Erika Frichshnecht Christensen forklarede, at selv almindelig førstehjælp uden brug af hjertestarter forbedrer chancen for overlevelse væsentligt.

Transkript

1 ssekretariatet Tel Referat fra Hoved-MEDudvalget for administrationen inklusive Regional Udvikling tirsdag den 8. april 2008 Dato: 15. april 2008 Sagsbehandler: Kristina Tranders Tilstede: Tine Andresen, Peter Hansen, Peter Løvbjerg Christensen, Peter Hansen, Marianne Steenberg, Jette Sandal, Dorthe Vestergaard Søndergård, Ole Echers, Lars Hansson, Hans Fredborg, Per Grønbech, Jes Pedersen, Jens Krogh, Kjeld Martinussen, Carsten Lind, Ole Kjærgaard, Erik Holm og Kristina Tranders (referent) Tel Sagsnr Side 1 Afbud/fraværende: Tayo Lill Andreasen, Peder Bang, Charlotte Overvad Støvring, Lars Degnbol Pedersen og Janne Spiegelhauer 1. Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat fra 24. januar 2008 Referatet blev godkendt uden bemærkninger. 3. Status fra sikkerhedsorganisationen Lars Hansson indledte med at byde velkommen til overlæge Erika Frichshnecht Christensen, der deltog for at præsentere punktet om hjertestartere. Punkt a) og b) blev derefter behandlet under ét. a. Kurser i førstehjælp b. Hjertestartere i Region Midtjyllands regionshuse Erika Frichshnecht Christensen indledte med lidt fakta omkring førstehjælp og hjertestop i særdeleshed. Erika Frichshnecht Christensen forklarede, at selv almindelig førstehjælp uden brug af hjertestarter forbedrer chancen for overlevelse væsentligt. Erika Frichshnecht Christensen påpegede, at hurtig hjælp er det vigtigste, men erkendte at mange er nervøse for at yde førstehjælp, fordi de glemmer hvad der skal gøres, for det er jo heldigvis ikke så tit man skal bruge det.

2 Derfor er det vigtigt at der gennemføres jævnlige kurser i førstehjælp og også genopfriskningskurser. Erika Frichshnecht Christensen påpegede i den forbindelse, at det er vigtigt at huske på, at man ikke kan gøre skade man kan kun hjælpe. En hjertestarter gør det samme som manuel hjertemassage, den giver vejledning undervejs så man har noget støtte hvis man skulle have glemt noget af sin førstehjælp, og den måler selv om der skal gives stød eller ej. Hjertestarteren er ikke farlig, den betragtes som et simpelt førstehjælpsredskab, og man kan ikke bruge den forkert. Alle bør lære førstehjælp, men der bør derudover være nogle medarbejdere, der er særligt uddannet i brugen af hjerterstarteren. Lars Hansson spurgte til hvad et førstehjælpskursus bør dække. Erika Frichshnecht Christensen svarede, at kurset som udgangspunkt bør omfatte mund-til-mund, hjertemassage og brug af hjertestarter. Carsten Lind bemærkede, at det tilbud på førstehjælpskursus, der er indhentet fra regionens side, har været uden hjertestarter. Erika Frichshnecht Christensen anbefalede at brug af hjerterstarter kommer til at indgå i kurserne. Medarbejdersiden spurgte til anbefalingerne i forhold til repetition af kurset. Erika oplyste, at der ikke ligger en klar anbefaling, men at folks viden efter kurset daler over ca. 6 måneder. Carsten Lind spurgte til hvilket personale, der bør uddannes hvis Region Midtjylland vælger at anskaffe hjertestartere. Det ville klart være at foretrække, at det er medarbejdere, der selv har lyst til det. Medarbejdersiden foreslog, at det laves en liste over hvor hjertestarterne findes, og hvem, der kan betjene dem, og at listen f.eks. ajourføres og findes i receptionen. Carsten Lind spurgte dernæst hvad en hjerterstarter koster. Erika Frichshnecht Christensen oplyste, at de koster ca kr. stykket. Medarbejdersiden bemærkede, at der har været stor usikkerhed omkring hvilken gavn eller skade en hjertestarter kunne gøre. Der har allerede været sat fokus på uddannelsesaspektet, men hjertestarter har ikke fra starten været koblet på, på grund af denne usikkerhed. Førstehjælpskurserne har været indfaldsvinklen, og hjertestarteren kan så være opgradering. Side 2

