Input fra Brainstormers d. 5/

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Input fra Brainstormers d. 5/12 2013"

Transkript

1 Input fra Brainstormers d. 5/ Tema 1 Elevinddragelse og forældresamarbejde Emilie, Kulsbjerg Rasmus Birdhouse Tobias Birdhouse Frederik, Kulsbjerg Kevin, Gåsetårnskole Sebastian, Gåsetårnskole Viktor, Præstø Skole Helle, Præstø Skole Praksis nu Elevinddragelse 1. Hvordan bliver eleverne inddraget i skolen i dag? Elevrådet er der, men har ikke så meget indflydelse. Man har indflydelse: vi har lige været med til at åbne for mulighed for at forlade skolen i pausen. Indvielse af mountainbikebane. Opsparring ift hærværk Skolebestyrelsen Ungdomssrådet: målgruppe: årige & samarbejder med kommunalbestyrelsen, men alle er velkomne til at deltage. Ungdomsskolen Ideer: Større information til elevrådet Birdhouse: ungdomshus direkte demokrati alle er velkomne Fx: Med inspiration og ideer i planlægningsfasen af undervisningsforløb? Enkelte, konkrete valg i enkelte timer, vikarer kan give valg, lærerne kunne godt lære at være mindre autoritære, emneuger kan give indflydelse på uv-forløb. Linjemodellen giver mulighed for valg - I undervisningssituationer i forhold til jeres egen læring Som medansvarlige for bl.a. feedback og evaluering I forhold til generelle ønsker til skolens organisering (gennem elevrådet) Stil jer op og bliv hørt. Meld jer til DSE s arrangementer 1

2 2. Hvilke styrker og fordele er der ved den måde, som eleverne inddrages på nu? Der skal være et elevråd på en skole, mere indflydelse til elevrådet. Være med til at lave regler som gælder for eleverne. 3. Hvilke svagheder er der ved den måde, som eleverne inddrages på nu? 4. Bliver der lyttet og taget hensyn til jeres input? Ja. Forældre samarbejde Forældresamarbejde 1. Hvordan inddrages forældrene i jeres skolegang. Klasseforældreråd, skolebestyrelsen, 2. Hvordan understøtter forældrene bedst elevernes læring og udvikling? Forældrebank, legegrupper, bruge forældrene som talerør, lokalrådet, forældre kan godt bakke op 3. Hvilke styrker er der ved forældre samarbejdet, som det er nu? 4. Hvilke svagheder er der? Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand 1. Forestil jer, at elever og forældre om 3 år inddrages på en ny og bedre måde i skolehverdagen. I skal ikke lade jer begrænse af nuværende strukturer og rammer, men tænke kreativt og innovativt: Hvordan ser skolehverdagen ud? Langt mere it, det er hurtigere end en bog. Eleverne bestemmer over pauserne: inde og udeordning Indflydelse på hvordan man sidder, man skal have bevægelse i løbet af undervisningen. Børne-ungdomshus ved hver skole med demokrati for børn og unge. Prøveform B hvor man selv beslutter hvilket emne, man vil op i. Mere indflydelse på alt. Et skoleråd bestående af elever, lærere, pædagoger. Forældrerådet er fint 2

3 Tema 2 - Udskoling UDSKOLING Elevernes muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen er afhængige af en udskoling, der motiverer eleverne til at lære mere og sikrer, at de har faglige forudsætninger for at lære mere. Praksis nu 1. Hvordan arbejdes der med udskolingslinjer på jeres skole? Kom bl.a. ind på: Hvilke linjer der tilbydes. Præstø Science, udeliv, dramus, kultur smfund og sprog, Svend Gønge. Stor forvirring om linjer, 7. klasse.7klasse har international og naturvidenskabelig. Man sagde, at der blev lavet nye klasser, men det blev ikke til noget.lidt forvirrende. Kun 2 timer om ugen, 8 årgang er vist ikke blevet til noget, Præstø er også kun to timer om ugen. De har både valgfag og linjefag. Man skulle slå det sammen. Kulsbjerg Skole. 3 timers linje om ugen på 8. årgang. Ikke valgt klasser efter det på 8. årgang, men det har 7. klasse gjort, de har 4 timer om ugen.sport og udeliv, videnskab og verden,sprog og kultur. / 7 har desuden sprog og kultur dansk og engelsk Møn skole : Gåsetårn skolen. International, innovation og idræt / bevægelse Vi kunne godt tænke os. K. Vi går til linje efter frokost. Det er som et valgfag. Der mangler noget kreativt. Gerne ind i normalundervisningen. Præstø. Vi har 2 timer valghold og to timer linjefag. Det kunne man lave om til 4 linjetimer om ugen.fysik, sprog, kultur science, kreativ Noget international og sprog ville være godt. Noget IT linje, Spørgsmålstegn ved linjeklasser og for linjehold. Iværksætteri : 20 elever har kørt noget. jeg ved ikke så meget om det. Hvordan eleverne inddrages i at udvikle undervisningen Hvordan der arbejdes med læringsmiljøet, for at gøre udskolingen bedre og mere motiverende. Hvordan der inddrages gæstelærere eller andre samarbejdsrelationer Andet 3

4 Hvad skal vi gøre mere af: Vi har haft nogle udenlandske praktikanter. Det har været godt Vi havde besøg af en lokalpolitiker. Det var godt. Jeg forstod det på en anden måde. Få folk udefra til at komme ind i skolen. Godt at komme på tur ud af skolen Vi dannede partier i forbindelse med kommunevalget. Vi har snakket budget. Vi mangler at skolen bliver mere konkret. Åben skole. Vi vil have mere ind udefra. Vekselvirkning mellem folk udefra og egne lærere. Jeg bliver mere engageret, hvis der kommer et produkt ud af det. Samarbejde med andre udefra er godt, jævnaldrende fra andre lande. Evt elever fra andre skole. 2. Hvilke styrker og gode oplevelser er der ved udskolingslinjerne, som de er nu? Det er godt, at det er som et linjefag og der ikke dannes klasser 3. Hvilke udfordringer/svagheder oplever I? Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand 1. Forestil jer, at der om 3 år er skabt en ny og bedre udskoling. I skal ikke lade jer begrænse, men tænke innovativt og kreativt, og prøve at komme med ideer til fx: Hvordan arbejder eleverne? Hvordan samarbejder de voksne i og omkring skolen for at give eleverne optimale vilkår (lærere, pædagoger, forældre, UU, idrætsforeninger, erhvervslivet m.m.) Hvordan inddrages eleverne i arbejdet? Hvordan fastholder eleverne fokus på deres læring? Hvordan arbejder I med at opstille mål for jeres egen læring og udvikling? Hvordan skabes der motiverende fællesskaber for alle? Andet? I de forskellige fag arbejder man med emner og produkter. De skal være forskellige. der skal også være forskellige arbejdsformer. IT skal være en stor del af undervisningen. Eleverne skal kunne finde ud af alt det, der stilles krav om det. Fokus på dette. Færre fag om dagen i længere tid, så man kan nå at fordybe sig. På vores skole er engelsk og tysk holddelt. 1, 2, 3. Det er godt med holddelingen i de fag. Det er en fordel, at undervisningen passer til niveau. På hold 2 kæmper man for at komme på hold 1 og på hold 1 kæmper man for at blive på hold 1. Mere holddannelse Udstyret er i orden Mere spændende og alternative fremlæggelser. Også praktiske. 4

5 Eleverne skal kunne komme med forslag og inputs til undervisningen. Eleverne bliver spurgt, inden den endelige planlægning. Løbende evalueringer er der både i forhold til emner, klasseundervisning og egen læring. Eleverne sætter selv mål sammen med læreren. Man kunne skrive breve til sig selv, hvor man skrev målene op. Man er klædt bedre til og mere sammenhæng mellem de krav der stilles i folkeskolen og i gymnasiet. Der er ikke så meget fokus på mellemgruppen. Der er en generel enighed om, at der skal tages mere udgangspunkt i den enkelte elev og faglig holddannelse er en god ide. Eleverne skal inddrages i planlægningen. Målsætning og evaluering på undervisning generelt og på den enkelte Elevernes indflydelse på hvilke linjer, der tilbydes. Linjerne skal være særlige hold forskellig fra grundklassen. Mener, at det er vigtigt, at man også møder andre. Holddannelse Besøg udefra og eleverne ud af skolen IT en større del af hverdagen Mere praktisk relateret uv konkret Tema 3 -Læring og evaluering Med fra Præstø skole: Adam, Tobias, Julie, Anna, Rebecca, Noah, Maiken, Eva Marie, Gustav, Viktor, Johanne. PRAKSIS NU 1. Spændende undervisningssituation: I retten I nykøbing,erhvervsuge, hvor vi bl.a. børnehave, hæren, ud af huset og andre lærere. Demokratiuge hvor politikere kom på besøg, emneuge med praksis. Temauger, alt andet end kopiark, rart at blive indraget, rart at få muligheden til at styre hvad der skal læres 2. Gode faglærere der er motiverede, det vi skal lære skal vi kunne forholde os til, emnerne kan jo godt komme til at vedrøre elever, hvis vi bliver inddraget og "ført" med, mere end en lærer i klassen og som bliver brugt, læreren skal IKKE kun snakke, der bliver talt om at det kun at tale 12 min. og så kan eleverne derefter være aktive, rigtig godt at arbejde med 5

6 elever fra andre lande, Evaluering. Fremlægger på forskellige måder, samtale, godt og skidt, opgaver kan godt være genopfriskende, læreren skal også evalueres så eleven kan få "gevinsten", 5. nogle elevplaner er gode og kan godt bruges fremadrettet, andre har slet ikke set deres elevplaner, godt med selvevaluering og derefter med læreren eller forældrene. 6. Timerne er bedst når der er lærerkræfter nok,og giver sig god tid, læreren skal kunne sit fag, men eleverne skal også kunnehjælpe hinanden,eleverne skal undervise hinanden, 7. Feedback. Læreren skal give den, det er godt med udtalelser da de måske kan sige mere, men tal er også præcise, også godt med mundtlig feedback, breve fra klassen 8. Evt. videoer, samtaler, standpkt. rart med positiv opmærksomhed, -jeg ved du kan mere video, showbie, film, Fremtidig skolegang-ønsketilstand Skoledagen: Skoledagen kan godt være fra men der skal foregå noget forskelligt, andre synes det er dårligt, da venner og fritidsaktiviteter så skal udgå p.g.a. for lidt tid, Gratis skolemad, ideen med lektiecafe er god men hvad med de elever der ikke har brug for det? Det er vigtigt at timerne bliver brugt rigtigt, rart at kunne forlade skole i skoletiden i udskolingen, kantinen skal være god så den bliver valgt fremfor "byen"! Hvordan bliver I undervist: Alle har Ipads, pc, alle skal have en taskebog så man ikke skal dele, koble praksis på teorien, eleverne gå til faglokaler-denne snak var spændende, da dette kunne give pænere lokalerklassetænkning er slut Hvad bliver I undervist i: Projektledelse, musik i overbygningen-alle skal kunne spille "noget", flere kreative fag for udskolingen Skrevet sammen af Tine Madelung Præstø skole

7 Tema 4 Den åbne skole DEN ÅBNE SKOLE Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omkringliggende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre foreninger. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund. Praksis nu Drøft hvordan I allerede i dag har erfaringer med Den åbne skole?. Kom f.eks. ind på: Hvordan I har haft undervisningsforløb og tilbud med andre instanser end folkeskolen? (Foreninger, erhvervsliv, kulturforeninger, andre) Hvad gik forløbet ud på? Hvilke styrker er der ved at arbejde på den måde? Hvilke svagheder er der ved at arbejde på den måde? Træner fra idrætsliv træner elever i skolehåndbold, volleyball, badminton, Besøg på Filmfabrikken i 7. Klasse Fransk artist hos franskholdet Gårdbesøg i nærområdet Flexuge, en uge med et tema Comenius projekter Waves skuespillere på besøg Global linie, læring i at præsentere sit lokalområde for hollændere Svagheder ved nutiden: Manglende kreativitet Styrker ved nutiden: 7 At der er en fritid

8 Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand Forestil jer, at I om 3 år har skabt en helt ny åben skole, som inddrager en masse forskellige aktører i skoledagen. I må gerne tænke kreativt, innovativt og helt ud af boksen. Hvad er der i jeres omgivelser, som kunne være en spændende del af jeres skoledag? Hvem kunne inviteres ind i skolen? Hvordan kunne skolen bevæge sig ud i samfundet? Om tre år: Godt for elever, der har svært ved at lære, der læres på forskellige måder Besøg hos slagteren, hvor man rører ved indre organer Lære om andre kulturer ved at besøge andre kulturer Stafet: løb og husk sætninger (kombinere forskellige fag) Individuel musikundervisning i skoletiden, kun hvis det er en del af musiktimen Experimentariet, Geocenter, virkeligheden ind i skolen, Den åbne skole kan også være åben for de andre skoler i kommunen It meget nemmere, hvis det startes allerede i de små klasser Friere IT regler, så eleverne selv kan vedligeholde. Det er alt for stift Bekymring: Hvad med de venner man har andre steder uden for skolen? Kan man stadig se dem? Hvad med fritidsarbejde, kan vi stadig det Hvem kan komme ind på skolen: 8 Perfomere: teater, musik,

9 Videnskabsmænd, det er autoriteter Fagfolk fra erhvervet: vi har været hjemme hos vores lærer og være med til at lave beregninger omkring materiale, rørlægning mm. Skovarbejdere, Noget mere praktik Sprogfag, nogen fra et andet land Inddrage nogle flere sanser i undervisningen Lokale politikere ifm kommunalvalg Det vigtigste vi har drøftet: Konkrete eksempler For og imod Samarbejde med skolerne Lukke andre ind Ud og se og opleve Den åbne skole har plads til alle Bytte klasse, skabe erfaringer Vi lukker dem ind, der har noget at byde på Det er ikke nok med en Elevrigsdag 9

10 Input fra Brainstormers d. 5/ Tema 5 - Motiverende læringsmiljøer Hele dagen sidder vi i det samme klasselokale. Kunne det lade sig gøre, at vi kunne skifte lokale i løbet af dagen. Farver på gange og i klasselokaler. Shine skolen op med glade farver. Vægge, hvor man skrive og tegne på. Et lokale (frirum) hvor der f.eks. kunne være en boksebold, hvor elever kunne afreagere når de var sure. Det handler om at være tryg. Introtur er en rigtig god ide. Det har skabt et godt miljø nu. Fællesrum for alle elever, hvor det er hyggeligt at være. Der kunne være forskellige aktiviteter. Alle skal kunne være trygge, og ingen af de store elever skal bestemme over de mindre elever. Mere synlighed fra de voksne. Især om vinteren, når mange elever er inde i frikvartererne. Der mangler flere fællesrum / skoletorv. Der skal også være mulighed for stille områder, hvor man kan slappe af og lade op til næste time. Skoledagen kan synes lang, når skoledagen slutter Kunne det lade sig gøre at korte f.eks. sommerferien af, og lade skoledagen blive kortere? Det kreative element skal indtænkes i undervisningen. Samarbejde med personer, forretninger, firmaer og foreninger udenfor skolen, så man kan se, hvordan tingene ser ud i virkeligheden. Undervisningen skal være virkelighedsnær. Hvordan ser det ud i virkeligheden udenfor skolen. Så giver spørgsmålet i undervisningen : Hvad skal vi bruge dette til? mere mening. Tage på virksomhedsbesøg eller få fagpersoner på besøg i skolen. Periode / tidspunkter, hvor alle tekniske hjælpemidler bliver lagt væk, så samtalen bliver væsentlig og vigtig. En gang i mellem savner vi papir at arbejde, og ikke udelukkende arbejde på ipad eller computer. Inklusionstanken kræver stor forståelse fra elevers side, men forældreopbakning og forældreforståelse er også utrolig vigtig, hvis inklusionen skal lykkes. 10

11 Tema 6 Den digitale skole IT I UNDERVISNINGEN Digitale læringsformer kan være med til at skabe varierede og differentierede undervisningsformer, der kan styrke motivation og læring hos alle elever. Derfor skal it i højere grad integreres i den daglige undervisning. Praksis nu: Hvordan indgår it i den daglige undervisning? Vi bruger det meget, må næsten altid arbejde på Ipad eller computer - søgning - skrive opgaver ind og sender det på intra - til opgave aflevering Bruger det til at lave præsentation - fremlæggelser Vi bruger det ikke så meget men en gang imellem - nogle gange låner vi (9. klasse) - Vi bruger it til stort set alt (Ipad) - Hvor tit bruger du dit eget it udstyr i skolen? Vi mangler skab til opbevaring men bruger mobilen til noter - lektie info - skype - Kan være et problem at man ikke ved om man skal bruge sit eget udstyr - Tror de fleste har deres eget udstyr og ville taget det med hvis det var. Hvilke styrker er der ved brugen af it? 11

