Studieordning 2014/2015 Læreruddannelsen Zahle Professionshøjskolen UCC OBS! Denne studieordning gælder for 4. årgang 2014/2015
|
|
- Johanne Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning 2014/2015 Professionshøjskolen UCC OBS! Denne studieordning gælder for 4. årgang 2014/2015 Zahle på UCC Portalen Zahle på UCC hjemmesiden Side 1 af 207
2 STUDIEORDNINGENS FÆLLESDEL...8 LÆRERUDDANNELSEN ZAHLE... 8 FAGENE I LÆRERUDDANNELSEN... 9 STUDIET SKEMATISK OPSTILLET...10 RESSOURCEFORDELING PÅ STUDIET...11 RAMMER OG VILKÅR FOR ORGANISERING AF UNDERVISNING OG FOR SAMARBEJDE MELLEM STUDERENDE OG UNDERVISERE/ADMINISTRATION...13 UGEPLANEN VEJLEDNING I FAGENE FORELÆSNINGER STUDIETURE EKSKURSIONER STUDIEBESKRIVELSER STUDIEGRUPPER SEMESTERPLAN OG ÅRSPLAN ANNONCERING AF OMLÆGNING/AFLYSNING AF UNDERVISNING PÅ PORTALEN KOMMUNIKATION MELLEM STUDERENDE OG UNDERVISERE/ADMINISTRATION RETNINGSLINJER FOR MAILKOMMUNIKATION LÆRERUDDANNELSE, IKT OG PÆDAGOGISK MEDIECENTER...17 UDDANNELSE, SKOLE OG DIGITALE MEDIER PÆDAGOGISK MEDIECENTER MEDIETÆNKNING ZAHLE LMS UDDANNELSESINSTITUTIONENS INTRANET (SHAREPOINT LMS PÅ PORTALEN (PORTAL.UCC.DK)) DET TRÅDLØSE NETVÆRK ARTIKELBASEN ZAHLE-ARTIKLER INFORMATIONSSØGNINGSKOMPETENCER OG BIBLIOTEKET FORMELLE ADGANGSKRAV TIL LÆRERUDDANNELSENS LINJEFAG...20 GENERELLE ADGANGSBESTEMMELSER REALKOMPETENCEVURDERING GYMNASIAL SUPPLERING ADGANGSGIVENDE GYMNASIALE FAG OG NIVEAUER TIL DE ENKELTE LINJEFAG LINJEFAGSVALG...23 FORSØGSORDNING - NATURFAG VALG AF 1. LINJEFAG (OBLIGATORISK LINJEFAG) VALG AF SPECIALISERINGSDEL KNYTTET TIL 1. LINJEFAG VALG AF 2. OG EVT. 3. LINJEFAG OPRETTELSE AF LINJEFAG OG SPECIALISERINGSDELE EKSAMENS- OG PRØVEBESTEMMELSER...26 EKSAMEN OG PRØVER GENERELT EKSAMINATIONS- OG BEDØMMELSESTIDER GRUPPEEKSAMEN EKSAMINATIONSTID OG SKRIFTLIGT PRODUKT UDARBEJDET I GRUPPE EKSAMENSTERMINER INDSTILLING TIL EKSAMEN OG PRØVER FORMALIA FOR ALLE SKRIFTLIGE PRODUKTER GENINDSTILLING TIL EKSAMEN OG PRØVER SYGEEKSAMEN Side 2 af 207
3 UREGELMÆSSIGHEDER SNYD PRØVEFORMER REDEGØRELSE FOR EKSAMENSGRUNDLAGET EKSAMEN I BACHELORPROJEKTET PRØVER PÅ GRUNDLAG AF GRUPPEPRODUKT SAMEKSAMEN LYDOPTAGELSER AF EGEN MUNDTLIGE EKSAMEN ANVENDELSE AF IT-UDSTYR VED SKRIFTLIGE PRØVER AFHOLDELSE AF EKSAMEN PRAKTIKBEDØMMELSE KLAGER OVER EKSAMEN/PRØVER KLAGER OVER PRAKTIKBEDØMMELSE KLAGER OVER UDDANNELSESINSTITUTIONENS AFGØRELSER I ØVRIGT NORMERET STUDIETID OG MAKSIMAL STUDIETID...34 NORMERET STUDIETID MAKSIMAL STUDIETID BORTVISNING FRA STUDIET OBLIGATORISKE FORHOLD...35 DELTAGELSESPLIGT INTERNE OBLIGATORISKE FORHOLD I FAG STATUSOPGØRELSE FOR OBLIGATORISKE FORHOLD I FAG SANKTIONER I FORBINDELSE MED MANGLENDE OPFYLDELSE AF DELTAGELSESPLIGTEN OG VED STUDIEINAKTIVITET MØDEPLIGT EVALUERING OG DOKUMENTATION...38 STUDIEPRODUKTER I FAGENE...38 LÆNGERE RAPPORT KORT RAPPORT SYNOPSIS REFLEKSIONSESSAY STILLET OPGAVE MUNDTLIGT OPLÆG DIGITALT DISKUSSIONSOPLÆG/SVAR PRAKTISK PRODUKT NORMALSIDER AFLØSNING FORMALIA FOR ALLE SKRIFTLIGE PRODUKTER ANONYMISERING HÆDERLIGHED OG SNYD I FORBINDELSE MED STUDIEPRODUKTER TVÆRGÅENDE OBLIGATORISKE ELEMENTER I UDDANNELSEN DET PÆDAGOGISKE ELEMENT I DE OBLIGATORISKE LINJEFAG (KALDET 0,2-SAMARBEJDET) INTROFORLØB ÅRSOPGAVEN TVÆRFAGLIGE PROJEKTER I UDDANNELSEN FORBEREDELSE OG EFTERBEHANDLING AF PRAKTIKKEN PÅ ALLE 4 ÅRGANGE DET TVÆRFAGLIGE FORLØB OM LÆSNING I FAGENE PÅ 1. ÅRGANG DET TVÆRFAGLIGE FORLØB PÅ 3. ÅRGANG KURSUS INDEN FOR DET PRAKTISK-MUSISKE FAGOMRÅDE DET TVÆRPROFESSIONELLE ELEMENT SKRIVECENTER ZAHLE...52 Side 3 af 207
4 PROGRESSIONEN I UDDANNELSEN...53 STUDIETS INDHOLD SKEMATISK OPSTILLET...56 INTERNATIONALISERING I UDDANNELSEN...58 BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER TILBUD I STUDIET...60 STUDIEVEJLEDNING KURSUS I SKRIVNING OG RETORIK KURSUS INDEN FOR DET PRAKTISK-MUSISKE FAGOMRÅDE FÆRDSELSLÆRE, INKLUSIVE FØRSTEHJÆLP SUNDHEDS-, SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSORIENTERING SVØMMELÆRERUDDANNELSEN ORLOV...66 ORLOV GENERELT BARSELSORLOV OVERFLYTNING FRA ANDRE UDDANNELSESINSTITUTIONER OG TILKNYTTEDE DISPENSATIONSMULIGHEDER...67 OVERFØRSEL AF UDDANNELSESELEMENTER GENNEMFØRT VED EN ANDEN LÆRERUDDANNELSE MERIT FOR UDDANNELSESELEMENTER GENNEMFØRT VED EN ANDEN DANSK ELLER UDENLANDSK UDDANNELSESINSTITUTION FRITAGELSER AF HELBREDSMÆSSIGE GRUNDE OVERGANGSBESTEMMELSER...69 IKRAFTTRÆDELSE...69 LOVGRUNDLAG...69 FAGBESKRIVELSER...70 OBLIGATORISKE 72-ECTS LINJEFAG (1. LINJEFAG)...70 DANSK (DA)...70 BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER MATEMATIK (MA)...76 BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER NATURFAGLIGT FÆLLESFORLØB NATUR/TEKNIK ENGELSK (TOÅRIGT OBLIGATORISK LINJEFAG) (1. 2. ÅRGANG)...80 BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER OBLIGATORISKE FAGS (1. LINJEFAG) SPECIALISERINGSDELE...86 DANSK (DAY) ALDERSSPECIALISERING MOD BEGYNDER- OG MELLEMTRIN...87 BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER DANSK (DAÆ) ALDERSSPECIALISERING MOD MELLEM- OG SLUTTRIN...91 BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER Side 4 af 207
5 MATEMATIK (MAY) ALDERSSPECIALISERING MOD BEGYNDER- OG MELLEMTRIN...95 BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER MATEMATIK (MAÆ) ALDERSSPECIALISERING MOD MELLEM- OG SLUTTRIN...99 BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER FYSIK/KEMI SPECIALISERING (FK) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER FÆLLESFAG KRISTENDOMSKUNDSKAB/LIVSOPLYSNING/ MEDBORGERSKAB (KLM) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER PRAKTIK (PRK) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER KLAGEREGLER MERIT FOR PRAKTIK DE PÆDAGOGISKE FAG BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER ALMEN DIDAKTIK BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER ALMEN DIDAKTIK 1. ÅRGANG LOKALE BESTEMMELSER ALMEN DIDAKTIK 3. ÅRGANG PSYKOLOGI (PS) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER PÆDAGOGIK (PÆ) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER ECTS LINJEFAG ENGELSK (EN) (TOÅRIGT LINJEFAG, ÅRGANG) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER IDRÆT (ID) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER ECTS LINJEFAG BILLEDKUNST (BK) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER BIOLOGI (BI) Side 5 af 207
6 BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER DANSK SOM ANDETSPROG (DSA) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER FRANSK (FR) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER GEOGRAFI (GE) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER HISTORIE (HI) (36 ECTS-POINT) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER HJEMKUNDSKAB (HJ) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION (KR/RE) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER MUSIK (MU) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER SAMFUNDSFAG (SA) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER SPECIALPÆDAGOGIK (SP) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER TYSK (TY) BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET (BA-PROJEKTET) BEKENDTGØRELSESTEKST LÆRERUDDANNELSENS PROFESSIONSBACHELORPROJEKT (BILAG 6) LOKALE BESTEMMELSER FOR PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET PÅ ZAHLE BILAG 1 VEDR. NATURFAGLIGT FÆLLESFORLØB OG SPECIALISERINGSDELE SUPPLERENDE FORSØGSBESKRIVELSE FOR NATURFAG PÅ LÆRERUDDANNELSEN LOKALE BESTEMMELSER FOR FÆLLESDELEN, DER GIVER UNDERVISNINGSKOMPETENCE I FAGET NATUR/TEKNIK BILAG 2 VEDR. FYSIK/KEMI SOM 36-ECTS LINJEFAG MÅL OG CKF FOR FORSØG MED NATURFAG LOKALE BESTEMMELSER Side 6 af 207
7 BILAG 3 VEDR. NATUR/TEKNIK SOM 36-ECTS LINJEFAG BEKENDTGØRELSESTEKST LOKALE BESTEMMELSER FOR NATUR/TEKNIK SOM 36 ECTS LINJEFAG Side 7 af 207
8 STUDIEORDNINGENS FÆLLESDEL LÆRERUDDANNELSEN ZAHLE er organiseret med et stærkt professionsfagligt sigte. Det vil sige, at alle forløb og komponenter i uddannelsen retter sig mod lærerarbejdet. På den ene side tilrettelægges studiet, så de studerende erhverver sig et højt fagligt niveau inden for de fag, de senere skal undervise i. Et højt fagligt niveau i læreruddannelsen er både karakteriseret ved faglig kompetence, undervisningskompetence og ved faglig nysgerrighed og engagement. På den anden side tilrettelægges studiet, så drøftelserne af, hvad det vil sige at være lærer og undervise børn, hele tiden er i spil, f.eks.: Hvilken erkendelse og hvilke handlemuligheder lægger undervisningsstoffet op til? Hvordan lærer børn? Hvilke metoder støtter deres læreprocesser? Hvilke metoder er gode at evaluere med? Hvilke vanskeligheder kan børn af forskellige grunde have? Dertil kommer, at de studerende gennem deres studium skal udvikle det udsyn og de kulturelle og sociale kompetencer, der kan støtte dem i rollen som fagpersoner i forhold til børns skolegang. Studieordningen sætter rammerne for dette arbejde. Studiet er organiseret, så hvert studieår kan ses som en sammenhængende helhed mellem linjefag og fællesfag, herunder praktik. En helhed hvor man som studerende har mulighed for at fordybe sig og for at afprøve og udvikle den form for fagligt samarbejde, der også er en vigtig bestanddel af lærerarbejdet. På et enkelt studieår har man almindeligvis kun ét linjefag, et eller to fællesfag samt praktik. Fagene arbejder periodisk tæt sammen i projektlignende aktiviteter, og som studerende hører man hjemme på et hold og i en studiegruppe. Hvert studieår er organiseret på nogenlunde samme måde med få fag ad gangen og en række gennemgående aktiviteter: fagundervisning, studiegruppearbejde, praktik med forberedelsesog efterbehandlingsuge - og en årsopgave, der bl.a. skal understøtte den studerendes udvikling hen imod det afsluttende bachelorprojekt på 4. år. Studiet er organiseret, så de enkelte studieår er beskrevet med en tydelig progression i forhold til de intellektuelle, praktiske og faglige kompetencer, lærerarbejdet fordrer. På lægges der i særlig grad vægt på, at denne progression har praktikken og den studerendes lærerfaglige udvikling som udgangs- og omdrejningspunkt. Hvert studieår har sin egen overskrift: et årgangstema med fokus på lærerens opgave og ansvar. Desuden er der til hvert studieår knyttet kompetencebeskrivelser i relation til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og i relation til praktikprodukt og årsopgave. Progressionen skal ikke forstås som en trappe, hvor man trinvis bevæger sig frem, men snarere som en spiral, hvor man hele tiden forholder sig til det hele, men hen ad vejen arbejder med mere dybde og mere sans for kompleksiteten. Hvilke typer forventninger og kompetencer, der sættes i fokus på de enkelte år, fremgår af studieordningens fællesdel, mens den konkrete indholdsmæssige udfoldelse fremgår af studieordningens fag- og forløbsbeskrivelser. Ledelsen på. Side 8 af 207
9 FAGENE I LÆRERUDDANNELSEN Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (Lov nr. 579 af 09/06/2006) indeholder nedenstående fagrække. Skemaet er opstillet, så det kan ses, hvordan fagene læses og udbydes på Læreruddannelsen Zahle. På læreruddannelsen Zahle udbydes alle linjefag undtagen materiel design. LINJEFAG Obligatoriske linjefag 72 ECTS linjefag 36 ECTS linjefag Dansk (DA) 1. år Aldersspecialisering - 2. år: Begynder-/mellemtrin (DAy) eller Mellem-/sluttrin (DAæ) Matematik (MA) 1. år Aldersspecialisering - 2. år: Begynder-/mellemtrin (MAy) eller Mellem-/sluttrin (MAæ) Naturfagligt fællesforløb (Natur/teknik) 1. år Aldersspecialisering - 2. år: Fysik/kemi (FK) Geografi (GE) Biologi (BI) Forsøgsordning vedr. naturfag, jf. bilag 1-3 til studieordningen Engelsk over 2 år Udbudt på 3. år over 2 år: Engelsk (EN) Idræt (ID) Udbudt på 3. eller 4. år: Billedkundskab (BK) Biologi (BI) Dansk som andetsprog (DSA) Fransk (FR) Fysik/kemi (FK) (Forsøg) Geografi (GE) Historie (HI) Hjemkundskab (HJ) Kristendomskundskab/ religion (KR-RE) Musik (MU) Natur/teknik (NT) (Forsøg) Samfundsfag (SA) Specialpædagogik (SP) Tysk (TY) Udbudt på 4. år: Dobbeltspecialisering: DAy, DAæ, MAy, MAæ, FK Alle 4 år: Praktik (PRK) FÆLLES FAG 1. år: 2. år: Kristendoms- Psykologi (PS) kundskab/livs- oplysning/ medborgerskab (KLM) Almen didaktik (AD) (2012) 3. år: Almen didaktik (AD) Pædagogik (PÆ) 4. år Professionsbachelorprojekt Side 9 af 207
10 STUDIET SKEMATISK OPSTILLET Oversigt med tre linjefag 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Naturfag, dansk, matematik, engelsk X X Etårigt linjefag X Etårigt linjefag X Praktik X X X X KLM X Psykologi X Pædagogik X Almen didaktik X (2012) X Bachelorprojekt X Oversigt med to linjefag 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Naturfag, dansk, matematik, engelsk X X Toårigt linjefag X X Praktik X X X X KLM X Psykologi X Pædagogik X Almen didaktik X (2012) X Bachelorprojekt X Side 10 af 207
11 RESSOURCEFORDELING PÅ STUDIET Linjefag Obligatoriske linjefag (72 ECTS) Fællesforløb/1. år: 240 lektioner Specialiseringsdel/2. år: 240 lektioner 72 ECTS linjefag 240 lektioner pr. år (i alt: 480 lektioner) 36 ECTS linjefag 240 lektioner Fælles fag Alle 4 år: Praktik (PRK) 1. år: 7,5 ECTS-point 4 uger 2. år: 10,5 ECTS-point 5 uger 3. år: 7,5 ECTS-point 7 uger: år: 10,5 ECTS-point 7 uger 1. år: Kristendomskundskab/ livsoplysning/ medborgerskab (KLM) 17 ECTS-point 112 lektioner Almen didaktik (AD) 11 ECTS-point 73,33 lektioner (Årgang 2012) 2. år: Psykologi (PS) 11 ECTS-point 73,33 lektioner 3. år: Almen didaktik (AD) 11 ECTS-point 73,33 lektioner Pædagogik (PÆ) 11 ECTS-point 73,33 lektioner 4. år: Professionsbachelorprojektet 10 ECTS-point Om ECTS ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System) betegner den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et element i studiet (f.eks. et linjefag) udgør. ECTS-point er ikke et udtryk for det faglige niveau eller sværhedsgrad, men betegner udelukkende den arbejdsindsats, der må påregnes for at gennemføre det givne element i studiet. 1 ECTS svarer til arbejdstimer for den studerende. Arbejdstid kan f.eks. være deltagelse i undervisning, forberedelse til undervisning, opgaveskrivning eller anden studieaktivitet, der påkræves i det givne element i studiet. 30 ECTS-point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år. Dette svarer det til ca arbejdstimer. Side 11 af 207
12 Vejledning i fagene Til studiets enkelte fag er der afsat tid til vejledning. Derudover er der afsat tid til vejledning i tilknytning til praktikgrupperelaterede opgaver. Organiseringen af vejledningen aftales mellem de studerende og underviseren på det enkelte hold. Side 12 af 207
13 RAMMER OG VILKÅR FOR ORGANISERING AF UNDERVISNING OG FOR SAMARBEJDE MELLEM STUDERENDE OG UNDERVISERE/ADMINISTRATION [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/ og 4] Ugeplanen Vejledning i fagene Forelæsninger Studieture Ekskursioner Studiebeskrivelser Studiegrupper Semesterplan og årsplan Annoncering på Portalen af omlægning/aflysning af undervisning Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration Retningslinjer for mailkommunikation Ugeplanen Ugeplanen er en overordnet oversigt over uddannelsesaktiviteterne på uddannelsen som helhed for et helt studieår: august til juli. Planen er inddelt i uger for hver årgang og er tænkt som et koordinationsværktøj i den overordnende uddannelsesplanlægning. Ugeplanen udarbejdes af ledelsen og behandles i uddannelsesinstitutionens rådgivende instanser. Ugeplanen ligger på Portalen. Vejledning i fagene Til studiets enkelte fag er der afsat tid til vejledning. Derudover er der afsat tid til vejledning i tilknytning til praktikgrupperelaterede opgaver. Forelæsninger En forelæsning er en særlig undervisningsform, der retter sig mod større grupper af studerende. På studiets 1. år indgår forelæsninger i 1. linjefag og i Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM) se nærmere herom på Portalen. Når særlige forhold taler for det, kan uddannelsen tilrettelægges, så andre dele af studiet gennemføres som forelæsninger. Dette kunne f.eks. være i form af gæsteforelæsninger ved udefra kommende forelæsere. Studieture En studietur er en undersøgende eller afprøvende undervisningsaktivitet, som i form af internatophold er flyttet væk fra uddannelsesinstitutionen. Ofte vil studieture gå til udlandet eller andre dele af landet. De kan have et fagligt og/eller et fagdidaktisk fokus. Studieture er ikke obligatoriske, men dele af de aktiviteter, som knyttes hertil, kan være obligatoriske, jf. det enkelte fags fagbeskrivelse. Disse obligatoriske krav skal dog altid tillige kunne opfyldes på uddannelsesinstitutionen. Ekskursioner En ekskursion er en undervisningsaktivitet, som er forlagt til lokaliteter uden for uddannelsesinstitutionens normale undervisningslokaliteter. Ekskursioner kan være Side 13 af 207
14 obligatoriske, dette vil fremgå af det enkelte fags fagbeskrivelse. Den studerende skal selv betale alle udgifter, der er knyttet til ekskursionen, dog kan uddannelsesinstitutionen i særlige tilfælde betale udgifter til guider og oplægsholdere fra eksterne samarbejdspartnere. Studiebeskrivelser Studieordningen er den juridiske tekst, der fastlægger de nærmere regler for og udtrykker de kompetencemål, som den studerende skal opfylde efter endt uddannelse. Studiebeskrivelserne er en eksplicitering heraf de beskriver med langt højere detaljeringsgrad, hvad der er uddannelsens indhold, og hvorledes dette organiseres. Studiebeskrivelserne er forpligtende for samarbejdet mellem den studerende og dennes undervisere. Studiebeskrivelserne revideres løbende. Studiebeskrivelserne er tilgængelige på fagenes sider på Portalen. Studiegrupper skal uddanne lærere til en folkeskole, som stiller øgede krav til faglige, pædagogiske og kommunikationsmæssige kompetencer. Derfor stiller uddannelsen krav til den studerende både på det faglige og pædagogiske område og i forhold til samarbejds- og samværsformer. Studiegrupper dannes i de første uger af studieåret. En studiegruppe er på 3-4 studerende. Studiegruppen vil være rammen for mange af de gruppeaktiviteter, som er en del af studiet. Studiegruppen kan samtidig være lig med praktikgruppen. Studiegrupper kan opløses, hvis særlige grunde taler herfor. Semesterplan og årsplan I alle fag udarbejdes semesterplaner og/eller årsplaner. Dette sker i et samarbejde mellem studerende og undervisere. Semesterplaner og årsplaner fremmer overskueligheden i studiet, sikrer kontinuiteten ved evt. skift af underviser og sikrer de studerendes mulighed for indflydelse på undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Semesterplan/årsplan Semesterplanen/årsplanen er en overordnet plan for alle studieaktiviteter i faget for det pågældende semester eller for hele året. Planen indeholder: Datoer og tidspunkter for undervisningens placering Tematiske overskrifter over indholdet i undervisningen jf. fagets studieordning Tidspunkter for aflevering af obligatoriske produkter i faget Tydeliggørelse af, hvordan årgangstemaet og kompetencemålene i beskrivelsen af progressionen i uddannelsen er implementeret i årets forløb Litteraturliste med grundbøger/-tekster, der anvendes i faget Ved studieårets begyndelse præsenterer fagets underviser(e) planen for holdet. Planen aftales endeligt mellem studerende og underviser(e) og lægges i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen. Semesterplanen/årsplanen er tillige det grundlag, som underviserne tager udgangspunkt i, når der 15. december henholdsvis 15. april gøres status over de studerendes opfyldelse af obligatoriske forhold i fagene. Udarbejdes semesterplan, skal denne foreligge senest 15. september for efterårssemestret og senest 20. december for forårssemestret. Side 14 af 207
15 Udarbejdes årsplan skal denne foreligge senest 15. september. Forløbsplan Gennem året udarbejder det enkelte fags underviser(e) detaljerede forløbsplaner for studieforløbene faget. Forløbsplanerne er et samarbejdsværktøj mellem den studerende og fagets underviser(e). Forløbsplanerne indeholder: Datoer og tidspunkter for undervisningens placering Beskrivelse af undervisningens mål og indhold Beskrivelse af arbejdsformerne i de enkelte forløb Redegørelse for de studerendes forventede forberedelse, herunder hvilken litteratur der forventes læst Forløbsplanerne justeres løbende i samarbejde mellem studerende og underviser(e) og lægges i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen. Annoncering af omlægning/aflysning af undervisning på Portalen Omlægning eller aflysning af undervisning meddeles via meddelelse i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen, så snart underviseren har mulighed herfor. Aflysning grundet sygdom eller anden tjenstlig forpligtelse medfører ikke erstatningstimer, med mindre aflysningen er af et større omfang, og det er aftalt med ledelsen. Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration En væsentlig del af kommunikationen mellem studerende og undervisere/administration foregår digitalt. Den studerende får ved optagelse på uddannelsen et log on og password til Læreruddannelsen Zahles studieintranet, UCC Portalen. Dette giver adgang til intranettets fælles dele og til de kursusrum, som den studerende aktuelt er tilknyttet. Det påhviler den studerende at overholde gældende lov om ophavsret samt persondataloven i sin brug af digitale materialer på Portalen. Dette gælder dels ved egen brug og dels ved evt. videregivelse til udenforstående. Der henvises til: Bekendtgørelse af lov om ophavsret - Lbk. nr. 202 af 27. februar 2010 Persondataloven lov nr 429 af 31/05/2000 Retningslinjer for mailkommunikation Den studerende får ved studiestart en UCC mailkonto. Det påhviler underviseren på de enkelte hold at aftale nærmere retningslinjer for, hvorledes kommunikationen via mail skal foregå. Disse aftaler bør dog så vidt muligt følge denne mailpolitik/-etik: Mails til undervisere og administration kan ikke forventes besvaret i weekender, helligdage eller i ferier samt på tidspunkter, hvor uddannelsesinstitutionen er lukket Mails kan under normale omstændigheder forventes besvaret inden for 2 normale arbejdsdage Det bør altid overvejes, om alle adressater til en mail reelt har behov for mailens informationer informationsstrømmen kan nemt blive overvældende Mail til alle (ansatte og studerende) er kun tilladt for ledelse og administration. Misbrug kan medføre indskrænkning af digitale rettigheder Side 15 af 207
16 I den digitale kommunikation via mail anvendes kun UCC mail Er man forhindret i at bruge UCC mail i mere end 2 arbejdsdage, bør autosvar tilsluttes Det påhviler den studerende at holde sig opdateret via Portalen og UCC mail og på alle hverdage logge sig på intranet og mail. Kommunikationen mellem den studerende og uddannelsesstedet foregår kun via UCC-Portalen og UCC-mailen. Side 16 af 207
17 LÆRERUDDANNELSE, IKT OG PÆDAGOGISK MEDIECENTER [Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/ Stk. 1 og 2] Uddannelse, skole og digitale medier Digitale medier spiller en stadig stigende rolle og øver stærk indflydelse på både kommunikation og sociale relationer i samfundet. De digitale medier udgør en udfordring, men stiller også nye muligheder til rådighed for uddannelserne. Dertil kommer, at nutidens børn og unge anvender digitale medier så som mobiltelefoner og internet som en naturlig og integreret del af deres dagligliv. Dette stiller skolen over for nye udfordringer i forbindelse med undervisning og læring. Som lærer gælder det derfor om at være i stand til at anvende digitale medier i forbindelse med undervisning, når det er formålstjenligt. Læreruddannelsen skal derfor bidrage til, at man som studerende både får de relevante forudsætninger for at anvende digitale medier i forbindelse med studiet, men også at man som færdig lærer har de nødvendige forudsætninger både pædagogisk og praktisk for at vurdere anvendelsen af digitale medier i forbindelse med undervisning. På arbejder vi til stadighed på at virkeliggøre en progressionstænkning vedr. digitale medier, som går fra personlig anvendelse i begyndelsen af studiet til professionel pædagogisk anvendelse ved afslutningen. Denne progressionstænkning udvikles på mange måder gennem vejledning, kurser og udviklingsarbejder og er desuden i tråd med Ministeriet for Børn og Undervisnings vejledning på dette punkt (se evt. Det forventes, at den studerende møder op med elementære kompetencer på it- og medieområdet og har adgang til en pc og internet. Pædagogisk Mediecenter Pædagogisk Mediecenter på Zahle (PMZahle) understøtter anvendelsen af digitale medier i læreruddannelsen. Formålet med Pædagogisk Mediecenter er at understøtte undervisningen og de studerendes muligheder for selvstudier at kvalificere de studerendes handle- og informationskompetence i relation til deres kommende profession at sikre tilgængelighed for både studerende og undervisere i relation til anvendelsen af digitale medier Pædagogisk Mediecenter befinder sig i kælderen modsat kantinen i lokale K01. Her finder man en "mediekiosk", hvor man kan henvende sig, når man skal låne udstyr, få vejledning i brug af programmer eller sparring i forhold til anvendelse af digitale medier i forbindelse med undervisning eller studier. Dette tilbud gælder både studerende og undervisere. Pædagogisk Mediecenter tager sig generelt ikke af tekniske it-opgaver i forbindelse med computere eller netværk. Her henvises til Professionshøjskolen UCCs servicedesk, 9999@ucc.dk eller Mediecentret løser mindre akutte opgaver i forbindelse med undervisning - når det drejer sig om projektorer, printere, bærbare og IWB, som ikke kan komme på nettet eller koble op til en projektor. Medietænkning Mediecenteret er bygget op over en medietænkning, der omhandler følgende områder: Side 17 af 207
18 Medie-A er det almene medieområde Medie-X er det mediepædagogiske eksperimentarium Medie-S arbejder med spil og læring Medie-A, det almene medieområde beskæftiger sig med de mediekompetencer, som alle studerende og kommende lærere skal have for at kunne løse medieorienterede opgaver i studiet og senere som lærere i folkeskolen. Medie-A udgør således det almene rum, hvor didaktiske refleksioner og praktisk og praksisrettet anvendelse af it og medier kan bringes i spil. Medie-X udgør det eksperimentelle rum, hvor didaktiske refleksioner og praktisk og praksisrettet anvendelse af it og medier kan bringes i spil. Medie-S giver i samarbejde med professionelle spiludviklere de studerende mulighed for sammen med deres undervisere at afdække muligheder for læring i en spilverden, der sædvanligvis ikke hører hjemme i skolen. Pædagogisk Mediecenter udbyder en række kurser, der annonceres på Portalen og ofte indgår som en integreret del af undervisningen i fagene. Målet er, at de studerende erhverver sig et grundigt kendskab til it- og mediedidaktik og dermed forudsætninger for at vide, hvordan og hvornår det er opportunt at anvende digitale medier i forbindelse med undervisning og læring, og at de studerende får mulighed for at udvikle deres innovative kompetencer samt mulighed for at være en del af et udviklingsteam. Fysisk består Pædagogisk Mediecenter af undervisningsområder indrettet på 2. sal omkring salen, ligesom der er værksteder i musik og billedkunst. På 2. sal er der instruktions- og værkstedslokaler. I kælderen findes Mac med dualboot (Windows og Mac), og der desuden et computerrum i lokale K03. Zahle LMS uddannelsesinstitutionens intranet (SharePoint LMS på Portalen (portal.ucc.dk)) Pædagogisk Mediecenter tager sig også af s LMS (Learning Management System), som er uddannelsesinstitutionens pædagogiske læringsplatform og dermed den primære kommunikationskanal mellem studerende, lærere og fag. Herefter kaldet StudieZonen. Alle hold oprettes på StudieZonen med et holdkursus og med deres undervisere som administratorer af rummet. StudieZonen er den platform, hvor samarbejdet i og omkring holdet sker digitalt. Kurset anvendes til kommunikation mellem studerende indbyrdes og undervisere og studerende, til formidling af digitale ressourcer og til digitale afleveringer. På StudieZonen er der adgang til Pædagogisk Mediecenters ressourceportal, hvor der er links til Bibliotekets hjemmeside Artikelbase Booking af udstyr UNI-login Streaming server, herunder: o Dokumenteret undervisning o Podcast fra foredrag og forelæsninger o Videovejledninger o Audiovejledninger Side 18 af 207
19 Det trådløse netværk Som studerende på har man adgang til Professionshøjskolen UCC's trådløse netværk. Artikelbasen Zahle-artikler stiller en digital artikelbase til rådighed. Her tilføjer underviserne artikler og gør dem tilgængelige for studerende til download. Informationssøgningskompetencer og biblioteket En vigtig forudsætning både for at gennemføre en læreruddannelse og for at arbejde som lærer er gode informationssøgningskompetencer. råder over et bibliotek, hvis bibliotekarer kan hjælpe studerende med at blive dygtige til informationssøgning og til at skaffe sig den viden, de har brug for. Biblioteket omfatter både fagbøger, tidsskrifter og undervisningsmaterialer for folkeskolen samt et udvalg af digitale undervisningsmaterialer. På biblioteket er der desuden arbejdspladser, hvor man kan studere og arbejde sammen med medstuderende, ligesom der er computerarbejdspladser til både informationssøgning og andet arbejde. Samtlige materialer er registreret i UCC-bibliotekernes base, som giver adgang til at søge og reservere i Zahlebibliotekets samling samt i UCC-bibliotekernes samlede bestand. Søgning, reservering og fornyelse af lån kan desuden foretages over nettet. Side 19 af 207
20 FORMELLE ADGANGSKRAV TIL LÆRERUDDANNELSENS LINJEFAG [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/ , 38, 39-41, bilag 5] Generelle adgangsbestemmelser Realkompetencevurdering Gymnasial supplering Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer til de enkelte linjefag Generelle adgangsbestemmelser De gymnasiale fag, niveauer og karakterkrav, der er adgangsgivende til de enkelte linjefag, kan ses under afsnittet Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer til de enkelte linjefag. For adgang til de enkelte linjefag i uddannelsen gælder, at den studerende i et eller flere af de adgangsgivende gymnasiale fag til det pågældende linjefag har opnået karakteren 7 (7- trinsskalaen) på B-niveau eller karakteren 02 (7-trinsskalaen) på A-niveau. Karakteren skal være opnået enten ved prøve eller som afsluttende standpunktskarakter eller årskarakter i det pågældende fag. Dog gælder for adgang til linjefaget dansk, at den studerende skal have dansk på gymnasialt A-niveau og have opnået mindst 7 (7-trinsskalaen). Karakteren skal være opnået enten ved prøve eller som afsluttende standpunktskarakter eller årskarakter i det pågældende fag. Særligt for billedkunst, hjemkundskab og materiel design gælder, at den studerende i et eller flere af de adgangsgivende gymnasiale fag har opnået karakteren 02 (7-trinsskalaen) på B- niveau eller karakteren 7 (7-trinsskalaen) på C-niveau. Realkompetencevurdering Studerende, der ikke opfylder de formelle adgangskrav til et linjefag, kan af uddannelsesinstitutionen gives adgang til det pågældende linjefag, hvis institutionen efter en realkompetencevurdering skønner, at den studerende har de nødvendige faglige kvalifikationer for at følge niveauet i undervisningen. Studerende, der ønsker en realkompetencevurdering, skal ansøge uddannelsesinstitutionen herom. Ansøgningen skal indeholde: en begrundet redegørelse for at ansøge om realkompetencevurdering en argumentation for, at egne kompetencer modsvarer de formelle kompetencekrav en redegørelse for, hvorledes egne kompetencer er opnået dokumentation for egne kompetencer Ansøgere kan indkaldes til en samtale i forbindelse med realkompetencevurderingen. Ansøgning om realkompetencevurdering for optagelse på 1. linjefag (obligatoriske linjefag) med tilknyttet specialiseringsdel skal sendes til studiekontoret umiddelbart efter optagelse, jf. den frist, som annonceres på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. Frist for ansøgning til øvrige linjefag er efteråret på 2. studieår, nærmere tidsfrist vil blive annonceret på Portalen. Uddannelsesinstitutionen meddeler den studerende resultatet af realkompetencevurderingen skriftligt. I henhold til LBK nr af a. kan afgørelser om anerkendelse af kompetence i forbindelse med individuel kompetencevurdering efter 7, stk. 2, og 15 a, stk. 1, for så vidt Side 20 af 207
21 angår den faglige vurdering, indbringes for Kvalifikationsnævnet, der er nedsat i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. dog 7, stk. 4. Klagen kan indbringes af den, afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter, at denne har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Stk. 2. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til den uddannelsesinstitution, der har truffet afgørelsen. Hvis institutionen fastholder afgørelsen, sender institutionen klagen til Kvalifikationsnævnet med en udtalelse og sagens akter. Stk. 3. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse. Stk. 4. Kvalifikationsnævnet kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes behandling af klager. Gymnasial supplering Studerende, der ikke opfylder de generelle adgangskrav til et eller flere ønskede linjefag, har mulighed for at erhverve sig tilstrækkelige forudsætninger til at kunne optages på og gennemføre det eller de ønskede linjefag gennem gymnasial supplering. Forudsætningen er, at den studerende opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GSbekendtgørelsen): Bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen) BEK nr 914 af 07/07/2010). Side 21 af 207
22 Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer til de enkelte linjefag [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011, bilag 5] Nedenstående liste er en oversigt over linjefag og det adgangsgivende gymnasiale niveau. Alle karakterer er angivet efter 7-trinsskalaen. Linjefag Adgangsgivende gymnasialt niveau til linjefagene *) Dansk Dansk A Teknikfag A byggeri og energi eller Fysik/kemi og natur/teknik Bioteknologi A eller Biologi B eller Fysik B eller Kemi B eller Naturgeografi B eller Teknologi B Matematik Matematik B Engelsk Engelsk B Historie B eller Samfundsfag B eller Historie Samtidshistorie B eller Idéhistorie B Idræt Dans B eller Idræt B Billedkunst C (mindst 1 karakter på 7) eller Mediefag B (mindst Billedkunst 1 karakter på 02) eller Design C (mindst 1 karakter på 7) eller Kulturforståelse B (mindst 1 karakter på 7) Biologi B eller Teknikfag A proces, levnedsmiddel og sundhed eller Biologi Fysik B eller Kemi B eller Naturgeografi B Dansk som andetsprog Dansk A (mindst 1 karakter på 02) Fransk begyndersprog B eller Fransk Fransk fortsættersprog B Biologi B eller Fysik B eller Geografi International økonomi B eller Kemi B eller Naturgeografi B Teknikfag A proces, levnedsmiddel og sundhed eller Bioteknologi A eller Hjemkundskab Biologi C (mindst 1 karakter på 7) eller Kemi C (mindst 1 karakter på 7) Filosofi B eller Historie B eller Kulturforståelse B eller Psykologi B Kristendomskundskab/religion eller Religion B eller Idéhistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Teknikfag A design og produktion eller Teknikfag A byggeri og energi eller Billedkunst C (mindst 1 karakter på 7) eller Materiel design Design C (mindst 1 karakter på 7) eller Kulturforståelse B eller Mediefag B (mindst 1 karakter på 02) Musik Musik B Afsætning B eller Historie B eller Samfundsfag International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B Specialpædagogik Dansk A (mindst 1 karakter på minimum 02) Tysk Tysk begyndersprog B eller Tysk fortsættersprog B *) A-niveau med mindst én karakter på 02 B-niveau med mindst én karakter på 7 Særligt for billedkunst, hjemkundskab og materiel design: B-niveau med mindst én karakter på 02 C-niveau med mindst én karakter på 7 Side 22 af 207
23 LINJEFAGSVALG [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/ , 38, 39-41, bilag 5] Forsøgsordning. Naturfag Valg af 1. linjefag (obligatorisk linjefag) Valg af specialiseringsdel knyttet til 1. linjefag Valg af 2. og evt. 3. linjefag Oprettelse af linjefag og specialiseringsdele Den studerende skal i løbet af sin uddannelse foretage følgende valg af linjefag: Ved studiestart: valg af 1. linjefag og valg af specialiseringsdel i faget dansk 1. studieår valg af specialiseringsdel knyttet til 1. linjefag matematik og naturfag 2. studieår valg af 2. linjefag og valg af 3. linjefag, hvis 2. linjefag er et 36 ECTS linjefag Forsøgsordning - Naturfag Som følge af forsøgsordning for naturfag på læreruddannelsen gælder følgende: vælger den studerende naturfagligt fællesforløb (forløbet giver undervisningskompetence i natur/teknik) på 1. årgang, kan han/hun vælge fysik/kemi, geografi eller biologi som specialiseringsdel på 2. årgang. På 3. eller 4. årgang udbydes natur/teknik, fysik/kemi, biologi og geografi som linjefag på linje med uddannelsens øvrige 36 ECTS linjefag. En studerende med naturfagligt fællesforløb på 1. årgang kan således tage en læreruddannelse med 4 linjefag evt. 4 naturvidenskabelige linjefag. Vedr. forsøgsordningen se bilag 1-3 til denne studieordning. Valg af 1. linjefag (obligatorisk linjefag) Tidspunkt for den studerendes valg Den studerende skal, når han/hun har modtaget bekræftelse på, at han/hun er optaget på studiet, vælge 1. linjefag blandt de obligatoriske linjefag samt specialiseringsdel i linjefaget dansk. Vejledning i forbindelse med valg Den studerende kan søge vejledning på s hjemmeside, ved informationsaftener i halvåret før studiestart samt ved personlig henvendelse til uddannelsesinstitutionens studievejledning. Den studerendes valgmuligheder De studerende kan vælge følgende obligatoriske linjefag: dansk (DA) matematik (MA) Side 23 af 207
24 naturfagligt fællesforløb (N/T) engelsk Bemærk forsøgsordning for naturfag jf. afsnittet Forsøgsordning. Naturfag ovenfor. Adgangsregler til linjefag Adgangsbestemmelser fremgår af afsnittet Formelle adgangskrav til læreruddannelsens enkelte linjefag. Valg af specialiseringsdel knyttet til 1. linjefag Tidspunkt for den studerendes valg I tilknytning til den studerendes linjefag 1 skal han/hun inden afslutningen af linjefagets fællesdel dvs. 1. studieår have valgt tilhørende specialiseringsdel. Valget finder endeligt sted i marts. Dog gælder for linjefaget dansk, at valg af specialiseringsdel finder sted inden studiestart samtidigt med valg af 1. linjefag. Vejledning i forbindelse med valg Efter praktikken, hvor den studerende har haft mulighed for at opleve fagene i skolen, afholdes et fælles arrangement, hvor de enkelte specialiseringsdele præsenteres. Arrangementet tilrettelægges i samarbejde mellem linjefagets undervisere, praktikkontoret og om muligt indog udskolingslærere fra skolen. Her tilbydes den studerende rådgivning og vejledning før sit valg. (Se nærmere detaljer i vedr. valget på Portalen) Mht. vejledning om valg af specialiseringsdel tilknyttet linjefaget dansk, vejledes den studerende via hjemmesiden og via tilbud om vejledningsmøde i begyndelsen af august. Den studerendes valgmuligheder I tilknytning til sit 1. linjefag kan den studerende vælge følgende specialiseringsdele: Dansk (DA): Dansk - aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin (DAy) Dansk - aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin (DAæ) Matematik (MA): Matematik - aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin (MAy) Matematik - aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin (MAæ) Naturfag: Fysik/kemi, biologi eller geografi Bemærk forsøgsordning for naturfag jf. afsnittet Forsøgsordning - Naturfag ovenfor. Engelsk: Faget tilrettelægges som et toårigt forløb uden eksplicit specialisering på andet år. Valg af 2. og evt. 3. linjefag Tidspunkt for den studerendes valg Inden afslutningen på studiets 1. del skal den studerende vælge sit 2. og evt. 3. linjefag. Valget finder sted inden december på 2. studieår. (Se nærmere detaljer vedr. valget på Portalen) Vejledning i forbindelse med valg Side 24 af 207
25 Der gennemføres introduktionsarrangement til linjefagsvalget i efterårssemesteret på 2. studieår. Her præsenterer undervisere fra linjefagene, studerende på ældre årgange og om muligt lærere fra folkeskolen deres fag. De studerende tilbydes her rådgivning og vejledning. Den studerendes valgmuligheder Den studerende kan vælge linjefag i flere kombinationer. Ud over 1. linjefag og den dertil knyttede specialiseringsdel er der følgende muligheder: et 72 ECTS linjefag, der er 2-årigt den studerende får således 2 linjefag i alt to 36 ECTS linjefag, der hvert er af et års varighed den studerende får således 3 linjefag i alt Mulige 72 ECTS linjefag over 2 år (3. og 4. studieår): Engelsk (EN) Idræt (ID) Dansk (DA) (Oprettes såfremt, der er studerende nok til at oprette et hold) Matematik (MA) (Oprettes såfremt der er studerende nok til at oprette et hold) Vælger den studerende at læse 2 obligatoriske linjefag, skal dansk (DA) altid læses før det andet linjefag. Mulige 36 ECTS linjefag over 1 år - 3. eller 4. studieår Billedkunst (BK) Biologi (BI) Dansk som andetsprog (DSA) Fransk (FR) Fysik/kemi (FK) Geografi (GE) Historie (HI) Hjemkundskab (HJ) Kristendomskundskab/religion (KR-RE) Musik (MU) Natur/teknik (NT) Samfundsfag (SA) Specialpædagogik (SP) Tysk (TY) Bemærk forsøgsordning for naturfag jf. afsnittet Forsøgsordning - Naturfag ovenfor. Adgangskrav til linjefag Adgangsbestemmelser fremgår af afsnittet Formelle adgangskrav til læreruddannelsens linjefag. Studerende, som fortryder deres linjefagsvalg, kan ansøge ledelsen om tilladelse til at skifte linjefag. Oprettelse af linjefag og specialiseringsdele Alle nævnte linjefag og specialiseringsdele oprettes, hvis et tilstrækkeligt antal studerende vælger det. Hvis et linjefag eller en specialiseringsdel ikke oprettes pga. manglende tilslutning, har den studerende ret til at vælge en anden specialiseringsdel eller læse det ønskede linjefag eller den ønskede specialiseringsdel på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, Professionshøjskolen UCC, hvis det er muligt. Side 25 af 207
26 Uddannelsesinstitutionen tager forbehold for, at linjefag og specialiseringsdele, der kun har få ansøgere, kan afholdes som aftenundervisning ved samlæsning med meritstuderende/studerende på åben uddannelse. Se bilag 4 til studieordningen vedr. den aktuelle samlæsning i studieåret 2012/2013 EKSAMENS- OG PRØVEBESTEMMELSER [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/ Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr. 714 af 27/06/12 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/07] Eksamen og prøver generelt Eksaminations- og bedømmelsestider Eksamensterminer Indstilling til eksamen og prøver Formalia for alle skriftlige produkter Genindstilling til eksamen og prøver Sygeeksamen Uregelmæssigheder snyd Prøveformer Redegørelse for eksamensgrundlaget Eksamen i bachelorprojektet Prøver på grundlag af gruppeprodukt Sameksamen Lydoptagelser af egen mundtlige eksamen Anvendelse af ikt-udstyr ved skriftlige prøver Afholdelse af eksamen Praktikbedømmelse Klager over eksamen/prøver Klager over praktikbedømmelse Klager over uddannelsesinstitutionens afgørelser i øvrigt Eksamen og prøver generelt Studerende skal have opfyldt alle obligatoriske forhold, jf. studieordningens generelle afsnit og de enkelte fags fagbeskrivelser, for at kunne gå til eksamen eller intern prøve. Procedurer herfor fremgår af afsnittet Obligatoriske forhold. Alle eksamener og prøver er individuelle, men kan, såfremt det fremgår af det enkelte fags fagbeskrivelse, afvikles på baggrund af et gruppeprodukt. Skriftlig eller mundtlig prøve med intern bedømmelse Fællesforløbet i linjefaget dansk (DA) samt 1. års undervisning i engelsk og idræt afsluttes med en skriftlig, intern prøve i faget. I fagene engelsk og idræt indgår tillige en it-baseret del i prøven. Fællesforløbet i linjefaget matematik afsluttes med en mundtlig, intern prøve i faget. Bedømmelsen er bestået/ikke-bestået og foretages af fagets undervisere. Den studerende skal gå til denne prøve efter 1. studieår og skal have bestået prøven senest med udgangen af 2. studieår (4. semester) for at for at kunne fortsætte studiet på 2. del. Mundtlig prøve med ekstern censur Følgende fag afsluttes med en individuel prøve med ekstern censur: Side 26 af 207
27 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM). Den studerende skal have bestået denne prøve senest med udgangen af 2. studieår for at kunne fortsætte på studiets 2. del. Billedkunst (BK), biologi (BI), dansk som andetsprog (DSA), fransk (FR), fysik/kemi (FK), geografi (GE), historie (HI), hjemkundskab (HJ), kristendomskundskab/religion (KR-RE), musik (MU), natur/teknik (NT), samfundsfag (SA), specialpædagogik (SP), tysk (TY) 2. år af linjefagene: idræt (ID) og engelsk (EN) Specialiseringsdelene: dansk (DAy og DAæ), matematik (MAy og MAæ) og fysik/kemi (FK). Naturfagligt fællesforløb (NT). Bemærk forsøgsordning for naturfag jf. bilag 1-3 til studieordningen. Skriftlig prøve med ekstern censur Følgende fag afsluttes med en centralt stillet skriftlig, individuel prøve: Linjefagene: dansk som andetsprog (DSA), fransk (FR) og tysk (TY) 2. delen af engelsk (EN) Specialiseringsdelene: dansk (DAy og DAæ) og matematik (MAy og MAæ) Bedømmelsen gives efter 7-trinsskalaen. Skriftlig prøve med intern bedømmelse eller mundtlig prøve med ekstern censur Professionshøjskolen trækker lod blandt de pædagogiske fag pædagogik (PÆ), psykologi (PS) og almen didaktik (AD) - således at et enkelt af disse fag afsluttes med mundtlig eksamen med ekstern censur, mens de øvrige to fag afsluttes med en intern skriftlig prøve. Bemærk dog sameksamen i AD og PÆ på den kommen 3. årgang 2012/2013. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Eksaminations- og bedømmelsestider Centralt stillede skriftlige prøver Varigheden fastsættes af Undervisningsministeriet. Mundtlige og praktiske prøver Linjefag eksterne prøver: 45 minutter. Bachelorprojektet: 45 minutter. Fællesfag: 30 minutter. Den angivne tid er pr. eksaminand inklusive votering. I enkelte linjefag kan der indgå en praktisk prøve, der kræver en speciel organisering efter godkendelse af ledelsen. Bemærk sameksamen i Almen Didaktik og Pædagogik på kommende tredje årgang 2012/2013. Gruppeeksamen eksaminationstid og skriftligt produkt udarbejdet i gruppe Gruppeeksamen kan ske i grupper på op til 4 personer, medmindre andet fremgår af de enkelte fags studieordningstekst om eksamen. Det er altid muligt for den studerende at vælge individuel prøve. Eksaminationstiden er som følger: Linjefag eksterne prøver: Side 27 af 207
28 1 studerende: 45 min inkl. votering 2 studerende: 45 min + 30 min inkl. votering 3 studerende: 45 min + 30 min + 20 min inkl. votering. 4 studerende: 45 min + 30 min + 20 min + 10 min inkl. votering. Fællesfag: 1 studerende: 30 min inkl. votering 2 studerende: 30 min + 20 min inkl. votering 3 studerende: 30 min + 20 min + 15 min inkl. votering. 4 studerende: 30 min + 20 min + 15 min + 10 min inkl. votering. For fagene billedkunst, idræt og musik, hvor eksamen er delt i dels en teoretisk og en praktisk del, er eksaminationstiden ikke reduceret. Af disse fags fagbeskrivelser fremgår, hvordan tiden er fordelt. Skriftlige gruppeprodukter som baggrund for mundtlig eksamen 1 studerende: 5 normalsider 2 studerende: 8 normalsider 3 studerende: 10 normalsider 4 studerende: 12 normalsider Hvis det skriftlige produkt tæller med i bedømmelsen, så skal det være tydeligt anført, hvilke afsnit den enkelte studerende er ansvarlig for. I enkelte fag øges sideantallet ikke selv om produktet er udarbejdet i gruppe. I så fald fremgår dette af fagets fagbeskrivelse. Bedømmelsen er altid individuel også ved gruppeeksamen. Eksamensterminer For de fag i læreruddannelsen, som har centralt stillede skriftlige prøver, gælder, at disse afholdes fra medio maj og frem til begyndelsen af juni. Tidspunkterne fastsættes af Undervisningsministeriet. Mundtlige eksamener med ekstern censur afholdes i perioden 15. maj til 30. juni. Se nærmere herom i eksamensinformation på Portalen. Reeksamen afholdes i august. Indstilling til eksamen og prøver Den studerende er automatisk indstillet til eksamen/prøve i den termin, hvor det pågældende fag afsluttes eller har delprøver. En afmelding efter den af uddannelsesinstitutionen udmeldte tidsfrist tæller som ét ud af tre prøveforsøg. Har den studerende fået tildelt orlov, neutraliseres den automatiske indstilling til eksamen, indtil orloven ophører. Den studerende skal gå til den interne prøve efter 1. studieår i 1. linjefag, og den studerende skal have bestået denne prøve senest med udgangen af 2. studieår (4. semester) for at kunne fortsætte studiet på 2. del. Den studerende skal gå til eksamen i kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM) efter 1. studieår for at kunne fortsætte studiet, og den studerende skal have bestået eksamen i KLM senest med udgangen af 2. studieår (4. semester) for at kunne fortsætte studiet på 2. del. Side 28 af 207
29 Formalia for alle skriftlige produkter Alle skriftlige afleveringer skal opfylde følgende formelle krav: Standardforside, som findes på siden om eksamen på Portalen Underskrift på standardforsiden, der bekræfter, at opgaven er skrevet uden uretmæssig hjælp. Jf. eksamensbekendtgørelsen 18 stk. 6 Indholdsfortegnelse Alle sider skal have sidenummer, og den studerendes navn og studienummer samt afleveringsdato skal fremgå (f.eks. i et sidehoved/en sidefod) Litteratur- og materialeliste Underviseren skal sørge for, at alle skriftlige produkter (opgaver, eksamensoplæg, problemformuleringer eller problemstillinger), der indgår i lodtrækning i forbindelse med eksamen, tildeles et nummer, således at det er helt entydigt, hvilket nummer det enkelte produkt har. Den studerende skal sørge for, at hvert enkelt af hans/hendes produkter er tydeligt nummereret ved at angive nummeret i produktets sidehoved/sidefod. Genindstilling til eksamen og prøver Hvis en studerende ved en prøve (intern eller ekstern) i et fag ikke har opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen bestået (intern), skal den studerende genindstille sig til prøve i faget. Den studerende kan højst indstille sig til en prøve 3 gange. Dispensation til en 4. og 5. indstilling kan kun gives, hvis ledelsen finder det begrundet i usædvanlige forhold. Genindstilling skal normalt ske i den efterfølgende eksamenstermin. Den studerende har dog ret til at genindstille sig til en omprøve i august måned i følgende tilfælde: Hvis den studerende efter 1. studieår ikke har opnået mindst karakteren 02 i kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM) eller bedømmelsen bestået i den interne prøve i fællesdelen på 1. linjefag inden udgangen af 1. studieår (2. semester). Genindstillere går til eksamen på grundlag af samme studieordning og redegørelse for eksamensgrundlaget som ved første indstilling. Den studerende skal aflevere redegørelse og studieordningstekst fra første indstilling sammen med sin genindstilling. Indgår der lodtrækning i det pågældende fags eksamensordning, foretages ved genindstilling en ny lodtrækning. Tidspunktet for lodtrækningen fremgår af eksamensinformation på Portalen. Studerende, som ikke består begge fag ved en sameksamen, skal genindstille sig til eksamen i det ikke-beståede fag. Indgår lodtrækning, vil der blive foretaget en ny lodtrækning. Den studerende skal kun besvare den trukne opgave på grundlag af arbejdet i det ikke-beståede fag. Eksamensformen er den samme, men opgavens længde er reduceret til maks. 5 normalsider, og eksaminationstiden er reduceret til 30 minutter incl. votering. Sygeeksamen For en studerende, der ikke har været i stand til at deltage i en planlagt prøve på grund af sygdom eller graviditet, afholdes der sygeeksamen. Det påhviler den studerende at tilmelde sig sygeeksamen i efterfølgende eksamenstermin. Side 29 af 207
Læreruddannelsen Zahle Professionshøjskolen UCC OBS! Denne studieordning gælder for 3. og 4. årgang 2013/2014
3. og 4. årgang Side 1 af 207 Studieordning 2013/2014 Professionshøjskolen UCC OBS! Denne studieordning gælder for 3. og 4. årgang 2013/2014 Zahle på UCC Portalen Zahle på UCC hjemmesiden 3. og 4. årgang
Læs mereZahle på UCC Portalen. Zahle på UCC hjemmesiden
Studieordning 2013/2014 Side 1 af 165 Studieordning 2013/2014 Meritlæreruddannelsen og enkeltfag på Professionshøjskolen UCC OBS! Denne studieordning gælder kun for merit- og enkeltfagsstuderende, der
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereSTUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del
Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,
Læs mereMeritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:
Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål
Læs mereLæreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig!
Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland LÆRER en klasse for sig! Ekspert i undervisning Med en læreruddannelse bliver du ekspert i undervisning. Hovedformålet med uddannelsen er at
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER
LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament
Læs mereMeritlæreruddannelsen 2013 Læreruddannelsen i Skive
Meritlæreruddannelsen 2013 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål
Læs mere1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver
18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen
Læs mereMin meritlæreruddannelse
Min meritlæreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus 2 Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål
Læs mereLæreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet
Læs mereBilag 2 BScE studieordning 2004
2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.
Læs mereSkolebaseret læreruddannelse
Skolebaseret læreruddannelse Kombinationen af teori og praksis på skolen - hver uge under den 4-årige læreruddannelse. phabsalon.dk/skolebaseret Hvad er skolebaseret læreruddannelse? En skolebaseret læreruddannelse
Læs mereBilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse
Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse 1. Overordnede kriterier for samtlige mål og CKF er Den faglige,
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk
Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med
Læs mereUniversity College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning
University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning Offentliggjort oktober 2011 INDHOLD GENERELLE BESTEMMELSER... 4 RETSGRUNDLAG FOR LÆRERUDDANNELSEN... 4 LÆRERUDDANNELSENS FORMÅL... 4 UDDANNELSENS
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereMin læreruddannelse. Indhold:
Min læreruddannelse Indhold: Læreruddannelsen..... side 2 Min læreruddannelse.. side 3 Læreruddannelsens fag... side 5 Adgangskrav til linjefag...... side 8 Optagelseskrav side 12 Realkompetencevurdering....
Læs mereUndersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen
Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport undervisere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,
Læs mereBekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af
LBK nr 1073 af 04/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.63P.391 Senere ændringer
Læs merePrøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016
VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver
Læs mereSTUDIEORDNING for læreruddannelsen 2008
STUDIEORDNING for læreruddannelsen 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE ALMEN DEL 1. Indledning... 5 2. Uddannelsens opbygning og omfang... 7 3. Praktikkens tilrettelæggelse... 8 4. Professionsbachelorprojektet...
Læs mereHjørring Seminarium, CVU Nordjylland, U.C. Studieordning for læreruddannelsen
Hjørring Seminarium, CVU Nordjylland, U.C. Studieordning for læreruddannelsen Juni 2007 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag...5 Læreruddannelsens grundlag...5 Seminariets studieordning...5 Uddannelsens formål
Læs mereVIA Læreruddannelsen Skive
VIA Læreruddannelsen Skive VIA University College Enkeltfag 2017 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med start i september/oktober
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521
Læs mereKurser og frivillig undervisning... 161 Kursus indenfor folkeskolens timeløsefag... 161
Indholdsfortegnelse Retsgrundlaget for læreruddannelsen... 4 Læreruddannelsens studieordning... 4 Læreruddannelsens formål og mål... 4 Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor som
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereLæreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive
Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive STUDIEORDNING Meritlæreruddannelsen 2012 2 Almen del 1. Indledning... 5 2. Uddannelsens indhold og omfang... 6 2.1 Samlæsning... 6 3. Praktikkens
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive
Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag
Læs mereFortællinger og genrer
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet
Læs mereEksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017
Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen Gældende for efterårssemestret 2017 Udarbejdet 01.08.2017 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven
Læs mereEksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen
Eksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 01.08.2018 1/12 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000.
Læs merestudieordning læreruddannelsen i Århus
studieordning 2010 læreruddannelsen i Århus Studieordning 2010 for læreruddannelsen VIA University College Læreruddannelsen i Århus Studieordning 2010 Gælder for studerende, der i august 2010 eller tidligere
Læs mereUniversity College Sjælland. Studieordning. Meritlæreruddannelsen 2008 loven
University College Sjælland Studieordning Meritlæreruddannelsen 2008 loven 1 Retsgrundlag for meritlæreruddannelsen Studieordningen for meritlæreruddannelsen i, Professionshøjskolen UCSJ, er udarbejdet
Læs mereStudieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring
Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master
Læs mereUddannelse/ undervisning
Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN i ÅRHUS MED DE MANGE MULIGHEDER
LÆRERUDDANNELSEN i ÅRHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Der kommer en helt ny generation af lærere, som vil være kreative og prøve en masse nye ting af. Det kan man især under uddannelsen. Læreruddannelsen har
Læs mereDen ændring, der følger af 10, nr. 2, i lov nr af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner
LBK nr 926 af 03/07/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/09245 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1746 af
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession
Modulbeskrivelse Modul 16: Bachelorforløb Tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2014 Modulbeskrivelse Modul 16 november 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereStudieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet
Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur
Læs mereLokal studieordning for. DTU, Adgangskursus til Ingeniøruddannelserne 1 årigt forløb
Lokal studieordning for DTU, Adgangskursus til Ingeniøruddannelserne 1 årigt forløb Udgave af 1. januar, 2015 Reglerne i denne studieordning er et lokalt supplement til Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring
Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2018 Udarbejdet 17.8.2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Læs mereLæreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive
Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive STUDIEORDNING 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Almen del... 4 1. Indledning... 4 2. Uddannelsens opbygning og fagenes omfang...
Læs mere2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereStudieordning for Læreruddannelsen UCC
Studieordning for 1.... 5 2. Studieordningens opbygning... 6 Hoveddel A: Generelle bestemmelser for... 6 Hoveddel B: Bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler:... 6 3. Fagene i læreruddannelsen...
Læs mereMERITLÆRERUDDANNELSEN
VELKOMMEN TIL ÅBENT HUS MERITLÆRERUDDANNELSEN CAMPUS NORDSJÆLLAND PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC Program KL. 17.00-17.10: VELKOMST VED STUDIELEDER METTE MARIE GRÄS KOKHOLM KL. 17.10-17.25: OPLÆG VED UNDERVISER
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereSTUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn
2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereMeritlæreruddannelsen
Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse
Læs mereStudieordning 2012. Læreruddannelsen University College Lillebælt
Studieordning 2012 Læreruddannelsen University College Lillebælt Læreruddannelsens lovgrundlag... 3 Overordnede mål for læringsudbytte... 3 Læreruddannelsen på University College Lillebælt... 5 Profiler...
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereLovgrundlag. Læringsmål
Modul og hold Lovgrundlag Tema Læringsmål Modul 7 - Hold SOO-17 Hold, 2 og 3, SOV-F17 og SOV- F17- Net Uddannelses- og Forskningsministeriet, Bekendtgørelse nr. 766 af 24.6.2011 om uddannelse til professionsbachelor
Læs mereAnføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen
Eksamenskatalog for OPBLF17ED Udarbejdet 1-08-2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser af udprøvning
Læs mereLokal studieordning for adgangskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)
Lokal studieordning for adgangskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Aug. 2015/mrl Denne lokale studieordning er et supplement
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse I medfør af 21 og 27 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, fastsættes: Kapitel
Læs mereRetsgrundlaget for læreruddannelsen...4. Læreruddannelsens studieordning...4. Læreruddannelsens formål og mål...4
Indholdsfortegnelse Retsgrundlaget for læreruddannelsen...4 Læreruddannelsens studieordning...4 Læreruddannelsens formål og mål...4 Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen UCN...5 Uddannelsens omfang...6
Læs mereEksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi, Odense optaget efteråret 2017
Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi, Odense optaget efteråret 2017 Gældende for efterårs-/forårssemestret 2017/2018 og efterårs/forårssemestret 2018/2019 for oeapt17f
Læs mereEvalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.
Den 14. marts 014 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 011 til 013. I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende udvalg,
Læs mereEksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Vejle. Gældende for efterårssemestret 2018
Eksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Vejle Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 08.08.2018 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven
Læs mereFor at sikre dig en god start er der i begyndelsen indlagt et særligt introduktionskursus på 4 uger, der går på tværs af fagene.
1 HF HF-eksamen varer 2 år. Du får en bred faglig viden i løbet af uddannelsen, hvor der lægges vægt på anvendelsen i hverdagen og i studier. Flere fag er obligatoriske, men der er også mulighed for selv
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017
Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereGør en forskel VIA Læreruddannelsen. VIA University College. Læreruddannelsen. med de mange muligheder
Gør en forskel VIA Læreruddannelsen VIA University College Læreruddannelsen med de mange muligheder VIA Læreruddannelsen Om Læreruddannelsen På Læreruddannelsen i Aarhus lægger vi vægt på udviklingen af
Læs mereModul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse
Læs mereEksamenskatalog for markedsføringsøkonom
Eksamenskatalog for markedsføringsøkonom Gældende for studerende med studiestart Efterår 2018 Udarbejdet 15.08.2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Seebladsgade 1 5000 Odense C Tlf: 70105800
Læs mereStudieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation
Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE
Læs mereVIA Læreruddannelsen Skive
VIA Læreruddannelsen Skive VIA University College Enkeltfag 2016 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med start i august/oktober
Læs mereFor dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde
merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse
Læs mereBEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF
BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole
Læs merefaglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk
faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse
Læs mereLæreruddannelserne Metropol. Studieordning 2011
Læreruddannelserne Metropol Studieordning 2011 1 Indhold 1 Indledning... 4 2 Uddannelsens varighed og struktur... 4 3 Antal lektioner og vejledningstimer... 7 4 Progression i uddannelsen... 9 5 Adgang
Læs mereModulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE
Læs mereStudieordning for Læreruddannelsen UCC
Studieordning for 1.... 6 2. Studieordningens opbygning... 7 Hoveddel A: Generelle bestemmelser for... 7 Hoveddel B: Bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler:... 7 3. Fagene i læreruddannelsen...
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017
Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅBENT HUS LÆRERUDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE CAMPUS CARLSBERG
VELKOMMEN TIL ÅBENT HUS LÆRERUDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE CAMPUS CARLSBERG PROGRAM VELKOMST ved Jon Gade, uddannelsesleder FÆLLESSANG INFORMATION OM LÆRERUDDANNELSEN RAMMERNE FOR LÆRERUDDANNELSEN
Læs mereEksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, optaget efteråret 2016
Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, optaget efteråret 2016 Gældende for efterårs-/forårssemestret 2016/2017 og efterårs/forårssemestret 2017/2018 oeapt16ed17m 08-11-2017
Læs mereBekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)
J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereVIA Læreruddannelse Studieordning
Find vejen frem VIA University College 2015 VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Silkeborg Del 1: Den institutionelle del Denne studieordning består af en institutionsdel,
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og Titel 3 3. Adgangskrav 4 4. Formål 4 5. Generelle bestemmelser
Læs mereLigeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen.
Censormøde Odense 29.4.2014. Referat fra musik v. Erik Lyhne 30.4.2014 Nedenuden er vedhæftet ppt. oplæg for mødet. Jeg vil knytte disse kommentarer til specielt pkt. 3: Der var en stor debat om eksamensformer
Læs mereLokal studieordning for adgangskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
11. juni 2013/mrl Lokal studieordning for adgangskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne i Aarhus) Denne lokale studieordning er et supplement til
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698
Læs mereInterne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsens 4. semester gældende fra 1. februar 2014
Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 20-02-2014 Udarbejdet af laud / eksamenskontoret Dokumentnavn Interne retningslinjer for prøver på grunduddannelsens 4. semester
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession
Modulbeskrivelse Modul 15: Bachelorforløb 4. studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2012 Modulbeskrivelse Modul 15 - Januar 2016 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession
Modulbeskrivelse Modul 16: Bachelorforløb Tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 16 Marts 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereStudieordning for FIF,
Studieordning for FIF, 2018-2019 Generelle bestemmelser... 3 Regelgrundlag... 3 Optagelse... 3 Formål... 3 Kursets indhold og struktur... 3 Møde- og deltagelsespligt... 4 Undervisnings- og arbejdsformer...
Læs mereEksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Odense. Gældende for efterårssemestret 2018
Eksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Odense Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 08.08.2018 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af
Læs mere