3 Kjeld Martinussen anførte, at udannelse er det vigtigste, men at kursustilbuddet bør tilføjes brug af hjertestarter. Uanset om vi selv anskaffer dem eller ej, er det nyttigt at vide hvordan de betjenes. Erika Frichshnecht Christensen tilføjede, at hjerterstarteren erfaringsmæssigt giver en øget tryghed fordi den giver vejledning undervejs. Lars Hansson bemærkede, at det mest overbevisende vel er, at man ikke kan gøre noget forkert det kan kun blive bedre. Det kan endda være med til at løse problemet for den enkelte medarbejder, der kunne være bange for at gøre skade. Der var ikke yderligere spørgsmål. Erika Frichshnecht Christensen forlod mødet inden den videre drøftelse. Lars Hansson bemærkede, at efter gennemgangen er beslutningen ikke så svær, og han foreslog at hjertestarter kommer til at indgå i førstehjælpskurset. Det må så overvejes hvordan vi får medarbejderne til at uddanne sig. Det skal foregå frivilligt. Medarbejdersiden bakkede op om at hjerterstarter kommer til at indgå i kurset, og bemærkede desuden, at uddannelsesspørgsmålet også er noget der bør drøftes hjemme i LMU erne, så udbredelsen sikres. Carsten Lind bemærkede, at for så vidt angår økonomien skal det overvejes hvor mange vi skal have, hvor de skal være, hvor længe de holder (vedligeholdelses- og udskiftningsomkostninger), og hvem, der skal afholde udgiften. Lars Hansson tilkendegav, at pengene kan findes i HR. Lars Hansson foreslog, at kurset nu udbydes inklusive hjerterstarter uanset om vi anskaffer hjertestartere eller ej. Det blev dernæst drøftet hvor det vil være relevant at opsætte hjerterstartere. De 4 regionshuses hovedadresser, samt Tingvej og Bjørnholms Allé blev drøftet som de 6 steder man kan forsøge sig med hjertestarter. Det blev drøftet om der var proportionalitet i at give alle regionshusene hjertestarter, eller om man forsøgsvis skal starte med Viborg, hvor der kommer flest gæster. Der var dog opbakning til at det enten er alle regionshusene eller ingen. Det blev i den forbindelse påpeget, at der jo ikke kun er tale om indkøb af noget udstyr det er også et sikkerhedsspørgsmål, og de lokale sikkerhedsgrupper vil skulle inddrages. Side 3

