Den selvejende institution Kalundborgegnens Produktionsskole. Virksomhedsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den selvejende institution Kalundborgegnens Produktionsskole. Virksomhedsplan"

Transkript

1 Den selvejende institution Kalundborgegnens Produktionsskole Virksomhedsplan Kalundborgegnens Produktionsskole

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Lovændringer... 3 Væsentlige opgaver... 4 Stabilisering af skolens undervisningstilbud... 4 Samarbejdet med Kalundborg Kommune... 5 Samarbejde med erhvervsskolerne... 5 Renovering af skolen... 6 Dokumentation af kompetencer... 6 Kompetencebevis... 6 Produktionsbaseret erhvervsuddannelse (PBE)... 7 Erhvervsgrunduddannelse (egu)... 8 Fleksuddannelse Maritimt undervisningstilbud... 8 Pædagogiske grundlag/værdigrundlag... 9 Overordnet mål... 9 Kalundborgegnens Produktionsskoles mission... 9 Kalundborgegnens Produktionsskoles vision Udslusningsstrategi Målgruppen Undervisningen Værkstedsundervisningen Generelle læreropgaver på værkstederne Undervisning i almene fag Undervisning i Rum og Design Meritgivende kombinationsforløb Øvrige undervisningsaktiviteter Vejledningen Egu vejledningen Undervisningsmiljøvurdering Samarbejdspartnere Samarbejdet med erhvervsskoler Samarbejde med ungdommens uddannelsesvejledning Skolesamarbejdet i Nordvestsjælland Øvrige samarbejds- og rådgivende fora Særlige projekter/aktiviteter Futura Maritima Projekt Integration gennem udveksling Klubben for produktudvikling Organisation Bestyrelsen

3 Skolens leder Årsværk Økonomi Personalepolitik Seniorer Personaleudvikling Kompetenceudvikling Samarbejdsaftale om dialogforum Alkohol-og rusmidler Rygning IT Sygefravær Arbejdsrelateret stress

4 Indledning Kalundborgegnens Produktionsskole, som er beliggende Saltoftevænge 4, 4470 Svebølle er en selvejende institution, der er etableret i overensstemmelse med Lov om produktionsskoler og drives i overensstemmelse med lovens 1 og 2. Denne virksomhedsplan for Kalundborgegnens Produktionsskole er udarbejdet i henhold til 6, stk. 7 i Lov om produktionsskoler - lovbekendtgørelse nr. 785 af 6. juli I overensstemmelse med lovens 1 og 2 og omfatter virksomhedsplanen en beskrivelse af mål, målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden på Kalundborgegnens Produktionsskole. Undervisningstilbuddet m.v. på Kalundborgegnens Produktionsskoles tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 683 af 11. juli 2000 om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud mv. Lovændringer Med virkning fra 1. januar 2011 skal alle unge uddannelsesparathedsvurderes efter 9. eller 10. klasse, inden de kan optages på en erhvervsskole. Samtidig får de årige en pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse med uddannelsesperspektiv. Dette var initiativer i ungepakken. Da genopretningsaftalen blev indgået mellem regeringen og dansk folkeparti, fik intentionerne i ungepakkens Alle unge skal i gang en hård medfart, idet man med genopretningsaftalen forringede mulighederne og vilkårene for de unge, som er målgruppe til produktionsskoler. Folketinget vedtog den 17. december 2010 med et meget lille flertal et forslag om at ændre produktionsskoleloven, således at målgruppen til produktionsskoler blev indsnævret. Desuden blev skoleydelsen forringet for de hjemmeboende unge over 18 år. Det er beklageligt at den gruppe af unge, den såkaldte restgruppe, skal rammes af disse forringede vilkår. Effekten af lovændringerne blev på Kalundborgegnens Produktionsskole en nedgang i aktiviteten i Der er en gruppe unge, som tidligere er kommet i gang med en ungdomsuddannelse via et produktionsskoleophold, som nu desværre er udelukket fra at benytte denne vej. Medio 2011 indgik den forrige regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) samt Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne aftalen "En styrket indsats over for unge ledige". Aftalen, som er indgået blandt andet på baggrund af udviklingsarbejde i regi af produktionsskoleforeningen har til hensigt iværksætte en række initiativer der skal nedbringe ungdomsarbejdsløsheden og hjælpe unge under 30 år i uddannelse eller job. Ud over en række andre initiativer blev der afsat kr. 0,2 millioner til udviklingen af et standardiseret kompetencebevis således at de unges muligheder for, efter et produktionsskoleforløb, at få en uddannelsesaftale med en virksomhed eller opnå en realkompetencevurdering, blev styrket. Et initiativ der i sidste ende har til hensigt at forbedre de unges muligheder for at komme i egentlig beskæftigelse. En lovændring pr. 1. august 2012, gjorde det obligatorisk for produktionsskolerne at udstede kompetencebevis til deltagere som har gået på produktionsskole mere end 3 måneder. 3

5 Væsentlige opgaver Vi skal tage den udfordring op det er, at håndtere relativt store udsving i årselevtallet fra år til år, uden det går ud over kvaliteten. Kvaliteten af vores undervisningstilbud vil blandt andet afspejle sig i vores udslusningsresultater. Samtidig skal vi stå stærkt inden for feltet alternative uddannelsesveje herunder en endnu hårdere satsning på erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og Produktionsbaseret Erhvervsuddannelse (PBE). Dette skal blandt andet ske ved at komme praktikpladsproblemet til livs, især inden for egu. Hvis vi skal undgå flaskehalsproblemer (vi må formode at der skal mere end et produktionsskoleophold til at komme finanskrisen og praktikpladsproblemet til livs) så skal vi arbejde på statsfinansierede skolepraktikker/værkstedsskole, øget mulighed for virksomhedsforlagt praktik samt en opblødning af 1-års reglen, så de unge over tid bliver forberedt til at komme videre i uddannelsessystemet frem for at blive tabt på gulvet. Den nye fleksuddannelse, som er en del af regeringsgrundlaget, vil være en af de alternative uddannelsesveje, som skal løse 95 % udfordringen. Fleksuddannelsen på en produktionsskole må være praksis- og produktionsorienteret samt erhvervsrettet. Udfordringen bliver at afgrænse målgruppen til fleksuddannelse fra målgruppen til erhvervsgrunduddannelsen og målgruppen til den produktionsbaserede erhvervsuddannelse. Endeligt er det vigtigt, at målgruppen til et ordinært produktionsskoleforløb ikke tabes af syne, og at netop denne målgruppe får det uddannelsesafklarende eller parathedsgørende tilbud der kan føre til start på en ungdomsuddannelse som for eksempel fleksuddannelsen. Stabilisering af skolens undervisningstilbud Skolen er generelt optimistisk i forhold til kommende års skoledrift. Skolen skal fastholde de initiativer, der allerede i 2011 blev taget for at tilpasse sig til færre årselever og samtidig sikre kvaliteten. Vi skal fastholde, som noget værdifuldt, at Kalundborgegnens Produktionsskole skal arbejde på at udvikle et bredt og varieret værkstedstilbud og øvrige undervisningstilbud. Værkstedstilbuddet skal fortsat være skarp på kvaliteten, som især defineres af produktionsopgaver og omfanget heraf. Når vi fastholder reelt produktivt værdiskabende arbejde, som vores primære læringsgrundlag, betyder det at der er ting, der bare skal gøres - selvfølgelig i et konstruktivt samarbejde. Arbejdsfællesskabet bliver dermed altafgørende for formidling af deltagernes læreprocesser. Det er arbejdsfællesskabet par excellence, der formidler vigtige læringsmål til deltagerne om, hvordan man praktiserer et godt arbejdsfællesskab - sådan gør vi her, og kompetenceudvikler nye færdigheder. Ikke mindst når det gælder de unge, som har det største behov for at blive undervist og gjort klar til uddannelse i vores unikke læringsmiljø. Almenundervisningen i dansk, matematik og IT skal fortsat være et godt tilbud for de unge som ønsker at forbedre deres grundlæggende færdigheder, eller for unge som ønsker at tage FSA i dansk og matematik. 4

6 Samarbejdet med Kalundborg Kommune Kalundborgegens Produktionsskole har altid været anerkendt af Kalundborg Kommune, som en skole der spiller en vigtig rolle i kommunens ansvar - og arbejde for, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Kalundborg Kommune ligger desværre i BUND 19, når det drejer sig om den andel af en ungdomsårgang, der opnår en ungdomsuddannelse. I Kalundborg Kommune er traditionen for at tage en uddannelse ikke forankret nok i kommunens indbyggere. I Kommuneplanen har Kalundborg Kommune blandt andet sat som mål, at kommunen vil hæve borgernes uddannelsesniveau til mindst samme niveau som det øvrige Danmark (landsgennemsnit). Egu Erhvervsgrunduddannelsen i Kalundborg Kommune er lagt i hænderne på egu-kalundborg som udføres af Kalundborgegnes Produktionsskole med udgangspunkt i en partnerskabsaftale. Det er aftalt at have 20 EGU elever i flow. I forbindelse med finanskrisen har det vist sig vanskeligt at skaffe praktikpladser til egu-elever. For når krisen slår hårdt og virksomhederne er tvunget til at holde igen, så er det typisk dem der er nederst i uddannelseshierakiet der bliver ramt hårdest. Skolens egu-vejleder hjælper med at finde praktikpladser i private virksomheder til egueleverne. Når der ikke medfølger et løntilskud er virksomhederne mere tilbageholdende med at indgå en praktikaftale med egu-eleven. Kalundborg Kommunes undervisningsenhed finansierer efter nærmere aftale aflønning af op til 5 egu-elever i kommunal ansættelse. Udover at være egu-eleven behjælpelig med at finde praktikplads koordinerer egu-vejlederen alt vedrørende uddannelsesplan, tilsyn, opfølgning mv. Egu er en god faglig uddannelse og et godt alternativ for de unge som ikke er parate til en erhvervsuddannelse. Og det kan blive endnu bedre. Hvis vi skal nå 95 % målsætningen, så skal vi satse endnu mere på egu. Derfor vil skolen arbejde for egu uddannelsen på Kalundborgegnens Produktionsskole skal give den enkelte egu elev faglige kompetencer der kommer så tæt på grundforløbsniveau inden for EUD, som det for den enkelte egu elev er muligt. at det bliver lovgivningsmæssigt muligt at etablere statsfinansierede praktikpladser til de egu elever som ikke kan få praktikplads på ordinære vilkår at det bliver lovgivningsmæssigt muligt at etablere statsfinansierede værkstedspraktikker med skoleydelse på produktionsskoler, til egu elever som ikke kan få praktikplads på ordinære vilkår. Skolen har tilknyttet en egu-vejleder på fuld tid. Egu-vejledernes arbejdsopgaver er nærmere omtalt i denne virksomhedsplan. Samarbejde med erhvervsskolerne Produktionsskoleloven (L558) indebærer bl.a., at produktionsskolernes uddannelsestilbud skal målrettes mod kompetencegivende uddannelse herunder især erhvervsuddannelserne. Lovgivningen giver desuden mulighed for, at produktionsskoler kan gennemføre dele af erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvis det det indgår i en samarbejdsaftale. Denne mulighed er aftalt i de samarbejdsaftaler Kalundborgegnens Produktionsskole har indgået. Kalundborgegnens Produktionsskole har i forbindelse med det satspujlemiddelstøttede forsøgsprojektet produktionsbaseret lærlingeuddannelse allerede opnået erfaringer med grundforløb som forlagt undervisning fra erhversuddannelsesskolerne til produktionsskolen. Kalundborgegnens Produktionsskole indgår i fællesskab med produktionsskolerne i Region Sjælland de lovbundne skriftlige samarbejdsaftaler med de erhvervsskoler og SOSUskoler som findes i Region Sjælland. Aftalerne er tilgængelige på skolen hjemmeside. Lovens mulighed for grundforløb som forlagt undervisning fra erhvervsskole til produktionsskole er langt fra implementeret og kræver en særlig indsats fra såvel 5

7 erhvervsskolerne som produktionsskolerne, idet læringsmålende fra erhvervsuddannelserne skal omsættes til en produktionsskolepædagogik. En stor udfordring med potentiale for et endnu tættere samarbejde. En del af arbejdet vil bestå i, at tydeliggøre skolens værkstedsundervisning og dokumentation af de kompetencer der erhverves via et produktionsskoleophold. Skolens værkstedstilbud peger alle imod erhvervsskolernes og SOSU skolernes grundforløb. Renovering af skolen Skolen står foran en omfattende bygningsmæssig renoveringsopgave, hvis økonomiske omfang ved en gennemgang er vurderet til at være omkring kr. 2 mill. Det er et klart mål, at sikre en god økonomi og en faglig velkvalificeret drift og en velholdt skole. Renoveringen rummer mange spændende muligheder for praksislæring for såvel produktionsskoledeltagere som lærlinge. Der vil i de kommende 2-5 år være behov for at styrke værkstedet ejendomsservice/ træ/byg, så dette værksted kan varetage den omfattende renoveringsopgave. Dokumentation af kompetencer Som del af Velfærdsforliget er det besluttet, at landets produktionsskoler i større udstrækning end det er tilfældet i dag skal arbejde med dokumentation af indhold og effekt af den gennemførte undervisning.; herunder også en realkompetenceafklaring/-vurdering. Der er flere årsager til denne øgede satsning på dokumentation: Dels er denne dokumentation vigtig i forhold til at skabe sammenhæng med den kompetencegivende del af ungdomsuddannelserne; herunder primært erhvervsskoleområdet. Dels i forhold til som sektor i højere grad selv at kunne tilbyde kompetencegivende uddannelser (subsidiært: dele af kompetencegivende uddannelse). Dels i forhold til at sikre en løbende kvalitetsudvikling af den gennemførte undervisning. Og dels i forhold til at sikre en strategisk baseret kompetenceudvikling af skolernes lærergruppe. Denne øgede satsning på dokumentationsområdet rejser også direkte en række nye udfordringer på Kalundborgegnens Produktionsskole: For det første, at man som skole og lærergruppe er i stand til at synliggøre produktionsskolens faglige indhold og læring overfor elever, forældre, samarbejdspartnere og internt på skolen. For det andet, at man som skole og lærergruppe er i stand til at værdi- og målsætte den faglige undervisning, som foregår i de enkelte værksteder. For det tredje, at man som lærer er i stand til at reflektere over sin egen praksis og på den måde skabe synlighed også i den samlede lærergruppe omkring, hvilke læreprocesser som fungerer godt eller mindre godt. Skolens værkstedslærere skal løbende kunne beskrive deres værksteds faglige mål og faglige indhold. Kompetencebevis Som noget helt centralt skal skolens medarbejdere kunne udstede kvalificerede kompetencebeviser. Beviser der opsummerer elevernes nuværende kompetenceniveau på udvalgte områder, samt peger på de mere kontekstafhængige erhvervede kompetencer som evner til samarbejde og kommunikation. I 2010 har Kalundborgegnens Produktionsskole anvendt produktionsskolebeviset som en gyldig og ensartet dokumentation for produktionsskoleelevens erhvervede kompetencer. 6

8 Skolen anser produktionsskolebeviset for at hænge uløseligt sammen med dokumentation af kompetencer. I 2011 skulle anvendelsen af produktionsskolebeviset fortsat bane vejen for en udvidet forståelse af kompetencebegrebet, forstået således at opfattelsen af, hvor og hvordan man kan erhverve sig formelt anerkendte kompetencer har vide horisonter. I den forbindelse har Kalundborgegnens Produktionsskole bakket op om den overordnende strategi om, at det bliver obligatorisk for alle produktionsskoler at udstede kompetencebevis. I 2012 har regeringen stillet forslag om, at deltagerne ved afslutning af et produktionsskoleforløb har krav på at modtage et kompetencebevis. En deltager kan afstå fra at modtage et kompetencebevis. Kompetencebeviset skal dokumentere varighed og indhold af det konkrete forløb og dokumentere de faglige kompetencer, som deltageren har opnået under produktionsskoleforløbet. Det forventes, at kompetencebeviset vil kunne forbedre de unges chancer for efterfølgende at opnå merit i forbindelse med påbegyndelse af en erhvervsuddannelse eller for eventuelt at indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed, fordi beviset dokumenterer, hvad eleven har lært på produktionsskolen. Kalundborgegnens Produktionsskole er i Region Sjælland den ene af to såkaldte kerneskoler som blandt regionens 10 produktionsskoler, af produktionsskoleforeningen, er blevet udpeget til at deltage i et projekt, som skal arbejde med implementering af kompetencebeviset. Baggrunden herfor er, at Kalundborgegnens Produktionsskole i forvejen har arbejdet målrettet med udstedelse af produktionsskolebeviser, dokumentation af læring samt har en god praksis omkring forløbsplaner. Kalundborgegnens Produktionsskole engagement i dette projekt udspringer af et ønske om, at dele erfaringer og samtidig sikre en fælles forståelsesramme af baggrunden for kompetencebeviset og dets indhold. Produktionsbaseret erhvervsuddannelse (PBE) Produktionsbaseret lærlingeuddannelse vedrører gennemførelse af erhvervsuddannelser med fleksibel varighed, hvor grundforløb og praktik i videst mulig omfang er forlagt til en Produktionsskole. Uddannelserne tilbydes unge, som efter en konkret vurdering ikke forventes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse i det ordinære uddannelsessystem. På Kalundborgegnens Produktionsskole er det et ønske at have 2-4 PBE elever på hvert værksted. Dette forudsætter at alle værksteder er godkendt af de faglige udvalg til at have lærlinge indenfor det pågældende fag. Aktuelt er Kalundborgegnens Produktionsskole godkendt til vat uddanne Kontorassistenter Ernæringsassistenter Catere Ejendomsserviceteknikere Serviceassistenter Skilteteknikere Kleinsmede Automekanikere Skolen arbejde på at blive godkendt til at uddanne lærlinge indenfor: Bygningsmaler og tømrer med henblik på at igangsætte lærlingeforløb indenfor disse erhverv. Når skolen ser det som noget værdifuldt at have lærlinge på værkstederne, så skyldes det at erfaringerne fra lærlingeprojektet har vist, at lærlinge kan være gode ambassadører for den værkstedskultur der er nødvendig i et produktionsværksted. Da PBE lærlinge er på værkstederne i flere år, foregår der en formel og uformel overlevering af værkstedspraksis og 7

9 værkstedsadfærd fra de gamle til de nye. PBE lærlinge bidrager dermed til over tid at skabe gode praksisfællesskaber. Erhvervsgrunduddannelse (egu) Tilgangen af egu elever på landsplan er stigende. I 2009 steg antallet med over 30 %. En stor andel af disse eguelever kommer fra et forudgående produktionsskoleophold. Det er derfor naturligt og hensigtsmæssigt, at egu-kalundborg har base på Kalundborgegnens Produktionsskole. Egu.kalundborg indgår på landsplan i en fintmasket netværk sammen med andre der udbyder egu-uddannelsen. Egu uddannelsen kan være noget af en jungle og det er derfor nødvendigt at have et tæt netværk at trække på. Egu-Kalundborg indgår ligeledes i det af produktionsskoleforeningen nedsatte såkaldte egu-udvalg der består af tre egu-kyndige, som skal rådgive produktionsskoleforeningens bestyrelse i spørgsmål vedrørende egu. Kalundborgegnens Produktionsskole har en aftale med Kalundborg Kommune om at varetage egu-uddannelsen for op til 20 egu elever. Samtidig er egu-kalundborg med i det landsdækkende projekt sæt skub i egu 2.0, hvis formål er, at øge andelen af unge der gennemfører en egu uddannelse eller anden ungdomsuddannelse, hvor egu fungerer som springbræt. Balancegangen bliver for Kalundborgegnens Produktionsskole at have et godt flow af egu elever og et godt sammenhold i gruppen og samtidig aldrig have så mange, at den individuelt tilrettelagte håndholdte indsats forsvinder. Det er den kvalitet vi vil kendes på og som vi kan stå inde for. Fleksuddannelse. I regeringsgrundlaget Et Danmark der står sammen er det besluttet at: til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal der indføres en fleksuddannelse med skræddersyede uddannelsesforløb, hvor den unge kan gennemføre moduler indenfor ungdomsuddannelser, produktionsskoler og højskoler m.v. Til sammen skal dette udgøre en fuld ungdomsuddannelse. Den planlagte fleksuddannelse, som befinder sig på tegnebrættet i undervisningsministeriet, ønsker Kalundborgegnens Produktionsskole at være en betydningsfuld del af. For de unge, der har brug for en praksisnær fleksuddannelse ønsker Kalundborgegnens Produktionsskole at blive en af de uddannelsessteder, der kan være uddannelsesansvarlige for en elevs gennemførelse af fleksuddannelsen. Ligesom vi er med hensyn til egu-kalundborg. Vi har gode erfaringer med individuelt tilrettelagte forløb og løbende ind- og udslusning. Maritimt undervisningstilbud I regi af ProNet projektsamarbejdet har Kalundborgegnens Produktionsskole udviklet en maritim profil. Udviklingspotentialet er stort, og vil under de rette betingelser kunne styrke og opbygge de muligheder for vandturisme og lokalt maritimt miljø, der opstår som følge af projektaktiviteterne i projektparternes lokalområde fra søbredden til havnekajen. I 2009 doneredes en sejlbåd, som var startskuddet til Kalundborgegnens Produktionsskoles maritime profil og i 2011 modtog Kalundborgegnens Produktionsskole en ny donation. Personkredsen bag vikingeskibet Røskva har gennem længere tid ønsket at donere skibet. Region Sjælland rummer vikingernes sjæl og en kulturarv så rig, at Regionen har potentiale til at blive det førende danske turistmål, når det gælder formidling af vikingetiden til turister. Intet andet sted i Danmark kan vikingernes liv og historie fortælles så levende og opleves så mangfoldigt som i Region Sjællands vikingeattraktioner. Ved Tissø i Vestsjælland har arkæologer udgravet stormandsgårde og gjort rige fund. Formidlingscenteret Fugledegård ligger ved Tissø ikke langt fra Kalundborgegnens Produktionsskole. Via vores martime undervisningstilbud på Kalundborgegnens Produktionsskole ser vi en mulighed for at 8

10 kombinere den praktiske læring på produktionsskolen, med læring og udvikling af maritime erhvervs, kultur, turisme i lokalområdet og i samarbejde med lokale aktører. Pædagogiske grundlag/værdigrundlag Med udgangspunkt i Minimumsprogrammet, Produktionsskolernes fælles idé- og værdigrundlag, er Kalundborgegnens Produktionsskoles pædagogiske grundlag/værdigrundlag beskrevet åledes: På alle skolens værksteder tilbyder Kalundborgegnens Produktionsskole læringsmuligheder, som er baseret på at deltagerne udfører reelle arbejdsopgaver i et arbejdsfællesskab på værkstederne. Arbejdsopgaverne bliver udført i gængs virksomhedskvalitet og deltagerne lærer samtidig at samarbejde med andre, forestå sidemandsoplæring og finde frem til egne styrkesider og personlige interesser. På den baggrund er det Kalundborgegnens Produktionsskole opfattelse, at vi alle er gode til noget og at vi på denne måde kan hjælpe den enkelte unge til at finde ud af, hvad det så især er og hvordan det kan forbindes med fremtidsplaner for videre uddannelse og arbejde. Målet er, at hver enkelt deltager igennem sit engagement og omhu med arbejdet på skolens værkstedslinjer skal kunne opleve en konkret dygtiggørelse, så han eller hun med fortrøstning kan tage sine egne evner i brug og komme videre herfra med at skabe sig et godt og produktivt liv. Kalundborgegnens Produktionsskoles 5 værdier er arbejdsglæde arbejdsmoral konsekvens respekt samarbejde Overordnet mål Kalundborgegnens Produktionsskole tilbyder individuelle undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Med individuelle undervisningsforløb forstås, at optagelse og udskrivning af deltagerne finder sted løbende, og at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger og behov. Undervisningen skal bidrage til udvikling af deltagernes faglige, sociale og personlige kompetencer med henblik på at styrke mulighederne for fortsat uddannelse eller overgang til varig beskæftigelse. Undervisningen skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund samt fremme international forståelse. Derudover skal undervisningen bidrage til deltagernes forståelse af et godt arbejdsmiljø og udvikle deres miljøbevidsthed. Undervisningen tilrettelægges med særligt henblik på, at deltagerne opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Kalundborgegnens Produktionsskoles mission Kalundborgegnens Produktionsskole Saltoftevænge driver en velfungerende produktionsskole i Kalundborg Kommune, som gennem produktion, praktisk arbejde og i tilknytning hertil teoretisk undervisning forbereder og motiverer ikke-boglige deltagere til det ordinære uddannelsessystem eller alternativt det ordinære arbejdsmarked. At produktionsskolen er velfungerende vil vise sig gennem skolens udslusningsresultater. 9

11 Kalundborgegnens Produktionsskoles vision Det er produktionsskolens vision, at rekruttere så mange målgruppevurderede unge fra området som muligt dels ved et bredt, varieret og erhvervsrettet værkstedstilbud, hvor der foregår rigtig produktion, og dels ved et kvalificeret undervisnings- og vejledningstilbud. Sammen med passende fysiske rammer skal dette udgøre et dynamisk, differentieret og individuelt tilrettelagt læringsmiljø, der skaber ny motivation for uddannelse, læring samt faglig, social og personlig kompetenceudvikling. I et tæt samspil med eksterne samarbejdspartnere stræber vi efter at synliggøre skolens særlige innovative profil og skabe gode resultater for vores målgruppe. Udslusningsstrategi Kalundborgegnens Produktionsskoles værkstedstilbud, disses arbejdsopgaver og skolens øvrige aktiviteter er sammensat med henblik på: at få alle vore deltagere inddraget i arbejdsfællesskaberne på skolens værksteder og herigennem få alle sikret dygtiggørelse gennem de arbejdsopgaver, de lærer at udføre. at læring i den sociale praksis, der præger dagligdagen på vore værksteder, skal give vore deltagere særlige muligheder for at udvikle sig personligt og sammen med den praktiske dygtiggørelse og den vejledning, der løbende finder sted, danner dette en god baggrund for at den enkelte kan få afklaret evner, muligheder og ønsker i forhold til fremtidigt erhvervs- og uddannelsesvalg. at værkstedernes tilbud og dermed de erfaringer, som deltagerne kan opnå hos os, skal pege frem mod realistiske erhvervskompetencegivende uddannelser, eller jobmuligheder for vore deltagere. For at opnå bedst mulig udslusning for deltageren, afdækkes gennem vejledningssamtaler, den unges kompetencer, såvel fagligt som socialt og personligt. Med udgangspunkt i denne afdækning vil værkstedsleder og vejleder arbejde for at støtte op om (realistiske) udslusningsmål, der tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker, mål og forudsætninger. Kalundborgegnens Produktionsskole tilbyder løbende undervisning i dansk/læsetræning og regning/matematik/geometri, engelsk, samfundsfag, IT samt æstetik (billedkunst, design og produktudvikling) for de unge, der har brug for det og som er indstillet på at få forbedret deres grundlæggende skolekundskaber eller æstetiske læreprocesser. Som arbejdsredskaber anvendes Dokumentationstavler, forløbsplaner og logbøger. Som støtte for udslusningsstrategien indgår endvidere praktikforløb, meritgivende kombinationsforløb og eventuelt ekstern undervisning/kurser m.v. Eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med udslusning er: UU Nordvestsjælland Andre ungdomsuddannelser, specielt erhvervsuddannelserne Erhvervslivet på egnen herunder Kalundborgegnens Erhvervsråd og Klubben for Produktudvikling Fagforvaltninger i relevant kommune Målgruppen Kalundborgegnens Produktionsskoles målgruppe er unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Målgruppen er også unge under 25 år, som har afbrudt en ungdomsuddannelse, og hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at særlige forhold taler for at påbegynde et produktionsskoleophold. 10

12 Konkret er der tale om unge, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse, men som af forskellige årsager (faglige, sociale og/eller personlige) ikke er i stand til at gennemføre uddannelsen. Unge, der efter afslutningen af grundskolen ikke er klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Unge, der ikke har haft en normal skolegang i grundskolen, og af den grund ikke kan profitere af de ordinære uddannelsessystemer. Unge, der har brug for et andet praksisbaseret læringsmiljø, som er individuelt tilrettelagt og som samtidig er kompetenceafklarende elle -givende. Produktionsskolens generelle målgruppe er således den andel af en ungdomsårgang (p.t. godt 20 %), der ikke får en ungdomsuddannelse, enten fordi de ikke påbegynder en sådan uddannelse, eller fordi de ikke gennemfører den. Skolen kan desuden optage unge som led i en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller produktionsbaseret erhvervsuddannelse (PBE), eller som en del af et aktiveringstilbud, eller et tilbud efter folkeskolelovens 9 stk. 4. og 33 stk. 4. Disse tilbud er ikke omfattet af statstilskud og gives bortset fra PBE, som har en særlig status, som en del af skolens indtægtsdækkede virksomhed, hvor typisk kommunerne og erhvervsskolerne betaler for opholdet. Der er ingen nedre aldersgrænse for produktionsskoleelever, men de skal som hovedregel have afsluttet undervisningspligten. Derudover kan produktionsskolen optage deltagere i særlige projekter under indtægtsdækket virksomhed. Alle unge fra målgruppen kan optages på produktionsskolen. Hvad enten der er tale om unge uden særlige problemer eller om unge med særlige indlæringsmæssige, sociale eller adfærdsmæssige problemer, gælder det, at de optages på lige fod ud fra princippet om, at alle har ret til en ny chance. Undervisningen Undervisningen på Kalundborgegnens Produktionsskole er beslægtet med og inspireret af håndværkenes læringskultur, idet lære- og udviklingsprocesserne i videst muligt omfang foregår, mens man løser de praktiske opgaver på værkstederne, og er integreret i det sociale og arbejdsmæssige fællesskab sammen med andre og som oftest mere erfarne deltagere. Værkstedslæreren som hyppigt går under betegnelsen Mester er den naturlige autoritet for deltagernes tilegnelse af fagområdets viden og værdier. Læringen sker således i sammenhænge, hvor deltagerne har mulighed for at handle, gøre erfaringer, bygge videre på dem og gradvis udbygge deres aktionsradius, både menneskeligt og fagligt Det bærende element i undervisningen er, at deltagerne lærer ved at arbejde, dvs. ved at handle selv. Baggrunden herfor er, at der faktisk er en betydelig befolkningsgruppe, som bedst kan lære ved at udføre opgaver i praksis eller ved at se, hvordan man gør det i praksis. Produktionsskolens undervisning omfatter grundlæggende almene, faglige og kulturbærende kundskaber. Skolens virksomhed er som hovedregel ikke eksamensrettet, og da skolen arbejder med løbende optagelse og udskrivning, kommer de unge til at indgå i individuelle forløb, hvilket indebærer, at fordelingen mellem det erhvervsrettede og det personligt udviklende vil være forskellig fra deltager til deltager, afhængig af de forudsætninger og ressourcer, den enkelte unge er i besiddelse af. Undervisningen på Kalundborgegnens Produktionsskole omfatter værkstedsundervisning, undervisning i almene fag, kombinationsforløb med erhvervsskolerne, grundforløb som forlagt 11

13 undervisning fra erhvervsskolen til produktionsskolen og øvrige undervisningsaktiviteter for eksempel kurser m.v. Værkstedsundervisningen Den grundlæggende undervisning foregår på skolens værksteder. Værkstedsundervisningen tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning med henblik på reel produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser. Den teoretiske undervisning bliver i størst muligt omfang integreret med det praktiske arbejde. Det grundlæggende i produktionsskolernes dagligdag er derfor værksteds-undervisningen, hvor deltagerne medvirker i et socialt fællesskab omkring udførelsen af en bred vifte af reelle produktioner, som skal have et professionelt tilsnit, og som enten afsættes eller bruges af skolen selv. Det er det sociale fællesskab omkring produktionen på værkstederne som bringer læringen med sig. Med andre ord: Når først deltagerne oplever fællesskaberne på værkstederne som attraktive, så medfører det, at der er nogen ting man skal kunne, for at være med i det fællesskab. For de fleste af vores deltagere er læringen ikke et mål i sig selv, men en sidegevinst. Det der egentlig driver dem er ønsket om at komme ind og blive anerkendt i arbejdsfællesskabet. De produktioner, der udføres på Kalundborgegnens Produktionsskole, spænder vidt. Igennem produktionsskoleopholdet skal deltageren så at sige opdage og gøre erfaring med at deltage i alle de processer der overordnet kan tilskrives arbejde som begreb. Arbejde som et hele kan nemlig inddeles i fire arbejdsprocesser: 1. beslutning 2. planlægning 3. udførelse 4. Værdsættelse Alle fire faser er vigtige dele der tilsammen udgør en hel arbejdsproces som det skal tilstræbes at alle deltagere gør erfaringer med. Arbejdet skal organiseres således at det inddrager deltageren i et arbejdsfællesskab der bygger på reelt samarbejde og medansvar og giver mening. I skolens opfattelse af arbejdet på værkstederne kan man sige at der gemmer sig en forståelse af at det praktiske arbejde: giver fælles oplevelser og anerkendelse binder personer til fælles mål definerer personlig status og identitet kræver at man bidrager aktivt giver den enkelte en tidsstruktur Kalundborgegnens Produktionsskole har følgende værkstedstilbud: Ejendomsservice træ og byg Kontor/edb Køkken/kantine Metal Mekaniker Friluft/sport og branding SOSU/service og pædagogik Normeringen er årselever i gennemsnit pr. lærer. Nogen perioder er der flere end 10 deltagere andre perioder færre end 8 deltagere. Kalundborgegnens Produktionsskole tilbyder undervisning i 47 uger om året. Undtaget er sønog helligdage, medmindre der er særlige arrangementer. 12

14 Generelle læreropgaver på værkstederne Det er værkstedslærerens didaktiske opgave ud fra faglig og pædagogisk indsigt at anvende de muligheder der ligger i opgaven på en sådan måde at de tilgodeser den enkelte deltagers faglige, sociale og personlige udvikling. Af dette udspringer en række opgaver/funktioner: Planlægning, forberedelse, gennemførelse af praktisk arbejde i form af reelle arbejdsopgaver med henblik på afsætning af varer og tjenesteydelser. Deltagerne skal i den forbindelse have dokumenterbar såvel praktisk som teoretisk undervisning i tilknytning hertil, samt faglig instruktion i brug af eventuelle maskiner og værkstøj m.v., undervisning i fagteori, arbejdspladskultur, sikkerhedsregler og integreret undervisning samt etablering af praktikaftaler. Undervisningen skal fremme den faglige læring og den personlige sociale udvikling. Undervisningen skal sikre, at den enkelte deltager får en løbende og sammenhængende læringsproces, der tager udgangspunkt i et forpligtigende arbejdsmæssigt fællesskab. Deltagerne skal have daglig vejledning og rådgivning i form af samtaler, der foregår integreret i de sociale og arbejdsmæssige processer. Administration i tilknytning til undervisningen: Deltagerregistrering Budgetansvar for værkstedet Ansvarlig for salg og køb af varer til værkstedet jfr. skolens retningslinjer på områderne, herunder at udvise sparsommelighed, produktivitet og effektivitet Holde orden på værkstedet Ansvarlig for skolens inventar og maskiner og foretage løbende registrering heraf Planlægning/afvikling af ferie, særlige feriedage, afspadsering m.m. i overensstemmelse med skolens aktivitetsplan, samt regler på området. Deltage i intern og ekstern møde- og kursusvirksomhed m.m. f.eks. ugentlige linjeledermøder efteruddannelse af pædagogisk og faglig art produktudviklingsklubmøder internationalt samarbejde Tilrettelægge og gennemføre ekskursioner samt in- og eksternater. Arbejdsleder over for personer ansat i ordinært ansættelsesforhold, fleksjob, jobtræning, aktivering og arbejdsprøvning. Pædagogisk ansvarlig for alle deltagerne på værkstedet. Undervisning i almene fag En del af deltagerne på Kalundborgegnens Produktionsskole har haft store problemer i folkeskolen for eksempel i forholdet til lærerne eller i form af mobning. Mange har forladt grundskolen uden en afgangseksamen. Produktionsskolens grundlæggende undervisning tager udgangspunkt i det praktiske arbejde på værkstederne, men i en række tilfælde er der behov for supplerende undervisning i f.eks. dansk, matematik, IT, engelsk, samfundsfag, og idræt. Derudover har skolen valgt at tilbyde eksamensforberedende undervisning i dansk og matematik på 9. klasseniveau. Eleverne kan føres til eksamen i samarbejde med den lokale folkeskole. 13

15 Undervisning i Rum og Design Udgangspunktet for undervisningen vil i første omgang være skolens æstetiske udtryk, og arbejdet med at styrke dette: Indretning af skolen, forholde sig til skolens forskellige rum og funktioner; nytænkning af farver og inventar. Udstilling, opsætning af udstillinger af udefrakommende kunstneres billeder Billedfremstilling, herunder grafik, collage, tegning og maleri Design og produktudvikling, afprøvning nye ideer; modeller og prototyper og undersøger om det er realistisk at producere. På længere sigt vil undervisningen bevæge sig fra det meget konkrete/praktiske til det mere abstrakte plan, og det er tanken at skolens deltagere får erfaring med de opgaver der er forbundet med det at være iværksætter. Meritgivende kombinationsforløb Med virkning fra 1. august 2007 skal produktionsskoleforløb på mere end tre måneder indeholde meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse medmindre særlige forhold taler herimod. Kombinationsforløb er korte undervisningsforløb af 2 5 ugers varighed, der indeholder elementer fra undervisningen på produktionsskolen og på en kompetencegivende ungdomsuddannelse, herunder især erhvervsuddannelserne. Kombinationsforløbene skal bygge bro mellem skoleformerne og skabe en glidende og individuelt tilrettelagt overgang til bl.a. erhvervsuddannelsessystemet. Et sådant forløb tilsigter, at deltagerne får erfaringer med en anden type uddannelsesinstitution og med krav og indhold i en kompetencegivende ungdomsuddannelse samtidig med, at tilknytningen til produktionsskolens værkstedstilbud med dets tætte lærerkontakt og den tilknyttede individuelle vejledning bevares. Ideen med kombinationsforløb er, at de unge, der har brug for det, bliver afklaret, udvikler deres personlige, sociale og faglige kompetencer inden uddannelsen påbegyndes og ikke dropper ud efter nogen måneder, for derefter at skulle starte forfra. Hvis særlige forhold taler imod, at der indgår meritgivende kombinationsforløb i en deltagers produktionsskoleophold, kan det undlades. For eksempel kan en deltager efter et produktionsskoleforløb på tre måneder være så afklaret, at der via den individuelle forløbsplan planlægges en udslusning til en uddannelse, hvortil der ikke kan etableres et meningsfyldt kombinationsforløb inden deltagerens udslusning. Eller der kan være tale om en deltager, for hvem udslusningsperspektivet er fleksjob eller lignende, hvortil der ikke umiddelbart kan tilknyttes et meritgivende kombinationsforløb. I samarbejde med områdets erhvervsskoler og en række andre produktionsskoler tilbyder Kalundborgegnens Produktionsskole meritgivende kombinationsforløb til erhvervsskolernes grundforløb. Deltagelse i meritgivende kombinationsforløb indarbejdes i en enkelte deltagers forløbsplan. Øvrige undervisningsaktiviteter Sideløbende med den undervisning, der foregår på værkstederne, de ovennævnte tilbud om almen undervisning og kombinationsforløb med erhvervsskolerne, tilbyder produktionsskolen en række øvrige undervisningsaktiviteter: Demokrati og medindflydelse. Deltagerne inddrages mest muligt i planlægnings- og beslutningsprocesser, der vedrører skolens dagligdag og drift. Deltagerråd spiller i denne sammenhæng en vigtig rolle. Ekskursioner. Skolen arrangerer ekskursioner med særlige undervisningsaktiviteter. 14

16 Praktik af kortere varighed. I produktionsskolens tilbud kan indgå praktik af kortere varighed i offentlig eller privat virksomhed. Temaundervisning Skolen tilbyder temaundervisning i løbet af året. Alle deltagere får tilbud om at være med. Det kan være 1.hjælpskursus, pc. kørekort, 10-fingersystem, stilladskursus, hygiejekursus, svejsebevis mv. Øvrige undervisningsaktiviteter. Her kan være tale om f.eks. særlige temadage eller -uger, sportsaktiviteter, musik eller sociale arrangementer som foredrag, film, åbent hus og fester. Vejledningen Med bekendtgørelsen om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. er det slået fast, at vejledningen på produktionsskolen er en omfattende og vigtig funktion, der som skolens øvrige tilbud sigter mod udvikling af deltagernes generelle kundskaber. Skolen har oprettet en egentlig vejledningsfunktion på fuld tid. Vejlederen har ansvar for: - Ved optagelsen på skolen udarbejdes en plan for den enkelte deltagers forløb. - Daglig individuel vejledning og rådgivning i form af samtaler, der foregår integreret i de sociale og arbejdsmæssige processer. - Forløbsplanen følges op minimum hver 3. måned med formelle vejledningssamtaler om undervisningsforløbet med henblik på at sikre, at der løbende sker en evaluering af den enkeltes personlige og faglige udviklingsproces. - Uddannelses- og erhvervsvejledning efter behov, herunder vejledning om social- og arbejdsmarkedslovgivning m.v. - Etablering af kombinationsforløb herunder at de er indarbejdet i forløbsplanen. Forløbsplanen og den uformelle og personlige vejledning varetages som udgangspunkt af den eller de lærere, der har ansvaret for deltagerens værkstedsundervisning. Den formelle uddannelses- og erhvervsvejledning varetages som udgangspunkt af skolens vejleder i samarbejde med værkstedslæreren og deltageren. Derudover skal skolens vejledere samarbejde med andre aktører omkring deltageren f.eks. kontaktpersoner, tilsynsførende, psykologisk rådgivning og ikke mindst med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Egu vejledningen Kalundborgegnens Produktionsskole er ansvarlig for egu i Kalundborg Kommune. Egu-vejlederen er ansvarlig for sammen med den egu-visiterede elev at udarbejde en uddannelsesplan der dels udgør en helhed jf. egu-loven 2 stk.1 og dels forløber over de tilladte 2-3 år og består af maksimalt ugers skoleundervisning og virksomhedspraktik Skoleundervisningen skal foregå på godkendte skoler, og bidrage til udvikling af elevens personlige, sociale og faglige kvalifikationer. Virksomhedspraktikken skal godkendes af relevant erhvervsskole, og bidrage til at eleven får færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner samt kendskab til arbejdspladskulturer og -samarbejde. Egu-vejlederen udarbejder praktikaftale med eleven og virksomheden i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse mv. Egu-vejlederen koordinerer dokumentationen for elevens hel- eller delvise gennemførelse af egu-uddannelsen. Egu-vejlederen varetager egu-funktioner, som blandt andet indebærer: Udarbejde uddannelsesplan. 15

17 tæt opfølgning på uddannelsesplan netværksopbygning omkring den unge kontinuerlig kontakt til virksomhederne personlig rådgivning og vejledning udbetaling af skoleydelse administration. Undervisningsmiljøvurdering En undervisningsmiljøvurdering er en vurdering af skolen, hvor man inddrager deltagernes opfattelse af undervisningsmiljøet. Undervisningsmiljøvurderingen kan være med til at sikre et godt undervisningsmiljø, der er sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På Kalundborgegnens Produktionsskole ønsker vi et miljø der optimerer trivsel og læring. Vi vil med undervisningsmiljøvurderingen afdække kvaliteten af det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på vores skole. Vi ønsker at have er godt indblik i, hvordan deltagerne trives, om de oplever gode relationer, hvorvidt de er motiverede for at deltage i undervisningen, om de fysiske og æstetiske rammer er gode og overholder sikkerhedskrav mv. på Kalundborgegnens Produktionsskole anskuer vi undervisningsmiljøvurderingen som et godt evalueringsredskab og et handlingsgrundlag for, hvilke indsatser og initiativer, der er nødvendige for at forbedre og sikre et godt undervisningsmiljø med bedst mulig trivsel og læring for deltagerne. Undervisningsmiljøvurderingen på Kalundborgegnens Produktionsskole har tre faser: 1. Kortlægning af deltagernes undervisningsmiljø ved hjælp af simpel spørgeguide 2. Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen - positivt og negativt 3. En handlingsplan til forbedring af undervisningsmiljøet Deltagerne tager aktivt del i arbejdet med undervisningsmiljøvurderingen. Det er vejleder og forstander, som er ansvarlig for at tilvejebringe grundlaget for at foretage en undervisningsmiljøvurdering. Produktionsskoler skal ifølge lovgivningen udarbejde en undervisningsmiljøvurdering hvert 3. år. Kalundborgegnens Produktionsskole har gennemført undervisningsmiljøvurdering i 2010 og agter at gennemføre undervisningsmiljøvurdering igen i Samarbejdspartnere Samarbejdet med erhvervsskoler Den nye lovændring om produktionsskoler (L558), det trådte i kraft den 1. august 2007, sikrer mulighederne for et tættere samarbejde mellem erhvervsskolerne og produktionsskolerne. Loven indebærer bl.a., at produktionsskolernes uddannelsestilbud skal målrettes mod kompetencegivende uddannelse. Ifølge loven skal produktionsskolerne samarbejde med institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Samarbejdet skal bygge på en skriftlig aftale mellem produktionsskolen og den institution, som produktionsskolen udsluser eller forventer at udsluse flest elever til. En produktionsskole kan indgå aftaler med flere institutioner. Desuden kan produktionsskoler med lovændringen gennemføre dele af erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvis det indgår i en samarbejdsaftale. 16

18 Kalundborgegnens Produktionsskole udsluser primært elever til uddannelse på erhvervsskolerne beliggende i Roskilde, Holbæk, Kalundborg og Slagelse kommune. Skolen har derfor i samarbejde med andre produktionsskoler i Region Sjælland valgt at indgå fælles samarbejdsaftaler med erhvervsskolerne og SOSU skolerne i Region Sjælland. Kalundborgegnens Produktionsskole samarbejder der ud over med Høng Landbrugsskole vedrørende konkrete forløb for Egu-elever. Formålet med samarbejdet er at sikre at den enkelte elev fastholdes i uddannelse, og sikre at alle unge herunder også unge med behov for en ekstra indsats får mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende erhvervsuddannelse. Målet er, at samarbejdet mellem erhvervsuddannelserne og produktionsskolen bliver kvalificeret, systematisk og opdateret. Med den unge i centrum og ud fra et helheds- og udviklingssyn, at skabe de bedst mulige forudsætninger for den unges kompetenceudvikling og uddannelse. Samarbejdet skal også ses i sammenhæng med Velfærdsaftalen, hvor det fremgår, at et af regeringens mål er, at alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Helt konkret er målet, at mindst 95 % af alle unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. En væsentlig del af samarbejdet er udvikling af meritgivende kombinationsforløb til erhvervsskolernes grundforløb samt grundforløbsundervisning på produktionsskolen. Samarbejde med ungdommens uddannelsesvejledning Godt 95 pct. af en ungdomsårgang i Nordvestsjælland tilmelder sig en uddannelse, der giver adgang til videreuddannelse eller til arbejdsmarkedet. En alt for stor del af disse unge afbryder deres uddannelsesforløb en eller flere gange. Derfor er en af de væsentlige opgaver at Kalundborgegnens Produktionsskole samarbejder med ungdommens uddannelsesvejledning (UU). Dette samarbejde er formaliseret i en samarbejdsaftale mellem UU og produktionsskolerne samt en lang række uddannelsesinstitutioner Produktionsskolerne har forpligtet sig til at underrette UU om optag afbrud risiko for afbrud Dette sker gennem protalen. Produktionsskolerne er i tæt dialog med UU s vejledere. Oplever produktionsskolerne elever der vurderes at have svært ved at kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse skal UU s vejledere i god tid forinden forløbet på produktionsskolen slutter, inviteres til samarbejde omkring eleven og dennes videre forløb. Uddannelsesinstitutionerne i denne samarbejdsaftale og UU afholder årligt arrangementer, hvor forældre og elever fra klasse inviteres til at orientere sig om ungdomsuddannelserne, egu og produktionsskoleophold i Nordvestsjælland. Arrangementerne planlægges og gennemføres af UU-vejledere i de enkelte lokalområder. Til disse møder bliver vejlederne fra ungdomsuddannelserne og produktionsskolerne inviteret til at holde oplæg om de specifikke uddannelser. Derudover afholder UU i samarbejde med UU Region Sjælland en messe for unge med særlige behov, hvor Kalundborgegnens produktionsskole hidtil har deltaget med en stand. Skolesamarbejdet i Nordvestsjælland Kalundborgegnens Produktionsskole indgår i et netværk/forum for samarbejde og videndeling mellem alle ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Nordvestsjælland - det såkaldte skolesamarbejde. Skolesamarbejdet sikrer, i et tæt samarbejde og gennem struktureret erfarings- og videnudveksling, fortsat udvikling af institutionernes uddannelsestilbud. 17

19 Målet for skolesamarbejdet er: at styrke skolerne samarbejde for herigennem at igangsætte og udvikle en debat omkring uddannelse, efteruddannelse og udvikling at styrke skolernes position i forhold til eksterne interessenter at sikre en koordinering, igangsættelse og udvikling af både interne og eksterne relationer, det kan styrke uddannelsesmiljøet på den enkelte skole at arbejde for at kompetenceniveauet i Nordvestsjælland bliver højnet at arbejde for at målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, realiseres bedst muligt. Skolesamarbejdets aktører er enige om at føre en bred, åben og ærlig dialog, hvor det er accepteret, at der både skal bidrages og kan modtages. Øvrige samarbejds- og rådgivende fora Lokalråd i Kalundborg Kommune (Kriminalpræventivt forum) Uddannelsesrådet i Kalundborg Kommune LAG ( Lokal Aktions Gruppe) Udvikling Nordvestsjælland Klubben for produktudvikling Produktionsskoleforeningen Konsortiet af danske Produktionsskoler Kalundborg museum og Fugledegård i forbindelse med skolens vikingeskib. INTERREG-kontoret i forbindelse med EU-projekt. Særlige projekter/aktiviteter Kalundborgegnens Produktionsskole har gennem årene deltaget i forskellige projekter, som bidrager til at skaffe skolen midler via indtægtsdækket virksomhed samt til udvikling af skolens pædagogik og undervisningstilbud. Futura Maritima Futura Maritima er et samarbejdsprojekt mellem 2 tyske og 2 danske institutioner, hvoraf Kalundborgegnens Produktionsskole udgør den ene af 2 danske produktionsskoler. Det er projektets formål at at udvikle konkrete målgruppetilpassede kvalificeringstilbud, som kan rykke gruppen af udsatte unge, der står uden uddannelse og uden for arbejdsmarkedet. Projektet består af 4 læringsplatforme og en 5. projektformidlingsdel 1. skibsfart og navigation i Fehmern Bælt 2. bådebygning i et Fehmern Bælt perspektiv 3. vikinger og traditionelle håndværk 4. vikinger og formidling 5. Offentlighedsarbejde Kalundborgegnens Produktionsskole er projektleder på læringsplatformen vikinger og traditionelle håndværk. Der arbejdes med et bådebyggerprojekt i form af et vikingeskibsbyggeri. Vikingeskibet vil være afsæt for et udvidet samarbejde med aktører der arbejder med vikingetiden og tidlig middelalder. 18

20 Projekt Integration gennem udveksling Kalundborgegnens Produktionsskole har indgået aftale med en tysk samarbejdspartner om udveksling af elever/deltagere. De unge tyske elever skal bo og arbejde på skolen og indgå i værkstedernes produktion. Klubben for produktudvikling På KPS har vi mange års erfaring for, at hvor der handles og det lykkes, skabes der altid nye sammenhænge og muligheder også på en produktionsskole. I 1990 blev Klubben for Produktudvikling stiftet, med en snes medlemmer og med Kalundborgegnens Produktionsskole som hjemsted. Når vi har kaldt den en klub, afspejler det dens uformelle karakter: Alle, der interesserer sig for produktudvikling og opfindelse, kan være med. Der er kun to betingelser: 1) De skal underskrive en hemmeligholdelseserklæring. 2) De skal udfylde et skema over deres viden, interesser og praktiske udviklingserfaringer, der skal indgå i klubbens ressourcebank (en netværksfortegnelse, der kun er til rådighed for medlemmerne). Her er det ligegyldigt, om man er arbejdsløs ufaglært eller akademiker. I praksis har det vist sig, at de gode ideer og forslag til problemløsninger ikke har ret meget med formel uddannelse at gøre. Klubben har nu i over 20 år været et meget levende netværksmiljø, som i dag har ca. 70 medlemmer. Klubmøde er det faste indslag. Her kan medlemmer fremlægge deres nye produktideer, i tryg forventning om altid at kunne få god sparring til at komme videre med ideen eller måske få overbevisende grunde til helt at opgive den. Møderne er ofte utrolig spændende, og der er plads til både stort og småt Efter et klubmøde kan der være direkte bud efter produktionsskolens værksteder på disse møder, og værkstederne giver gerne en hånd med mindre delopgaver. Men egentlige udviklings eller produktionsopgaver påtager de sig kun, når der ikke er private producenter blandt klubmedlemmerne, der kan eller vil. Organisation Kalundborgegnens Produktionsskole er organiseret således: Bestyrelsen Den overordnede ledelse af Kalundborgegnens Produktionsskole varetages af skolens bestyrelse. I henhold til skolens vedtægter 4, stk. 1 består bestyrelsen af 7 medlemmer, der vælges således. 3 medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune. En vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer og to udpeges fra kommunens administration. 1 medlem vælges af arbejdstagerorganisationen i Kalundborg Kommune. 1 medlem vælges af arbejdsgiverorganisationen i Kalundborg Kommune. 1 medlem vælges af Kalundborgegnens Erhvervsråd. 1 medlem vælges af skolens medarbejdere. Skolens leder I henhold til lov om produktionsskoler 7 har bestyrelsen på Kalundborgegnens Produktionsskole ansat en forstander som skolens leder. Forstanderen varetager: den daglige ledelse personaleledelse 19

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan

Læs mere

Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde

Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde 2016 Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Produktionsskolen Varde - Hammeren 3 6800 Varde Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Denne virksomhedsplan udspringer af lov om produktionsskoler,

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Den selvejende institution Kalundborgegnens Produktionsskole. Virksomhedsplan. Kalundborgegnens Produktionsskole

Den selvejende institution Kalundborgegnens Produktionsskole. Virksomhedsplan. Kalundborgegnens Produktionsskole Den selvejende institution Kalundborgegnens Produktionsskole Virksomhedsplan Kalundborgegnens Produktionsskole Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Væsentlige opgaver... 3 Stabilisering

Læs mere

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om produktionsskoler

Forslag. Lov om ændring af lov om produktionsskoler 2011/1 LSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 087.63K.391 Fremsat den 11. januar

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Formandens beretning 2010

Formandens beretning 2010 Formandens beretning 2010 Dette er min femte årsberetning som formand for Forstanderkredsen. Beretningen er primært et kommenteret og vurderet tilbageblik på året, der er gået sat i relation til den handlingsplan,

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Herning Kommune.

Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Herning Kommune. Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Herning Kommune. 2013 Navn Adresse Produktionsskolen i Herning Kommune Sebbesandevej 2b, Tjørring, 7400 Herning. Telefon 97 26 70 11 Fax 97 26 90 48 E-mail admin@ph-herning.dk

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016

MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016 MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016 INSPIRATION OM MERITGIVENDE KOMBINATIONSFORLØB Indholdsfortegnelse FORORD MKF VIRKER DET GODE MKF FORLØB FAQ OM MKF OM EVALUERINGEN

Læs mere

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Roskilde Kommune November 2010 Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik den 5. nov. 2009 en aftale om "Flere unge i

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Forord På produktionsskolerne

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole Udviklingsplan 2014-2017 Ungdomsskolens formålsparagraf: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Hermed fremsendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse

Hermed fremsendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse Se vedlagte høringsliste Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Høring over udkast

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

En styrket indsats over for unge ledige

En styrket indsats over for unge ledige En styrket indsats over for unge ledige Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om En styrket

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald. ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport! Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland etablerede sig, implementerede og pågyndte drift med første hold elever på Kombineret UngdomsUddannelse med uddannelsesstart 3. august

Læs mere

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning Udkast til Samarbejdsaftale mellem Herning Kommune og Produktionsskolen i Herning Kommune om tilrettelæggelsen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning 1. Aftalens parter I henhold til Lov om erhvervsgrunduddannelse

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

Egu: erhvervsgrunduddannelsen. Giver Uddannelse. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse

Egu: erhvervsgrunduddannelsen. Giver Uddannelse. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse Egu: erhvervsgrunduddannelsen Klædt påerhvervsfolk til fremtiden Giver Uddannelse Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsgrunduddannelsen

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune Samarbejdsaftale mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune 2 Tidligere samarbejdsaftale samt kontrakt af 31.3.2014 indgået mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune, er

Læs mere

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt Punkt 6. Orientering og Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver - herunder særligt om Kombineret UngdomsUddannelse (KUU), ErhvervsGrundUddannelse (EGU) og produktionsskoler 2016-051127 Skoleforvaltningen

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere