Om d d fnske personlige pronomi er

Transkript

1 Om d d fnske personge pronom er Af HenrzkJø gensen De danske ers onge pronom er har en række ege skfber, som ve have taget stg noget mærkværdge ud, hvts man regstrerede dem et nyopdaget nddnersprog: ; De har som den eneste ordkasse overhovedet bevarjt en rudnentær kasusbøjn?:, hvor en obk kasus adskes fra en homnatv En de af de egens aber, som man naturgt fo venter fra kasu sprọg, såsom gennemfør kongruens ved sammenhgnmgsed og prædtkatvyr, er dog gået tabt, eer befnder sg et hensygnende staduq, hvert fad tat sprog 2 I en eers ve regueret postonssyntaks har de udpjgede ten, enser t at fytte s omkrng sætnngen, forudsat at de er ttyksvage Det er denne obseraton, der mere eer mndre fudstændgt er sarjet den såkadte et edsrege I he seende t jorfo?g, postonssyntaks og prosod a vger de derved fra ae andte mugheder for at udfyde et nomnat ed Det må derudover bem rkes, at dsse sæsomme egenskaber k*n optræ4er f dt omfang, h+r prọno ne uḍfyder et nomnaed aene I same Ø ebh, hvor prqnommet md ar en eer anden konstru ton, g gydtg hvken, fade omfyttehgheden væk, og det sam de ed bver trykstærkt Der br taesproget en udpræget tendens t, at den sætge pronomnabøjnng også fader væk dsse tfæde : Det har været kendt sden Dderchsens første samed formue,bng af fetsyntaksen 946, at tryksvage ed (dvs en de pro omner, samt oher og 0der)2 hat en tendens t at bevæge sg frem sætnngen D nne agttagese formåseredes senere etedsregen, hvor d r oprett s et reguært fet t dfnne Ied ype (Dder hsen 966 s 37; Bansen 9$4 s 59f) Hans Bas 9ø har e afhandmg fra 986 dskut ret forho det meem pronomt p er som objekter og de prosodske forho d, hvor ppnten er, at de ett (objekts-) pronomner er ktske Jeg nener at Eas- J / bøs øsnng er k p rrekt, men ufudstændg Hensgten me p dette arpejde er derfor at prøve at gøre rede for de sammenhænge, s? m jeg m ner 6 Henrk Jørgensen at se meem pronomnernes morfoogske, syntaktske og prosodske forhod Jeg v hævde føgende: * De danske personge pronomner er ae sammen som tryksvage ktske dvs de er rent rytmsk forbundet med et trykstærkt ed bagved (proktsk) eer foran (enktsk), eventuet kynger af k tske ed De er sammen med konjunktonaerne, en de modaadverber og edsætnngsmarkøren at,3 samt de tryksvage her og der de eneste ktske edtyper dansk * Pronomnernes ktske egenskaber kan efter vsse reger forkare deres særge stngsreger Vsse undtageser fra den såkadte etedsrege kan dergennem forkares som nstanser af den generee rege * Hovedtendensen taesproget er, at pronomneme kun kan bøjes, når de står ktsk poston I kke-ktsk stng svnder bøjnng dermod kraftgt På dette punkt er den nuværende danske skrf sprogsnorm meget nkonsekvent, som jeg ska vse Konsekvent upejet taesprog overhoder her reger, som udvser kraftg anaoger ed fransk _en observaton, som kan føges tbage t Lefon, og som stden er bevet taget op af Erk Hansen Dett træk ved moderne d ansk - _ forudsat, at den upejede sprogbrug antages for at være tættest pagt med sp : o gets væsen og den vepejede en art kun trege - er sprogtypoogsk særdees nteressant Anaysen kommer t at antyde noge sammenhænge meem fetskemaet og de prosodske mønstre dansk, som jeg også ska forsøge at sktsere kort 4 Pronomnernes stngsreger Pronomnat subjekt Det hedder de gængse formuernger af Dderchsens fetskema, at subjektet er knyttet t phdsen son n fetskemaet Denne rege gæder tsyneadende uden undtageser Kun Dderchsen anfører noge ekse per, som kan forstås som afvgeser herfra: () Saa maatte jo/nok/vst kongen bøje sg (2) Saa var pudseg døren sprunget op

2 Om de danske personge pronomner 7 (3) I Købstæderne har sædvangvs hvert t-iuus en e e (J e sdste to ekss efter H C Andersen),, (4) Næste Eftermddag aa endnu Stenene urø rte Dderchsen er nde på de prosodske forhod denne skmmenhæng, det det anføres, at adverbaets fytnng hovedsageg ber r på, om det er ettere end su jektet At dette faktsk er nøgen t forståesen af observatonen, ser man af Dderchsens eksemper 74, hvoraf det fremgår, at det e umugt at erstatte subjekterne de anfø te ekss hed anaforske prono ner og samtdg bbehode ordstngeh: () *Saa maatte jo 0han bøje sg (2) *S a var pudseg 0den sprunget op (3) *JKøbstæderne har sædvangvs 0de en e Have ( 4) * æste Eftermddag aa endnu 0de urørte Denne ordstn stype er kke bare H C Andersensk DJn kan fncjes mange typer af undtg sprogbrug, feks daektnedte neser Kfmstruktonen er k e bare daekta eer mundtg; den kan også fnd s det tterære spro, samt vdenskabeg sprogbrug Det sma dog vgt ndrømmes, at rakkeføgen Fvan(a) kke er specet højftekvent; den optræder feks nkppe avsprosa Dette er mdertd kk6 stedet t at dokumentere ko]struktonens eksstens detajeret; stedet må v spør- ge: hvad er dens trukturee karakterstkon? Dderchsen n, førte 964 et maxmat sætnngsskema, hvor den omtate konstruk on er forudset form af en særg a-pjds foran n 5 Denne øsnng er hmg, men gør kke rede for det faktum J at ubeto et pronomnat subj kt forhndrer dannesen af konstrukto en Det forhod, at de adver aer, der første række kommer på ta t pads+n, er prosodsk ette eer hvert fad af trænede opæsere v bve hånd teret som sådanne, eventuet ved hjæp af btryk- er hoved mednngen t, at jeg foresår at man stedet begynder at sondre m em prrtcpet betonede og rncpet ubetonede padser sætnngss emaet, atså at v regner med to grupper af ed: de kke-ktske (der udgør den normae række s r, tnngsskemaet F/vna/VNA) og de ktsfe (ba qet ubetonede postve bae pronomnae subjekt og de ette ne}$:susadverbaer) Gør man det, får man tsyneadende et større myder af ed på samme måde som