TRANSFORMER DECEMBER 2014 REGION SYDDANMARK SLUTEVALUERING. Parallelvej Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S

Transkript

1 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2014 REGION SYDDANMARK TRANSFORMER SLUTEVALUERING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 12 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET HWJO KONTROLLERET MAWL GODKENDT MAWL

2

3 SLUTEVALUERING AF TRANSFORMER 3 INDHOLD 1 Resumé: Transformer 1 2 Baggrund og formål Vækst- og forandringsmodel 2 3 Overordnet status 3 4 Rapportens konklusioner Projektets tilrettelæggelse Resultatskabelse Effektskabelse 8 5 Læringspunkter 10

4

5 SLUTEVALUERING AF TRANSFORMER 1 1 Resumé: Transformer Samlet vurdering: Projektets tilrettelæggelse Der er god sammenhæng mellem projektets aktiviteter og forventede resultater. Dog udgør iværksættere ikke en selvstændig målgruppe i projektet, bl.a. som følge af, at iværksættere uden CVR-nummer ikke kan indgå i projektets medfinansiering, og projektets mål om at øge iværksætteri understøttes derfor ikke målrettet. Projektholdet har sikret forankring af netværksaktiviteter og 'living labs', hvor virksomhederne kan udvikle, afprøve og fremvise deres koncepter i de tre lokalområder. Projektets matchningsaktiviteter kan ifølge projektholdet ikke videreføres uden tilførsel af eksterne midler. Kvaliteten af projektets aktiviteter er steget siden midtvejsevalueringen. Der er stadig uklarhed om, hvorvidt virksomhedernes samarbejde understøttes tilstrækkeligt, idet vi dog ser tegn på lokale forskelle i virksomhedernes tilfredshed med niveauet af matchning. Resultatskabelse Projektet har ikke opnået alle sine forventede resultater, hvilket primært skyldes en målsætning om høj gennemsnitlig omsætningsstigning blandt deltagerne. Der er sket omsætningsstigning, men ikke i nær så stort omfang. Vi noterer desuden et underforbrug budgetmæssigt. Projektet har søgt om en tre-måneders forlængelse og forventer at bruge det resterende budget indenfor denne periode. Effektskabelse Deltagernes gennemsnitlige realistiske forventning som følge af projektet Årlig omsætning Antal ansatte 0,9 mio. kr. 0,6 jobs Projektets deltagere forventer gennemsnitligt en begrænset effekt både i form af omsætningsstigning og antal nyansættelser. Dette skyldes bl.a., at over halvdelen af de adspurgte virksomhedspartnere ikke forventer, at projektet vil forbedre deres potentiale for vækst.

6 2 SLUTEVALUERING AF TRANSFORMER 2 Baggrund og formål Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekstboks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets 'vækst- og forandringsmodel'. Baggrund Formål Undersøgelser har vist 1, at mindre virksomheder på tværs af brancher oplever en række barrierer i forhold til at øge deres vækst. Af disse barrierer er nogle interne i virksomheden i form af manglende kompetencer eller svag eksportorientering. I projektet DesignANDELEN, der ledes af Vejle Kommune, har man gode erfaringer med at arbejde med udvikling af designvirksomheders forretningsgrundlag og projektet kan påvise gode effekter. Transformer bygger videre på erfaringer fra dette projekt, dog målrettet virksomheder i energibranchen. Projektet har som overordnet formål at skabe bedre vækstbetingelser blandt mikrovirksomheder indenfor energieffektivisering gennem kompetenceudvikling af virksomhederne, matchmaking og netværksdannelse mellem iværksættere og erfarne mikrovirksomheder. Udgangspunktet for projektets aktiviteter er, at der afholdes en opstartsworkshop, hvor en aftager præsenterer problemstillinger, og hvor der sker matchning af virksomheder. Derpå gennemgår virksomheder, for hvem det er relevant, et uddannelsesforløb, hvor der arbejdes med forretningsudvikling og problemløsning bl.a. på baggrund af workshop'en, og herefter afholdes en afsluttende workshop, hvor aftager præsenteres for løsningsmodellen. Parallelt med dette afholdes en række netværksarrangementer. Projektoplysninger for Transformer Bevillingsgiver: Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond Projektets fokusområde: Energi energieffektivisering Ansøger: Vejle Kommune Regionens sagsbehandler: Vita Jokumsen Regionens journalnummer: 12/ /6446 Budget: 13,0 mio. DKK heraf 9,8 mio. DKK fra Vækstforum Syddanmark Projektperiode: 1. november marts Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver 1 F.eks. EBST (2010): Analyse af barrierer for dansk eksport af velfærdsløsninger

