Folkeskolens kvalitetsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolens kvalitetsrapport 2012 2013"

Transkript

1 Folkeskolens kvalitetsrapport Skoleafsnit Børn og Unge

2 Indhold 1 Forord Stokkebækskolen Rantzausminde Skole Tved Skole Nymarkskolen Vestre Skole Vestermarkskolen Issø-skolen Ørkildskolen Tåsingeskolen Thurø Skole Skårup Skole Den Nye Heldagsskolen Byhaveskolen Side 2

3 1 Forord Kvalitetsrapport 2012/2013 forholder sig til rapporten fra 2011/2012 og er udarbejdet på baggrund af folkeskolelovens 40a samt bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Kvalitetsrapporten er svar på de spørgsmål, der stilles i bekendtgørelsen suppleret med beskrivelser af arbejdet med de lokalt politisk besluttede indsatsområder. Skoleafsnittene skal læses i sammenhæng med den tværgående rapport for at få det fulde billede af den enkelte skole i forhold til vurdering af det faglige niveau, skolens rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Side 3

4 2 Stokkebækskolen 2.1 I hvilket omfang varetages undervisningen i folkeskolens fagrække af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetencer - opgøres i %? (Hvis der ikke undervises i det pågældende fag, bedes du skrive 00) Dansk 90 Engelsk 100 Matematik 80 Kristendom 50 Historie 90 Idræt 100 N&T 100 Musik 90 Billedkunst 100 Tysk 100 Biologi 90 Geografi 100 Håndarbejde 100 Hjemkundskab 100 Sløjd 100 Fysik/kemi Hvor stor en procentdel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetence - opgøres i %? Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2012/13 listes op) Ordensregler Evaluering Side 4

5 2.5 Beskriv, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet. Generelle retningslinjer: Der afholdes mindst 1 forældremøde i alle klasser hvert skoleår Der afholdes 2 skole-hjem-samtaler i alle klasser hvert skoleår Elevplanen udarbejdes én gang pr. skoleår og udleveres i tilknytning til en skolehjemsamtale. Klasselæreren koordinerer samarbejdet omkring elevplaner. Elevplanerne udarbejdes i en skabelon, der er fælles for hele skolen. På 8. og 9. klassetrin koordineres arbejdet med elevplanen med elevernes uddannelsesplan Eleverne på 8. og 9. årgang får standpunktskarakterer 3 gange årligt. Eleverne gennemfører nationale test, som foreskrevet i loven. I alle klasser og fag, hvor der skal afholdes nationale test, afprøver eleverne prøveformen via en frivillig test i efteråret forinden. Der gennemføres obligatoriske test i læsning i alle klasser på årgang Der gennemføres obligatoriske test i matematik på 2. og 4. årgang I øvrigt henvises til Folkeskolelovens bestemmelser. 2.6 Beskriv, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt. Den løbende evaluering foregår på mange forskellige måder afhængig af fag og undervisningsform. Ud over de nationale test og obligatoriske læsetest på årgang bruges matematiktest og andre typer tilpasset de enkelte fag. Den løbende evaluering foregår naturligvis også mundtligt i hverdagen i forbindelse med undervisningen og skriftligt i forbindelse med, at lærerne retter elevernes opgaver. Mange lærere afholder endvidere evalueringssamtaler med eleverne. 2.7 Beskriv, hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse. Der findes endnu ikke nogen nedskrevne principper på dette område. Det er et af de emner, som den nye skole endnu ikke har nået at forholde sig til. Der er dog ingen tvivl om, at eleverne i vid udstrækning inddrages i undervisningens tilrettelæggelse således at forstå, at der er tale om et samspil, hvor man enkeltvis og i fællesskab søger de undervisningsformer, der virker. Inden for rammerne af fælles mål får eleverne også jævnligt mulighed for at vælge emner, som de er særligt interesserede i. Det er et mål for skolen som helhed, at eleverne oplever medbestemmelse og medansvar som en vigtig del af hverdagen. Side 5

6 2.8 Beskriv, hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse. Den specialpædagogiske indsats på skolen er lagt i meget tydelige rammer, og arbejdet med inklusion er beskrevet meget nøje. Vejen til inklusionsstøtte går typisk via SP- og KIM-møder. Inklusionsstøtte gives til enkeltelever, på hold og til hele klasser. Støtten gives i nogle tilfælde i kortere perioder og i andre tilfælde for et helt skoleår afhængig af opgavens karakter. Der laves nyt inklusionsskema 3 gange årligt. Der gives støtte til elever med generelle indlæringsvanskeligheder, og der gives støtte til elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Læsning har et stort fokus, da det er forudsætningen for at få succes i mange andre fag. Der afholdes 8 ugers-kurser for elever på årgang på tværs af matrikler for elever med særlige vanskeligheder. Herudover er der rige muligheder for AKT-støtte, da skolen har mange lærere ansat med en særlig uddannelse inden for dette område. Endvidere er der mulighed for coaching af lærere og for observationer i klassen. På 3. årgang gennemføres et skemalagt KVIS-projekt, hvor man stiller skarpt på alle elevers potentialer og deres generelle trivsel i klassen. Det sker i et samarbejde mellem klassens lærere, en KVIS-uddannet inklusionslærer og forældrene. Den samlede ekstra timeramme til dette formål udgør ca. 90 årlige timer. 2.9 Hvilke tanker har I gjort jer om de 5 punkter under ét? På en ny matrikelskole er der et stort arbejde forbundet med at få det fagfaglige arbejde til at fungere på tværs. Derfor er arbejdet også lagt i mere faste rammer, end man normalt ville gøre på en skole på en matrikel. Opgaven med at skabe et fælles fundament, som eleverne kan stå på, når de mødes på 7. årgang i Gudme, handler både om undervisningsformer og om undervisningsmaterialer. Det giver anledning til gode fagfaglige debatter! Skolen har fokus på høj faglighed, og det lykkes vi også ganske godt med. Kultur Digitalisering Ledelse Inklusion Faglighed Der er fokus på, at skolen skal kunne rumme (næsten) alle børn. Det kræver en inkluderende og anerkendende tilgang til den enkelte elev og dennes forældre. Opgaven er til tider vanskelig, men SP-arbejdet er befordrende for denne proces. Lærerne er blevet bedre til at fokusere på muligheder end på begrænsninger. De fysiske rammer sætter dog en del begrænsninger for, hvad der kan lade sig gøre, da skolen nærmest udelukkende består af klasse- og faglokaler og mangler rum til anderledes læringsmiljøer. Vi er godt på vej med IT-strategiplanen, og IT integreres mere og mere i undervisningen. Alle lærere har en IPad, og der er købt klassesæt til alle 3 matrikler. Eleverne bliver mere og mere Side 6

7 digitale, og i år gennemførte de fleste elever deres afgangsprøver i matematik digitalt. Sidste år brugte alle papir og blyant! I overbygningen har der længe været fokus på medialisering i undervisningen, men det tager nu også fart i underskolen. Vi har haft besøg af en af de kommunale mediepiloter på et fælles møde for alle lærere. Der arbejdes til stadighed med at skabe en fælles kultur på Stokkebækskolen. Stemningen matriklerne imellem er meget imødekommende. Man vil gerne hinanden, og det opleves generelt positivt, at man er blevet en del af en større helhed. Medarbejderne har nok også i en vis udstrækning oplevet tilnærmelser til en fælles kultur, men kultur er også noget, der skabes i det daglige samarbejde medarbejderne imellem og imellem ledelse og medarbejdere. De 3 matrikler fik alle nye ledelser, og det er i sig selv en kulturforandring, men det er måske mere udtryk for en ny kultur end for en fælles kultur! 2 mellemledere har færdiggjort diplomuddannelse i ledelse, og 2 er tilmeldt MacMann Berg. Den oprindelige ledelsesfordeling imellem matriklerne er fastholdt, men visse arbejdsopgaver er tværgående, fx vikararbejde, inklusionsarbejde m.fl Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? - giv evt. kort eksempel. Der er mange bolde i luften, og ting tager tid, før de sætter sig. Ledelsen er sammensat af ledere fra 4 forskellige skoler, der hver især har været vant til at drive ledelse på hver deres måde. Samtidig får man øjnene op for, at der forskel på at drive ledelse på en meget lille skole og på en meget stor skole, men også at en matrikelkonstruktion rummer en hel del faldgruber, som man først efter et stykke tid, til dels lærer at tage højde for. Eksempelvis er kommunikationen vanskeligere, når man ikke er sammen i hverdagen. Opgaverne på små og store skoler er heller ikke ens, og delegeringsgraden er forskellig. Det skal man lige have afstemt i en ny organisation. Kombinationen af ny ledelse og mange nye tiltag, kan også være en udfordring. Hvor mange forandringer skyldes ny ledelse, og hvor mange skyldes nye retningslinjer over ledelsesniveauet? Faglig undervisning 2.11 Hvilke tanker har I gjort jer om den faglige undervisning? Vi har selvfølgelig nogle særlige udfordringer omkring linjefag på de små matrikler. Her vil det aldrig kunne lade sig gøre, at de forholdsvis få lærere udelukkende underviser i deres linjefag. Heldigvis er det sådan, at bl.a. de nationale test, læse- og matematikprøver viser, at eleverne generelt klarer sig rigtig godt også i de tilfælde, hvor læreren ikke er linjefagsuddannet. Mange års erfaring og et godt samarbejde med andre lærere på skolen er nok en væsentlig forklaring på de gode resultater. Side 7

8 Når man vurderer de faglige resultater, er det også vigtigt at se på spredningen. Det har givet anledning til et endnu større fokus på de elever, der til trods for gode klassegennemsnit præsterer langt under middel. De skal hjælpes så tidligt som overhovedet muligt Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Der er stort fokus på samarbejdet i fagteam. Det er vigtigt, at man lærer af hinanden og anerkender Best Practice. Ledelsen har endvidere sat visse standarder for, hvordan arbejdet i fagteamene skal fungere. Nye medarbejdere har bragt nye ideer til skolen, fx i fag som natur/teknik og matematik, og der er en MEGET positiv vilje til at gøre brug af hinandens kompetencer. Lærerne er generelt meget gode til at holde sig opdaterede mht. udviklingen inden for egne fag Hvor vil I gerne være om et år? Vi vil gerne være i stand til at fastholde det nuværende generelle niveau, som er meget tilfredsstillende, men opmærksomheden skal fortsat rettes imod, hvordan vi bliver bedre til at tage hånd om de elever, der har svært ved at leve op til de faglige krav. Den fortsatte digitalisering af undervisningen skal udvikles i alle fag og af alle lærere. Det stiller krav til efteruddannelse, sidemandsoplæring, men også til udstyr. Digitaliseringen er slået mere igennem i overbygningen end i underskolen, og det skal der arbejdes med. Der forestår også stadig et arbejde i fagudvalgene med at harmonisere undervisningen matriklerne i mellem. Inkluderende læringsmiljøer 2.14 Hvilke tanker har I gjort jer omkring udvikling af inkluderende læringsmiljøer? Vi arbejder fortsat på at lave målrettede tilbud til de mange forskellige behov, både når det gælder enkeltelever og klassen som helhed. Kompetencer inden for klasseledelse synes mere og mere efterspurgte i en tid med en meget individorienteret tilgang til tilværelsen. Efteruddannelse inden for inklusion vil også kunne bidrage til udviklingen af inkluderende læringsmiljøer. Side 8

9 Endelig må vi sige, at vi mangler fysisk plads, når vi skal inkludere uden for klassen, men inden for skolen. Der er ingen velegnede steder at gå hen!! 2.15 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Vi arbejder meget på tværs omkring inklusion. Nogle gange kan det være en fordel, at nye øjne ser på en sag, og derfor bruges inklusionslærerne på tværs af matriklerne. Arbejdet koordineres af en afdelingsleder med speciallæreruddannelse, hvilket sikrer en ensartethed i løsningen af de mange opgaver med inklusion Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Vi vil arbejde videre som hidtil med det fokus, at vi dels skal arbejde med alle læreres inklusionskompetencer og dels skal uddanne specialisterne endnu bedre, så vi bliver endnu bedre til at håndtere elever i problemer. Vi har også talt om alternative undervisningstilbud i andre fysiske rammer, hvor udsatte elever kan få et "pusterum", men her giver matrikelstrukturen også problemer, da det kan være svært at forudse, hvor og hvornår problemerne opstår. Man risikerer at have et beredskab, der kun sjældent bliver brugt! Digitalisering og medialisering af læringsmiljøet 2.17 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Det er helt tydeligt, at IT anvendes mere i den daglige undervisning. Vi oplever i dagligdagen en stadig stigende efterspørgsel på teknisk udstyr både i form af pc'ere, ipads og ikke mindst projektorer. Vi har en målsætning om, at der skal være fastmonterede projektorer/smartboards i alle klasser i løbet af et år. Flere og flere faglærere vælger at købe digitale undervisningsmidler, og der sker en løbende erfaringsudveksling omkring programmer og Apps. Endelig kan vi se, at mange flere elever end tidligere mestrer medialiseringens kunst i form af filmindslag, præsentationer o.m.a. Vi må desværre også konstatere, at der er et stigende behov for at tale med eleverne om etik, da de sociale medier på godt og ondt fylder rigtig meget i mange elevernes hverdag Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Vi vil gerne være der, hvor digitaliseringsreformen starter. Det vil sige, at alle elever medbringer deres egen enhed, at skolens netværk er udbygget tilstrækkeligt til at kunne Side 9

10 håndtere de mange enheder, og at lærerne er godt på vej med efteruddannelse, så de kan håndtere opgaven med digitaliseringen af undervisningen. Kulturudvikling 2.18 Hvilke tanker har I gjort jer om kulturudviklingen? Vi arbejder fortsat med at skabe fælles kultur bl.a. ved at øge antallet af fælles aktiviteter og mindske antallet af lokale møder. Som tidligere nævnt er det sværere at skabe fælles kultur under 3 forskellige tage, end hvis vi er samlet et sted. Vi prøver, så vidt det er muligt, både at bringe elever og lærere sammen omkring fælles aktiviteter for hele skolen, men elevernes mobilitet er hæmmet af manglende busforbindelser i løbet af skoledagen. Fælles kultur skaber man, når man gør noget sammen! 2.19 Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Vi vil gerne gøre flere ting sammen, end vi gør i dag. 5. årgang laver en musical sammen i en emneuge hvert år. Øvrige årgange skal fremover også arbejde på tværs af matrikler i denne uge. 6. årgang er sammen en uge, inden de nye 7. klasser dannes, men ellers er samarbejdet, hvor elever mødes på tværs, temmelig sporadisk. Arbejdet med et fælles værdigrundlag skal gøres færdigt i det kommende skoleår. Vi er enige om værdierne, men mangler at gøre dem funktionelle - beskrive hvordan de kommer til udtryk. Ledelse 2.20 Hvilke tanker har I gjort jer om udvikling på ledelsesområdet? Vi tænker, at der kommer en ny skoleleder i løbet af efteråret, og at der i den forbindelse måske skal laves en anden arbejdsfordeling. Som tidligere nævnt er en mellemleder og SFO-lederen tilmeldt MacMann Berg i dette og kommende skoleår. Netop i forbindelse med kulturarbejdet har vi overvejet, hvad der sker, når vi har valgt at organisere os, som vi har gjort. Hvad ville der være sket, hvis vi havde organiseret os anderledes? Side 10

11 I forbindelse med Helhedsskolens indførelse, hvor pædagoger og lærere integreres mere og mere, og SFO fylder mindre og mindre, skal SFO-lederens arbejdsfunktioner i organisationen muligvis revurderes Hvor vil I gerne være inden for ledelse om et år? Det er næsten umuligt at svare på, da den nuværende skoleleder går på pension inden efterårsferien 2013 og en ny forventes at tiltræde 1. november Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familiafdelingen og PPR. Hvordan er KIMmøder blevet implementeret som en del af PPR's konsultative virksomhed? Samarbejdet er forløbet tilfredsstillende med månedlige KIM- og tværfaglige møder. Det har taget lidt tid at få indarbejdet KIM-møderne, som noget der sker forud for en eventuel indstilling til PPR Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? Vi er meget opmærksomme på, om nogle unge savner de fornødne kundskaber til at gå i gang med en ungdomsuddannelse og forsøger at sætte ind med ekstra hjælp. På 8. årgang deltager eleverne i den kommunale uddannelses uge, og på 9. årgang er der både erhvervspraktik og mulighed for brobygning. Skolen deltager ligeledes i et naturfagligt samarbejde med STX. UU-vejledningen er i øvrigt en stor hjælp i arbejdet med at få de unge i gang med en uddannelse. Mange af skolens elever vælger dog først et år på efterskole, inden de går i gang med en ungdomsuddanelse, men ud fra de tilbagemeldinger vi får fra UU-centret, går stort set alle skolens elever efterfølgende i gang med en ungdomsuddannelse. Vi har ikke tal for, hvor mange der efterfølgende gennemfører Hvilke resultater har eleverne opnået i folkeskolens afgangsprøve? (Skoler med elever fra børnehaveklasse til 6. klasse, besvarer ikke dette spørgsmål) Dansk læsning 6,06 Dansk retskrivning 7,33 Dansk skriftlig fremstilling 6,31 Projekt opgaven 7,69 Dansk mundtlig 8,19 Matematik færdighedsregning 6,61 Matematik problemregning 6,08 Engelsk mundtlig 7,92 Fysik/kemi 6,44 Side 11

12 2.25 Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2012/13? Det faglige niveau ligger klart over, hvad man kan forvente ud fra socioøkonomi. Side 12

13 3 Rantzausminde Skole 3.1 I hvilket omfang varetages undervisningen i folkeskolens fagrække af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetencer - opgøres i %? (Hvis der ikke undervises i det pågældende fag, bedes du skrive 00) Dansk 100 Engelsk 90 Matematik 100 Kristendom 90 Historie 90 Idræt 100 N&T 100 Musik 100 Billedkunst 100 Tysk 100 Biologi 100 Geografi 90 Håndarbejde 100 Hjemkundskab 100 Sløjd 100 Fysik/kemi Hvor stor en procentdel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetence - opgøres i %? Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2012/13 listes op) Principper for håndtering af elevfravær Principper for lejrskoler Skolens vision og gensidige forventninger Bestyrelsen har fra skoleåret igangsat en proces, som skal tydeliggøre gensidige forventninger mellem alle skolens parter: elever, undervisere, ledelse og forældrene. Side 13

14 Processen har resulteret i en vision for skolen, og de gensidige forventninger er udtrykt i en matrix, som tilsammen beskriver kriterier for god undervisning. Processen har også resulteret i såkaldte >Velkomstpakker< til nye forældre, og velkomsten er delt i klasse, samt klasse. 3.5 Beskriv, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet. Skole-hjem samarbejdet tilrettelægges med forældremøder og 3-partssamtaler to gange årligt med deltagelse af relevante lærere og pædagoger. Den løbende kommunikation mellem skole og hjem foregår via forældreintra, og vi har en meget høj dækningsgrad af forældre, der benytter forældreintra. Elevplanen benyttes ved 2. 3-partssamtale som et dialogredskab til styrkelse af den løbende evaluering af elevernes læringsudbytte. 3.6 Beskriv, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt. Elevplanen udarbejdes og anvendes som individuel statusbeskrivelse, samtidig med at den rummer et udviklingsperspektiv for eleven. Samtidig foregår der løbende evaluering og hyppig feedback til eleverne, som styrker deres motivation. Side 14

15 I det kommende skoleår skal vi have fokus på indholdet og den sproglige udformning af elevplaner. 3.7 Beskriv, hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse. Gennem arbejdet med undervisningens tilrettelæggelse inddrages eleverne med henblik på styrkelse af motivation og ansvar for læring. Inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse ser vi som en løbende dialog mellem enkelte elever, klasser og lærere i klasserummet. 3.8 Beskriv, hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse. Vi bruger ikke termen Specialpædagogisk indsats, men kommunikerer om at tilstræbe "Mere inklusion". Afsættet er Rasmus Alenkjærs tænkning om inklusion, hvor vi jagter synergieffekten ved fysisk tilstedeværelse, trivsel og læring. Vedtagelsen af principper for håndtering af elevfravær ser vi som understøttende for inklusionsarbejdet, idet den første forudsætning er lavt elevfravær. Skolen har et vejlederkorps, der dels arbejder profylaktisk på følgende måder: - trivsel, læsning, matematik, medialisering, udeskole og handicappede elever, hvor omdrejningspunktet er velbeskrevne handleplaner. Dels arbejder vejlederkorpset indgribende ved akut opståede problematikker. Vejlederkorpset arbejder både på den direkte arena - altså med elever - og på den indirekte arena - vejledning og indsats i forhold til relationer, læringsledelse og klasserumsledelse. I forhold til holddannelse er der tillagt hvert årgangsteam et antal inklusionstimer, som teamet fordeler og bringer i spil i forhold til bl.a. holddannelse. 3.9 Hvilke tanker har I gjort jer om de 5 punkter under ét? De fem punkter er gensidigt konstituerende, idet en ændring på et enkelt punkt vil påvirke de øvrige Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? - giv evt. kort eksempel. Kultur Digitalisering Ledelse Inklusion Faglighed Ledelsen udarbejder i samarbejde med medarbejderne en IT strategi, som understøtter digitaliseringen og sætter den i spil inden for faglige fora. Strategien understøttes med indkøb af ipads til personale og elever, og brugen af digitale værktøjer i undervisningen virker inkluderende for elever i vanskeligheder. Hermed er lærerrollen udfordret, den traditionelle Side 15

16 tavleundervisning er afløst af elevaktiviteter, og den ændrede lærerrolle sætter kimen til en kulturændring. Faglig undervisning 3.11 Hvilke tanker har I gjort jer om den faglige undervisning? Vi har fokus på Fælles Mål. Vi tænker undervisningen gennemført i en trefaset didaktisk tilrettelæggelse, som starter med målsætning for undervisningen, organisering af undervisningen, og endelig gennemførelse af undervisningen med understøttelse af forskellige læringsværktøjer eller digitale værktøjer. Fagligheden understøttes af læringsvejledere inden for dansk og læsning, samt inden for matematik Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Et eksempel kunne være: Læsevejlederen er forpligtet til at følge op på testresultater, læsetest og nationale test, og det sker i tæt dialog med lærerne. Det samme sker for matematikvejlederen. Vejlederkorpset arbejder fortsat som didaktiske vejledere, og det betyder, at der er fokus på den fagdidaktiske tilrettelæggelse af undervisningen i alle fag. I skolens beskrevne samarbejdsgrundlag er netop den fagdidaktiske kompetence udfoldet Hvor vil I gerne være om et år? I det kommende skoleår har vi fagligt fokus, og det betyder, at vi har planlagt en organisering, som understøtter den faglige udvikling. Vi har afsat midler til kompetenceudvikling inden for hele skolens fagrække, og vi skal udarbejde en kompetenceudviklingsplan, som skal føre frem til regeringens målsætning om liniefagsuddannede i alle fag. Derudover skal vi have udarbejdet beskrivelser for det forebyggende arbejde: skolens læsepolitik, samt skolens politik for matematik. Beskrivelsen af den fagdidaktiske kompetence er et vigtigt redskab til den løbende dialog mellem ledelse, vejledere og lærere, og det arbejde vil fortsætte. Gennem det forløbne år har lærerne i overbygningen været i en proces, som skal skabe faglige landskaber i overbygningen. Side 16

17 I det kommende år omdannes alle lokaler til faglokaler for 8. og 9. årgang, og to fag er sammen om at dele et lokale. Det betyder, at eleverne ikke får et stamlokale, men skal flytte fra faglokale til faglokale. Faglokalerne bliver dermed "lærernes", og vi indretter fællesrummet som en udvidelse af læringsmiljøet, samtidig med at eleverne får skabe til deres bøger, PC ere og deres tasker. Om et år har vi formentlig taget stilling til, hvorledes overbygningen skal udvikle sig, idet der er flere mulige organiseringer i spil. Der tænkes på en "Oxford"-model, eller der kan tænkes i linjer eller toninger. Inkluderende læringsmiljøer 3.14 Hvilke tanker har I gjort jer omkring udvikling af inkluderende læringsmiljøer? Vi har de sidste to år haft fokus på inkluderende læringsmiljøer. Vi har haft besøg af Rasmus Alenkjær, og det har medvirket til en fælles tænkning og definition af inklusionsopgaven. Vi tænker om inkluderende læringsmiljøer, at eleverne i undervisningen skal aktiveres, skal gøres til meddidaktikere, og at sproget i relationerne har væsentlig betydning. SP modellen medvirker til, at tænkningen omkring elever i vanskeligheder sker ud fra et ressourceperspektiv og med fokus på de gode historier Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Arbejdet med inkluderende læringsmiljøer kommer til udtryk på flere niveauer: En SP analyse medvirker til at finde undtagelser i elevernes læringsmønster, og derved sættes fokus på en ændret pædagogisk tilgang til eleven. Dernæst følges elevens fremmøde tæt. Dialog med hjemmet er i den forbindelse meget vigtig, og handleplanen for håndtering af elevfravær medvirker kraftigt til inklusion. Vejledernes indsats for klassetrivsel, for enkeltelever og for relationer mellem lærere og elever har betydning for inklusion. Dernæst er der skolens formelle fora, som KIM og tværfaglige møder, hvor skolens samarbejde med PPR og Familieafdelingen medvirker til inklusion. Senest har vejlederne deltaget i - og fortsætter med at deltage i - et forløb, som har fokus på "skolefobi". Side 17

18 3.16 Hvor vil I gerne være om et år inden for området? I det kommende år har vi fokus på inkluderende læringsmiljøer i børnehaveklasserne. Børnehaveklasselederne skal sammen med læsevejleder og ledelse på et aktionslæringskursus, som vi har meget høje forventninger til. Dernæst har vi sat som mål, at det forebyggende arbejde omkring trivsel skal beskrives. Vi tænker, at skolens trivselsvejledere skal sættes endnu mere i spil, og at vi skal arbejde med kvalitetskriterier for trivsel og personlig udvikling for elever i overbygningen. I forbindelse med Comenius projektet er der tanker om udvikling af et curriculum for god trivsel for de ældste elever. Altså en nøjere beskrivelse af, hvordan man styrker sin egen trivsel, hvordan man kommunikerer bedst muligt med sine klassekammerater, og hvordan man bedst muligt arbejder for fællesskabet. Digitalisering og medialisering af læringsmiljøet 3.17 Hvilke tanker har I gjort jer om digitalisering og medialisering af læringsmiljøet? Skolen er direkte involveret som deltager i det nationale netværk for DigitalForandringsLedelse. I forlængelse heraf er skolen også deltager i et regionalt netværk, som omfatter 5 kommuner på Fyn. På kommunalt niveau er skolen repræsenteret i Mediepiloterne, og vi har i det forløbne forår drøftet og vedtaget en strategi for IT og medialisering. Som understøttelse af strategien har skolen forsynet alle medarbejdere med en ipad, og der afholdes workshops, hvor der arbejdes med de centrale digitale tjenester i undervisningen. Alle klasser fra årgang har fået 9 ipads stillet til rådighed i undervisningen, og på årgang har skolen en 1:1 løsning med bærbare PC ere. Det er besluttet løbende at udskifte de interaktive whiteboards med projektorer og Apple TV, som kan live streame. Al hardware er tænkt som understøttelse af strategien, og når vi medtænker den nationale strategi for BYOD, så opfordrer vi hermed kraftigt til, at der fra kommunal side afsættes betydelige midler til et netværk, som kan understøtte denne strategi. Det digitale læringsmiljø har vi haft fokus på i det forløbne år, idet vi har haft mediepiloter blandt eleverne, vi har haft et forløb for lærerne på mellemtrinnet, som resulterede i udbredt anvendelse af skoletube-redskaberne, og vi har haft IT som en del af lærernes årsplaner. Læringsmiljøet understøttes på skolen af en anderledes organisering for det kommende skoleår. Se medsendte strategi. Side 18

19 3.18 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Der kan iagttages udbredt brug af digitale værktøjer i undervisningen, blandt elever og blandt personale. Der er sket en væsentlig stigning i klassernes brug af blogs i undervisningen; et redskab, som også understøtter evalueringen. Vi udbreder kendskabet til de 10 medialiseringsbud, til brugen af mediestokken, samt en anderledes organisering af undervisningen, hvor medier spiller en stadig større rolle. Med udgangspunkt i den omvendte læringspyramide er det målet, at eleverne ved at være formidlere lærer mere, og at de derved bliver med didaktikere i undervisningen Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Vi har besluttet en anderledes organisering, og den vil vi evaluere på om et år. Målet er, at der er sket en større vidensdeling blandt personalet, ligesom vi gerne skulle se tegn på en større udbredelse af de digitale værktøjer. Se venligst strategien og pejlemærkerne. Kulturudvikling 3.20 Hvilke tanker har I gjort jer om kulturudviklingen? I efteråret 2012 gennemførte vi en omfattende dialogisk proces til udarbejdelse af APV. Procesbeskrivelsen er medsendt som bilag. Processen omfattede fokusgruppesamtaler for alle medarbejdere i grupper af 10-12, og hele materialet blev samlet og tematiseret til brug ved et temamøde på 5 timer i efteråret. Her udarbejdede medarbejderne anbefalinger til ændringer inden for temaer som fx: brug af personaleintra, helhedsskolen, procedure for fagfordeling og skolens traditioner. Det meget konstruktive i processen er, at anbefalingerne fra arbejdsgrupperne medfører direkte anledninger for ledelsen til at handle på, og alle medarbejdere har derfor en opfattelse af, at der sker noget, og at de er inddraget. En af anbefalingerne var at udmønte en fælles vision for skolen, og den proces starter vi på til august Skolen arbejder i retning af "Den samarbejdende Skole". Side 19

20 Den samarbejdende skole er et internt strategipapir, som dels beskriver den vertikale og den horisontale samarbejdsstruktur, ligesom den lægger op til fagdidaktisk kompetenceudvikling. Strategipapiret er medsendt som bilag. Det centrale i strategien er, at læring er en forpligtende social aktivitet, og vi har derfor også i det forløbne år haft fokus på teamsamarbejdet. Samarbejdet har været understøttet af en ledelsesmæssig opfølgning på TeamUdviklingsSamtaler, og teamene har skullet lave forventningsafstemning som udgangspunkt for samarbejdet Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? På organisationsniveau: Den dialogiske APV-proces - se tidligere. På teamniveau: Et godt og givende teamsamarbejde, hvor forventningsafstemning er med til at skabe klarhed, og samarbejdet opleves mere givende. På artefaktniveau: Sprogligt siger vi ikke mere "os og dem", hverken om elever eller lærere. Vi har fået skabt et mere fremadrettet fokus på, hvordan skolen skal udvikle sig Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Proces vedr. udmøntning af vision starter til august, og vi vil gerne nå til en udtrykt retning for skolen som helhed. Målet er, at vi opnår et fælles læringssyn, en fælles forståelse af opgaven og et fælles ansvar for opgaven. Det vil ikke være realistisk at forestille sig, at vi om et år vil være i stand til at nå målet - hvis nogensinde? - men vi vil stræbe efter at nå målet. Side 20