Dderchsens 964-verson af skemae, men d se 8 Henrk Jørgensen ed er vrkegheden på hvert nveau organseret regemæssgt Rent grafsk er det efter mn menng ettere at udske de ktske ed totat af grundskemaet, modsat Dderchsens fremgangsmåde 964 Imdertd bver der en række eksemper tbage, hvor a før n tydegvs kke er enktsk, men har ganske normat hovedtryk Af grunde, som jeg vender tbage t afsnt 5, må man derfor fasthode (betonet) a før n, sev om det må sges, at konstruktonen er udpræget skrftsprogg Man kan opste den hypotese, at konstruktonens eksstens netop har sammenhæng med det forhod, at sætnngens subjekt er nddraget sætnngens fokuserede område Dette ve normat kke kunne være tfædet med et (ubetonet) pronomen, og det ve redegøre for observatonen (-4) ovenfor Ombytnngen tjener derfor t at markere, at subjektet undtagesesvs er nddraget sætnngens gydgbedsfet (se om dette begreb afsnt 3) 2 Pronomnat objekt Den ve\kendte etedsrege, hvorefter et ubetonet pronomen rykker frem fra N t centra- eer neksus-fetet, bokeres en række stuatoner, som er mere eer mndre vebeskrevne Den kendteste bokerng er den, der fnder sted forbndese med sammensat verbaed, hvor pronomneme kke kan avancere og derfor tsyneadende står på N En anden bokerng fremgår af Hansen 984, øvese 4B (s 0f), hvorefter et pronomnat drekte objekt kke kan avancere forb et kke-pronomnat ndrekte objekt Et ndrekte pronomnat objekt dermod avancerer sagtens uden st kke-pronomnae drekte objekt Eksemper: (5) Så gav Edvard ageve kke Vctor 0den (6) Så gav Edvard 0ham ageve kke køeskabet Eksemperne vser desuden, at rækkeføgen bandt de ed, der kke er subjekt, atd v være IO-DO Eks (6) er jo kun acceptabet, hvs man antager, at de to objekter er fordet overensstemmese hermed Hans Basbøs anayse (Basbø 986) tager udgangspunkt de to vekendte aspekter af verbets struktur sprog som dansk: sammensmetnngen af den betydnngsbærende stamme og den udsgesesreaterede verbaendese Basbøt antager, at udgangspunktet for n dansk sætnng er en stuaton a a den chomskyanske opdeng AUX og V, hvor endesen er paceret på AUX-postonen, svarende t Dderchsens v,

3 Om de danske persongepronomber 9 og verbastam en på V, svarende t Dderchsens V BasbøH antager derefter over nsstemmese med kasssk transformatbnsteor, *t verbastammen under sætnngens dervaton rykker frej t v og] tager eventuee en tske pronomner med s g j Denne anase er en brugbar forkanng, som - trods revsonerne den generatv teor - stadg synes at kunne fasthodes : De nye e teorer om verb econd har endda raffneret synspunkterne forhbd t : ædre beskrveser Den vgtgstt ndvendng mod BasbøH er, at anaysen kke anfatter pronomner, d r er subjekter Hvs pronomner som ofujekter mdertd er ktske, måtte man antage, at subjekter også v e (kunne) være det Dette ds uterer BasbøH kke Det vser sg mderhd, at der sætnnger, hvor e f ten objekterne eer ae tre nomnae fd er prohomner, opstår nteressante sammensp, der kun kan forkares ved at antage, at de ae t e er ktske V så afsn tet ovenfor, hvoredes der ejghedsvs "Kunne stå et enktsk modaadverbum foran et kke-pronomnat subjbkt: (7) å gav jo Jørgen Skomager ageve Fogden gevæ et : Pronomnasees begge objekter, træder etedsregen funkton : (8), å gav jo Jørgen Skomager ham det ageve Pronomnas es også subjektet, bve; resutatet de vekenct/e, at modaadverbet og subjektet bytter pads; men samtdgfytter objektspronomneme ted subjektet: (9), å gav han ham det jo ageve Konsekvensen heraf må være, at det såkadte etedsfet må opgves gen; for (8) vs (9) synes at antyde eksstensen af hee {o eteds eter: et efter n, hvo kun objekter og modaadverber kan st, og et e(ter v, hvor både subjekt og objekter kan stå I stedet må v :anaysere] dsse obs? rvat oner ed en genere ktscerngsrege, som v bve forrmeret afsmt 3 redenfor, 0 Henrk Jørgensen 3 Samet oversgt over de ktske pronomners stngsreger Jeg ska dette afsnt prøve at gøre rede for, hvordan det samede regesæt for ktske pronomners syntaks ser ud Hvs man opererer med den fra vaensgrammatkken kendte adskese meem obgatorske og perfere ed, kan v som hovedrege opdee de Dderchsenske feter såedes, at nomnae feter først og fremmest er besat med obgatorske ed og adverbee først og fremmest med perfere Spørgsmået om præpostonaobjekter, der tsyneadende må beskrves som stående på A, v der desværre kke bve mughed for at dskutere denne sammenhæng Rent prosodsk forhoder det sg såedes, at ae nomnae og adverbee feter ska have et hovedtryk; a er her kke nogen undtagese De ubetonede pronomner beskrver v her som enktske, hvorfor de heer kke kan sges»at stå på dette eer hnt fet«hvs man gjorde det, ve man sammenbande edværd og edstng Når v ska forkare sammenhængen meem specet pronomnernes syntaks og prosod, er det kun de obgatorske ed, der sper en roe Hert kommer så verbaeddets dee Verbaeddet sammenhodes som bekendt af et enhedstryk6 og fordeer sg rent fetmæssgt over v og V som to bokke; den første nødvendgvs kun på et enket ord, den anden und,er vsse omstændgheder på en række Rent undtagesesvs ser man (fortrnsvs enktske) ed opdee V-bokken to (Dderchsen 966 s 377) Dsse to bokke fungerer på ge fod med de obgatorske ed som bass for enkse Hovedregen for et pronomen, der kke er betonet, er nu, at det tager udgangspunkt på det fet, hvor det som normat ed ve have stået og derpå ktscerer på det nærmest forangående obgatorske ed Derved kan man forkare, hvorfor et pronomen som drekte objekt kan standses af ndrekte objekt, nfnt verba, subjekt eer sågar fnt verba (jvf eks 9), at efter sætnngens aktuee sammensætnng Dermod sper fetet a ngen roe denne sammenhæng, da de ed, der står her, kke kan være vaensbundne og derfor heer kke danner bass for enkse Som v så ovenfor, v et ed fra a kun kunne ktscere som det sdste rækken Interessant nok kan modaadverberne sprnge subjektet over, når dette står på n Dette kan forstås anaog med, at objekter kke kan ktscere på a: subjektet hører som vaensbundet ed t en anden orden end reatonen verba-modaadverbal Den væsentgste modfkatonsrege er, at ktscerng kke kan fnde sted hen over et andet ktsærende ed, med andre ord, at grundrække-

