Input fra Brainstormers d. 5/

Transkript

1 Input fra Brainstormers d. 5/ Tema 1 Elevinddragelse og forældresamarbejde Emilie, Kulsbjerg Rasmus Birdhouse Tobias Birdhouse Frederik, Kulsbjerg Kevin, Gåsetårnskole Sebastian, Gåsetårnskole Viktor, Præstø Skole Helle, Præstø Skole Praksis nu Elevinddragelse 1. Hvordan bliver eleverne inddraget i skolen i dag? Elevrådet er der, men har ikke så meget indflydelse. Man har indflydelse: vi har lige været med til at åbne for mulighed for at forlade skolen i pausen. Indvielse af mountainbikebane. Opsparring ift hærværk Skolebestyrelsen Ungdomssrådet: målgruppe: årige & samarbejder med kommunalbestyrelsen, men alle er velkomne til at deltage. Ungdomsskolen Ideer: Større information til elevrådet Birdhouse: ungdomshus direkte demokrati alle er velkomne Fx: Med inspiration og ideer i planlægningsfasen af undervisningsforløb? Enkelte, konkrete valg i enkelte timer, vikarer kan give valg, lærerne kunne godt lære at være mindre autoritære, emneuger kan give indflydelse på uv-forløb. Linjemodellen giver mulighed for valg - I undervisningssituationer i forhold til jeres egen læring Som medansvarlige for bl.a. feedback og evaluering I forhold til generelle ønsker til skolens organisering (gennem elevrådet) Stil jer op og bliv hørt. Meld jer til DSE s arrangementer 1

2 2. Hvilke styrker og fordele er der ved den måde, som eleverne inddrages på nu? Der skal være et elevråd på en skole, mere indflydelse til elevrådet. Være med til at lave regler som gælder for eleverne. 3. Hvilke svagheder er der ved den måde, som eleverne inddrages på nu? 4. Bliver der lyttet og taget hensyn til jeres input? Ja. Forældre samarbejde Forældresamarbejde 1. Hvordan inddrages forældrene i jeres skolegang. Klasseforældreråd, skolebestyrelsen, 2. Hvordan understøtter forældrene bedst elevernes læring og udvikling? Forældrebank, legegrupper, bruge forældrene som talerør, lokalrådet, forældre kan godt bakke op 3. Hvilke styrker er der ved forældre samarbejdet, som det er nu? 4. Hvilke svagheder er der? Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand 1. Forestil jer, at elever og forældre om 3 år inddrages på en ny og bedre måde i skolehverdagen. I skal ikke lade jer begrænse af nuværende strukturer og rammer, men tænke kreativt og innovativt: Hvordan ser skolehverdagen ud? Langt mere it, det er hurtigere end en bog. Eleverne bestemmer over pauserne: inde og udeordning Indflydelse på hvordan man sidder, man skal have bevægelse i løbet af undervisningen. Børne-ungdomshus ved hver skole med demokrati for børn og unge. Prøveform B hvor man selv beslutter hvilket emne, man vil op i. Mere indflydelse på alt. Et skoleråd bestående af elever, lærere, pædagoger. Forældrerådet er fint 2

3 Tema 2 - Udskoling UDSKOLING Elevernes muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen er afhængige af en udskoling, der motiverer eleverne til at lære mere og sikrer, at de har faglige forudsætninger for at lære mere. Praksis nu 1. Hvordan arbejdes der med udskolingslinjer på jeres skole? Kom bl.a. ind på: Hvilke linjer der tilbydes. Præstø Science, udeliv, dramus, kultur smfund og sprog, Svend Gønge. Stor forvirring om linjer, 7. klasse.7klasse har international og naturvidenskabelig. Man sagde, at der blev lavet nye klasser, men det blev ikke til noget.lidt forvirrende. Kun 2 timer om ugen, 8 årgang er vist ikke blevet til noget, Præstø er også kun to timer om ugen. De har både valgfag og linjefag. Man skulle slå det sammen. Kulsbjerg Skole. 3 timers linje om ugen på 8. årgang. Ikke valgt klasser efter det på 8. årgang, men det har 7. klasse gjort, de har 4 timer om ugen.sport og udeliv, videnskab og verden,sprog og kultur. / 7 har desuden sprog og kultur dansk og engelsk Møn skole : Gåsetårn skolen. International, innovation og idræt / bevægelse Vi kunne godt tænke os. K. Vi går til linje efter frokost. Det er som et valgfag. Der mangler noget kreativt. Gerne ind i normalundervisningen. Præstø. Vi har 2 timer valghold og to timer linjefag. Det kunne man lave om til 4 linjetimer om ugen.fysik, sprog, kultur science, kreativ Noget international og sprog ville være godt. Noget IT linje, Spørgsmålstegn ved linjeklasser og for linjehold. Iværksætteri : 20 elever har kørt noget. jeg ved ikke så meget om det. Hvordan eleverne inddrages i at udvikle undervisningen Hvordan der arbejdes med læringsmiljøet, for at gøre udskolingen bedre og mere motiverende. Hvordan der inddrages gæstelærere eller andre samarbejdsrelationer Andet 3

4 Hvad skal vi gøre mere af: Vi har haft nogle udenlandske praktikanter. Det har været godt Vi havde besøg af en lokalpolitiker. Det var godt. Jeg forstod det på en anden måde. Få folk udefra til at komme ind i skolen. Godt at komme på tur ud af skolen Vi dannede partier i forbindelse med kommunevalget. Vi har snakket budget. Vi mangler at skolen bliver mere konkret. Åben skole. Vi vil have mere ind udefra. Vekselvirkning mellem folk udefra og egne lærere. Jeg bliver mere engageret, hvis der kommer et produkt ud af det. Samarbejde med andre udefra er godt, jævnaldrende fra andre lande. Evt elever fra andre skole. 2. Hvilke styrker og gode oplevelser er der ved udskolingslinjerne, som de er nu? Det er godt, at det er som et linjefag og der ikke dannes klasser 3. Hvilke udfordringer/svagheder oplever I? Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand 1. Forestil jer, at der om 3 år er skabt en ny og bedre udskoling. I skal ikke lade jer begrænse, men tænke innovativt og kreativt, og prøve at komme med ideer til fx: Hvordan arbejder eleverne? Hvordan samarbejder de voksne i og omkring skolen for at give eleverne optimale vilkår (lærere, pædagoger, forældre, UU, idrætsforeninger, erhvervslivet m.m.) Hvordan inddrages eleverne i arbejdet? Hvordan fastholder eleverne fokus på deres læring? Hvordan arbejder I med at opstille mål for jeres egen læring og udvikling? Hvordan skabes der motiverende fællesskaber for alle? Andet? I de forskellige fag arbejder man med emner og produkter. De skal være forskellige. der skal også være forskellige arbejdsformer. IT skal være en stor del af undervisningen. Eleverne skal kunne finde ud af alt det, der stilles krav om det. Fokus på dette. Færre fag om dagen i længere tid, så man kan nå at fordybe sig. På vores skole er engelsk og tysk holddelt. 1, 2, 3. Det er godt med holddelingen i de fag. Det er en fordel, at undervisningen passer til niveau. På hold 2 kæmper man for at komme på hold 1 og på hold 1 kæmper man for at blive på hold 1. Mere holddannelse Udstyret er i orden Mere spændende og alternative fremlæggelser. Også praktiske. 4

5 Eleverne skal kunne komme med forslag og inputs til undervisningen. Eleverne bliver spurgt, inden den endelige planlægning. Løbende evalueringer er der både i forhold til emner, klasseundervisning og egen læring. Eleverne sætter selv mål sammen med læreren. Man kunne skrive breve til sig selv, hvor man skrev målene op. Man er klædt bedre til og mere sammenhæng mellem de krav der stilles i folkeskolen og i gymnasiet. Der er ikke så meget fokus på mellemgruppen. Der er en generel enighed om, at der skal tages mere udgangspunkt i den enkelte elev og faglig holddannelse er en god ide. Eleverne skal inddrages i planlægningen. Målsætning og evaluering på undervisning generelt og på den enkelte Elevernes indflydelse på hvilke linjer, der tilbydes. Linjerne skal være særlige hold forskellig fra grundklassen. Mener, at det er vigtigt, at man også møder andre. Holddannelse Besøg udefra og eleverne ud af skolen IT en større del af hverdagen Mere praktisk relateret uv konkret Tema 3 -Læring og evaluering Med fra Præstø skole: Adam, Tobias, Julie, Anna, Rebecca, Noah, Maiken, Eva Marie, Gustav, Viktor, Johanne. PRAKSIS NU 1. Spændende undervisningssituation: I retten I nykøbing,erhvervsuge, hvor vi bl.a. børnehave, hæren, ud af huset og andre lærere. Demokratiuge hvor politikere kom på besøg, emneuge med praksis. Temauger, alt andet end kopiark, rart at blive indraget, rart at få muligheden til at styre hvad der skal læres 2. Gode faglærere der er motiverede, det vi skal lære skal vi kunne forholde os til, emnerne kan jo godt komme til at vedrøre elever, hvis vi bliver inddraget og "ført" med, mere end en lærer i klassen og som bliver brugt, læreren skal IKKE kun snakke, der bliver talt om at det kun at tale 12 min. og så kan eleverne derefter være aktive, rigtig godt at arbejde med 5

6 elever fra andre lande, Evaluering. Fremlægger på forskellige måder, samtale, godt og skidt, opgaver kan godt være genopfriskende, læreren skal også evalueres så eleven kan få "gevinsten", 5. nogle elevplaner er gode og kan godt bruges fremadrettet, andre har slet ikke set deres elevplaner, godt med selvevaluering og derefter med læreren eller forældrene. 6. Timerne er bedst når der er lærerkræfter nok,og giver sig god tid, læreren skal kunne sit fag, men eleverne skal også kunnehjælpe hinanden,eleverne skal undervise hinanden, 7. Feedback. Læreren skal give den, det er godt med udtalelser da de måske kan sige mere, men tal er også præcise, også godt med mundtlig feedback, breve fra klassen 8. Evt. videoer, samtaler, standpkt. rart med positiv opmærksomhed, -jeg ved du kan mere video, showbie, film, Fremtidig skolegang-ønsketilstand Skoledagen: Skoledagen kan godt være fra men der skal foregå noget forskelligt, andre synes det er dårligt, da venner og fritidsaktiviteter så skal udgå p.g.a. for lidt tid, Gratis skolemad, ideen med lektiecafe er god men hvad med de elever der ikke har brug for det? Det er vigtigt at timerne bliver brugt rigtigt, rart at kunne forlade skole i skoletiden i udskolingen, kantinen skal være god så den bliver valgt fremfor "byen"! Hvordan bliver I undervist: Alle har Ipads, pc, alle skal have en taskebog så man ikke skal dele, koble praksis på teorien, eleverne gå til faglokaler-denne snak var spændende, da dette kunne give pænere lokalerklassetænkning er slut Hvad bliver I undervist i: Projektledelse, musik i overbygningen-alle skal kunne spille "noget", flere kreative fag for udskolingen Skrevet sammen af Tine Madelung Præstø skole

7 Tema 4 Den åbne skole DEN ÅBNE SKOLE Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omkringliggende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre foreninger. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund. Praksis nu Drøft hvordan I allerede i dag har erfaringer med Den åbne skole?. Kom f.eks. ind på: Hvordan I har haft undervisningsforløb og tilbud med andre instanser end folkeskolen? (Foreninger, erhvervsliv, kulturforeninger, andre) Hvad gik forløbet ud på? Hvilke styrker er der ved at arbejde på den måde? Hvilke svagheder er der ved at arbejde på den måde? Træner fra idrætsliv træner elever i skolehåndbold, volleyball, badminton, Besøg på Filmfabrikken i 7. Klasse Fransk artist hos franskholdet Gårdbesøg i nærområdet Flexuge, en uge med et tema Comenius projekter Waves skuespillere på besøg Global linie, læring i at præsentere sit lokalområde for hollændere Svagheder ved nutiden: Manglende kreativitet Styrker ved nutiden: 7 At der er en fritid

8 Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand Forestil jer, at I om 3 år har skabt en helt ny åben skole, som inddrager en masse forskellige aktører i skoledagen. I må gerne tænke kreativt, innovativt og helt ud af boksen. Hvad er der i jeres omgivelser, som kunne være en spændende del af jeres skoledag? Hvem kunne inviteres ind i skolen? Hvordan kunne skolen bevæge sig ud i samfundet? Om tre år: Godt for elever, der har svært ved at lære, der læres på forskellige måder Besøg hos slagteren, hvor man rører ved indre organer Lære om andre kulturer ved at besøge andre kulturer Stafet: løb og husk sætninger (kombinere forskellige fag) Individuel musikundervisning i skoletiden, kun hvis det er en del af musiktimen Experimentariet, Geocenter, virkeligheden ind i skolen, Den åbne skole kan også være åben for de andre skoler i kommunen It meget nemmere, hvis det startes allerede i de små klasser Friere IT regler, så eleverne selv kan vedligeholde. Det er alt for stift Bekymring: Hvad med de venner man har andre steder uden for skolen? Kan man stadig se dem? Hvad med fritidsarbejde, kan vi stadig det Hvem kan komme ind på skolen: 8 Perfomere: teater, musik,

9 Videnskabsmænd, det er autoriteter Fagfolk fra erhvervet: vi har været hjemme hos vores lærer og være med til at lave beregninger omkring materiale, rørlægning mm. Skovarbejdere, Noget mere praktik Sprogfag, nogen fra et andet land Inddrage nogle flere sanser i undervisningen Lokale politikere ifm kommunalvalg Det vigtigste vi har drøftet: Konkrete eksempler For og imod Samarbejde med skolerne Lukke andre ind Ud og se og opleve Den åbne skole har plads til alle Bytte klasse, skabe erfaringer Vi lukker dem ind, der har noget at byde på Det er ikke nok med en Elevrigsdag 9

10 Input fra Brainstormers d. 5/ Tema 5 - Motiverende læringsmiljøer Hele dagen sidder vi i det samme klasselokale. Kunne det lade sig gøre, at vi kunne skifte lokale i løbet af dagen. Farver på gange og i klasselokaler. Shine skolen op med glade farver. Vægge, hvor man skrive og tegne på. Et lokale (frirum) hvor der f.eks. kunne være en boksebold, hvor elever kunne afreagere når de var sure. Det handler om at være tryg. Introtur er en rigtig god ide. Det har skabt et godt miljø nu. Fællesrum for alle elever, hvor det er hyggeligt at være. Der kunne være forskellige aktiviteter. Alle skal kunne være trygge, og ingen af de store elever skal bestemme over de mindre elever. Mere synlighed fra de voksne. Især om vinteren, når mange elever er inde i frikvartererne. Der mangler flere fællesrum / skoletorv. Der skal også være mulighed for stille områder, hvor man kan slappe af og lade op til næste time. Skoledagen kan synes lang, når skoledagen slutter Kunne det lade sig gøre at korte f.eks. sommerferien af, og lade skoledagen blive kortere? Det kreative element skal indtænkes i undervisningen. Samarbejde med personer, forretninger, firmaer og foreninger udenfor skolen, så man kan se, hvordan tingene ser ud i virkeligheden. Undervisningen skal være virkelighedsnær. Hvordan ser det ud i virkeligheden udenfor skolen. Så giver spørgsmålet i undervisningen : Hvad skal vi bruge dette til? mere mening. Tage på virksomhedsbesøg eller få fagpersoner på besøg i skolen. Periode / tidspunkter, hvor alle tekniske hjælpemidler bliver lagt væk, så samtalen bliver væsentlig og vigtig. En gang i mellem savner vi papir at arbejde, og ikke udelukkende arbejde på ipad eller computer. Inklusionstanken kræver stor forståelse fra elevers side, men forældreopbakning og forældreforståelse er også utrolig vigtig, hvis inklusionen skal lykkes. 10

11 Tema 6 Den digitale skole IT I UNDERVISNINGEN Digitale læringsformer kan være med til at skabe varierede og differentierede undervisningsformer, der kan styrke motivation og læring hos alle elever. Derfor skal it i højere grad integreres i den daglige undervisning. Praksis nu: Hvordan indgår it i den daglige undervisning? Vi bruger det meget, må næsten altid arbejde på Ipad eller computer - søgning - skrive opgaver ind og sender det på intra - til opgave aflevering Bruger det til at lave præsentation - fremlæggelser Vi bruger det ikke så meget men en gang imellem - nogle gange låner vi (9. klasse) - Vi bruger it til stort set alt (Ipad) - Hvor tit bruger du dit eget it udstyr i skolen? Vi mangler skab til opbevaring men bruger mobilen til noter - lektie info - skype - Kan være et problem at man ikke ved om man skal bruge sit eget udstyr - Tror de fleste har deres eget udstyr og ville taget det med hvis det var. Hvilke styrker er der ved brugen af it? 11

12 Ipad - fordel at den ikke fylder så meget - ved skema ændring er det fedt man altid har sine ting - vi har kompendier - godt med ugeplan - og overblik og afleveringsmappe. Showbee er godt - det er nemmere - man kan aflevere når som helst. Beskeder, fil-deling m.m. - voice beskeder. Klasse skal Skype med en klasse fra Tyskland - Bruger facebook til klasse side - lektieduks på intra. 12 Hvilke ulemper er der ved brugen af it? Ipad Mangler ordentligt skrive og regne program - Kan være svært med netadgang - lærerne kan mangle noget viden. - Kan fare lidt vild (fumler) - mangler sikkerhed. mangler viden om programmer - elever og lærer bør bruge de samme programmer. Spiller for meget - urelevant for undervisning - forstyrre, fjerne fokus fra opgaven. Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand Forestil jer, at I om 3 år bruger it på en helt ny og bedre måde i skolen? En måde, som giver jer et større læringsudbytte, og som tager hensyn til jeres forskellige læringsforudsætninger og interesser. I må gerne tænke innovativt, kreativt og helt ud af boksen. Innovative stikord : Bogfri skole fra 6. klasse Flere videokammeraer nye hurtige computer hurtig netforbindelse Store elever viser IT for lærerne Elever er HOPS (ekspert elever der kan hjælpe andre) IT kurser til eleverne til udvikling af IT korps Elever og lærere på kursus sammen - Diktafoner så man er fri for at bruge mobilen Bøger på Ipads Smartboards i alle klasser med Apple tv så vi er fri for at fumle med ledninger.

13 Tema 7 Den fleksible skole Fase A: (Praksis nu) 1. Drøft, hvad forstår I ved "Den fleksible skole"?? - 2. Fordele - tid til fordybelse, tid til at lave det ordenligt. En ny uge hver uge, mere variation. Næsten ingen timer går tabt. Lærer får lov at undervise i det de er gode til, større arrangement, både elever og lærere. Hvis der er et emne det er helt ved siden af en elve behov, der kan man fordybe sig i et valgt emne. Pauserne er faste, dog er der ingen ringeklokke. Mulighed for B-menneske uger. 3. Ulemper - kan virke for ustrukturelt for elever der har diagnoser. (ADHD) Skiftende skoledagens ved dagens længde. Fritidsaktivtet. At elever ikke får kontrolleret sit skema. To lærere til et fag kan være en udfordring, også at alle kender elevernes stærke og svage punkter. At lærerne skal samarbejde mere om eleverne og have stor tillid til hinanden. Man bør tænke sig om de vil det eller om man skal kører det langsom ind Fase C: (Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand) 1. Forestil jer, at I om 3 år har skabt ny praksis for arbejdet med den fleksible skole. Hvad kendetegner jeres forståelse og praksis? Meget mere IT, ikke bøger, alt på en ex. ipad. Dog med meget mere praktiskundervisning. Tænker at det vil være som Fuglsangsskolense skema/undervisning. Mere sprog ind i de små klasser, er en rigtig god ide. Det vil gavne eleverne, også globalt. Skolerne har meget mere sammenarbejde med udlandet. 2. Hvordan ser jeres skole dag ud?? Hvad bør afvikles? Ikke en lærer, en klasse. Men et hold af lærer underviser en årgang i de fag, de skal have. Det bør i gangsættes nu. :-) Hvad kunne være det første skridt? De første skridt er taget, vi glæder os. :-) 13

14 Tema 8 Idræt, motion og bevægelse Input fra Brainstormers d. 5/ Idræt, motion og bevægelse hver dag På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, større og kontinuerlige aktiviteter fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold.. Praksis nu Drøft hvordan motion og bevægelse inddrages i jeres nuværende skolehverdag? Kom fx ind på: Hvilke muligheder har I for at være fysisk aktive i løbet af dagen? a. Basket og fodbold, fodboldbaner b. hal om vinteren, c. Tur om morgenen d. Multibane: forskellige boldting (klasserne på skift, nogen gange spilles der blandet på årgangene e. Idrætslinien træner til ½ maraton f. På 10. Kl. C. ingenting til alle elever her vores idrætslinje laver en masse ting. 14 Hvordan inddrages bevægelse i undervisningen?

15 Biologi: Ud og finde nogen blade b. NT går tit tur i skoven c. Engelsk CL + Lille kylling energizers og to runder i gården. Hvordan ser idrætstimerne ud? a. Emner i perioder: Fx basketball b. Friskole: En elev pr. uge laver en opvarmning Nogen får lov til at sidde og lave ingenting, hvis de ikke gider. d. Lærerens hobbyer bestemmer indhold i timen. Fx fodbold e. Elendige faciliteter Spredt deltagelse, nogen er med nogen er ikke med. g. Ingen vil stå frem h. Bange for nedladenhed Der er også gode klasser, hvor det bare er fedt at dyrke idræt. j. Eleverne bliver blandet for lidt, læreren skal måske blande sig mere under holddannelse k. Stemning bliver bedre efterhånden Hvilke styrker er der ved at inddrage bevægelse i undervisningen? o Vi får snakket lidt, får lavet opgaven alligevel o Det er ok med større portioner bevægelse det behøver ikke at være en del af hver enkelt time. o Motion er ikke lige med idræt 15

16 Hvad er det gode ved idrætstimerne i dag? o Sjovt for det meste Godt at man må lave noget andet, hvis man fx har brug for at lave noget for sig selv. o Rytmisk er sjovt, også for drenge fordi man griner. o Kidsvolley Godt, når man griner og har det sjovt, imens man er sammen med klassen. God til at ryste klassen sammen, når man har det sjovt sammen. Det sociale er vigtigt. o Tillidsøvelser og samarbejdsøvelser er gode. Hvilke ulemper er der ved idrætstimerne i dag? o Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand Til næste skoleår skal alle elever som minimum bevæge sig 45 minutter om dagen (i gennemsnit). Prøv at komme med at nogle gode ideer til, hvordan bevægelsen kan inddrages i hverdagen, så den opleves meningsfuld og motiverende. I må gerne være kreative, og tænke helt ud af boksen. De fleste bevæger sig, hvis de er i de omgivelser, som opmuntrer til det.--> Bevægelses-inspirerende skole Noget, som alle kan være med til. Social fokus, Klassetrivsel i fokus Ikke faste minuttal mere spontan ved behov energizers og andre små øvelser. 45 i alt. Aktivitetskasser i hver klasse: Bolde, sjippetove m.m. 16

17 Bevægelsesvenligt areal i gården, klatrebane, klatrevæg, Bevægelse i klasserne: Gynger, store bolde, jongleringsting. Trampolin Kæmpe- rundt om bordet bord.. Udendørsbordtennis. Ostebane Løberuter i skolen, Bruge sfo tingene i skolegården: et-hjulede cykler m.m. Andet: Indendørsaktiviteter til alle årgange om vinteren. Temauger i fx akrobatik eller parcour.. 17

18 Tema 9 Faglig fordybelse og lektiehjælp Lektiehjælp og faglig fordybelse Den nye, længere og varierede skoledag giver ekstra tid til faglig fordybelse, hvor alle elever får faglige udfordringer eller hjælp i løbet af skoledagen. Den faglige fordybelse og lektiehjælpen skal målrettes både de fagligt stærke og de mindre fagligt stærke elever, så alle lærer mere. Praksis nu 1. Drøft: Hvad forstår I ved faglig fordybelse? Emneuger, projekter. At kunne arbejde sammen med andre, både tværfagligt og på tværs af klasser og årgange. 2. Beskriv kort for hinanden hvordan I allerede i dag arbejder med faglig fordybelse/lektiecafe/udviklingstimer på jeres skoler. 3. Hvilke styrker er der ved lektiecafeer? Man burde have fri, når man har fri, men det er ofte ikke tilfældet. Der er stadig lektier man ikke når engang imellem.( Ingen positive tilkendegivelser i gruppen) 4. Hvilke ulemper er der i lektiecafeer? Hjælp fra lærere man ikke kender, og som ikke altid kender til det emne man arbejder med (emneuger), læreren kan ikke altid hjælpe med f.eks tysk eller matematik, Larm, manglende steder på skolen, hvor man kan sidde i ro og i små grupper, træthed når lektiecafeen ligger sidst på dagen. Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand 1. Forestil jer, at I om 3 år har skabt en hel ny måde at arbejde med faglige fordybelse og lektiehjælp i alle fag. En måde som tager hensyn til elevernes læringsstile og -forudsætninger. I må gerne tænke kreativt, innovativt og helt ud af boksen. Hvordan opnås faglig fordybelse i løbet af skoledagen? Emneuger og projekter på tværs af årgange og klasser, niveauinddelt, så man tilgodeser alles evner ift hvordan man lærer bedst. Hvilken slags faglig fordybelse har eleverne behov for? Det er individuelt nogle har måske behov for matematik fordybelse. Hvilken form har lektiecafeen? Lektiecafeen er mange cafeer i løbet af ugen. Vi synes, at faglektiecafeer, som man har på gymnasiet, også skulle eksistere i folkeskolen. Så kunne man gå til de cafeer, hvor man havde brug for hjælp, og være sikker på, at læreren der, kan hjælpe. 18