7 SLUTEVALUERING AF TRANSFORMER 3 således et overblik over de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. Aktiviteter Resultater Effekter Etablering af netværk, afholdelse af arrangementer og workshops Matching af mikrovirksomheder i tværfaglige konsortier Uddannelsesforløb for mikrovirksomheder Living Lab (præsentation af løsninger) samt udvikling af koncept for træningscentre Etablering af konsortier via matchning eller netværk Nye koncepter, forretningsidéer og mock-ups Øgede forretningskompetencer Etablering af iværksættervirksomheder Styrket iværksætteri i Region Syddanmark Styrket konkurrenceevne blandt mikrovirksomheder Øget innovation, vækst, eksport og arbejdspladser inden for forretningsområdet 3 Overordnet status Projektets bevilling blev forsinket nogle måneder, hvilket har forsinket projektets opstart. Projektet har i sin opstart oplevet vanskeligheder i forbindelse med samarbejdet med nogle af projektpartnerne pga. de minimis-grænsen. Dette har udfordret den planlagte aktivitet om promovering af danske mikrovirksomheders energikompetencer ved et arrangement i Berlin samt afvikling af en 'Eksport Camp' i den dansk-tyske region, da disse aktiviteter var direkte knyttet til en central partner, som ikke havde mulighed for at deltage i projektet. Tilbagemeldinger fra matchmakerne tyder dog ifølge projektledelsen på, at mikrovirksomhederne ikke er modne til at deltage i de pågældende aktiviteter, og man har derfor valgt at opgive disse aktiviteter efter aftale med Regionen. Der er på evalueringstidspunktet inddraget flere virksomhedspartnere end planlagt. Der er ikke sket egentligt konsortiedannelse, men der er etableret arbejdsgrupper, der på sigt kan føre til konsortiedannelse. Desuden er projektets målgruppeafgrænsning i form af fokus på mikrovirksomheder blevet ændret, således at også større SMVer i mindre omfang indkluderes mhp. at sikre nødvendige kompetencer i virksomhedsnetværket. Projektet har i november 2014 fået tilsagn om en forlængelse af projektperioden til 31. marts 2015.

8 4 SLUTEVALUERING AF TRANSFORMER 4 Rapportens konklusioner Dette afsnit indeholder en præsentation af rapportens konklusioner struktureret efter 3 hovedtemaer: tilrettelæggelse, resultatskabelse og effektskabelse. 4.1 Projektets tilrettelæggelse I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets tilrettelæggelse ud fra de fire fastlagte evalueringsparametre. Afsnittet indledes med en grafisk fremstilling, som giver et overblik over evalueringens konklusioner. Sammenhæng mellem aktiviteter og mål Organisering & projektledelse Overordnet vurderer vi, at der er en god sammenhæng mellem projektets aktiviteter og de forventede effekter. Dog har målsætningen om konsortieetablering vist sig at være for optimistisk indenfor projektperioden, da virksomhederne har behov for længere tid fra de indgår i arbejdsgrupper, til de eventuelt er klar til at indgå i egentlige konsortier. Der er i stedet etableret samarbejder mellem virksomheder, hvor de går sammen om udvikling og løsning af opgaver, dog uden formel konsortiedannelse. Der er i projektets tilrettelæggelse og gennemførelse fokus på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne med henblik på øget vækst i form af arbejdspladser, indtjening og på længere sigt eksport. Projektet har dog ikke iværksættere som selvstændig målgruppe, og der er derfor ikke aktiviteter, der direkte understøtter målsætningen om styrket iværksætteri, konkret i form af 20 nye virksomheder i projektperioden. Projektet er organiseret med en styregruppe, en central projektledelse samt fire matchmakere. Projektet er geografisk delt i tre, hhv. Vejle, Svendborg og Sønderborg. De to sidstnævnte kommuner har hver ansat en fuldtidsmatchmaker, mens matchmaker-rollen i Vejle er delt mellem to personer på evalueringstidspunktet. Matchmakerne indgår i en koordinationsgruppe, som videndeler og koordinerer tværgående aktiviteter, men ifølge en af de interviewede matchmakere kunne dette godt ske i videre omfang og med et mere klart fokus på at skabe udbytte for virksomhederne via mere konkret kendskab til hinandens virksomheder frem for blot videndeling mellem matchmakerne. Generelt er det vores indtryk, at organiseringen med lokale matchmakere fungerer godt, da matchmaking er stærkt bundet op

9 SLUTEVALUERING AF TRANSFORMER 5 til relationsarbejde, dvs. solidt kendskab til virksomhederne og tillid fra virksomhedernes side i forhold til matchmakerne. Dette ville ikke have været muligt, hvis projektet alene blev ledet fra Vejle-området, da det ifølge matchmakerne ikke ville have været muligt at have den tætte kontakt til virksomheder i andre dele af regionen. Kvalitet i aktiviteter I projektets sidste halvdel har der løbende været præsentationsmøder (i ansøgningen: 'workshops'), hvor virksomhederne er blevet præsenteret for potentielle aftageres behov, og derefter er gået sammen i forpligtende arbejdsgrupper mhp. at udvikle løsningsforslag. De interviewede virksomheder giver udtryk for, at samarbejdet med de andre virksomheder er meget lærerigt og giver anledning til innovative løsninger, når flere led i en værdikæde inddrages. Dermed er der ikke nødvendigvis tale om helt nye løsningsmodeller, men i stedet optimering af de enkelte virksomheders egne produkter, når disse indgår i en samlet "pakke". De interviewede virksomheder er alle meget tilfredse med kvaliteten af projektets aktiviteter, såvel uddannelsesforløb som netværksaktiviteter. Virksomhederne lægger stor vægt på værdien af netværket til andre og mere etablerede virksomheder, hvilket også blandt virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet, fremhæves som den største styrke i projektet. Som opfølgning på midtvejsevalueringen har projektholdet lagt stor vægt på at afdække virksomhedernes interesseområder og behov for viden i forbindelse med netværksarrangementer, og oplever selv at man herved har fået større tilslutning til møderne end tidligere. Der er i projektet mulighed for at få økonomisk hjælp til udarbejdelse af en mockup. Fra en af de interviewede virksomheder samt besvarelser i spørgeskemaet, fremgår det, at virksomhederne i nogle tilfælde føler, at der går unødigt lang tid fra ansøgning om midler til afklaring på, hvorvidt arbejdsgruppen får dem. Ifølge projektholdet er det hovedsageligt indhentning af kvalificerede tilbud, der tager tid, ligesom virksomhederne ikke i alle tilfælde er i stand til at formulere en konkret idé og efterspørgsel uden hjælp fra matchmakerne. Processen er derfor reelt længere end nødvendigt, men det er ikke i tilstrækkelig grad blevet afstemt med virksomhederne, hvor længe processen kunne forventes at tage. Matchmaking er et centralt element i projektet, og projektholdet er siden midtvejsevalueringen blevet klart mere tydelige og bevidste om, hvad der er kerneydelserne for matchmakerne. Det er tydeligt, at matchmakerne gør et kæmpe arbejde i form af relationsdannelse, koordinering og servicering af virksomhederne; hele tiden med fokus på at skabe værdi for virksomhederne. Virksomhedernes oplevelse af matchmakingprocessen er blandet; i spørgeskemaet roser en del virksomheder projektet for dette arbejde, mens en mindre gruppe virksomheder ikke føler, at de har fået tilstrækkelig hjælp til kontaktskabelse, og at de selv har måtte tage hånd om samarbejdsrelationerne. Dette afspejles i, at kun knap halvdelen (47 %) af virksomhederne angiver, at de som følge af projektet indgår i et eller flere samarbejder, og godt halvdelen (55 %) angiver, at projektet har bidraget til at styrke virksomhedens konkurrenceevne. Ifølge matchmakerne bruger man mange ressourcer på at understøtte samarbejdet i arbejdsgrupperne og sikre fremdrift, men det lader ikke til at være sket i tilstrækkeligt omfang i alle tilfælde. Der ses dog blandt virksomhedernes svar på spørgeskemaet forskelle afhængigt af geografisk placering, se læringspunkt 4 i afsnit 5.

10 6 SLUTEVALUERING AF TRANSFORMER Forankring og bæredygtighed Der var allerede ved midtvejsevalueringen stort fokus på forankring af projektets aktiviteter efter projektperioden, og dette forankringsarbejde har skabt tydelige resultater. Der er indgået aftale med GreenTech Centret samt Sønderborg og Svendborg Kommuner om etablering af et 'træningscenter' alle tre steder. Dette omfatter videreførsel af netværksaktiviteter samt 'living labs', hvor virksomhederne kan udvikle, afprøve og præsentere deres løsningsforslag. Konkret omfatter forankringen af living labs i Vejle et prototypeværksted i Spinderihallerne, mens Sønderborg og Svendborg Kommune har stillet hvert et hus til rådighed i de kommende 5 år. Selve matchningsdelen og præsentationsmøderne kan ifølge matchmakerne ikke videreføres uden eksterne midler, da man ikke har indtryk af, at der er villighed til at prioritere ressourcer til denne rolle i de tre kommuner. 4.2 Resultatskabelse Afsnittet indeholder en kort fremstilling af projektets resultatskabelse med fokus på projektets resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Resultatopnåelse Nedenfor præsenteres projektets resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Ét af projektets indmeldte resultatmål vedrørende eksportandel er efter aftale med Regionen udeladt som følge af ændret fokus i projektet, mens et andet mål omhandler andelen af involverede mikrovirksomheder, der fortsat eksisterer ved projektperiodens afslutning. Dette mål afspejler i meget begrænset omfang projektets fremdrift og sammenholdes ikke med den gennemsnitlige overlevelsesrate. Da der kun tilbagestår et enkelt resultatmål, har vi valgt at opgøre resultatopnåelsen ved inklusion af supplerende resultatmål angivet i ansøgningen samt fremdriften i uddannelsesforløbene 2. Dette er i overensstemmelse med tilgangen ved projektets midtvejsevaluering. Disse er præsenteret nedenfor. 2 Denne tilgang blev på tidspunktet for projektets midtvejsevaluering aftalt med projektlederen samt projektets sagsbehandler ved Regionen.

11 SLUTEVALUERING AF TRANSFORMER 7 Resultatmål Gennemsnitlig vækst i omsætning hos involverede virksomheder Udvikling og gennemførelse af uddannelsesforløb Status Mål i projektperioden Resultatopnåelse i % 35 % 6 % 17 % 3 gennemførte forløb 3 forløb er gennemført 1 eliteforløb er planlagt 100 % Antal nye koncepter % Antallet af nye koncepter er opgjort på baggrund af spørgeskemabesvarelserne, hvor 10 virksomheder angiver at have udviklet mellem 1 og 3 nye koncepter. Der er ikke taget højde for, at virksomheder fra samme arbejdsgrupper kan have henvist til de samme koncepter, da det ligger udenfor evalueringens ramme at gå i dybden med de enkelte arbejdsgrupper, men da der ifølge projektledelsen er etableret 19 arbejdsgrupper, antages eventuelt overlap i besvarelserne at være begrænset. Den gennemsnitlige omsætningsstigning er beregnet på baggrund af virksomhedernes oplysninger om opnået omsætningsstigning indtil nu. Projektet er her langt fra sin målsætning om en gennemsnitlig vækst på 35 % indenfor projektperioden. Virksomhedernes gennemsnitlige realistiske forventning til den samlede omsætningsstigning som følge af projektet udgør 25 % blandt de virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet. Aktiviteter og milepæle Projektet har gennemført sine planlagte aktiviteter. Der er rekrutteret ca. 200 virksomhedspartnere, hvilket er væsentligt over de planlagte 100 virksomheder. Dette skyldes, at man ifølge matchmakerne ikke har rekrutteret strategisk fra starten af projektperioden, hvorfor yderligere rekruttering har været nødvendigt for at sikre de nødvendige kompetencer blandt virksomhederne. Projektet har et mål om at der skabes 20 nye virksomheder i projektperioden som følge af iværksætternes deltagelse i projektaktiviteterne. Denne målsætning understøttes som nævnt ikke direkte af projektaktiviteterne, men projektet kan dokumentere etablering af otte nye virksomheder (CVR-numre) blandt projektets deltagere. Projektledelsen planlægger et eliteforløb i samarbejde med EA Sydvest i januarfebruar Dette afhænger af, at projektet får forlænget sin projektperiode. Eliteforløbet udbydes som følge af virksomhedernes efterspørgsel efter supplerende undervisning i brug af værktøjer og kommunikationskanaler. Succeshistorier konkrete eksempler på virksomheders udbytte En arbejdsgruppe bestående af en arkitekt og en gruppe håndværksvirksomheder er gået sammen om at udvikle et koncept for bæredygtigt byggeri (renovering og nybyg) Samarbejdet har resulteret i, at arkitektens viden om bæredygtighed forenes med håndværksvirksomhedernes detailviden om den praktiske gennemførelse af byggeriet, hvilket f.eks. gør, at der i byggeriet indtænkes byggematerialerne standardmål, hvilket både skaber mindre materialespild og letter håndværkernes arbejdsgange. Budget- og tidsforbrug Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet.

12 8 SLUTEVALUERING AF TRANSFORMER Total Forbrug d.d. %-vist forbrug Budgetforbrug 13,0 mio. kr. 9,4 mio. kr. 72 % Tidsforbrug 29 mdr. 24 mdr. 83 % Ved projektets midtvejsevaluering var der et tydeligt underforbrug af budgetmidlerne, hvilket i vidt omfang skyldtes, at to af de tre kompetenceudviklingsforløb, der trak relativt mange ressourcer, først blev afholdt efter midtvejsevalueringen. På slutevalueringstidspunktet ses stadig et underforbrug. Projektet har netop modtaget tilsagn om en tre måneders forlængelse af projektperioden, hvilket er inkluderet i ovenstående opgørelse. Om spørgeskemaet 4.3 Effektskabelse I forbindelse med evalueringen har vi udsendt et spørgeskema til projektets virksomhedspartnere. Spørgeskemaet giver et indblik i såvel de forventede som allerede opnåede effekter blandt deltagerne i projektet, og er udformet, så det på bedst mulig vis matcher de indmeldte resultater og effekter fra ansøgningsfasen. Undersøgelsen er sendt ud til 175 projektdeltagere, hvoraf 38 virksomheder, 1 halvoffentlig institution med indtægtsdækket virksomhed samt 1 selvejende institution har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 23 %. I alt har 39 deltagere afgivet svar på spørgsmålene om forventede effekter. Således er de afgivne svar ikke en 100 % præcis beskrivelse af projektets effektskabelse, men giver et godt bud på, om projektet er på vej til at skabe effekter. Forventes effekter? Konkrete effekter Svarene på spørgeskemaet viser, at 38 % forventer, at projektet vil føre til et forbedret potentiale for vækst, mens 13 % vurderer, at projektet allerede har ført dette med sig. Således forventer næsten halvdelen af virksomhedspartnerne ikke, at projektet vil føre til forbedret potentiale for vækst. Her gennemgår vi deltagernes tilbagemeldinger for de typer af effekter, som de forventer at opleve, når de har fået det fulde udbytte af deltagelse i projektet. Deltagernes forventning til positiv udvikling som følge af projektet i (N= 39) Andel virksomheder med positiv forventning Årlig omsætning 46% Årlig eksport 13% Antal nyansatte 36% Som det fremgår af ovenstående tabel, forventer knap halvdelen af de adspurgte virksomheder, at projektet vil få positiv indflydelse på deres omsætning. Til gengæld er det kun få af de virksomhederne, der forventer at projektet vil påvirke deres eksport. Dette skyldes formentlig, at der hovedsageligt er tale om små virksomheder, der ikke har erfaring eller måske ambitioner om eksport, samt at de etablerede samarbejder på evalueringstidspunktet i vidt omfang er i gang med udviklingsarbejdet.