4 Om de danske personge pronomner føgen subjekt - ndrekte objekt - drekte objekt (Jasbø 86 s 77) atd v qve overhodt Hert kommer så modaadverb rne, der åbenbart kan passere et subjekt for at ktscere å et fn, verba, men som td må vge for et ktsk nomnaed Jeg ser Ingen vanskegheder j at opfatte dem som fast ktske; de står rege æssgt forrest, nå a er udfydt med fere adverbaed7 t deres jktske egenskabe afvger noget fra pronomnernes, kan\ kke sgfs at være særg påf Ideode betragtnng af deres specee kommun,katve egenskaber En anden v tg modfkatonsrege vedrører forfete{ Her strre b er det ette ed k e ængere frem, men tbage og danner prok e på det fntte verbz m Fundamentfetsopryknngen må ansbs for en proces, der fnder ted før ktscerngen, men efter en ts rvnng af postoner t det jreatonssyntaktske net Hvs man tagfr dette betragtnng, bve det nok vanskegt at se fundamentfetsopryknngen og ktscernge som dee af en større, funktonet orenteret syntaktsk proces Det er så at sge to forskege arbejdsgange 4 De kke-k/ ske p ronamners stn g_ sreger Som aerede a Ørt, har pronomneme ganske anderedes stng$reger, når de kke er ktske De vgtgste typer fader sa men me de konstruktoner, vor kasusbøjnngen er på avorg retur Denne ype konstruktoner r fasthodt og anayseret ODS artker m de pe songe pronomnerj hvor der øvrgt næsten ae artker er samet et ganske mponerend6 og t des meget gammet stof, der beækger dsse forhod og de afv eser, der efter den anayse, jeg her sk fremæ ge, afhænger heraf; )det gæder såve nomnatv for obk sorr obk fo nomnatv T an ysen af etbedsregen kan jeg derfor støtte mg på ODS-anaysen;9 desuden anvender jeg den næsten dentske beh ndng af emnet Æage Hansen 2965 s 99ff og Aage Hans n 967 b II s 240ff, samt hfs Gaberg Jacobsen 985 s 5-9 : Det gæder for det første, at pronomneme kke kan jvære kt ke, når de ndgår so r kerne en hypotaktsk konstrukton eer når de, udgør en de af et Jaratagme Det drejer sg prakss om khnstrukt6ner af føgende type ), a) Pronomnet e tføjet en reatvsætnng: (0) s forærede han ham ageve den, som v r rød 2 Henrk Jørgensen () Så gav Gud ageve ham, som ngen forstand havde, et embede (2) Da ska nu jeg, der er den uværdgste, ageve vnde præmen Stngsregen vrker, som det ses (0-), såedes, at objekterne fasthodes på N Et pronomnat subjekt kan denne stuaton passeres af et modaadverbum, hvket eers kke er tfæde (jvf 2) b) Pronomnet står som kerne for en apposton: (3) (3) (4) (5) Fanden rækker næppe ham den ange en efnger denne sag Fanden rækker ham næppe en efnger denne sag Og det ska så v (/os) uskydge de under Det kan da han (/ham) den fnke mand adrg have gjort0 c) pronomnet har et aded tungtedsfetet: (6) (6) (7) Jeg kysser kke ham med det bå skæg J eg kysser ham kke Her storstaden har nu engang v med det jyske bod årerne kke hjemme d) Pronomnet er parataktsk forbundet med et andet ed: (8) På forsknngsrådets foranednng tdeer Smørfonden morgen ham og hans koega mder t forsknng (8) På forsknngsrådets foranednng tdeer Smørfonden 0ham morgen mder t forsknng (82) På forsknngsrådets foranednng tdeer Smørfonden morge ham mder t forsknng (9) Det kap da Peter og mg/jeg ordne Interessant nok gæder denne rege også, hvs de to ed, der er forbundet, begge er prononner:

5 = Om de danske personge ro nomner 3 (20) Derpå fortate Pau ageve ham og m g hstore (20) Derpå fortate Pau ham ageve hsto en Dette synes ( om bemærket af BasbøH 989 s 22) at hænge s*mmen med en gener e rege om tryk paratagmer, jvf Hans n og Lun? 983, 3, 30, 44, -8 og 76 Det gæder feks, at fornavne, cer nor at er tryksvage for n efternavne (omaud Varnæs, obrgtteprce), f r tryk, når de koord eres med et andet navn (Maud og Br tte Bruur), jvf Hansen og L nd : :::: nja:::: : ::;:: :::: :::::::: ::t:: o : : onommer, sa muhgvts man ; dette sdste er dog e noget onstrdt punkt, som vender tbage t nedenfor Det er end:ia kke ae pronomner, der bpvser bøjnngen: den og det fader Her udenfor Paradgmes nuværende form må antages at stammd fra begy desen af mdḍeaderen D? enkete formers ety mooger vstr, at de m, å være fremgaet af e dybtgaende morfo-syntaktsk kaos: formernes ORrndese er nemg eksevs akkusatv og datv I en de tfkde har tatven overtaget de obkh funkton, hvor akkusatven ved ydret ud vkng ve have før t sammenfad med nomnatv Fra anre nord ke daekter kendes der dog eksemper på, at den ydrette akkusatvform (det drejer sg her specet om han) har overevet på trods kf sammehfadet med nomnat v;2 det samme er føge opysnnger, e kværdgs stet t rådghed f prof Inger Ejskjær, tfædet vsse canske dåekter, nemg en de nordsjæandske Aage Hansen 2965 s oo anfør r ekss fra vugærkøtjenhavnsk, der kan forstås samme retnrg De he anførte kendsgern, ger angående formernes oprndese kaj derfor kke udsættes for n o en nærgående fortoknng- feks at for erne gen emgående er vagt or at gve størst mug morfoogsk kontr st Det opnås jo kke, hvor deh ydrette form overever Inger Ejskjær har gjort g opmærksom på, at e stærkt enktsk ydret form svarente t haq føge Johs Brøndu:m-Ntesens»Gammedansk Grammatk < V 567 er observeret da ekter over hee andet3 4 Henrk Jørgensen 2 Obgatorsk bortfad af nomnatv Den obkke forms specee syntaktske anvend<;ser har ænge været et strdens æbe dansk grammatsk tteratur, og sprogbrugen har tydegvs kke agt sg ganske fast på nogen bestemt norm vsse af de konstruktoner, som her ska behandes Probemerne gger, at taesproget - som aerede bemærket - mange sammenhænge har et tydegt svnd af nomnatvformen, hvs man som udgangspunkt bruger anvendesen af nomnatv kare ferkasussprog som tysk, odnordsk eer atn I vsse tfæde har dette svnd sat sg så kraftgt gennem, at rgssprogs-normerngen kke er tvv Det gæder feks kasus prædkatv t subjekt, hvor Mkkesen endnu forrge århundrede ejghedsvs fandt nomnatv brug Her er som bekendt obk dag normen: (2) Det er ham (22) Ophavsmændene t bogen er os I eksstenssubjekt4 kunne Mkkesen endnu begyndesen af dette århundrede fnde nomnatv brug, men svndet havde aerede fornden sat sg kraftgt gennem J eg erndrer om føgende kostege ordveksng meem J P Jacobsen og Georg Brandes (efter ODS): (23) JPJ: Men der var de, som sagde t sg sev B: Dem JPJ: Hvadbehager? B: Der var dem, som sagde t sg sev JPJ: Saadan sger jeg nu Et tredje eksempe, hvor obk har sat sg gennem rgssprogsnormerngen, er sætnngsknuden: Her er det fremrykkede subjekt fra edsætnngen atd obk form:5 (24) Dem kunne jeg kke huske hvor var * De kunne jeg kke huske hvor var (25) Ham mener jeg kke var stand t at nære en sådan nteresse * Han mener jeg kke var stand t at nære en sådan nteresse

6 Om de danske persong pronom ner 5 22 Vak n e k susbrug o I mange and e tfæde anbefaer grammatkker og bandbøger korrekt st ganske st nomnatv, men vrkegheden er ndget mere broget Det gæder ffgende konstruktoner: 22 Subjett Det pronomjnae subjekt står ganske vst normat nomnatv :uen enkete syntaktttske konstruktoner er meget abe med hensyn kasus taesproget Her en række ekss af ædre og nyere dato med dbk for nommatv: a) pronorne koordneret med et andet nomnat ed: (26) Ham og Troes Ibsen havde været ude Jå engene (Mare B egenda ct efter ODS) o (27) Nar man sa er kommet af tøjet efterhanden, sa syns Jeg, det vgtgste det har mg og Suss hvert fact fundet ud af at man kke ska være så en gehert overfor hn anden (Sommer 985 s 29) b) Pronomen foran reatvsætnng: (28) Ham, v gav en Skng t Natteogs, føretrak a gaa t Fresens Hær (Johs Jørgensen ct eftd ODS) (29) Ham, der var eder, bad os om at passe os sev (Sommer 985 s 54) c) Pronomen med appostone udvdese: (30) Aa mg arme Mand (Bcher ct efter dds) j (3) det må hende pgen da også kunne sge sg ev (Sommer 985 s 7) Derefter nyer ekss med korrekt sprogbrug (ae ekss fra Sommer 985, hvort Sdetaene parentes henvser): (32) Ska v unge kke ha ov t at snakke, som v avethoved et ønsker at snakke? (s 3) ; (33) Ford de der mobber dem er msundege over haget, som de eventuet har eer gør (s 67) o 6 Henrk Jørgensen (34) V på højreføjen v ha, at man ska kunne skabe sn egen fremtd og være herre over sg sev (s 77) Som det v ses, er der kke nødvendgvs nogen adskese potsk henseende meem sprogbrugerne på dette punkt: både venstre og højre behersker den korrekte sprogbrug 222 Apposton t subjekt og øst fundament Dsse konstruktoner v formentg adrg forekomme ren form, dvs for appostonen rækkeføgen substantv - soeret pronomen og for øst fundament rækkeføgen soeret pronomen - fundamentfet Pronomnet v normat begge stnger være udvdet under en eer anden form og kan derfor anayseres de samme kasser som subjektet ovenfor Et par eksemper på appostoner; det første har appostonspronomnet et aded tungtedsfetet, det andet er pronomnet koordneret med et proprum: (35) Han kommer, ham fra mnsteret (36) Ja, hva avede I [regbemærknng; HJ tt] Ja, dg og Vctor for fanden? (Panduro 97 s 78 og 2) Dernæst tre ekss på øst fundament; mens (37) tsyneadende opvser pronomnet ren form, er (38-39) udvdet på forskeg måde (37) kan dog også forstås som semantsk subjekt sætnngsemne): (37) Mg? Jeg fejer sgu da kke noget (Panduro 97 s 33) (38) Dem paa posthuset, de ved ngentng (Mkkesen ct efter ODS) (39) Ham-:- Køren der og den smaa Jomfru- de er beven enge (Hostrup ct efter ODS) 223 Semantsk subjekt sætnngsemne Taesproget har gennemgående obk form, når man efter sammenhængen kunne have forventet nomnatv Eksemper: (40) DU har tat med Vctor og DU har tat med Oscar men mg? Nææ Jeg ved kke noget

7 (4) (42) Om de danske persongepronomfzer 7 Esa: Hva gjorde du så? : Dane: Mg? Nej det var kke Han gk angt foran mg Dane fnder en faske konjak og gas skabet F( an går over t sofagruppen med det Han ster fasken på bor- det og peger på den Vctor: Nææ, tak du Ikke mg Jeg kap godt kqre mg uden : (Ae efter Panduro 97 s 3?, 3 og\8) Et eksempe på sammenbandng af formerne fandt jeg P? tken 55989, hvor Dors Dorres succesfm»ich und Er«oversajttes t»jeg og HamJ 224 Sammegnngs/ed, Betegnesen,sammengnngsed hører kke t den tradtonee syntaks ordforr d Denne edtype, der dansk hovedsag g omfa ter ed dannet med partkterne som og end, er mg bekendt etabere af den hæderkronedb prgeknabe for den tradtonee gra matks ynder, I r Mkkese Or? fojnngsæren fra 9 rummer et betydegt matenae om konstruktonen ; I sprog sorr atn eer tysk kan edtypen enten anayseres som reduj nger, eer de pågædende partker ka anayser s som cerede edsæt præpostoner Det gæder såedes ty ausser, der æn e har haft kongruens meerh sn styrese og det ed, som styresen ndhods æssgt var parae t,, men som nyere td føge Wahrgs ordpog er byvet en ganske norma[ præposton med datv, evt akkusatv eer gent Ledtypen må sge at være en reevant anaytsk kategor ansk ud fra fere forskege argumenter: en de stuatoner kan sarjmengn ngsed kke uden vdbre katayseres t sammengnngssætnnger, vsse verber kræver efter tres vaens sammengnngsed og udeukker samrhengnngssætnnge ; og endeg anvendes det refeksve ronomen sn dsse konstru toner tydegvs på en sådan måde, at sammengnngseddets samhdrghed med resten af sætnngen er utvet dgi6 I dansk er den faste obkke form denne konstrukton bevet tbket på amme måde som au ser-eksempet: nemg sådan, at de protematsk artker er ved at ve t præpostoner Det gæder såed s Aage I;):ansen 2965 og Hen ksen 985; desuden fere norske grammatkere : Da jeg kke mener, at denne øsnng kan dække ae fksemper, fore- 8 Henrk Jørgensen sår jeg, at kategoren ndt vdere bver stående Kasusbrugen både mundtgt og skrftgt sprog er tydegt vakende, og der er derfor grund t at anføre et par eksemper Hovedtendensen er obk form overat I Sommer 985 er såedes ekss meget hyppge, men probemet kendes fra ædre forfattere: (43) (44) (45) men denne (Skov) var angt skjønnere end dem, hvor han før havde boet (Topsøe, ct efter Dah 884 s 99) Hvem gav I dette Løfte? En anden end I (L Hosten efter ODS) ( ) og da Nes Egebak var Par s, så hans morgener trstere ud, end dem han opever Arhus nu, marts 970 (Rfbjerg: Marts 970, s 8) Probemet gør sg navng gædende form af omvendte former, dvs brug af nomnatv på steder, hvor obk form egentg er korrekt: (46) (47) Det søde Barn betakker Ham sger hans Forstand - Sg for en saadan Prakker Som han, t Ægtemand (Chr Wnther:»Haren«: Samede Dgtnnger Bd V, s 8 Kbh C A Retze 860) ( ) da gøre man e Sprng med eet t Frants I eer t de af Huset M edcs; ja kke eengang det Sprng t Car den Store (Tyge Rothe: Udsgt over det Frankske Monarke og Car den Store, Kbh 776 s 60; medd af F Lundgreen-Nesen) Grammatkkerne kan også forøbe sg B T Dah (884 s 99) hænger Hoger Drachmann ud for grammatkask forsyndese dette eks: ( 48) Det er der fere end Dg, der gjør - hvket en tdgere æser af mt eksempar af Dahs e bog, Danskærerforenngens h;:erdge Axe Sorensen, med fud ret marg nen kommenterer:»jamen det er jo dog dansk at sge:»det er Dg«, Ikke»det er Du««

8 Om de danske personge pronomner 9 ; Imdertd an de unge mennesker Sommer 985 s adg fadd på at anvende den rammatsk korrekte form:, (49) o g a e mme ammerater synes det samme som jeg (50) I må gerne rnge nd og sge hvad I syn s om det, osse hvs der er nogen der har det på samme fåde so ry jeg (5) Der er mange farvede som er mere mennesker end v (Sommer 985 s 48, 66 og 64) Omvendte fo mer er faktsk overordentg sjædne materaet fra Sommers bog 23 Erk Han ens anayse af konfkter normen k : Erk Hansen Bar 972 anayseret dsse kompcerede forhod om et eksempe på eh normkonfkt, hvor to regesystemer støder samåen I det ene - systef I-får pronomnet den kasus, de svaret t dets dværd det andet får pronomnet automatsk obk kas s st ge, hvor det Ikke kan v re ubetonet Som anført ovenfor, drej e det stg on stnger, hvor prjnomnet foreko mer parataktsk forbrdese enjr som kerne for et h potagme Den stdste konstrukton har tt undert per: : pronob net er vedføjet en reatvsætnng; 2 pronohunet har et tungted (feks en præpostonsforonde- se) SOj efterstet aded; : 3 prononnet er vedføjet en apposton De < o systernej uu meget fmskege socongvstske vøæ; sytern I forrader dannse, mens system II gæder for udannet dg vugært Som føge heraf er er en tydeg tbøjeghed t at danne om vendte f rmer Aage Hansen beskrver stuatonen taesprogjt på en fuåde, som var der ta e om neutrasaton af kasus ferta Som d et de s er fremgået aerede, er der meget for kege nbrmer I brug pa dette punkt Mens system I for ca 40 år sdbn var oyhtrent enerådende dannet skrftsprog, er system II bevet mbre og mdre amndeg båt skøntteratur og journastk, spece t forb dese med repkgen tvese Mens feks Jens Gestrup»Det gode Hjerte«konsekvent fø er system I, også taesprogsrepkker reatvt dv st, er orfattere so Bruun Osen og Panduro stort set gåe over t system, II deres skuedp 20 Henrk Jørgensen En nteressant meemvej repræsenteres af Knud Sønderby»En kvnde er overfødg«, hvor forfatterkonteksten føger system I, mens personernes repkker ejghedsvs føger system II Dette kan synes kurøst ved første øjekast, men er måske vrkegheden en meget amndeg strateg, der forener kravene t akademsk prosa med kravene t vrkeghedsnær repkgengvese Det samme må gøre sg gædende, når et erkæret værdkonservatvt bad som»weekendavsen«regemæssgt (men kke atd) anvender obk form for nomnatv gengveser af udtaeser fra personer 24 Bøjnngen af man Der er amndeghed bandt grammatkere enghed om, at man er ubøjegt I prakss anerkender man dog den rege, at formerne en (obk) og ens (gentv) supperer Dette demma er meget tydegt ustreret hos Aage Hansen, der»moderne Dansk«beskrver man som defektvt bd II s 98, men smst s 247 bemærker, at»de mangeneje kasusfunktoner kan udfydes af en og ens«det vser sg, at denne suppeton også udstrækker sg t de stuatoner, som Erk Hansen (972) beskrver under system II: (52) og den anden person er garanteret sså genert som een sev (53) For ø hm nå ja, den anden er atså af samme køn som en sev, for mt vedkommende en pge (Sommer 985, s 79 og 36) Når suppetonen udstrækkes t dsse tfæde, hænger det kke bare sammen med brugen af man som erstatnng for person; begge ekss repræsenterer en genun brug af man som generaseret person Da den pronomnae bøjnng aerede har etaberet paradgmer som feks pers sng og pur, hvor formerne ngen som hest gheder opvser og derfor rmegvs må beskrves som suppetve, ser jeg kke nogen stor hndrng for at væge en tsvarende beskrvese af man

9 , 3 De ktske pronomners karakter Om de danske personge prbnomner 2 : 22 Henrk Jørgensen 4 Om paraeen t fransk Hvad gger der nu, at dsse pronomner er ktske, Jed andre: ord tryksvage? Man må foreste sg en forkarng på dette, sbm nddrager spørgsmået om ekstens nformatonsstruktur besvaresen I sprog med f ordstng pejer man at foreste sg, a rækkefø gen sætnngens overfade determneres af, hvket omfang ret pågædende sætnngsed nhererer t tekstge størreser, der aerece er etaberet det foregående (dvs om de er tematske), eer om dd ntroducerer materae, der fjngerer som focus I sådanne sprog forester man( sg, at de tematske d rykker frem sætnngen, mens de focu erede ry ker tbage t Den syntakts bestemte betom? g af sætnm gens ed h f r forbn ese j med det, man unne kade sætmngens gydghedsfet (dens skopus; eng scope) Som arbejdshypotese (nspreret af Oe To eby) foresår jeg, at man opfajter ae betonede ed undtagen subjektd7 og såd nne adverbaer, der fungerer som operatorer, som omfattet kf sætnn ens gydghedsfet Hvs sætnngen er fremsættende og bekrjftende, et de pågædende eds eksstens s mtdg sat; er sætnngen frernsættend og b nægtende, gøes de pågædende eds betydnng vrtue eer negeres dtrekte Gydghedsfe ets område kan modfceres på forskeg vs Envæsentg faktor er eve sætnngsmo ateten: fr msættendb, spørgede, befaende eer +rtuahseret (som en edsætmng) I sprdg med verba modatet må de p ne også henregnes t dette område I d nsk må an nævn to væsenqge faktorer: es modaverberne ( dsse s epstem ske funktwn); des detmngsadverbterne Sæt ngens gydgbedsfet omfatter kke eementer, d r er erk ret tematske Det kkn et ed feks være ved at være anaforsk eer ved at referere t en kbnstant, dektsk baggrund T de graj:natske eementer, der kan etegne ternatsk status en sætnng, h0rer beken dthedsbøjnngen o pronomneme; men ngen af dsse grarhmatske ee-, menter er entyd e De kan ge så ve markere focuserede eemen er; men forskeen er, at mens substantver amndeghed ke kan mste trykket (Hansen og Lund 983 9), kan pronomnernew Derved kan man amndeg ed gennem prosoden skene, hvorvdt prono en et er tematsk eer okuseret Aerede Lefo (87 s 90) var som anført ovenfor nde på, at den vugære eanske pronomnabrug svarer nøje t den franske; Erk Hansen har også ved fere ejgheder peget på dette forhod (først Hansen 972 s 2) Der er kun den afvgese, at hvor de trykøse franske pronomner er proktske og pacerer sg foran på det fntte verbum, er de danske som påvst både pro- og enktske I fransk er bøjnng het forsvundet fra de trykstærke pronomner; kun de proktske, bundne former har fud fekson Den franske brug kunne nemt opfattes som paradgmatsk den forstand, at sprog af tæt besægtet typoog, som feks moderne engesk eer dansk, synes at være på vej mod en fudkommen anaog stuaton Det ve atså kunne opfattes sådan, at det var en de af den amene reduktonsproces fra søvaderatnens døende kasussprog t demoderne romanske sprogs kasusøse tstand med transtvteten udtrykt gennem rækkeføgefænomener, der omsatte sg de forandrede vkår for pronomnernes morfoog og syntaks Heroverfor må man gøre en ndvendng gædende, at fransk fere henseender ndtager en særstng bandt de romanske sprog: Fransk er (sammen med frausk og enkete nordtaenske daekter, samt rætoromansk) det eneste romanske sprog, der har udvket obgatorske trykøse pronomner I taensk og spansk (samt øvrgt provenc;:ask) er pronomnabrugen fakutatv, når pronomnet er en ren anafor9 Derfor mener Kuen (957 s 306ff), at der fransk er tae om et syntaktsk ån fra germanske sprog, og at det er de germanske sprog, den egentge drvkraft udvkngen af de trykøse pronomner gger20 Det må sges at være påfadende, at et træk, som åbenbart da, hvs Kuens ord står t troende, må gge nhærent de germanske sprogs struktur, først kommer t fud udfodese et sprog, om hvs thørsforhod t en ganske anden sprogkasse, der eers adrg kan herske tvv Det var måske værd at overveje, om tabet af pronomnafekson trykstærk stng, der jo mange henseender er en nøje parae, morfoogsk og syntaktsk, t substantvernes udvkng, og den dermed sammenhørende fasthoden af et nformatonsbærende træk som feksonen trykøs stng (hvor pronomnet jo prncpet er reduntant) kan reateres t den pdgnstuaton, der åbenbart må have hersket Nordfrankrg den tdgste mqdeader (Kuen 957 s 32, fodn ) Den obgatorske brug af ubetonede pronomner germansk er sta-

10 - Om de danske personge )ronomn r 23 : ve grammat om nng nster Patzack Man formoder at det er en "k k Ch ) ny anne e de germ nske sprog, eftersom gotsk synes at man e de dg genstand f, r dskusson bandt sprogforskere (feksj den generat- obhgatonske ronommer Da man først mddeadereh kan kon,state re, at regen er fudt gennemført, er det næppe tænkegt, at fænonenet kan være dannet før de første århundreder efter Krstus Kuen (957 s 326) nævner f gtgt mugheden af, at det skue vær et spor af det vekendte kk 9 -ndoeuropæske substrat germansk (Butterer 987 s 45 og 65f), mn det ve forudsætte (hvad Kuen sev gør opmæ ksom på), at fænom net rakte meget ængere tbage, end mah med saqdsynghed kan antage J anez O resnk (986) mener, at der Jr tae om tydeggøreser,2 s har at gøre med præcs det faktum, at de germ nske personapronommer er ubetonede De v derfor tenderb t atd t bve antydet; så kt sge for en skkerheds skyd (Oresnk 986 s 26 f) 5 Afsutnn J eg har denneafhandng søgt at godtgøre: [ at de dansk personge pronomner ubetonet sta nd er ktske denne påstand turde være fudt ud godtgjort, og den kan yde mere støtte sg på an oge observatoner vedrørende andre gjmanske pro g (jvf Oresnk 86); : 2 at man ved at antage vsse reger for ktscerng kan oeskrve prono mnernes syntaks ud fra dette forhod;, 3 at der er en kar sammenhæng meem feksonen og den ktske po- M k h s Iton an a er a tage, at bbehodesen af feksonen er en :tydeggørese, der tjener t at kargøre edfunktonen for n ordtype, der fader uden fo det normae»rækkeføgemorfematske <22 syntaktske/ prosodske mø? ster For de betonede pronomners vedkommende er en sådan tydeggørese redundant kraft af, a de overh6der rækkeføgesyntaksens n rmae reger (Dermed er kke sagt, at dbr kke km opt æde tvetydg edeṛ af typen»ham der kender Sørensef«; men e afvger Ikke, typ qogsk s t, ra de øvrge nomnae eds t y tydghec;ier af typen»osten ab rotten gar«) De strenge sprogrøgteres krav O gen nemført kongr ens tjener derfor tydegvs kun dekoratve hensyn k- J ke kommunka ve [ 24 Henrk Jørgensen T sdst et par ord om det syntaktsk/prosodske: jeg har- rent hypotetsk - opereret med en teor om, at sætnngsskemaet samtdg kan opfattes som et prosodsk mønster på den måde, at ae fudt udfydte padser skemaet må have mndst et tryk23 Fordengen af betonngen(-rne) nternt eddet bestemmes dernæst af nterne edprosodske reger Da de ktske ed kke befnder sg på de padser, som de efter deres reatonee værd skue befnde sg på, modtager dsse padser føgeg kke noget tryk Undtagesen herfra er verbaeddet, der gennemgående har et enhedstryk, som t og med kan strække sg ud over det, der morfoogsk forstand er verbakæden og ndbefatte partker, ndre objekter ogn Man kan, hvs man v, opfatte topoogen som en sags s, hvorgennem det reatonee netværk presses, før det får sn endege suprasegmentat modfcerede fonetske form Mn teor forudsætter jo, at pronomneme kommer ud af det reatonet forudsete hu sen (hhv n og N), før de kan fnde deres ktske poston Et ret ofte anvendt argument mod Dderchsen amndeghed og n som subjektspads særdeeshed er, at dansk kke er et VSO-sprog, hvket sætnngsskemaet kunne forede en t at tro, og med subjektets faste pads er efter v J eg v her henvse t to forhod: Med nøjagtg denne bevæggrund har Lars Hetoft et par fascnerende artker (Hetoft 986a, b) foresået en meget rmeg rekonstrukton af sætnngsskemaet, hvor også v-padsen udgangspostonen er tom og kan besættes med eementer af forskege typer Herved bver rækkeføgen som ønskegt SVO grundstrukturen (nemg skemaets padser n VN ) 2 Indrekte bekræfter mn anayse ovenfor af forhodet meem pronomnets ktscererde stngsreger og fundamentfetsopryknngen, at subjektets faste pads dansk er n Ve man pacere subjektet fast på F (eer noget gnende), måtte man forkare subjektets opførse på en angt mere kompceret måde Jeg anser Hetofts anayse for kompatbe med mn egen Dette forsøg på at ndbygge prosodske bestemmeser syntaksen gger forængese af de antydnnger, som Vggo Brønda fremsatte sn sktse t en syntaksteor (B rønda 932), hvor subjekter og objekter også karakterseres efter deres prosodske vægt Dderchsen er nde

11 Om de danske personge ro nomaer 25 ; på noget gn ode, når han Dderchsen 966 forsøger/ at adskfe betonede og ubetfnede ed gennem brugen af store og små bogstavdr Det er nt9ressant nok at se, at de obgatorske t yk (som nført) kke har samfe værd forhod t ktscerngsregerne, men at de forskege synta tske ktscerngsreger (for hhv pronobner og modaadverber) sy es at pege på hhv de vaensbundne e og ver et sev som struktur r, der ganske vst første række kan ekendes rent abstrakt, men nktop her også sprogudøvesen sper en manfest jroe Set det p rspektv synes der at åbne sg mugheqer for at Jtrænge dybere nd orhodet meem syntaks og prosod ad den her antydede vej : Noter Jeg ser her bort fra statuskategoren ved vsse af okaa dverberne, der af d n gosse j at ske skoe henregnedes t kasus Denne :skusson j v kke 2 Dsse to ords syntaks v øvrgt kke bve behandet O f rmere d nne af- bhve uddy et denne sammenhæng handng 3 Jvf Hansej 983, Hetoft 986b, 4 Dee af ma eraet denne afhandng har været fremag foredrag Wen maj 989, samt Mtnster, Ljubjana og Zagreb maj 99@ Jeg tak er mne thørere ae steder for deres bemærknnger og forsat en særg tak t prof dr Jrnez Oresnk for noge meget væsentge mpuser t for;toknngen af ma eraet Derudover er jeg stor taknemmeghedsgæd t prof Erk Hansbn for utrætteg hjæp med materae og anayser 5 Dderchseh 966 s 379; jvf også Hetoft 986a s 53, 57 og 63 6 Dderchseh t 7 Dette fre]går af Mkkesen 9 243; se desuden H nsen 98, øvese 0,5B 8 Se dskussonen meem Ebbe Grunwad 974 og Peter [ Harder 9:75 Perne Aske ud har gjort mg opmærksom på en modfkaton af Har:ders observatoner, som jeg har meddet Jørgensen Den (kronbogsk set) første artke ODS, de er skreret af Pau Rubow og er megjt stofrg på det punkt, som v her beskæftger os med Den næste, du af Hoger Sandvad, gver meget dt, mens re ten, jeg :af Peter Skautrup g han, hun, og v af Aage Hansen, ae rummer e mængde gode e semper 0 Som det v fremgå af afsnt 2, er obk form nok det sandsyngste ekss med pron men som subjekt Aage Hansen 2965 s 00 bener, at bbk for nomnatv gefrem er norm dsse konstruktoner; et sy:nspunkt, an næp 26 Henrk Jørgensen pe deer med strenge sprogrøgtere Mn personge sprogfornemmese vægrer sg ae tfæde ved at anerkende nomnatvformerne Ang detajer henvser jeg t Aage Hansen 956, hvs fremstng jeg af padshensyn her kke v dskutere t bunds 2 Vengst opyst af prof Brger Ljestrand (Umeå/Wen) 3 Denne type enkse adsker sg fra den moderne rgsdanske derved, at fonemkæden udgangsordet er reduceret, hvket kun margnat sker med de moderne ktske former Sev udtaer som [-bm] for dem ndehoder faktsk en norma ydg manfestaton af ae fonener 4 Pronomnat eksstenssubjekt er kke særg amndegt på grund af de nformatonsstrukturee forhod, men optræder dog af og t Om sammenhængen med de t nformatonsstrukturee: se Hetoft 987, ekss (7), (8) og (9) 5 Sm Faster Jacobsen 978, 980; Mkkesen 9 s 238 ( 82, I, anm 2); Aage Hansen 967 I s 05 6 Jvf Gaberg Jacobsen 985 s 57 (hvor dog brugen af hans og hendes anføres som værende også korrekt); desuden Jørgensen (u dk); der er dog en de punkter denne afhandng, som jeg ved ejghed ønsker at uddybe eer forbedre 7 -det der ses bort fra de ovenfor omtate Fvan-konstruktoner 8 Det er en ganske anden dskusson, hvorfor de germanske sprog, samt de tgrænsende romanske daekter, først og fremmest fransk, kke kan udeade de ubetonede pronomner Det synes faktsk at være et særgt træk ved dsse sprog, som germansk rent hstorsk kan føres tbage t de ædste skrftge kder, om end næppe meget ængere Jeg henvser her t Kuen 957 og Oresnk 986, begge med omfattende tteraturste 9 Se herom Kuen 957 og Oresnk Det bør her bemærkes, at mens højtysk skrftsprog fasthoder obgatorske pronomner, efder tat tysk en stgende tendens t at behande ubetonede pronomner som kke-obgatorske Denne tendens udgår fra sydtysk, hvor der amndeghed antages et omfattende gask substrat I Østrg må man tge regne med mugheden af et savsk substrat 2 Engesk: strength nng eer carfcaton; en term fra natura phonoogy 22 Dette begreb stammer føge Dderchsen 94 s 2 fra L L Hammerch, hvket jeg kke hat haft adgang t at kontroere Mn anvendese af begrebet er nspreret af deer fra Hjemsev 972 (s 07, skrevet 934) og (s 68ff) 23 Dette er også årsagen t, at jeg foresår fasthodese af Fvana-sekvensen: der kan tydegvs forekomme betonede ed på det første a Ageve må man- med henvsj?ng t hypotesen om, at denne pads kun kan udfydes, når subjektet er nddraget gydgbedsfetet - fortsat kunne hævde F/vna/ VNA som sætnngsskemaets kassske forme

12 Ltteraturh, n vsnnger Om de danske personge kronomnkr 27 a) Kdetekster, Pand uro, Lef 97 : Bea & Et godt Lv København: Gyde [ das Tran bøger Sommer, Kars tb n 985: det var bare det jeg ve sge, hej Københa n: Københavns Bdgforag b) Sekundærtjeratur: j Basbø, Hans 986:»Når genstande bver så ette at de fyv r- t grajmatsk essay«pro er Nordsk Insttut Odense Um versztet q dense: Odense Un erstetsforag Basbø, Hans j989:»dansk taesprog, systembeskrveser D ansk f? noog de sdste 25 år< Homberg, Ork Frederksen og Ruus: orsknmgsw ofer København : Gydenda Brønda, Vgg 932: Morfo og og Syntax Festskrft udg*t af Københavns Un verstet Anednng af Un verstetets Aarsfest Novemper 932 føbenhavn Dah, B T 8 4: Bdrag t dansk Sætnngs/ære KJØbennavn: J H Schubothes Bogh nde Dderchsen, Phu 94: Sætnngsbygnngen skaanske Lo = Umvers tets-jubæets danse samfunds skrfter Nr 327 København: EJ ar Munksgaard Dderchsen, P u 946: Eementær dansk Grammatk København: <;Jyden- : da t : :; ; : t:: ; ;; = :g d:: :; :: ::,::J::::::/,::: sener Uber etzung ns Deutsche«Kopenhagener Betra e zur Gerramstschen Lngu stk nr 4 Faster Jacobset, Lsbeth 980:»Grammatrk tror Jeg Ikke Jeg kan fmde ud af«sp rnt 3/98 København Gaberg Jacob en, Henrk 985: Opsagsbog København: Schønberg Forag (= Gaberg acobsen og Skyum-Nesen (red): Erhvervs ansk 3) ; Grunwad, Eb e 974:»Aspekter af _ odae udsagns dybde [ struktur«j Nydanske Studer tf København: Akademsk Forag Hansen, Erk 972:»Dr Jeky og Mr H yde dansk gramm tk«pap f Bunke I, 4 Købentvn f Hansen, Erk 983 :»Det peonastske At En grammatk-fntsk und rsøgese«danskstuder København [ Hansen, Erk 984: Dæmonernes Port København: Hans Retzes Fo 5 ag Hansen, Erk Jørn Lund 983: Sæt tryk på København: Uærerforemngernes Materaeud [ ag Hansen, Aage 956:» Kasusudvkngen dansk«festskrftt Peter S autrup Aarhus : Umverstetsforaget Hansen, Aage 2965: Vo rt vanskege Sp rog København: Grafsk Frag ( udg 96) I Hansen, Aage 967 : Moderne Dansk I-III København: Grjfsk Forag t : 28 Henrk Jørgensen Harder, Peter 975:»Prædkatstruktur og kommunkatv funkton«nydanske Studer 8 København: Akademsk Forag Hetoft, Lars 986a:»The V/2 Anayss- A Repy from the Dderchsen Tradton«Dah & Homberg: Scandnavan Syntax Stockhom: Insttute of Lngustcs Hetoft, Lars 986b: >>Topoog og syntaks«nydanske Studer 6-7 København: Akademsk Forag He toft, Lars 987: >>The Pragmate Syntax of Dansh Der-Constructons«Lus & Saar : The Norde Languages and Modem Lngustcs Bd 6, Hesnk Unversty Press Henrksen, Caro 985: >>Socargtghed, sprogrgtghed og skrftsprogsnormerng -amndeghed og Danmark«Språk og samfunn Norden etter 945 = Nordsk Språksekretarats Rapporter 5 Oso Hjemsev, Lous 935-7: La categore du cas = Acta Jutandca VII, (her ct efter 2 udgave; Mnchen, Whem Fnk Verag 972) Hjemsev, Lous 972: Sp rogsystem og Sprogforandrng = Travaux du cerce ngustque de Copenhague vo XV Copenhague: Nordsk Sprog- og Kuturforag Hutterer, Caus Jrgen 987: De germansehen Sprachen: hre Geschchte n Ghmdzgen Wesbaden: Dre Len Verag ( udg 974) Jørgensen, Henrk 988: >>Udsgesen ekssterer sgu kke«ltteratur og samfund 43 København Jørgensen, Henrk (udk): >>On Some Mysterons Conjunctons n Dansh and Ther Syntactc Features«U dk Szkandnavsztka Fuzetek, Budapest Kuen, Henrch 957: >>De Gewohnhet der mehrfachen Bezechnung des Subjekts n der Romana und de Grunde hres Aufkommens«Syntactca et Ststca Festschrft fr Ernst Gamscheg zum 70 Geburtstag 28 Oktober 957 Tbngen: Max Nemeyer Verag Lefo, H H 87: Sprogærens Grundbegreber, som de komme t Udtryk Modersmaaets Sprogform, Bdrag t dansk Sprogære København: C A Retzes Forag Mkkesen, Kr 9: Dansk Ordfojnngssære København: Lehmann og Stage (2 udg Kbh: Hans Retze 975) ODS: Ordbog over det danske Sprog I-XXVIII København: Gydenda Oresnk Janez 986:>>The Obgatorum of Unemphatc Pronoun Subjects n Ger anc Languag s«foogja, Knjga 4 Zagreb Tryknngen af denne afhandng er bekostet af Magart Marcus Lorenzens Legat