Udviklingsaftale 2015 Rehabiliteringsafdelingen

Transkript

1 Udviklingsaftale 2015 Rehabiliteringsafdelingen Indhold Faktaboks om aftaleenheden... 2 Aftale... 5 Aftalens periode:... 5 Aftalens grundlag:... 5 Centrale politikker, der indgår som grundlag:... 5 Det økonomiske grundlag:... 5 Mål:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fælles mål:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Områdemål :... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Institutionsmål:... 1

2 Faktaboks om aftaleenheden Ledelse Leder Hanne Lykke Kaagaard Teamleder Lonnie Basnett Adresse Århusvej 35, 8400 Ebeltoft Lovgrundlag Sundhedsloven 138 Sundhedsloven 140 Serviceloven 83 Serviceloven 84 Serviceloven 86 stk.1 Kerneopgave defineret for Sundhed og Omsorg Vision for Rehabiliteringsafdelingen Kerneopgaven er sammen med borgeren at skabe lige muligheder for et godt og aktivt liv et liv, hvor velfærd og sundhed fremmes og sygdom forebygges eller behandles med tværfaglighed og høj kvalitet. Ledergruppen ultimo Rehabiliteringsafdelingen manifesterer sig som et stærkt kommunalt sundhedstilbud. Rehabiliteringsafdelingen er kendt for en målrettet, udviklingsorienteret og konkurrencedygtig sygepleje - og træningsindsats, hvor borgeren oplever høj faglig kvalitet i ydelserne. Rehabiliteringsafdelingen arbejder systematisk med tværfaglig kvalitetssikring og etik, samt udvikling af indsatserne i afdelingen. Borgerne oplever venlighed, åbenhed og tryghed, og forløbene opleves som sammen-hængende og koordinerede. Rehabiliteringsafdelingen er en attraktiv arbejdsplads, der bygger på dialog, teamarbejde, god omgangstone og tryghed. Vi skaber resultater via engagement, udvikling og professionalisme, og vi arbejder på et fagligt højt niveau med inddragelse af de forskellige faggruppers viden og kompetencer. Kerneopgaver i Rehabiliteringsafdelingen: 24 midlertidige døgnpladser Rehabiliteringsafdelingen råder over 24 midlertidige døgnpladser, hvoraf 2 af døgnpladser fungerer som akutpladser. Afdelingen tilbyder borgerne i Syddjurs Kommune en intensiv og målrettet sygepleje - og genoptræningsindsats gennem døgnet med henblik på rehabilitering efter udskrivelse eller som alternativ til indlæggelse eller genindlæggelse på sygehus. Formålet med indsatsen er, at borgeren kan komme til at leve et så selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv som muligt i eget hjem eller anden bolig. Rehabiliteringsafdelingen har en overordnet strategi om at have det gode borger-forløb, hvilket betyder, at alle borgere og pårørende skal opleve, at deres forløb på afdelingen er smidigt og hensigtsmæssigt - således at overgangene mellem sygehus, afdelingen og eget hjem fungerer og opleves som koordinerede og sammenhængende. Rehabiliteringsafdelingen ønsker at fastholde et fokus, hvor borgeren er i centrum. Det indebærer, at Rehabiliteringsafdelingen til stadighed arbejder med at optimere kvaliteten og de forskellige forløb, samt til stadighed optimerer relationerne til samarbejdspartnere både internt og eksternt. Akutteam og akutpladser For at styrke og udvikle kvaliteten af det akutte sygeplejeberedskab ved de accelererede udskrivelser fra sygehusene har Rehabiliteringsafdelingen etableret et akutteam og 2 akutpladser. Dette skal sikre, at ældre borgere kan udskrives til et kommunalt tilbud døgnet rundt alle ugens dage, og at lægevagten og sygehusene kan komme i hurtig kontakt med en kommunal sygeplejerske, der har kompetence til at sætte de fornødne foranstaltninger i gang. Akutteamet styrker indsatsen i den akutte fase, hvor en fokuseret indsats i hjemmet kan forebygge 2

3 uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser af borgere med f.eks. blærebetændelse, væskemangel, lungebetændelse, fald, underernæring, KOL og psykiatriske lidelser. Akutteamet består af 4 specialuddannede sygeplejesker med særlige kompetencer indenfor forebyggelse og akut sygepleje. Akutteamet har en udekørende funktions i dag- og aftenvagten i hele kommunen, og samarbejder tæt med hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og plejeboligerne om opretholdelse af det akutte beredskab i kommunen. De 2 akutpladser skal døgnet rundt levere en række sygeplejeindsatser, som kræver særlige kompetencer hos sygeplejersker og plejepersonale. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere (18+) med erhvervet hjerneskade I Hjerne- og Talehuset, der er kommunens videncenter på hjerneskadeområdet, tilbydes ambulant tværfaglig genoptræning, samt tale- og sprogtræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Der er ansat ergo- og fysioterapeuter og talepædagog med specialviden og erfaring indenfor de principper, der er gældende for rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade. Der tages udgangspunkt i det hele menneske og arbejdes ud fra en neuropædagogisk tankegang, kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer. Formålet med et forløb er, at borgeren får redskaber til at genskabe evnerne til at mestre hverdagen og deltage aktivt i familieliv og arbejdsliv med størst mulig selvhjulpenhed og livskvalitet. Samtidigt arbejdes der med evnen til at tale, kommunikere, træffe valg og handle, så der opnås størst mulig indsigt i og indflydelse på egne livsvilkår. Indsatsen tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, og en vigtig del af indsatsen er, at borgeren får motivation og læringsmuligheder ved at udveksle erfaringer sammen med andre hjerneskadede med tilsvarende vanskeligheder. Hvis det ikke er muligt at genvinde den tidligere funktionsevne, rettes genoptræningsindsatsen mod at opøve alternative strategier og løsninger for at opnå en tilfredsstillende hverdag. Der arbejdes løbende med at skabe koordinerede og sammenhængende forløb for borgerne i tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartener. Myndighedsfunktion med visitation til hele Trænings- og Aktivitetsområdet, samt til de midlertidige døgnpladser. Formålet med visitationsfunktionen er at sikre, at Rehabiliteringsafdelingen lever op til sin formålsbeskrivelse, jf. "afdelingens bog". Visitationsfunktionens virke er bredere end som så, i og med at funktionen også visiterer til AGS og VTA. Helt grundlæggende er målene for visitationsfunktionen at sikre: Tilgængelighed bl.a. gennem en indgang for borgere og samarbejdspartnere. At de rigtige mennesker visiteres ind på det rigtige tidspunkt til den rigtige indsats. At loven overholdes. At der er en høj grad af ensartethed i behandlingen i forhold til kvalitetsstandarderne. At både visitation og indsats gennemføres effektivt. At dokumentationen er præcis og retvisende Visitationsfunktionens virke skal ses i sammenhæng med kvalitetsstandarder og styringsmodellen. Lokalaftale med Randers sygehus om særligt beredskab for borgere med erhvervet hjerneskade. Omlægningen af apopleksi forløbene indebærer et accelereret udrednings- og behandlingsforløb i neurologisk regi. I den forbindelse blev der lavet en samarbejdsaftale mellem Regionshospitalet Randers og klyngens kommuner om tidligere udskrivelse og udgående apopleksiteams. Derudover har Rehabiliteringsafdelingen indgået en Lokalaftale som er et tillæg til førnævnte samarbejdsaftale. Formål med Lokalaftale: At borgerne vil modtage sygepleje og rehabilitering/genoptræning i nærmiljøet. At der tilrettelægges længere tværfaglige rehabiliteringsforløb med indsats både i forhold til hjemmeliv, arbejdsliv og fritid En større del af opgaveløsningen vedr. apopleksipatienter vil blive placeret i det nære sundhedsvæsen. 3

4 Nøgletal For at sikre en effektiv styring og positiv udvikling af produktiviteten i afdelingens forskellige kerneopgaver udarbejdes der løbende produktionstal og kvalitetsmålinger i afdelingen. Data indsamles løbende og registreres i forskellige Excel ark, som er designet efter afdelingens forskellige målområder. Disse målområder er lavet på baggrund af: Afdelingens budgetramme Afdelingens aktivitetsmål og kvalitetsmål. Test af borgerens funktionsevne ved indlæggelse og udskrivelse med Barthel 100 Relevante målinger, tests og samtaler ved alle faggrupper målrettet den enkelte borger. Borgerens egen evaluering (endelig form ikke fundet helt endnu) Brugertilfredshedsundersøgelser Medarbejdertilfredshed og trivsel Data formidles i en ledelsesinformation LIS, som tilsendes Sundhed og ældrechefen hvert kvartal. Hvert år vil der blive lagt nye måltal ind i ledelsesinformationen på baggrund af sidste års resultater og nye indsatsområder set i forhold til udviklingen indenfor det nære sundhedsvæsen, Sundhedsaftaler, forløbsprogrammer m.m. Måltal afklares i samarbejde med Sundhed og Ældrechefen og indskrives i ledelsesinformationen. Afdelingens ledelse og medarbejdere vil være ambitiøse realister med øje for effektivitet og produktivitet, men også for kvalitet og et godt arbejdsmiljø i afdelingen, da det på den lange bane er faktorer, som er gensigt afhængige af hinanden. Der arbejdes løbende med at optimere og udvikle indsatserne i afdelingen, da vi fortsat kan se mange muligheder for at borgerne får god effekt af de tværfaglige kompetencer og gode fysiske rammer, som er til stede i afdelingen. Dette udviklingsarbejde registres i Afdelings bog, som er opslagsværk for ledelsen og alle medarbejderne om de beslutninger, vi har taget og arbejder efter. Bogen indeholder bl.a. en beskrivelse af vision, strategi, værdier, formål, målgruppe, forløbsbeskrivelse, kvalitetsstandarder m.m. Afdelingen har en funktionel hverdag, som lægger op til høj effektivitet, kombineret med stor faglig kvalitet i opgaveløsningen. Som indikator for effektivitet anvendes BTP. BTP-udviklingen i afdelingen skal ses sammen med andre væsentlige nøgletal, der fortæller noget om produktionen, herunder antal forløb, forløbenes varighed, samt data, der belyser målopfyldelse og effekt. Det forventes, at BTP skal ligge på 40 % af bruttotidsforbruget for afdelingen som helhed. BTP måles efter behov ved en tidsregistrering for alle medarbejdere Risikostyring i afdelingen målrettes ved hjælp af indberetning og behandling af utilsigtede hændelser (UTH)for at sikre høj kvalitet i pleje, behandling og genoptræning af den enkelte borger, samt for at holde fokus på de utilsigtede hændelser, der sker i sektorovergangene. UTH drøftes på teammøder, hvor målet er læring og forebyggelse. Kritiske faktorer Sundhedsvæsenets udvikling. Stigende specialisering og accelererede patientforløb i det regionale sundhedsvæsen betyder flere almene sundhedsopgaver skal løses i kommunen. Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser af ældre og sikring af genoptræning, rehabilitering, sygepleje efter udskrivelse stiller krav til det kommunale sundhedsbredskab. Demografi: Udviklingen i antallet af ældre ligger over landsgennemsnittet. Der er ikke tilført økonomi til ældreområdet til uforudsete demografisk betingede udsving. Der ses en stigning i tilgangen af genoptræningsplaner, og der er et stigende pres på Rehabiliteringsafdelingen. 4