4 Der var enighed om, at det vigtigste nu er at få førstehjælpskurset op at stå inklusive hjerterstarterundervisning, og at der i første omgang skal forsøges med hjerterstartere på de 6 adresser. Sekretariatet sikrer en revideret kursusforslag, som godkendes af formandskabet. Kursustiderne koordineres i forhold til opsætning af hjertestarterne. Punkterne c) og d) blev derefter behandlet under ét. c. Temadag om det psykiske arbejdsmiljø d. Temadag om arbejdsmiljøet 2008 Lars Hansson indledte med at bemærke, at der kun er en måned imellem de to arrangementer, der har samme målgruppe. Til en anden gang vil det være hensigtsmæssigt, at de ligger med større mellemrum. Medarbejdersiden bemærkede, at sammenfaldet skyldes, at det første arrangement, Temadag om det psykiske arbejdsmiljø, skulle have været afholdt i november 2007, men måtte udskydes. Medarbejdersiden bemærkede desuden, at tillidsrepræsentanterne også burde have adgang til kurser om psykisk arbejdsmiljø, da deres opgave også er at være kontaktperson for medarbejdere med problemer. Det ville være godt at få det bredt ud. Der er en sammenhæng mellem TR og SiR-arbejdet, og det kunne derfor være godt at lave en tilsvarende temadag hvor der også blev adgang for tillidsrepræsentanter. Carsten Lind bemærkede dertil, at det vel principielt alene er regionens opgave at uddanne sikkerhedsrepræsentanterne og ikke tillidsrepræsentanterne. Der kan naturligvis være en tillidsrepræsentantvinkel, men det ligger vel i TRuddannelserne? Medarbejdersiden bemærkede, at det kun er et ønske fordi der netop på dette område er et reelt samarbejde mellem de to systemer, og ovenikøbet om nogle af de rigtig svære emner. TR skal ikke kunne overtage, men skal som minimum kunne henvise, så der er behov for at TR i hvert fald har en viden om de tilbud regionen har. Der var enighed om, at den planlagte dag nu afholdes, og er der efter evalueringen af kurset basis for at holde én mere til efteråret, kan eventuelle restpladser fyldes op med tillidsrepræsentanter og andre ledere. Temadagen må dog fortsat primært være for sikkerhedsrepræsentanter og -ledere. 4. Status på arbejdsmiljøarbejdet 2007 Lars Hansson indledte med at bemærke, at der endnu mangler APV-skemaer fra to områder. Side 4

5 Carsten Lind orienterede derefter om, at der er afgivet mange generelle bemærkninger, der nok i et vist omfang vil dække de to manglende områder. Lars Hansson bemærkede konkret til skemaerne, at de løse ledninger, der var nævnt som en sikkerhedsrisiko, nu er løst. Derudover bemærkede han, at der må tages stilling til hvorvidt trappeopgangen i Holstebro skal udbedres. Det er en stor omgang, så den kommer nok ikke med i første omgang. Medarbejdersiden opfordrede til, at der meldes klart ud hvis der er ting, man ikke har tænkt sig at gøre noget ved. Der skal også meldes ud hvor, hvordan og hvornår der skal udføres arbejde. Det blev bemærket at den udsendte sammenskrivning er meget generel og derfor er lidt svær at forholde sig til. Den vil være endnu mere generel når den kommer til RMU, så spørgsmålet er vel hvilken værdiforøgelse der ligger i det? Der er jo gået meget tid med at lave den. Jens Krogh bemærkede dertil, at det vigtigste jo er at identificerede problemer bliver løst, og at de fleste ting især det psykiske jo løses lokalt. Den lokale proces er langt den vigtigste. Jens Krogh orienterede derudover om, at der på hans område er gjort forsøg med fokusgruppe-interview som indsamlingsmetode, og at det har givet rigtig gode resultater. En hel del blev løst meget hurtigt, og det var nemmere at prioritere mellem problemerne. Medarbejdersiden var enig i at fokusgruppemetoden har været en god proces, der gav mulighed for at få sat flere ord på problemerne. Lars Hansson rundede af med at bemærke, at formen for tilbagerapportering til RMU må overvejes, da det jo gerne skal være et produkt, der giver merværdi. 5. Høring vedrørende procedurer og retningslinier i forbindelse med kommunernes overtagelse af sociale tilbud, der drives af Region Midtjylland Nina Skarum, HR-afdelingen, deltog under dette punkt. Lars Hansson indledte med at sige, at hjemtagningen af de sociale institutioner har stor betydning for de medarbejdere, der er på institutionerne, og som følger med dem. Der er dog også en afsmitning på administrationen, som er lidt sværere at gøre op. Der bliver tale om en indtægtsnedgang som skal udmøntes på en eller anden måde, og såfremt der ikke findes anden måde at dække tabet på, kan det betyde færre medarbejdere i regionen. Side 5

6 Per Grønbech forklarede dernæst, at der er særlige forhold vedrørende den del af indtægtsnedgangen, der skal fordeles på Administrationen minus Regionsøkonomi, og redegjorde for fordelingen af udgifter på afdelinger. Per Grønbech forklarede, at mange af vores administrative udgifter i fællesstabene vil være uændrede ved en nedgang i antallet af institutioner. Der er heller ikke rigtig medarbejdere i fællesstabene, der er dedikeret til institutionerne, og derfor må vi se på forslag til besparelse eller dækning af indtægtsnedgangen på anden vis. Lars Hansson oplyste at stabscheferne er blevet bedt om at komme med forslag til dækning af den mindre indtægt. Vi kender endnu ikke problemets omfang, men det, der vedrører dette HMU er opgjort til ca. 12,7 mio. forudsat at samtlige sociale institutioner overtages af kommunerne. Det vil ikke ske, men det er for tidligt at vurdere, hvor mange institutioner, der bliver tale om. Der er nu lagt op til en proces med en ønskerunde og en udvidet ønskerunde. Det kræver naturligvis nogle faglige match for at det i praksis kan lade sig gøre. Det andet skud i bøssen er en omplaceringsordning, der sikrer, at man kommer til samtaler på ledige stillinger før man placeres i kommunen. Medarbejdersiden bemærkede, at den åbne proces, der lægges op til, er utrolig vigtig. Papiret bør måske udvides med lidt tekst om kontakt til tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanterne skal inddrages på et tidspunkt, og de vil derfor gerne holdes tæt orienteret om processen. Det kunne være rart med en tidsplan eller eventuelt et møde om processen, oplysninger om hvornår TR kan forvente at blive inddraget etc. Det er ligeledes vigtigt at rådgive om vilkårsændringer ved omplacering. Nina Skarum oplyste, at man som medarbejder bevarer rettigheder og vilkår i indeværende overenskomstperiode ved omplacering. Individuelle vilkår kan dog ikke garanteres videreført udover denne periode. Der skal dog gives op til et halvt års varsel fra arbejdsgivers side, for ændring af vilkår, der betragtes som en væsentlig stillingsændring. Nina Skarum oplyste, at overførsel af institutionsansatte til en kommunal arbejdsgiver ikke i sig selv er en væsentlig stillingsændring, og den skal derfor ikke varsles. Side 6

7 Overførsel til kommunerne af medarbejdere, der arbejder i regionshusene vil derimod stort set altid være en væsentlig stillingsændring, der skal varsles med et varsel svarende til den enkelte medarbejders opsigelsesvarsel (mellem 3 og 6 måneder). Der var følgende input fra de lokale LMU er: Regionsøkonomi: det er blevet drøftet om der skal laves interne spilleregler, og det er de nu gået i gang med. HR: er også i gang med at udforme interne spilleregler. Per Grønbech oplyste, at der efter 1. maj kommer en status på hvad kommunerne har meldt ind. Der vil i første omgang blive lavet en prognose for konsekvenserne, for situationen er ikke endeligt afklaret den 1. maj. Medarbejdersiden bemærkede, at de meget gerne hurtigst muligt vil vide om de bliver berørt. Også for at undgå rygtedannelse og medarbejderflugt. Lars Hansson bemærkede, at så snart vi kender problemets omfang skal vi sikre, at der informeres. Carsten Lind bemærkede, at selv når vi kender omfanget af overtagelserne er vi stadig ikke sikre på konsekvenserne i forhold til antal medarbejdere. De kendes først når de økonomiske overvejelser er afsluttet. Vi kan altså ikke regne med at have klarhed over konsekvenserne 1. maj. Medarbejdersiden bemærkede, at med hensyn til det besværlige omkring timing må vi vel øve os det er jo næppe sidste gang vi skal ud i denne proces, så lad os arbejde på at gøre det så klart som muligt. Per Grønbech oplyste, at der forsøges indgået aftaler med kommunerne om ikke drypvist at hjemtage. Der forsøges indgået aftaler nu, som gælder for en på forhånd aftalt periode. Lars Hansson rundede af med at oplyse, at der laves et samlet høringssvar til HR til den 1. maj på baggrund af LMU-tilbagemeldingerne. 6. Høring vedrørende det sociale kapitel i Region Midtjylland Sidste afsnit i udkastet til høringssvar ændres til, at såfremt der er behov for det, vil HR stå til rådighed. Der var ingen yderligere bemærkninger til punktet. 7. Offentlighed omkring APV-undersøgelserne Medarbejdersiden redegjorde for baggrunden for punktet. Der er kommet flere henvendelser fra medarbejdere, der tyder på ret forskellig praksis rundt omkring for så vidt angår offentlighed omkring APV-skemaerne. Side 7

8 Lars Hansson bemærkede, at handlingsplanen, der kommer ud af APV en skal der være offentlighed omkring. Det er ikke til diskussion. For så vidt angår de enkeltes skemaer er det jo en grundlæggende forudsætning i Region Midtjylland, at vi vil have navn på fordi det ellers er svært at handle på. Vi kan dog ikke tvinge folk til at sætte navn på, vi kan kun opfordre til det. Der var enighed om, at sikkerhedsgrupperne skal håndtere problem-indhold i skemaerne fortroligt. Carsten Lind bemærkede, at der er metodefrihed i forhold til APV-arbejdet, men at det er vigtigt at tage snakken med medarbejderne omkring præmisser og form, så alle ved hvad der skal ske med deres input. Medarbejdersiden bemærkede, at det er i de tilfælde, hvor der er et alvorligt problem, at APV-skemaet er et mindre optimalt instrument. Andre modeller kan overvejes når der er problemer ud over de lavpraktiske og fysiske. F.eks,. henvendelse direkte til SiR eller TR. Der var enighed om at langt de fleste problemer bør behandles i den daglige kommunikation mellem chef og medarbejder. Og det er under alle omstændigheder en god idé at få kvalificeret APV en med en snak. 8. Status på evaluering af organisationsplanen Lars Hansson gjorde opmærksom på, at der er høringsfrist til efteråret, og at der bliver en ganske kort frist for at afgive høringssvar. Det kan blive nødvendigt at overveje LMU-mødeplaner i forhold til høringsfristen. Der var ikke yderligere bemærkninger til punktet. 9. Den fremtidige organisering af løn- og personaleadministrationen Der var ingen bemærkninger til punktet. 10. Indkaldelse af forslag til initiativer med fokus på ledelse, sygefravær og/eller arbejdstilrettelæggelse Lars Hansson orienterede kort om det udsendte oplæg. Der var ingen bemærkninger til punktet. 11. Orientering om status på kompetenceudvikling Lars Hansson bemærkede at notatet er i høring i LMU erne frem til august. Der var ingen bemærkninger til punktet 12. Orientering om høring vedrørende Region Midtjyllands kommunikationsstrategi Side 8

9 Der var ingen bemærkninger til punktet. 13. Meddelelser Der var ingen kommentarer til meddelelsespunkterne. a. Kommende emner b. Budget 2009 proces for inddragelse af MEDsystemet Per Grønbech orienterede om, at HMU vil få lejlighed til at drøfte budgettet på mødet i juni. Der er intet nyt lige nu. Der arbejdes med henvendelsen til Danske Regioner om vores økonomiske situation. Der er en vis forståelse for Region Midtjyllands situation, og der kører nu nogle arbejdsgrupper som vi afventer resultater fra. c. Høring vedrørende fremtidig organisering af løn- og personaleadministrationen i Region Midtjylland d. Høring vedrørende Region Midtjyllands servicestrategi og udbudspolitik e. Ledelses- og styringsgrundlag for Region Midtjylland f. Arbejdsmiljøkonferencen i 2009 g. Region Midtjyllands personalepolitik 14. Gensidig orientering og eventuelt Næste møde er den 17. juni. Lars Hansson skal videre til møde i København samme dag, så det aftaltes, at mødet afvikles fra kl Formandskabet finder ud af en løsning på afholdelse af formøder. Side 9