21 Målet er også, at der opnås en syntese mellem alle de gode tiltag, som skolen har haft gennem de sidste to år. Jeg tænker på Helhedskolens indførelse, proces omkring faglige landskaber i overbygningen, medialiseringsstrategi, inkluderende læringsmiljøer. Ledelse 3.23 Hvilke tanker har I gjort jer om udvikling på ledelsesområdet? Vi har i det forløbne år styrket ledelsen på skolen ved at ansætte en teknisk serviceleder, som har en tydelig ledelsesfaglig profil. Vores nye mand på posten er særdeles kompetent, og vi oplever, at TAP-området nu er samlet, velfungerende og leverer en opgavevaretagelse af høj kvalitet. Ansættelsen har endvidere styrket understøttelsen af den pædagogiske opgave, og vi oplever for første gang gennem de sidste to år, at der er helhed i opgaveløsningen, høj trivsel blandt personalet, ligesom alle skolens eksterne og interne brugere bemærker, hvorledes den tekniske service sætter tydelige aftryk både på skolens indvendige standard, som på alle udearealernes vedligehold. Skolen kan ses fra vejen, det levende hegn er klippet ned, der er kommet styr på hele området, og følgende er hørt udtalt af et bestyrelsesmedlem: "Her er så fint, at det er lige før, vi skal have slips på". Af ovennævnte grunde er vi derfor meget kede af, at ledelsesretten til TAP området fra 1. januar 2014 overgår til "Facility Service". Indenfor den pædagogiske ledelse har vi fokus på kompetenceudvikling, idet vi deltager i MacMann Berg kursus på ledelse. To ledere har PD i ledelse, en leder er på vej til at få det, og en leder har en master i ledelse Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Vi har valgt at bruge tid på at drøfte vores ledelsesgrundlag, og vi er enige om den ledelsesfilosofiske retning. I ledelsteamet oplever vi, at vores forskellige kompetencer bliver brugt bedst muligt. Vi fordeler driftsmæssige, administrative, pædagogiske, strategiske og personalemæssige opgaver mellem os, der er høj grad af uddelegering, og alle tre ledere indenfor skoledelen er tilknyttet en afdeling og har pædagogisk ansvar. Vi har indført procedurer for forskellige opgaver, og de fungerer højest tilfredsstillende. Side 21

22 Ledelsesmøderne deler vi i driftsmøder og udviklingsmøder, og vi er naturligvis udfordrede af hverdagens handletvang og korte tidsfrister Hvor vil I gerne være inden for ledelse om et år? Vi ser en styrkelse af de enkelte ledere som en styrkelse af det samlede ledelsesteam, og vi forventer, at en af lederne er godt i gang med PD i ledelse Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familiafdelingen og PPR. Hvordan er KIMmøder blevet implementeret som en del af PPR's konsultative virksomhed? Skolens samarbejde med familieafdelingen og PPR, herunder KIM møder er beskrevet i " Samarbejdsaftale mellem PPR og Rantzausminde Skole" Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? Skolen har et konstruktivt samarbejde med UU-vejlederen, og ledelsen har en tæt dialog med lærerne om elevernes ønsker og ambitioner for fremtiden. Overgangen til Ungdomsuddannelserne støttes ved, at eleven i starten af 9. skoleår fastlægger mål for skoleåret med henblik på valg af ungdomsuddannelse, og dette integreres i elev/uddannelsesplanen. Skolen prioriterer introduktionskurserne/uddannelsesugen højt og understøtter i øvrigt, hvor det er muligt, at vore elever sammen med forældrene træffer de rigtige valg for den videregående ungdomsuddannelse. Skolens ledelse og skolebestyrelse bakker op omkring praktikforløb på 9. årgang. Endvidere samarbejdes med UU-vejlederen om evt. benyttelse af mentorordning som overgang til ungdomsuddannelserne. Samarbejdet fungerer fortrinligt Hvilke resultater har eleverne opnået i folkeskolens afgangsprøve? (Skoler med elever fra børnehaveklasse til 6. klasse, besvarer ikke dette spørgsmål) Dansk læsning 6,37 Dansk retskrivning 6,94 Dansk skriftlig fremstilling 6,83 Projekt opgaven 8,29 Dansk mundtlig 6,47 Matematik færdighedsregning 7,81 Matematik problemregning 6,27 Engelsk mundtlig 6,77 Fysik/kemi 6,52 Side 22

23 3.29 Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2012/13? Niveauet er samlet set tilfredsstillende. Enkelte klasser kræver dog opmærksomhed, når det gælder resultater i de nationale test. Side 23

24 4 Tved Skole 4.1 I hvilket omfang varetages undervisningen i folkeskolens fagrække af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetencer - opgøres i %? (Hvis der ikke undervises i det pågældende fag, bedes du skrive 00) Dansk 100 Engelsk 89 Matematik 93 Kristendom 86 Historie 0 Idræt 79 N&T 86 Musik 100 Billedkunst 71 Tysk 0 Biologi 0 Geografi 0 Håndarbejde 0 Hjemkundskab 0 Sløjd 83 Fysik/kemi Hvor stor en procentdel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetence - opgøres i %? Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2012/13 listes op) læringscentret anvendelse af skolens computere lejrskoleophold mobiltelefoni overgangen fra kl. Side 24

25 bevægelsespolitik mad og måltidspolitik 4.5 Beskriv, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet. Samarbejdet imellem skole og hjem om den enkelte elev foregår på flg. måde: via det elektroniske medie skoleintra med beskeder/ lektier/ugeplaner mm., på møder om den enkelte elev herunder trepartssamtaler samt møder med skole/ forældre/ PPR og Familieafdelingen, ad hoc møder, telefonopkald, SMS-beskeder, papirbreve mm. Målet med samarbejdet er, at skole og hjem løfter den enkelte elev mest muligt fagligt, socialt og menneskeligt. Elevplanerne inddrages i samarbejdet imellem skole og hjem f.eks. i forbindelse med trepartssamtalerne, og eksempelvis fastlægges der mål for elevernes læring, der efterfølgende evalueres. Tved Skole har en Familieklasse, hvor skolens elever kan gå en dag om ugen sammen med deres forældre, i en periode på f.eks. 12 uger. Her opstilles der mål for den enkelte elev, som der løbende evalueres på også i den øvrige del af skoletiden. Målet er, at den enkelte elev får optimeret sin indlæring. Endvidere er der en række traditioner/ sociale arrangementer på Tved Skole, som alle sammen er med til at styrke samarbejdet imellem skole og hjem: Forældremøder i den enkelte klasse, årsmøde med relevante foredrag for hele skolens personale og den samlede forældregruppe, fællesspisning for hele skolen i begyndelsen af skoleåret efterfulgt af opgaver fra det kommende års indsatsområde, skolefest med teater, afslutning for 6. klasser og meget mere. I samarbejdet med etniske minoritetsforældre vurderer klasselæreren og inklusionslæreren/funktionslæreren, hvordan der kan/skal kommunikeres digitalt, mundtligt og skriftligt. Ved sproglige, kulturelle eller sociale vanskeligheder sættes der ind med særlige foranstaltninger såsom brug af tolk, vejledning i forældreintra, papir-breve, opringninger, inddragelse af interkulturel pædagog, Morteza, hjemmebesøg og andre alternative metoder. Familieklassen har vist sig særlig velegnet til at forbedre samarbejdet mellem skole og hjem. 4.6 Beskriv, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt. Dette foregår i et samarbejde mellem lærere, forældre og elever. Det tætte samarbejde, der foregår her på skolen er en god basis for dette, og da der på alle årgange er enten 2 eller 3 klasser, er der megen sparring blandt personalet i forhold til den mest optimale evaluering. Over skoleintra er der konstruktiv dialog med forældrene, og alle er brugere af mediet i forbindelse med elevplanerne. Eleverne bliver løbende evalueret af lærerne i dagligdagen. I forbindelse med de nationale test, deltager vi i både den frivillige del og den obligatoriske. Vi oplever, at eleverne bliver mere og mere fortrolige med den digitaliserede undervisning, og at de her arbejder adaptivt, tager de helt naturligt. Side 25

26 4.7 Beskriv, hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse. Eleverne bliver med afsæt i deres intellektuelle niveau og modenhed inddraget i undervisningens tilrettelæggelse overalt, hvor det giver mening. 4.8 Beskriv, hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse. På klasseprofilmødet gennemgås alle skolens elever. På dette møde deltager klassens lærer(e), skolens leder, samt inklusionsteamet bestående af skolens læsevejleder, DSA funktionslærer, socialpædagog, AKT-lærer samt funktionslæreren for Tved Skoles Familieklasse. På denne baggrund tildeles den enkelte elev og klasse inklusionstimer. De lærere, der varetager inklusionstimerne, har kompetencer inden for ovennævnte områder. På det månedlige møde i hhv. KIM og TVFG er der typisk 8 elever, der bliver gennemgået. Her får man konsultativ bistand fra hhv. PPR og den tværfaglige gruppe. Inklusionstimerne bruges til undervisning af den enkelte elev, samt til holddannelse i og uden for den almindelige undervisning. Der opstilles mål for den enkelte elev. 4.9 Beskriv, hvordan undervisningen tilrettelægges i dansk som andetsprog. Det vurderes på hver årgang, hvordan undervisningen i DSA bedst tilrettelægges ud fra elevernes behov, alder og sprogudvikling. DSA organiseres både som en dimension i fagene, som holdundervisning i den enkelte klasse eller på årgangen og uden for almindelig undervisningstid som lektiehjælp eller intensiv andetsprogsundervisning. Der er DSA resursepersoner i begge storteam Hvilke tanker har I gjort jer om de 5 punkter under ét? Tved Skole har flg. vision: Den enkelte elev på Tved Skole skal løftes mest muligt fagligt, social og menneskeligt. Denne vision skal gennemsyre hele skolens virke og alle 5 fokusområder. Det er elevernes læring, der er i centrum. Kultur Digitalisering Ledelse Inklusion I den forløbne periode siden december 2012 har Tved Skole været optaget af bl.a. flg. områder. For fuldstændighedens skyld, så nævnes også områder, der ikke har været udnævnt som fokusområder af Byrådet: Faglighed Side 26

27 Udvidelsen af Tved Skole med et byggeri bestående af 4 nye klasselokaler samt et nyt hjemkundskabslokale, et byggeri der netop er gået i gang d. 1. juli i år. Her er der fokuseret på flere afledte elementer f.eks. nyt læringscenter, nye områder til N/T-ude og inde, design- og håndværk, optimering af udeområder til bevægelse mm. Fortsættelse af udviklingen af Helhedsskolen, idrætsskolen og inklusion Digitalisering og medialisering mhp. at gøre skolen klar til 1. august bring your own device. en lockout og dens konsekvenser i form af implementering af en ny lov om arbejdstid fra august Her er fokus f.eks. optimering af/ afklaring af teamsamarbejdet, og dette indgår f.eks i to pædagogiske dage d. 7. og 8. august en ny folkeskolereform, hvor dele af indholdet er blevet implementeret - f.eks. med indførelse af engelsk fra 2. klasse fra skoleåret 2013/14 skolen blev i forbindelse med den nye skolestruktur i august 2011 udvidet fra 190 elever til 340 elever dd. Eleverne kom primært fra den daværende Hømarkskole. Dette har medført et fokus på udviklingen af en ny kultur på skolen, blandt elever, forældre og personale. Dette arbejder pågår fortsat. Der er stadig flow af elever IND i skolen, eksempelvis begynder der 18 nye elever fra august 2014, for uden de 48 elever i kommende børnehaveklasse. Ledelse. Tved Skole har en skoleleder, en viceskoleleder, en SFO-leder, der qua elevtallet i SFO kun er leder i knap halvdelen af tiden samt en teknisk service leder. Fra august 2013 er der ansat en ny viceskoleleder, da den tidligere leder har valgt at gå på efterløn. Den tekniske serviceleder har og har haft en central rolle i forbindelse med planlægningen af det nye byggeri Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? - giv evt. kort eksempel. Tved Skoles vision om at løfte den enkelte elev mest muligt fagligt, socialt og menneskeligt gennemsyrer alle beslutninger. Det indebærer, at det altid er elevernes læring, der er afgørende. Eksempelvis skulle der for nylig træffes en beslutning om, hvor vidt de 30 nyindkøbte ipad skal opbevares i 2 rullekufferter eller i et større, tungere skab på hjul. Her blev beslutningen de to rullekufferter, idet det blev vurderet, at de ville komme mest i brug i klasserne. Faglig undervisning 4.12 Hvilke tanker har I gjort jer om den faglige undervisning? Den faglige undervisning skal understøtte, at den enkelte elev løftes mest muligt farligt, social og menneskeligt Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Der bruges bla. mange forskellige undervisningsmetoder. Side 27

28 4.14 Hvor vil I gerne være om et år? Der er sat yderligere fokus på læring, og aktionslæring har medvirket til optimering af elevernes faglige niveau. Inkluderende læringsmiljøer 4.15 Hvilke tanker har I gjort jer omkring udvikling af inkluderende læringsmiljøer? Vi arbejder med at udvikle et inkluderende læringsmiljø gennem et tættere teamsamarbejde, sparring med inklusionslærere, skolens socialpædagog, Familieklassen samt vejledning fra PPR på KIM-møderne. SP-modellen har vist sig gavnlig, og vi ønsker at benytte den mere, så elever med særlige behov oplever, at de er inkluderede både fysisk, fagligt og socialt. Der er et særligt fokus på at inkludere tosprogede elever og elever med specialpædagogiske behov Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Det enkelte team har brugt SP-modellen til udvalgte elever for at finde nye veje til handling. Klasse- og faglærere er i løbende dialog med inklusionslærere, socialpædagogen og Familieklassens personale om særlige elevers udvikling, læring og trivsel. Tværfaglig gruppe og KIM-møder bruges til at få råd og vejledning i svære sager. Resursepersonerne inden for DSA støtter lærerne i at inddrage tosprogede elevers erfaringer, kulturelle baggrund og sprog i den daglige undervisning, så eleverne føler anerkendelse og ligeværd. Tved Skoles målrettede indsats med at afdække den enkelte elev via bl.a. klasseprofilmøder ( med deltagelse af leder, lærere og resursepersoner), brug af SP-model, en socialpædagog, der arbejder på fuld tid i skoletiden, skolens Familieklasse, hvor forældre er med i skole en dag om ugen, den udbredte brug af det månedlige møde i hhv KIM og TVFG med supervision fra hhv. PPR og Familieafdelingen, har vist sig særlig funktionel i forhold til at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Ligeledes er det vedholdende arbejde med at udvikle en fællesskabskultur i og omkring Tved Skole fremmende for et inkluderende læringsmiljø Qua ovennævnte indsats, så er der færre elever, der segregeres fra Tved Skole. Ligeledes, giver det sig udslag i, at der er en stor søgning af nye elever til Tved Skole, hvoraf flere forældre begrunder flytningen med, at de har hørt, at vi er så gode til inklusion Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Om et år vil vi gerne opleve at vi har en sammenhængende og implementeret plan for inklusion på skolen, hvor AKT, DSA, specialundervisning og læsevejledning danner en mere koordineret inklusionsindsats. Side 28

29 at hele personalet har en bredere og mere teoretisk forståelse af begrebet inklusion, så vi taler samme sprog, når vi skal udvikle de inkluderende læringsmiljøer. at inklusionsvejlederne og DSA-vejlederne bliver brugt af alle team. at teamarbejdet bliver optimeret, så alle i teamene ser det som deres opgave at bidrage til inklusionen. at SP-modellen, aktionslæring og vidensdeling mellem kolleger danner et dynamisk felt for udvikling af den daglige pædagogiske praksis. Kulturudvikling 4.18 Hvilke tanker har I gjort jer om kulturudviklingen? Tved Skole arbejder med at udvikle en kultur, der er præget af flg.: a. Fællesskab. Der arbejdes systematisk med, at Tved Skole indgår i og tager initiativ til diverse fællesskaber i lokalsamfundet med f.eks. Tved boldklub, Tvedhallen, Tvedbakkerne, Tved lokalarkiv m.fl., der er tale om et lokalefællesskab, indkøb af Multibane, etablering af nye fælles p-pladser, arrangementer på skolen, hvor interessenter fra lokalsamfundet inviteres. På skolen arbejdes der systematisk med at etablere et fællesskab blandt eleverne via f.eks. morgensamlinger, medinddragelse af eleverne via elevråd, medindflydelse på skolen via f.eks. regelmæssige tiltag, hvor eleverne kan lægge en seddel på kontor og være med til at bestemme legeplads, arrangementer mm., legepatrulje, venskabsklasser, mm. Fællesskabet for HELE skolen omfattende alle elever, forældre og personaler styrkes løbende med nye arrangementer og tiltag. i skoleåret 2012/13 er der f.eks. indført en ny traditon med fællesspisning fra skoleårets begyndelse for hele skolen. Desuden er der årsmøde med foredrag for hele skolen, skolefest, elektroniske forældrebreve og meget, meget mere. I personalegruppen etableres der også løbende nye tiltag mhp. at styrke fællesskabet b. læring. læring er essentielt på en skole, og der arbejdes med at udvikle en kultur, hvor man naturligt indtænker læring, herunder mål, tiltag, tegn evaluering mm. i HELE skolen HELE tiden og af alle faggrupper og interessenter omkring skolen Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? FÆLLESSKAB. Der er et tiltagende og styrket fællesskab på og omkring Tved Skole. 2 år efter den nye skolestruktur, er der ved at være etableret en vi-følelse iblandt hhv. elever, forældre, personale og interessenter i lokalsamfundet. Da vi eksempelvis inviterede de lokale til generalprøve på vores årlige teaterforestilling, og i den forbindelse orienterede om nybyggeriet, der var der en del, der tog imod tilbuddet og kom. Modstanden imod etablering af nye p-forhold har ført til et nyt forslag, som alle forhåbentlig kan tilslutte sig. Side 29

30 Mange 6. klasser græd og var bevæget, da de som de første i den nye skolestruktur skulle videre til Nymarkskolen her ved skoleårets afslutning i juli Også de elever, der kun har været på Tved Skole i de sidste to år. Eleverne tænker med og kommer løbende med gode ideer til at udvikle skolen. Ideer, som de lægger på små sedler på skolens kontor LÆRING. Uddannelsen af hhv. procesdidaktiker og inklusionsvejledere fremmer en vejlederkultur, men her er Tved skole kun på vej, og med fokus på aktionslæring i det kommende skoleår, så tages der yderligere skridt. Alle personalegrupper tænker med i forhold til at udvikle skolen Hvor vil I gerne være om et år inden for området? I en kultur, hvor læring er helt centralt og indtænkes på endnu flere områder og niveauer i skolen. I et fællesskab, der er yderligere styrket. Ledelse 4.21 Hvilke tanker har I gjort jer om udvikling på ledelsesområdet? Ledelsesteamet består af en skoleleder, en viceskoleleder, en SFO-leder ( ledelsestid på ca. halv tid) samt en teknisk serveiceleder. Der kommer en ny viceskoleleder pr. 1. august 2014, og der vil derfor være en ændring i sammensætningen. Skolelederen har færdiggjort en diplom i ledelse og er løbende på kurser mhp. at være uddannet i forhold til implementering af eksempelvis lov om ny arbejdstid samt den nye folkeskolereform. Det nye ledelsesteam skal i gang med at definere arbejdsområder, samt hvordan ledelsen arbejder med teamledelse og med at samskabe med det øvrige personale ikke mindst i forhold til hhv. Lov om Ny arbejdstid og den nye folkeskolereform fra d. 1. august Synlighed, dialog om læring og fokus på kerneopgaven og optimering af elevernes læring på Tved Skole vil bl.a. fortsat være omdrejningspunkter Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Både elever, forældre og øvrige interessenter omkring skolen møder regelmæssigt ledelsen. Side 30

31 Ledelsen er i tæt dialog med personalet om, hvordan vi på Tved Skole optimerer læring og opfylder Tved Skoles vision om at løfte den enkelte elev mest muligt faglig, socialt og menneskeligt Hvor vil I gerne være inden for ledelse om et år? En tydelig ledelse, der arbejder målrettet med visionen, og implementeringen af den nye folkeskolereform Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familiafdelingen og PPR. Hvordan er KIMmøder blevet implementeret som en del af PPR's konsultative virksomhed? Der er 10 møder om året, og der er typisk 8 elever på hvert møde. Der er møde den første mandag i hver måned fra kl , og der er først tværfagligt møde og herefter KIMmøde. Skolens personale bruger disse møder flittigt, og ud over skolens leder, så deltager der typisk en klasselærer samt en fra inklusionsteamet. Resursepersonen fra inklusionsteamet medvirker til at skrive referat samt sikrer, at der sker en opfølgning på beslutningerne. Desuden er der løbende ad hoc møder imellem fagpersoner fra hhv. PPR og Familieafdelingen om enkelte elever. Samarbejdet imellem skolen, PPR og Familieafdelingen fungerer til skolens fulde tilfredshed 4.25 Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? Tved Skole går fra årgang, og der er etableret et fint og fyldestgørende samarbejde imellem Tved skole og Nymarkskolen Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2012/13? Jeg vurderer, at det faglige niveau er tilfredsstillende, dog er der stadig behov for opmærksomhed på klasser og årgange mhp. at afdække muligheder for forbedringer. Side 31

32 5 Nymarkskolen 5.1 I hvilket omfang varetages undervisningen i folkeskolens fagrække af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetencer - opgøres i %? (Hvis der ikke undervises i det pågældende fag, bedes du skrive 00) Dansk 100 Engelsk 96 Matematik 100 Kristendom 20 Historie 62 Idræt 100 N&T 100 Musik 100 Billedkunst 100 Tysk 100 Biologi 74 Geografi 66 Håndarbejde 100 Hjemkundskab 100 Sløjd 100 Fysik/kemi Hvor stor en procentdel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetence - opgøres i %? Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2012/13 listes op) Overgang fra 6. til 7. årgang Mad- og måltidspolitik Trafikplan IT-plan (som del af samlet udviklingsplan) Side 32

33 5.5 Beskriv, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet. NYMARKSKOLEN PRINCIPPER VEDR. SKOLE-HJEMSAMARBEJDET Udgangspunkt: Vi forventer, at forældrene viser interesse og engagement i forhold til at støtte deres børn i at trives og lære Vi forventer, at forældrene bidrager aktivt til deres børns vigtige fællesskab med andre. Vi bygger samarbejdet mellem forældrene og skolens personale på følgende værdier: åbenhed gensidig tillid fællesskab om ansvar ligeværd og respekt for vore forskellige roller i samarbejdet Mål: at sikre alle elever størst muligt udbytte af deres skolegang gennem samarbejdet mellem dem, deres forældre og skolens personale at hjælpe eleverne til at tage størst muligt medansvar for deres egen udvikling Derfor Sørger vi for at give elever og forældre en god introduktion til skolen i forbindelse med skolestarten Har vi til stadighed et højt informationsniveau mellem skole og hjem bl.a. gennem anvendelse af skoleintra o Det forventes, at forældre er på Skoleintra minimum to gange om ugen. o Lærerne har op til tre hverdage til at svare på mails i Intra Afholder vi trepartsamtaler, møder og arrangementer, hvor elever/forældre/ personale kan lære hinanden at kende, udveksle viden og erfaringer, drøfte holdninger, afklare forventninger til hinanden i samarbejdet Opfordrer vi til, at der omkring alle storgrupper etableres kontaktråd bestående af elevog forældrerepræsentanter, der sammen med klasselærerne kan planlægge fælles møder og arrangementer Metoder: Aftales og udvikles i samarbejdet mellem elever/forældre/personale omkring den konkrete storgruppe. Uddrag fra principper vedr. ELEV- OG UDDANNELSESPLANER: Side 33

34 Alle elev-/uddannelsesplaner udformes ud fra et anerkendende og fremadrettet perspektiv jvfr. skolens overordnede værdigrundlag Det er et vigtigt mål med elev-/uddannelsesplanen, at den kvalificerer og supplerer samarbejdet og dialogen mellem elev, forældre og lærere 5.6 Beskriv, hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse. Der er ikke lavet særlige aftaler om, hvordan dette krav efterleves - men det praktiseres som oftest i form af elevernes mulighed for at vælge metoder, undertemaer/delemner, fremlæggelsesformer eller produkt. Endvidere kan eleverne i nogle forløb få medindflydelse på, hvem de skal samarbejde med. Endelig inddrages eleverne i tilrettelæggelse af rejsemål og indhold af lejrskoler og andre elevaktiviteter. I pilotprojekterne samt den kommende etablering af LOMA (lokal madordning) spiller elevinddragelse i såvel planlægnings- som udførelsesfase vedr. menuplanlægning og madproduktion en stor rolle. Vi arbejder endvidere med at inddrage såvel elevråd som elever generelt i planlægningen af fællesarrangementer på skolen (sommerferieafslutning, elevfest, samling etc.) Endelig understøtter vi gennem en såkaldt "JA-kontor-ordning", at elever kan få lærerstøtte til realisering af gode ideer til frikvartersaktiviteter såsom forskellige turneringer mv 5.7 Beskriv, hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse. Den specialpædagogiske indsats sker primært gennem differentiering af den almindelige undervisning. Der er fra skoleårets start planlagt med 230 lekt/uge til holddeling/tolærerordning/supplerende undervisning i de 28 almenklasser - heraf er 52 særligt tiltænkt DSA-indsatser. Disse timeresurser er som udgangspunkt fordelt mellem skolens 7 afdelinger/storgrupper, og anvendelsen kan delvis besluttes i de 7 storteam. P.g.a. stigende elevtal på 10.årg. gennem planlægningsperioden blev det besluttet at anvende det meste af inklusionsresursen her til oprettelse af et ekstra hold/klasse. Generelt tilstræber vi at anvende resursen så fleksibelt som muligt, så det løbende vurderes, hvor indsatser bør prioriteres højest. Denne prioritering sker fortrinsvis efter drøftelse i KIMmøder eller efter aftale mellem afdelingsleder og inklusionslærer. Der pågår fortsat en proces med at afklare begreber, funktionsbeskrivelser og arbejdsgange vedr. resurser til tolærertimer samt udvikling af en kultur, hvor teamsamarbejde, fælles refleksion, anvendelse af SPmodellen samt kollegial sparring og vejledning er centrale elementer i alle medarbejderes hverdag. Det tilstræbes fremover at samle vejlederresurserne, så der kun er én inklusionsvejleder og én DSA-vejleder i hvert team - dette for at give størst mulig fleksibilitet i planlægningen Side 34

35 5.8 Beskriv, hvordan undervisningen tilrettelægges i dansk som andetsprog. Det er målet, at undervisningen i dansk som andetsprog skal medtænkes som dimension i alle fag af alle medarbejdere. Som led i projektet "Lav en plan sammen med ministeriets Tosprogstaskforce" har der været afholdt en fælles temadag sammen med Tved Skole og Ørkildskolen ved skoleårets start. Endvidere har 8 DSA-vejledere deltaget i efteruddannelse vedr. vejlederrollen, hvori aktionslæring var et element. Dette blev integreret med den fælles temadag om DSA i fagene, som blev afviklet i marts for alle lærere. I et samarbejde mellem fagteam, ledelse ministeriel og kommunal konsulent er der udarbejdet en række procedurer vedr. arbejdet med DSA og integration samt en handleplan for en række felter, som vi yderligere ønsker udviklet og kvalificeret. Der er samlet set sket en udvikling af det samlede personales generelle viden om og opmærksomhed vedr. DSA og interkulturel kompetence. De 52 DSA-lektioner er fordelt blandt skolens 7 afdelinger/storteam i forhold til andelen af tosprogede og deres behov. Der er en DSA-lærer, som koordinerer indsatsen i hvert team, og det foregår efter samme principper som for de øvrige særlige inklusionstimer med fokus på fleksibilitet i tilrettelæggelsen samt sparring og samarbejde med lærerne uden særlig DSAkompetence. De 7 DSA-vejledere danner et fagteam, som til stadighed ajourfører sig med og deler ny viden/erfaring og sparrer med hinanden. Ved skoleårets afslutning afsluttes endvidere et 2-årigt projektforløb, hvor en af skolens lærere i et omfang svarer til 15 t/uge har varetaget en særlig funktion som skole-hjemvejleder i forhold til tosprogede elever/familier. Der er pågået et værdifuldt afdækningsarbejde i projektperioden. Viden opnået i projektperioden søges formidlet til og videreført af øvrige resursepersoner. Funktionen fortsættes på et væsentligt lavere niveau med særligt henblik på at opretholde særlig støttefunktion samt deltagelse i kommunalt netværkssamarbejde vedr. særligt truede/traumatiserede tosprogede elever/familier 5.9 Hvilke tanker har I gjort jer om de 5 punkter under ét? Vi har af indlysende grunde - det faktum, at vi ikke bare er en ny men også en ny type skole - haft behov for at arbejde med alle 5 områder siden skolens start. Vores arbejde med aspekter af de 5 områder kan overordnet beskrives ved flg. uddrag af vores udviklingsplan for skoleåret i form af en række mål og delmål: Kultur Digitalisering Ledelse Inklusion 1. Fællesarrangementer og undervisningsaktiviteter At skabe en skolekultur, der fremmer fællesskab og trivsel At udvikle gode traditioner, der understøtter faglighed og fællesskab Faglighed Side 35

36 1.A Frikvartersaktiviteter Føle et fælles ansvar for vores skole Styrke de sociale relationer Styrke fællesskabet på tværs af årgange samt i egen klasse Styrke den enkeltes selvværdsfølelse At skabe større glæde i hverdagen At opbygge traditioner 1.B Ungemiljø Lokalerne skal kunne anvendes til både undervisning og hygge Lokalerne skal inspirere til kreativitet, fordybelse, glæde og socialt samvær 2. Inklusion MÅL: at udvikle alle medarbejdere og hele organisationen til at inkludere alle skolens elever At udvikle ungepædagogik, som motiverer og aktiverer og dermed inkluderer alle At udvikle fælles referenceramme i form af viden om DSA og vigtigheden af at alle lærere er bevidste om, at de er sproglærere At udvikle fælles referenceramme i form af viden om den systemiske tankegang, der ligger til grund for SP-modellen At dele og udvikle indsigt i hvordan man i praksis kan differentiere sin undervisning inden for sit fag At udvikle ledelsesteamets kompetence til at understøtte arbejdet med inklusion At udvikle organisationen til at understøtte en optimal udnyttelse af interne resursepersoners kompetencer At udvikle organisationen til at understøtte en optimal udnyttelse af eksterne resursepersoner At formidle specialpædagogisk viden fra specialklasselærere samt resurselærer til de øvrige kolleger At fremme fællesskabet mellem eleverne i såvel normal - som specialklasser At udnytte lærerresurserne optimalt til gavn for elevernes læring At inddrage eleverne i samarbejdet om at inkludere alle At inddrage forældrene i samarbejdet om at inkludere alle 4. IT og medier Mål - overordnet IT skal kunne anvendes som et naturligt redskab i skolearbejdet af elever, forældre og lærere. Side 36

37 IT skal være et naturligt redskab i undervisningen samt være et redskab til at udvikle lærerens metodemangfoldighed i undervisningen. Derfor skal alle være brugere af IT. Både programmer, data og IT-produkter skal være let tilgængelige IT-mediet skal bruges af elever, forældre og skolens personale til at kommunikere. Alle elever/lærere skal kunne anvende IT/Medier i det daglige arbejde Alle lærere skal opkvalificeres til at kunne undervise i alle discipliner i medieplanen for skolen 5. Naturfag at styrke naturfagsundervisningen på skolen gennem naturfagslærernes deltagelse i de fælleskommunale efteruddannelsestilbud 6. Nærvær og trivsel at forebygge, at ulovligt fravær overhovedet opstår 7. Sportsklasser At etablere sportsklasser på Nymarkskolen på 7. og 8. årgang fra august Sundhed og forebyggelse Jf. skolens politik for trivsel: Vi arbejder for at skabe et godt læringsmiljø kendetegnet ved tryghed og positive og forpligtende fællesskaber Vi skaber i samarbejde med forældrene forudsætninger for, at eleverne træffer sunde valg i livet (venskab, mad, motion) Vi skaber gode muligheder for, at eleverne kan bevæge sig og spise sundt på skolen Vi lever op til kommunens mad- og måltidspolitik Vi forebygger, at eleverne udvikler afhængighed af rusmidler 5.10 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? - giv evt. kort eksempel. Arbejdet med de tidligere beskrevne delmål giver sig f.eks. udslag i praksis på følgende måde: Vedr. kulturopbygning er det gennemdrøftet og besluttet, hvilke fællesarrangementer og faste fælles undervisningsaktiviteter, der - ind til andet besluttes - bør være en del af forløbet på Nymarkskolen. Eks. på sådanne arrangementer og aktiviteter er 3-ugers introforløb for nye elever på 7. årgang, TRIM-, jule- og sommerarrangementer, 2 fælles temauger for hele årgang - én under overskriften innovation en anden under overskriften Nymarkfestival. Sidstnævnte dog ikke afviklet dette år p.g.a. lockouten. Endvidere arbejder vi med at udvikle gode fællessamlinger med relevant og fængende indhold for alle deltagere samt elevstyrede Side 37

38 frikvartersaktiviteter beskrevet andetsteds. Arbejdet med at skabe og udvikle inkluderende fællesskaber kommer f.eks. til udtryk gennem den grundstruktur, vi har valgt for skolen. Den betyder, at de knap 700 elever i det daglige er opdelt i mindre fællesskaber, kaldet storgrupper á ca. 100 jævnaldrende elever fra både almen- og forskellige former for specialklasser. Disse elevgrupper har på tværs af klasserne hen over året fælles undervisningsaktiviteter og arrangementer, når det giver mening og forøget udbytte i forhold til den læring, der skal ske. For at styrke kendskab og fællesskab i en sådan elevgruppe er denne udgangspunkt for lærernes teamdannelse dvs. at skolen har 7 lærerteam, der hver har ansvar for en storgruppe af elever. Endvidere bor eleverne dør om dør og deler derved fællesrum og andre faciliteter Faglig undervisning 5.11 Hvilke tanker har I gjort jer om den faglige undervisning? I vores mission siger vi: at vi skal udfordre og udvikle ALLE unge fagligt, socialt og personligt på grundlag af et forpligtende samarbejde mellem elever, forældre og personale Videre i vores værdigrundlag kommer vore tanker, om hvordan vi vil arbejde med undervisningen bl.a. til udtryk på denne måde: vi vil give eleverne lyst til læring resten af livet vi vil gøre undervisningen meningsfuld for eleverne vi vil inddrage det praktisk/musiske og det skabende vi vil differentiere vores undervisning I vores ansøgning om at blive Ny Nordisk Skole formulerer vi det således: Vi arbejder med at praksis og teori skal kobles bedre i en undervisning med inddragelse af og perspektiv til virkeligheden at udvikle livsduelige individer med en stærk bred faglighed gennem udvikling af en særlig ungdomspædagogik, som giver eleverne mod, muligheder og mening i form af en innovativ, projekt- og produktorienteret undervisningsform, hvor vi bl.a. søger at komme ud af klassen, hver gang det giver eleverne øget mulighed for oplevelse af mening og autencitet i undervisningen m.h.p. at forøge det faglige udbytte af samme. Vi bestræber os tillige på at udnytte IT og medier i alle de sammenhænge, hvor det kan forøge kvaliteten af undervisning og kommunikation. Vi vil udvikle undervisningens indhold og metoder inden for og på tværs af de enkelte fag, så vi kan opfylde vore egne forventninger om at give en undervisning, der er varieret og differentieret samt præget af en klar progression Side 38

39 5.12 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Arbejdet med at skabe faglig og tværfaglig undervisning af høj kvalitet sker gennem de enkelte faglæreres individuelle og fælles arbejde med en grundig planlægning årets/periodens/ugens undervisningsforløb og løbende tilretning af samme. Eksempler på at der arbejdes med udvikling af den faglige undervisning i forhold til at øge sammenhæng mellem teori og praksis, øge mening og motivation hos eleverne mv.: samarbejde mellem vore lærere og gymnasielærere om undervisning i naturfag samarbejde med Svendborg Erhvervsskole om innovation, iværksætteri mm deltagelse i internationale projekter (Nordplus, Comenius) bl.a. også i samarbejde med Svendborg Ungdomsskole deltagelse i avis- og forskellige filmkonkurrencer pilotprojekter vedr. udviklingen af LOMA-konceptet, hvor undervisning i sundhed, motion, naturfag, engelsk m.fl. går hånd i hånd med konkret madproduktion, fællesskab om måltidet - og bliver til maddannelse obligatoriske p-fagsforløb der særligt understøtter, at der arbejdes med den praktiskmusiske dimension i forskellige faglige og tværfaglige forløb udbud af frivillige valgfag uden for "normal" skoletid 5.13 Hvor vil I gerne være om et år? Om et år vil vi gerne have forøget vores samarbejde med Svendborg Gymnasium til også at omfatte fransk og samfundsfag og med Svendborg Erhvervsskole om undervisningsforløb med særligt fokus på praktiske/håndværksmæssige færdigheder samt innovation/iværksætteri. Vi vil evaluere og arbejde videre med udviklingen af vores nye tiltag: temafag, hvor vi alle elever på næste års 8. årgang har valgt et fag/område, de gerne vil fordybe sig i. Eleverne kan vælge mellem flg. muligheder IT og kommunikation Ung i Europa Kunst og design Musik Naturfag/science Sport og friluftsliv Der vil i løbet af skoleåret være i alt 120 lektioners undervisning i temafag svarende til 3 lektioner/uge. Vores intention er, at temafaget fortsættes på 9. årgang, hvor det afsluttes med et produkt, hvor eleverne får mulighed for at sammenfatte og vise, hvad de har lært. Vi vil i alle temafagene have stort fokus på at variere undervisningen bl.a. ved at inddrage verden uden for skolen samt på at inddrage elevernes ideer og initiativer. På den måde ser vi Side 39

40 virkeligt gode muligheder for at styrke hver elev i noget, de ønsker at blive særligt dygtige til, inden de skal videre på deres ungdomsuddannelse. Vi vil iværksætte LOMA-konceptet i fuld skala fra oktober 2013 jvf. tidligere beskrivelse Vi vil - i lighed med alle øvrige skoler - forberede os på at udmønte den kommende folkeskolereform til størst mulig gavn for vore elever Vi vil gerne gennem styrket fagteamsamarbejde og aktionslæringsinitiativer øge lærernes kompetencer vedr. klasserumsledelse og differentiering af undervisningen. Inkluderende læringsmiljøer 5.14 Hvilke tanker har I gjort jer omkring udvikling af inkluderende læringsmiljøer? Vi har bl.a. meget bevidst arbejdet med, at vore elever samlet set skal få størst muligt udbytte af, at vi på skolen har flere forskellige undervisningstilbud og lærere med ekspertise indenfor disse, der gensidigt kan inspirere og berige hinanden. Vi har endvidere opmærksomhed på at tage individuelle hensyn, i forhold til at elever i specialtilbud kan tage enkelte fag eller forløb, de er særligt dygtige eller motiverede for i almenklasser. Vi har opmærksomhed på at afdække evt. særlige behov for udfordringer eller støtte så tidligt som muligt. Vi har fokus på, at alle elever skal understøttes i at opnå de bedst mulige resultater ved afgangsprøverne bl.a. gennem nødvendige hjælpemidler, metoder eller dispensationer, når der er behov herfor. Vi arbejder endvidere generelt med accept af forskellighed og efter en ambition om, at alle elever skal "stå lidt på tæer" for at udvikle deres potentialer bedst muligt 5.15 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Et enkelt eksempel: 3 ugers introforløb for alle nye elever på 7. årgang, hvor der arbejdes med afdækning og udvikling af såvel faglige som personlige og sociale kompetencer. Eleverne arbejder i forløbet i forskellige grupperinger inden for deres storgruppe på godt 100 elever m.h.p. at alle elever og lærere skal lære hinanden at kende samt på, at lærerne får grundlag for at danne så velfungerende klasser som muligt. Der arbejdes videre med at fastholde og udvikle kendskab og fællesskab på tværs af klasserne i hele storgruppen i hele forløbet, når det giver mening - f.eks. ved holddeling i fag, projektopgaver og andre tværfaglige forløb, lejrskoler, fællesarrangementer mv Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Vi vil gerne fortsætte ad det nuværende spor. I forbindelse med planlægningen af skoleåret vil vi evaluere på det tiltag, vi som noget nyt iværksætter i august 2013: at folde Side 40

41 vores model vedr. samarbejde mellem elever og lærere på tværs af almen- og specialklasser ud også på 10. årgang ved at flytte kommende års 10.årg. specialklasseelever til Vestre Skole, hvor de øvrige 10.klasseelever går. Vi vil gerne gennem styrket fagteamsamarbejde og aktionslæringsinitiativer øge lærernes kompetencer vedr. klasserumsledelse og differentiering af undervisningen. Digitalisering og medialisering af læringsmiljøet 5.17 Hvilke tanker har I gjort jer om digitalisering og medialisering af læringsmiljøet? Uddrag af skolens udviklingsplan: Overordnet mål: IT skal være et naturligt redskab i undervisningen samt være et redskab i lærerens metodemangfoldighed i undervisningen. Derfor skal alle, både lærere og elever, være brugere af IT. Delmål Både programmer, data, netværk og IT-produkter skal være let tilgængelige Handleplan Der skal laves et pilotprojekt i to klasser, hvor én computer pr. elev afprøves. I samme forbindelse skal IT-kontoret (centralt) sørge for netadgang til samtlige elever. Der skal etableres et hurtigt og let tilgængeligt netværk, der skal dække hele skolen og kunne håndtere minimum 2000 enheder dette er en forudsætning for opfyldelse af alle øvrige målsætninger på IT-området. BJ holder tæt kontakt med IT-kontoret ind til dette punkt er opfyldt. I fagudvalgene skal det drøftes, om Onlinebaserede programmer og andet digitalt materiale kan erstatte papirlærebøgerne. Erfaringer fra 10. klassecenteret kan inddrages. Flest mulige programmer skal placeres i Skyen. Dette skal medføre, at eleven får samme arbejdsvilkår derhjemme (som på skolen) gerne login via UNI - login Dataopbevaring skal ske i Skyen. Dette skal medføre, at eleven får samme arbejdsvilkår derhjemme (som på skolen). Der skal indkøbes projektorer til alle klasseværelser. Delmål Alle elever skal medbringe (have stillet til rådighed) deres egen enhed. Handleplan Alle elever skal opfordres til at medbringe deres egen enhed. Dette skal ske allerede i løbet af skoleåret 2013/2014 Der skal findes sikker plads til opbevaring af elevernes medbragte computere - eventuelt gives mulighed for at leje skabsplads. Side 41

42 Det skal være muligt, at elevernes og lærernes computere kan oplades/strømforsynes i løbet af skoledagen. Evaluering - se nedenfor Delmål 3: Alle elever/lærere skal kunne anvende IT/Medier i det daglige skolearbejde Handleplan: Der skal fremstilles en IT/Medieguide. Denne guide skal anvise værktøjer, der kan anvendes i undervisningen f.eks. film, mobiltelefoner, præsentationsprogrammer m.m. Der skal opbygges traditioner for IT-indsatser på de forskellige årgange (f.eks. film på 8. årgang) Delmål Alle lærere skal have en computer (evt. en anden enhed) stillet til rådighed af skolen 5.18 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Vore mål på IT-området udmøntes i praksis - ikke i et omfang, vi selv er tilfredse med. Vi er bl.a. meget hæmmede af, at netværkskapaciteten er ganske utilstrækkelig i forhold til det antal devices, der - helt forventeligt - findes på en skole af vores størrelse og elevsammensætning (alder). Vi ser derfor meget frem til, at der findes fremtidssikrede løsninger vedr. stabil og hurtig netforbindelse, der giver alle lærere og elever mulighed for at anvende IT/medier i undervisningen i alle de sammenhænge, hvor dette vil øge kvaliteten af denne. Kulturudvikling 5.19 Hvilke tanker har I gjort jer om kulturudviklingen? Som tilføjelse til foregående generelle afsnit om kulturudvikling et uddrag fra vores NNSansøgning vedr. konkrete mål for udvikling af individ-fællesskabsdimensionen: Vi arbejder med udvikling af forskellige former for samlinger i skolens større og mindre fællesskaber. Vi vil udvikle arbejdet med at udnytte ung-ung-dimensionen til gavn for elevernes trivsel, læring og ansvarlighed f.eks. gennem mentor /tutor-ordninger i forbindelse med overgangen fra vore 3 fødeskolers 6. til vores 7. kl. og overgangen fra vores 9./10.kl. til ungdomsuddannelse, uddannelse og etablering af elevmæglerkorps, ansvarliggørelse af elever for frikvartersaktiviteter og fritidsaktiviteter for skolens øvrige elever. Vi har endvidere bl.a. gennem pædagogisk temamøde med psykolog Lars Hugo fået inspiration til at reflektere, drøfte og arbejde videre med at udmønte vores vision om at udvikle en særlig ungdomspædagogik Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Vi vil gerne bevare og udvikle det nuværende niveau for elevernes oplevelse af trivsel og fællesskab gennem de igangværende initiativer. Side 42

43 Ledelse 5.21 Hvilke tanker har I gjort jer om udvikling på ledelsesområdet? En afdelingsleder har i marts 2013 færdiggjort diplomuddannelse i ledelse. Skolelederen har færdiggjort diplomuddannelse vedr. ledelse i april 2012 og deltager nu sammen med resten af skoleledergruppen i fælles ledelsesudviklingsforløb. De resterende 3 pædagogiske ledere deltager sammen i ledelsesudviklingsforløb vedr. systemisk ledelse i Ledelsen vil fastholde og udvikle arbejdet med at styrke fokus på "kerneydelsen": elevernes læring. Ledelsen vil prioritere at give lærerne de bedst mulige rammer for at udvikle og gennemføre deres undervisning samt det professionelle teamsamarbejde herom. Ledelsen vil understøtte lærernes professionelle opgavevaretagelse gennem tydeliggørelse af rammer og råderum samt sparring og feedback. Ledelsen vil understøtte, at fagteamsamarbejdet prioriteres og bruges til at kvalificere og udvikle undervisningsmetoder og - materialer. Ledelsen vil endelig i forhold til personalet det kommende år især arbejde med: tydeliggørelse af medarbejdernes mulighed for medinddragelse/medledelse for at fastholde og udvikle trivsel og arbejdsglæde tydeliggørelse af prioritering af "kerneopgaven" herunder forberedelse af udmøntning af den kommende folkeskolereform og de nye arbejdstidsregler 5.22 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Størst mulig gennemsigtighed ved at alle informationer, dagsordener, referater, bilag, budgetter, retningslinjer, principper m.v. er lettilgængelige for alle på skolens intranet Et koordinationsudvalg med medarbejderrepræsentation fra alle skolens 7 team, der holder møder hver anden uge, inddrages i at komme med forslag til, forberede og kvalificere ledelsens beslutninger vedr. skolens overordnede drift og udvikling. tydeligt udmeldt værdigrundlag for ledelsesarbejdet tydeligt udmeldt beskrivelse af, hvordan administrative og ledelsesmæssige opgaver og kompetencer er fordelt på personer ugentligt brev med aktuel information til alle medarbejdere indsatsområder drøftes, evalueres, prioriteres, planlægges og beskrives i form af en udviklingsplan, som tilvejebringes gennem proces, der involverer hele det pædagogiske personale forud for skolebestyrelsens vedtagelse af planen. Side 43

44 5.23 Hvor vil I gerne være inden for ledelse om et år? Vi vil gerne anvende mere af vores tid til at være "tæt på de pædagogiske processer", reflektere og følge op på disse både på individ-, team og organisationsniveau og mindre tid på at administrere og "drifte" Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familiafdelingen og PPR. Hvordan er KIMmøder blevet implementeret som en del af PPR's konsultative virksomhed? Der afholdes ugentligt KIM-møde. KIM-møderne reserveres på skift til behandling af sager fra de 4 forskellige årgange. Dog erstattes KIM-mødet hver 5. uge af møde i tværfaglig gruppe. I KIM-møderne deltager 3-5 resursepersoner fra PPR sammen med 1 leder og relevante interne resursepersoner (inklusionskoordinator/ Dsakoordinator/ læsevejleder/ matematikvejleder/ socialpædagog). Lærere/team udarbejder forud for møderne skriftlig indstilling og deltager så i møde med resursepersoner sammen med egen afdelingsleder, og der aftales indsatser/handleplaner. Det er i dette skoleår blevet besluttet, at sundhedsplejerskerne som regel deltager i KIM-møderne. Samarbejdet på møderne fungerer tilfredsstillende, men der skal fortsat arbejdes på at bringe de eksterne resursepersoner (fra PPR) i spil også i opgaver vedr. observation og udarbejdelse af konkrete handleplaner samt opfølgning på disse. Endelig skal vi fortsat arbejde med konsekvent at anvende SP-principperne også i KIM-møder og tværfaglige møder. Fokusområder næste år: tidlig screening og evt. indsats i forhold til nye sårbare elever på hhv. 7. og 10. Årgang Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? Gennem - UEA-undervisning - ikke mindst de aktiviteter, som arrangeres og tilbydes af UUcenteret såsom praktik, besøg på ungdomsuddannelser, uddannelsesmesse etc. udarbejdelse af uddannelsesplaner i samarbejde mellem elev, forældre og UU-vejleder - særdeles godt samarbejde mellem UU-vejledere og klasselærere. Nymarkskolen har med succes understøttet unge, der var i fare for ikke at begynde eller færdiggøre ungdsomsuddannelse gennem de seneste års mentorprojekt. Der er tydeligvis god effekt af såvel individuelle som gruppevejledningsforløb, og det er på den baggrund meget beklageligt, at mentorordningen ophører med udgangen af Vi er p.t. i gang med at undersøge, om der er metoder, der inden for de tilbageværende - "normale" rammer med fordel kan anvendes af UU-vejledere og inklusionslærere i arbejdet med de sårbare ikke umiddelbart uddannelsesparate unge. Endvidere er der jvf. tidligere afsnit forskelligt samarbejde med ungdomsuddannelserne. Der er særlige tiltag i forhold til at understøtte tosprogede forældre i at hjælpe deres børn med at træffe gode og kvalificerede beslutninger vedr. uddannelsesvalg i form af skolehjemvejlederarrangeret fællestur til Efterskolernes Åbent-hus-arrangement samt understøttelse i at få elever og forældre til at deltage i Svendborg Integrationsråds årlige møde om ungdomsuddannelser Side 44

45 5.26 Hvilke resultater har eleverne opnået i folkeskolens afgangsprøve? (Skoler med elever fra børnehaveklasse til 6. klasse, besvarer ikke dette spørgsmål) Dansk læsning 7,6 Dansk retskrivning 5,82 Dansk skriftlig fremstilling 5,62 Projekt opgaven 7,74 Dansk mundtlig 7,6 Matematik færdighedsregning 6,35 Matematik problemregning 5,02 Engelsk mundtlig 7,09 Fysik/kemi 5, årg FS10 Dansk skriftlig fremstilling 5,39 Obligatorisk selvvalgt opgave 6,56 Dansk mundtlig 7,43 Matematik mundtlig 4,94 Engelsk mundtlig 6,72 Fysik/kemi 7, Hvordan klarer elever, der har modtaget undervisning i special-/centerklasse og specialskole i året op til afgangsprøven sig? Eleverne klarer sig generelt 2,8 point under niveauet for samtlige elever - svagest i retstavning og øvrige danskaktiviteter - bedst i den mundtlige/praktiske prøve i fysik/kemi Hvordan klarer elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog i året op til afgangsprøven, sig i forhold til eleverne set under ét? De tosprogede elever klarer sig gennemsnitligt 1 karakterpoint lavere end den samlede elevgruppe. Den største forskel mellem tosprogede elevers præstation ses i prøven i læsning, mens de tosprogede elever i mundtlig dansk og projektopgaven kommer tættest på den samlede elevgruppes resultater 5.29 Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2012/13? Resultaterne målt på sammenligning af gennemsnit i 2012 og 2013 viser en tilbagegang på samlet 0,3 karakterpoint, og såfremt prøvernes sværhedsgrad antages at være ens for de to år, er det umiddelbart bekymrende, at der konstateres tilbagegang. Det faglige niveau vurderes i øvrigt generelt at være tilfredsstillende. Side 45

46 6 Vestre Skole 6.1 I hvilket omfang varetages undervisningen i folkeskolens fagrække af lærere med linjefagskompetence i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetencer - opgøres i %? (Hvis der ikke undervises i det pågældende fag bedes du skrive 00) Dansk 100 Engelsk 100 Matematik 91,6 Kristendom 50 Historie 50 Idræt 91,6 N&T 75 Musik 100 Billedkunst 50 Tysk 0 Biologi 0 Geografi 0 Håndarbejde 100 Hjemkundskab 75 Sløjd 100 Fysik/kemi Hvor stor en procentdel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetence - opgøres i %? Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2012/13 listes op) Sponsorering og donationer Fagfordeling Undervisning i trafik - elevernes sikkerhed i trafikken Side 46

47 6.5 Beskriv, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet. Det er op til det enkelte team at tilrettelægge, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem skal foregå. Typisk sker det i et samarbejde med klasseforældrerådene. Planlagte møder har et gennemsnitligt omfang af 2 klasseforældremøder og to trepartssamtaler pr. klasse pr. år. Elevplanerne udfærdiges, så de kan danne baggrund for trepartssamtalerne. 6.6 Beskriv, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt. Udover den løbende evaluering med eleverne i forhold til arbejdet i de enkelte lektioner og forløb, gennemføres evalueringssamtaler med alle elever på fastlagte dage to gange årligt. Samtalerne kvalificerer elevplanerne. Følg linket for at se skolens evalueringsplan. =&Startside=&ForumID= 6.7 Beskriv, hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse. Der er ikke principper eller retningslinjer for elevinddragelse i planlægning af undervisningen. Det er en forventning, at underviserne lever op til folkeskolelovens krav om at inddrage eleverne i planlægningen. 6.8 Beskriv, hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse. I indeværende skoleår har hver årgang været tildelt et timetal til inklusion, herunder holddannelse. Det enkelte årgangsteam har som udgangspunkt haft råderet over timerne. Ledelsen har i konkrete tilfælde fastlagt anvendelsen, hvor der efter en drøftelse på KIM-møde har vist sig behov for en særlig indsats omkring enkeltelever, grupper eller klasser. Faglig inklusion Resursecentret tilrettelægger undervisning i perioder for elever, som har specifikke behov for særligt tilrettelagt undervisning. Resurserne anvendes fortrinsvis til dansk og matematik. I foråret gennemføres læseløft på 1. årgang, hvor eller får særligt tilrettelagt undervisning på baggrund af en læsetest. Side 47

48 Social inklusion Resursecentret gennemfører forebyggende forløb på alle årgange i samarbejde med årgangsteamene. Herudover gennemføres forløb med enkelte eller grupper af elever på baggrund af aktuelle problemstillinger. 6.9 Beskriv, hvordan undervisningen tilrettelægges i dansk som andetsprog. DSA- timer anvendes med fokus på den enkelte elevs behov for støtte/undervisning. DSA undervisningen foregår både i klassen udenfor klassen og udenfor elevens normalskema Hvilke tanker har I gjort jer om de 5 punkter under ét? Alle punkter findes relevante at arbejde med for Vestre Skole. Vi har især fokuseret på arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, digitalisering og medialisering, og ledelse Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? - giv evt. kort eksempel. Vi har gennem interne udviklingsmøder, i samarbejde med UCL, arbejdet med at udbrede kendskab til værktøjer for inkluderende undervisning. Mellem udviklingsmøderne har årgangsteamene haft til opgave at afprøve det lærte i den daglige undervisning og efterfølgende fremlægge for de øvrige teams, så erfaringer har kunnet deles. Faglig undervisning 6.12 Hvilke tanker har I gjort jer om den faglige undervisning? Det faglige niveau i undervisningen er generelt på et tilfredsstillende niveau. På den baggrund har vi valgt, at vi for nuværende ikke har sat specielt fokus på udvikling på området. Den ledelsesmæssige opmærksomhed praktiseres primært ved teamsamtaler og vurdering af nationale test, sekundært gennem afdelingsledernes deltagelse i undervisningstimer. Læsevejledere og matematikvejledere står til rådighed Hvor vil I gerne være om et år? Arbejdet i fagteams ønskes opprioriteret. Mulighederne for anvendelse af digitale undervisningsmidler skal afsøges og udfordres. Læringscentret skal have en central rolle i den fortsatte udvikling af den faglige undervisning. Kultur Digitalisering Faglighed Ledelse Inklusion Side 48

49 Inkluderende læringsmiljøer 6.14 Hvilke tanker har I gjort jer omkring udvikling af inkluderende læringsmiljøer? Vi har fokus på, at inklusionsbegrebet skal omfatte alle. Vi skal arbejde med en forståelse af, at inklusion ikke drejer sig om, at enkeltindivider med problemer og udfordringer skal kunne fungere sammen med såkaldte "normale". Vi skal udvikle en fælles forståelse af, at inklusionsopgaven handler om at tilrettelægge undervisning og udvikle undervisningsmiljøer som sikrer, at alle kan deltage i undervisning og sociale sammenhænge, hvor der er passende udfordringer for alle Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Undervisningen planlægges med udgangspunkt i, at alle elever møder passende udfordringer. I undervisningsforløb, hvor der er mere end en lærer/pædagog planlægges undervisning med udgangspunkt i holddeling. Gruppearbejde organiseres, så eleverne oplever både at arbejde sammen med kammerater på eget niveau og sammen med kammerater, som enten kan støtte eller har behov for støtte af/fra en kammerat i gruppen. I indskolingen er der mulighed for en "åben dag" fast en gang om ugen. Åben dag kan anvendes, så alle elever på årgangen (40 til 50) kan arbejde med tværfaglige emner, udeskole, fagdage mm. sammen med 4 voksne Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Årgangsteamene har i princippet mulighed for at planlægge undervisningen med holddeling på tværs af årgangen i det omfang, som ikke er begrænset af muligheden for at komme i faglokaler. Dette udnyttes i nogen grad, men mest på "åben dag". Det er ledelsens ønske, at mulighederne for at planlægge med holddeling på baggrund af hele årgangen udnyttes væsentligt bedre end nu. I efteråret gennemføres et værdiarbejde, hvor alle interessenter inddrages. Dette arbejde skulle gerne medføre, at såvel ansatte, elever og forældre i højere grad arbejder aktivt med at udvikle på det inkluderende undervisningsmiljø. Kulturudvikling 6.17 Hvilke tanker har I gjort jer om kulturudviklingen? Vi igangsætter et visions og værdiprojekt i august 2013 med inddragelse af alle skolens interessenter. Arbejdet omfatter: En dag, hvor eleverne arbejder med drømme for den gode skole Side 49

50 En aften for alle forældre og ansatte med oplæg fra Steen Hildebrandt efterfulgt af en "nonkonference", hvor forældre og ansatte kan bringe gode oplevelser og drømme om skolen til debat. En pædagogisk weekend for skolebestyrelse, elevråd og ansatte, hvor vi sammen skal finde de vigtigste værdier for Vestre Skole. Etablering af en digital "idemaskine", hvor de valgte værdier skal udfordres og gøres handlingsorienterede. Alle skolens interessenter får adgang, ligesom det overvejes at inddrage lokale foreninger i nærområdet. Under overvejelse er også at lade en eller flere eksterne "eksperter" deltage i denne del. Arbejdet afsluttes med, at ledelsen og skolens pædagogiske udvalg udarbejder en 2- til 3-årig udviklingsplan med udgangspunkt i det forudgående arbejde Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Det forberedende arbejde er foregået i skolens mødefora 6.19 Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Vi har udarbejdet et værdi sæt. Der er sat handlinger på værdierne med særligt fokus på, hvordan revisionen af folkeskoleloven kan implementeres på Vestre Skole. Ledelse 6.20 Hvilke tanker har I gjort jer om udvikling på ledelsesområdet? Da ledelsesteamet blev sammensat for to år siden, valgte vi at organisere os med indskolingsleder, mellemtrinsleder og skoleleleder. Vi har fra starten haft fokus på, at vi vil lede som team og samtidig arbejde med høj grad af delegering. Der har i perioden indtil nu været meget fokus på sikker drift og at opnå legitimitet som ledelse. Vi har et ønske om, at vi som ledelse skal være velorienterede om det nye, der kommer, og at vi skal have mulighed for som team at hæve os op over dagligdagens praktiske ledelse. I den forbindelse er efter- og videreuddannelse et must. Vi finder det vigtigt, at vi i teamledelse har rum til uenighed til at udfordre hinanden, afprøve tanker og ideer, så vi sammen kan skabe den ledelsesmæssige konsensus for at give retning for Vestre Skoles udvikling Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Afdelingslederne udøver selvstændigt den daglige ledelse af egen afdeling i henhold til ledelsesteamets aftaler. Medarbejderudviklingssamtaler gennemføres af afdelingslederne, mens teamudviklingssamtalerne gennemføres af skolelederen med deltagelse af afdelingslederen. Side 50

51 Vi tilstræber at holde ugentlige ledelsesmøder, hvor der bliver plads til andet end de daglige driftsopgaver. Skoleleder deltager i uddannelsesforløb sammen med de øvrige skoleledere i kommunen. Viceskolelederen er startet på diplomuddannelse i ledelse (har nået ca. 1/3) 6.22 Hvor vil I gerne være inden for ledelse om et år? Vi har besluttet, at vi udover ugentlige ledelsesmøder vil holde et kort fredagsmøde, hvor vi orienterer kort om driftsopgaver og fordeler dem mellem os. En del af de faste ledelsesmøder reserveres til temamøder, hvor daglig drift ikke er på dagsordenen. Arbejdet med vision og værdier skal selvfølgelig afspejle sig i den måde, vi som team leder på Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familiafdelingen og PPR. Hvordan er KIMmøder blevet implementeret som en del af PPR's konsultative virksomhed? Skolen har et godt struktureret samarbejde med PPR forankret i KIM-møder. Der er afholdt KIM-møde en gang månedligt, og skolen har oplevet stort og dygtigt engagement fra PPRmedarbejderne. PPR er en synlig del af skolen, hvorfor både medarbejdere og ledelse oplever, at mulighederne for at modtage konsultativ bistand er blevet styrket. I indeværende skoleår har vi oplevet endnu større succes i samarbejdet grundet i, at vi afsætter mere tid til at drøfte de enkelte elevsager. Samarbejdet med familieafdelingen udvikles stadig. Der arbejdes positivt med at udvikle på dialogbaserede underretninger Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2012/13? Det vurderes, at elevernes faglige niveau generelt er tilfredsstillende under hensyntagen til skoledistriktets socioøkonomiske status. Der er ingen klasser, der skiller sig negativt ud ved de nationale test, hvorfor den faglige kvalitet i undervisningen vurderes at være god. Side 51

52 7 Vestermarkskolen 7.1 I hvilket omfang varetages undervisningen i folkeskolens fagrække af lærere med linjefagskompetence i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetencer - opgøres i %? (Hvis der ikke undervises i det pågældende fag bedes du skrive 00) Dansk 100 Engelsk 77 Matematik 71 Kristendom 20 Historie 46 Idræt 100 N&T 67 Musik 100 Billedkunst 100 Tysk 100 Biologi 83 Geografi 33 Håndarbejde 100 Hjemkundskab 100 Sløjd 100 Fysik/kemi Hvor stor en procentdel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetence - opgøres i %? Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2012/13 listes op) Skolebestyrelsen har gennem hele skoleåret 2012/13 arbejdet med principper. Det gælder arbejdet med principper for klassedannelse. Princip for undervisning, herunder teamsamarbejde, fagfordeling, godkendelse af undervisningsmidler, ekskursioner, lejrskoler og hytteture, brug af internet, vikardækning og anvendelse af skolens fysiske rammer. Principarbejdet pågår stadigvæk. Side 52

53 7.5 Beskriv, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet. Samarbejdet mellem skole og hjem kommer til udtryk på flere måder. Skolen afholder klasseforældremøder 2 gange årligt samt eventuelt efter behov. Skolen afholder skole-/hjemsamtaler også to gange årligt, hvoraf den ene af samtalerne tager udgangspunkt i en elevplan. Derudover har de enkelte klasser forskellige arrangementer gennem skoleåret, og her deltager også forældre. Skolens bestyrelse inddrager af og til skolens forældrekreds til møder og drøftelse i forbindelse med skolens udvikling. De enkelte klasser har et forældreråd som sammen med klassens lærere laver forskellige tiltag i løbet af et skoleår. Skolen benytter sig af forældreintra, elevintra og skoleporten som vigtige kommunikationskanaler til forældrene. 7.6 Beskriv, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt. Der kan være tale om interne evalueringer efter et endt undervisningsforløb, hvor både resultatet og processen evalueres. Skolen afholder de nationale test, ligesom skolen fører eleverne til folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse. Skolen afholder endvidere elevsamtaler, og der tages forskellige standpunktstest af skolens læsevejledere. 7.7 Beskriv, hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse. Eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse gennem elevsamtaler samt gennem emner og undervisningsforløb, der drøftes og gennemgås i klassens tid. Vedr. opfølgning på evalueringen og perspektiveringen af seneste kvalitetsrapport har skolen arbejdet systematisk med følgende: Den faglige undervisning er blevet styrket gennem dannelse af fagteams i visse fag og gennem afholdelse og deltagelse i fag faglige kurser og efteruddannelser for lærerne. Side 53

54 7.8 Beskriv, hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse. I skoleåret 2012/13 har vi ikke haft elever, der har fået over 12 støttelektioner. 7.9 Beskriv, hvordan undervisningen tilrettelægges i dansk som andetsprog. Vi har ikke elever, der modtager dansk som andetsprog Hvilke tanker har I gjort jer om de 5 punkter under ét? De tanker, vi har gjort de 5 punkter taget under et, er følgende: Kultur Ledelse Overordnet set at de er hjørnestene i den skoleudvikling, vi står lige midt i, og at det er de 5 punkter, der overordnet set skal udmøntes i vores vision, i vores målsætning, i vores ambitioner, i vores principper og ikke mindst i vores hverdag. Digitalisering Faglighed Inklusion Dette har vi arbejdet med på bestyrelsesniveau, ledelsesniveau, procesforløb på det pædagogiske personale niveau, fagteamniveau, faseteamniveau og i den daglige undervisning. vi tænker, at de 5 punkter under et er med til at: skabe trygge relationer sikre tydelige klare mål at der er mulighed for at udøve klasserumsledelse at vi møder barnet, der hvor det er at de muliggør flow hos barn og lærer/pædagog at de bygger bro mellem skolen og børnenes livsverdener at de styrker engagement og nysgerrighed hos barn og lærer/pædagog at de udvikler faglig og didaktisk kompetence hos barn og lærer/pædagog Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? - giv evt. kort eksempel. Dette kommer til udtryk i hverdagen dels gennem en mål- og evaluerbar undervisning ude i klasserne. Tæt teamsamarbejde horisontalt og vertikalt. Tydelig og rolleafklaret ledelse. Tæt samarbejde skole og hjem imellem. Side 54

55 Faglig undervisning 7.12 Hvilke tanker har I gjort jer om den faglige undervisning? Den faglige undervisning har vi stort fokus på bl.a. gennem udvidelse af fagteam arbejdet samt efter-/videreuddannelse af vores pædagogiske personale, således at vi i større udstrækning end tidligere kan kompetenceudvikle i fagteams. Endvidere kommer vores daglige arbejde med faglighed til udtryk gennem de tests og evalueringer, vi hele tiden fortager, og gennem det tilsyn i klasserne som dels afdelingslederne dels skolelederen skal aflægge i klasserne i løbet af skoleåret. Vi vil på sigt gerne yderligere have styrket vores faglighed hos eleverne, hvilket også kommer til udtryk i vores vision for skolen, som siger: At alle børn lærer så meget, de kan At alle børn lærer, hvordan de hver især lærer bedst At alle børn bliver udfordret på deres viden, kreativitet og nysgerrighed 7.13 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Det kommer til udtryk gennem en grundig tilrettelagt undervisning ofte i samarbejde lærerne imellem eller mellem lærer og pædagog. Opstilling af mål faglige såvel som processuelle ude ved eleven. Evaluering af undervisningen samt opfølgning hos elever og opstilling af nye målbare mål. Øget faglig dialog lærerne imellem bl.a. i fagteams. Inklusionsarbejde, der er sat mål for, og som har sin egen faglighed. En ledelse, der coacher og støtter i faglige tiltag. En opgradering af digitale undervisningsmidler i alle undervisningslokaler Hvor vil I gerne være om et år? Om et år vil vi gerne være endnu mere digitaliserede indenfor vores undervisning, og skolens lærere skal benytte sig endnu mere af de digitale undervisningsmidler. Vores elever skal arbejde i forløb og med faglige emner, som gør dem endnu mere direkte motiverede for læring, og vi skal have udbygget arbejdet yderligere i vores fagteam, i vores sidemandsoplæring, i vore viden, og hvor vi henter viden. Side 55

56 Skolen skal være i fremdrift med hensyn til at være bæredygtig, hvilket sker gennem ovenstående fokuspunkter. Inkluderende læringsmiljøer 7.15 Hvilke tanker har I gjort jer omkring udvikling af inkluderende læringsmiljøer? I skoleåret 2012/13 er vi på skolen blevet mere bevidste omkring, hvordan vi kan bruge vores ressourcer mere hensigtsmæssigt. I den forbindelse har vi i et udvalg fundet frem til, hvordan vi kan blive endnu bedre til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Kan man ved at organisere undervisningen anderledes inkludere flere? I og med vi skulle samles fra to matrikler til én, har det været oplagt at gribe chancen til at tænke nyt inden for området Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Flere af lærerne har været på CL-kurser, som også bliver fælleskursus for hele det pædagogiske personale på skolen i skoleåret 2013/14. SP-metoden er også med til at inkludere bedre (selvom det også er svært). Der har været forskellige traditioner for inklusion på de to matrikler. Disse traditioner er ikke ophævet på én gang, men vi er ved at nærme os, så inklusion ikke er ekstra hænder - men et bevidst arbejde for at eleven/ eleverne kan modtage undervisning i klasse. Vi har arbejdet mere i holddannelser, end man tidligere har gjort det. Vi er påbegyndt en større skriftlighed omkring inklusion i slutningen af skoleåret 2012/13. De lærere, der oplever et inklusionsbehov, skal beskrive barnet/børnene i forhold til vanskeligheder og kompetencer, samt hvilket mål man kan forvente af inklusionen. Denne beskrivelse danner så grundlag for inklusionshandleplan, der revideres løbende mindst 4 gange om året Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Vi har et håb om, at CL vil være et godt værktøj til at håndtere inklusionsopgaven. I indeværende skoleår har SP været underprioriteret p.g.a. matrikelsammenlægningen, men det kommer i gang igen. Side 56

57 I indeværende skoleår arbejder vi meget bevidst med handleplaner og en høj grad af skriftlighed, samtidig med vi har prioriteret, at det udelukkende er lærere, der har ønsker og kompetencer inden for området, der har inklusionstimer. Det har givet en større fleksibilitet, så inklusionen kan lægges der, hvor der er brug for det. Det øverste mål er, at eleven kan undervises i klassen. Den større fokusering i forbindelse med handleplaner inden for inklusionen skulle gerne vise de fremskridt, der bliver samt en tydelighed i, at eleven er blevet bedre og på den måde ikke er fastholdt i et mønster. Digitalisering og medialisering af læringsmiljøet 7.18 Hvilke tanker har I gjort jer om digitalisering og medialisering af læringsmiljøet? Hvert fagteam udarbejder en mediestok for hver fasetrin denne mediestok vil ligge på en medieblog i et mind map. Faseteamene udarbejder en læseplan for, hvilke færdigheder børnene skal have inden for ElevIntra. De skal afstemmes i forhold til overgangene til et nyt faseteam - denne læseplan vil ligge på en medieblog i et Mind map. Faseteamene udarbejder en slags opskrift (en række punkter), som man bruger når man planlægger forløb. Her er det vigtigt at tænke, hvordan kan IT og medie medtænkes. Der skal uddannes en mediepatrulje på mellemtrinet. Der skal dannes IT-venskabsklasser, hvor de ældre klasser sidemandsoplærer de yngre klasser. Fra efterårsferien 2013 og fremover skal IT og medier tænkes ind i årsplanerne. Hver lærer skal lave en medielog. IT-vejlederne skal bruges som vejledere. Her skal det være tydeligt, hvem man kan henvende sig til med hvilket IT-problem. IT-vejlederne kunne med fordel have skemalagte vejledningstimer. Sidemandsoplæringen fortsætter. Læringscenteret forestår undervisningen af netetik herunder også søgning på nettet. Lærere og pædagoger skal have tid og rum til at lege med IT og medier. Side 57

58 7.19 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? I skoleåret 2012/13 har vi på skolen lavet sidemandsoplæring, hvilket har gjort, at flere lærere har haft mod på at inddrage IT mere i undervisningen. Der er undervist i programmer, som ikke ville være naturligt at bruge, hvis ikke der havde været sidemandsoplæring. Ord til billede har også givet et godt pust til at få videregivet viden til en bredere flok Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Vi vil gerne have: en mediestok i dansk og matematik. en læseplan for brugen af ElevIntra. at alle lærere er påbegyndt en medielog. uddannet mediepatruljer. Kulturudvikling 7.21 Hvilke tanker har I gjort jer om kulturudviklingen? Vedr. kulturudviklingen på skolen så er her sket relativt meget, idet skolen er blevet samlet på en matrikel, hvilket har afstedkommet et stort arbejde med at skabe en ny fælles kultur for hele skolen Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Skolen har været igennem en udviklingsproces og en kulturudvikling, hvor der gennem et procesforløb er blevet arbejdet med: At skabe fundamentet for at være og agere som én skole. At tydeliggøre skolens visioner og ambitioner. At konkretisere hvad en elev på skolen skal mestre, når man forlader skolen. At give konkrete bud på undervisningsmiljøer og læringsrum. At give konkrete ideer til understøttende handlinger for den enkelte lærer, team, afdelinger og skole Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Vi vil meget gerne fortsat være i en kulturudvikling, der peger frem mod en bæredygtig folkeskole i Svendborg Kommune. Side 58

59 Så derfor arbejder vi fortsat i procesforløb og i projektforløb i skolebestyrelse, i det pædagogiske personale og gennem samarbejde mellem skolebestyrelse og pædagogisk personale og ledelsen. Vi vil gerne om et år fremstå som en bæredygtig, stærkt brand ed skole i lokalmiljøet, som man som forælder vælger at lade sit barn gå på ud fra et positivt tilvalg og ikke ud fra et negativt fravalg af noget andet. Ledelse 7.24 Hvilke tanker har I gjort jer om udvikling på ledelsesområdet? Skolens ledelse har i det forløbne år gennemgået en udvikling bl.a. gennem et coachforløb og gennem en omstrukturering af arbejdsopgaver samt en opkvalificering af afholdelse af ledelsesmøder. Alt sammen med til at gøre skolens ledelse mere omstillingsparat og tydelig i sit arbejde Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Dette kommer til udtryk i drøftelser og møder omhandlende ovenstående, ligesom det reflekteres i fag- og faseteam hos det pædagogiske personale. Vedr. udvikling på ledelsesområdet så arbejder vi fortsat på en styrkelse af vores mødekultur og vores kommunikation ud af til, ligesom skolens ledelse skal omorganiseres i forhold til arbejdsopgaver/funktioner og antal af afdelingsledere. Dette kommer til udtryk ved afholdelse af flere møder med en meget struktureret dagsorden og en meget struktureret afholdelse af møderne. Ligeledes hyppige møder med det pædagogiske personale i forskellige mødefora Hvor vil I gerne være inden for ledelse om et år? Vi ser gerne, at vi indenfor et år bliver mere forudsigelige og mere rolleafklarede i ledelsen, selv om vi er godt på vej. At vi fremstår som en bæredygtig og enig ledelse præget af faglige ledelseskompetencer, herunder en meget tydelig og nærværende kommunikation til personale, elever og forældre. Det er således ledelsens ambition at fremstå som dem, som sætter rammerne for lærerne og gennem tillid, kommunikation og kontrol sørge for, at retningen holdes og målene nås. Side 59

60 7.27 Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familiafdelingen og PPR. Hvordan er KIMmøder blevet implementeret som en del af PPR's konsultative virksomhed? KIM-møderne har været gode og er med til at kunne handle på store og små bekymringer hos børnene. Der er en god forståelse for, hvilke børn der er brug for at tage op på KIM-møderne Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? Skolen understøtter den unges overgang til ungdomsuddannelserne dels gennem arbejdet med en dygtig UU vejleder, som er på skolen 3 dage om ugen til at vejlede udskolingseleverne, dels gennem udskolingslærerne med råd og vejledning til elever og forældre, og endelig gennem et begyndende tættere samarbejde med ungdomsuddannelserne, såvel STX. HHX, HTX og teknisk skole. Skolen sender også elever i brobygningsforløb og til deltagelse i kortere undervisningsforløb på bl.a erhvervsskolerne, ligesom vi arbejder på at udbygge samarbejde mellem skolens lærere og lærerne på erhvervsskolerne. Endelig afholder skolen en række informationsmøder overfor forældrene Hvilke resultater har eleverne opnået i folkeskolens afgangsprøve? (Skoler med elever fra børnehaveklasse til 6. klasse, besvarer ikke dette spørgsmål) Dansk læsning 6,38 Dansk retskrivning 6,15 Dansk skriftlig fremstilling 6,65 Projekt opgaven 7,34 Dansk mundtlig 7,43 Matematik færdighedsregning 7,92 Matematik problemregning 5,85 Engelsk mundtlig 6,97 Fysik/kemi 6, Hvordan klarer elever, der har modtaget undervisning i special-/centerklasse og specialskole i året op til afgangsprøven sig? Elever, der har modtaget specialundervisning, overgangsklassen, klarer sig på niveau i de fag, de går op i. Side 60

61 7.31 Hvordan klarer elever, der har modtaget specialundervisning (fra og med 12 støttetimer) sig i forhold til eleverne set under ét? Skolen har ikke nogle elever i skoleåret 2012/13, der har modtaget specialundervisning Hvordan klarer elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog i året op til afgangsprøven, sig i forhold til eleverne set under ét? Vi har ingen elever, der har modtaget dansk som andetsprog 7.33 Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2012/13? Ud fra ovenstående afgangskarakterer vurderer skolelederen, at skolens afgangsgennemsnit er tilfredsstillende ikke mindst set i lyset af, at prøvekaraktererne ligger 0.1 karakterpoint over, hvad eleverne har opnået i standpunktskarakterer. Dette vil sige, at der er stor overensstemmelse mellem den vurdering, vi giver eleverne til dagligt, og så den vurdering de opnår, når de går til afgangsprøve. Dette er yderst tilfredsstillende, ligesom et samlet gennemsnit på 6.76 er tilfredsstillende alt taget i betragtning. Side 61

62 8 Issø-skolen 8.1 I hvilket omfang varetages undervisningen i folkeskolens fagrække af lærere med linjefagskompetence i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetencer - opgøres i %? (Hvis der ikke undervises i det pågældende fag bedes du skrive 00) Dansk 100 Engelsk 92 Matematik 100 Kristendom 50 Historie 88 Idræt 100 N&T 82 Musik 100 Billedkunst 90 Tysk 100 Biologi 100 Geografi 100 Håndarbejde 100 Hjemkundskab 100 Sløjd 100 Fysik/kemi Hvor stor en procentdel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetence - opgøres i %? Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2012/13 listes op) Princip for undervisningens organisering Princip for lejrskoler Princip for klassedannelse Princip for mad- og måltidspolitik Side 62

63 8.5 Beskriv, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet. Målet med skole-/hjemsamarbejdet er, at der fra elevernes skolestart etableres et tæt samarbejde mellem elever, lærere, pædagoger og forældre til gavn for elevens skolegang, fagligt og socialt. Forældrene skal have gode muligheder for at kunne følge med i skolens liv. Dertil bruger vi aktivt Forældreintra i alle klasser. Der afholdes årligt 2 forældremøder og 2 årlige skole-hjemsamtaler i alle klasser. Det forventes, at alle hjem er repræsenterede ved forældremøder og skolehjemsamtaler. Klassens kontaktforældre inddrages i planlægningen af forældremøderne. Klasserne kan arrangere fællesaktiviteter af mere social og festlig karakter. Der udarbejdes skriftlige elevplaner i alle fag min. en gang årligt. Disse anvendes som dialogredskab mellem elev, lærer, forældre ved skole-/hjemsamtalerne. Elevplanen er udviklet, så den også bruges som visitationsgrundlag i samarbejdet med PPR. 8.6 Beskriv, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt. Den løbende evaluering af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse foretages sammen med eleverne både klassevis, årgangsvis og med den enkelte elev løbende hen over skoleåret på forskellig måde. Lærerne aftaler selv i deres team, hvordan de gør - afhængigt af elevernes alder og udvikling. Nogle lærere måler konkret elevernes viden før og efter et undervisningsforløb. Nogle lærere samtaler med eleverne. Vi anvender desuden test både i dansk, matematik og sprogfag gennem hele skoleforløbet. Det er vigtigt for os, at eleven og dennes forældre hele tiden er klar over elevens nærmeste udviklingszone og målet for elevens læring. Dette gør vi gennem elevplaner og dialog med elev og forældre. 8.7 Beskriv, hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse. Drøftes i det enkelte lærerteam og eleverne inddrages i forhold til alder og udviklingstrin. Elevrådet inddrages i forbindelse med fx temauger. 8.8 Beskriv, hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse. Den specialpædagogiske indsats tilrettelægges som kursusforløb, hvor eleverne i en periode og på forskellige hold modtager særlig tilrettelagt undervisning. Baggrunden for, at den specialpædagogiske undervisning gives, sker som følge af drøftelser vedr. den enkelte elev på klasseteammøder, SP-møder, møder i ressourcecenteret, og under hele forløbet i et tæt samarbejde med forældrene. Side 63

64 8.9 Hvilke tanker har I gjort jer om de 5 punkter under ét? Det er Issø-skolens første år med ændret organisering med indskolingen i Kirkeby og mellemtrin, udskoling og specialklasserække i Stenstrup. Et overordnet fokusområde for os har været gennem et omfattende visions- og værdiarbejde, at arbejde med skolens kulturudvikling og samtidig sætte rammerne for den faglige undervisning og et inkluderende læringsmiljø. Kultur Digitalisering Ledelse Inklusion Visionen er: En skole med læring af høj kvalitet for alle. En skole, hvor alle har lyst til at være og mod på at lære. En skole med fokus på fælleskab, dialog, anerkendelse og innovation. Visionen skal understøttes af at arbejde med de ambitioner, der er i vores fem "værdisøjler": Faglighed Læring på mange måder Vejlednings- og evalueringskultur Sammenhængskraft Klasseledelse Teamsamarbejde. Vi har udarbejdet Issø-skolens "værdihus", som vedhæftes som et multimodalt bilag Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? - giv evt. kort eksempel. Værdihuset og de fem værdisøjler har afstedkommet forskellige tiltag og praktiske handlinger. Nogle tiltag på skoleplan, andre på afdelingsniveau, andre igen på årgangsniveau og endelig nogle tværgående. Ny struktur og parallellægning af fag har resulteret i et årgangssamarbejde med øget anvendelse af holddannelse, faglig sparring og bedre rammer for at arbejde inkluderende. Faglig undervisning 8.11 Hvilke tanker har I gjort jer om den faglige undervisning? Skolens ændrede organisering er i høj grad begrundet i at kunne opkvalificere den faglige undervisning. Parallellægning, holddeling, fleksibilitet, årgangssamarbejde, faglig sparring og inklusionsindsatser. Side 64

65 8.12 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Et ændret samarbejdsmønster i årgangsteams er etableret og under udvikling Hvor vil I gerne være om et år? I kommende skoleår er fagteamet og udviklingen af fagligheden et af skolens indsatsområder. Forventningen er at skabe rum og tid for at styrke fagligheden ved fælles fag-faglige aftaler vedr. progressionen og kontinuiteten, ved vidensdeling og ved, at de fagprofessionelle udfordrer hinanden. Inkluderende læringsmiljøer 8.14 Hvilke tanker har I gjort jer omkring udvikling af inkluderende læringsmiljøer? I kommende skoleår er Inkluderende læringsmiljøer et indsatsområde på Issø-skolen. De inkluderende læringsmiljøer skal være en del af hverdagen på skolen på alle årgange Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Hver enkelt årgang tildeles en inklusionsvejleder, denne vejleder indgår i samarbejdet på årgangsteamet. Det aftales her, hvilke behov der er for den enkelte årgang, og det er inklusionsvejlederens opgave at udarbejde undervisningsmateriale til de timer, hvor der foregår holdundervisning Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Målet er, at inklusionsarbejdet bliver en naturlig del af arbejdet for alle på skolen, og at samarbejdet mellem inklusionsvejlederne og klassens øvrige lærere bliver lagt i faste rammer, hvor vi i fællesskab danner et inkluderende læringsmiljø på skolen. Digitalisering og medialisering af læringsmiljøet 8.17 Hvilke tanker har I gjort jer om digitalisering og medialisering af læringsmiljøet? Mål Digitale læremidler og IT-redskaber skal være til rådighed ligestillet med bøger som lettilgængelige og naturlige undervisningsværktøjer. Personalet skal have pædagogisk og teknisk viden, så undervisning med digitale læremidler reelt kan sidestilles med undervisning med mere traditionelle UV-midler. Side 65

66 Strategi Projektorer med whiteboards og lyd i alle primære klasselokaler Fagudvalg skal pædagogisk og økonomisk opprioritere IT-uv-midler via fagkonti Alle lærere og pædagoger i undervisningen skal tilbydes tablets Alle lærere og pædagoger skal have kurser i anvendelse af tablets Skolen skal kunne tilbyde 1:1 undervisning med pc ere og/eller tablets ses i sammenhæng med den nationale BYOD-strategi. Velfungerende trådløst netværk over hele skolen Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Vej Skolen leaser ipads og projektorer, så alt pædagogisk personale kan låne en Ipad af skolen til arbejdsbrug fra august Projektorer og Apple-TV opsættes i lokaler, således at skolen fra skolestart august 2013 har projektorer i alle primære klasselokaler med trådløs tilslutning for Apple-produkter I samarbejde med ATEA arrangeres obligatoriske workshops, så personalet uddannes i brug af ipads til undervisningsbrug. I samarbejde med skolens IT-ressourcepersoner arrangeres tilvalgsworkshops, så personalet kan uddanne sig yderligere inden for faglige interesseområder Elever på årgang opfordres til at medbringe egen pc/tablet. Skolen melder ud til forældre, at skolens forventning er, at fra august 2014 har elever et bærbart medie med i skole til undervisningsbrug Fagudvalgsarbejdet intensiveres med det mål at arbejde frem mod øget anvendelse af digitale undervisningsmidler 8.19 Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Efter et skoleår med ipads til det pædagogiske personale og projektor og tavler i alle stamklasser + nogle faglokaler forventer vi, at de digitale undervisningsmidler i langt højere grad end nu er integreret i undervisningen. Kulturudvikling 8.20 Hvilke tanker har I gjort jer om kulturudviklingen? Værdi- og visionsarbejdet har været centralt i arbejdet med skolens kulturudvikling. En af "værdisøjlerne" er sammenhængskraft. Side 66

67 Ambitionen er: Vi skaber handlinger, så elever, forældre og personale oplever, at de er på én skole. At alle både elever, personale og forældre er aktivt medskabende i arbejdet mod visionen, så alle ved, hvor vi er på vej hen, og hvad vi står for. Vi arbejder bevidst med forskellene mellem afdelingerne, så der opleves en helhed i skolegangen. o Herunder overgange mellem afdelinger, traditioner og undervisning på tværs af matrikler. Side 67

68 8.21 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Gennem kommunikation og mødevirksomhed mellem personale, elever og forældre. I overgangsarbejdet og i det tværgående arbejde på tværs af klasser og matrikler. Andet år for Issø-skolen og første år efter ændret organisering er vi på vej med nye fælles traditioner og i fuld gang med at skabe vores kultur Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Ambitionen er, at elever, forældre og personale om et år reelt oplever: Vi skaber handlinger, så elever, forældre og personale oplever, at de er på én skole. At alle både elever, personale og forældre er aktivt medskabende i arbejdet mod visionen, så alle ved, hvor vi er på vej hen, og hvad vi står for. Vi arbejder bevidst med forskellene mellem afdelingerne, så der opleves en helhed i skolegangen. Ledelse 8.23 Hvilke tanker har I gjort jer om udvikling på ledelsesområdet? Ledelsen på Issø-skolen består af 6 personer. Skolelederen og 5 afdelingsledere. Teknisk serviceleder er nyansat, og hensigten har været at styrke og understøtte udviklingen af skolens ledelse. Beslutningen om et fælles ejendomscenter kommer på tværs af denne hensigt. Vi bedriver teamledelse i et ligeværdig og forpligtende samarbejde, som foregår formelt i møder på forskelligt plan og udføres i det daglige arbejde. Teamledelsen kan også foregå uformelt efter behov. Vi arbejder med delegeret ledelse, hvilket betyder, at ledelsesretten er delegeret til afdelingslederen, hvad angår personaleledelse, udvikling, ledelse i forhold til børn og forældre, afdelingens økonomi og så videre. Det betyder, at afdelingslederen har ledelsesretten i alle sager, der vedrører hans/hendes afdeling Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Skolens ændrede organisering pr. august 2012 har naturligvis også ændret på ledelsesudfordringen herunder ledelsens fysiske placering. Med teamledelse og delegeret ledelse på to matrikler prioriterer vi fælles ugentlige ledelsesmøder højt for at understøtte kulturudviklingen og ambitionen om at være én skole. Vi skelner bevidst på både at "drifte" og at udvikle skolen. Side 68

69 8.25 Hvor vil I gerne være inden for ledelse om et år? Med lovgivningen om lærernes arbejdstid og med den nye folkeskolereform er er ledelsesudfordringen ændret markant fra august Vi vil om et år gerne stå samlet og afklaret i forhold til disse nye udfordringer Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familiafdelingen og PPR. Hvordan er KIMmøder blevet implementeret som en del af PPR's konsultative virksomhed? Første skoletirsdag i hver måned er der KIM-møde, SSP-møde og møde i tværfaglig gruppe. KIM-møderne har effektiviseret samarbejdet med PPR, og det opleves af alle parter positivt Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? Ledelse og klasselærere i udskolingen har nært kontinuerligt samarbejde med UU-vejleder. Skolen deltager i UU-aktiviteter som uddannelsesuge for 8. årgang, praktik og brobygningsforløb for 9. årgang. Vi deltager ikke som skole i Svendborgs uddannelsesdag (primært pga. transportudgifter), men vi opfordrer elever og forældre til at deltage. Vi opfordrer elever og forældre til at deltage i uddannelsesstedernes infomøder. Vi deltager som ledelse i sydfynske samarbejdsmøder om ungdomsuddannelser. Ved personligt og fagligt svage elever drøfter og indgår vi i evt. mentorordninger i samarbejde med skolens UU-vejleder. Vi forsøger at indarbejde samfundsfaglige, uddannelsesrelevante og erhvervsmæssige perspektiver i udskolingens undervisning. Vi har med stor succes i samarbejde med erhversskolen gennemført et KIE-projekt for klasse Vi samarbejder med erhvervsskolen fremadrettet på bl.a. at etablere et projekt drengepædagogik for de drenge, vi i skolen har svært ved at motivere i undervisningen Hvilke resultater har eleverne opnået i folkeskolens afgangsprøve? (Skoler med elever fra børnehaveklasse til 6. klasse, besvarer ikke dette spørgsmål) Dansk læsning 7,5 Dansk retskrivning 5 Dansk skriftelig fremstilling 7,05 Projekt opgaven 6,82 Dansk mundtlig 7,48 Matematik færdighedsregning 6,41 Matematik problemregning 6,45 Engelsk mundtlig 6,52 Fysik/kemi 6,91 Side 69

70 8.29 Hvordan klarer elever, der har modtaget undervisning i special-/centerklasse og specialskole i året op til afgangsprøven sig? Generelt gælder det, at de fleste af de elever, der går i skolens specialklasser rent fagligt er så svage, at det ikke er muligt for dem at gennemføre Folkeskolens Afgangsprøve. Denne vurdering sker i et tæt samarbejde mellem elever, forældre, PPR og lærerne. I dette skoleår er der 4 elever i 9. specialklasse, men ingen af disse har gennemført afgangsprøven Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2012/13? Generelt giver de nationale test et samlet billede omkring middel, hvilket svarer til vores forhåndsforventninger i forhold til elevgruppens sammensætning. Sat i relation til de socioøkonomiske faktorer giver det et tilfredsstillende resultat. Tendensen i afgangsprøveresultaterne er lidt over middel, hvilket er positivt. I forhold til afgangsprøveresultaterne skal det bemærkes, at vi i indeværende år har forholdsvis få afgangselever, hvorfor udsving sammenlignet med tidligere år skal tages med forsigtighed. Side 70

71 9 Ørkildskolen 9.1 I hvilket omfang varetages undervisningen i folkeskolens fagrække af lærere med linjefagskompetence i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetencer - opgøres i %? (Hvis der ikke undervises i det pågældende fag bedes du skrive 00) Dansk 100 Engelsk 100 Matematik 100 Kristendom 80 Historie 80 Idræt 40 N&T 70 Musik 80 Billedkunst 80 Tysk 0 Biologi 0 Geografi 0 Håndarbejde 90 Hjemkundskab 80 Sløjd 100 Fysik/kemi Hvor stor en procentdel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetence - opgøres i %? Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2012/13 listes op) Grundlaget for skolens arbejde med pædagogisk udvikling har været fastlagt af skolens ledelse i samarbejde med skolens medarbejdere i forhold til den opgave, der blev stillet i forbindelse med gennemførelsen af skolestrukturen. Bestyrelsen har således generelt overladt til skolens ledelse og medarbejdere, at den i samarbejde med skolens personale har fastlagt de pædagogiske indsatsområder og pædagogiske processer, der skulle arbejdes med på skolen også i år to. Side 71

72 Skolebestyrelsen har været inddraget aktivt i processen og bidraget herigennem til udviklingen og udformningen af Helhedsskolen og skolens Mellemtrinsprojekt". Endvidere er bestyrelsen løbende på bestyrelsesmøderne blevet orienteret om, hvad og hvordan der arbejdedes med pædagogisk udviklingsarbejde på skolen, og er gennem dialogen herom blevet en aktiv part i de pædagogiske udviklingsprocesser. Mere afgrænsede pædagogiske udviklingsområder har på initiativ af skolens ledelse eller bestyrelse været drøftet på temamøder i bestyrelsen. Konkret har skolebestyrelsen vist en særlig interesse for: - Inklusionstemaet i et skoleog forældreperspektiv - Elevplaner - SFO i Helhedsskolen - Forankring af forandringerne Konkret har skolebestyrelsen brugt meget tid på afgivning af høringssvar og forholden sig til B&U-udvalgets forskellige projekter - måske for meget tid. Skolebestyrelsen har et klart ønske om at få lov at arbejde med forholdene og udviklingen på egen skole. 9.5 Beskriv, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet. Den formelle del af samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges ved, at hver klasse/årgang afholder 2 årlige forældremøder og 2 årlige 3-partssamtaler. Den ene samtale tilrettelægges på nogle årgange som et cafémøde. Elevplanerne og de nationale test danner udgangspunkt for den ene samtale, og diverse samtaleark danner udgangspunkt for den anden. Derudover anvendes Forældreintra til løbende skriftlig information om klassernes/årgangenes virke. Den daglige udveksling mellem lærere og forældre foregår ligeledes på Forældreintra. Elevplanernes udformning og indhold er blevet ændret, men skal videreevalueres og finjusteres i det kommende år. Vores nye KU, som har en repræsentant fra alle årgangsteam vil være centralt i dette arbejde, der også vil være med til at forankre vores Side 72

73 årgangsteamstruktur såvel hos lærerne som hos forældrene. Dette for at forstærke og kvalificere samarbejdet omkring den enkelte elev. Der er tre arbejdsgrupper, der har arbejdet med at udarbejde brochurer med henblik på at beskrive og informere forældre om skolestart, helhedsskole og mellemtrin. Arbejdsgrupperne er udløbere af processer blandt personalet i hhv. indskolingen og mellemtrinnet. Skolestartsraket, helhedsskole- og mellemtrinsbrochure vedlægges (evt. som link til skolens hjemmeside) 9.6 Beskriv, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt. Der afholdes faglige tests styret ledelsesmæssigt i matematik, læsning og stavning fra 0. til 6. klasse. Skolen kan derfor altid oplyse elevernes status på disse tre områder. Endvidere testes løbende efter behov. Testene drøftes i teamene med læse- og matematikvejledere efter behov. I børnehaveklassen udføres en forebyggende læseindsats på baggrund af tidlige sprogtests. Elevplanen er udgangspunkt for dialogen ved en trepartssamtale, hvor forældre, elev og lærere/pædagoger aftaler de fremadrettede mål for eleven i en pædagogisk handleplan. Disse mål drøftes og evalueres senest på den efterfølgende trepartssamtale. Trepartssamtalerne er positive og fremadrettede. 9.7 Beskriv, hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse. Det er overordnet det enkelte lærerteam og den enkelte lærer, der har opgaven med, at inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Vi er en grundskole for kl.. Undervisningen planlægges derfor med udgangspunkt i fælles mål af det enkelte lærerteam og den enkelte lærer. Eleverne inddrages i det omfang, det giver mening altså ud fra deres niveau og interesser. Lærernes og elevernes evaluering af undervisningen og undervisningens organisering inddrages i planlægning af kommende undervisningsforløb og undervisningsemner. Det betyder, at elevernes inddragelse i de konkrete undervisningsforløb ofte vil handle om, hvilke emner der kan arbejdes med, hvad de aktuelt er optaget af eller ved, at læreren gennem bibringelse af en forforståelse hos eleverne for det faglige stof og gennem dialog tager elevernes ideer og forslag med ind i sin tilrettelæggelse af de konkrete undervisningsforløb Side 73

74 9.8 Beskriv, hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse. Hvor det er muligt parallelt, lægges fagenes timer og inklusions-/puljetimer, så der er mulighed for fleksibel holddannelse på tværs af årgangene. Det er teamene, der planlægger den daglige differentiering og holddannelse. Derudover vejleder læse-, matematik og inklusionsvejledere teamene omkring specielle indsatser og klasserumsledelse. I børnehaveklassen gennemføres en tidlig læseindsats bl.a. på baggrund af sprogtests. Derudover arbejdes der med SP-modellen i mange teams 9.9 Beskriv, hvordan undervisningen tilrettelægges i dansk som andetsprog. Undervisningen i dansk som andetsprog indgår som en naturlig del af skolens fag. Skolens DSA-vejleder og læsevejledere har deltaget i fælles task-force-temadage og fungerer som vejledere på området for årgangsteamene Hvilke tanker har I gjort jer om de 5 punkter under ét? I lyset af Ørkildskolen skabt gennem skolestrukturereformen som en ny skole ud fra fire skoler med meget forskellige skolekulturer, hvor de enkelte medarbejdere og ledere og deres professionelle konditionering og deres værdimæssige ståsted, rutiner og vaner, m.m. er formet og udviklet i deres gamle organisationer, er der også i skolens andet år (og i de kommende år) stadig meget at arbejde med på en lang række grundlæggende områder. Kultur Digitalisering Ledelse Inklusion Ørkildskolen er samlet set en organisation, der i et Faglighed udviklingsperspektiv rummer et meget stort potentiale i forhold til skolens primære ydelse - skolens mission i henhold til folkeskoleloven og dermed i forhold til de 5 fokusområder. Desværre er Ørkildskolen økonomisk udfordret gennem den stramme politiske rammesætning omkring skolens to afdelinger, som bl.a. betyder, at vi har en af kommunens laveste gennemsnitlige klassekvotienter. Det sætter en væsentlig begrænsning for udfoldelsen af dette potentiale. Den kontekst sætter således en tydelig dagsorden for de opgaver, som Ørkildskolen som ny organisation nødvendigvis har måttet fokusere på i skolens andet år og dermed konteksten for, hvor vi gerne vil være om et år. Således er vores arbejde med de 5 fokusområder fra den sidste kvalitetsrapport relateret og prioriteret i forhold til denne kontekst. Et centralt tema har fra starten af skolen skolens organisatoriske grundlag. Det har været et særligt fokuseret indsatsområde i skoleåret i forhold til at nyskabe et Side 74

75 organisatorisk fundament og en ledelsesstruktur, der matcher Ørkildskolens kompleksitet, således det netop kan være med til at understøtte udviklingen af de 5 fokusområder fra Byrådets indstilling fra kvalitetsrapporten fra Helt overordnet har det handlet om gennemførelse af organisatoriske tilpasninger samt at arbejde med forankring af forandringer. Sammenfattende kan vi sige, at vores arbejde med at styrke de fem områder er sket gennem opstart og implementering af Helhedsskolen, Idrætsskole og Udeskole som de gennemgående elementer, der også er kommet til udtryk i hverdagen. Endvidere har vi haft et særligt fokus på udviklingen af inkluderende læringsmiljøer gennem vores ressource- og videnscenter samt gennem vores ressourcefordeling og udviklingsprocesser prioriteret en tidlig indsats i børnehaveklasserne herunder et tidlig særligt læseundervisningsforløb på den ene afdeling. At stille spørgsmålene om udvikling af den faglige undervisning, inkluderende læringsmiljøer, digitalisering og medialisering, kulturudvikling og ledelse isoleret hver for sig, bygger på en tænkning og en forståelse, der ikke ser sammenhængen og helheden mellem de 5 fokusområder. De fem områder er både hinandens forudsætninger som forbundne kar. Det er i denne kontekst, at vores svar på de følgende spørgsmål også skal læses 9.11 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? - giv evt. kort eksempel. Gennem vores arbejde bl.a. på en pædagogisk weekend arbejder vi samtidig med udvikling af fagligheden i undervisningen, udvikling af inkluderende læringsmiljøer, digitalisering og medialisering af læringsmiljøet og med ledelsen heraf. Når vi har arbejdet med udvikling af Helhedsskolen, Idrætsskole, Udeskole, etc. gennem samskabelsesprocesser i vores lærer- og pædagogpersonaler, så arbejder vi på en gang samtidigt med udvikling af fagligheden i undervisningen og børnenes læring, anvendelse af digitale læremidler og medialiseringens betydning i vores samfund, med kulturen på skolen og ledelse af de konkrete processer og opgaver. Faglig undervisning 9.12 Hvilke tanker har I gjort jer om den faglige undervisning? Grundliggende handler den faglige undervisning om børnenes læring. Undervisning og børns læring er dog hinandens forudsætninger. Der har gennem lang tid været meget fokus på den gode undervisning - hvad er ingredienserne heri. Historierne om den gode undervisning er skabt i en kontekst. Men enhver ny undervisningssituation sætter også en ny kontekst. Derfor kan de mange gode eksempler på god undervisning være svære at transformere til andre og fremtidige nye undervisningsforløb. Side 75

76 For at udvikle den faglige undervisning, skal vi have mere fokus på børnenes læring i forhold til den gennemførte undervisning, idet undervisning og børns læring er dog hinandens forudsætninger 9.13 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Dette skoleårs fokus på de enkelte fag har taget udgangspunkt i udeskole. Alle klasser har haft mindst 40 udeskoleforløb i løbet af skoleåret. Nogle årgangsteam specielt i indskolingen - har valgt at få skemalagt mulighed for en udeskoledag med flere voksne, og andre årgangsteam har valgt at integrere udeskoleforløbene i dagligdagen. På en pædagogisk weekend i efteråret arbejdede alle med mål og værdier for udeskole, og fagudvalgene udarbejdede udeskoleforløb til forskellige aldersgrupper og emner. Disse forløb ligger nu i en fælles samlemappe på Intra. Det er tanken, at denne samlemappe vokser i takt med, at nye idéer dukker op. Udeskolen er blevet en del af fagenes årsplaner. Vi har endvidere haft fokus på såvel læsning som faglig læsning. Dette fokus vil vi stadig have, og i det kommende skoleår er læse- og matematikvejlederne blevet tildelt tid til at planlægge og udføre forløb, der har fokus på at opgradere såvel teamenes og elevernes arbejde med læsning. Et særligt fokus har været rettet på den tidlige læseundervisning i børnehaveklasserne, hvor der bl.a. er arbejdet med "Lydbilledlæsning" 9.14 Hvor vil I gerne være om et år Vi vil fortsat sætte fokus på udeskole i udviklingen af fagene for at forankre teorien, organiseringen og tankegangen i planlægningen af undervisningen. Med det formål, til stadighed at udvikle den faglige undervisning, skal vi gennem fokuseringen på børnenes læring sammenholdt med den gennemførte undervisning, skabe en praksis, hvor lærerne bliver forskere i egen undervisning, idet undervisning og børns læring er hinandens forudsætninger. Inkluderende læringsmiljøer 9.15 Hvilke tanker har I gjort jer omkring udvikling af inkluderende læringsmiljøer? At være på vej mod den inkluderende skole. Inklusionsopgaven rummer et paradigmeskifte i skolens opgave er en ny konstruktion af skolens kultur, strategier og praksis, således at den er i stand til at imødekomme en mangfoldig målgruppe af elever. Side 76

77 Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for: - tilstedeværelse - oplevelse af fællesskab - aktiv deltagelse - højt læringsudbytte for alle elever. - Generelt skal arbejdet med alle de forskellige indsatsområder og tiltag ses som delelementer i en samlet og helhedsorienteret strategi gennem teori og praksis at arbejde med udviklingen af Ørkildskolen til en inkluderende skole Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Årgangsteamene har opgaven med at fremme og udvikle inkluderende læringsmiljøer. Vi ser kompetenceudvikling som en væsentlig løsning på opbyggelse af inkluderende læringsmiljøer. Mange lærere og pædagoger har deltaget i de lokale kurser i CL og klasseledelse. Skolens Ressource- og videnscenter, som er en fusion af KIM- og tværfaglige møder sammen med skolens vejlederteam, er skolens understøttende funktionsenhed i forhold til udviklingen af en inkluderende praksis. Endvidere arbejdes der i teamene med SP-modellen. Vi har 4 inklusionsvejlederne, der på baggrund af indstillinger til R&V-centeret har vejledt årgangsteamene, når de har rejst en problemstilling Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Sammensmeltningen af KIM-møderne og de Tværfaglige møder med Familieafdelingen vil i det kommende skoleår få navnet "Kompetenceteamet for inkluderende læringsmiljøer. Målesætningen for teamet er: At sikre nem adgang til skolens interne vejledere og øvrige kompetencepersoner, samt sikre nem adgang til den konsultative bistand fra PPR og Familieafdelingen. Kvalitativt, hurtigt og smidigt, at understøtte faglige og sociale processer ind i undervisningsopgaven i forhold til de mange og meget forskellige inklusionsudfordringer. I kommende skoleår lægges der yderligere vægt på, at både inklusions-, DSA-, læse- og matematikvejlederne kan indgå i timerne sammen med lærere og pædagoger i aktionsvejlednings- og aktionslæringsforløb Side 77

78 Digitalisering og medialisering af læringsmiljøet 9.18 Hvilke tanker har I gjort jer om digitalisering og medialisering af læringsmiljøet? Visionen må overordnet være, at: Brugen af digitale værktøjer i undervisningen skal medvirke til at fremme elevers læring. Digitale værktøjer kan understøtte og fremme de enkelte læreprocesser, Anvendelse af digitale værktøjer i undervisningen udfordrer og motiverer eleverne gennem nye og anderledes læreprocesser. Anvendelse af digitale værktøjer kan mindske elevblokeringer over for de traditionelle mundtlige og skriftsproglige tilgange i undervisningen. Den faglige og tværfaglige undervisning kan komme i spil på nye måder. Eleverne gennem arbejdet med de digitale værktøjer bedre lærer og forstår, hvilken betydning medialiseringen har for vores samfunds kultur og udvikling De digitale værktøjer kan være med til at udfordre skolen som organisation og medvirke til nye måder at kommunikere, dele viden og lære på. Samtidig er de digitale værktøjer i dag en naturlig del af elevernes hverdag, som vil helt naturligt for eleverne at tage til sig også i undervisningen Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Mange lærere har i høj grad taget de digitale værktøjer til sig. Vores fokus har derfor været rettet mod eksperimentering med forskellige digitale værktøjer og nye måder at anvende dem på i undervisningen. Dette kom bl.a. til udtryk på vores pædagogiske weekend, hvor vi arbejdede med udeskole. I forbindelse med OTB har man på 5. årgang konkret i fagene dansk, historie og natur/teknik arbejdet, hvor eleverne anvendte OTB- værktøjerne MindMeister, Prezi, Wordle.net samt QR- koder. Introduktionen af forløbet blev foretaget af læsevejleder og pædagogiske IT-vejleder. Eleverne arbejdede med logbog i MindMeister, brainstormede, skrev forundringspunkter, noter, planlagde, fordelte opgaver og dokumenterede. Produktet, en biografi og rejsebeskrivelse med grafisk udtryk i wordle.net og en historiequiz som QR-koder Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Målet for det kommende år må være, at vi får omsat vores digitaliserings- og medialiseringsstrategi i handlinger. At vi i anvendelsen at de digitale værktøjer og læringsprocesser kan skabe sammenhæng og kvalitet i både form og indhold, være fokuseret på det faglige indhold og elevernes læring, mens den tekniske side efterhånden bliver en naturlig del af det digitale penalhus. Endvidere at vi på skolen breder arbejdsmetoder og værktøjer ud i alle fag. Side 78

79 Kulturudvikling 9.21 Hvilke tanker har I gjort jer om kulturudviklingen? På Ørkildskolen arbejder vi ud fra, at kulturen i organisationen skabes gennem det, vi gør sammen. Et helt afgørende grundlag, for hvad vi gør sammen, vil være skolens måde at organisere sig på. Med afsæt i en teamorganisering omkring den samlede undervisnings- og pædagogiske opgave på en årgang, udarbejdede vi i foråret 2012 gennem en samskabelsesproces et fælles arbejdsgrundlag for teamsamarbejdet på Ørkildskolen udtrykt ved en formålsbeskrivelse og vision for teamsamarbejdet samt en teamguide: Teamguiden et værktøj til et berigende og forpligtende teamsamarbejde. Med henblik på at understøtte teamorganiseringen besluttede vi i efteråret 2012 at nytænke hele skolens organisatoriske grundlag mhp. på fra august 2013 at gennemføre en ændret organisering. Målet med arbejdet fik to ben at gå på: At skabe et bedre organisatorisk grundlag til løsning af skolens opgaver o Således væsentligste interessenter børn, forældre, forvaltning og politikere og øvrige er tilfredse! o Begreber lederteam, leder, ledelse, styring, strategi m.fl. skal afklares. o Afklare hvordan Ørkildskolens placering på to matrikler mest hensigtsmæssigt skal klares af lederteamet og medarbejderne. At styrke skolens arbejdsmiljø o Således at skolens ledelse og medarbejdere oplever trivsel og faglig og personlig udvikling I forhold til udviklingen af skolens kultur bliver det centralt, hvad man i teamene gør sammen, hvad teamene gør sammen horisontalt og vertikalt eller på kryds og tværs igennem netværkerri, samt styringen og ledelsen heraf Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Grundlaget for nytænkningen af skolens organisering blev skabt gennem 6 fokusgruppeinterview med medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse i alt deltog ca. 50 personer i interviewene. Hertil blev der opstillet følgende arbejdsspørgsmål: Side 79

80 Hvordan skal funktioner & opgaver fordeles mellem ledelsesgruppen og medarbejderne herunder, hvordan skal de horisontale og vertikale funktioner & opgaver løses / placeres? Hvordan anvender vi vores ressourcer og organiserer os bedst muligt i forhold til at skulle arbejde inkluderende med henblik på at løse opgaven: Ørkildskolen, en skole for alle hvor forskelligheden er en styrke i et stærkt fællesskab (Citatet fra skolebestyrelsen)? Til at understøtte kulturudviklingen på skolen, er målet i det kommende skoleår, sammen med personale, skolebestyrelse og ledelse, at få fastlagt et mere overordnet værdigrundlag for skolen: Hvad vil vi sammen med skolen hvad skal skolen kendes på? Vores forventninger er, at den nye organisering sammen med teamguiden tilvejebringer et fælles arbejdsgrundlag for teamsamarbejdet - kan give rammer og retning på teamsamarbejdet og tilvejebringe et berigende og forpligtende teamsamarbejde i forhold til vores værdier og visioner på Ørkildskolen. Konkret er målet i forhold til teamsamarbejdet, at teamene i samarbejde med nærmeste leder selv varetager følgende opgaver: Disponerer og tilrettelægger teamets timeressourcer til undervisnings- og pædagogiske opgaver Varetager den daglige undervisning og pædagogiske opgaver Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring Disponerer teamets økonomi til drift øvrige undervisningsmaterialer og pædagogiske aktiviteter Kompetenceudvikling Skolehjem samarbejde Vikardækning ved planlagt fravær og kortere sygdom Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Formålet med gennemførelsen af fokusgruppeinterviewene har endvidere været, at: Revurdere/ nytænke de funktioner & opgaver, som lederteamet skal udføre, og hvilke funktioner & opgaver medarbejderne skal udføre i forhold til fremtidens arbejdsdeling Revurdere /nytænke kriterier for arbejdsfordelingen indbyrdes i lederteamet Afklare hvordan Ørkildskolens placering på to matrikler mest hensigtsmæssigt skal klares af lederteamet og medarbejderne. Side 80

81 Ledelse 9.24 Hvilke tanker har I gjort jer om udvikling på ledelsesområdet? Formålet med gennemførelsen af fokusgruppeinterviewene har også været, at: Revurdere/ nytænke de funktioner & opgaver som lederteamet skal udføre og hvilke funktioner & opgaver medarbejderne skal udføre i forhold til fremtidens arbejdsdeling Revurdere /nytænke kriterier for arbejdsfordelingen indbyrdes i lederteamet Afklare hvordan Ørkildskolens placering på to matrikler mest hensigtsmæssigt skal klares af lederteamet og medarbejderne Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Grundlaget for nytænkningen af skolens organisering og et nyt ledelsesmæssigt arbejdsgrundlag blev ligeledes skabt gennem de 6 fokusgruppeinterview med medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse. Hertil blev der opstillet følgende arbejdsspørgsmål: Hvordan skal funktioner & opgaver fordeles i ledergruppen, og hvad bliver den geografiske for tilknytning for den enkelte leder i ledelsesgruppen? Resultatet af fokusgruppeinterviewene blev summeret op i følgende udsagn: Mere nærvær af lederne Større tydelighed i beslutningerne Bedre intern kommunikation Styrkelse af fagligheden Større beslutningskraft i organisationen Hvad skal Ørkildskolen kendes på? Mere selvstyring og retning Endvidere fremkom der fra interviewene et billede på et fremadrettet ønske om / behov for: Aflastning af ledernes administrative arbejde for at kunne styrke den pædagogiske ledelsesopgave. Forenkling af arbejdet i organisationen. Bedre struktur og større effektivitet i møderne. Styrkelse af det strategiske arbejde. Bedre ressourceudnyttelse. Styrke personaleledelsen Styrke og udvikle et godt arbejdsmiljø Side 81

82 9.26 Hvor vil I gerne være inden for ledelse om et år? Overordnet i forhold til den ny organisering er de fokuserede mål for skolens ledelse det kommende skoleår: Fastlæggelse af overordnede strategiske rammer for ledelse, personale, pædagogisk udvikling/ -innovation, administration og økonomi, faglighed, digitalisering, m.m.. Fokus på elevernes læring Klarlæggelse af rammer for de selvstyrende team og afdelingsledernes beslutningsbeføjelser Koordinering af skolens mange og meget forskellige arbejdsopgaver Tage initiativer til pædagogisk udvikling og fælles aktiviteter Følger op på strategierne Løbende tage temperaturen på Ørkildskolen Refleksioner over styringen af Ørkildskolen. I samarbejde med koordinationsudvalget. Konkret vil Lederteamets fokuserede opgaver være følgende: Læringscenter (med bibliotek, vejledere (læse-/ IT-/ NT/ udeskole-/ procesvejledere/ m. fl.) som omdrejningspunkt for den faglige- og almenpædagogiske udvikling for børn og medarbejdere Teamsamarbejdet i årgangene (selvstyrende team) og ledelsesopgaven hertil Pædagogiske refleksionsrum i samarbejde med medarbejderne Styrkelse af almenundervisningen gennem arbejdet med udvikling af: o Inkluderende læringsmiljøer (kompetencecenter/ -team) o Helhedsskolen o Udeskole o Idrætsskole o Digitalisering medialisering o Samarbejdet med skolens forældre Hvad vil vi sammen med skolen hvad skal skolen kendes på? Udvikling af et godt arbejdsmiljø Et øget indtag af børn Bedre fysiske rammer Én skole med to afdelinger udvikling af én organisation, der understøtter denne vision/ mission. Reflektere egen praksis Side 82

83 9.27 Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familiafdelingen og PPR. Hvordan er KIMmøder blevet implementeret som en del af PPR's konsultative virksomhed? Skolen har lavet en sammensmeltning af KIM-møderne og de Tværfaglige møder med Familieafdelingen. Dette benævnes Resurse- og videnscenter - fra næste skoleår "kompetenceteam for inklusion / inkluderende læringsmiljøer. Dets fundats er at sikre nem adgang til skolens interne vejledere og øvrige kompetencepersoner samt også sikre nem adgang til den konsultative bistand fra PPR og Familieafdelingen. Der har været en meget positiv oplevelse af villigheden af at indgå i denne nye konstruktion på Ørkildskolen fra de eksterne parter 9.28 Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? Skolen er inden for almenundervisningen en grundskole for kl. og har ingen overgang til ungdomsuddannelserne. Kun ganske få elever i skolens Funktionsklasse (elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder) for de ældste elever forlader folkeskolen fra Ørkildskolen. Overgangen til ungdomsuddannelserne understøttes ved, at der igennem tæt samarbejde med UU-Center Sydfyn løbende udarbejdes individuelle handleplaner for den enkelte elev. Funktionsklassernes socialpædagoger har herudover et særligt fokus med etablering af praktikordninger og besøg på arbejdspladser samt ungdomsuddannelser for at sikre netop overgangen hertil Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2012/13? Den nye skolestruktur medførte, at vi formerede nye klasser på rigtig mange årgange, og mange årgange oplevede lærerskift. Det har naturligvis påvirket det ellers naturlige faglige flow. Ligeledes har der været brugt en del tid på trivselsarbejde i klasserne. Vi har svært ved at vurdere, om det faglige niveau er blevet højere eller lavere af den grund, da vi selvsagt ikke har noget sammenligningsgrundlag fra tidligere skoleår. Men vi konstaterer også, at nye øjne på børn og fag og kollegasamarbejde kan skabe en positiv synergieffekt, som er værd at bygge videre på. Vi har haft meget fokus på læsning, og det umiddelbare indtryk er, at det har haft en gavnlig effekt især i indskolingen. I de nationale test ligger vi generelt over landsgennemsnittet på dette faglige område. Matematikniveauet har på nogle årgange været påvirket af lærerskift. Især på årgange, der i tilknytning til skolestrukturen har skiftet lærer flere gange. Matematikfaget har ikke så mange ugentlige timer, så her vil øget fokus på trivselsarbejde slå hårdere ud på andelen af tid til Side 83

84 trivsel i forhold til det matematikfaglige arbejde. Generelt ligger vi i de nationale test omkring landsgennemsnittet, men enkelte klasser/årgange kræver fremadrettet en særlig opmærksomhed i dette faglige område. Eleverne har i år haft engelsk fra 2. klasse. Det har været en succes, og vi forventer, at det vil smitte af længere op i skolen. Ørkildskolen er en grundskole for kl. og har derfor ingen elever der går til afgangsprøven. Side 84

85 10 Tåsingeskolen 10.1 I hvilket omfang varetages undervisningen i folkeskolens fagrække af lærere med linjefagskompetence i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetencer - opgøres i %? (Hvis der ikke undervises i det pågældende fag bedes du skrive 00) Dansk 95 Engelsk 95 Matematik 90 Kristendom 30 Historie 70 Idræt 90 N&T 60 Musik 100 Billedkunst 90 Tysk 100 Biologi 100 Geografi 100 Håndarbejde 100 Hjemkundskab 50 Sløjd 100 Fysik/kemi Hvor stor en procentdel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetence - opgøres i %? Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2012/13 listes op) Princip for overgange Princip for mad og kost Princip for skolerejser Side 85

86 Princip for vikar Princip for skemalægning Princip for skolehjem samarbejde 10.5 Beskriv, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet. Der er planlagt to årlige trepartssamtaler. I Helhedsskolen/indskolingen deltager klassepædagogen, dansklæreren/klasselæreren og matematiklæreren i en fælles samtale med elev og forældre. I mellemskolen og i udskolingen er det primært dansk- og matematiklæreren, der deltager. Forberedelsen til trepartssamtalerne er forskelligt planlagt alt efter hvilket klassetrin, der er tale om, men fælles for alle er, at der findes et meget stort udvalg af skabeloner, der sikrer forberedelsen af samtalen hos alle parter. Elevplanen inddrages i den ene af trepartssamtalerne og sendes som udgangspunkt hjem til forældrene en uge før samtalerne. Der arbejdes pt. i mellemskolen flere steder med en porte folio model for trepartssamtalerne, hvor udgangspunktet er elevens egne produktioner, som således bliver udgangspunkt for samtalens indhold. Der laves på alle klassetrin klassearrangementer for forældre og elever med udgangspunkt i fx lejrskole, klasseudflugter, faguger eller lign. Ligeledes er der flere forskellige arrangementer som fx klassefester, de små fags fest og diverse aftener, hvor eleverne fremviser deres arbejde for forældrene - fx Lundby kids (fremover: Tåsinge Kids). Der afholdes to årlige forældremøder på alle klassetrin. Dagsorden udarbejdes i samarbejde med klasserådet. Alle klasser har et klasseråd. Skolen oplever meget aktive klasseråd til stor gavn for elever og skole. Der kommunikeres løbende mellem skole og hjem over forældreintra, og pt. har Tåsingeskolen en aktiv brugerprofil på 99,8 % af eleverne. Der skrives ugeplaner af langt de fleste lærere, hvilket bliver et fokuspunkt i kommende skoleår. Fra ledelsen skrives i kommende skoleår et månedligt nyhedsbrev for alle delskoler. Der kommunikeres løbende mellem ledelse og forældre i de sager, som kræver tæt kontakt. Centerafdelingen fungerer i udgangspunktet som almenskolen, dog er der udvidet forældresamarbejde, da Centerafdelingen holder flere samtaler ligesom afdelingen også i højere grad har en større skriftlighed. Skolen har fået en WIKI-server, som skal fungere en porte folie. Arbejdet med serveren begynder i Centerafdelingen. Eleverne har hver deres hjemmeside, hvor de ligger deres produktioner af tekst, lyd og billeder. Lærerne begynder at bruge serveren til at uploade deres undervisningsplaner og lektionsplaner. Forældrene har adgang til deres egen elev platform. Side 86

87 10.6 Beskriv, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt. Der anvendes interne faglige test styret ledelsesmæssigt i læsning, stavning og matematik fra 0. til 9. klasse. I almenskolen har vi fastlagte tidspunkter for afvikling af test. De er aftalt med dansk- og matematikteamet. Alle oversigter over klassens samlede standpunkt afleveres til lederen af Ressource Centret. Centerafdelingen anvender ligeledes interne faglige test af elever. Som et nyt tiltag så skal lærerne selv tage læse- og staveprøver. De får efterfølgende sparring af ledelse og vejledere. Vi anvender testevalueringer til lærernes egen tilrettelæggelse af undervisningsdifferentiering. Desuden anvendes evalueringerne også af Ressource Centrets medarbejdere til en særlig tilrettelagt undervisning af enkeltelever. Lederen af Ressource Centret og afdelingslederne følger op på implementeringen af testresultaterne. I det kommende skoleår er det planlagt, at læse- og matematikvejledere afholder klassekonferencer på og 7. årgang for at kvalificere omsætningen af testresultater til konkret undervisning. Desuden vil læse- og matematikvejleder præsentere andre evalueringsformer end faglige test. Nationale test afvikles iflg bekendtgørelsen i et særligt IT-lokale, hvilket gør arbejdet praktisk let. Skolen kan altid oplyse elevernes status i læsning, stavning og matematik. Skolen har i dette skoleår haft fokus på elevernes sociale udvikling, og vi anvender bl.a. klassetrivsel.dk som redskab. Klassetrivsel.dk kan anvendes på forskellige måder alt efter, hvad læreren har fokus på. Vores inklusionsvejleder rådgiver omkring indsatser ift resultater og konkrete handleplaner. Vi bruger også redskabet til at sammensætte arbejdsgrupper indenfor de enkelte klasser. Elevplaner og trepartssamtaler indgår også i den løbende evaluering. Der arbejdes kontinuerligt med kvalificering af elevplanerne Beskriv, hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse. Der foregår en proces mellem elev og lærer, fx er der i Helhedsskolen særligt fokus på elevinddragelse for at motivere eleverne til selve undervisningen. I mellemskolen og i udskolingen er det naturligt, at eleverne inddrages i udvalget af emner og fokusområder i de enkelte fag. For Centerafdelingen er elevinddragelsen lidt anderledes, idet elevprofilen i sin helhed betyder, at inddragelsen på opgavevalg er mere persondifferentieret end på almenområdet. Men generelt set er elevinddragelsen gældende i de tre afdelinger og i de enkelte delskoler. Side 87

88 Vi overvejer fremover at inddrage skolens fire elevråd mellemskolen Sundhøj- og i Lundbyafdelingen, udskolingen i Sundhøjafdelingen og i Centerafdelingen i både debat og evaluering af elevernes inddragelse i undervisningen Beskriv, hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse. Den socialpædagogiske indsats er i almenskolen pt. opdelt i social inklusion og faglig inklusion. Både social og faglig inklusion ydes til enkeltelever, grupper af elever og kollegial vejledning. Opgaverne er styret af ledelsen, og prioriteringerne varetages derfor også ledelsesmæssigt i forhold til timer og specifik indsats. Der er et tilbud om lektiecafé to gange ugentligt i mellemskolen og udskolingen, og der arbejdes ud fra en kontrakt indgået mellem elev, forældre og skole for at fastholde eleverne i tilbuddet. Dette fungerer meget tilfredsstillende. Næste skoleår planlægger vi at afprøve en model for lektiecafé i Helhedsskolen på Sundhøjafdelingen. Vi planlægger en særlig tidlig indsats i børnehaveklasserne i næste år. Det betyder, at eleverne får fire ugentlige timer med særlig tilrettelagt undervisning i sproglig opmærksomhed og lydtræning. Skolen har prioriteret at sætte ekstra lærerressoucer ind på denne opgave. Fra 1. april 2013 har skolen fået en medarbejder, en fuldtids socialpædagog, som har til opgave at kvalificere den sociale inklusion sammen med en lærer/inklusionsvejleder. Det sker i Sløjfen i Helhedsskolen tre timer hver formiddag på baggrund af observationer i klasserne og i frikvartererne. Observationerne og timerne i Sløjfen skal resultere i en handleplan, som har systemisk udgangspunkt, og som både kan være målrettet indsatsen overfor eleverne, lærerteamet og forældrene. Ledelsen holder et ugentligt møde med Sløjfens medarbejdere. Desuden har skolen tilknyttet en pædagogisk medhjælper til elever med fysiske handicaps. Aktuelt drejer det sig om fem elever. Den pædagogiske medhjælper indgår i Sløjfens team. Socialpædagogen i Sløjfen varetager også opgaver med social inklusion med elever fra mellemskolen og udskolingen fra både Sundhøj- og Lundbyafdelingen. I den forbindelse afholdes ligeledes et ugentligt møde med ledelsen og UU-vejlederen samt inklusionsvejleder. Som en del af indsatsområdet i Sløjfen agter vi at starte en familieklasse i løbet af efteråret. Side 88

89 10.9 Hvilke tanker har I gjort jer om de 5 punkter under ét? Skolebestyrelse og ledelse har valgt at have et særligt fokus på 4 af de 5 punkter i indeværende skoleår. Det vil sige, at den faglige undervisning naturligvis er vægtet betydeligt i vores hverdag, men de 4 andre punkter har været deciderede indsatsområder, og derfor har vi koncentreret os om at beskrive dem i kvalitetsrapporten Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? - giv evt. kort eksempel. Kultur Ledelse Digitalisering Når der er valgt 4 indsatsområder, som efter vores vurdering naturligt hænger sammen, så skyldes det den virkelighed, som vi møder hver dag på skolen. Vi er 180 medarbejdere, 830 elever, Faglighed tre afdelinger, 5 nylige fusioner, og et hav af udviklingsopgaver, som skolen af naturlige årsager involveres i løbende. Det kalder på en klar vision, tydelige mål, en koordineret ledelse, klare mål for kompetenceudvikling, tydelighed i den pædagogiske udviklingsplan, såfremt vi skal lykkes med, at skolens elever, forældre og ansatte oplever trivsel, dannelse og læring. Inklusion Side 89

90 Faglig undervisning Hvilke tanker har I gjort jer om den faglige undervisning? Dette område har vi valgt ikke at beskrive i dette års kvalitetsrapport Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Dette punkt har vi valgt ikke at beskrive i dette års kvalitetsrapport Hvor vil I gerne være om et år Dette punkt har vi valgt ikke at beskrive i dette års kvalitetsrapport. Inkluderende læringsmiljøer Hvilke tanker har I gjort jer omkring udvikling af inkluderende læringsmiljøer? Planchen at udvikle inkluderende læringsfællesskaber kræver en ændret tankegang og filmen om inklusion inkluderende v/ Filmkompagniet og Videnscenter for Inklusion og Eksklusion. Vores udviklingsplatform har afsæt i tankegangen om inkluderende læringsmiljøer. Vi har organiseret os med et Ressource Center, som hviler på tre ben: IT og Medier, Biblioteket og Inkluderende Læringsmiljøer. Det vil sige, at inkluderende læringsmiljøer er faglig inklusion, social inklusion og de særligt organiserede indsatser med deltagelse af såvel interne som eksterne ressourcepersoner og samarbejdspartnere. Skolens kompetenceudviklingsplatform er således udarbejdet med afsæt i vores indsatsområde: Inkluderende læringsmiljøer. I år har vi haft personale fra Centerafdelingen i ressourcecentret. Fx har der været 4 pædagoger med specialpædagogisk viden og erfaring sammen med de 4 inklusionsvejledere i et team, som de kalder nøddeknækkerne Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Vores KIM-møder, både i almen og i Centerafdelingen, og de tværfaglige møder er evalueret med de deltagende ressourcepersoner, som er meget tilfredse med konceptet. Se desuden Tåsingeskolen.dk under menuen Ressourcecenter Inklusion. Side 90

91 10.16 Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Vi vil fortsætte den udvikling, som vi allerede har sat i gang omkring inkluderende læringsmiljøer ved at kompetenceudvikle vores personale med et udviklingsforløb om Relationskompetencer v/jette Flindt Petersen, Relation og Cooperative Learning (CL) v/lærer Pia Kjær Poulsen (se eftersendt bilag). Desuden har vi dokumentation for vores arbejde i filmen Inklusion af Filmkompagniet og Videnscenter for Inklusion og Eksklusion. Vores succes kriterie er at fastholde den gode udvikling, vi er inde i. Vi har et drømmescenarie, hvor vi flytter en gruppe fra udskolingen I Centerafdelingen til udskolingen på almenskolen. Digitalisering og medialisering af læringsmiljøet Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Vi er meget bevidste på at bruge nye medier i den daglige, faglige undervisning såvel i almenskolen som i Centerafdelingen. Det vil sige, at alle lærere er blevet udstyret med en ipad, vi har kompetenceudviklet, og alle undervisningslokaler er opdateret ift brug af nye medier. Lærerne er kompetenceudviklet gennem 12 cafékonsultationer, oplæg, og vi har afholdt en pædagogisk dag om personalets udvikling og brug af nye medier ift øget læring for eleverne og på et didaktisk grundlag. Skolen har IT-stationer for bærbare computere i alle afdelinger. Aktuelt er der to elever om én computer. I alle klasselokaler i Sundhøjafdelingen er der projektor, whiteboard med tilkoblingsmuligheder til pc og ipad via Apple Tv. I Lundbyafdelingen er der Smartboard i alle klasselokaler. I Centerafdelingen har eleverne hver især en ipad eller Macbook. Der er apple tv i alle grupper og WIKI serveren er en del af næste års kompetenceudvikling under overskriften: Vi arbejder i skyen. I år har vi haft fokus på udviklingen af elektroniske hjælpemidler, så der på læseområdet er der udviklet en tidssvarende IT læserygsæk med både hardware og software Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Se eftersendte Tåsingeskolens strategi for IT og Medier. Vi ønsker os en større kommunal serveradgang/infrastruktur, da den nuværende kapacitet allerede er utilstrækkelig i forhold til IT-udviklingen og brugen af IT på skolerne. I Centerafdelingen ønsker medietemaet at flytte ressourcerne fra vedligehold til udvikling. Side 91

92 Kulturudvikling Hvilke tanker har I gjort jer om kulturudviklingen? Skoleledelsen og skolebestyrelsen har i samarbejde udarbejdet en fornyet mission og vision for Tåsingeskolen: Visionen Vores børn tilegner sig viden og færdigheder, og de har lysten til og glæden ved at lære og udvikle sig. Vi giver dem de bedste forudsætninger for at leve og virke i fremtidens samfund. Missionen Vi skaber den bedste skole for alle, og vi tør gå foran. Vi undersøger og reflekterer for i stadig højere grad at blive bevidst kompetente i vores handlinger. Al vores virke har grundlag i Folkeskoleloven og Svendborg Kommunes sammenhængende skolepolitik. Efterfølgende er vision og mission præsenteret i Pædagogisk Råd. Vores udfordring er at få skabt en skole for alle. Det vil sige, at de fem afdelinger i Tåsingeskolen (almenskolen med afdelingerne på Sundhøj og i Lundby, og Centerafdelingen for børn med særlige behov - ADHD, Tale og Sprog og gennemgribende udviklingsforstyrrelser) skal opleve, at vi er et fællesskab med én ledelse, én administration, én personalegruppe, én pædagogisk retning, én udviklingsstrategi. På den baggrund har ledelsen udviklet en organisatorisk udviklingsstrategi og en pædagogisk udviklingsstrategi, som understøtter vores mål: En skole for alle Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Bl.a. gennem vores mellemledere, som formidler skolens mission og vision og målsætninger ud i hverdagens praksis. I en så stor organisation er det i sig selv en målsætning, at vi ikke stritter i alle mulige retninger, men at vi oplever en helhed, som mest muligt kender til hinandens kompetencer, udvikling og dagligdag. Derfor er de ledelsesmæssige til- og fravalg meget vigtige. Det betyder, at vores mellemlederniveau skal være meget koordineret, og de handler ud fra samme ledelsesmæssige grundlag. Derfor har ledelsen og mellemledergruppen gennemgået en systemisk lederuddannelse Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Det er et mål, at medarbejderne får skolens mission og vision automatiseret, så de i deres handlinger hver dag bliver i stand til at agere ud fra skolens mission og vision. Desuden Side 92

93 arbejder vi hen imod at få vores pædagogiske og organisatoriske udviklingsstrategier implementeret i medarbejdergruppen. Ledelse Hvilke tanker har I gjort jer om udvikling på ledelsesområdet? Det er vigtigt at have en fælles platform at agere ud fra, og derfor har vi i år i ledelsesgruppen i flere omgange været samlet hele dage for at få en koordineret forståelse af den ledelsesmæssige opgave på Tåsingeskolen. Desuden for at opnå et ledelsesmæssigt fælles sprog og en bevidsthed om den systemiske ledelse i praksis. Derfor har skolens ledelse også udarbejdet en model for god ledelse på alle niveauer. Se: Tåsingeskolens grundlag for god ledelse på alle niveauer Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Vi holder hinanden op på det. Vi holder ledelsesmøder hver anden uge. Et praksisbillede på vores ledelse: Vi sætter altid det stærkeste hold ift opgavens karakter. Det vil sige, at vi ikke i klassisk forstand arbejder med funktionsbeskrivelser men hele tiden er obs på at bruge lederkompetencerne der, hvor det giver god mening for alle parter Hvor vil I gerne være inden for ledelse om et år? Vi håber, at vores grundlag og strategi for god ledelse i højere grad er implementeret på alle niveauer i forhold til den aktuelle status Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familiafdelingen og PPR. Hvordan er KIMmøder blevet implementeret som en del af PPR's konsultative virksomhed? På KIM-møderne har der gennem det seneste år stort set hver 14. dag været tre elever på dagsordenen. Inden KIM- og tværfaglige møder forbereder klasseteamet sig via et internt dokument, hvor der spørges ind til beskrivelse af udfordringen og allerede igangsatte tiltag. Her kan forudgående SP analyse, tiltag som er igangsat af inklusionsvejleder, møder med forældre etc. være et godt grundlag. Det vurderes, at KIM-møderne er en meget stor succes, idet de sikrer gennemarbejdede og kvalitative processer og dermed har afløst mere ad hoc prægede løsninger. Det tværfaglige forum med psykolog, sundhedsplejerske, socialrådgiver, lærere, forældre og ledelse fungerer ligeledes meget tilfredsstillende. For både KIM og tværfagligt forum er gældende, at kendskabet til andre faggruppers metoder og faglighed giver et stabilt netværk, som er meget givtigt for alle parter omkring skolen. Dette netværk bruges løbende i forhold til løsning af mindre problemstillinger gennem året. Side 93

94 Den dialogbaserede underretningspraksis har gjort en stor forskel, således forstået, at den giver funktionelle handlingsmuligheder i en anden grad end de skriftlige underretninger, som dog i nogle tilfælde er det rigtige valg. Samarbejdet med socialrådgiver, PPR, herunder psykolog og tale/høre konsulent har fungeret yderst tilfredsstillende. Skolen har meget stor gavn af dette samarbejde. I Centerafdelingen er der KIM hver uge i 1.5 time med deltagelse af ledelse, PPR psykolog, fys/ergo og pædagogisk personale. Alt pædagogisk personale skal næste år arbejde med SP med Freddy Sahl som instruktør Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? Alle elever på Tåsingeskolen udarbejder i løbet af 8. klasse en uddannelsesplan, der kan justeres løbende af eleven selv eller ved en af de tre ene samtaler, som den unge har med UUvejlederen. I løbet af 8. og 9. klasse deltager eleverne i en uddannelsesdag, hvor diverse efterskoler og ungdomsuddannelser præsenterer sig. Inden dagen har eleverne UEAundervisning, og efterfølgende er der evaluering af dagene. Endvidere skal eleverne i en uges brobygning, som kan følges op året efter med et frivilligt fokusbrobygningsforløb. Alle elever i Tåsingeskolens ældste klasser har mulighed for løbende virksomhedspraktik, men i 9. klasse har skolen en fast uge, hvor eleverne er i praktik. Slutteligt tilmeldes eleverne en ungdomsuddannelse, og i den proces orienteres den unge om en evt. mulighed for særlig støtte, eksempelvis mentorordning. Centerafdelingen har fra 8. klasse fokus på valg af ungdomsuddannelse og livet efter folkeskolen. Vores interne UU-vejleder har særlig viden om STU og efterskoler til elever med særlige behov. Næste år vil vi have et tættere samarbejde med familieafdelingen, så vi tidligere tager hånd om overgangen fra barn til voksen. Næste skoleår vil vi gå i dialog med erhvervsskolerne, så vi kan etablere en samarbejdsflade, som på sigt skal kvalificere dem, som uddannelsesinstitutioner til elever med særlige behov og funktionsnedsættelser Hvilke resultater har eleverne opnået i folkeskolens afgangsprøve? (Skoler med elever fra børnehaveklasse til 6. klasse, besvarer ikke dette spørgsmål) Dansk læsning 6,41 Dansk retskrivning 6,64 Dansk skriftelig fremstilling 7,69 Projekt opgaven 7,62 Dansk mundtlig 8,34 Matematik færdighedsregning 7 Matematik problemregning 6,45 Engelsk mundtlig 7,93 Fysik/kemi 6,86 Side 94

95 10.28 Hvordan klarer elever, der har modtaget undervisning i special-/centerklasse og specialskole i året op til afgangsprøven sig? Generelt set klarer eleverne sig ganske godt. Der er selvfølgelig meget store individuelle forskelle både fagligt, socialt og følelsesmæssigt, hvilket afspejler sig i elevens faglige udbytte og formåen. Men det er jo præcis det, vi hele tiden er opmærksomme på og kompensere for i vores pædagogiske og didaktiske virke ud fra vores læringssyn. Set i et bredt perspektiv klarer eleverne fra Centerafdelingen sig på niveau eller over eleverne på almenskolen i prøve fagene. Det skyldes ofte, at elevernes kompenserende indsats på det faglige område i form af meget intensiv undervisning giver eleverne et fagligt meget fornuftigt udgangspunkt. Eleverne vurderes at have brug for dette faglige løft for at kunne kompensere for de sociale og kommunikative problemstillinger, de ofte har med sig gennem hele livet. Den høje faglighed skal netop være det inkluderende redskab, som skal sikre dem en mulighed for at kunne komme på en videregående ungdomsuddannelse og senere bringe dem muligheden for et ordinært job Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2012/13? Det generelle faglige niveau på Tåsingeskolen vurderes til at være tilfredsstillende på baggrund af de evalueringer, test og prøver, der er blevet afholdt i skoleåret 2012/13. Det er dog skolens ledelsesindstilling, at der i det kommende skoleår skal analyseres på elevernes resultater, således at der bliver skabt et kvalitativt grundlag for at kunne kompetenceudvikle og tilrettelægge undervisningen, således at det faglig niveau kan løftes. Side 95

96 11 Thurø Skole 11.1 I hvilket omfang varetages undervisningen i folkeskolens fagrække af lærere med linjefagskompetence i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetencer - opgøres i %? (Hvis der ikke undervises i det pågældende fag bedes du skrive 00) Dansk 100 Engelsk 100 Matematik 100 Kristendom 100 Historie 100 Idræt 100 N&T 100 Musik 100 Billedkunst 100 Tysk 0 Biologi 0 Geografi 0 Håndarbejde 80 Hjemkundskab 100 Sløjd 100 Fysik/kemi Hvor stor en procentdel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetence - opgøres i %? Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2012/13 listes op) Skolebestyrelsen har i skoleåret 11/12 vedtaget de fleste nuværende principper. Det gælder: Nyt ledelsesgrundlag Thurø Skoles nye værdigrundlag Bygherreprogram til den forestående renovering Tidsplan for årsplan og evaluering Side 96

97 Princip om lejrskole, skolerejser og ekskursioner Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Principper for skoleårets anderledes dage og uger Aktiv kostpolitik Principper for fagfordeling Ny p-fags-ordning på 5. og 6. klassetrin Skolebestyrelsen har i år i stor udstrækning beskæftiget sig med den forestående renovering. Et hyppigt punkt på skolebestyrelsesmøderne har også været medialisering og IT. I dette skoleår er vedtaget principper for undervisningens organisering, klassedannelse i 0. kl. og overgangen til 7. klasse i samarbejde med Nymarkskolens skolebestyrelse. Skolebestyrelsen har godkendt nye ordens- og samværsregler samt revidering af Trivselsfolder. Skolebestyrelsen har også iværksat og behandlet en brugerundersøgelse på forældreintra omkring den nye skolestruktur. Ved næste skoleårs start behandles skolens samlede indsats vedr. mobning Beskriv, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet. Skolen har i samarbejde med skolebestyrelsen udviklet en tidsplan for årsplaner og evaluering. Planen er sidst ændret i forbindelse med, at skolen er blevet idrætsskole, hvorfor skolens idrætslærere fremover deltager i skole-hjem samtaler på klassetrin. SFO deltager på klassetrin. Klassens årsplan skal være færdig 15. september. Årsplanen skal udsendes til forældrene inden forældremødet i klassen, hvilket indebærer, at årsplanen skal være færdig inden 15. september, hvis første forældremøde afholdes inden denne dato. På klassetrin afholdes 2 årlige 3-part-samtaler. Der afholdes 1 skole-hjem samtale på 2.-6 klassetrin. Ved klasselærerskift afholdes 2 samtaler. Der afholdes 2 eller flere 3-part-samtaler for elever med særligt behov på alle årgange. Elevplaner skrives før 1. februar. Hvis elevplanerne giver anledning til spørgsmål afholdes en ekstra samtale i forbindelse med udgivelsen, som både skole og hjem kan tage initiativ til. Behovet for kontakt mellem skole og hjem er meget forskelligt fra elev til elev, derfor er princippet bag evalueringsplanen at prioritere den løbende dialog mellem skole og hjem højt. Side 97

98 11.6 Beskriv, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen foregår, foruden via elevplaner og skole-hjem-samarbejdet i den daglige kontakt mellem elev og lærer. Desuden drøftes elevernes trivsel og faglige udbytte på årgangsteammøder og klasseteammøder. Her besluttes de nødvendige tiltag. De nationale test anvendes sammen med skolens eget testprogram. Eleverne MG-testes på alle klassetrin i matematik. Skolen har et finmasket sikkerhedsnet under elevernes læseudvikling. I 0. klasse gennemføres Obligatorisk Sprogvurdering. Eleverne LUS'es på alle klassetrin(testes i forhold til Læse Udviklings Skema),og der er ekstra indsats i forhold til bekymringselever: dels laves læseløft i Xtra-regi. (Xtra er skolens kompetencecenter for AKT, faglig støtte og supplerende undervisning) og dels iværksættes yderligere afdækning af problemfelter og inddragelse af forældrene. Læsevejlederne vejleder desuden lærerne og informerer og inddrager forældrene. I skolens fagudvalg videndeles, så lærerne opnår bedre muligheder for at undervisningsdifferentiere og give den enkelte elev udfordringer Beskriv, hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse. Der er på Thurø Skole en bred vifte af forskellige måder at inddrage eleverne på. Eleverne har i forhold til deres alder forskellig grad af indflydelse på undervisningen. Eksempler på det er: valgfrihed indenfor en afstukket ramme, f.eks. valgfrihed i værksteder på fagdage i faguger eller i den daglige undervisning. mulighed for at ønske arbejdsområder. mulighed for at vælge forskellige medier til informationssøgning, bearbejdning, produktion og fremlæggelse/fremvisning af elevarbejde. mulighed for at vælge og reflektere over arbejdsform (individuelt, pararbejde, gruppearbejde, arbejde på tværs af årgangen mm) 11.8 Beskriv, hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse. Thurø Skole arbejder med et kompetencecenter kaldet Xtra. Xtra er forankret ledelsesmæssigt og er tænkt som en målrettet og fleksibel indsats til de elever, der har brug for en særlig indsats (Xtra omsorg, Xtra faglig støtte, Xtra social træning, Xtra samtaler, Xtra skole-hjem samarbejde...) Side 98

99 Der er derfor 3 årlige perioder, hvor støtten tilrettelæges efter aktuelle behov. Der er desuden afsat en timepulje, der kan bruges fleksibelt hen over året. Det afvejes i hvert enkelt tilfælde nøje, om støtten skal gives i eller uden for klassen, individuelt eller på mindre hold. Fra skoleåret arbejdes der som noget nyt med årgangstimer, som fungerer på den måde, at der i parallellagte dansk og matematiktimer på årgangen er 3 lærere tilknyttet årgangens 2 klasser, så der er mulighed for holddannelser af forskellig størrelse og efter forskellige behov på de enkelte årgange. I skoleåret er der som et nyt tiltag oprettet en skilsmissegruppe som tilbud til de elever, som har et behov for et forum til at bearbejde og samtale om skilsmissen. Dette sker i tæt samarbejde med forældrene Hvilke tanker har I gjort jer om de 5 punkter under ét? Skolen er kendetegnet ved et højt fagligt niveau. I forhold til medialisering er der sket en bevægelse fra en fascination af mediernes muligheder og form til et øget fokus på medialisering som understøttelse af det faglige indhold i undervisningen. Skolen har bl.a. ved at fastholde SP-modellen og gentænke Xtra- indsatsen opnået en inkluderende tankegang og i stor udstrækning et inkluderende læringsmiljø med en løsningsorienteret kultur. Kultur Digitalisering Ledelse Inklusion Det store arbejde med ledelsesgrundlag og skolens værdier som gennemførtes i skoleåret har skabt et godt grundlag for skolens bevægelse mod en mere kollektivt orienteret skole og en mere kollektivt orienteret kultur Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? - giv evt. kort eksempel. Bevægelsen mod den kollektivt orienterede skole ses bl.a i et stadigt stigende samarbejde på årgangene, f.eks. fælles lejrskoler, fælles fagdage og faguger, fælles udeskole, fælles udflugter. Der opleves på skolen en øget fællesskabsfølelse med daglige samlinger med sang og andre indslag. Faglighed Skolens faglige niveau er højt, hvilket ses både ved de nationale test og skolens egne test, ligesom der er et godt samarbejde mellem Xtra-ressourcen,skolens læringscenter, læsevejledere og ledelse. Skolens lærere og pædagoger samarbejder om at løfte det faglige niveau på årg. Side 99

100 Læringscenteret og Xtra-ressourcen er forankret ledelsesmæssigt, hvilket betyder, at ledelsen er meget tæt på den daglige undervisning og de udfordringer, der findes i skolens hverdag og kan arbejde målrettet med disse udfordringer i hverdagen og på teamsamtaler. Et udtryk for skolens arbejde med medialisering er, at alle klasser på årgang er i "skyen" med Google drev og væk fra de tidligere skoledrev. Skolen har oprettet blogs til udeskole og medialiseringsstrategi, hvor lærerne er aktører i udviklingen af områderne. Skolen gennemførte i samarbejde med skolebestyrelsen en spørgeskemaundersøgelse hos skolens forældre, der giver et billede af en skole med et højt fagligt niveau og stor trivsel blandt eleverne. Faglig undervisning Hvilke tanker har I gjort jer om den faglige undervisning? Skolen har generelt et højt fagligt niveau. Vi vil gerne have fokus på, at lærernes kompetencer udnyttes på en årgang og ikke kun i en klasse, hvilket vi har prioriteret ved vores organisering i årgangsteams. Fra kommende skoleår arbejdes ligeledes med parallellagte årgangstimer med 3 lærere i 2 klasser i dansk og matematik med øgede muligheder for holddeling. Vi har i mange år prioriteret lærernes faglige kompetencer højere, end at klasserne har få lærere. Vi har efteruddannet lærere som læsevejledere (Skolen har pt. 2 færdiguddannede og 2 lærere starter læsevejlederuddannelsen kommende skoleår), hvilket har givet et markant løft til læseudviklingen på hele skolen. Vi har udviklet en kultur omkring vejledning både på læseområdet og i vores Xtra-center. Vi har prioriteret at videreuddanne matematiklærere, som har fået kurser i matematik og bevægelse, matematik og IT, matematik med konkrete materialer, og faglig læsning i matematik. 2 lærere læser grunduddannelse i specialpædagogik. I forbindelse med, at skolen er blevet idrætsskole, har alle idrætslærere og idrætspædagoger deltaget i ATK-kursus. Skolens lærere, pædagoger og ledelse har desuden deltaget i udvikling af motorisk værktøjskasse - v. sundhedskonsulent Martin Gertz, Skanderborg Kommune, så der på skolen er skabt en bred forståelse for bevægelsens betydning for trivsel og læring. Skolen har fra dette skoleår indført engelsk i 2. klasse og fra kommende skoleår indføres engelsk 2 timer ugentligt fra 2. halvår i 1. klasse. Side 100

101 11.12 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Øget årgangssamarbejde. Gode resultater i nationale test og egne test. Ønsker om parallellagte timer i skemaet er imødekommet. Fleksibilitet i Xtra-centeret, så alle opgaver løses, både de planlagte og de uplanlagte. Kreativitet og energi i fagdag og faguger. Engelsk i 2. klasse. Mere udeskole Hvor vil I gerne være om et år? Vi vil gerne blive endnu bedre til at tænke VORES børn og sørge for, at så mange elever som muligt får glæde af den enkelte lærers spidskompetencer. Vi vil gerne blive endnu bedre til at løfte de dygtige elever og give dem udfordringer (et udviklingsområde vores spørgeskema til forældrene pegede på). Vi vil gerne udvikle udeskole, så den faglige undervisning får flere baner at spille på og dermed rammer flere elever. Vi vil gerne løfte engelskundervisningen ved tidlig sprogstart i 1. klasse. Vi vil gerne inddrage digitale materialer og medier i endnu højere grad, end vi gør i dag. Inkluderende læringsmiljøer Hvilke tanker har I gjort jer omkring udvikling af inkluderende læringsmiljøer? Vi arbejder målrettet med SP-modellen som løsningsmodel til inklusionsudfordringer, samtidig med at der på skolen er en ændret bevidsthed og tilgang over for elever med særlige udfordringer. Vi har gode erfaringer med skilsmissegrupper til de elever, hvor en skilsmisse påvirker dem i særlig grad og er forstyrrende for deres trivsel og læring. I hele inklusionsarbejdet inddrages pædagogernes kompetencer. Indsatsen omkring al inklusion er forankret ledelsesmæssigt og procedurerne er tydelige Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Der sker en positiv forandring, så de elever der deltager i skilsmissegruppe i højere grad magter læringssituationer. Side 101

102 Der er generelt en positiv omgangsform mellem lærere, pædagoger og elever med særlige udfordringer. Der er en vilje i personalet til at løfte inklusionsopgaven og en positiv tilgang til nye elever med særlige behov. Der er fokus på elever med særlige behov på alle anderledes dage i skoleåret, og der er udarbejdet en huskeliste af Xtra Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Vi vil gerne opleve en fortsat udvikling af de inkluderende læringsmiljøer, så eleverne bl.a. profiterer af årgangstimerne. Vi vil gerne opleve, at vi bliver bedre til den problemløsende tilgang ved fortsat brug af SP. I forbindelse med renoveringsarbejdet er der lagt vægt på, at læringsmiljøerne også understøtter inklusionsarbejdet. Vi vil gerne opleve at udeskole og medialisering på hver sin måde bidrager til inkluderende læringsmiljøer, så eleverne får endnu flere succesoplevelser. Digitalisering og medialisering af læringsmiljøet Hvilke tanker har I gjort jer om digitalisering og medialisering af læringsmiljøet? Vi fremsender Visions- og strategiplan særskilt. Alle pædagoger, lærere og ledere er daglige brugere af ipads til mødevirksomhed, fraværsindberetning for elever, reservationer, mødeindkaldelser mm. Fra skoleåret får alle lærere en MAC-computer til rådighed og i forbindelse med skolebyggeriet iværksættes prøvehandlinger omkring IT-løsninger i skolens lokaler. Her forventes projektorer, Apple-Tvs, højttalere og lærreder i alle undervisningsmiljøer, som skal spille godt sammen med lærernes egne Mac-computere Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Alle elever fra klasse er brugere af Google drev. Skolen bruger stort set kun programmer i "skyen". I dette skoleår er også 0. klasse blevet undervist i matematik og dansk med digitale undervisningsmidler, hvilket har været en stor succes. Side 102

103 Læringscenteret tilbyder fortsat kurser inden for forskellige medier og digitale platforme til alle årgange, så der sikres en progression gennem skoleforløbet. Skolesøskende på 0. og 5. årgang og på 1. og 6. årgang arbejder sammen om forløb, hvor skolestoresøskende lærer skolesmåsøskende brug af IT og medier. Skolens medialiseringsvision og -strategi er en foranderlig blog med lærerne og fagudvalgene som aktører. Skolen har udviklet en digital udeskoleblog med lokaliteter i skolens omegn beskrevet ud fra fag, rejsetid, undervisningsmuligheder mm Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Vi vil gerne have afprøvet BYOD på 5. og 6. årgang Vi vil gerne have, at alle elever og lærere er uafhængige af lokale drev. Vi vil gerne have hurtigt, sikkert og stabilt trådløst netværk, så teknikken aldrig er begrænsningen. Vi vil gerne have, at en stadigt større del af skolens konto til undervisningsmidler bruges til digitale tjenester, og at de digitale tjenester begynder at kunne erstatte tidligere indkøb af éngangsmaterialer og bøger. Kulturudvikling Hvilke tanker har I gjort jer om kulturudviklingen? Skolen har siden den ny skolestruktur arbejdet med nyt ledelsesgrundlag, skolens værdier og i forbindelse med skolerenoveringen hvilke pædagogiske målsætninger, der skal være de bærende dels i en renoveret skole og dels i den daglige undervisning. Der er et behov for yderligere at arbejde med den kollektivt orienterede skoles målsætninger og hvilke undervisningsformer og aktioner, der særligt understøtter målet og elevernes læring. Vi vil gerne arbejde mere i dybden med skolens læringssyn. Vi har arbejdet med SP-modellen i forhold til kommunikation, og de udfordringer medarbejderne kan opleve i forhold til at få sagt det, der er svært til hinanden eller til skolens ledelse. Det opleves som en naturlig del af et stadigt tættere samarbejde, at kommunikation er i fokus. Der er iværksat et kulturudviklende forløb kommende skoleår omkring kommunikation, hvor der arbejdes både individuelt og i teams. Arbejdet med den nye skolereform og de nye regler for arbejdstid ventes også at profitere af kommunikationsforløbet. Side 103

104 11.21 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Der er en stor grad af tryghed i forhold til skolens daglige drift, hvor hverdagen er præget af positivt samarbejde Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Vi vil gerne have skabt en positiv tilgang til de forandringer skolereform og nye regler for arbejdstid giver mulighed for. Vi vil gerne opleve en stigende lyst til at løfte i flok og være tilstede på skolen, når det giver mening. Vi vil gerne opleve, at vi i højere grad tænker som kollektivt orienteret skole. Vi vil gerne opleve, at vi går fra at tænke tid til at tænke opgaver. Ledelse Hvilke tanker har I gjort jer om udvikling på ledelsesområdet? Vi vil gerne i tættere dialog med lærerne omkring undervisningen og elevernes læring. Vi vil udvikle dialogen med lærerne/pædagogerne om opgaverne i fagteam og årgangsteam i forhold til inklusion og læring Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Flere teamudviklingssamtaler og MUS samtaler. Mere observation af undervisning og efterfølgende dialog Hvor vil I gerne være inden for ledelse om et år? Vi vil gerne være tydelige i dialogen med lærere/pædagoger om elevernes læring. Vi vil udarbejde revideret plan for opgavefordeling i ledelsen og udvikle vores individuelle styrkeområder. Inspiration fra Resonans lederudvikling tænkes ind i denne proces Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familiafdelingen og PPR. Hvordan er KIMmøder blevet implementeret som en del af PPR's konsultative virksomhed? Skolen har været meget tilfreds med, at samarbejdet med PPR og familieafdelingen er yderligere systematiseret. Processen på skolen er tilrettelagt således, at de elever, der ønskes drøftet på KIM/TG-møder, forinden har været drøftet på klasseteammøder. Side 104

105 Tanken er, at eleverne i kommende skoleår desuden skal have været på SP-møder i årgangsteam inden behandling på KIM/TG-møder Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2012/13? Der opleves på skolen et højt fagligt niveau. I de nationale test præsteres et meget tilfredsstillende niveau. Den tidlige læseindsats i 0. kl. er grundlæggende for den store andel af hurtige sikre læsere i 1. kl. Side 105

106 12 Skårup Skole 12.1 I hvilket omfang varetages undervisningen i folkeskolens fagrække af lærere med linjefagskompetence i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetencer - opgøres i %? (Hvis der ikke undervises i det pågældende fag bedes du skrive 00) Dansk 100 Engelsk 100 Matematik 100 Kristendom 50 Historie 77 Idræt 97,5 N&T 100 Musik 100 Billedkunst 100 Tysk 100 Biologi 100 Geografi 100 Håndarbejde 100 Hjemkundskab 80 Sløjd 100 Fysik/kemi Hvor stor en procentdel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetence - opgøres i %? Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2012/13 listes op) Principper for skole-hjemsamarbejdet Skolens værdi- og handlegrundlag Timefordelingsplan Udmøntning af værdigrundlag i forbindelse med fagfordeling: Værdigrundlag for fagfordeling. Side 106

107 12.5 Beskriv, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet. Principper for skole-hjemsamarbejdet på Skårup Skole Værdigrundlag. s 1 Forældremøde for klasser: s1 Forældremøde for grupper af elever: s2 Individuelle samtaler mellem forældre og skole. S 2 Evaluering af elevers udbytte af skolen og orientering derom til forældre. S 2 Forældrenes indbyrdes samarbejde: s 3 Informationsudveksling: s 3 Værdigrundlag. Forældre og elever har en forpligtelse til at samarbejde med skolen om elevens skolegang, læring og trivsel med det sigte at forberede eleven til videre uddannelse og fremme den enkelte elevs alsidige udvikling. Skole-hjemsamarbejdet bygger på skolens grundlæggende værdier, særligt følgende: Fællesskab: Vi arbejder bevidst med at skabe en evalueringskultur, der fremmer læring og trivsel. Ansvarlighed: At der handles ud fra at ville bidrage positivt til fællesskabet. Ligeværd: At sørge for at alle har lige mulighed for succes og udvikling på det faglige felt ved hjælp af undervisnings- differentiering og/eller kompenserede redskaber/metoder. Åbenhed: I samvær og relationer er kulturen båret af respekt, anerkendelse og lydhørhed. Eleven erkender sig selv som værende både ens og forskellig og tør reagere i overensstemmelse hermed. Ved at tale åbent om elevernes forskelligheder indenfor fællesskabets rammer fremmes den enkeltes selvværd og mod til at være sig selv nok. Mangfoldighed: at være bevidst om holdninger og sprogbrug. 1: Forældremøde for klasser: Hver klasse etablerer klasseråd, som sammen med klasselærer(e) planlægger årets forældremøder. Der forventes, at der afholdes 2 årlige forældremøder som omhandler skoleårets aktiviteter. Derudover afholdes det nødvendige antal møder vedr. trivslen i klassen. Både forældre og lærere kan foreslå, at der afholdes møder vedr. klassens trivsel. Det er lærerne/pædagogerne, der indkalder og leder mødet. Side 107

108 Netetik i forældresamarbejdet: Nettet er til meddelelser og kort kommunikation, konflikter skal ikke løses på nettet. Tal sammen, skriv ikke sammen, når emnerne er vedr. problemer af alle slags. 2: Forældremøde for grupper af elever: Det kan være relevant, at der indkaldes til forældremøde som omhandler grupper af børn. Det er skolen, der indkalder og leder mødet. Mødernes dagsorden er primært at finde måder, hvorpå man sammen kan håndtere det, der er svært, såsom - Problemer for en gruppe børn, fx omkring venskaber. - Børns problemer med forskellige former for misbrug (stoffer, alkohol). 3: Individuel kontakt og dialog mellem forældre og skole. Der afholdes det nødvendige antal møder mellem forældre og skolen vedr. et barn og dets trivsel og læring i alle henseender og med inddragelse af relevante fagpersoner. Både forældre og skole er forpligtede på at tage problematikker op. Både forældre og skole kan anmode om et individuelt møde. Problemstillinger vedr. enkelte børns trivsel og læring kan også blive drøftet i de forskellige tværfaglige fora som er tilknyttet skolen: 1. Skolens interne resursecentermøde. 2. KI-møder (konsultative Interne møder mellem PPR, sundhedspleje og skole) 3. Tværfagligt møde mellem PPR, skole og Familieafdeling. Både forældre og skole kan anmode om et møde. Forældre skal give tilladelse til, at deres barn drøftes på møder med navns nævnelse. Derudover stiller skolens personale sig til rådighed for eksterne fagpersoner, såsom børnepsykiatriske afdelinger, speciallæger og afdelinger, andre skoleformer, familierådgivningscentre og lignende. 4: Evaluering af elevers udbytte af skolen og orientering derom til forældre. En vigtig del af et barns skolegang består i evaluering af dets læring og udvikling i forhold til de opstillede mål. Et led i denne evaluering er at fortælle forældre om, hvordan deres barn klarer sig i skolen. Det er beskrevet i Folkeskoleloven således: Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Evalueringen skal danne grundlag for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen. Der bruges forskellige former for evaluering: - I 8. og 9. klasse gives der karakterer. - De nationale testresultater formidles mundtligt til eleven og skriftligt til forældrene. - Test i øvrigt anvendes kun i forbindelse med elever med særlige behov, hvor der kræves en afdækning af vanskeligheder. - Lærerne evaluerer løbende elevernes præstationer i forhold til Trin- og slutmål og kan dertil bruge evalueringsmateriale, som beskriver dette uden at benytte standardiserede og standardiserende test. Vægten lægges på, hvad eleven kan, og i hvilken retning og tempo Side 108

109 læringen skal gå med det sigte, at hver elev udnytter sit potentiale bedst muligt. Endvidere lægges vægten på elevens fortsatte lyst til at lære. - Trin- og slutmål skal være underviserens redskab i evalueringen, men skal ikke være hovedtemaet i evalueringen. Der lægges ikke vægt på, hvor tæt eleven er på trin- og slutmål, men i stedet på elevens progression i forhold til sig selv. Trin- og slutmål bruges af læreren i planlægning og vejledning af den enkelte elev. - Elevplan udarbejdes én gang hvert år i skoleintra. Den udsendes til forældrene før en skolehjemsamtale, således at forældre og elev sammen kan nå at drøfte elevplanens indhold. Elevplanen bør formidles til eleven inden den hjemsendes gennem en samtale mellem klasselærer og elev. - Der afholdes hvert år to skole-hjemsamtaler á ca. 20 min. Samtalen er en underretning af forældre om deres barns udbytte af undervisningen. Klasselæreren og eleven laver en forberedt form for evaluering af skolegangen før skole-hjemsamtalen med fokus på udviklingspunkter, fx i form af samtale, logbog, portfolie, smiley-ordning for de små etc. - Eleven deltager som udgangspunkt i samtalerne, men der er mulighed for individuelle tilretninger. Det er vigtigt, at eleven ikke bliver objekt for samtalen, men er deltager i en samtale om hans/hendes udbytte af undervisningen. - Klasser, årgange og faser kan anvende forskellige former for skole-hjemsamtaler, fx caféform, klasselærer + faglærer/pædagog etc. 5: Forældrenes indbyrdes samarbejde: - Der er klasseråd i alle klasser, som deltager i planlægning af forældremøder, og som selv planlægger forældre-arrangementer. - Skolen afholder forskellige arrangementer og møder vedr. emner som opdragelse, alkohol, stoffer, trivsel og lignende enten for hele skolen eller fase- eller årgangsopdelt. - Skolebestyrelsen afholder hvert år et møde for alle forældre, hvor de aflægger en rapport for årets arbejde. 6: Informationsudveksling: Alle klasselærere sørger for én nyhedsbrevsskabelon, som alle lærere i en klasse skriver deres undervisningsplaner i. I nyhedsbrevet beskrives alle arrangementer både udenfor og indenfor skolens grænser. Som minimum skal der udsendes et brev/plan pr. måned med oplysninger om undervisningens former, indhold og mål. Månedsbrevene/nyhedsbrevene skal være tilgængelige på intra for skolens kontor/ledelse, så ledelsen kan følge med, og så kontoret kan servicere de forældre, som har brug for det (skilsmisseforældre, plejeanbragte børns forældre o.a). Årsplaner er lærerens eget redskab til planlægning, forberedelse og udførelse af undervisningen og må gerne, men skal ikke, være tilgængelig for forældre. Det skal være afgrænset og overskueligt, hvor lærere og pædagoger lægger meddelelser og materialer på skoleintra. Dette skal aftales inden for den enkelte klasse. I indskolingen koordineres med SFO. Side 109

110 Det forventes, at forældre oplyser klasselærer og evt. skoleledelse, når der sker ændringer i et barns liv. Det kan være flytning, skilsmisse, dødsfald, sygdom, så skolen har mulighed for at tage relevante hensyn til eleven og dennes læring. Vedtaget i skolebestyrelse d Beskriv, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt. se princip for skole-hjemsamarbejdet. Derudover benytter lærere: Elevplaner Porte folie Logbøger Individuelle samtaler Nationale test Diverse screeninger, LUS 12.7 Beskriv, hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse. Dette punkt er vanskeligt at beskrive, idet det er forskelligt fra årgang til årgang, fra klasse til klasse, fra fag til fag, fra lærer til lærer Beskriv, hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse. Vi har oprettet et Resursecenter med få lærere med mange timer og heriblandt to lærere, der kun har timer i resursecenteret, sådan at der er stor fleksibilitet i resursecenteret. Resursecenteret tager sig af alle vanskeligheder omkring det at gå i skole, både fagligt og psyko-socialt. Resursecenteret deltager i KI-møder og Tvær Faglige-møder. Resursecenteret deltager i forældremøder vedr. enkeltelever/grupper og er med i udarbejdelse af statusrapporter, underretninger osv. Resursecenteret har et veluddannet personale: PD i specialpædagogik, i læsning, og en særlig Børn og unge-diplomuddannelse fra den Sociale Højskole. Derudover er der uddannede læse-, matematik- og naturfagsvejledere. Resursecenteret udfører følgende indsatser: I forhold til når vanskelighederne er primært af faglig karakter: Forebyggende læse- og matematikundervisning i kl., særlige indgribende indsatser mht. faglige vanskeligheder i kl. i form af kursusforløb til såvel enkeltelever som grupper/hold. Screeninger af læsekompetencer og matematikkompetencer Side 110

111 20 min Læsebånd for hele skolen hver dag som er finansieret af 5. min fra hvert fag I år har der været særligt fokus på faglig læsning i alle fag. Vejledning og rådgivning af kolleger. I forhold til vanskeligheder, der er primært af ikke faglig karakter: Opmærksomhedstimer i klasser, fx omkring elever med diagnoser Samtaler, sparring, vejledning og rådgivning af personale (både lærere og pædagoger) Støttende forældresamtaler Børnesamtaler Konkrete støtteforløb af navngivne børn, fx plejeanbragte børn Akutberedskab i forhold til fx problematik omkring hash, tobak, alkohol Akutberedskab til børn som kommer i vanskeligheder med adfærd i fx en time Miniforløb i klasser (fx mobning ol.) Støtte af specifikke elever med faglige vanskeligheder med en psykologisk overbygning Derudover arbejder resursecenteret tæt sammen med psykolog og andre fagpersoner fra PPR i planlægning af forløb for elever og specielt omkring rådgivning af lærere og pædagoger. Dette samarbejde er af høj kvalitet og udmærker sig ved at både psykolog og resursecenterpersonale er meget tæt på både elever og lærere/pædagoger, sådan at rådgivningen bliver meget konkret og direkte målrettet alle de mennesker, der er involverede. På den måde bliver eksperterne til tætte sparringspartnere, hvilket højner udbyttet af rådgivningen og især udførelsen af vejledningen i praksis overfor det konkrete barn i vanskeligheder. Vi har et eksemplarisk samarbejde med psykolog Jacob Bogh Sønderby fra PPR Beskriv, hvordan undervisningen tilrettelægges i dansk som andetsprog. Der etableres de nødvendige forløb for de børn der har behov. Vi har kun meget få børn med behov for denne undervisning Hvilke tanker har I gjort jer om de 5 punkter under ét? Herunder kronik fra Fyns Amts Avis i anledning af translokationen Det er samtidig de tanker jeg har gjort mig om de tre punkter under ét: "Det lakker mod skoleårets afslutning. 9. og 10. klasserne forlader nu grundskolen, for de skal videre i uddannelsessystemet. Faglighed Forhåbentligt. Forhåbentligt har vi givet dem den ballast, der skal til for at tage en uddannelse.. Gjort dem dygtige til at lære og til at bruge deres evner. Dygtighed er ikke kun at have færdigheder til bestemte ting, såsom læsning, skrivning, matematik, men netop dygtighed til at tilegne sig viden og færdigheder senere hen. Som skole Kultur Digitalisering Ledelse Inklusion Side 111

112 er vi, der arbejder dér, optaget af, at eleverne lærer så meget som muligt. Den fryd, det er at se børn og unge mennesker lære at læse, skrive og regne, lære at forholde sig kritisk til det de ser og hører, lære dem hvordan verden hænger sammen historisk, biologisk, fysisk og geografisk. Give dem mulighed for at udtrykke sig musisk, billedligt og kropsligt. Det er der megen glæde i. For både den lærende og for læreren. Arbejdet med fag, med tilegnelse af viden og færdigheder er et stort og centralt element i skolens hverdag. Det skal vi gøre godt, rigtigt godt, for de unge mennesker, vi sender ud i uddannelsessystemet, har brug for det. Og samfundet har brug for, at de kan en masse. Det måles de unge mennesker på, og det måles skolen på. Gennem nationale test og gennem de afsluttende prøver. Når jeg som skoleleder ser resultaterne igennem, ser jeg ikke kun tal. Jeg ser ikke blot et udtryk for en elevs præstation, evner og færdigheder, eller et udtryk for skolens og lærernes evne til at lære eleverne det, de skal kunne. Jeg ser også mennesker. En dreng, som har flyttet skole, fordi hans mor er død. En dreng i den værst tænkelige situation, et ungt menneske kan stå i. Jeg ser ham kæmpe med at komme tilbage til hverdagen og forstå, hvad der ramte ham. En pige, som kæmper med en spiseforstyrrelse. En forstyrrelse som bogstaveligt æder sig ind i hendes krop og sind og gør koncentration og motivation vanskelig. Et barn med en diagnose: ADHD, Tourette, OCD eller en anden bogstavkombination som har krævet opmærksomheden og været en udfordring i skolearbejdet. Unge mennesker, som tumler med sociale problemer: omsorgssvigt, skilsmisse, forældres misbrug, psykisk sygdom og den fattigdom, som truende bliver en større og større del af vores dagligdag. Bag hvert tal, bag hvert afgangsbevis er det er menneske. Et ungt menneske, der er på vej til at blive medborger i vores samfund. Et ungt menneske, som snart skal være aktiv deltager i et demokrati og folkestyre. Skolen er udrugningssted for demokratiske borgere. Skolen er et stort fællesskab, en organisme, hvor fællesskabet hele tiden er omdrejningspunktet. Paradoksalt nok var 70'ernes oprør mod borgerskabet og konformiteten også starten på den individualisering, vi nu kæmper mod i skolen. En individualisering, som på den ene side hylder individet som unikt og enestående. Hvor undervisningen bliver individualiseret og tilpasset den enkelte for netop at hvert barn kan blive så dygtigt, det kan. På den anden side, vrangsiden, så ser jeg elever, der ikke mener, at reglerne gælder for dem, som kræver lærerens fulde opmærksomhed, og som ikke er vant til at sætte sig selv i baggrunden og lade andre komme først. Forældre, der ryster på hovedet af skolens få regler, og tænker, at dem behøver de da ikke følge. Derfor er en anden af skolens store opgaver at sørge for at efterleve filosoffens Kants kategoriske imperativ : "opfør dig sådan, at grundlaget for dine beslutninger også kan danne grundlag for en almengyldig lovgivning." Det betyder, at det gode er et mål i sig selv og ikke et middel. Det betyder, at vi skal lære børnene og de unge mennesker i skolen at gøre det gode og det rette. Det er en rigtig svær opgave, for selvom intet menneske er ondt i sig selv, og selv om de allerfleste mennesker gerne vil være gode og gøre godt mod andre, så har individualismen gjort det sværere at være alment god. Side 112

113 "Hvad er der i det for mig?" er en sætning, der igen og igen høres. Så en del af det at lære at være borger, at være en del af et fællesskab, er at gøre noget for andre uden at forvente at få noget for det eller ud af det. Blot gøre det gode, fordi det nu engang er det rigtige at gøre. Det er også at affinde sig med, at man ikke får sin vilje, at man ikke får det, man vil have, at man ikke får det sådan, som man vil have det. For der er større ting på spil, nemlig fællesskabet. I fællesskaber er der både rigtigt og forkert. Der er love og leveregler der skal følges. Men det er ikke det sværeste ved at gøre det gode, det bedste for fællesskabet. Nej, det sværeste er, at den enkelte altid selv må tage stilling, selv må bedømme om det der gøres, lever op til forestillingen om det alment gode. Filosoffen Hannah Arendt fulgte retssagen mod den tyske nazist Adolf Eichmann tilbage i tiden efter 2. verdenskrig, og så i hans eksempel den banale ondskab, vi alle skal være på vagt overfor, nemlig den ondskab, der ligger i manglen på evne til at tænke sig om. For han havde blot pligtopfyldende og omhyggeligt fulgt de ordrer, han fik fra sin arbejdsgiver. Og heri ligger det monstrøse det er den manglende moralske holdning til det, vi foretager os, der er den sande ondskab. Inden for fællesskabets rammer dannes moral og etik. Kun i fællesskabet lærer vi at handle for det fælles bedste. Kun i fællesskab kan vi hamle op mod ondskaben. Derfor skal vi i skolen lære eleverne at tænke selv og at sætte sig selv i baggrunden. Heldigvis ser jeg også i hverdagen, at der bidrages til det gode og sunde fællesskab, og når vi har morgensamling, idrætsdage, fælles temadage, på udflugter og lejrskoler. Jeg ser børn aflevere pengesedler, der er tabt. Glemte smykker, sko og mobiltelefoner bliver pligtskyldigt afleveret på kontoret. Børn, der trøster og hjælper kammeraten, der slår sig. Et elevråd, der engagerer sig til fællesskabets bedste i elevgallafest, temauge, udvalg og skolebestyrelse. Jeg ser forældre, som giver andre forældre en hånd, når noget er svært. Jeg ser, at fællesskabet lever og ånder. Jeg mærker dets puls og fornemmer dets ånd overalt i de noget slidte og gamle bygninger. Jeg ser også, at skolens allerstørste opgave i denne individualismens tid er at turde sætte fællesskabet højest og individet i baggrunden, uden at det enkelte menneske mister evnen til at tænke sig om og handle etisk og moralsk. Skolens vigtigste udfordring er derfor at være garanten for at vor tids Eichmann'er ikke får fodfæste, ved at vi som skole insisterer på at lære eleverne på én gang at tænke kritisk og handle uselvisk til det fælles bedste. Lene Rugård Jensen skoleleder Skårup Skole Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? - giv evt. kort eksempel. Se forrige svar, da det både indeholder tanker og indslag fra hverdagen. Men i øvrigt er det rigtigt svært at svare på under ét. Side 113

114 Faglig undervisning Hvilke tanker har I gjort jer om den faglige undervisning? Fra vores værdigrundlag: Ligeværd: At sørge for at alle har lige mulighed for succes og udvikling på det faglige felt ved hjælp af undervisnings- differentiering og/eller kompenserede redskaber/metoder. Fællesskab: Vi arbejder for en fælles kurs inden for efter/videreuddannelse, mål og ledelse af klasserummet og skolen som helhed. Vi arbejder bevidst med at skabe en evalueringskultur, der fremmer læring og trivsel. Vi vil fremme kollegial sparring og supervision, bla. gennem resurseteamet som etableres i august Mangfoldighed 1. Forskellighed: 1.1. Snakke om forskellighed i klasserne, arbejde med accepten af, at man byder ind med noget forskelligt 1.2. Lægge vægt på inklusion og bruge overleveringssamtaler fra daginstitution til skole og internt i skolen Lære noget af forskelligheder 1.4. Bruge hinandens styrker 2. Varieret undervisning 1.1. Fællesaktiviteter 1.2. Plads til traditioner og nytænkning 1.3. Projektundervisning 1.4. Varierede dage og uger 1.5. Individualiserede mål 1.6. Udvide elevernes egen verden 1.7. at være bevidst om holdninger og sprogbrug 1.8. diskutere/debattere forskellige holdninger både blandt personale og elever Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Vi har læsebånd hver dag. Vi arbejder med "ord til billede" Vi har ipad klasse. Vi har blæserklasse, hvor 26 elever fra de to 4. klasser alle lærer at spille på henholdsvis klarinet og saxofon. Dette videreføres i skoleåret 13-14, hvor vi inddrager endnu to klasser og flere instrumenter. Vi har en skolehave i 2. klasse med både smukke blomster og dejlige og sunde grøntsager. Vi har Håndværk og Design - og eleverne vil ikke hjem derfra. Vi har et rigt musikliv i P- og valgfagstimerne. Side 114

115 Vi har et meget aktivt og energisk elevråd, som skaber mange gode arrangementer for deres medelever, og som deltager aktivt i skolebestyrelsen. Vi arbejder både dybt og bredt. 1) Med bredt forstås, at vores primære mål er at alle elever får et afgangsbevis og har gennemført alle prøverne. Dette mål har vi nået også i år. Vores inklusionsvejledere går ind og støtter de børn der har diagnoser, fx ADHD, mht at skabe overblik i prøvesituationerne. De kører fx også hjem og henter de elever som af mange forskellige årsager, primært psykosociale, har svært ved at magte at komme til prøverne. Dette kan lade sig gøre da vores to inklusionsvejledere er fuldtidsvejledere og ikke har fastlagte timer. Vores inklusionsvejledere har målrettet fokus på at rådgive og vejlede de lærere som har elever med særlige behov. Forstået på den måde at vi arbejder med undervisningsmiljøet generelt i hver klasse, så alle børn kan inkluderes og så alle børn kan lære maximalt. Vi arbejder målrettet med at dreje blikket væk fra den enkelte elev og over på klassefællesskabet og undervisningsmiljøet. For vi mener at det er i undervisningsmiljøet at nøglen til trivsel og læring ligger. 2) Dernæst arbejder vi med at højne fagligheden således: Vi arbejder med ét matematikparadigme, dvs matematiklærerne har beskrevet hvilke metoder der skal undervises efter, så eleverne ikke skal møde mange paradigmer og bliver forvirrede og udygtige, og samtidig kan vi sikre at der ikke går noget tabt ved lærerskift mellem faserne. Vi arbejder med 'cooperative learningsteknikker', da det er en metode som er velegnet til at skabe struktur, ro, bevægelse og aktivitet for alle elever i en klasse. Vi arbejder meget med IT og medier. Vi stiller høje faglige krav til eleverne. Vores resursecenter har maximalt fokus på at lære indskolingsbørnene at læse. Vi har lærere der underviser i 0. klasse, netop for at starte og sikre fagfaglighed så tidligt som muligt. Samt sikre trivsel og et godt socialt miljø ved kun at have én skolestart og at læreren i 0. klasse går med op i 1. klasse. Som skoleledelse prioriterer vi de vejlederteam, der er på skolen, og støtter dem aktivt igennem beslutninger, fx læsebånd, resursecenter, matematiksyn og syn på inklusion Hvor vil I gerne være om et år? Vi vil gerne have at alle børn trives med læring, har lyst til kontinuerligt at lære og blive dygtige. At det er 'sejt' at være dygtig til noget og helt i orden hvis der er noget man ikke er så dygtig til. At alle elver har en opfattelse af sig selv som lærende og som nogle der kan lære og som kan lide at kaste sig ud i ny læring. Det vil sige at vi skal blive bedre til at tage hånd om de elever som oplever sig som nogle der fejler. Derfor skal vi have mere fokus på at den enkelte kun måler sig i forhold til sig selv. Vi skal målrettet gå efter at nationale test kun bliver lærerens redskab til forbedring af egen undervisning og ikke et mål på den enkeltes præstation eller evner. Dette er indskrevet i hvordan vi arbejder med evaluering af elevens læring. Side 115

116 Inkluderende læringsmiljøer Hvilke tanker har I gjort jer omkring udvikling af inkluderende læringsmiljøer? Tanker og tiltag hænger uløseligt sammen - vores tanker udspringer selvfølgelig af vores værdigrundlag: Ligeværd: Kultur: Der arbejdes på en ligeværdig kultur ved at have klare forventninger til klasserumskulturen og ved hele tiden at arbejde med trivsel og forebyggelse af mobning. Sprog: At arbejde på en anerkendende samtalekultur ved at de voksne er model for eleverne (aktivt lyttende) og ved at tale om sproget og hvordan vi bruger det, hvad det betyder for en god stemning osv. Undervisning: At sørge for at alle har lige mulighed for succes og udvikling på det faglige felt ved hjælp af undervisnings- differentiering og/eller kompenserede redskaber/metoder. Åbenhed Vi ønsker at skabe en inddragende kultur. Lærerne inddrager i dialog eleverne i opstilling af mål for undervisningsformer og indhold og efterfølgende evaluering. I samvær og relationer er kulturen båret af respekt, anerkendelse og lydhørhed. Eleven erkender sig selv som værende både ens og forskellig og tør reagere i overensstemmelse hermed. Ved at tale åbent om elevernes forskelligheder indenfor fællesskabets rammer fremmes den enkeltes selvværd og mod til at være sig selv nok Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Vi fortsætter med at videreuddanne så mange lærere og pædagoger som muligt på mindst diplomniveau, fordi vi har erfaret at viden er et af de mest effektive midler til at sikre inklusion. Dernæst arbejder vores resursecenter med rådgivning og vejledning af lærere og pædagoger, sådan at der primært arbejdes med at skabe et undervisningsmiljø, hvor alle børn kan deltage og bidrage. Men vi arbejder også med det enkelte barn - når en elev har mere permanente behov for en særlig støttende indsats, så vurderes det om det er fagligt, psykisk, fysisk eller socialt og dernæst om det er en lærer, en pædagog eller en praktisk pædagogmedhjælper der er behov for som støtteperson. Alle indsatser vedr. både det enkelte barn, klasser og grupper af elever bliver kontinuerligt fulgt og vurderet af resursecenteret og der foreligger altid handleplaner for alle børn med særlige behov. Ligeledes er forædlresamarbejdet tæt. Side 116

117 12.17 Hvor vil I gerne være om et år inden for området? At der ikke mere tales om at noget barn behøver "støtte" At der ikke tales om "børn med særlige behov" så er inklusionen virkelig lykkedes! Digitalisering og medialisering af læringsmiljøet Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Vi har en Ipadklasse som forsøg. Vi har medarbejdere som både loaklt og kommunalt har været primus motorer i projekt "Ord til Billede". Vi bruger kun forældre- og skoleintra som kommunikationsmiddel med omverdenen, fx forældre. Der deles ikke mere papirer ud, der findes ingen fysiske kontaktbøger. Vi er helt digitale på kommunikationsområdet. Kulturudvikling Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Vi arbejder bevidst med kulturskabelse i nedenstående arrangementer: en fælles temauge "Verdensuge", hvor eleverne er aktive medplanlæggere og hvor overbygningselever får ledelsesopgaver. Vi har flg. fælles arrangementer for hele skolen sammen: Verdensuge - temauge smagens dag musikkens dag kunstens dag kroppens dag naturens dag trimdag juleklippedag idrætsdag musikcafé morgensamling hver uge Vi har elevgallafest som planlægges af elevrådet Side 117

118 Vi har Skolehave i 2. klasse Blæserklassse i 4. klasse Håndværk og Design Derudover arbejder vi bevidst med at fastholde og udvikle en anerkendende sprog og tilgang til hinanden - på både voksen og elevniveau. Vi arbejder også på at inddrage vores værdier til alle møder og i alle sammenhænge, sådan at vi kan sige at vi lever vores værdier. Fx er fagfordelingen udformet ud fra vores værdier Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Vi vil gerne have konsolideret de faglige islæt, nemlig skolehave, blæserklasse og håndværk og design også vores værdigrundlag sådan at det lever i alle og at det bruges aktivt. Ledelse Hvilke tanker har I gjort jer om udvikling på ledelsesområdet? Der er primært ét forhold som er centralt i lederudvikling i disse år og kodeordene er "forandring", "forandringsparathed", "forandringsvillighed". Disse ord vil vi gerne arbejde med i vores ledelsesteam, sådan at vi kontinuerligt er rustede til at møde de mange udfordringer som er og som kommer. Særligt den nye arbejdstidslov for lærerne vil vi gerne ruste os til gennem uddannelse på den ene side, men også meget med at styrke vores ledelsesteam, så vi kan fremstå troværdige, samlede og samlende. Og også således at det tillidsforhold der er mellem personale og ledelse styrkes og udvikles i det kommende år, så vi alle er parate til de nye udfordringer Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Mellemledergruppen er alle på MacMann Berg kurset og skoleleder er i gang med "det personlige lederskab" ved Resonans. Dernæst er skoleleder og TR i gang med udviklingsforløb med Søren Viemose Hvor vil I gerne være inden for ledelse om et år? Rustede til den nye Folkeskolelov og den ny arbejdstidslov for lærerne. Side 118

119 12.24 Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familieafdelingen og PPR. Hvordan er KIM-møder blevet implementeret som en del af PPR's konsultative virksomhed? Vi har et glimrende og konstruktivt samarbejde med PPR. Vi holder vores KIM-møder. PPR er meget dygtige til at arbejde konsultativt i forhold til os som skole. Vi profiterer virkeligt af at PPR psykologen er så meget på skolen og at han deltager i alle de møder vi beder om, samt at han også indkalder og tager initiativ til relevante møder mellem skole, forældre og PPR. Vi er meget tilfredse. Vores samarbejde med Familieafdelingen er godt i de fleste sager. Pga. deres arbejdspres er der dog for stor afstand mellem skole og familieafdeling, idet at vi ikke mere har en fast socialrådgiver tilknyttet skolen med faste tider, men at vi har flere tilknyttet og at de kommer ad hoc. Dette øger afstanden og gør også os dårligere til at arbejde med de sociale sager Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? Vi sørger for at alle elever får et afgangsbevis. Dette anser vi for ubetinget den vigtigste opgave for at få den unge videre i et uddannelsesforløb. Vi arbejder også tæt sammen med UU-vejleder i fx praktikforløb ol. Vi arbejder også i udskolingsårene med at elevernes lyst til læring konsolideres. Bl. a. ved at vi har et fast, dygtigt og meget kompetent udskolingsteam der har kendskab til og viden om ungdomskultur og stor faglig viden sådan at undervisningen er af høj faglig standard Hvilke resultater har eleverne opnået i folkeskolens afgangsprøve? (Skoler med elever fra børnehaveklasse til 6. klasse, besvarer ikke dette spørgsmål) Dansk læsning 7,3 Dansk retskrivning 6,6 Dansk skriftlig fremstilling 6,6 Projekt opgaven Dansk mundtlig 7,4 Matematik færdighedsregning 6,8 Matematik problemregning 6,2 Engelsk mundtlig 6,9 Fysik/kemi 7, Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2012/13? I forhold til afgangsprøverne præsterer vi ret gennemsnitligt undtagen i fysik/kemi og læsning hvor vi ligger lidt højere. Side 119

120 Det er tilfredsstillende i og med at der ikke er nogen elever der er fritaget for at gå til prøver, så alle er med. Det er dog spændende at se på sigt om læsegennemsnittet bliver ved med at være så højt i og med at vi fortsætter med at have læsebånd. I forhold til de nationale test, så har vi ikke overordnet set præsteret så godt, men ved granskning af tal og elever, så viser det sig at der er ret mange elever, der bliver så pressede af situationen at de underpræsterer. Der er en del børn med indlæringsvanskeligheder, som bliver meget negativt påvirkede af testene og testformen. De nationale test kan kun bruges af den enkelte lærer som tjek på om vedkommende har nået rundt om alle discipliner i faget. Jeg håber at det høje gennemsnit i Fysik/kemi viser at de unge mennesker faktisk er interesserede i naturfag og at vi dermed kan bidrage til at de tager en uddannelse inden for dette område. Side 120

121 13 Den Nye Heldagsskolen 13.1 I hvilket omfang varetages undervisningen i folkeskolens fagrække af lærere med linjefagskompetence i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetencer - opgøres i %? (Hvis der ikke undervises i det pågældende fag bedes du skrive 00) Dansk 78 Engelsk 78 Matematik 67 Kristendom 12 Historie 44 Idræt 100 N&T 44 Musik 67 Billedkunst 67 Tysk 0 Biologi 22 Geografi 22 Håndarbejde 0 Hjemkundskab 0 Sløjd 67 Fysik/kemi Hvor stor en procentdel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetence - opgøres i %? Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2012/13 listes op) Generelt fokus på tilbageskrivning til F. eks: etablering af deciderede træningsfaciliteter for indskoling og mellemtrin linjefagskompetencer i træningsfaciliteter antallet af uv-timer på mellemtrin øges Side 121

122 Udskoling rettes mod ungdomsuddannelserne natur og teknik opprioriteres IT opprioriteres: 1-1 IT gennemgående redskab i UV 13.5 Beskriv, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet. DnH er i kontakt med forældrene som minimum én gang ugentligt. Den formelle kontakt forløber i forbindelse med trepartssamtaler, hvor elevplanerne er udgangspunkt. Elevplaner er tillige udgangspunkt for den undervisningsfaglige drøftelse på konferencer. Denne pågår to gange årligt. Ændringer i planerne foregår efter samråd med elever og forældre, der foregår et udvidet samarbejde mellem forældre og skole. Der etableres særskilte aftaler, der er målrettet mod det enkelte barns situation. Samarbejdet er påvirket af omfanget af det tilbud barnet er skrevet ind til. Elevplaner udarbejdes i samarbejde med eleverne Beskriv, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt. Alle elever visiteres med WISC-test eller lign. samt skoleudtalelse. Der testes løbende på dansk og matematik. Pas-test anvendes efter nærmere vurdering. Eleverne deltager i nationale tests. For elever der er overført til træningsfaciliteter med tilbageførsel til f. eks. for øje, arbejdes med et progressivt board, hvor elev/lærer løbende gennemgår elevens formåen på diverse sociale og metodemæssige kompetencer Beskriv, hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse. Eleverne er løbende med i planlægningen af deres eget forløb såvel i semesterperspektiv som i dagligdagen. Den enkelte elevs vanskeligheder i forhold til at indgå i en normal undervisningssituation har mange forskellige årsager. En væsentlig del af DnH s opgave er at komme om ved de blokeringer disse vanskeligheder har skabt. Konstant dialog med barnet om hvordan det reagerer på undervisningen er af afgørende betydning. Der etableres derfor stærkt differentierede undervisningstilbud. Side 122

123 13.8 Beskriv, hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse. Der er løbende visitation. Der tilrettelægges og justeres derfor løbende. Der arbejdes i faste grupper der fortrinsvis sammensættes efter alder. Der er tilknyttet pædagoger til grupper med det formål, at opbygge, understøtte og sikre hensigtsmæssige kulturer. Der aldersopdeles på matrikler: klasse på Brydevej, klasse på Juulgården og klasse på Gl. Nyby/Team B. Generelt inddeles i små hold af 6-9 elever. Et enkelt på 3 elever. Hvert enkelt hold har tilknyttet klasselærer samt 1-2 pædagoger afhængig af gruppestørrelse og pædagogens øvrige opgaver. I indskoling og mellemtrin er etableret træningsfaciliteter, hvor eleverne lærer konkrete færdigheder og metoder til at indgå i et alment skoletilbud. I træningsfaciliteterne underviser udelukkende lærere med linjefagsfaciliteter eller tilsvarende. Her er ikke tilknyttet pædagogfaglig bistand. For elever der er overført til f. eks. etableres et særligt samarbejde med den modtagende skole. For elever der skal videre til ungdomsuddannelserne etableres et særligt samarbejde Hvilke tanker har I gjort jer om de 5 punkter under ét? Den faglige undervisning: Kultur Ledelse Der er etableret læsebånd i faglig læsning på mellemtrinnet. Digitalisering Inklusion Antallet af lektioner i naturfag og matematik er opprioriteret. På mellemtrinnet er ansat lærer med liniefag og stor erfaring med undervisning i Faglighed natur/teknik. Projektarbejde er og har altid været en udbredt metode på DnH. Der er etableret en værdifuld kobling til it. På Gl. Nyby er ungemiljøet selvfølgeligt højt prioriteret. Der er en stor viden og målgruppen og koblingen til udviklingspsykologi. Progressionen i fagene sikres gennem sammenhæng mellem årsplaner og elevplaner. Den inkluderende kultur: i samarbejde med almenområdet, foretages der løbende prøvehandlinger med henblik på at øge effekten af tilbageførsel til almenområdet. samarbejdet i mellem lærere og pædagoger i undervisningsrummet er fokusområde for Der er løbende interne oplæg efter opkvalificering. Det gælder såvel undervisningsfagligt som personligt/socialt. Der er etableret to-lærer ordning i fokusfagene, med det formål at sikre flow af praksisviden. Side 123

124 Der arbejdes løbende med udvikling af evalueringskulturen. Særligt de nationale tests er en udfordring for nogle elever. Der er etableret formel evaluering sammen med eleven omkring dennes udvikling i klasserummet. Der etableret helhedsskole på indskoling og mellemtrin. Undervisningen er stærkt differentieret Der er et udvidet samarbejde med elever og forældre. Forældre kontaktes i gnsn. en gang ugentligt. Fam. Afd. og PPR er nærmeste samarbejdspartner. Digitalisering og medialisering af læringsmiljøet: Læremidler er up to date. Læring via it udvikles løbende og er i rivende udvikling. Sidemandsoplæring er vidt udbredt på ipad og ibook. Opgradering af boards er i gang. Skolens tilgængelighed er øget væsentligt. I skoleåret 2013/14 vil skolen være fuldt tilgængelig. Der er etableret wiki-server med fuld sikkerhed. Skolen i skyen er i gang. Ledelse af forandringsprocesser: DnH har siden sammenlægningen arbejdet målrettet på at skabe en grundfæstet forandringskultur. "Forandring som vilkår" har været overskriften. Der er derfor en etableret forandringsvillighed i medarbejdergruppen. Ledelse i team har været et gennemgående ledelsestema i flere år. Kulturen er etableret. Ledelse gennem andre er i fokus i 2013/14. Personligt lederskab vil være i fokus i MUS i det kommende skoleår. Faglig undervisning Hvilke tanker har I gjort jer om den faglige undervisning? Det er DnH s mål, at sikre en undervisning der fagligt er på niveau med den der tilbydes i almenområdet. Det er derfor vigtigt at vi løbende supplerer os med lærere der har en præcis viden om dette, uddanner vore undervisere løbende samt er i en stadig dialog med de omgivende folkeskoler. Dette har ført til etablering af en udslusningsklasse for såvel klasse samt klasse, hvor elever der skal videre til almenområdet kan får skærpet deres kompetencer. Målet er at sikre en lettere overgang. For eleverne i evt. 10 kl. er tilbuddet mere målrettet dansk, matematik og engelsk, samt bevægelse. En stor del af de elever skolen modtager i denne aldersgruppe er af forskellige årsager langt fra alderssvarende i disse fag. Side 124

125 Der er derfor brug for maksimalt fokus på læsefærdigheder, færdigheder i dansk retskrivning samt grundlæggende matematik og engelsk. Disse færdigheder er forudsætninger for, at kunne indhente manglende kompetencer i de øvrige fag. Desuden er der fokus på indlæring af de normer, som samfundets uddannelsesinstitutioner bygger på Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Skolen har opprioriteret antallet af lektioner generelt. Der er særligt fokus på læsning, natur/teknik samt engelsk og bevægelse. De elever der inden for overskuelig fremtid forventes tilbageført til almenområdet, tilbydes et særligt intensivt undervisningsforløb med fokus på dansk, matematik, natur/teknik og engelsk. Her underviser udelukkende lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer.0-6 klasse har samlet flere lektioner end i helhedsskolen. Engelsk starter i 1. klasse. Der er bevægelse i 1-6 klasse hver morgen samt på skemaet i øvrigt 3 gange ugentligt. Der er ansat lærerkræfter med linjefag i natur/teknik Hvor vil I gerne være om et år? Vi vil sikre at eleverne på DnH får den for dem optimale faglige læring DnH er begyndt at rette undervisningen frem mod den nye skolereform. Faget Håndværk og design er oprettet, engelsk tilbydes fra 1. klasse og for klasse er timetallet på niveau med det forventede i den nye folkeskolelov. Vi forventer, at denne prioritering vil gøre overgangen til den nye reform mere smidig. Vi forventer at kunne hæve timetallet for klasse. IT: Vi vel gerne være med allerforrest i anvendelse af It/multimedie på målgruppen. Inkluderende læringsmiljøer Hvilke tanker har I gjort jer omkring udvikling af inkluderende læringsmiljøer? I 2012 har DnH sat flere prøvehandlinger i gang. Der skal i 2013 etableres flere prøvehandlinger med udgangspunkt i de erfaringer der er gjort i Der er indgået differentierede aftaler om overgang til almenområdet. Erfaringerne indhentes med det formål at blive klogere på "hvad der virker". Der er etableret træningsmiljøer på DnH der skal gøre det muligt for de elever der er på vej til overgang til almenområdet, at øge de nødvendige kompetencer i et folkeskolelignende miljø. Generelt er målet at fastholde relationerne i nærområdet og sikre eleverne mod endelig segregering. Side 125

126 13.14 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Etablering af træningsmiljøer på DnH Etablering af prøvehandlinger i samarbejde med almenområdet Udveksling af information med almenområdet Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Vision: DnH arbejder i almenområdet med det formål at sikre målgruppen, at den optimerede faglighed er til stede DnH arbejder med elever der IKKE udskrives af almenområdet, men fastholder deres tilknytning og relationer, fordi det er planen at de skal tilbage nærmiljøet. DnH deler ekspertise og indsats med almenområdet, med det formål at sikre flere elever mod segregering. DnH deler ekspertise med almenområdet, med det formål at sikre segregerede elever en faglig undervisning der i høj grad matcher almenområdet. Digitalisering og medialisering af læringsmiljøet Hvilke tanker har I gjort jer om digitalisering og medialisering af læringsmiljøet? Det er af stor vigtighed at de elever der kommer ud fra DnH, til almenskolen eller ungdomsuddannelse, er fortrolig med IT i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Skolens målgruppe er ofte præget af manglende motivation, lavt selvværd og lav tålmodighedstærskel. De har ofte et modvilligt forhold til undervisning som den praktiseres i almenområdet. Skolen har derfor prioriteret ipads og ibook, som umiddelbart er mere motiverende. Maskinerne er tillige lettere for indskolingseleverne at blive fortrolige med og giver hurtige en følelse af at kunne. Det er vores erfaring, at vi her i gennem har sikret et større fokus hos den overvejende del af vores elever. Dette går fint i tråd med det store fokus på it almenområdet. Skolen vil derfor fortsætte med at øge effekten af anvendelse af it ved at sikre maksimal mulig relevans af hardware og software. Skolen er overbevist om at øgede it-kompetencer lettere overgangen til almenområdet/ungdomsuddannelser Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? It enheder findes 1-1 Der er ipads/macbooks i alle klasselokaler Side 126

127 Elever arbejder ude og inde/ i alle fag / i en overvejende del af undervisningstiden med en multimedieenhed i hånden. Der er løbende opgraderingskurser til underviserne. Flere af skolens lokaler har boards. Kontakten mellem skole og forældre kører via it Hvor vil I gerne være om et år inden for området? alle lærere har it med som det overvejende redskab i undervisningen DnH vejleder almenområdet i hensigtsmæssig anvendelse af it til målgruppen elever der tilbageføres til almenområdet har kompetencer på multimedieområdet der svarer til deres jævnaldrene Hardware: boards i alle klasselokaler fastholde 1-1 Kulturudvikling Hvilke tanker har I gjort jer om kulturudviklingen? Kulturen omkring den faglige undervisning skal fortsat prioriteres Der skal arbejdes videre på at udvikle den kultur hvor medarbejdernes metoder og indsatser beskrives og deles med almenområdet. DnH skal være en heldagsskole, hvor samarbejdet med den enkelte elevs folkeskole skal prioriteres højt såvel mens eleven er på DnH som i overgangsfasen Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Der etableres i samarbejde med elevens folkeskole mere og flere differentierede tilbud skræddersyet til den enkelte elev. Eleverne forbliver i langt højere grad indskrevet i den lokale skole, med indsats i et samarbejde mellem medarbejdere fra såvel folkeskolen som DnH. Elever og forældre oplever en langt større "buket" af muligheder for hjælpe barnet/den unge til at komme igennem deres skoleforløb Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Vi vil gerne være en enhed der giver det optimale tilbud til børnene/de unge inden for målgruppen. Det bevirker, at vi skal kunne arbejde langt mere fleksibelt, og at almenområdet skal se os som samarbejdspartnere i forhold til at få vanskelige inklusionsforløb til at lykkes, såvel med råd og vejledning som konkret medvirken i dagligdagen. Side 127

128 Til børn/unge for hvem det på trods af ovenstående indsats i kortere eller længere perioder er forbundet med for store udfordringer at modtage deres undervisning i almenområdet, vil vi gerne tilbyde et adækvat tilbud. Ledelse Hvilke tanker har I gjort jer om udvikling på ledelsesområdet? DnH har i 2012 endnu en gang optimeret anvendelsen af ledelsesresurserne. I 2013 påbegynder indførelsen af en matrix-organisation, hvor målet er at der er faglig og daglig ledelse på de 3 enheder. En yderligere udvikling af ledelsesområdet afventer central udmelding den fremtidige organisering af området Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Som forsøg er der etableret fælles faglig ledelse for det pædagogiske personale Hvor vil I gerne være inden for ledelse om et år? På baggrund af de indhøstede erfaringer med faglig ledelse, etablere matrix for det øvrige personale. Ovennævnte afventer dog afklaring af fremtidig organisering Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familiafdelingen og PPR. Hvordan er KIMmøder blevet implementeret som en del af PPR's konsultative virksomhed? Der har gennem et bevidst arbejde fra begge organisationer udviklet sig et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem DnH og familieafdelingen. Der er stor gensidig respekt omkring afdelingernes faglige formåen. PPR og DnH s samarbejde er primært gennem visitation af elever. Ved enkelte elever har PPR bidraget med mere konkret viden. Der er et godt samarbejde mellem afdelingerne. DnH er ikke en del af KIM Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? Der etableres differentierede udslusningsplaner for den hver enkelt ung. Kontakten til uddannelsesstedet etableres tidligt og der er typisk praktikforløb. Efter aftale med den unge op forældre kontaktes uddannelsesstedet for at sikre den unge hjælp i forbindelse med særlige faglige udfordringer. Den unge fastholder muligheden for kontakt til DnH efter endt skoleforløb. I særlige tilfælde tilknyttes en medarbejder som støtte/kontakt eller terapi kan forlænges i en kort perioden ind i det nye uddannelsesforløb. Side 128

129 13.27 Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2012/13? Der kan for DnH ikke gives et retvisende svar på spørgsmålet, idet eleverne ind - og udskrives ofte. Eleverne kommer med særdeles forskellige forudsætninger for at gennemføre test og prøver. Side 129

130 14 Byhaveskolen 14.1 I hvilket omfang varetages undervisningen i folkeskolens fagrække af lærere med linjefagskompetence i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetencer - opgøres i %? (Hvis der ikke undervises i det pågældende fag bedes du skrive 00) Dansk 100 Engelsk 100 Matematik 100 Kristendom 100 Historie 100 Idræt 100 N&T 50 Musik 100 Billedkunst 100 Tysk 0 Biologi 100 Geografi 100 Håndarbejde 100 Hjemkundskab 100 Sløjd 100 Fysik/kemi Hvor stor en procentdel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetence - opgøres i %? Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2012/13 listes op) Bestyrelsen er løbende involveret omkring de pædagogiske indsatser, herunder udvikling af metoder og specialfaglig didaktisk udvikling. I bestyrelsen har der herudover, og via elevrådet, været behandlet et tema om mobning og igangsætning af indsatser omkring dette. Der har været opbakning til indsats omkring udvikling af relationsorienteret pædagogik via Marte Meo Side 130

131 Der har også været ønske om videreførelse af tidligere indsatser omkring medialiserede læringsmiljøer Beskriv, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet. Elevplanen udarbejdes for samtlige elever inden uge 42. Dette sker i samarbejde med forældrene. Elevplanen evalueres midtvejs i februar. Endelig skrives en status i slutningen af skoleåret, som konfereres af med hjemmet. Ud over ovennævnte samarbejde, med udgangspunkt i elevplanen, benyttes forældreintra og kontaktbogen, som kommunikation mellem skole og hjem og der afholdes endvidere 2 forældremøder årligt samt tilbydes individuelle samtaler, efter behov. Som noget nyt har vores klasse for multihandicappede elver i dette skoleår brugt IPad som kommunikation, hvor eleven nu har fået øget mulighed for at blive medinddraget Beskriv, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt. Hver uge har samtlige team 2 timers fælles forberedelse på matriklen hvor elever tages op på skift, således man gennemgår aktuel status og evt. faglige og sociale problematikker. Interne og eksterne eksperter rekvireres endvidere efter behov. Der er et tæt samarbejde med PPR. Skolen benytter blandt andet PAS afdækning, samt et særligt Funktions skema til vores elever med multible funktionsnedsættelser, til afdækning af eleverne med henblik på afledt pædagogik. Der tages læseprøver (EGE og OS64) samt matematikprøver. I nogle klasser evalueres undervisningen fra projektorienterede forløb med fremlæggelse for skolens elever ved fællessamling, typisk efter et samlet undervisningsforløb, teaterforløb eller via film og podcasts Beskriv, hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse. Eleverne inddrages så vidt muligt ud fra deres kompetencer og interesser. Ikke alle elever har forudsætninger for medinddragelse, men via de metoder, der bl.a. er udviklet på skolen (tegnediktat / skriftlig opmærksomhed) arbejdes der med inddragelse, og lærerne kan dokumentere, at eleverne udvikler rettet opmærksomhed på det, de lærer, og hvordan de lærer. Eleverne undervises på hold i homogene grupper med yderligere fleksible holddannelser i flere fag. Her viser eleverne selvforståelse og rigtig mange har en realistisk opfattelse af, hvad de kan og på hvilket niveau de bliver undervist. Flere teams benytter MAC computere og IPad både som undervisningsmiddel og som en mulighed for at kunne formidle ønsker og behov. Side 131

132 14.8 Beskriv, hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse. Byhaveskolen er grundlæggende inddelt i to spor. Det aldersopdelte og de funktionsdelte klasser. Byhaveskolen er bevidst om at arbejde med en inkluderende tilgang til eleverne, men skolen er af den overbevisning, at nogle elever har så svære faglige, neurofunktionelle og sociale vanskeligheder af vidtgående karakter, at de i en periode udvikler sig bedst i et funktionsspecifikt miljø. Der er i dette skoleår sat fokus på "brobygning" til de aldersopdelte spor, således eleverne i nogle fag helt eller delvis inkluderes, med henblik på at flytte dem til det aldersopdelte spor inden de går ud af skolen. Det er skolens klare vurdering at eleverne fagligt udvikler sig optimalt i homogene grupper med mulighed for yderligere fleksible holddannelser, relationer med andre elever, på samme niveau, er vigtigt for både den faglige og sociale udvikling Beskriv, hvordan undervisningen tilrettelægges i dansk som andetsprog. Byhaveskolen benytter visuel kommunikationsstøtte og tegnstøttet dansk for at udvikle sprogforståelsen, til alle elever, der har kommunikative vanskeligheder herunder tosprogede elever. Herudover benyttes lydbilledlæsning som medvirkende til udvikling af sproget, begrebsdannelsen og artikulationen Hvilke tanker har I gjort jer om de 5 punkter under ét? Byhaveskolen og fritidshjemmet Kolibrien er påbegyndt en fusionsproces efter den politisk beslutning om at nedlægge Projekt Samdrift. Der ses allerede gode tegn på, at den ændrede organisering og fokus på øget tværfaglighed, har sat skub i kulturudviklingen for de to institutioner. Der er således ikke kun en fornemmelse af at man er i gang med en kulturudvikling af et fælles tredje - vi ser det ganske tydeligt i de tværfaglige pædagogiske miljøer. Kultur Ledelse Digitalisering Inklusion Faglighed Den ændrede organisering har også ført forandringer ind i ledelses laget, og også her er der en udpræget positiv oplevelse af en øget adræthed i opgaveløsningen og klar tilbagemelding fra personalet om, en langt mere hensigtsmæssig ledelsesstruktur. En ny struktur der både sikrer fokus på høj faglighed i de respektive fagområder, men ikke mindst kvalitativt har udvidet snitfladerne faggrupperne imellem. Dette forventer vi os rigtig meget af i den kommende udvikling af Helhedsskole på Byhaveskolen. Med en klar skelen hen imod den strukturproces der har været i almenområdet, og et forsøg på "fra sidelinjen" at bringe nogle af de gode tiltag der ses her ind i Byhaveskolen, ser vi nu Side 132

133 også tegn på ændrede paradigmeopfattelser hos det pædagogiske personale hos os. Dette ses især de steder, hvor vi i langt højere grad end tidligere, arbejder med inkluderende læringsmiløer og aktivt forsøger at danne partnerskab med almenskolerne, med henblik på at udfordre vores elever optimalt, fagligt og socialt. Vi har også arbejdet intenst omkring øget digitalisering, især omkring at få vores MAC-server til at spille sammen med vores enheder, og i skrivende stund er teknikken på plads, og vi skal så arbejde med implementering og videre medialisering i kommende skoleår Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? - giv evt. kort eksempel. I forhold til kulturudviklingen så vi tydeligt i vores processer omkring planlægning af et nyt skoleår, at der var en meget høj grad af tværfaglig tænkning i udformningen af de skole- og fritidsfaglige årsplaner, et meget fint billede på at vi er kommet et lille men vigtigt skridt videre i vores fusion. Faglig undervisning Hvilke tanker har I gjort jer om den faglige undervisning? Skolen har stort fagligt fokus i undervisningen. Vi følger folkeskolens fag på de forskellige klassetrin og tilpasser fagenes trinmål til den enkelte elev under hensyn til de individuelle særlige behov, der måtte være Vi er hele tiden på vej, i forhold til udvikling af de metoder vi anvender, for at give eleverne størst mulige fagligt udbytte. Vi er påbegyndt et arbejde med at udvikle elevplaner for at kvalificere målsætningen m.h.t. øget faglig fokus og evaluering Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Vi har fokus på næste udviklingszone på alle niveauer. Vi har udviklet metoder med henblik på at give den enkelte bedst mulig læring Inddragelse af mange forskellige undervisningsmaterialer og metoder for at tilgodese den enkelte elevs læring. Vi arbejder med fleksibel holddannelse, så eleverne undervises på det faglige niveau, de er nået til Hvor vil I gerne være om et år? Vi vil gerne se et øget fokus på folkeskolens trinmål omsat i en specialpædagogisk sammenhæng, at vi får øget vores tilknytning til almenskoleområdet med henblik på øget inklusion, øget faglighed og generel udvikling af vores personale. Vi mener også, at der er hos Side 133

134 os er en høj grad af specialiseret faglighed som kan komme i anvendelse i den udvikling der pågår af almenskolen. Et potentiale der bør udnyttes bedre. Inkluderende læringsmiljøer Hvilke tanker har I gjort jer omkring udvikling af inkluderende læringsmiljøer? Skolen er opdelt i almindeligt aldersopdelte klasser sammensat over 2-4 klassetrin det giver øget mulighed for at sammensætte hold, der læringsmæssigt er homogene. Skolen har desuden en række funktionsklasser, hvor der kræves en særlig pædagogik, indsigt og forståelse for at kunne bidrage mest muligt til elevens udvikling Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Enkelte elever fra funktionsklasser inkluderes i de aldersopdelte klasser i enkelte fag og aktiviteter, med henblik på en overflytning eller for at spejle sig i andre. Vores holdning er, at flest mulige elever går i de almindeligt aldersopdelte klasser. Nogle elever i funktionsklasserne har dog så særlige behov, at deres læring bedst tilgodeses her. Vi har revisitation hvert år, hvor skoleårets nye elever gennemgås samt andre elever, hvor der kan være tvivl om, at de er i den rette placering på Byhaveskolen eller i den klasse/afdeling de går i Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Ud af skolen ser vi gerne et udbygget samarbejde med den almindelige folkeskole funktionsklasser og centerklasser. Digitalisering og medialisering af læringsmiljøet Hvilke tanker har I gjort jer om digitalisering og medialisering af læringsmiljøet? Svaret kan være Visions- og strategiplanen, som fremsendes særskilt. Elevgruppen på Byhaveskolen spænder vidt, og derfor er der forskellige strategier for, hvordan den digitale medialisering bliver anvendt og hvordan den faciliterer elevernes lærerprocesser. På 7. til 10. klassetrin har hver elev en Mac som et integreret værktøj i den daglige undervisning anvendt sammen med SMARTboard. På en specialskole kan den være med til at kompensere for elevernes læse og skrivevanskeligheder, og arbejdet med billede og lyd giver eleverne mulighed for at udtrykke sig i et færdigt produkt, som kan fastholdes og deles med andre. Produkterne gemmes til dokumentation og evaluering. Medialiseringen har udviklet og ændret lærerrollen eleven kan i højere grad selv søge og siden anvende det lærte. Side 134

135 14.19 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? I klasser på skolen med meget svagt fungerende elever uden sprog har hver elev en ipad, som følger eleven i skole, fritid og hjemmet som et kommunikationsredskab, hvor eleven, gennem optagelser af billeder og lyd fra læringsmiljøer, kan være medfortællende om sin læring og dagligdag samt få mulighed for at vælge, hvad der skal kommunikeres om. I indskolingen arbejdes der på et projekt, hvor ipad en bruges til at gøre elevernes udvikling og læring mere tilgængelig for forældrene. Hver uge vælger eleverne sammen med læreren videoer og billeder fra ugens løb som uploades til elevens egen dropbox mappe, som forældrene har adgang til. Her kan forældrene f. eks følge deres barns udvikling i læsning. Eleverne deler desuden det lærte med hinanden via appletv Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Vi vil gerne blive bedre til at anvende de nye læringsdimensioner samt anderledes didaktiske overvejelser som medialiseringen fører med sig, Vi ser gerne vores læringscenter som omdrejningspunkt for udviklingen af medialiserede undervisningsprocesser. Kulturudvikling Hvilke tanker har I gjort jer om kulturudviklingen? Byhaveskolen og fritidstilbuddet Kolibrien er efter nedlæggelse af Projekt Samdrift, påbegyndt en fusionsproces som løber frem mod august Denne fusion går hånd i hånd med udvikling af Helhedsskole, parallelt med den nye reform af Folkeskolen. Der er fra ledelsen et værdimæssigt ønske om, igennem øget fokus på faglig udvikling af skole- og fritidstilbud og via veltilrettelagte udviklingsprocesser, at udvikle kulturen til et nyt fælles tredje. Der er allerede tegn på at vi er godt i gang i denne kulturudvikling Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Det kommer især til udtryk ved det tværfaglige samarbejde der er i udvikling i alle teams, især hos de store personalegrupper, lærere og pædagoger, men også ved øget medinddragelse af terapeuter og andre eksterne samarbejdspartnere i de undervisnings- og fritidsfaglige sammenhænge Hvor vil I gerne være om et år inden for området? Vi ønsker at der blandt personalet er en oplevelse af, at vi er én institution, med respekt og anerkendelse af de fagligheder der er repræsenteret, og hvor det opleves at dette giver merværdi i forhold til løsningen af vores primærydelser. Side 135

136 Ledelse Hvilke tanker har I gjort jer om udvikling på ledelsesområdet? Som et led i fusionen af Byhaveskolen og fritidstilbuddet Kolibrien, skal der også arbejdes med en ændret organisering af ledelsen. Her vil det være naturligt at temasætte nogle ledelsesmæssige fokuspunkter, således at den kulturudvikling der ønskes at se blandt det pædagogiske personale i fusionen, også udvikles og indarbejdes ved ledelsen. Derfor vil der blive afholdt nogle ledelsesseminarer hvor der blandt andet vil være fokus på forandringsledelse, kulturudvikling mv. for også herigennem at fremstå, som én samlet ledelse, når reorganiseringen og den ny helhedsskole på Byhaveskolen forventes sat i drift i august Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Vi søger at arbejde med ledelse tæt på de pædagogiske processer, og derfor er der oftest afdelingsledelse med i teammøder. Alle ledere er repræsenteret i vores pædagogiske udvalgsområder, herunder i samtlige råd og udvalg. Der er let adgang til ledelsen, og vi ønsker at være en synlig ledelse i det pædagogiske og faglige rum Hvor vil I gerne være inden for ledelse om et år? Vi vil gerne være, og fremstå som én samlet ledelse, der igennem værdier leder en eller flere afdelinger/områder med høj grad af decentraliseret beslutningskompetence til den enkelte afdelingsleder. Det vil efter vores opfattelse give de bedste forudsætninger for god ledelse på Byhaveskolen Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familiafdelingen og PPR. Hvordan er KIMmøder blevet implementeret som en del af PPR's konsultative virksomhed? Skolen har ikke haft det samme formaliserede samarbejde med PPR omkring KIM-møderne som almenområdet fra starten af skoleåret. Der har dog som altid været udmærket mulighed for at benytte den konsultative bistand fra PPR. Dette er vi dog i fuld gang med at ændre og der vil fra det nye skoleår være etableret en sammensmeltning af KIM-møderne og de tværfaglige møder. Der har i dette skoleår været ændringer i den måde som Familieafdelingen har organiseret sig på i Byhaven, fra at der har været ansat en socialrådgiver på skolen, er vi overgået til udvidet decentral betjening fra Familieafdelingen. Dette opleves resursemæssigt og kvalitativt bedre end den hidtidige model. Side 136

137 14.28 Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? Det gøres primært i samarbejde med uu-vejlederen, som er behjælpelig med undervisningsmaterialer til klasserne, og gennem samtaler med eleverne fra 8. klasse støtter den enkelte i at have fokus på egne kompetencer. Der samarbejdes med forældrene bl.a. gennem udskolingsmøder på 9. og 10. klassetrin, hvor der også er deltagelse fra lærer, pædagoger, familieafdelingen og PPR. Det er møder hvor elevens funktionsniveau og kompetencer er på dagsordenen og muligheder for fremtiden drøftes. Der arrangeres besøg og praktikker på relevante uddannelsessteder og virksomheder løbende Hvilke resultater har eleverne opnået i folkeskolens afgangsprøve? (Skoler med elever fra børnehaveklasse til 6. klasse, besvarer ikke dette spørgsmål) Dansk læsning Dansk retskrivning Dansk skriftlig fremstilling Projekt opgaven Dansk mundtlig Matematik færdighedsregning Matematik problemregning Engelsk mundtlig Fysik/kemi Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2012/13? Vurderingen af det faglige niveau på Byhaveskolen er, med begrundelse i andre evaluerings redskaber som tidligere er nævnt, at det generelt ligger noget under det man kunne forvente på et givent klassetrin i almenskolen. Der har i dette skoleår været en elev, som er gået til national test i Dansk læsning på 8. klassetrin. Denne elev klarede sig generelt med middel score i de områder testen indeholder. Side 137

138 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred Svendborg

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Skolens målsætning: Årsrapport 2011

Skolens målsætning: Årsrapport 2011 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere