Den selvejende institution Kalundborgegnens Produktionsskole. Virksomhedsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den selvejende institution Kalundborgegnens Produktionsskole. Virksomhedsplan"

Transkript

1 Den selvejende institution Kalundborgegnens Produktionsskole Virksomhedsplan Kalundborgegnens Produktionsskole

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Lovændringer... 3 Væsentlige opgaver... 4 Stabilisering af skolens undervisningstilbud... 4 Samarbejdet med Kalundborg Kommune... 5 Samarbejde med erhvervsskolerne... 5 Renovering af skolen... 6 Dokumentation af kompetencer... 6 Kompetencebevis... 6 Produktionsbaseret erhvervsuddannelse (PBE)... 7 Erhvervsgrunduddannelse (egu)... 8 Fleksuddannelse Maritimt undervisningstilbud... 8 Pædagogiske grundlag/værdigrundlag... 9 Overordnet mål... 9 Kalundborgegnens Produktionsskoles mission... 9 Kalundborgegnens Produktionsskoles vision Udslusningsstrategi Målgruppen Undervisningen Værkstedsundervisningen Generelle læreropgaver på værkstederne Undervisning i almene fag Undervisning i Rum og Design Meritgivende kombinationsforløb Øvrige undervisningsaktiviteter Vejledningen Egu vejledningen Undervisningsmiljøvurdering Samarbejdspartnere Samarbejdet med erhvervsskoler Samarbejde med ungdommens uddannelsesvejledning Skolesamarbejdet i Nordvestsjælland Øvrige samarbejds- og rådgivende fora Særlige projekter/aktiviteter Futura Maritima Projekt Integration gennem udveksling Klubben for produktudvikling Organisation Bestyrelsen

3 Skolens leder Årsværk Økonomi Personalepolitik Seniorer Personaleudvikling Kompetenceudvikling Samarbejdsaftale om dialogforum Alkohol-og rusmidler Rygning IT Sygefravær Arbejdsrelateret stress

4 Indledning Kalundborgegnens Produktionsskole, som er beliggende Saltoftevænge 4, 4470 Svebølle er en selvejende institution, der er etableret i overensstemmelse med Lov om produktionsskoler og drives i overensstemmelse med lovens 1 og 2. Denne virksomhedsplan for Kalundborgegnens Produktionsskole er udarbejdet i henhold til 6, stk. 7 i Lov om produktionsskoler - lovbekendtgørelse nr. 785 af 6. juli I overensstemmelse med lovens 1 og 2 og omfatter virksomhedsplanen en beskrivelse af mål, målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden på Kalundborgegnens Produktionsskole. Undervisningstilbuddet m.v. på Kalundborgegnens Produktionsskoles tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 683 af 11. juli 2000 om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud mv. Lovændringer Med virkning fra 1. januar 2011 skal alle unge uddannelsesparathedsvurderes efter 9. eller 10. klasse, inden de kan optages på en erhvervsskole. Samtidig får de årige en pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse med uddannelsesperspektiv. Dette var initiativer i ungepakken. Da genopretningsaftalen blev indgået mellem regeringen og dansk folkeparti, fik intentionerne i ungepakkens Alle unge skal i gang en hård medfart, idet man med genopretningsaftalen forringede mulighederne og vilkårene for de unge, som er målgruppe til produktionsskoler. Folketinget vedtog den 17. december 2010 med et meget lille flertal et forslag om at ændre produktionsskoleloven, således at målgruppen til produktionsskoler blev indsnævret. Desuden blev skoleydelsen forringet for de hjemmeboende unge over 18 år. Det er beklageligt at den gruppe af unge, den såkaldte restgruppe, skal rammes af disse forringede vilkår. Effekten af lovændringerne blev på Kalundborgegnens Produktionsskole en nedgang i aktiviteten i Der er en gruppe unge, som tidligere er kommet i gang med en ungdomsuddannelse via et produktionsskoleophold, som nu desværre er udelukket fra at benytte denne vej. Medio 2011 indgik den forrige regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) samt Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne aftalen "En styrket indsats over for unge ledige". Aftalen, som er indgået blandt andet på baggrund af udviklingsarbejde i regi af produktionsskoleforeningen har til hensigt iværksætte en række initiativer der skal nedbringe ungdomsarbejdsløsheden og hjælpe unge under 30 år i uddannelse eller job. Ud over en række andre initiativer blev der afsat kr. 0,2 millioner til udviklingen af et standardiseret kompetencebevis således at de unges muligheder for, efter et produktionsskoleforløb, at få en uddannelsesaftale med en virksomhed eller opnå en realkompetencevurdering, blev styrket. Et initiativ der i sidste ende har til hensigt at forbedre de unges muligheder for at komme i egentlig beskæftigelse. En lovændring pr. 1. august 2012, gjorde det obligatorisk for produktionsskolerne at udstede kompetencebevis til deltagere som har gået på produktionsskole mere end 3 måneder. 3

5 Væsentlige opgaver Vi skal tage den udfordring op det er, at håndtere relativt store udsving i årselevtallet fra år til år, uden det går ud over kvaliteten. Kvaliteten af vores undervisningstilbud vil blandt andet afspejle sig i vores udslusningsresultater. Samtidig skal vi stå stærkt inden for feltet alternative uddannelsesveje herunder en endnu hårdere satsning på erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og Produktionsbaseret Erhvervsuddannelse (PBE). Dette skal blandt andet ske ved at komme praktikpladsproblemet til livs, især inden for egu. Hvis vi skal undgå flaskehalsproblemer (vi må formode at der skal mere end et produktionsskoleophold til at komme finanskrisen og praktikpladsproblemet til livs) så skal vi arbejde på statsfinansierede skolepraktikker/værkstedsskole, øget mulighed for virksomhedsforlagt praktik samt en opblødning af 1-års reglen, så de unge over tid bliver forberedt til at komme videre i uddannelsessystemet frem for at blive tabt på gulvet. Den nye fleksuddannelse, som er en del af regeringsgrundlaget, vil være en af de alternative uddannelsesveje, som skal løse 95 % udfordringen. Fleksuddannelsen på en produktionsskole må være praksis- og produktionsorienteret samt erhvervsrettet. Udfordringen bliver at afgrænse målgruppen til fleksuddannelse fra målgruppen til erhvervsgrunduddannelsen og målgruppen til den produktionsbaserede erhvervsuddannelse. Endeligt er det vigtigt, at målgruppen til et ordinært produktionsskoleforløb ikke tabes af syne, og at netop denne målgruppe får det uddannelsesafklarende eller parathedsgørende tilbud der kan føre til start på en ungdomsuddannelse som for eksempel fleksuddannelsen. Stabilisering af skolens undervisningstilbud Skolen er generelt optimistisk i forhold til kommende års skoledrift. Skolen skal fastholde de initiativer, der allerede i 2011 blev taget for at tilpasse sig til færre årselever og samtidig sikre kvaliteten. Vi skal fastholde, som noget værdifuldt, at Kalundborgegnens Produktionsskole skal arbejde på at udvikle et bredt og varieret værkstedstilbud og øvrige undervisningstilbud. Værkstedstilbuddet skal fortsat være skarp på kvaliteten, som især defineres af produktionsopgaver og omfanget heraf. Når vi fastholder reelt produktivt værdiskabende arbejde, som vores primære læringsgrundlag, betyder det at der er ting, der bare skal gøres - selvfølgelig i et konstruktivt samarbejde. Arbejdsfællesskabet bliver dermed altafgørende for formidling af deltagernes læreprocesser. Det er arbejdsfællesskabet par excellence, der formidler vigtige læringsmål til deltagerne om, hvordan man praktiserer et godt arbejdsfællesskab - sådan gør vi her, og kompetenceudvikler nye færdigheder. Ikke mindst når det gælder de unge, som har det største behov for at blive undervist og gjort klar til uddannelse i vores unikke læringsmiljø. Almenundervisningen i dansk, matematik og IT skal fortsat være et godt tilbud for de unge som ønsker at forbedre deres grundlæggende færdigheder, eller for unge som ønsker at tage FSA i dansk og matematik. 4

6 Samarbejdet med Kalundborg Kommune Kalundborgegens Produktionsskole har altid været anerkendt af Kalundborg Kommune, som en skole der spiller en vigtig rolle i kommunens ansvar - og arbejde for, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Kalundborg Kommune ligger desværre i BUND 19, når det drejer sig om den andel af en ungdomsårgang, der opnår en ungdomsuddannelse. I Kalundborg Kommune er traditionen for at tage en uddannelse ikke forankret nok i kommunens indbyggere. I Kommuneplanen har Kalundborg Kommune blandt andet sat som mål, at kommunen vil hæve borgernes uddannelsesniveau til mindst samme niveau som det øvrige Danmark (landsgennemsnit). Egu Erhvervsgrunduddannelsen i Kalundborg Kommune er lagt i hænderne på egu-kalundborg som udføres af Kalundborgegnes Produktionsskole med udgangspunkt i en partnerskabsaftale. Det er aftalt at have 20 EGU elever i flow. I forbindelse med finanskrisen har det vist sig vanskeligt at skaffe praktikpladser til egu-elever. For når krisen slår hårdt og virksomhederne er tvunget til at holde igen, så er det typisk dem der er nederst i uddannelseshierakiet der bliver ramt hårdest. Skolens egu-vejleder hjælper med at finde praktikpladser i private virksomheder til egueleverne. Når der ikke medfølger et løntilskud er virksomhederne mere tilbageholdende med at indgå en praktikaftale med egu-eleven. Kalundborg Kommunes undervisningsenhed finansierer efter nærmere aftale aflønning af op til 5 egu-elever i kommunal ansættelse. Udover at være egu-eleven behjælpelig med at finde praktikplads koordinerer egu-vejlederen alt vedrørende uddannelsesplan, tilsyn, opfølgning mv. Egu er en god faglig uddannelse og et godt alternativ for de unge som ikke er parate til en erhvervsuddannelse. Og det kan blive endnu bedre. Hvis vi skal nå 95 % målsætningen, så skal vi satse endnu mere på egu. Derfor vil skolen arbejde for egu uddannelsen på Kalundborgegnens Produktionsskole skal give den enkelte egu elev faglige kompetencer der kommer så tæt på grundforløbsniveau inden for EUD, som det for den enkelte egu elev er muligt. at det bliver lovgivningsmæssigt muligt at etablere statsfinansierede praktikpladser til de egu elever som ikke kan få praktikplads på ordinære vilkår at det bliver lovgivningsmæssigt muligt at etablere statsfinansierede værkstedspraktikker med skoleydelse på produktionsskoler, til egu elever som ikke kan få praktikplads på ordinære vilkår. Skolen har tilknyttet en egu-vejleder på fuld tid. Egu-vejledernes arbejdsopgaver er nærmere omtalt i denne virksomhedsplan. Samarbejde med erhvervsskolerne Produktionsskoleloven (L558) indebærer bl.a., at produktionsskolernes uddannelsestilbud skal målrettes mod kompetencegivende uddannelse herunder især erhvervsuddannelserne. Lovgivningen giver desuden mulighed for, at produktionsskoler kan gennemføre dele af erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvis det det indgår i en samarbejdsaftale. Denne mulighed er aftalt i de samarbejdsaftaler Kalundborgegnens Produktionsskole har indgået. Kalundborgegnens Produktionsskole har i forbindelse med det satspujlemiddelstøttede forsøgsprojektet produktionsbaseret lærlingeuddannelse allerede opnået erfaringer med grundforløb som forlagt undervisning fra erhversuddannelsesskolerne til produktionsskolen. Kalundborgegnens Produktionsskole indgår i fællesskab med produktionsskolerne i Region Sjælland de lovbundne skriftlige samarbejdsaftaler med de erhvervsskoler og SOSUskoler som findes i Region Sjælland. Aftalerne er tilgængelige på skolen hjemmeside. Lovens mulighed for grundforløb som forlagt undervisning fra erhvervsskole til produktionsskole er langt fra implementeret og kræver en særlig indsats fra såvel 5

7 erhvervsskolerne som produktionsskolerne, idet læringsmålende fra erhvervsuddannelserne skal omsættes til en produktionsskolepædagogik. En stor udfordring med potentiale for et endnu tættere samarbejde. En del af arbejdet vil bestå i, at tydeliggøre skolens værkstedsundervisning og dokumentation af de kompetencer der erhverves via et produktionsskoleophold. Skolens værkstedstilbud peger alle imod erhvervsskolernes og SOSU skolernes grundforløb. Renovering af skolen Skolen står foran en omfattende bygningsmæssig renoveringsopgave, hvis økonomiske omfang ved en gennemgang er vurderet til at være omkring kr. 2 mill. Det er et klart mål, at sikre en god økonomi og en faglig velkvalificeret drift og en velholdt skole. Renoveringen rummer mange spændende muligheder for praksislæring for såvel produktionsskoledeltagere som lærlinge. Der vil i de kommende 2-5 år være behov for at styrke værkstedet ejendomsservice/ træ/byg, så dette værksted kan varetage den omfattende renoveringsopgave. Dokumentation af kompetencer Som del af Velfærdsforliget er det besluttet, at landets produktionsskoler i større udstrækning end det er tilfældet i dag skal arbejde med dokumentation af indhold og effekt af den gennemførte undervisning.; herunder også en realkompetenceafklaring/-vurdering. Der er flere årsager til denne øgede satsning på dokumentation: Dels er denne dokumentation vigtig i forhold til at skabe sammenhæng med den kompetencegivende del af ungdomsuddannelserne; herunder primært erhvervsskoleområdet. Dels i forhold til som sektor i højere grad selv at kunne tilbyde kompetencegivende uddannelser (subsidiært: dele af kompetencegivende uddannelse). Dels i forhold til at sikre en løbende kvalitetsudvikling af den gennemførte undervisning. Og dels i forhold til at sikre en strategisk baseret kompetenceudvikling af skolernes lærergruppe. Denne øgede satsning på dokumentationsområdet rejser også direkte en række nye udfordringer på Kalundborgegnens Produktionsskole: For det første, at man som skole og lærergruppe er i stand til at synliggøre produktionsskolens faglige indhold og læring overfor elever, forældre, samarbejdspartnere og internt på skolen. For det andet, at man som skole og lærergruppe er i stand til at værdi- og målsætte den faglige undervisning, som foregår i de enkelte værksteder. For det tredje, at man som lærer er i stand til at reflektere over sin egen praksis og på den måde skabe synlighed også i den samlede lærergruppe omkring, hvilke læreprocesser som fungerer godt eller mindre godt. Skolens værkstedslærere skal løbende kunne beskrive deres værksteds faglige mål og faglige indhold. Kompetencebevis Som noget helt centralt skal skolens medarbejdere kunne udstede kvalificerede kompetencebeviser. Beviser der opsummerer elevernes nuværende kompetenceniveau på udvalgte områder, samt peger på de mere kontekstafhængige erhvervede kompetencer som evner til samarbejde og kommunikation. I 2010 har Kalundborgegnens Produktionsskole anvendt produktionsskolebeviset som en gyldig og ensartet dokumentation for produktionsskoleelevens erhvervede kompetencer. 6

8 Skolen anser produktionsskolebeviset for at hænge uløseligt sammen med dokumentation af kompetencer. I 2011 skulle anvendelsen af produktionsskolebeviset fortsat bane vejen for en udvidet forståelse af kompetencebegrebet, forstået således at opfattelsen af, hvor og hvordan man kan erhverve sig formelt anerkendte kompetencer har vide horisonter. I den forbindelse har Kalundborgegnens Produktionsskole bakket op om den overordnende strategi om, at det bliver obligatorisk for alle produktionsskoler at udstede kompetencebevis. I 2012 har regeringen stillet forslag om, at deltagerne ved afslutning af et produktionsskoleforløb har krav på at modtage et kompetencebevis. En deltager kan afstå fra at modtage et kompetencebevis. Kompetencebeviset skal dokumentere varighed og indhold af det konkrete forløb og dokumentere de faglige kompetencer, som deltageren har opnået under produktionsskoleforløbet. Det forventes, at kompetencebeviset vil kunne forbedre de unges chancer for efterfølgende at opnå merit i forbindelse med påbegyndelse af en erhvervsuddannelse eller for eventuelt at indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed, fordi beviset dokumenterer, hvad eleven har lært på produktionsskolen. Kalundborgegnens Produktionsskole er i Region Sjælland den ene af to såkaldte kerneskoler som blandt regionens 10 produktionsskoler, af produktionsskoleforeningen, er blevet udpeget til at deltage i et projekt, som skal arbejde med implementering af kompetencebeviset. Baggrunden herfor er, at Kalundborgegnens Produktionsskole i forvejen har arbejdet målrettet med udstedelse af produktionsskolebeviser, dokumentation af læring samt har en god praksis omkring forløbsplaner. Kalundborgegnens Produktionsskole engagement i dette projekt udspringer af et ønske om, at dele erfaringer og samtidig sikre en fælles forståelsesramme af baggrunden for kompetencebeviset og dets indhold. Produktionsbaseret erhvervsuddannelse (PBE) Produktionsbaseret lærlingeuddannelse vedrører gennemførelse af erhvervsuddannelser med fleksibel varighed, hvor grundforløb og praktik i videst mulig omfang er forlagt til en Produktionsskole. Uddannelserne tilbydes unge, som efter en konkret vurdering ikke forventes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse i det ordinære uddannelsessystem. På Kalundborgegnens Produktionsskole er det et ønske at have 2-4 PBE elever på hvert værksted. Dette forudsætter at alle værksteder er godkendt af de faglige udvalg til at have lærlinge indenfor det pågældende fag. Aktuelt er Kalundborgegnens Produktionsskole godkendt til vat uddanne Kontorassistenter Ernæringsassistenter Catere Ejendomsserviceteknikere Serviceassistenter Skilteteknikere Kleinsmede Automekanikere Skolen arbejde på at blive godkendt til at uddanne lærlinge indenfor: Bygningsmaler og tømrer med henblik på at igangsætte lærlingeforløb indenfor disse erhverv. Når skolen ser det som noget værdifuldt at have lærlinge på værkstederne, så skyldes det at erfaringerne fra lærlingeprojektet har vist, at lærlinge kan være gode ambassadører for den værkstedskultur der er nødvendig i et produktionsværksted. Da PBE lærlinge er på værkstederne i flere år, foregår der en formel og uformel overlevering af værkstedspraksis og 7

9 værkstedsadfærd fra de gamle til de nye. PBE lærlinge bidrager dermed til over tid at skabe gode praksisfællesskaber. Erhvervsgrunduddannelse (egu) Tilgangen af egu elever på landsplan er stigende. I 2009 steg antallet med over 30 %. En stor andel af disse eguelever kommer fra et forudgående produktionsskoleophold. Det er derfor naturligt og hensigtsmæssigt, at egu-kalundborg har base på Kalundborgegnens Produktionsskole. Egu.kalundborg indgår på landsplan i en fintmasket netværk sammen med andre der udbyder egu-uddannelsen. Egu uddannelsen kan være noget af en jungle og det er derfor nødvendigt at have et tæt netværk at trække på. Egu-Kalundborg indgår ligeledes i det af produktionsskoleforeningen nedsatte såkaldte egu-udvalg der består af tre egu-kyndige, som skal rådgive produktionsskoleforeningens bestyrelse i spørgsmål vedrørende egu. Kalundborgegnens Produktionsskole har en aftale med Kalundborg Kommune om at varetage egu-uddannelsen for op til 20 egu elever. Samtidig er egu-kalundborg med i det landsdækkende projekt sæt skub i egu 2.0, hvis formål er, at øge andelen af unge der gennemfører en egu uddannelse eller anden ungdomsuddannelse, hvor egu fungerer som springbræt. Balancegangen bliver for Kalundborgegnens Produktionsskole at have et godt flow af egu elever og et godt sammenhold i gruppen og samtidig aldrig have så mange, at den individuelt tilrettelagte håndholdte indsats forsvinder. Det er den kvalitet vi vil kendes på og som vi kan stå inde for. Fleksuddannelse. I regeringsgrundlaget Et Danmark der står sammen er det besluttet at: til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal der indføres en fleksuddannelse med skræddersyede uddannelsesforløb, hvor den unge kan gennemføre moduler indenfor ungdomsuddannelser, produktionsskoler og højskoler m.v. Til sammen skal dette udgøre en fuld ungdomsuddannelse. Den planlagte fleksuddannelse, som befinder sig på tegnebrættet i undervisningsministeriet, ønsker Kalundborgegnens Produktionsskole at være en betydningsfuld del af. For de unge, der har brug for en praksisnær fleksuddannelse ønsker Kalundborgegnens Produktionsskole at blive en af de uddannelsessteder, der kan være uddannelsesansvarlige for en elevs gennemførelse af fleksuddannelsen. Ligesom vi er med hensyn til egu-kalundborg. Vi har gode erfaringer med individuelt tilrettelagte forløb og løbende ind- og udslusning. Maritimt undervisningstilbud I regi af ProNet projektsamarbejdet har Kalundborgegnens Produktionsskole udviklet en maritim profil. Udviklingspotentialet er stort, og vil under de rette betingelser kunne styrke og opbygge de muligheder for vandturisme og lokalt maritimt miljø, der opstår som følge af projektaktiviteterne i projektparternes lokalområde fra søbredden til havnekajen. I 2009 doneredes en sejlbåd, som var startskuddet til Kalundborgegnens Produktionsskoles maritime profil og i 2011 modtog Kalundborgegnens Produktionsskole en ny donation. Personkredsen bag vikingeskibet Røskva har gennem længere tid ønsket at donere skibet. Region Sjælland rummer vikingernes sjæl og en kulturarv så rig, at Regionen har potentiale til at blive det førende danske turistmål, når det gælder formidling af vikingetiden til turister. Intet andet sted i Danmark kan vikingernes liv og historie fortælles så levende og opleves så mangfoldigt som i Region Sjællands vikingeattraktioner. Ved Tissø i Vestsjælland har arkæologer udgravet stormandsgårde og gjort rige fund. Formidlingscenteret Fugledegård ligger ved Tissø ikke langt fra Kalundborgegnens Produktionsskole. Via vores martime undervisningstilbud på Kalundborgegnens Produktionsskole ser vi en mulighed for at 8

10 kombinere den praktiske læring på produktionsskolen, med læring og udvikling af maritime erhvervs, kultur, turisme i lokalområdet og i samarbejde med lokale aktører. Pædagogiske grundlag/værdigrundlag Med udgangspunkt i Minimumsprogrammet, Produktionsskolernes fælles idé- og værdigrundlag, er Kalundborgegnens Produktionsskoles pædagogiske grundlag/værdigrundlag beskrevet åledes: På alle skolens værksteder tilbyder Kalundborgegnens Produktionsskole læringsmuligheder, som er baseret på at deltagerne udfører reelle arbejdsopgaver i et arbejdsfællesskab på værkstederne. Arbejdsopgaverne bliver udført i gængs virksomhedskvalitet og deltagerne lærer samtidig at samarbejde med andre, forestå sidemandsoplæring og finde frem til egne styrkesider og personlige interesser. På den baggrund er det Kalundborgegnens Produktionsskole opfattelse, at vi alle er gode til noget og at vi på denne måde kan hjælpe den enkelte unge til at finde ud af, hvad det så især er og hvordan det kan forbindes med fremtidsplaner for videre uddannelse og arbejde. Målet er, at hver enkelt deltager igennem sit engagement og omhu med arbejdet på skolens værkstedslinjer skal kunne opleve en konkret dygtiggørelse, så han eller hun med fortrøstning kan tage sine egne evner i brug og komme videre herfra med at skabe sig et godt og produktivt liv. Kalundborgegnens Produktionsskoles 5 værdier er arbejdsglæde arbejdsmoral konsekvens respekt samarbejde Overordnet mål Kalundborgegnens Produktionsskole tilbyder individuelle undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Med individuelle undervisningsforløb forstås, at optagelse og udskrivning af deltagerne finder sted løbende, og at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger og behov. Undervisningen skal bidrage til udvikling af deltagernes faglige, sociale og personlige kompetencer med henblik på at styrke mulighederne for fortsat uddannelse eller overgang til varig beskæftigelse. Undervisningen skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund samt fremme international forståelse. Derudover skal undervisningen bidrage til deltagernes forståelse af et godt arbejdsmiljø og udvikle deres miljøbevidsthed. Undervisningen tilrettelægges med særligt henblik på, at deltagerne opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Kalundborgegnens Produktionsskoles mission Kalundborgegnens Produktionsskole Saltoftevænge driver en velfungerende produktionsskole i Kalundborg Kommune, som gennem produktion, praktisk arbejde og i tilknytning hertil teoretisk undervisning forbereder og motiverer ikke-boglige deltagere til det ordinære uddannelsessystem eller alternativt det ordinære arbejdsmarked. At produktionsskolen er velfungerende vil vise sig gennem skolens udslusningsresultater. 9

11 Kalundborgegnens Produktionsskoles vision Det er produktionsskolens vision, at rekruttere så mange målgruppevurderede unge fra området som muligt dels ved et bredt, varieret og erhvervsrettet værkstedstilbud, hvor der foregår rigtig produktion, og dels ved et kvalificeret undervisnings- og vejledningstilbud. Sammen med passende fysiske rammer skal dette udgøre et dynamisk, differentieret og individuelt tilrettelagt læringsmiljø, der skaber ny motivation for uddannelse, læring samt faglig, social og personlig kompetenceudvikling. I et tæt samspil med eksterne samarbejdspartnere stræber vi efter at synliggøre skolens særlige innovative profil og skabe gode resultater for vores målgruppe. Udslusningsstrategi Kalundborgegnens Produktionsskoles værkstedstilbud, disses arbejdsopgaver og skolens øvrige aktiviteter er sammensat med henblik på: at få alle vore deltagere inddraget i arbejdsfællesskaberne på skolens værksteder og herigennem få alle sikret dygtiggørelse gennem de arbejdsopgaver, de lærer at udføre. at læring i den sociale praksis, der præger dagligdagen på vore værksteder, skal give vore deltagere særlige muligheder for at udvikle sig personligt og sammen med den praktiske dygtiggørelse og den vejledning, der løbende finder sted, danner dette en god baggrund for at den enkelte kan få afklaret evner, muligheder og ønsker i forhold til fremtidigt erhvervs- og uddannelsesvalg. at værkstedernes tilbud og dermed de erfaringer, som deltagerne kan opnå hos os, skal pege frem mod realistiske erhvervskompetencegivende uddannelser, eller jobmuligheder for vore deltagere. For at opnå bedst mulig udslusning for deltageren, afdækkes gennem vejledningssamtaler, den unges kompetencer, såvel fagligt som socialt og personligt. Med udgangspunkt i denne afdækning vil værkstedsleder og vejleder arbejde for at støtte op om (realistiske) udslusningsmål, der tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker, mål og forudsætninger. Kalundborgegnens Produktionsskole tilbyder løbende undervisning i dansk/læsetræning og regning/matematik/geometri, engelsk, samfundsfag, IT samt æstetik (billedkunst, design og produktudvikling) for de unge, der har brug for det og som er indstillet på at få forbedret deres grundlæggende skolekundskaber eller æstetiske læreprocesser. Som arbejdsredskaber anvendes Dokumentationstavler, forløbsplaner og logbøger. Som støtte for udslusningsstrategien indgår endvidere praktikforløb, meritgivende kombinationsforløb og eventuelt ekstern undervisning/kurser m.v. Eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med udslusning er: UU Nordvestsjælland Andre ungdomsuddannelser, specielt erhvervsuddannelserne Erhvervslivet på egnen herunder Kalundborgegnens Erhvervsråd og Klubben for Produktudvikling Fagforvaltninger i relevant kommune Målgruppen Kalundborgegnens Produktionsskoles målgruppe er unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Målgruppen er også unge under 25 år, som har afbrudt en ungdomsuddannelse, og hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at særlige forhold taler for at påbegynde et produktionsskoleophold. 10

12 Konkret er der tale om unge, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse, men som af forskellige årsager (faglige, sociale og/eller personlige) ikke er i stand til at gennemføre uddannelsen. Unge, der efter afslutningen af grundskolen ikke er klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Unge, der ikke har haft en normal skolegang i grundskolen, og af den grund ikke kan profitere af de ordinære uddannelsessystemer. Unge, der har brug for et andet praksisbaseret læringsmiljø, som er individuelt tilrettelagt og som samtidig er kompetenceafklarende elle -givende. Produktionsskolens generelle målgruppe er således den andel af en ungdomsårgang (p.t. godt 20 %), der ikke får en ungdomsuddannelse, enten fordi de ikke påbegynder en sådan uddannelse, eller fordi de ikke gennemfører den. Skolen kan desuden optage unge som led i en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller produktionsbaseret erhvervsuddannelse (PBE), eller som en del af et aktiveringstilbud, eller et tilbud efter folkeskolelovens 9 stk. 4. og 33 stk. 4. Disse tilbud er ikke omfattet af statstilskud og gives bortset fra PBE, som har en særlig status, som en del af skolens indtægtsdækkede virksomhed, hvor typisk kommunerne og erhvervsskolerne betaler for opholdet. Der er ingen nedre aldersgrænse for produktionsskoleelever, men de skal som hovedregel have afsluttet undervisningspligten. Derudover kan produktionsskolen optage deltagere i særlige projekter under indtægtsdækket virksomhed. Alle unge fra målgruppen kan optages på produktionsskolen. Hvad enten der er tale om unge uden særlige problemer eller om unge med særlige indlæringsmæssige, sociale eller adfærdsmæssige problemer, gælder det, at de optages på lige fod ud fra princippet om, at alle har ret til en ny chance. Undervisningen Undervisningen på Kalundborgegnens Produktionsskole er beslægtet med og inspireret af håndværkenes læringskultur, idet lære- og udviklingsprocesserne i videst muligt omfang foregår, mens man løser de praktiske opgaver på værkstederne, og er integreret i det sociale og arbejdsmæssige fællesskab sammen med andre og som oftest mere erfarne deltagere. Værkstedslæreren som hyppigt går under betegnelsen Mester er den naturlige autoritet for deltagernes tilegnelse af fagområdets viden og værdier. Læringen sker således i sammenhænge, hvor deltagerne har mulighed for at handle, gøre erfaringer, bygge videre på dem og gradvis udbygge deres aktionsradius, både menneskeligt og fagligt Det bærende element i undervisningen er, at deltagerne lærer ved at arbejde, dvs. ved at handle selv. Baggrunden herfor er, at der faktisk er en betydelig befolkningsgruppe, som bedst kan lære ved at udføre opgaver i praksis eller ved at se, hvordan man gør det i praksis. Produktionsskolens undervisning omfatter grundlæggende almene, faglige og kulturbærende kundskaber. Skolens virksomhed er som hovedregel ikke eksamensrettet, og da skolen arbejder med løbende optagelse og udskrivning, kommer de unge til at indgå i individuelle forløb, hvilket indebærer, at fordelingen mellem det erhvervsrettede og det personligt udviklende vil være forskellig fra deltager til deltager, afhængig af de forudsætninger og ressourcer, den enkelte unge er i besiddelse af. Undervisningen på Kalundborgegnens Produktionsskole omfatter værkstedsundervisning, undervisning i almene fag, kombinationsforløb med erhvervsskolerne, grundforløb som forlagt 11

13 undervisning fra erhvervsskolen til produktionsskolen og øvrige undervisningsaktiviteter for eksempel kurser m.v. Værkstedsundervisningen Den grundlæggende undervisning foregår på skolens værksteder. Værkstedsundervisningen tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning med henblik på reel produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser. Den teoretiske undervisning bliver i størst muligt omfang integreret med det praktiske arbejde. Det grundlæggende i produktionsskolernes dagligdag er derfor værksteds-undervisningen, hvor deltagerne medvirker i et socialt fællesskab omkring udførelsen af en bred vifte af reelle produktioner, som skal have et professionelt tilsnit, og som enten afsættes eller bruges af skolen selv. Det er det sociale fællesskab omkring produktionen på værkstederne som bringer læringen med sig. Med andre ord: Når først deltagerne oplever fællesskaberne på værkstederne som attraktive, så medfører det, at der er nogen ting man skal kunne, for at være med i det fællesskab. For de fleste af vores deltagere er læringen ikke et mål i sig selv, men en sidegevinst. Det der egentlig driver dem er ønsket om at komme ind og blive anerkendt i arbejdsfællesskabet. De produktioner, der udføres på Kalundborgegnens Produktionsskole, spænder vidt. Igennem produktionsskoleopholdet skal deltageren så at sige opdage og gøre erfaring med at deltage i alle de processer der overordnet kan tilskrives arbejde som begreb. Arbejde som et hele kan nemlig inddeles i fire arbejdsprocesser: 1. beslutning 2. planlægning 3. udførelse 4. Værdsættelse Alle fire faser er vigtige dele der tilsammen udgør en hel arbejdsproces som det skal tilstræbes at alle deltagere gør erfaringer med. Arbejdet skal organiseres således at det inddrager deltageren i et arbejdsfællesskab der bygger på reelt samarbejde og medansvar og giver mening. I skolens opfattelse af arbejdet på værkstederne kan man sige at der gemmer sig en forståelse af at det praktiske arbejde: giver fælles oplevelser og anerkendelse binder personer til fælles mål definerer personlig status og identitet kræver at man bidrager aktivt giver den enkelte en tidsstruktur Kalundborgegnens Produktionsskole har følgende værkstedstilbud: Ejendomsservice træ og byg Kontor/edb Køkken/kantine Metal Mekaniker Friluft/sport og branding SOSU/service og pædagogik Normeringen er årselever i gennemsnit pr. lærer. Nogen perioder er der flere end 10 deltagere andre perioder færre end 8 deltagere. Kalundborgegnens Produktionsskole tilbyder undervisning i 47 uger om året. Undtaget er sønog helligdage, medmindre der er særlige arrangementer. 12

14 Generelle læreropgaver på værkstederne Det er værkstedslærerens didaktiske opgave ud fra faglig og pædagogisk indsigt at anvende de muligheder der ligger i opgaven på en sådan måde at de tilgodeser den enkelte deltagers faglige, sociale og personlige udvikling. Af dette udspringer en række opgaver/funktioner: Planlægning, forberedelse, gennemførelse af praktisk arbejde i form af reelle arbejdsopgaver med henblik på afsætning af varer og tjenesteydelser. Deltagerne skal i den forbindelse have dokumenterbar såvel praktisk som teoretisk undervisning i tilknytning hertil, samt faglig instruktion i brug af eventuelle maskiner og værkstøj m.v., undervisning i fagteori, arbejdspladskultur, sikkerhedsregler og integreret undervisning samt etablering af praktikaftaler. Undervisningen skal fremme den faglige læring og den personlige sociale udvikling. Undervisningen skal sikre, at den enkelte deltager får en løbende og sammenhængende læringsproces, der tager udgangspunkt i et forpligtigende arbejdsmæssigt fællesskab. Deltagerne skal have daglig vejledning og rådgivning i form af samtaler, der foregår integreret i de sociale og arbejdsmæssige processer. Administration i tilknytning til undervisningen: Deltagerregistrering Budgetansvar for værkstedet Ansvarlig for salg og køb af varer til værkstedet jfr. skolens retningslinjer på områderne, herunder at udvise sparsommelighed, produktivitet og effektivitet Holde orden på værkstedet Ansvarlig for skolens inventar og maskiner og foretage løbende registrering heraf Planlægning/afvikling af ferie, særlige feriedage, afspadsering m.m. i overensstemmelse med skolens aktivitetsplan, samt regler på området. Deltage i intern og ekstern møde- og kursusvirksomhed m.m. f.eks. ugentlige linjeledermøder efteruddannelse af pædagogisk og faglig art produktudviklingsklubmøder internationalt samarbejde Tilrettelægge og gennemføre ekskursioner samt in- og eksternater. Arbejdsleder over for personer ansat i ordinært ansættelsesforhold, fleksjob, jobtræning, aktivering og arbejdsprøvning. Pædagogisk ansvarlig for alle deltagerne på værkstedet. Undervisning i almene fag En del af deltagerne på Kalundborgegnens Produktionsskole har haft store problemer i folkeskolen for eksempel i forholdet til lærerne eller i form af mobning. Mange har forladt grundskolen uden en afgangseksamen. Produktionsskolens grundlæggende undervisning tager udgangspunkt i det praktiske arbejde på værkstederne, men i en række tilfælde er der behov for supplerende undervisning i f.eks. dansk, matematik, IT, engelsk, samfundsfag, og idræt. Derudover har skolen valgt at tilbyde eksamensforberedende undervisning i dansk og matematik på 9. klasseniveau. Eleverne kan føres til eksamen i samarbejde med den lokale folkeskole. 13

15 Undervisning i Rum og Design Udgangspunktet for undervisningen vil i første omgang være skolens æstetiske udtryk, og arbejdet med at styrke dette: Indretning af skolen, forholde sig til skolens forskellige rum og funktioner; nytænkning af farver og inventar. Udstilling, opsætning af udstillinger af udefrakommende kunstneres billeder Billedfremstilling, herunder grafik, collage, tegning og maleri Design og produktudvikling, afprøvning nye ideer; modeller og prototyper og undersøger om det er realistisk at producere. På længere sigt vil undervisningen bevæge sig fra det meget konkrete/praktiske til det mere abstrakte plan, og det er tanken at skolens deltagere får erfaring med de opgaver der er forbundet med det at være iværksætter. Meritgivende kombinationsforløb Med virkning fra 1. august 2007 skal produktionsskoleforløb på mere end tre måneder indeholde meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse medmindre særlige forhold taler herimod. Kombinationsforløb er korte undervisningsforløb af 2 5 ugers varighed, der indeholder elementer fra undervisningen på produktionsskolen og på en kompetencegivende ungdomsuddannelse, herunder især erhvervsuddannelserne. Kombinationsforløbene skal bygge bro mellem skoleformerne og skabe en glidende og individuelt tilrettelagt overgang til bl.a. erhvervsuddannelsessystemet. Et sådant forløb tilsigter, at deltagerne får erfaringer med en anden type uddannelsesinstitution og med krav og indhold i en kompetencegivende ungdomsuddannelse samtidig med, at tilknytningen til produktionsskolens værkstedstilbud med dets tætte lærerkontakt og den tilknyttede individuelle vejledning bevares. Ideen med kombinationsforløb er, at de unge, der har brug for det, bliver afklaret, udvikler deres personlige, sociale og faglige kompetencer inden uddannelsen påbegyndes og ikke dropper ud efter nogen måneder, for derefter at skulle starte forfra. Hvis særlige forhold taler imod, at der indgår meritgivende kombinationsforløb i en deltagers produktionsskoleophold, kan det undlades. For eksempel kan en deltager efter et produktionsskoleforløb på tre måneder være så afklaret, at der via den individuelle forløbsplan planlægges en udslusning til en uddannelse, hvortil der ikke kan etableres et meningsfyldt kombinationsforløb inden deltagerens udslusning. Eller der kan være tale om en deltager, for hvem udslusningsperspektivet er fleksjob eller lignende, hvortil der ikke umiddelbart kan tilknyttes et meritgivende kombinationsforløb. I samarbejde med områdets erhvervsskoler og en række andre produktionsskoler tilbyder Kalundborgegnens Produktionsskole meritgivende kombinationsforløb til erhvervsskolernes grundforløb. Deltagelse i meritgivende kombinationsforløb indarbejdes i en enkelte deltagers forløbsplan. Øvrige undervisningsaktiviteter Sideløbende med den undervisning, der foregår på værkstederne, de ovennævnte tilbud om almen undervisning og kombinationsforløb med erhvervsskolerne, tilbyder produktionsskolen en række øvrige undervisningsaktiviteter: Demokrati og medindflydelse. Deltagerne inddrages mest muligt i planlægnings- og beslutningsprocesser, der vedrører skolens dagligdag og drift. Deltagerråd spiller i denne sammenhæng en vigtig rolle. Ekskursioner. Skolen arrangerer ekskursioner med særlige undervisningsaktiviteter. 14

16 Praktik af kortere varighed. I produktionsskolens tilbud kan indgå praktik af kortere varighed i offentlig eller privat virksomhed. Temaundervisning Skolen tilbyder temaundervisning i løbet af året. Alle deltagere får tilbud om at være med. Det kan være 1.hjælpskursus, pc. kørekort, 10-fingersystem, stilladskursus, hygiejekursus, svejsebevis mv. Øvrige undervisningsaktiviteter. Her kan være tale om f.eks. særlige temadage eller -uger, sportsaktiviteter, musik eller sociale arrangementer som foredrag, film, åbent hus og fester. Vejledningen Med bekendtgørelsen om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. er det slået fast, at vejledningen på produktionsskolen er en omfattende og vigtig funktion, der som skolens øvrige tilbud sigter mod udvikling af deltagernes generelle kundskaber. Skolen har oprettet en egentlig vejledningsfunktion på fuld tid. Vejlederen har ansvar for: - Ved optagelsen på skolen udarbejdes en plan for den enkelte deltagers forløb. - Daglig individuel vejledning og rådgivning i form af samtaler, der foregår integreret i de sociale og arbejdsmæssige processer. - Forløbsplanen følges op minimum hver 3. måned med formelle vejledningssamtaler om undervisningsforløbet med henblik på at sikre, at der løbende sker en evaluering af den enkeltes personlige og faglige udviklingsproces. - Uddannelses- og erhvervsvejledning efter behov, herunder vejledning om social- og arbejdsmarkedslovgivning m.v. - Etablering af kombinationsforløb herunder at de er indarbejdet i forløbsplanen. Forløbsplanen og den uformelle og personlige vejledning varetages som udgangspunkt af den eller de lærere, der har ansvaret for deltagerens værkstedsundervisning. Den formelle uddannelses- og erhvervsvejledning varetages som udgangspunkt af skolens vejleder i samarbejde med værkstedslæreren og deltageren. Derudover skal skolens vejledere samarbejde med andre aktører omkring deltageren f.eks. kontaktpersoner, tilsynsførende, psykologisk rådgivning og ikke mindst med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Egu vejledningen Kalundborgegnens Produktionsskole er ansvarlig for egu i Kalundborg Kommune. Egu-vejlederen er ansvarlig for sammen med den egu-visiterede elev at udarbejde en uddannelsesplan der dels udgør en helhed jf. egu-loven 2 stk.1 og dels forløber over de tilladte 2-3 år og består af maksimalt ugers skoleundervisning og virksomhedspraktik Skoleundervisningen skal foregå på godkendte skoler, og bidrage til udvikling af elevens personlige, sociale og faglige kvalifikationer. Virksomhedspraktikken skal godkendes af relevant erhvervsskole, og bidrage til at eleven får færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner samt kendskab til arbejdspladskulturer og -samarbejde. Egu-vejlederen udarbejder praktikaftale med eleven og virksomheden i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse mv. Egu-vejlederen koordinerer dokumentationen for elevens hel- eller delvise gennemførelse af egu-uddannelsen. Egu-vejlederen varetager egu-funktioner, som blandt andet indebærer: Udarbejde uddannelsesplan. 15

17 tæt opfølgning på uddannelsesplan netværksopbygning omkring den unge kontinuerlig kontakt til virksomhederne personlig rådgivning og vejledning udbetaling af skoleydelse administration. Undervisningsmiljøvurdering En undervisningsmiljøvurdering er en vurdering af skolen, hvor man inddrager deltagernes opfattelse af undervisningsmiljøet. Undervisningsmiljøvurderingen kan være med til at sikre et godt undervisningsmiljø, der er sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På Kalundborgegnens Produktionsskole ønsker vi et miljø der optimerer trivsel og læring. Vi vil med undervisningsmiljøvurderingen afdække kvaliteten af det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på vores skole. Vi ønsker at have er godt indblik i, hvordan deltagerne trives, om de oplever gode relationer, hvorvidt de er motiverede for at deltage i undervisningen, om de fysiske og æstetiske rammer er gode og overholder sikkerhedskrav mv. på Kalundborgegnens Produktionsskole anskuer vi undervisningsmiljøvurderingen som et godt evalueringsredskab og et handlingsgrundlag for, hvilke indsatser og initiativer, der er nødvendige for at forbedre og sikre et godt undervisningsmiljø med bedst mulig trivsel og læring for deltagerne. Undervisningsmiljøvurderingen på Kalundborgegnens Produktionsskole har tre faser: 1. Kortlægning af deltagernes undervisningsmiljø ved hjælp af simpel spørgeguide 2. Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen - positivt og negativt 3. En handlingsplan til forbedring af undervisningsmiljøet Deltagerne tager aktivt del i arbejdet med undervisningsmiljøvurderingen. Det er vejleder og forstander, som er ansvarlig for at tilvejebringe grundlaget for at foretage en undervisningsmiljøvurdering. Produktionsskoler skal ifølge lovgivningen udarbejde en undervisningsmiljøvurdering hvert 3. år. Kalundborgegnens Produktionsskole har gennemført undervisningsmiljøvurdering i 2010 og agter at gennemføre undervisningsmiljøvurdering igen i Samarbejdspartnere Samarbejdet med erhvervsskoler Den nye lovændring om produktionsskoler (L558), det trådte i kraft den 1. august 2007, sikrer mulighederne for et tættere samarbejde mellem erhvervsskolerne og produktionsskolerne. Loven indebærer bl.a., at produktionsskolernes uddannelsestilbud skal målrettes mod kompetencegivende uddannelse. Ifølge loven skal produktionsskolerne samarbejde med institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Samarbejdet skal bygge på en skriftlig aftale mellem produktionsskolen og den institution, som produktionsskolen udsluser eller forventer at udsluse flest elever til. En produktionsskole kan indgå aftaler med flere institutioner. Desuden kan produktionsskoler med lovændringen gennemføre dele af erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvis det indgår i en samarbejdsaftale. 16

18 Kalundborgegnens Produktionsskole udsluser primært elever til uddannelse på erhvervsskolerne beliggende i Roskilde, Holbæk, Kalundborg og Slagelse kommune. Skolen har derfor i samarbejde med andre produktionsskoler i Region Sjælland valgt at indgå fælles samarbejdsaftaler med erhvervsskolerne og SOSU skolerne i Region Sjælland. Kalundborgegnens Produktionsskole samarbejder der ud over med Høng Landbrugsskole vedrørende konkrete forløb for Egu-elever. Formålet med samarbejdet er at sikre at den enkelte elev fastholdes i uddannelse, og sikre at alle unge herunder også unge med behov for en ekstra indsats får mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende erhvervsuddannelse. Målet er, at samarbejdet mellem erhvervsuddannelserne og produktionsskolen bliver kvalificeret, systematisk og opdateret. Med den unge i centrum og ud fra et helheds- og udviklingssyn, at skabe de bedst mulige forudsætninger for den unges kompetenceudvikling og uddannelse. Samarbejdet skal også ses i sammenhæng med Velfærdsaftalen, hvor det fremgår, at et af regeringens mål er, at alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Helt konkret er målet, at mindst 95 % af alle unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. En væsentlig del af samarbejdet er udvikling af meritgivende kombinationsforløb til erhvervsskolernes grundforløb samt grundforløbsundervisning på produktionsskolen. Samarbejde med ungdommens uddannelsesvejledning Godt 95 pct. af en ungdomsårgang i Nordvestsjælland tilmelder sig en uddannelse, der giver adgang til videreuddannelse eller til arbejdsmarkedet. En alt for stor del af disse unge afbryder deres uddannelsesforløb en eller flere gange. Derfor er en af de væsentlige opgaver at Kalundborgegnens Produktionsskole samarbejder med ungdommens uddannelsesvejledning (UU). Dette samarbejde er formaliseret i en samarbejdsaftale mellem UU og produktionsskolerne samt en lang række uddannelsesinstitutioner Produktionsskolerne har forpligtet sig til at underrette UU om optag afbrud risiko for afbrud Dette sker gennem protalen. Produktionsskolerne er i tæt dialog med UU s vejledere. Oplever produktionsskolerne elever der vurderes at have svært ved at kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse skal UU s vejledere i god tid forinden forløbet på produktionsskolen slutter, inviteres til samarbejde omkring eleven og dennes videre forløb. Uddannelsesinstitutionerne i denne samarbejdsaftale og UU afholder årligt arrangementer, hvor forældre og elever fra klasse inviteres til at orientere sig om ungdomsuddannelserne, egu og produktionsskoleophold i Nordvestsjælland. Arrangementerne planlægges og gennemføres af UU-vejledere i de enkelte lokalområder. Til disse møder bliver vejlederne fra ungdomsuddannelserne og produktionsskolerne inviteret til at holde oplæg om de specifikke uddannelser. Derudover afholder UU i samarbejde med UU Region Sjælland en messe for unge med særlige behov, hvor Kalundborgegnens produktionsskole hidtil har deltaget med en stand. Skolesamarbejdet i Nordvestsjælland Kalundborgegnens Produktionsskole indgår i et netværk/forum for samarbejde og videndeling mellem alle ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Nordvestsjælland - det såkaldte skolesamarbejde. Skolesamarbejdet sikrer, i et tæt samarbejde og gennem struktureret erfarings- og videnudveksling, fortsat udvikling af institutionernes uddannelsestilbud. 17

19 Målet for skolesamarbejdet er: at styrke skolerne samarbejde for herigennem at igangsætte og udvikle en debat omkring uddannelse, efteruddannelse og udvikling at styrke skolernes position i forhold til eksterne interessenter at sikre en koordinering, igangsættelse og udvikling af både interne og eksterne relationer, det kan styrke uddannelsesmiljøet på den enkelte skole at arbejde for at kompetenceniveauet i Nordvestsjælland bliver højnet at arbejde for at målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, realiseres bedst muligt. Skolesamarbejdets aktører er enige om at føre en bred, åben og ærlig dialog, hvor det er accepteret, at der både skal bidrages og kan modtages. Øvrige samarbejds- og rådgivende fora Lokalråd i Kalundborg Kommune (Kriminalpræventivt forum) Uddannelsesrådet i Kalundborg Kommune LAG ( Lokal Aktions Gruppe) Udvikling Nordvestsjælland Klubben for produktudvikling Produktionsskoleforeningen Konsortiet af danske Produktionsskoler Kalundborg museum og Fugledegård i forbindelse med skolens vikingeskib. INTERREG-kontoret i forbindelse med EU-projekt. Særlige projekter/aktiviteter Kalundborgegnens Produktionsskole har gennem årene deltaget i forskellige projekter, som bidrager til at skaffe skolen midler via indtægtsdækket virksomhed samt til udvikling af skolens pædagogik og undervisningstilbud. Futura Maritima Futura Maritima er et samarbejdsprojekt mellem 2 tyske og 2 danske institutioner, hvoraf Kalundborgegnens Produktionsskole udgør den ene af 2 danske produktionsskoler. Det er projektets formål at at udvikle konkrete målgruppetilpassede kvalificeringstilbud, som kan rykke gruppen af udsatte unge, der står uden uddannelse og uden for arbejdsmarkedet. Projektet består af 4 læringsplatforme og en 5. projektformidlingsdel 1. skibsfart og navigation i Fehmern Bælt 2. bådebygning i et Fehmern Bælt perspektiv 3. vikinger og traditionelle håndværk 4. vikinger og formidling 5. Offentlighedsarbejde Kalundborgegnens Produktionsskole er projektleder på læringsplatformen vikinger og traditionelle håndværk. Der arbejdes med et bådebyggerprojekt i form af et vikingeskibsbyggeri. Vikingeskibet vil være afsæt for et udvidet samarbejde med aktører der arbejder med vikingetiden og tidlig middelalder. 18

20 Projekt Integration gennem udveksling Kalundborgegnens Produktionsskole har indgået aftale med en tysk samarbejdspartner om udveksling af elever/deltagere. De unge tyske elever skal bo og arbejde på skolen og indgå i værkstedernes produktion. Klubben for produktudvikling På KPS har vi mange års erfaring for, at hvor der handles og det lykkes, skabes der altid nye sammenhænge og muligheder også på en produktionsskole. I 1990 blev Klubben for Produktudvikling stiftet, med en snes medlemmer og med Kalundborgegnens Produktionsskole som hjemsted. Når vi har kaldt den en klub, afspejler det dens uformelle karakter: Alle, der interesserer sig for produktudvikling og opfindelse, kan være med. Der er kun to betingelser: 1) De skal underskrive en hemmeligholdelseserklæring. 2) De skal udfylde et skema over deres viden, interesser og praktiske udviklingserfaringer, der skal indgå i klubbens ressourcebank (en netværksfortegnelse, der kun er til rådighed for medlemmerne). Her er det ligegyldigt, om man er arbejdsløs ufaglært eller akademiker. I praksis har det vist sig, at de gode ideer og forslag til problemløsninger ikke har ret meget med formel uddannelse at gøre. Klubben har nu i over 20 år været et meget levende netværksmiljø, som i dag har ca. 70 medlemmer. Klubmøde er det faste indslag. Her kan medlemmer fremlægge deres nye produktideer, i tryg forventning om altid at kunne få god sparring til at komme videre med ideen eller måske få overbevisende grunde til helt at opgive den. Møderne er ofte utrolig spændende, og der er plads til både stort og småt Efter et klubmøde kan der være direkte bud efter produktionsskolens værksteder på disse møder, og værkstederne giver gerne en hånd med mindre delopgaver. Men egentlige udviklings eller produktionsopgaver påtager de sig kun, når der ikke er private producenter blandt klubmedlemmerne, der kan eller vil. Organisation Kalundborgegnens Produktionsskole er organiseret således: Bestyrelsen Den overordnede ledelse af Kalundborgegnens Produktionsskole varetages af skolens bestyrelse. I henhold til skolens vedtægter 4, stk. 1 består bestyrelsen af 7 medlemmer, der vælges således. 3 medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune. En vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer og to udpeges fra kommunens administration. 1 medlem vælges af arbejdstagerorganisationen i Kalundborg Kommune. 1 medlem vælges af arbejdsgiverorganisationen i Kalundborg Kommune. 1 medlem vælges af Kalundborgegnens Erhvervsråd. 1 medlem vælges af skolens medarbejdere. Skolens leder I henhold til lov om produktionsskoler 7 har bestyrelsen på Kalundborgegnens Produktionsskole ansat en forstander som skolens leder. Forstanderen varetager: den daglige ledelse personaleledelse 19

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Herning Kommune.

Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Herning Kommune. Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Herning Kommune. 2013 Navn Adresse Produktionsskolen i Herning Kommune Sebbesandevej 2b, Tjørring, 7400 Herning. Telefon 97 26 70 11 Fax 97 26 90 48 E-mail admin@ph-herning.dk

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Introduktion. Hvad enten du vælger Dronningelund eller Brønderslev, så sættes der fokus på det sociale, faglige og personlige.

Introduktion. Hvad enten du vælger Dronningelund eller Brønderslev, så sættes der fokus på det sociale, faglige og personlige. Introduktion Alle har et talent på produktionsskolen kan du finde og styrke det, du måske ikke kunne, da du gik i folkeskolen. På produktionsskolen vil du opleve, at du får højere selvtillid og suger mere

Læs mere

GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE

GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE VIRKSOMHEDSPLAN 2015 Virksomhedsplan 2015 Gribskov Produktionsskole Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Formål... side 2 Økonomi... side 3 Organisering af produktionsskolen...

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Den Selvejende institution. Kalundborgegnens Produktionsskole. Skolekode 301.350/ CVR-nr. 72 20 75 56

Den Selvejende institution. Kalundborgegnens Produktionsskole. Skolekode 301.350/ CVR-nr. 72 20 75 56 Den Selvejende institution Kalundborgegnens Produktionsskole Skolekode 301.350/ CVR-nr. 72 20 75 56 Årsrapport 2010 Indholdsfortegnelse Påtegninger Ledelsens underskrift og tro og love erklæring 3 Den

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Virksomhedsplan. for. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Virksomhedsplan. for. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 2013 Forord...3 Retningslinjer for produktionsskoler...3 Elevudviklingen på skolen og på landsplan...3 Lovændringer...4 Bygnings- og vedligeholdelsesopgaver...5

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Nummereringerne svarer til afsnit i ansøgningsmateriale/slides. 1.1: Hvis der ikke er indgået bindende aftaler med bidragsydere til undervisningen

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune Samarbejdsaftale mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune 2 Tidligere samarbejdsaftale samt kontrakt af 31.3.2014 indgået mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune, er

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2015 FOR MORSØ PRODUKTIONSSKOLE

VIRKSOMHEDSPLAN 2015 FOR MORSØ PRODUKTIONSSKOLE VIRKSOMHEDSPLAN 2015 FOR MORSØ PRODUKTIONSSKOLE Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Kapitel 1... 3 Produktionsskolen... 3 Beliggenhed:... 3 Lov:... 3 Ledelse:... 3 Økonomi:... 4 Fagområder:... 4 Kapitel

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet v/ UU-Vejleder (grundskoler) Specialvejleder (specialskoler) STU-vejleder (efter 10. klasse) Dorthe Elly Johansen Tlf. 72 36 61 47 dorjo@holb.dk UU Ungdommens

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Side 1 Struktur: Vekseluddannelse. Gennemføres helt eller delvist på en produktionsskole. Gennemføres

Læs mere

ErhversGrundUddannelse

ErhversGrundUddannelse EGU Skive Kommune ErhversGrundUddannelse EGU Erhvervsgrunduddannelse er en kompetencegivende kommunal ungdomsuddannelse. Uddannelsen er rettet mod unge mellem 16 og 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU LOVGRUNDLAG: Lov om Kombineret Ungdomsuddannelse - lov nr. 631 af 16/06/2014 samt tilhørende. Loven blev vedtaget på et bredt forlig af S, SF, RV, V, DF, LA og KF.

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Indholdsfortegnelse 54 Budgetopfølgning pr. 30.04.2007 55 Basisbudget

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Målrettede forløb på produktionsskolen. Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne

Målrettede forløb på produktionsskolen. Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne Målrettede forløb på produktionsskolen Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne Målrettede forløb på produktionsskolen Målrettede forløb på produktionsskolen Om erhvervsuddannelsesreformen

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Kombineret Ungdoms Uddannelse. KUU Cafe aften. TR Temakursus i Svendborg

Kombineret Ungdoms Uddannelse. KUU Cafe aften. TR Temakursus i Svendborg KUU Cafe aften TR Temakursus i Svendborg Per Nielsen formand for Produktionsskolelærerne i Uddannelsesforbundet. pen@uddannelsesforbundet.dk Fakta om KUU, hovedlinjer Status på KUU lokalt - runde med det

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster. Januar 2012

Samarbejdsaftale. mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster. Januar 2012 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster Januar 2012 INDLEDNING Godt 95 pct. af en ungdomsårgang på Lolland-Falster tilmelder sig en uddannelse,

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet

Nyt fra Undervisningsministeriet Nyt fra Undervisningsministeriet FUETS konference 2010 Jørgen Brock jb@uvm.dk 3395 5685 Claus Søe Claus.soe@uvm.dk 33955307 Side 1 Program Baggrund Unges og kommuners pligter Ungedatabasen E-vejledning

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om "Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne"

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugsskoler, de faglige udvalg

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere