog blevet mindre tilknyttet projektet, men man har ifølge projektholdet god kontakt til SDU Erhverv, tager til virksomhedsmøde sammen eller giver hinanden leads, sørger efter behov for at koordinere kontakten til virksomhederne og repræsenterer SDU sammen ved forskellige former for arrangementer. Samarbejdet mellem projektet og SDU Erhverv er ikke på formelt, ledelsesmæssigt niveau, men foregår mellem medarbejdere begge steder og bygger på personlige relationer og kendskab til hinandens kompetencer. Generelt er projektet lykkedes godt med at skabe tættere kontakt mellem virksomheder og universitet. Således svarer ca. 5/6 af virksomheder i det udsendte spørgeskema, at de har fået en tættere relation til SDU som følge af deres projektdeltagelse end de havde tidligere og at de mener, at de i fremtiden vil få lettere ved at finde relevante samarbejdspartnere på SDU. Det fremgår dog af de gennemførte interviews, at virksomhedernes kontakt til SDU er meget afhængigt af de konkrete projektmedarbejdere, og kontakten til universitetet således ikke er bundet op på institutionen, men på det personlige niveau. Vi betragter det derfor som en forankringsmæssig ulempe, at virksomhederne ikke opfatter projektet som en del af SDU Erhverv eller ForskerKontakten, der er SDUs kontaktpunkt for virksomheder. I projektets nuværende set up forsvinder virksomhedernes indgang til universitetet dermed, når projektperioden udløber, fordi projektet ikke er forankret i en blivende

11 SLUTEVALUERING AF TEK INNOVATION 7 enhed. I en eventuel fremtidig videreførelse af projektet, bør institutionel forankring derfor tages i betragtning (se anbefaling 2 i afsnit 4.3). Projektholdet oplever, at mens der på det formelle niveau er opbakning fra fakultetsledelsen til projektets aktiviteter, er opbakningen mere svingende blandt fakultets forskere, især når det drejer sig om mindre innovationssamarbejder, hvor der ikke er stor sandsynlighed for publicering af forskningsresultater. Projektmedarbejderne skal i nogle tilfælde være temmelig proaktive for at få et konkret samarbejde mellem virksomheder og universitetet på benene. Til gengæld er fakultetets forskere ifølge projektholdet meget positive, når de først kommer i gang med samarbejdet, og bliver på den måde 'ambassadører' for projektet. 4.2 Resultatskabelse Afsnittet indeholder en kort fremstilling af projektets resultatskabelse med fokus på projektets resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Resultatopnåelse 44% Budgetforbrug 84% Tidsforbrug 96% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Resultatopnåelse I tabellen nedenfor fremgår projektets resultatmål som indmeldt i projektets obligatoriske effektvurderingsskema. Projektets målsætninger omhandler private virksomheders investering i forskning og udvikling i regi af projektet (medfinansiering, udgifter til erhvervsphd samt eventuel øvrig investering), samt skabelse af arbejdspladser. Sidstnævnte har ikke en konkret tidshorisont, men ifølge projektledelsen er en realistisk tidshorisont formentlig omkring 5 år eller mere, da der må forventes et tidsmæssigt spænd mellem igangsættelse af et innovationsprojekt til en reel effekt på virksomhedens behov for nyansættelser. Antallet af skabte arbejdspladser inkluderes derfor ikke i opgørelsen af den procentvise resultatopnåelse. Resultatmål Status Mål i projektperioden Resultatopnåelse i % Privat investering i FoU 110 mio. kr. 48,3 mio. kr. 1, 2 44 % Antal skabte arbejdspladser Note 1: Status er opgjort pba. projektets egen opgørelse af private investeringer i FoU i konkrete innovations- og FoU-projekter. Der er tale om den samlede sum i det pågældende projekts projektperiode, dvs. at ikke alle midler konkret er investeret på evalueringstidspunktet. Hertil kommer mindre udgifter fra virksomhedernes side til studenterprojekter, praktikforløb mv. Note 2: Samlet er der i projektet på evalueringstidspunktet ifølge projektholdets opgørelse blevet investeret i alt 95,2 mio. kr. i offentlige og private midler. Note 3: Status er opgjort pba. virksomhedernes svar på survey og opjusteret for manglende svar Private investeringer i forskning og udvikling afspejler grundlægende projektets igangsættelse af innovationsaktiviteter, men ud fra den betragtning, at de inter-

12 8 SLUTEVALUERING AF TEK INNOVATION viewede virksomhederne angiver, at de ikke ville have igangsat de pågældende innovationsprojekter uden projektets hjælp, er der tale om private midler, der ikke nødvendigvis ville være blevet investeret uden projektets eksistens. Projektholdet forventer yderligere privat investering i den resterende del af projektperioden, herunder etablering af to erhvervsphd-stillinger samt muligt tilsagn fra to projekter fra Markedsmodningsfonden. Den samlede private investering i forskning og udvikling vil ifølge projektholdet som minimum udgøre 51,3 mio. kr. svarende til en resultatskabelse på 47 %. Efter vores vurdering kunne de indmeldte resultatmål dog være blevet suppleret med målsætninger om eksempelvis antal udviklede produkter, services og tekniske processer. Nedenfor præsenteres virksomhedernes svar på, hvorvidt de har gennemført, er påbegyndt eller planlægger at påbegynde udvikling af virksomhedens produkter, ydelser og/eller processer. Det er således kun omkring hver 7. af de virksomheder, der har tilknytning til projektet, som ikke har påbegyndt, gennemført eller planlægger at påbegynde en innovationsproces. Årsagen til, at relativt få udviklingsprojekter er gennemført på evalueringstidspunktet, er, at en del udviklingsprojekter løber over flere år. Desuden er der ifølge spørgeskemaet et tidsmæssigt spænd mellem udvikling af innovationsstrategi for virksomheden og virksomheds igangsættelse af innovationsaktiviteter. Udvikling gennemført Udvikling påbegyndt Udvikling påbegyndes i 2015 Udvikling planlægges ikke 10% 14% 34% 41% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Gennemført survey, svarprocent 54 %. 29 virksomheder har besvaret spørgsmålene om innovation. Da der ikke er opsat mål for projektet vedrørende antallet af igangsatte innovationsprocesser, er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt projektet har levet op til forventningerne, men ud fra den betragtning, at det må forventes, at en del udviklingsprojekter aldrig påbegyndes (f.eks. pga. erkendelser fra parternes side i den indledende fase), vil en forventning om at alle involverede virksomheder skal opstarte udviklingsprojekter, være urealistisk. Aktiviteter og milepæle Projektet har i nogle aktiviteter gennemført flere aktiviteter end planlagt, mens andre aktiviteter på evalueringstidspunktet ikke er helt i mål. Særligt er der ifølge projektets seneste opgørelse igangsat 13 FoU-projekter, mod en samlet målsætning på 18, ligesom der er igangsat 18 innovationsprojekter (Videnkupon, InnoBooster) mod et mål på 25. I denne opgørelse inkluderes ikke eventuelle projekter i pipeline, og det fremgår ikke af evalueringen, hvorvidt projektet vil gennemføre alle sine aktivitetsmæssige milepæle inden for projektperioden.

13 SLUTEVALUERING AF TEK INNOVATION 9 Succeshistorier konkrete eksempler på virksomheders udbytte JIMCO A/S: Desinfektion vha. ozon nyhed på verdensplan Alphalyse A/S: Udvikling af analyseservice nyhed på verdensplan Virksomheden har med hjælp fra TEK Innovation udviklet og testet nye produkter til mobil luftrensning vha. ozon i industri- og storkøkkener. Projektet har modtaget støtte via Videnkupon-ordningen og har her ud over investeret et millionbeløb i innovationsprojektet. Som følge af udfordringer vedr. godkendelsesprocedurerne til desinfektion i industrikøkkener, har virksomheden på egen hånd benyttet ventetiden til at udviklet en "lillesøster" en mindre mobil enhed der kan benyttes til bekæmpelse af skimmel i f.eks. kølerum med frugt og grønt. Virksomheden har med hjælp fra TEK Innovation etableret et FoU-projekt vedrørende udvikling af en ny højteknologisk proteinanalyse til lægemiddelproducenter over hele verden. Proteinanalysen identificerer og kvantificerer værtscelleproteiner i bioteknologiske lægemidler, hvorved kunderne får mere sikre lægemidler. Projektet modtager 6,2 mio. kr. fra Innovationsfonden, og samarbejdspartnere er SDU samt Statens Serum Institut. Budget- og tidsforbrug Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet. Total Forbrug d.d. %-vist forbrug Budgetforbrug 13,8 mio. kr. 11,6 mio. kr. 84 % Tidsforbrug 51 mdr. 49 mdr. 96 % Projektet udviser på evalueringstidspunktet et mindre underforbrug. Dette skyldes til dels, at der er en smule forsinkelse i opgørelsen af budgetforbruget. Projektholdet forventer at gøre brug af størstedelen af budgettet inden for projektperioden. Om spørgeskemaet 4.3 Effektskabelse I forbindelse med evalueringen har vi udsendt et spørgeskema til virksomheder, der har fået udviklet en innovationsplan og eventuelt har brugt projektet i forbindelse med efterfølgende innovationsaktiviteter. Respondenterne omfatter således virksomheder med forskellige innovationsbehov og hvor den innovationsaktivitet, der eventuelt er igangsat, kan være af varierende karakter. Spørgeskemaet giver et indblik i såvel de forventede som allerede opnåede effekter blandt deltagerne i projektet, og er udformet, så det på bedst mulig vis matcher de indmeldte resultater og effekter fra ansøgningsfasen. Undersøgelsen er sendt ud til 54 projektdeltagere, hvoraf 29 virksomheder har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 54 %. Således er de afgivne svar ikke en 100 % præcis beskrivelse af projektets effektskabelse, men giver et godt bud på, om projektet er på vej til at skabe effekter. Forventes effekter? Svarene på spørgeskemaet viser, at 66 % forventer, at projektet vil føre til et forbedret potentiale for vækst, mens 10 % vurderer, at projektet allerede har ført dette med sig. Virksomhederne har dermed generelt høje forventninger til at opnå forbedret vækstpotentiale af deres projektdeltagelse, men da et innovationsprojekt

14 10 SLUTEVALUERING AF TEK INNOVATION tager tid, er det naturligt, at der er et tidsmæssigt spænd, før virksomhederne kan se effekterne. Konkrete effekter Her gennemgår vi deltagernes tilbagemeldinger for de typer af effekter, som de forventer at opleve, når de har fået det fulde udbytte af deltagelse i projektet. Deltagernes forventning til positiv udvikling som følge af projektet i (N= 29) Andel virksomheder med positiv forventning Årlig omsætning 66% Eksport 52% Antal nyansatte 55% Knap to tredjedele af virksomhederne forventer således, at deres projektdeltagelse vil have en positiv effekt på deres omsætning. Blandt den tredjedel, der ikke forventer øget omsætning, har halvdelen af disse virksomheder været i kontakt med projektet i forbindelse med studenterprojekter og praktikforløb, der alt andet lige ikke har samme omfang for virksomhedens omsætning som større udviklingsprojekter. Af næste tabel fremgår de endelige effekter, som deltagerne på et tidspunkt i fremtiden forventer at have opnået som følge af deres deltagelse i projektet. Deltagernes gennemsnitlige forventning til effekten af projekt på (N= 29) Realistisk forventning Optimistisk forventning Stigning i årlig omsætning (mio. kr.) 4,2 10,6 Eksport (i mio. kr.) 1,9 6,6 Antal nyansatte 1,4 3,5 Den gennemsnitlige forventning til øget omsætning trækkes noget op af to outliere, hvor virksomhederne i et realistisk scenarie forventer en omsætningsstigning på hhv. 30 og 50 mio. kr. Der er dog efter vores vurdering ikke noget, der tyder på, at virksomhedens forventning skulle være urealistisk høj, når virksomhedernes størrelse og omfang af investering i projektet tages i betragtning. Såfremt den gennemsnitlige forventning til omsætning beregnes uden disse outlier, udgør den realistiske forventning i gennemsnit 1,4 mio. kr. pr. virksomhed. Tidshorisont for effekter Af de forventede fremtidige effekter, der er nævnt ovenfor, er nogle allerede opnået, mens andre først vil indtræffe senere. Tabellen herunder giver et overblik over det forventede tidspunkt for virksomhedernes samlede udbytte af deltagelse.

15 SLUTEVALUERING AF TEK INNOVATION 11 Opnået og forventet samlet udbytte (N=29) Opnået d.d. 1-3 år efter Forventes Mere end 3 år efter Årlig omsætning (mio. kr.) Eksport (mio. kr.) - rapporteret 13,5 82,0 25,0 - opjusteret 19,3 117,4 35,8 - rapporteret 1,9 30,3 23,0 - opjusteret 2,7 43,4 32,9 - rapporteret 10,0 23,5 6,5 Antal nyansatte - opjusteret 14,3 33,6 9,3 Note: 'rapporteret' refererer til summen af survey-svar, mens 'opjusteret' er justeret for de manglende survey-svar med 50 % af gennemsnittet for de rapporterede svar. Som det fremgår ovenfor, har projektet på nuværende tidspunkt bidraget til skabelsen af mindst 10 nye jobs og 13,5 mio. kroner i øget omsætning. Som det fremgår af tabellen, ligger en stor andel af de forventede effekter inden for de kommende 3 år. I relation til projektets resultatmål om at skabe 600 arbejdspladser, er det på baggrund af virksomhedernes besvarelser ikke sandsynligt, at dette vil blive indfriet. Effekter i yderområder Projektet har ingen særlige yderområdeforpligtelser, og blandt de virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet, er 14 % beliggende i regionen yderområder. 5 Anbefalinger og læringspunkter Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Anbefalingerne er ikke i prioriteret rækkefølge. Læringspunkt 1: Øget opbakning fra ansatte ved Teknisk Fakultet Anbefaling 2: Projektet som en del af SDUs tilbud til virksomheder Projektholdet oplever, at dele af det faglige personale på Det Tekniske Fakultet ikke ser en særlig værdi ved projektets arbejde, og at de inden de får erfaring med at indgå i innovationssamarbejder med virksomheder ikke er specielt villige til at deltage i projektets aktiviteter. Dette kan skyldes flere ting, men ifølge projektholdet kan en del af forklaringen ligge i, at forskerne ikke krediteres for denne type arbejde, hvilket mindsker deres incitament til at deltage. Såfremt projektet fortsættes i en eller anden form, er det vigtigt at forsøge at sikre reel opbakning på SDU ved at tydeliggøre i den interne kommunikation målrettet SDU, hvordan og i hvilken form projektaktiviteterne skaber værdi for såvel forskere som universitetet. Et eksempel kunne være, at projektet aktivt benyttede de 'ambassadører' blandt forskerne, som man har fået via innovationsprojekterne, til at skabe positiv kontakt til forskere, der kunne have gavn af virksomhedssamarbejde Projektet samarbejder med SDU Erhverv, men projektets egen selvforståelse, og dermed virksomhedernes opfattelse af projektet, er, at man er en anden form for service og støtte til virksomhederne, end den SDU Erhverv kan udbyde. Dette er formentlig rigtigt og understøtter projektets additionalitetskrav, men gør, at projektet over for virksomhederne kun repræsenterer en del af universitetet (specifikke institutter eller i nogle tilfælde Det Tekniske Fakultet) frem for SDU/SDU Erhverv.

16 12 SLUTEVALUERING AF TEK INNOVATION Dette skaber en forankringsmæssigt usikkerhed, da virksomhedskontakten bliver meget afhængig af de specifikke projektmedarbejderes tilstedeværelse på fakultetet sammenlignet med, hvis virksomhederne opfattede deres kontakt til SDU som værende en kontakt med SDU Erhverv. SDU Erhverv var ikke etableret ved projektets opstart, men i en eventuel efterfølgende projektperiode bør det overvejes, hvordan man i højere grad kan indarbejde projektet under SDUs erhvervsrettede aktiviteter som en samlet enhed. Det kan være ved at lægge projektets organisatoriske tilhørsforhold eller projektledelse ind under SDU Erhverv eller ved på anden måde at sikre, at ejerskab til projektets aktiviteter er forankret her. Det vil dog efter alt at dømme være mest hensigtsmæssigt, at projektmedarbejderne enten har kontor i eller ofte er til stede på Det Tekniske Fakultet af hensyn til den interne synlighed. Anbefaling 3: Projektholdets faglige indsigt i virksomhedernes udfordringer er central Læringspunkt 4: Succesfuld rekruttering Læringspunkt 5: Svag synlighed blandt virksomhederne De interviewede virksomheder og flere af respondenterne til spørgeskemaet fremhæver projektholdets tekniske/faglige indsigt som grundlæggende vigtig for virksomhedens udbytte af deltagelse. Flere virksomheder angiver mere eller mindre direkte, at de ikke forventer at kunne få kvalificeret hjælp af generalister, og derfor ikke ville henvende sig til f.eks. SDU Erhverv. Dette understøtter, at man ikke uden videre kan lægge projektets aktiviteter ind under ForskerKontakten ved SDU Erhverv, der skal rumme kontakt til alle dele af universitetet og dermed i sagens natur ikke kan have dybdegående kendskab til alle universitetets faglige områder. Projektet har haft succes med at rekruttere virksomheder og udarbejde innovationsstrategier, ligesom der er igangsat et stort antal innovationsaktiviteter. Dette skyldes efter vores vurdering dels, at projektholdet er målrettede i deres mødeplanlægning og sørger for at tale med de rigtige personer i virksomheden fra start, og dels at projektholdet som nævnt er dygtige til at sætte sig ind i virksomhedernes faglige og tekniske problemstillinger. Inden projektmedarbejderne kontakter en virksomhed, foretages en potentialevurdering, der omhandler virksomhedens umiddelbare potentiale for teknologisk udvikling. Konkret undersøges det f.eks., hvad virksomheden arbejder med, hvilke medarbejdere den har, hvilke kundegrupper den henvender sig til og hvilke nye tiltag virksomheden senest har gjort. På den måde sikres i videst muligt omfang, at den enkelte virksomhed mødes på egne præmisser af en medarbejder, der på forhånd har gjort sig tanker om virksomheden og derved på stående fod kan komme med kvalificerede forslag. Her ud over gør bredden af projektets tilbud om hjælp til innovationsaktiviteter, at der er øget mulighed for at identificere potentielle samarbejdsområder både for de helt små og de større virksomheder. Flere virksomheder nævner i spørgeskema og interviews, at man ikke kendte til projektet, før man blev kontaktet af en projektmedarbejder, men at man gerne ville have haft mulighed for selv at være opsøgende. Det er dog uklart, i hvilket omfang, projektet ville kunne have udbredt kendskabet til projektaktiviteterne yderligere, da projektet kan findes via SDU Erhvervs hjemmeside (der vil være det oplagte sted at søge efter samarbejdspartnere på universitetet), og de interviewede virksomheder angiver da også, at de ikke benytter SDUs hjemmeside. Desuden har projektet været synligt på diverse messer og arrangementer på regionalt og kommunalt niveau mhp. at skabe kontakt til virksomheder, ligesom man via en "kampagne" blandt erhvervskontorerne i begyndelsen af projektperioden har forsøgt at sikre, at erhvervskonsulenterne er bekendte med projektet og dets tilbud til virksomhederne.

17 SLUTEVALUERING AF TEK INNOVATION 13 Bilag A Projektets resultater og effekter Nedenstående tabeller viser projektets resultat- og effektmål. De obligatoriske 3 målsætninger, som ansøger har angivet i 'det obligatoriske bilag til ansøgningen', er angivet i tabel 1 eller 3 afhængigt af, om der er tale om resultatmål eller effektmål. Yderligere relevante resultatmål er angivet i tabel 2. RESULTATER Tabel 1: Primære resultatmål som indmeldt i det obligatoriske bilag til ansøgningen Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet Private virksomheders investering i forskning og udvikling i innovationsaktiviteter i regi af projektet 110 mio. kr. 48,3 mio. kr. ikke angivet ikke vurderet Etablering af antal erhvervsphd'er (PhD, PostDoc og lignende ansættelser i relation til virksomhedernes igangsatte FoU projekter) OBS: Aktivitetsmålsætning ikke angivet ikke vurderet Tabel 2: Supplerende resultatmål Projektets øvrige resultatmål som f.eks. formuleret i ansøgningen I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet EFFEKTER Tabel 3: Effektmål (kun eventulle effektmål fra det obligatoriske bilag til ansøgningen) Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet (5 år efter) Skabelse af arbejdspladser indenfor forretningsområderne Urealistisk

18 14 SLUTEVALUERING AF TEK INNOVATION Bilag B Forklaring til trafiklys-scorer Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsamlede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og evt. andre interessenter samt kvantitativ data fra spørgeskemaer og statusrapporter m.v. OVERORDNET SCORE Denne samlede score er baseret på de individuelle scorer for de tre overordnede evalueringstemaer i rapporten (se nedenfor). I den samlede vurdering af projektet vil karakteren være et 'gennemsnit', dvs. hvis to temaer er grønne og ét er gult, vil den samlede karakter være grøn. Trafiklys [GRØN] [GUL] [RØD] Betydning Projektet vurderes overordnet som fornuftigt, men kan have væsentlige udfordringer Projektet har vanskeligheder med at realisere de ønskede resultat- og/eller effektmål Der er flere kritiske forhold i projektets resultat- og effektskabelse 1. Tilrettelæggelse Trafiklys-scoren for projektets tilrettelæggelse er baseret på de individuelle scorer for de fire vurderingsparametre 'sammenhæng mellem aktiviteter og mål', 'organisering og projektledelse', 'kvalitet i hovedaktiviteter' og 'forankring og bæredygtighed'. For hvert af disse fire parametre er der givet en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i vurderingsdiamanten i rapportens afsnit 4.1. Den samlede score for projektets tilrettelæggelse er et gennemsnit af disse fire scorer. Score Betydning Trafiklys 4,1-5,0 Tilrettelæggelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] 3,5-4,0 Tilrettelæggelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] 2,6-3,4 Tilrettelæggelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] 2,0-2,5 Tilrettelæggelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] 1,0-1,9 Tilrettelæggelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 2. Resultatskabelse Vurderingen af projektets resultatskabelse er ligeledes samlet i én score fra 1-5. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets resultatskabelse, men med udgangspunkt i projektets kvantitative resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Score Slut Midtvejs Betydning Trafiklys 5 95 % + 45 % + Resultatskabelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] % % Resultatskabelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] % % Resultatskabelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] % % Resultatskabelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] % 0 14 % Resultatskabelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 3. Effektvurdering På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af projektets effektpotentiale på en skala fra 1-5, som anført herunder. Score Betydning Trafiklys 5 Projektet opnår sine ønskede effekter eller flere endda [GRØN] 4 Projektet opnår næppe helt sine ønskede effekter [GRØN] 3 Projektet opnår en rimelig andel af de ønskede effekter [GUL] 2 Projektet får kun få effekter [RØD] 1 Projektet får ingen effekter eller negative effekter [RØD]