12 Ipad - fordel at den ikke fylder så meget - ved skema ændring er det fedt man altid har sine ting - vi har kompendier - godt med ugeplan - og overblik og afleveringsmappe. Showbee er godt - det er nemmere - man kan aflevere når som helst. Beskeder, fil-deling m.m. - voice beskeder. Klasse skal Skype med en klasse fra Tyskland - Bruger facebook til klasse side - lektieduks på intra. 12 Hvilke ulemper er der ved brugen af it? Ipad Mangler ordentligt skrive og regne program - Kan være svært med netadgang - lærerne kan mangle noget viden. - Kan fare lidt vild (fumler) - mangler sikkerhed. mangler viden om programmer - elever og lærer bør bruge de samme programmer. Spiller for meget - urelevant for undervisning - forstyrre, fjerne fokus fra opgaven. Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand Forestil jer, at I om 3 år bruger it på en helt ny og bedre måde i skolen? En måde, som giver jer et større læringsudbytte, og som tager hensyn til jeres forskellige læringsforudsætninger og interesser. I må gerne tænke innovativt, kreativt og helt ud af boksen. Innovative stikord : Bogfri skole fra 6. klasse Flere videokammeraer nye hurtige computer hurtig netforbindelse Store elever viser IT for lærerne Elever er HOPS (ekspert elever der kan hjælpe andre) IT kurser til eleverne til udvikling af IT korps Elever og lærere på kursus sammen - Diktafoner så man er fri for at bruge mobilen Bøger på Ipads Smartboards i alle klasser med Apple tv så vi er fri for at fumle med ledninger.

13 Tema 7 Den fleksible skole Fase A: (Praksis nu) 1. Drøft, hvad forstår I ved "Den fleksible skole"?? - 2. Fordele - tid til fordybelse, tid til at lave det ordenligt. En ny uge hver uge, mere variation. Næsten ingen timer går tabt. Lærer får lov at undervise i det de er gode til, større arrangement, både elever og lærere. Hvis der er et emne det er helt ved siden af en elve behov, der kan man fordybe sig i et valgt emne. Pauserne er faste, dog er der ingen ringeklokke. Mulighed for B-menneske uger. 3. Ulemper - kan virke for ustrukturelt for elever der har diagnoser. (ADHD) Skiftende skoledagens ved dagens længde. Fritidsaktivtet. At elever ikke får kontrolleret sit skema. To lærere til et fag kan være en udfordring, også at alle kender elevernes stærke og svage punkter. At lærerne skal samarbejde mere om eleverne og have stor tillid til hinanden. Man bør tænke sig om de vil det eller om man skal kører det langsom ind Fase C: (Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand) 1. Forestil jer, at I om 3 år har skabt ny praksis for arbejdet med den fleksible skole. Hvad kendetegner jeres forståelse og praksis? Meget mere IT, ikke bøger, alt på en ex. ipad. Dog med meget mere praktiskundervisning. Tænker at det vil være som Fuglsangsskolense skema/undervisning. Mere sprog ind i de små klasser, er en rigtig god ide. Det vil gavne eleverne, også globalt. Skolerne har meget mere sammenarbejde med udlandet. 2. Hvordan ser jeres skole dag ud?? Hvad bør afvikles? Ikke en lærer, en klasse. Men et hold af lærer underviser en årgang i de fag, de skal have. Det bør i gangsættes nu. :-) Hvad kunne være det første skridt? De første skridt er taget, vi glæder os. :-) 13

14 Tema 8 Idræt, motion og bevægelse Input fra Brainstormers d. 5/ Idræt, motion og bevægelse hver dag På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, større og kontinuerlige aktiviteter fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold.. Praksis nu Drøft hvordan motion og bevægelse inddrages i jeres nuværende skolehverdag? Kom fx ind på: Hvilke muligheder har I for at være fysisk aktive i løbet af dagen? a. Basket og fodbold, fodboldbaner b. hal om vinteren, c. Tur om morgenen d. Multibane: forskellige boldting (klasserne på skift, nogen gange spilles der blandet på årgangene e. Idrætslinien træner til ½ maraton f. På 10. Kl. C. ingenting til alle elever her vores idrætslinje laver en masse ting. 14 Hvordan inddrages bevægelse i undervisningen?

15 Biologi: Ud og finde nogen blade b. NT går tit tur i skoven c. Engelsk CL + Lille kylling energizers og to runder i gården. Hvordan ser idrætstimerne ud? a. Emner i perioder: Fx basketball b. Friskole: En elev pr. uge laver en opvarmning Nogen får lov til at sidde og lave ingenting, hvis de ikke gider. d. Lærerens hobbyer bestemmer indhold i timen. Fx fodbold e. Elendige faciliteter Spredt deltagelse, nogen er med nogen er ikke med. g. Ingen vil stå frem h. Bange for nedladenhed Der er også gode klasser, hvor det bare er fedt at dyrke idræt. j. Eleverne bliver blandet for lidt, læreren skal måske blande sig mere under holddannelse k. Stemning bliver bedre efterhånden Hvilke styrker er der ved at inddrage bevægelse i undervisningen? o Vi får snakket lidt, får lavet opgaven alligevel o Det er ok med større portioner bevægelse det behøver ikke at være en del af hver enkelt time. o Motion er ikke lige med idræt 15

16 Hvad er det gode ved idrætstimerne i dag? o Sjovt for det meste Godt at man må lave noget andet, hvis man fx har brug for at lave noget for sig selv. o Rytmisk er sjovt, også for drenge fordi man griner. o Kidsvolley Godt, når man griner og har det sjovt, imens man er sammen med klassen. God til at ryste klassen sammen, når man har det sjovt sammen. Det sociale er vigtigt. o Tillidsøvelser og samarbejdsøvelser er gode. Hvilke ulemper er der ved idrætstimerne i dag? o Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand Til næste skoleår skal alle elever som minimum bevæge sig 45 minutter om dagen (i gennemsnit). Prøv at komme med at nogle gode ideer til, hvordan bevægelsen kan inddrages i hverdagen, så den opleves meningsfuld og motiverende. I må gerne være kreative, og tænke helt ud af boksen. De fleste bevæger sig, hvis de er i de omgivelser, som opmuntrer til det.--> Bevægelses-inspirerende skole Noget, som alle kan være med til. Social fokus, Klassetrivsel i fokus Ikke faste minuttal mere spontan ved behov energizers og andre små øvelser. 45 i alt. Aktivitetskasser i hver klasse: Bolde, sjippetove m.m. 16

17 Bevægelsesvenligt areal i gården, klatrebane, klatrevæg, Bevægelse i klasserne: Gynger, store bolde, jongleringsting. Trampolin Kæmpe- rundt om bordet bord.. Udendørsbordtennis. Ostebane Løberuter i skolen, Bruge sfo tingene i skolegården: et-hjulede cykler m.m. Andet: Indendørsaktiviteter til alle årgange om vinteren. Temauger i fx akrobatik eller parcour.. 17

18 Tema 9 Faglig fordybelse og lektiehjælp Lektiehjælp og faglig fordybelse Den nye, længere og varierede skoledag giver ekstra tid til faglig fordybelse, hvor alle elever får faglige udfordringer eller hjælp i løbet af skoledagen. Den faglige fordybelse og lektiehjælpen skal målrettes både de fagligt stærke og de mindre fagligt stærke elever, så alle lærer mere. Praksis nu 1. Drøft: Hvad forstår I ved faglig fordybelse? Emneuger, projekter. At kunne arbejde sammen med andre, både tværfagligt og på tværs af klasser og årgange. 2. Beskriv kort for hinanden hvordan I allerede i dag arbejder med faglig fordybelse/lektiecafe/udviklingstimer på jeres skoler. 3. Hvilke styrker er der ved lektiecafeer? Man burde have fri, når man har fri, men det er ofte ikke tilfældet. Der er stadig lektier man ikke når engang imellem.( Ingen positive tilkendegivelser i gruppen) 4. Hvilke ulemper er der i lektiecafeer? Hjælp fra lærere man ikke kender, og som ikke altid kender til det emne man arbejder med (emneuger), læreren kan ikke altid hjælpe med f.eks tysk eller matematik, Larm, manglende steder på skolen, hvor man kan sidde i ro og i små grupper, træthed når lektiecafeen ligger sidst på dagen. Fremtidig praksis som vi skal udvikle ønsketilstand 1. Forestil jer, at I om 3 år har skabt en hel ny måde at arbejde med faglige fordybelse og lektiehjælp i alle fag. En måde som tager hensyn til elevernes læringsstile og -forudsætninger. I må gerne tænke kreativt, innovativt og helt ud af boksen. Hvordan opnås faglig fordybelse i løbet af skoledagen? Emneuger og projekter på tværs af årgange og klasser, niveauinddelt, så man tilgodeser alles evner ift hvordan man lærer bedst. Hvilken slags faglig fordybelse har eleverne behov for? Det er individuelt nogle har måske behov for matematik fordybelse. Hvilken form har lektiecafeen? Lektiecafeen er mange cafeer i løbet af ugen. Vi synes, at faglektiecafeer, som man har på gymnasiet, også skulle eksistere i folkeskolen. Så kunne man gå til de cafeer, hvor man havde brug for hjælp, og være sikker på, at læreren der, kan hjælpe. 18

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Elevernes ønsker, Skolereform

Elevernes ønsker, Skolereform Elevernes ønsker, Skolereform Proces: De overordnede spørgsmål drøftet i de lokale elevråd og sidenhen Fælles Elevråd, d. 18-12-13: - Hvordan kan I lære bedst muligt? (På hvilken måde, hvilke steder, med

Læs mere

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler

Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan linjemodellen har fungeret og fungerer i praksis, om det har ført til læring på nye

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Fælles forældremøde om

Fælles forældremøde om Fælles forældremøde om 2014 Mål: At forældrene går fra mødet med et klart billede af deres børns skole- og fritidsdag fra skoleåret 14/15 Dagsorden Velkomst og præsentation Kort rids over reformens indhold

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Velkommen på Skjern Kristne Friskole Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 August 2015 Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 Læringsreform Vi er nu begyndt på læringsreformens år 2. Det første år har været et hektisk år, hvor mange af de nye elementer i læringsreformen

Læs mere

Opsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning

Opsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning Opsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning Repræsentanter fra elevråd fra alle skolerne i Varde Kommune, med undtagelse af Outrup Skole, deltog i dialogmødet med

Læs mere

Brainstormnoter fra Fælleselevrådets introdag den 22.10.14

Brainstormnoter fra Fælleselevrådets introdag den 22.10.14 Brainstormnoter fra Fælleselevrådets introdag den 22.10.14 Emne: Bevægelse i undervisningen I de små klasser kan man lave alfabet ved at klippe hvert bogstav og lave et personligt alfabet Hvem er jeg fx

Læs mere

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål. Må vi præsentere... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN Hvordan får vi skabt en mere varieret skoledag for eleverne, så alle elever lærer mere og trives i skolen? En flydende skoledag, som ikke er

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj 1 Indskoling aug. 2014 Dagsorden & velkomst kl.17.00 Fællessang (5 min.) Præsentation en tak, lidt historik og forventninger til i dag (15 min.) Folkeskolereformen, det kommunale grundlag (5 min.) Den

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Til stede: Anders 9.B, Helena, Nadia, Charlotte, Danny, Christina Karina, Carsten, Lajla og Jes Husk afbud til Carsten eller

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen 45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune Udviklingskonsulent Julie Katlev Visionen og virkeligheden Mit oplæg 1) Visionen Hvordan ser fremtiden ud fra Christiansborg? Hvordan

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Indhold. Indholdsfortegnelse 1

Indhold. Indholdsfortegnelse 1 Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Elevskema 2014 8 1.1 2014 - EQ01: Vi håber, du vil svare på spørgsmålene................................ 9 1.2 2014 - EQ02: Er du en dreng eller pige?.......................................

Læs mere