5 Andet 1. Aftale med Jobcenter om udredningsopgaver af funktionsevne ved borgere med erhvervet hjerneskade. 2. Deltagelse i forskningsprojekt: Mellem hospital og pleje i eget hjem: En sammenlignende analyse af intermediære omsorgs- og behandlingstilbud i fire kommuner. 3. Deltagelse i projekt med Socialstyrelsen om effekt af rehabilitering. 4. Ansvarlig for drift og sikkerhed omkring det nye varmtvandsbassin. 5. Kvalitetsudviklingsprojekt om virtuelle sygebesøg på Rehabiliteringsafdelingen i samarbejde med kommunens 2 største lægehuse 6. Deltagelse i arbejdsgruppe i KKR regi om en fælles kvalitetsmodel for komplekse genoptræningsopgaver. 7. Deltagelse i sundhedsstrategisk ledelse i lab.grupper hoftenære frakturer, den geriatriske patient Aftale Aftalens periode: 01. januar december 2015 Aftalens grundlag: - Værdigrundlag - Ledelsesgrundlag - Koncept for aftalestyring Aftalen danner grundlag for udvikling af de kommende års aftaler og virksomhedsplaner, ligesom aftalegrundlaget vil kunne justeres. Centrale politikker, der indgår som grundlag: MED-aftalen, personalepolitik m.v. Særligt for ældre og sundhedsområdet: Ældrepolitik Livet som ældre i Syddjurs kommune Sundhedspolitik Nyd livet det smitter Frivillighedspolitik på ældreområdet Demenspolitik Alkoholpolitik Det økonomiske grundlag: Budget, kr. Vedtaget budget for 2015 Budget forudsætninger Det er 1. prioritet at de årlige budgetter overholdes, og at der gennemføres ledelsestilsyn på de enkelte aftaler. Det er aftaleholders ansvar, at der sammen med afrapportering af aftalen foretages en selvangivelse ift. ledelsestilsynet. 5

6 Overførselsadgang Adgang til overførsel af overskud og underskud fremgår af budgetprincipperne. Overskud og underskud i den samlede nettoramme overføres til følgende budgetår. Underskud opstår som udgangspunkt ikke. Overførsel af beløb større end 2 % af årsbudgettet skal forelægges til godkendelse. Øvrige vilkår Bl.a.: - Overenskomster og aftaler for de enkelte faggrupper - Personaleforhold (løn- og normeringsaftaler) Lønsummen skal dække de samlede lønudgifter i Indkøbsaftaler: Syddjurs Kommunes indkøbspolitik følges. - Ejendomsvedligeholdelse i samarbejde med Team Ejendomme. - Centrale puljer - MED-aftalen, personalepolitik, økonomisk politik, indkøbspolitik, udbudspolitik, politik omkring IT-sikkerhed m.v. Det økonomiske grundlag: Budget, kr. Vedtaget budget for 2015 er samlet på kr. Inddelt på følgende måde: Rehabiliteringsafdelingen Lokaler - Århusvej 35, Tirstrup Løn - decentral adm. og ledelse Akutteam Drift af bassin Pedel Taleområdet Derudover vil der være puljemidler fra: Ældrepuljen Løn til 2 sygeplejersker Løn til 2 terapeuter Sundhedspuljen Akutteam i dagvagt

7 Fælles mål Tema Her gives en kort beskrivelse af målene i overskrifter Kvalitet Mål/effekt Her beskrives, hvilke resultater man vil opnå Veje til målet Her beskrives, hvad man vil gøre for at nå målet Afrapportering Her beskrives, hvor langt man er nået i forhold til sidste års mål, og ved flerårige mål beskrives end videre næste step i processen Både borgere og erhvervsliv har naturlige forventninger til, at Syddjurs Kommune yder opgaveløsning og service af høj faglig kvalitet, der samtidig er tilgængelig og anvendelig i forhold til borgerens og virksomhedens dagligdag og virkelighed. Dette skal ske i samspil og i tæt dialog med borgerne og virksomhederne. Borgere og virksomheder ved tydeligt hvilke ydelser og service de kan forvente. At Syddjurs Kommune leverer ydelser til både borgere og virksomheder af høj faglig kvalitet. At borgere og virksomheder oplever Syddjurs Kommune som en serviceorienteret kompetent samarbejdspartner. At ledelsesorganisationen har fokus på både at udvikle og understøtte kvaliteten på de enkelte områder. At der i Syddjurs Kommune arbejdes med både myndigheds- og serviceydelser, og at det sker med inddragelse af borgere og virksomheder. Koncernledelsen har fokus på den eksterne kommunikation til både borgere og virksomheder samt det politiske niveau. Mindre sygefravær Sygefraværet på de kommunale arbejdspladser er en klar indikator for arbejdsmiljøet. Et godt arbejdsmiljø skaber en attraktiv arbejdsplads og øger samtidig produktiviteten/effektiviteten. Det er målet at sygefraværet i Syddjurs Kommune på alle områder som minimum ligger under landsgennemsnittet ved udgangen af Koncernledelsen drøfter løbende indsatserne for at styrke arbejdsmiljøet lokalt og nedbringe sygefraværet, og koncernledelsen vil arbejde med at udbrede de gode erfaringer. Der er administrativt de seneste år gjort en stor ledelsesmæssig indsats for at nedbringe sygefraværet. Denne indsats forstærkes yderligere, og der følges særskilt op på områder, hvor sygefraværet ligger højt. At der i ledelsesudviklingen sættes særligt fokus på arbejdsmiljøet samt den forebyggende indsats. Økonomiudvalget og HU orienteres halvårligt om status på sygefraværet med henblik på at styrke indsatsen. 7

8 Områdemål for administrationen Tema Her gives en kort beskrivelse af målene i overskrifter Skabelse af fremtidens administrative arbejdsplads i Syddjurs Kommune Mål/effekt Her beskrives, hvilke resultater man vil opnå Veje til målet Her beskrives, hvad man vil gøre for at nå målet Afrapportering Her beskrives, hvor langt man er nået i forhold til sidste års mål, og ved flerårige mål beskrives end videre næste step i processen Syddjurs Kommune skal være en moderne og attraktiv arbejdsplads, der kan fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere, og indretningen af de kommende administrationsbygninger skal ske med denne målsætning for øje. Administrationsbygningerne skal skabe rammerne for en øget videndeling og dermed styrket tværfaglig sagsbehandling, samt understøtte det gode møde med borgerne. Borgerne og virksomhederne oplever en øget service ved at organisationen er samlet, og at der videndeles på tværs i organisationen. At indretningen af nye fleksible arbejdspladser for administrationen i Syddjurs Kommune sker med fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads, der fremmer videndeling, effektive arbejdsgange og det tværfaglige samarbejde. Samling af administration i to rådhuse er et stort kulturforandringsprojekt. Det er helt centralt at der kommunikeres tydeligt omkring hele processen, og at der arbejdes fokuseret med en harmonisering af de kulturer der er i de nuværende administrationsbygninger. HR inddrages i forløbet for at understøtte etablering af et godt arbejdsmiljø (trivsel/effektivitet) At et styrket tværfagligt samarbejde og større vidensdeling blandt medarbejderne øger kvaliteten af borgerbetjeningen. 8

9 Områdemål for Sundhed og Omsorg Tema Her gives en kort beskrivelse af målene i overskrifter 1.Sektorplanlægning på ældre og sundhedsområdet. Sektorplanen er omsat i et vedtaget principprogram (2011), der danner baggrund for udvikling og anlægsbudgettering på området. Budgetvedtagelsen for 2014 og overslagsår betyder planlægning eller iværksættelse vedr. nedenstående anlægsprojekter: Mål/effekt Her beskrives, hvilke resultater man vil opnå Overordnet mål: Sektorplanen skaber grundlag for organisering, prioritering og udvikling af fremtidens ældre og sundhedssektor i Syddjurs kommune. Det vedtagne principprogram er det overordnede planlægningsredskab for den fortsatte samlede udvikling af området Veje til målet Her beskrives, hvad man vil gøre for at nå målet Sektorplanens delområder suppleres løbende med opdaterede data, eks. demografi, særlige målgrupper, venteliste til pleje og ældreboliger, og efterspørgsel på genoptrænings og sundhedsydelser Afrapportering Her beskrives, hvor langt man er nået i forhold til sidste års mål, og ved flerårige mål beskrives end videre næste step i processen A. Plan for udbygning af pleje og ældreboliger Rønde, herunder udbygning af permanente og midlertidige døgntilbud til borgere med svær demens samt centerfaciliteter til aktivitet og træning. Målet er videreført fra sidste år, idet anlægget i forbindelse med budgetvedtagelsen blev udskudt. Overordnet mål for udbygning på plejeboligområdet: At samle kommunens plejeboliger i 5 større enheder m.h.p. at optimere driftsøkonomien samtidig med fastholdelse af høj kvalitet i pleje og omsorg for beboeren. Planlægningen foregår i et koordineret samarbejde med afdelingen for PUK og NTM om en overordnet plan for udvikling af området, herunder udarbejdelse af lokalplan. Projektledelsen er forankret i NTM Udbygningen er en del af vedtaget principprogram for udbygning af boliger og centre til ældre. Udbygningen i Rønde midtby skal ses i sammenhæng med øvrige interessenter og byens udvikling i øvrigt. Der er i budgettet for 2015 afsat 1 mio. kr. til strukturtilpasning og 31 mio. kr. i til iværksættelse af anlægget Der foreligger et vedtaget kommissorium samt en tids og handleplan for anlægsarbejdet, der inden for det første halvår 2015 skal afklare følgende: Pleje - og ældreboligkapacitet i Rønde i relation til allerede igangsatte udvidelser på plejeboligområdet på baggrund af ny vurdering af befolkningsprognose og nøgletal Mål for dækningsgrad for udbygning af boliger. Placering af fremtidige permanente og midlertidige botilbud til borgere Inddragelse af brugerrepræsentanter, ledere og medarbejdere fra ældreområdet i planlægning og i byggeudvalg. 9

10 med svær demens. Hvordan et ældreboligbyggeri skal iværksættes i tæt samspil med øvrige interessenter i området psykiatri og familieområdet. Hvordan et ældreboligbyggeri i bymidten skal udformes og ses i sammenhæng med øvrig udvikling af byen og i samspil med byens interessenter. B. renovering af kapel v. Ebeltoft Sundhedscenter til brug for trænings og sundhedsaktiviteter Der er i budget 2015 af sat kr. hertil 2. Nedbringelse af sygefravær på ældre og Sundhedsområdet. (fællesmål) Der er fokus på sygefraværet, dels som indikator for en attraktiv arbejdsplads, dels som led i en stram ressourcestyring. Planlægning og ombygning af kapellet igangsættes primo 2015, så det kan danne ramme om aktiviteter og arrangementer inden for sundhed og træning. Videreført fra 2014 Det er målet at sygefraværet i Syddjurs Kommune på alle områder ligger under landsgennemsnittet ved udgangen 2015 I alle delaftaler beskrives sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser indsatser til at nedbringe eller fastholde et lavt sygefravær. Der fastsættes i delaftaler på pleje og omsorgsområdet måltal for nedbringelse af sygefravær. Der er særligt fokus på iværksættelse af initiativer der fremmer sundhed og trivsel for medarbejdere i ældreplejen, så nedslidning forebygges. Den samlede ledelse inden for ældre og sundhedsområdet vil have nedsættelse/forebyggelse af sygefravær som fælles strategisk fokusområde i 2015 Sundhedshusets medarbejdere inddrages i planlægningsarbejdet De øvrige aktører i Ebeltoft Sundhedscenter inddrages på orienteringsplan m.h.p. at de fremadrettet kan bruge faciliteterne. Opfølgning på indsatser til nedsættelse af sygefravær sker i den samlede ledergruppe inden for Sundhed og Omsorg samt i Område MED Sundhedsfremmede tiltag for ansatte inden for sundhed og Omsorg: Selvtræning Mindfullness Sundhedsteamets generelle sundhedstilbud FRIDOM sundhedsprojekt for 400 medarbejdere i samarbejde med Syddansk Universitet 10

11 Fokusområde SÆ 3.Kvalitet. Ældre og sundheds området sætter i 2015 fokus på kvalitet med følgende initiativer: Den Danske kvalitetsmodel (DDKM)for det kommunale sundhedsområde omfatter genoptræning, rehabilitering, sygepleje og tandpleje. Brugertilfredshedsundersøgelser på ældreområdet. Fokusområde SÆ 4.Tidlig opsporing og tidlig indsats for den ældre borger. Der udarbejdes i 2015 plan for implementering og opfølgning. Der er i 2014 afklaret systematiske værktøjer/metoder til tidlig opsporing af faldende funktionsniveau, underernæring og social isolation og gennemført kompetenceudvikling af frontpersonalet i hjemmeplejen. Tidlig opsporing er en systematisk metode til at opdage sygdomme og faldende funktionsniveau hos borgerne, så der kan handles i tide. Der skal i 2015 Målet med DDKM: At fremme kvaliteten af patientforløb på tværs af sektorer At fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet At synliggøre kvaliteten og arbejdet med kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet Mål i 2015: At de kommunale sundhedsområder - genoptræning, sygepleje og tandpleje i 2016 akkrediteres efter DDKM med få anmærkninger. Mål for BTU: Plejeboligområdet og hjemmehjælpsområdet gennemfører brugertilfredshedsundersøgelser primo Målet er at 85% af borgerne har tilkendegivet at være meget tilfredse eller tilfredse i forhold til undersøgelsens spørgsmål. Mål for systematisk arbejde med tidlig opsporing: Bedre livskvalitet for borgerne Reducere antallet af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser Sikre rettidig handling og skabe overblik over borgernes ændringer Der udarbejdes plan for implementering og opfølgning. Der afklares metoder /indikatorer til Der er indgået kontrakt med IKAS Kvalitetsarbejdet organiseres i Styregruppe Kvalitetsnøglepersoner projektleder Der arbejdes inden for de organisatoriske enheder systematisk med kvalitetsarbejdet Internt survey foretages ultimo 2015 Der gennemføres brugerundersøgelser efter KL s koncept for sammenlignelige brugerundersøgelser inden for hjemmeplejen og inden for plejeboligområdet. Data vedr. forebyggelige indlæggelser følges. Obs. konkurrerende indsatser som akutsygepleje, rehabilitering m.v. 11

12 være fokus på iværksættelse af forebyggende tiltag samt opfølgning på effekten af disse. Fokusområde SÆ 5. Borgernære sundhedstilbud - patientrettet forebyggelse. Borgerne sikres nære sundhedstilbud i form af akutsygepleje døgnet rundt samt genoptrænings - og rehabiliteringsmuligheder, så forebyggelige indlæggelser/genindlæggelser undgås. Der er i 2015 bevilget 2 mio. kr. til at styrke forebyggende og akutte sundhedsindsatser samt modstå det demografiske pres på området. Samtidige er der indlagt forventede besparelser som følge af styrket rehabiliteringsindsats og øget anvendelse af velfærdsteknologi/sundheds IT Overordnede mål og rammer: Sundhedsaftale mere sundhed i det nære på borgerens præmisser Fælles udmøntningsplan for Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient De 4 målsætninger i KKR Region Midtjylland. 1. Forebygge uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser 2. Tilbud af høj kvalitet til mennesker med kroniske lidelser 3. Fælles kvalitetsmodel for komplekse genoptræningsopgaver 4. Bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien vurdering af effekt kvalitativt og sundhedsøkonomisk. Der er i 2015 særligt fokus på nedenstående mål og indsatsområder vedr. sundhedsfremme og forebyggelse: 1.Styrket rehabilitering i hjemmeplejen Syddjurs træner for en bedre fremtid videreført fra 2014: Der arbejdes i Syddjurs træner med fortsat kvalitetsudvikling af rehabilitering og opnåelse af et yderligere rationale på 1 mio. kr. i 2014 ved at: Øge antallet af træningsforløb og udredningsforløb i hjemmeplejen til min. 350 forløb. Min 60 % af borgerne bliver helt eller delvist selvhjulpne Have særligt fokus på borgere, der efterspørger hjælpemidler, og tilbyde træning i stedet for eller sammen med eksempelvis kompenserende ganghjælpemiddel, for at undgå yderligere funktionstab hos borgeren og dermed afhængighed af hjemmehjælp. Inddrage velfærdsteknologiske løsninger, hvor de understøtter borgerens selvhjulpenhed. Der i 2014/2015 opnås validerede metoder til måling af effekt vedr. borgerens funktionsniveau og oplevelse af kvalitet samt omkostningseffektivitet. Styrket samarbejde og dialog med afdelingen for Visitation og hjælpemidler: Strukturerede decentrale dialogmøder mellem visitaionsafd. og udførende teams m.h.p. at sikre en effektiv og faglig kvalificeret dialog om borgernes funktionsniveau, aktuelle situation og muligt rehabiliteringspotentiale. Systematiske og proaktive revisitationer. Strukturelle tiltag i udførerleddet: Ekstra terapeutressourcer prioriteres og sammenhæng til hjemmehjælps og sygeplejedistrikter sikres, så den tværfaglige dialog og indsats hos borgeren styrkes. Kodeks for ledelse af rehabilitering indgår i ledelsens fortsatte implementering og udvikling af rehabiliteringstankegangen. Effektmåling: Syddjurs kommune indgår som indsatskommune for Socialstyrelsen i et effektstudie, der evalueres af SFI. 250 gennemførte rehabiliteringsforløb indgår i studiet, der afsluttes medio Effektstudiet omfatter både en faglig, kvalitativ og økonomisk evaluering. 12

13 2. Styrket kommunal sygepleje Det akutte sygeplejeberedskab udvides til også at omfatte dag og nattimer, så der i hele døgnet er tilgængelighed og kvalitet i lokale sundhedstilbud for borgeren og for samarbejdspartnere. Antallet af forebyggelige indlæggelser reduceres. Antallet af akutte indlæggelser og genindlæggelser reduceres. Konkrete måltal for styrket akutsygepleje fastlægges i Rehabiliteringsafdelingen Iværksættelse sker i tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere inden for hjemmesygepleje, Rehabiliteringsafdeling, hvorfra akutteamet udgår Akutsygeplejen registrerer løbende : Antal henvendelser til akutsygeplejen Henvisende instanser læge, vagtlæge, hospital, hjemmesygeplejen. Vurdering af forebyggede indlæggelser LIS fra rehabiliteringsafdelingen. Fokusområde SÆ 6.Sammenhængende og tværgående sundheds og rehabiliteringsindsats. Den rehabiliterende indsats for erhvervsaktive sygemeldte borgere styrkes i et fortsat udviklet samarbejde mellem jobcenter, socialområdet og sundhedsområdet med henblik på hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Indsatsen videreføres fra 2014 og gælder eksempelvis borgere med psykiske lidelser, ryglidelser, kræft og kronisk sygdom. Tidlig indsats og større samtænkning mellem arbejdsmarkedsindsats og sundhedsindsats er endvidere et fokusområde i den nye Sundhedsaftale Mål med en arbejdsrettet sundhedsindsats: Kvalificeret, koordineret og rettidig udredning og indsats. Fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet ved en arbejdsrettet sundheds indsats. Der skal være fokus på, hvordan samarbejdet mellem sundhedsområdet og Jobcenter fortsat kan udvikle modeller, der skaber bedre sammenhæng mellem behandling, træning og rehabilitering og arbejdsmarkedsforløb. Målet udfoldes i aftalen for Ambulant genoptræning Syddjurs (AGS). Indlæggelsesfrekvens for udvalgte populationer samt forebyggelige indlæggelser følges i e- sundhed. Sundhedsområdet yder i dag en fremskudt fysioterapeutfunktion i Jobcenteret. Sundhedsområdet levere efter aftale med Jobcenter følgende: Sundhedssamtaler Omstigning trænings og sundhedstilbud Mindfullness forløb 13

14 Fokusområde SÆ 7. Sundheds IT og velfærdsteknologi områdemål Visions og strategiprogrammet for udvikling og indførelse af velfærdsteknologi på ældre og sundhedsområdet - Veltek understøtter de øvrige væsentlige indsatser og strategier på området. Strategien er i overensstemmelse med KL s aktuelle strategiske udmelding om telesundhed. Sundheds IT er desuden et centralt område i arbejdet med Sundhedsaftaler Iværksættelse af velfærdsteknologiske løsninger baseres på en behovsafklaring og en business-case tankegang. Der satses primært på at iværksætte velafprøvede teknologiske løsninger, der kan omsættes i drift, med det formål at understøtte borgerens selvhjulpenhed, medarbejderens arbejdsmiljø, effektivisering og besparelse. Der er i 2015 afsat kr. til investering i teknologi mod opnåelse af driftsrationale på 4,1 mio.kr Fokusområde SÆ 8. Civilsamfund og frivillighed. Styrke inddragelse af civilsamfundets aktører i udvikling i samarbejde om udvikling og koordinering af aktiviteter på centrene. Vision og mål for velfærdsteknologi: Skal hjælpe borgere til at være mere selvhjulpne og kunne tage ansvar for egen situation Skal give både medarbejdere og borgere en let og entydig adgang til information om borgerne Lette hverdag for medarbejderne Mål for 2015: Fortsat fokus på implementering af de nationale strategier for digital velfærd ved fortsat at investere i: Udbredelse af vaske/tørre toiletter Forflytningshjælpemidler Bedre brug af hjælpemidler Der vil i 2015 vil være fokus på telesundhedsprojekter: Virtuelle sygebesøg og videokonferencer. Videosamtale mellem praksis og Rehab.-afd. Digital understøttelse af TOBS & Tidlig opsporing Forebyggelse, rehabilitering og telemedicin Der skal opnås et driftsrationale på 4,1 mio. kr. Sundhed og Omsorg styrker udvikling og samskabelse med civilsamfundet: Inddrage flere frivillige i udvikling af aktiviteter på centre og i plejeboliger Styrke samarbejdet med idrætsforeninger, øvrige foreninger om udvikling af tilbud, hvor borgere med kroniske lidelser eller funktionstab inkluderes i fællesskaber efter endt genoptræning eller rehab-forløb. Der udarbejdes programplan, omfattende disponeringsoverblik og gevinstrealiseringsplan. Der afholdes den 18 marts temadag Bedre brug af hjælpemidler i samarbejde med KL s Center for velfærdsteknologi. Kvalitetsudviklingsprojekt om virtuelle sygebesøg på Rehabiliteringsafdelingen i samarbejde med kommunens 2 største lægehuse og region Midt gennemføres i Projektet evalueres af KORA. Frivillighedskoordinator ansat finansieret af Ældrepuljemidler. 14

15 Institutionsmål for Rehabiliteringsafdelingen Tema Her gives en kort beskrivelse af målene i overskrifter Kvalitet Mål/effekt Her beskrives, hvilke resultater man vil opnå Veje til målet Her beskrives, hvad man vil gøre for at nå målet Afrapportering Her beskrives, hvor langt man er nået i forhold til sidste års mål, og ved flerårige mål beskrives end videre næste step i processen Den Danske kvalitetsmodel implementeres i afdelingen for områderne genoptræning, rehabilitering og sygepleje. At afdelingen i 2016 kan akkrediteres efter DDKM med få anmærkninger. Målet med implementering af DDKM i afdelingen vil være: At fremme kvaliteten af patientforløb på tværs af sektorer og internt i kommunen. At fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet At synliggøre kvaliteten og arbejdet med kvalitetsudviklingen i afdelingen. At der ved implementering af DDKM vil ske en systematisk tilgang til opgaveløsningen, som kan skabe overblik, bidrage til effektivitet og produktivitet, samt større sikkerhed for borgeren. Internt survey foretages ultimo Ledelsen og udvalgte medarbejdere deltager løbende i udarbejdelse af retningsgivende dokumenter Der er udpeget kvalitetsnøglepersoner i afdelingen en sygeplejerske og en terapeut. Der orienteres løbende om kvalitetsarbejdet på personalemøder og teammøder, hvor udviklingssygeplejersken deltager ad hoc. Der er opsat informationsskrivelser rundt i de forskellige teamkontorer og på strategiske steder, hvor personalet ofte kommer. DDKM indarbejdes løbende i beskrivelser i Afdelingens bog. Indkøb af udstyr til forskellige faggrupper. Indkøb af understøttende IT- løsninger Kvalitets-og udviklingsarbejde Afdelingen har en funktionel hverdag, som lægger op til høj effektivitet, kombineret med stor faglig kvalitet i opgaveløsningen. Vi har siden opstart i feb haft en løbende proces i gang om udvik- Mål for processens i 2015 er at søge at besvare følgende spørgsmål: Hvordan kan vi med udgangspunkt i de kendte rammer og vilkår for afdelingen Ansøgning til AT om økonomisk støtte til processen. Lave aftale med konsulentfirma Goproces/Albatros. 15

16 lings- og kvalitetsarbejde i afdelingen. Rammerne for afdelingen er, at vi er en fælles afdeling bestående af forskellige teams, hvor alle skal samarbejde og kommunikere om at dække de 24 døgnpladser med tværfaglige indsatser gennem hele døgnet. Det er formålet med dette udviklings- og kvalitetsarbejde at give ledelse og medarbejdere rum og støtte til at fokusere på, hvordan arbejde og samarbejde skal organiseres for at udfylde den nye ramme, samtidig med at der løbende er aktiv opmærksomhed på sikring af det gode arbejdsmiljø i afdelingen. bedst imødekomme de forskelligartede opgaver, og hvordan løser vi vores fælles opgave omkring borgeren, så de kommer til at opleve størst mulig kvalitet i deres forløb med forskellige tværfaglige indsatser? Når vi gerne vil fastholde kvaliteten i arbejdet, hvordan og hvornår gør vi så det i hverdagen? Fokus på rum og rammer for planlægning, møder, forventningsafstemning, kollegial supervision, vidensdeling m.m. Hvordan skal vi samarbejde, så vi løbende kan ændre vores måder at arbejde og samarbejde på, så vi også kan imødekomme de krav om ændringer i opgaverne og/eller rammer, som uundgåeligt vil komme fremover? Hvordan får vi den nye strategi implementeret i hverdagen? Hvordan bevarer og støtter vi samtidig arbejdet med at vedligeholde et godt arbejdsmiljø og god medarbejdertrivsel? Processen skal skabe de nødvendige og konstruktive samarbejdsfora på tværs af afdelingen, som kan fastholde og videreføre arbejdet. Processen startes ved en fælles opstartsdag, hvor de førnævnte spørgsmål stilles. Efter denne dag, vil én eller flere grupper arbejde videre med det materiale, dagen har produceret. Opstartsdagen og arbejdsgrupperne er ikke beslutningsfora. Ledelsen er styregruppe sammen med Goproces. MED-udvalget deltager i alle beslutningsprocesser, og der vil løbende blive inddraget forskellige arbejdsgrupper i de forskellige delprocesser omkring konkrete opgaver. Den eller de grupper, der arbejder videre med materialet og opgaverne, tilbydes konsulenthjælp efter et mønster, der aftales med grupperne. Mulighed for ledersparring undervejs i processen. Hele processen afsluttes med en fælles opsamlingsdag. Kvalitetsmål i afdelingen % borgerinvolvering ved målfastsættelse døgn % korrekt afsluttet med plan døgn % af borgerne, som tilbydes et døgnophold skal være tilfredse eller derover % af borgerne, som tilbydes ambulant genoptræning i Hjerne og talehuset skal være Gennemfører journal-audit 4 gange om året på 15 borgere tilknyttet forskellige forløb på døgnpladserne. Gælder punkt 1 og 2. Brugertilfredshedsundersøgelser Brugertilfredshedsundersøgelser 16

17 tilfredse eller derover % borgerinvolvering ved målfastsættelse i det ambulante genoptræningstilbud % af borgerne, som er tilknyttet Hjerne og talehuset, skal ved opstart og afslutning testes med udvalgte test jf. Afdelingens bog. 7. At kunne forebygge og reducere antallet af forbyggelige indlæggelser og genindlæggelser med 75 % for alle henvendelser til Akutteamet. 8. At dokumentationsretningslinjen for afdelingen overholdes for alle faggrupper. Gennemfører journal-audit 4 gange om året på 15 borgere tilknyttet Hjerne og Talehuset. Gælder punkt 5 og 6. Registreres og føres i excel-ark Gennemfører journal-audit 4 gange om året på 20 borgere tilknyttet enten døgnpladserne eller Hjerne og Talehuset Alle kvalitetsmål formidles løbende i LIS Aktivitetsmål i afdelingen Målområde for 2015: Antal forløb på døgnpladser: 430 Antal forløb i Hj. og Talehuset: 165 Antal forløb til taletræning: 85 Antal henv. til akutteam: 2000 Antal opfølgende hjemmebesøg:150 Belægningsprocent: 90 % på almindelige døgnpladser og 85 % på akutpladser. Effekt af indsats måles ved Barthel 100 ved indlæggelse og udskrivelse. Antal borgere på venteliste Der er effektmålingsredskab på vej til det ambulante genoptræningstilbud. Føres i excel-ark og formidles i LIS for Rehabiliteringsafdelingen 17

18 Nedbringelse af sygefravær Der er fokus på sygefraværet, dels som indikator for en attraktiv arbejdsplads, dels som led i en stram ressourcestyring. Det er målet at sygefraværet i Syddjurs Kommune på alle områder ligger under landsgennemsnittet ved udgangen 2015 Rehabiliteringsafdelingen havde i 2013 et årsresultat på 6,41 % i sygefravær. Det er i 2014 forbedret til 4,44 %. Målet for 2015 vil være 4 % som årsresultat. Ved at nedsætte sygefraværet i afdelingen forventes det samlet set at give mere tid til den enkelte borger, som samtidig kommer til at opleve mere sammenhæng i deres forløb, da der vil være et stabilt fremmøde af kendt personale. For medarbejderne i afdelingen vil det betyde mindre tidspres, fordi der er flere på arbejde. Dette vil igen have betydning for en øget arbejdsglæde og tilfreds i arbejdet, da der derved løbende kan arbejdes mere kvalitets - og udviklingsorienteret. Derudover vil fokus på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø skabe trivsel blandt medarbejderne og forebygge nedslidning både fysisk og psykisk. Der er behov for løbende at afdække årsagerne til fraværet og dermed behovene for forandring, så afdelingen kan sætte virkningsfulde indsatser i værk. Sygefraværet følges månedsvis og behandles i det lokale MED-udvalg /arbejdsmiljøgruppe i afdelingen. Politikker og retningslinjer for håndtering af sygefravær følges. Sikre et godt arbejdsmiljø ved brug af velfærdsteknologi, smarte hjælpemidler og træningsudstyr, som dels gør borgeren mere selvhjulpne og giver personalet færre og mindre belastende arbejdssituationer. I dag råder afdelingen over loftlifte, skylletoiletter, intelligente senge, Walker, Tread pads. Der er etableret en personaleforening, som bl.a. har arrangeret gåture, deltagelse i DHL- stafet, hygge middage og gaveordning. Der er mulighed for fælles træning i afdelingens faciliteter træningssal og på sigt varmtvandsbassin. Mulighed for at deltage i sundhedsfremmede tiltag for ansatte inden for Sundhed og Omsorg: Selvtræning Mindfullness Sundhedsteamets generelle sundhedstilbud Der er under Kvalitet beskrevet projekt med fokus på sikring af et godt arbejdsmiljø i en foranderlig og krævende hverdag. 18

19 Borgernære sundhedstilbud - patientrettet forebyggelse. Borgerne sikres nære sundhedstilbud i form af akut sygepleje på komplekse sygeplejefaglige opgaver døgnet rundt, samt genoptrænings - og rehabiliteringsmuligheder på midlertidige døgnpladser og akutpladser, så forebyggelige og akutte indlæggelser og genindlæggelser undgås. Mål for At styrke det akutte sygeplejeberedskab ved at udvide akutteamet til at omfatte dag og aftenvagten alle ugen 7 dage. 2. Iværksætte et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere indenfor hjemmesygepleje og Rehabiliteringsafdeling om opretholdelse af det akutte sygeplejeberedskab i kommunen. 3. At forbedre anvendelsen af kommunens akutpladser ved et optimeret samarbejde med vagtlæger, privat praksis, hjemmesygeplejen og hjemmeplejen. 4. At opsætte måltal og registrerer forskellige data for en styrket akutsygepleje. Herunder bl.a. antal henvendelser, henvisende instanser, vurdering af forebyggede indlæggelser m.m. 5. At tage på en besøgsrunde ved alle lægehuse og interne samarbejdspartener. 6. At udarbejder pjece om akutteamet. 7. At få tilrettet hjemmeside med de nye oplysninger om teamet. 1. Der skal oprettes ny vagtplan for temaet, hvor der er plads til at afvikle ferie, FO dage, sygdom, samt sikre at der altid er den fornødne kompetence tilstede. 2.Der afholdes fælles ledermøder mellem leder og teamleder for henholdsvis hjemmesygeplejen og Rehabiliteringsafd. Medarbejderne mødes hos hinanden for at opnå et tæt samarbejde mellem akutsygeplejen og de udekørende hjemmesygeplejersker. Oprettelse af et kompetent afløserkorps bestående af 1-2 sygeplejersker fra Rehab, samt 1-2 hjemmesygeplejersker. Dette korps skal have regelmæssige vagter, så de nødvendige kompetencer opretholdes.. 3.At afholde møde med nogle af de praktiserende læge om aftenen for at fortælle dels om akutpladser, alm. døgnpladser og akuttemaets funktions og muligheder. Deltage i fælles sygeplejemøder for at formidle nye indsatser. 4.LIS fra rehabiliteringsafdelingen. Sammenhængende og koordinerede borgerforløb på tværs af sektorer og internt i kommunen. Sundhedsaftaler Forløbsprogrammer Nationale kliniske retningslinjer Ældrepuljen Mål: 1.Borgerne og de pårørende skal opleve, at deres møde med det nære sundhedsvæ-sen er smidigt og hensigtsmæssigt, så overgangene mellem 5. og 6. laves af akutteamet 7. laves af ledelsen 1. /3 Tage på hjemmebesøg hos borgeren allerede tidligt i forløbet i de komplekse rehabiliteringsforløb på døgnpladserne for at kunne målrette indsatsen i afdelin- 19

20 Sundheds IT og velfærdsteknologi Fortsat fokus på implementering af de nationale strategier for digital velfærd ved fortsat at investere i: Udbredelse af vaske/tørre toiletter Forflytningshjælpemidler Bedre brug af hjælpemidler Fokus på telesundhedsprojekter: Virtuelle sygebesøg og videokonferencer. Videosamtale mellem praksis og Rehab.-afd. Digital understøttelse af TOBS & Tidlig opsporing Forebyggelse, rehabilitering og telemedicin Der skal opnås et driftsrationale på 4,1 mio. kr. sygehus, Rehab.afd. og eget hjem fungerer og opleves som koordinerede og sammenhængende. Dette skal ske ved et styrket tværfagligt samarbejde mellem sygehus, egen læge, Rehabiliteringsafdelingen, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og andre relevante samarbejdspartnere både internt og eksternt. 2.At registrerer antallet af borgere, som har været tilknyttet følge-hjemordningen. 3. At bidrage til at forebygge og reducere indlæggelser og genindlæggelser på sygehuset. Gennemføre et kvalitetsudviklingsprojekt om virtuelle sygebesøg på Rehabiliteringsafdelingen i samarbejde med kommunens 2 største lægehuse og region Midt. Projektet evalueres af KORA. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Frederik T. Vi skal have kigget vores procedurer igennem for disse områder. Etableres tværfaglig undervisning gen efter de hjemlige forhold og rammer. Bruge den tværfaglig følge hjemordning, som giver borgeren tryghed og en god opstart derhjemme, og derved vil det være lettere for borgerne at fastholde den opnåede funktionsevne i de daglige aktiviteter efter udskrivelsen fra afdelingen. Bruge følge hjem-ordningen til at sikre overføringsværdien af indsatsen i afdelingen i forhold til hjemmeplejen og hjemmesygeplejen ved at møde dem ude hos borgeren. Vi kan give råd og vejledning i de komplekse forløb, og være med i en naturlig vidensdeling mellem tætte tværfaglige samarbejdspartnere. 2. LIS for Rehabiliteringsafdelingen. Undervisning af sygeplejersker i brug af udstyr. Registrering af antal af virtuelle sygebesøg. TOBS ligger nu i vores elektroniske journal (Avaleo Omsorg/Sundhed) hvor der via en visning gives et godt overblik over tidligere scoreringer på den enkelte borger. 20

21 Indsatsområder i det nære Rehab afd. modtager i dag mange akutte og alvorligt syge borgere, hvilket bl.a. stiller krav om : God hygiejne Viden om sår Viden om palliation Bedre udnyttelse af ressourcepersoner Kompetenceplan for både pleje og terapeuter. Gennemgang af fysiske rammer og materiel i forhold til hygiejne Hvordan kommer vi til at bruge sårsygplejerskerne i hverdagen?. 21