Input fra Brainstormers d. 5/

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Input fra Brainstormers d. 5/12 2013"

Transkript

1 Input fra Brainstormers d. 5/ Tema 1 Elevinddragelse og forældresamarbejde Emilie, Kulsbjerg Rasmus Birdhouse Tobias Birdhouse Frederik, Kulsbjerg Kevin, Gåsetårnskole Sebastian, Gåsetårnskole Viktor, Præstø Skole Helle, Præstø Skole Praksis nu Elevinddragelse 1. Hvordan bliver eleverne inddraget i skolen i dag? Elevrådet er der, men har ikke så meget indflydelse. Man har indflydelse: vi har lige været med til at åbne for mulighed for at forlade skolen i pausen. Indvielse af mountainbikebane. Opsparring ift hærværk Skolebestyrelsen Ungdomssrådet: målgruppe: årige & samarbejder med kommunalbestyrelsen, men alle er velkomne til at deltage. Ungdomsskolen Ideer: Større information til elevrådet Birdhouse: ungdomshus direkte demokrati alle er velkomne Fx: Med inspiration og ideer i planlægningsfasen af undervisningsforløb? Enkelte, konkrete valg i enkelte timer, vikarer kan give valg, lærerne kunne godt lære at være mindre autoritære, emneuger kan give indflydelse på uv-forløb. Linjemodellen giver mulighed for valg - I undervisningssituationer i forhold til jeres egen læring Som medansvarlige for bl.a. feedback og evaluering I forhold til generelle ønsker til skolens organisering (gennem elevrådet) Stil jer op og bliv hørt. Meld jer til DSE s arrangementer 1

2 2. Hvilke styrker og fordele er der ved den måde, som eleverne inddrages på nu? Der skal være et elevråd på en skole, mere indflydelse til elevrådet. Være med til at lave regler som gælder for eleverne. 3. Hvilke svagheder er der ved den måde, som eleverne inddrages på nu? 4. Bliver der lyttet og taget hensyn til jeres input? Ja. Forældre samarbejde Forældresamarbejde 1. Hvordan inddrages forældrene i jeres skolegang. Klasseforældreråd, skolebestyrelsen, 2. Hvordan understøtter forældrene bedst elevernes læring og udvikling? Forældrebank, legegrupper, bruge forældrene som talerør, lokalrådet, forældre kan godt bakke op 3. Hvilke styrker er der ved forældre samarbejdet, som det er nu? 4. Hvilke svagheder er der? Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand 1. Forestil jer, at elever og forældre om 3 år inddrages på en ny og bedre måde i skolehverdagen. I skal ikke lade jer begrænse af nuværende strukturer og rammer, men tænke kreativt og innovativt: Hvordan ser skolehverdagen ud? Langt mere it, det er hurtigere end en bog. Eleverne bestemmer over pauserne: inde og udeordning Indflydelse på hvordan man sidder, man skal have bevægelse i løbet af undervisningen. Børne-ungdomshus ved hver skole med demokrati for børn og unge. Prøveform B hvor man selv beslutter hvilket emne, man vil op i. Mere indflydelse på alt. Et skoleråd bestående af elever, lærere, pædagoger. Forældrerådet er fint 2

3 Tema 2 - Udskoling UDSKOLING Elevernes muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen er afhængige af en udskoling, der motiverer eleverne til at lære mere og sikrer, at de har faglige forudsætninger for at lære mere. Praksis nu 1. Hvordan arbejdes der med udskolingslinjer på jeres skole? Kom bl.a. ind på: Hvilke linjer der tilbydes. Præstø Science, udeliv, dramus, kultur smfund og sprog, Svend Gønge. Stor forvirring om linjer, 7. klasse.7klasse har international og naturvidenskabelig. Man sagde, at der blev lavet nye klasser, men det blev ikke til noget.lidt forvirrende. Kun 2 timer om ugen, 8 årgang er vist ikke blevet til noget, Præstø er også kun to timer om ugen. De har både valgfag og linjefag. Man skulle slå det sammen. Kulsbjerg Skole. 3 timers linje om ugen på 8. årgang. Ikke valgt klasser efter det på 8. årgang, men det har 7. klasse gjort, de har 4 timer om ugen.sport og udeliv, videnskab og verden,sprog og kultur. / 7 har desuden sprog og kultur dansk og engelsk Møn skole : Gåsetårn skolen. International, innovation og idræt / bevægelse Vi kunne godt tænke os. K. Vi går til linje efter frokost. Det er som et valgfag. Der mangler noget kreativt. Gerne ind i normalundervisningen. Præstø. Vi har 2 timer valghold og to timer linjefag. Det kunne man lave om til 4 linjetimer om ugen.fysik, sprog, kultur science, kreativ Noget international og sprog ville være godt. Noget IT linje, Spørgsmålstegn ved linjeklasser og for linjehold. Iværksætteri : 20 elever har kørt noget. jeg ved ikke så meget om det. Hvordan eleverne inddrages i at udvikle undervisningen Hvordan der arbejdes med læringsmiljøet, for at gøre udskolingen bedre og mere motiverende. Hvordan der inddrages gæstelærere eller andre samarbejdsrelationer Andet 3

4 Hvad skal vi gøre mere af: Vi har haft nogle udenlandske praktikanter. Det har været godt Vi havde besøg af en lokalpolitiker. Det var godt. Jeg forstod det på en anden måde. Få folk udefra til at komme ind i skolen. Godt at komme på tur ud af skolen Vi dannede partier i forbindelse med kommunevalget. Vi har snakket budget. Vi mangler at skolen bliver mere konkret. Åben skole. Vi vil have mere ind udefra. Vekselvirkning mellem folk udefra og egne lærere. Jeg bliver mere engageret, hvis der kommer et produkt ud af det. Samarbejde med andre udefra er godt, jævnaldrende fra andre lande. Evt elever fra andre skole. 2. Hvilke styrker og gode oplevelser er der ved udskolingslinjerne, som de er nu? Det er godt, at det er som et linjefag og der ikke dannes klasser 3. Hvilke udfordringer/svagheder oplever I? Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand 1. Forestil jer, at der om 3 år er skabt en ny og bedre udskoling. I skal ikke lade jer begrænse, men tænke innovativt og kreativt, og prøve at komme med ideer til fx: Hvordan arbejder eleverne? Hvordan samarbejder de voksne i og omkring skolen for at give eleverne optimale vilkår (lærere, pædagoger, forældre, UU, idrætsforeninger, erhvervslivet m.m.) Hvordan inddrages eleverne i arbejdet? Hvordan fastholder eleverne fokus på deres læring? Hvordan arbejder I med at opstille mål for jeres egen læring og udvikling? Hvordan skabes der motiverende fællesskaber for alle? Andet? I de forskellige fag arbejder man med emner og produkter. De skal være forskellige. der skal også være forskellige arbejdsformer. IT skal være en stor del af undervisningen. Eleverne skal kunne finde ud af alt det, der stilles krav om det. Fokus på dette. Færre fag om dagen i længere tid, så man kan nå at fordybe sig. På vores skole er engelsk og tysk holddelt. 1, 2, 3. Det er godt med holddelingen i de fag. Det er en fordel, at undervisningen passer til niveau. På hold 2 kæmper man for at komme på hold 1 og på hold 1 kæmper man for at blive på hold 1. Mere holddannelse Udstyret er i orden Mere spændende og alternative fremlæggelser. Også praktiske. 4

5 Eleverne skal kunne komme med forslag og inputs til undervisningen. Eleverne bliver spurgt, inden den endelige planlægning. Løbende evalueringer er der både i forhold til emner, klasseundervisning og egen læring. Eleverne sætter selv mål sammen med læreren. Man kunne skrive breve til sig selv, hvor man skrev målene op. Man er klædt bedre til og mere sammenhæng mellem de krav der stilles i folkeskolen og i gymnasiet. Der er ikke så meget fokus på mellemgruppen. Der er en generel enighed om, at der skal tages mere udgangspunkt i den enkelte elev og faglig holddannelse er en god ide. Eleverne skal inddrages i planlægningen. Målsætning og evaluering på undervisning generelt og på den enkelte Elevernes indflydelse på hvilke linjer, der tilbydes. Linjerne skal være særlige hold forskellig fra grundklassen. Mener, at det er vigtigt, at man også møder andre. Holddannelse Besøg udefra og eleverne ud af skolen IT en større del af hverdagen Mere praktisk relateret uv konkret Tema 3 -Læring og evaluering Med fra Præstø skole: Adam, Tobias, Julie, Anna, Rebecca, Noah, Maiken, Eva Marie, Gustav, Viktor, Johanne. PRAKSIS NU 1. Spændende undervisningssituation: I retten I nykøbing,erhvervsuge, hvor vi bl.a. børnehave, hæren, ud af huset og andre lærere. Demokratiuge hvor politikere kom på besøg, emneuge med praksis. Temauger, alt andet end kopiark, rart at blive indraget, rart at få muligheden til at styre hvad der skal læres 2. Gode faglærere der er motiverede, det vi skal lære skal vi kunne forholde os til, emnerne kan jo godt komme til at vedrøre elever, hvis vi bliver inddraget og "ført" med, mere end en lærer i klassen og som bliver brugt, læreren skal IKKE kun snakke, der bliver talt om at det kun at tale 12 min. og så kan eleverne derefter være aktive, rigtig godt at arbejde med 5

6 elever fra andre lande, Evaluering. Fremlægger på forskellige måder, samtale, godt og skidt, opgaver kan godt være genopfriskende, læreren skal også evalueres så eleven kan få "gevinsten", 5. nogle elevplaner er gode og kan godt bruges fremadrettet, andre har slet ikke set deres elevplaner, godt med selvevaluering og derefter med læreren eller forældrene. 6. Timerne er bedst når der er lærerkræfter nok,og giver sig god tid, læreren skal kunne sit fag, men eleverne skal også kunnehjælpe hinanden,eleverne skal undervise hinanden, 7. Feedback. Læreren skal give den, det er godt med udtalelser da de måske kan sige mere, men tal er også præcise, også godt med mundtlig feedback, breve fra klassen 8. Evt. videoer, samtaler, standpkt. rart med positiv opmærksomhed, -jeg ved du kan mere video, showbie, film, Fremtidig skolegang-ønsketilstand Skoledagen: Skoledagen kan godt være fra men der skal foregå noget forskelligt, andre synes det er dårligt, da venner og fritidsaktiviteter så skal udgå p.g.a. for lidt tid, Gratis skolemad, ideen med lektiecafe er god men hvad med de elever der ikke har brug for det? Det er vigtigt at timerne bliver brugt rigtigt, rart at kunne forlade skole i skoletiden i udskolingen, kantinen skal være god så den bliver valgt fremfor "byen"! Hvordan bliver I undervist: Alle har Ipads, pc, alle skal have en taskebog så man ikke skal dele, koble praksis på teorien, eleverne gå til faglokaler-denne snak var spændende, da dette kunne give pænere lokalerklassetænkning er slut Hvad bliver I undervist i: Projektledelse, musik i overbygningen-alle skal kunne spille "noget", flere kreative fag for udskolingen Skrevet sammen af Tine Madelung Præstø skole

7 Tema 4 Den åbne skole DEN ÅBNE SKOLE Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omkringliggende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre foreninger. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund. Praksis nu Drøft hvordan I allerede i dag har erfaringer med Den åbne skole?. Kom f.eks. ind på: Hvordan I har haft undervisningsforløb og tilbud med andre instanser end folkeskolen? (Foreninger, erhvervsliv, kulturforeninger, andre) Hvad gik forløbet ud på? Hvilke styrker er der ved at arbejde på den måde? Hvilke svagheder er der ved at arbejde på den måde? Træner fra idrætsliv træner elever i skolehåndbold, volleyball, badminton, Besøg på Filmfabrikken i 7. Klasse Fransk artist hos franskholdet Gårdbesøg i nærområdet Flexuge, en uge med et tema Comenius projekter Waves skuespillere på besøg Global linie, læring i at præsentere sit lokalområde for hollændere Svagheder ved nutiden: Manglende kreativitet Styrker ved nutiden: 7 At der er en fritid

8 Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand Forestil jer, at I om 3 år har skabt en helt ny åben skole, som inddrager en masse forskellige aktører i skoledagen. I må gerne tænke kreativt, innovativt og helt ud af boksen. Hvad er der i jeres omgivelser, som kunne være en spændende del af jeres skoledag? Hvem kunne inviteres ind i skolen? Hvordan kunne skolen bevæge sig ud i samfundet? Om tre år: Godt for elever, der har svært ved at lære, der læres på forskellige måder Besøg hos slagteren, hvor man rører ved indre organer Lære om andre kulturer ved at besøge andre kulturer Stafet: løb og husk sætninger (kombinere forskellige fag) Individuel musikundervisning i skoletiden, kun hvis det er en del af musiktimen Experimentariet, Geocenter, virkeligheden ind i skolen, Den åbne skole kan også være åben for de andre skoler i kommunen It meget nemmere, hvis det startes allerede i de små klasser Friere IT regler, så eleverne selv kan vedligeholde. Det er alt for stift Bekymring: Hvad med de venner man har andre steder uden for skolen? Kan man stadig se dem? Hvad med fritidsarbejde, kan vi stadig det Hvem kan komme ind på skolen: 8 Perfomere: teater, musik,

9 Videnskabsmænd, det er autoriteter Fagfolk fra erhvervet: vi har været hjemme hos vores lærer og være med til at lave beregninger omkring materiale, rørlægning mm. Skovarbejdere, Noget mere praktik Sprogfag, nogen fra et andet land Inddrage nogle flere sanser i undervisningen Lokale politikere ifm kommunalvalg Det vigtigste vi har drøftet: Konkrete eksempler For og imod Samarbejde med skolerne Lukke andre ind Ud og se og opleve Den åbne skole har plads til alle Bytte klasse, skabe erfaringer Vi lukker dem ind, der har noget at byde på Det er ikke nok med en Elevrigsdag 9

10 Input fra Brainstormers d. 5/ Tema 5 - Motiverende læringsmiljøer Hele dagen sidder vi i det samme klasselokale. Kunne det lade sig gøre, at vi kunne skifte lokale i løbet af dagen. Farver på gange og i klasselokaler. Shine skolen op med glade farver. Vægge, hvor man skrive og tegne på. Et lokale (frirum) hvor der f.eks. kunne være en boksebold, hvor elever kunne afreagere når de var sure. Det handler om at være tryg. Introtur er en rigtig god ide. Det har skabt et godt miljø nu. Fællesrum for alle elever, hvor det er hyggeligt at være. Der kunne være forskellige aktiviteter. Alle skal kunne være trygge, og ingen af de store elever skal bestemme over de mindre elever. Mere synlighed fra de voksne. Især om vinteren, når mange elever er inde i frikvartererne. Der mangler flere fællesrum / skoletorv. Der skal også være mulighed for stille områder, hvor man kan slappe af og lade op til næste time. Skoledagen kan synes lang, når skoledagen slutter Kunne det lade sig gøre at korte f.eks. sommerferien af, og lade skoledagen blive kortere? Det kreative element skal indtænkes i undervisningen. Samarbejde med personer, forretninger, firmaer og foreninger udenfor skolen, så man kan se, hvordan tingene ser ud i virkeligheden. Undervisningen skal være virkelighedsnær. Hvordan ser det ud i virkeligheden udenfor skolen. Så giver spørgsmålet i undervisningen : Hvad skal vi bruge dette til? mere mening. Tage på virksomhedsbesøg eller få fagpersoner på besøg i skolen. Periode / tidspunkter, hvor alle tekniske hjælpemidler bliver lagt væk, så samtalen bliver væsentlig og vigtig. En gang i mellem savner vi papir at arbejde, og ikke udelukkende arbejde på ipad eller computer. Inklusionstanken kræver stor forståelse fra elevers side, men forældreopbakning og forældreforståelse er også utrolig vigtig, hvis inklusionen skal lykkes. 10

11 Tema 6 Den digitale skole IT I UNDERVISNINGEN Digitale læringsformer kan være med til at skabe varierede og differentierede undervisningsformer, der kan styrke motivation og læring hos alle elever. Derfor skal it i højere grad integreres i den daglige undervisning. Praksis nu: Hvordan indgår it i den daglige undervisning? Vi bruger det meget, må næsten altid arbejde på Ipad eller computer - søgning - skrive opgaver ind og sender det på intra - til opgave aflevering Bruger det til at lave præsentation - fremlæggelser Vi bruger det ikke så meget men en gang imellem - nogle gange låner vi (9. klasse) - Vi bruger it til stort set alt (Ipad) - Hvor tit bruger du dit eget it udstyr i skolen? Vi mangler skab til opbevaring men bruger mobilen til noter - lektie info - skype - Kan være et problem at man ikke ved om man skal bruge sit eget udstyr - Tror de fleste har deres eget udstyr og ville taget det med hvis det var. Hvilke styrker er der ved brugen af it? 11

12 Ipad - fordel at den ikke fylder så meget - ved skema ændring er det fedt man altid har sine ting - vi har kompendier - godt med ugeplan - og overblik og afleveringsmappe. Showbee er godt - det er nemmere - man kan aflevere når som helst. Beskeder, fil-deling m.m. - voice beskeder. Klasse skal Skype med en klasse fra Tyskland - Bruger facebook til klasse side - lektieduks på intra. 12 Hvilke ulemper er der ved brugen af it? Ipad Mangler ordentligt skrive og regne program - Kan være svært med netadgang - lærerne kan mangle noget viden. - Kan fare lidt vild (fumler) - mangler sikkerhed. mangler viden om programmer - elever og lærer bør bruge de samme programmer. Spiller for meget - urelevant for undervisning - forstyrre, fjerne fokus fra opgaven. Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand Forestil jer, at I om 3 år bruger it på en helt ny og bedre måde i skolen? En måde, som giver jer et større læringsudbytte, og som tager hensyn til jeres forskellige læringsforudsætninger og interesser. I må gerne tænke innovativt, kreativt og helt ud af boksen. Innovative stikord : Bogfri skole fra 6. klasse Flere videokammeraer nye hurtige computer hurtig netforbindelse Store elever viser IT for lærerne Elever er HOPS (ekspert elever der kan hjælpe andre) IT kurser til eleverne til udvikling af IT korps Elever og lærere på kursus sammen - Diktafoner så man er fri for at bruge mobilen Bøger på Ipads Smartboards i alle klasser med Apple tv så vi er fri for at fumle med ledninger.

13 Tema 7 Den fleksible skole Fase A: (Praksis nu) 1. Drøft, hvad forstår I ved "Den fleksible skole"?? - 2. Fordele - tid til fordybelse, tid til at lave det ordenligt. En ny uge hver uge, mere variation. Næsten ingen timer går tabt. Lærer får lov at undervise i det de er gode til, større arrangement, både elever og lærere. Hvis der er et emne det er helt ved siden af en elve behov, der kan man fordybe sig i et valgt emne. Pauserne er faste, dog er der ingen ringeklokke. Mulighed for B-menneske uger. 3. Ulemper - kan virke for ustrukturelt for elever der har diagnoser. (ADHD) Skiftende skoledagens ved dagens længde. Fritidsaktivtet. At elever ikke får kontrolleret sit skema. To lærere til et fag kan være en udfordring, også at alle kender elevernes stærke og svage punkter. At lærerne skal samarbejde mere om eleverne og have stor tillid til hinanden. Man bør tænke sig om de vil det eller om man skal kører det langsom ind Fase C: (Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand) 1. Forestil jer, at I om 3 år har skabt ny praksis for arbejdet med den fleksible skole. Hvad kendetegner jeres forståelse og praksis? Meget mere IT, ikke bøger, alt på en ex. ipad. Dog med meget mere praktiskundervisning. Tænker at det vil være som Fuglsangsskolense skema/undervisning. Mere sprog ind i de små klasser, er en rigtig god ide. Det vil gavne eleverne, også globalt. Skolerne har meget mere sammenarbejde med udlandet. 2. Hvordan ser jeres skole dag ud?? Hvad bør afvikles? Ikke en lærer, en klasse. Men et hold af lærer underviser en årgang i de fag, de skal have. Det bør i gangsættes nu. :-) Hvad kunne være det første skridt? De første skridt er taget, vi glæder os. :-) 13

14 Tema 8 Idræt, motion og bevægelse Input fra Brainstormers d. 5/ Idræt, motion og bevægelse hver dag På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, større og kontinuerlige aktiviteter fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold.. Praksis nu Drøft hvordan motion og bevægelse inddrages i jeres nuværende skolehverdag? Kom fx ind på: Hvilke muligheder har I for at være fysisk aktive i løbet af dagen? a. Basket og fodbold, fodboldbaner b. hal om vinteren, c. Tur om morgenen d. Multibane: forskellige boldting (klasserne på skift, nogen gange spilles der blandet på årgangene e. Idrætslinien træner til ½ maraton f. På 10. Kl. C. ingenting til alle elever her vores idrætslinje laver en masse ting. 14 Hvordan inddrages bevægelse i undervisningen?

15 Biologi: Ud og finde nogen blade b. NT går tit tur i skoven c. Engelsk CL + Lille kylling energizers og to runder i gården. Hvordan ser idrætstimerne ud? a. Emner i perioder: Fx basketball b. Friskole: En elev pr. uge laver en opvarmning Nogen får lov til at sidde og lave ingenting, hvis de ikke gider. d. Lærerens hobbyer bestemmer indhold i timen. Fx fodbold e. Elendige faciliteter Spredt deltagelse, nogen er med nogen er ikke med. g. Ingen vil stå frem h. Bange for nedladenhed Der er også gode klasser, hvor det bare er fedt at dyrke idræt. j. Eleverne bliver blandet for lidt, læreren skal måske blande sig mere under holddannelse k. Stemning bliver bedre efterhånden Hvilke styrker er der ved at inddrage bevægelse i undervisningen? o Vi får snakket lidt, får lavet opgaven alligevel o Det er ok med større portioner bevægelse det behøver ikke at være en del af hver enkelt time. o Motion er ikke lige med idræt 15

16 Hvad er det gode ved idrætstimerne i dag? o Sjovt for det meste Godt at man må lave noget andet, hvis man fx har brug for at lave noget for sig selv. o Rytmisk er sjovt, også for drenge fordi man griner. o Kidsvolley Godt, når man griner og har det sjovt, imens man er sammen med klassen. God til at ryste klassen sammen, når man har det sjovt sammen. Det sociale er vigtigt. o Tillidsøvelser og samarbejdsøvelser er gode. Hvilke ulemper er der ved idrætstimerne i dag? o Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand Til næste skoleår skal alle elever som minimum bevæge sig 45 minutter om dagen (i gennemsnit). Prøv at komme med at nogle gode ideer til, hvordan bevægelsen kan inddrages i hverdagen, så den opleves meningsfuld og motiverende. I må gerne være kreative, og tænke helt ud af boksen. De fleste bevæger sig, hvis de er i de omgivelser, som opmuntrer til det.--> Bevægelses-inspirerende skole Noget, som alle kan være med til. Social fokus, Klassetrivsel i fokus Ikke faste minuttal mere spontan ved behov energizers og andre små øvelser. 45 i alt. Aktivitetskasser i hver klasse: Bolde, sjippetove m.m. 16

17 Bevægelsesvenligt areal i gården, klatrebane, klatrevæg, Bevægelse i klasserne: Gynger, store bolde, jongleringsting. Trampolin Kæmpe- rundt om bordet bord.. Udendørsbordtennis. Ostebane Løberuter i skolen, Bruge sfo tingene i skolegården: et-hjulede cykler m.m. Andet: Indendørsaktiviteter til alle årgange om vinteren. Temauger i fx akrobatik eller parcour.. 17

18 Tema 9 Faglig fordybelse og lektiehjælp Lektiehjælp og faglig fordybelse Den nye, længere og varierede skoledag giver ekstra tid til faglig fordybelse, hvor alle elever får faglige udfordringer eller hjælp i løbet af skoledagen. Den faglige fordybelse og lektiehjælpen skal målrettes både de fagligt stærke og de mindre fagligt stærke elever, så alle lærer mere. Praksis nu 1. Drøft: Hvad forstår I ved faglig fordybelse? Emneuger, projekter. At kunne arbejde sammen med andre, både tværfagligt og på tværs af klasser og årgange. 2. Beskriv kort for hinanden hvordan I allerede i dag arbejder med faglig fordybelse/lektiecafe/udviklingstimer på jeres skoler. 3. Hvilke styrker er der ved lektiecafeer? Man burde have fri, når man har fri, men det er ofte ikke tilfældet. Der er stadig lektier man ikke når engang imellem.( Ingen positive tilkendegivelser i gruppen) 4. Hvilke ulemper er der i lektiecafeer? Hjælp fra lærere man ikke kender, og som ikke altid kender til det emne man arbejder med (emneuger), læreren kan ikke altid hjælpe med f.eks tysk eller matematik, Larm, manglende steder på skolen, hvor man kan sidde i ro og i små grupper, træthed når lektiecafeen ligger sidst på dagen. Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand 1. Forestil jer, at I om 3 år har skabt en hel ny måde at arbejde med faglige fordybelse og lektiehjælp i alle fag. En måde som tager hensyn til elevernes læringsstile og -forudsætninger. I må gerne tænke kreativt, innovativt og helt ud af boksen. Hvordan opnås faglig fordybelse i løbet af skoledagen? Emneuger og projekter på tværs af årgange og klasser, niveauinddelt, så man tilgodeser alles evner ift hvordan man lærer bedst. Hvilken slags faglig fordybelse har eleverne behov for? Det er individuelt nogle har måske behov for matematik fordybelse. Hvilken form har lektiecafeen? Lektiecafeen er mange cafeer i løbet af ugen. Vi synes, at faglektiecafeer, som man har på gymnasiet, også skulle eksistere i folkeskolen. Så kunne man gå til de cafeer, hvor man havde brug for hjælp, og være sikker på, at læreren der, kan hjælpe. 18

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Elevernes ønsker, Skolereform

Elevernes ønsker, Skolereform Elevernes ønsker, Skolereform Proces: De overordnede spørgsmål drøftet i de lokale elevråd og sidenhen Fælles Elevråd, d. 18-12-13: - Hvordan kan I lære bedst muligt? (På hvilken måde, hvilke steder, med

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Velkommen til den nye skoledag

Velkommen til den nye skoledag Velkommen til den nye skoledag Pjecen er udgivet af Københavns Kommune - Børne- og Ungdomsforvaltningen Grafisk formgivning: Gurli Nielsen - Børne- og Ungdomsforvaltningen, 1408-34 Foto: Colourbox og private

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Brainstormnoter fra Fælleselevrådets introdag den 22.10.14

Brainstormnoter fra Fælleselevrådets introdag den 22.10.14 Brainstormnoter fra Fælleselevrådets introdag den 22.10.14 Emne: Bevægelse i undervisningen I de små klasser kan man lave alfabet ved at klippe hvert bogstav og lave et personligt alfabet Hvem er jeg fx

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN ANDERLEDES SKOLEDAG En TEMAAVIS om FOLKESKOLEREFORMENS ELEMENTER - den nye skoledag med mere bevægelse og nye aktiviteter, nye samarbejdspartnere m.m. - og fortællinger

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Ejer Anna Højgaard Andersen (AA) Udløbsdato 20-05-10 16:00 1 Undervisningsmiljø på Helsingør Gymnasium Dette spørgeskema handler om det fysiske og det psykiske undervisningsmiljø.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole Information til forældre i Ballerup Kommune Folkeskolereformen vores fælles skole En fagligt stærk folkeskole med tid til variation og fordybelse 2 Kære forældre Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min)

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) Dagsorden 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) 2. Folkeskolereformen aftaleteksten. Hvad står der i Folkeskolereformen? 3. Folkeskolereformen på Lynge Skole. - Hvordan

Læs mere