13 SLUTEVALUERING AF TRANSFORMER 9 Af næste tabel fremgår de endelige effekter, som deltagerne på et tidspunkt i fremtiden forventer at have opnået som følge af deres deltagelse i projektet. Deltagernes gennemsnitlige forventning til effekten af projekt på (N= 39) Realistisk forventning Optimistisk forventning Stigning i årlig omsætning (mio. kr.) Stigning i årlig eksport (mio. kr.) 0,9 2,9 0,5 1,8 Antal nyansatte 0,6 1,1 Blandt de virksomheder, der forventer en omsætningstigning, er den gennemsnitlige realistiske forventning 2,0 mio. kr., mens den gennemsnitlige realistiske forventning til antal nyansatte udgør 1,6 personer blandt de virksomheder, der har forventning om et øget antal ansatte. Tidshorisont for effekter Af de forventede fremtidige effekter, der er nævnt ovenfor, er nogle allerede opnået, mens andre først vil indtræffe senere. Figuren herunder giver et overblik over det forventede tidspunkt for virksomhedernes samlede udbytte af deltagelse. Opnået og forventet samlet udbytte (N= 39) Opnået d.d. 1-3 år efter Forventes Mere end 3 år efter Årlig omsætning (mio. kr.) Årlig eksport (mio. kr.) Antal nyansatte - rapporteret 2,0 31,8 3,0 - opjusteret 5,4 87,2 8,2 - rapporteret 0,5 18,0 0,0 - opjusteret 1,2 49,2 0,0 - rapporteret 2,0 18,0 2,0 - opjusteret 5,5 49,4 5,5 Note: 'rapporteret' refererer til summen af survey-svar, mens 'opjusteret' er justeret for de manglende survey-svar med 50 % af gennemsnittet for de rapporterede svar. Som det fremgår ovenfor, har projektet på nuværende tidspunkt bidraget til skabelsen af mindst 2 nye jobs og 2,0 mio. kroner i øget omsætning, mens den samlede opjusterede forventning udgør hhv. 60 jobs og 100 mio. kr. i øget omsætning. Effekter i yderområder Ca. en tredjedel af projektets aktiviteter foregår i Svendborg-området, og en del af de forventede effekter vil dermed realiseres i dette yderområde. I spørgeskemaundersøgelsen er 18 % af virksomhederne beliggende i en yderområdekommune. Projektet har på trods af ulige fordeling af projektmidlerne (se afsnit 4.1 samt læringspunkt 1 i afsnit 5) gjort en stor indsats for at sikre, at deltagere fra Svendborgområdet fik samme tilbud og dermed grundlag for tilsvarende udbytte, som virksomheder i de to øvrige geografiske områder.

14 10 SLUTEVALUERING AF TRANSFORMER 5 Læringspunkter Her præsenterer vi de vigtigste læringspunkter, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Punkterne er ikke i prioriteret rækkefølge. Læringspunkt 1: Udfordring med ulige geografisk fordeling af budgetmidler Læringspunkt 2: Kommende iværksættere som selvstændig målgruppe Læringspunkt 3: Konsortiedannelse tager længere tid end forventet Læringspunkt 4: Lokale forskelle i virksomhedernes udbytte kan skyldes udmøntningen af matchmakerfunktion Projektmidlerne har været ulige fordelt mellem de tre geografisk områder på trods af, at det planlagdes samtidigt at gennemføre identiske aktiviteter i de tre geografiske områder. Dette har medført udfordringer for projektholdet i gennemførelsen af aktiviteterne særligt i Svendborg, der har haft relativt mindre budget. Der har på projektholdet været enighed om at tilbyde alle regionens virksomheder samme niveau af aktiviteter og service uanset deres beliggenhed, og man er via vilje og engagement hos projektledelsen og især matchmakeren i Svendborg lykkedes med at få økonomien til at hænge sammen alligevel. Det havde dog været fordelagtigt for såvel projektet som dets virksomhedspartnere, at midlerne havde været mere ligeligt fordelt, da det havde gjort projektaktiviteterne lettere at gennemføre. Projektets målsætning om at understøtte iværksætteri har været vanskeligt for projektholdet at arbejde målrettet med, da iværksættere ikke udgør en selvstændig målgruppe i projektet. Selvom mikrovirksomheder og kommende iværksættere ikke er langt fra hinanden størrelsesmæssigt, har de ifølge matchmakerne forskellige behov, der vanskeligt kan dækkes på én gang. Matchmakerne angiver, at man burde have truffet en reel beslutning om, hvorvidt iværksættere var en selvstændig målgruppe for projektet, og i givet fald have tilrettelagt differentierede aktiviteter mod de to grupper af hhv etablerede virksomheder og iværksættere. Projektets har i stedet haft en målgruppe, der primært har været etablerede mikrovirksomheder/små SMVer, og projektets aktiviteter er derfor blevet målrettet disse, mens der ikke er blevet taget særlige hensyn til iværksætteres behov. Desuden har det været en udfordring medfinansieringsmæssigt, at kommende iværksættere, der endnu ikke har etableret virksomhed med CVR-nummer, ikke har kunnet bidrage med medfinansiering til projektet. Projektet har haft en målsætning om at danne bases for etablering af konsortier blandt de involverede virksomheder indenfor projektperioden. Projektholdet angiver, at denne målsætning har vist sig at være for optimistisk, da det kræver tid og tillid for virksomhederne at lade såvel matchmakere som andre virksomheder komme tæt på, og at virksomhederne har brug for at lære hinanden at kende gennem samarbejder i arbejdsgrupper, før de eventuelt er klar til at indgå i egentlige konsortier. Matchmakerrollen er blevet implementeret forskelligt i de tre lokalområder. I Svendborg og Sønderborg er rollen blevet varetaget af en person hvert sted, mens den i Vejle tidligere var delt mellem tre personer og på evalueringstidspunktet er delt mellem to af disse medarbejdere. Projektlederen angiver, at det muligvis havde været en fordel at have matchmakerrollen hos kun én person, hvilket understøttes af udsagn fra matchmakerne i Svendborg og Sønderborg om det helt centrale ved personligt kendskab til alle de involverede virksomheder i lokalområdet og virksomhedernes tilllid til matchmakeren for at lade dem komme "helt tæt på". Dette afspejles af virksomhedernes besvarelser i spørgeskemaet, hvor der ses en forskel i virksomhedernes forventning til deres udbytte af projektet. Mens 2 ud af 8 virksomheder i hhv. Svendborg- og Sønderborg-området ikke forventer, at projektet

15 SLUTEVALUERING AF TRANSFORMER 11 øger deres potentiale for vækst, gælder dette for 4 ud af de 11 virksomhederne, der er tilknyttet Vejle-området. Dette går igen i virksomhedernes skriftlige kommentarer om projektet, hvor udsagn om manglende matchmaking og hjælp til samarbejde udelukkende kommer fra virksomhederne fra Vejle-området. Hvorvidt dette skyldes, at rollen er delt på flere personer og der derfor måske ikke er den samme personlige kontakt til virksomhederne, giver spørgeskemasvarene ikke belæg for at sige, men det er muligt, at projektets følgeforskning vedrørende matchmaking af virksomhederne kan kaste yderligere lyst over de lokale forskelle. Læringspunkt 5: Integrér følgeforskning i selv projektet Der er som en mindre projektaktivitet tilknyttet følgeforskning, der gennemføres af IDEA ved SDU. Ved midtvejsevalueringen deltog de involverede medarbejdere på interviewdagen, hvilket gav anledning til tilpasning af følgeforskningen med øget fokus på matchmaking og konsortiedannelse. Det fremgik bl.a. ved midtvejsevalueringen, at IDEA ikke var bekendt med projektets forventede effektskabelse, og at deltagelsen i interviewdagen bidrog til et dybere kendskab til formålet med projektet. Var dette kendskab ikke opnået midtvejs i projektet, er det sandsynligt, at følgeforskningens fokus havde været et andet, og muligvis i ringere grad havde kunnet dokumentere projektets arbejde og effektpotentiale. Det er naturligvis positivt, at følgeforskningen er blevet tilpasset, men viser samtidig, at følgeforskningen ikke har været en integreret del af projektet. Såfremt der tilrettelægges aktiviteter med direkte henblik på dokumentation af et projekts metode, bør der lægges stor vægt på, at formålet med og det forventede udbytte af metoderne er helt klart for alle implicerede, herunder at der er de nødvendige økonomiske ressourcer til at opnå dette.

16 12 SLUTEVALUERING AF TRANSFORMER Bilag A Projektets resultater og effekter Nedenstående tabeller viser projektets resultat- og effektmål. De obligatoriske 3 målsætninger, som ansøger har angivet i 'det obligatoriske bilag til ansøgningen', er angivet i tabel 1 eller 3 afhængigt af, om der er tale om resultatmål eller effektmål. Yderligere relevante resultatmål er angivet i tabel 2. RESULTATER Tabel 1: Primære resultatmål som indmeldt i det obligatoriske bilag til ansøgningen Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. I projektperioden Mål Status Mål 3 år efter projektslut Forventet Andel af deltagende virksomheder, der eksisterer 95 % - 85 % Ikke vurderet Tabel 2: Supplerende resultatmål I projektperioden Mål Status Mål 3 år efter projektslut Projektets øvrige resultatmål som f.eks. formuleret i ansøgningen Forventet Iværksættere, der etablerer egen virksomhed Nye arbejdspladser som følge af projektet Antal nye koncepter EFFEKTER Tabel 3: Effektmål (kun eventulle effektmål fra det obligatoriske bilag til ansøgningen) Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. Gennemsnitlig vækst i omsætning blandt deltagende virksomheder I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet 35 % 5% 50 % Urealistisk

17 SLUTEVALUERING AF TRANSFORMER 13 Bilag B Forklaring til trafiklys-scorer Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsamlede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og evt. andre interessenter samt kvantitativ data fra spørgeskemaer og statusrapporter m.v. OVERORDNET SCORE Denne samlede score er baseret på de individuelle scorer for de tre overordnede evalueringstemaer i rapporten (se nedenfor). I den samlede vurdering af projektet vil karakteren være et 'gennemsnit', dvs. hvis to temaer er grønne og ét er gult, vil den samlede karakter være grøn. Trafiklys [GRØN] [GUL] [RØD] Betydning Projektet vurderes overordnet som fornuftigt, men kan have væsentlige udfordringer Projektet har vanskeligheder med at realisere de ønskede resultat- og/eller effektmål Der er flere kritiske forhold i projektets resultat- og effektskabelse 1. Tilrettelæggelse Trafiklys-scoren for projektets tilrettelæggelse er baseret på de individuelle scorer for de fire vurderingsparametre 'sammenhæng mellem aktiviteter og mål', 'organisering og projektledelse', 'kvalitet i hovedaktiviteter' og 'forankring og bæredygtighed'. For hvert af disse fire parametre er der givet en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i vurderingsdiamanten i rapportens afsnit 4.1. Den samlede score for projektets tilrettelæggelse er et gennemsnit af disse fire scorer. Score Betydning Trafiklys 4,1-5,0 Tilrettelæggelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] 3,5-4,0 Tilrettelæggelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] 2,6-3,4 Tilrettelæggelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] 2,0-2,5 Tilrettelæggelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] 1,0-1,9 Tilrettelæggelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 2. Resultatskabelse Vurderingen af projektets resultatskabelse er ligeledes samlet i én score fra 1-5. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets resultatskabelse, men med udgangspunkt i projektets kvantitative resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Score Slut Midtvejs Betydning Trafiklys 5 95 % + 45 % + Resultatskabelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] % % Resultatskabelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] % % Resultatskabelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] % % Resultatskabelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] % 0 14 % Resultatskabelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 3. Effektvurdering På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af projektets effektpotentiale på en skala fra 1-5, som anført herunder. Score Betydning Trafiklys 5 Projektet opnår sine ønskede effekter eller flere endda [GRØN] 4 Projektet opnår næppe helt sine ønskede effekter [GRØN] 3 Projektet opnår en rimelig andel af de ønskede effekter [GUL] 2 Projektet får kun få effekter [RØD] 1 Projektet får ingen effekter eller negative effekter [RØD]