Tilsynsrapport Randers Kommune. Lucernevejens Børnehave. Uanmeldt tilsyn September 2011 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 h INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Randers Kommune Lucernevejens Børnehave Uanmeldt tilsyn September

2 Indholdsfortegnelse bemærkninger og anbefalinger grundlag Oplysninger Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medindflydelse og kommunikation Sprogbrug og omgangsformer Tryghed og trivsel Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Kontaktoplysninger BDO Kommunernes Revision

3 1 BDO har på vegne af Randers Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Lucernevejens Børnehave. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Lucernevejens Børnehave er, at der er tale om et velfungerende dagtilbud til børn med særlige behov, hvor børnene trives og udvikles. Tilsynet vurderer, at der findes arbejdsmæssige rammer og en ledelsesform i børnehaven, der organiserer og understøtter personalets muligheder for at kommunikere og samarbejde på et højt fagligt niveau. Dette betyder bl.a., at vidensdeling opleves som en naturlighed, hvilket skaber faglig udvikling og stor faglig stolthed. Således agerer personalet meget erfarent og med stor faglig sikkerhed i deres arbejde. Tilsynet oplever, at der er meget fin sammenhæng mellem de pædagogiske metoder, referencerammerne og den praksis der beskrives og opleves under tilsynet. Tilsynet konstaterer, at indsatsen overfor det enkelte barn bygger på relevante metodiske udredninger af individuelle behov. På baggrund heraf udarbejder personalet behandlingsplanen for det enkelte barn med tydelige målsætninger og konkrete delmål. Planerne revideres systematisk og løbende efter behov, og fungerer således som dokumentation af barnets udvikling, ligesom er og fremadrettede tiltag indgår på et højt fagligt niveau. Det er tilsynets, at arbejdet med behandlingsplanerne og de indsatser der deraf følger er en fuldt integreret del af personalets indsats. Det er tilsynets, at dette medvirker til, at der i børnehaven er et højt fagligt niveau overfor børnene og dermed et skarpt fokus på det enkelte barns udvikling og potentialer. Tilsynet vurderer, at personalets kommunikation med børnene understøtter det enkelte barns muligheder for at agere, mulighed for medindflydelse samt udvikler evnen til at blive forstået og gøre sig forståelig for omverdenen. Samlet set vurderer tilsynet derfor, at gennem de aktiviteter som personalet iværksætter, og særligt via de pædagogiske metoder personalet arbejder ud fra, understøttes det enkelte barns trivsel og udvikling på rigtig fin vis i børnehaven. Dette giver, med rette, personalegruppen bevidsthed om, at de skaber gode resultater på baggrund af en solid faglig indsats i børnehaven. 2

4 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at man med fordel kan skabe klarhed omkring eventuel videre anvendelse af de mange relevante og nyttige data i Bostedssystemet, når børnene stopper i børnehaven. Anbefalinger Ingen anbefalinger Påbud Ingen påbud 2 grundlag 2.1 Oplysninger Adresse Lucernevej 61, 8920 Randers NV Leder Anny Laursen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt dagtilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 32 Antal pladser og belægningsgrad De fysiske rammer giver mulighed for op til 25 pladser. Ifølge aftalestyringen skal Lucernevejens børnehave levere 20 pladser. Pt. er 20 børn visiteret til børnehaven. Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 1136,00 Der visiteres efter to takster ,00 børn med varig fysisk/psykisk nedsat funktionsevne , 00 børn med varig funktionsnedsættelse inden for autisme spektrumsforstyrrelser 3

5 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er børn i alderen 0 7 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne samt børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af 18 ansatte, heraf er 12 pædagoger, en fysioterapeut samt pædagogmedhjælpere. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den kl Deltagere i interviews Ledelse: Trine Johansen, afdelingsleder. Uddannet pædagog. Har været afdelingsleder i Børnehaven Lucernevej ca. 2 år. Kom fra en stilling på Holberghus. Medarbejdere: Ved interview deltog to pædagoger, begge med anciennitet over 18 år i børnehaven. Desuden dialog med fem medarbejdere under rundvisning. På baggrund af børnenes udviklingsniveau og kommunikative færdigheder er det ikke muligt at foretage en interviewrunde. Tilsynet lægger i disse tilfælde større vægt på observationer på tilbuddet af børnene. Samværet mellem børn og samspil mellem børn og personale. På rundturen i børnehaven var der korterevarende dialog med tre børn. BDO bevægede sig rundt i børnehaven på egen hånd. Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) Bo Skou Nielsen (konsulent, socialrådgiver) 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ingen relevante opfølgningspunkter fra tilsyn i Der er ikke modtaget klager i Ingen bemærkninger 4

6 2.3 Fysiske rammer Børnehaven ligner i vid udstrækning enhver anden børnehave, der er indrettet med adskilte stuer, aktivitetslokaler og legeplads rundt om bygningerne. Dog er der i alle lokaler tilføjet relevante, nødvendige hjælpemidler til målgruppen. Fx specielle stole, loftlift etc., samt kommunikationstavler, sansestimulering, PC mv. Under tilsynet observeredes overalt et fint hygiejneniveau. Tilsynet vurderer, at børnehaven er indrettet med de nødvendige hjælpemidler og pædagogiske understøttende redskaber som målgruppen har brug for. Tilsynet vurderer således, at de fysiske rammer matcher målgruppens behov. 2.4 Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Leder og personale beskriver samstemmende de pædagogiske referencerammer og specifikke pædagogiske metoder, der arbejdes ud fra og anvendes i børnehaven. Målgruppen rummer et vidt spektrum af funktionsnedsættelser, derfor tages der altid udgangspunkt i en individuel udredning. I enkelte tilfælde arbejder personalet videre på baggrund af andre fagpersoners udredning fx fra psykiatrisk udredning. I børnehaven benyttes hvert år Kuno Beller-udviklingstest, der sammen med personalets daglige observationer bidrager til at afklare et barns stærke og svage udviklingsmæssige sider og nærmeste udviklingszoner. Resultaterne heraf ligger også til grund for personalets årlige funktionsbeskrivelse, status og planlægning af den kommende indsats. I de tilfælde behovet taler for det, anvendes MPU (motorisk perceptuel metode) til at udrede barnets motoriske udvikling. Lige såvel udredes det hvorvidt et barn kan profitere af at benytte kommunikationshjælpemidler fx kommunikationsprogrammer på PC ere. Personalet oplyser desuden, at benytter de pædagogiske metoder og tilgange, der erfaringsmæssigt bedst kan tilgodese det enkelte barns udvikling af færdigheder. Personalet oplyser, at alle medarbejdere har grundlæggende viden om neuropædagogik. En viden der i hverdagen anvendes sammen med observationer med henblik på at kvalitetssikre indsatsen. I tilfælde hvor et barn har autistiske træk arbejdes ud fra TEACCH med henblik på at øge barnets selvstændighed og handlemuligheder. Den pædagogiske indsats indebærer fx at dagen struktureres, hvilket kommunikeres til barnet ved hjælp af PECS. For at understøtte og udvikle børnenes sprog samarbejder personalet med talepædagoger ud fra Karlstadt-metoden. Her arbejdes i kortere perioder koncentreret med mindre kommunikative områder/emner. 5

7 I forhold til at understøtte og udvikle et barns kommunikation arbejders der med IKT (informations og kommunikations teknologi). To medarbejdere har særlige kompetencer til at udrede hvilke hjælpemidler, der kan anvendes for at styrke et barns muligheder for at kommunikere. Udviklingen af barnets motoriske kompetencer sker ud fra MOVE. En model hvor der udarbejdes mange små delmål der arbejdes meget konkret med. Som led i den faglige kvalitetsudvikling deltager tre medarbejdere i et efteruddannelsesforløb i Marte Meo metoden. Personalet redegør for de nye muligheder metoden giver, fx i form af konkret feed back via videooptagelser, med fokus på de aktiviteter og indsatser som et barn reagerer særligt positivt på. Implementeringen af Marte Meo metoden fortsætter i forlængelse af uddannelsesforløbet. Tilsynet vurderer, at der er god overensstemmelse og sammenhæng mellem de pædagogiske metoder og referencerammer, som både afdelingsleder og personale beskriver, og de beskrivelser, der fremkommer omkring udredning og iværksættelse af pædagogiske tiltag på baggrund af børnenes individuelle behov. Det er tilsynets, at der i børnehaven er et skarpt fokus på at der skal være et højt fagligt niveau i indsatsen overfor børnene. Dette sker ved at holde sig ajourfør med udviklingen på det pædagogiske område, ved i hverdagen at arbejde struktureret ud fra de pædagogiske metoder og tilgange, samt ved at personalet udfordrer hinandens faglighed Pædagogiske planer Personalet arbejder systematisk med behandlingsplaner, hvor udarbejdelse og opfølgning indgår i faste rammer. Behandlingsplanerne er de seneste fire år udarbejdet i Bostedssystemet. Planerne fremstår med saglige, gode beskrivelser af børnene og fagligt funderet er. Målsætningerne nedbrydes i mindre og meget konkrete delmål. Personalet arbejder målrettet med at lave realistiske (del)mål, så både børn, forældre og personale oplever succeser når en målsætning nås. Personalet oplyser, at behandlingsplanerne drøftes nøje med forældre, og at forældrenes ønsker, mål mv. også indgår i samarbejdet og evt. blive indarbejdet i behandlingsplanen. Der holdes stuemøder hver måned, hvor personalet gennemgår børnenes udvikling. Behandlingsplanen justeres herefter i Bostedssystemet ved behov fx når et delmål er opnået, og der udarbejdes et nyt. Personalet oplever, at dokumentationsarbejdet tager en del tid, men at tiden er en god investering idet indsatsen i forhold til det enkelte barn målrettes og konkretiseres, hvilket medvirker til at holde fokus på barnets udvikling. Leder og personale vurderer, at Bostedssystemet på fin vis understøtter arbejdet i børnehaven med behandlingsplaner. Personalet ved ikke hvordan og om de mange relevante og nyttige data i bostedssystemet bruges fremadrettet, når børnene stopper i børnehaven. Tilsynet vurderer, at arbejdet med børnenes behandlingsplaner er en fuldt integreret del af personalets arbejde i børnehaven. Tilsynet vurderer, at personalets arbejde med at dokumentere barnets udvikling, er og 6

8 fremadrettede tiltag sker på et højt fagligt niveau. Dette medfører, at der for det enkelte barn foreligger tydelige målsætninger og konkrete delmål i behandlingsplanen, der ligger til grund for den daglige indsats. Tilsynet bemærker, at man med fordel kan skabe klarhed omkring eventuel videre anvendelse af de mange relevante og nyttige data i Bostedssystemet, når børnene stopper i børnehaven 2.5 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Personalet beskriver, at hverdagen foregår efter en fast dagsrytme. Der er faste indslag med aktiviteter indimellem. Fx morgensang, leg, formiddagsmad, toiletbesøg, aktivitet/legeplads, frokost etc. Ved stuerne findes informationer i børnehøjde fx foto af personalet på stuen, foto af aktiviteter mv. På de enkelte stuer hæger børnenes PECS med beskrivelse af barnets dagsprogram. Børnene tilbydes en række aktiviteter som i enhver dansk børnehave. Fx leg på stuerne, med legetøj, tegnegrej, simple spil mv. og gynger, cykler, graveredskaber mv. på legepladsen. Herudover findes der en PC til børnene på alle stuer. PC erne har programmer og spil, der understøtter børnenes muligheder for interaktion, kommunikation, synsstimulering etc. Personalet oplever, at det er et rigtigt givtigt værktøj i arbejdet med børnenes udvikling. Dels understøtter spil mv. det enkelte barns udvikling, og samtidig oplever personalet ofte sideløbende, at aktiviteter med PC en også virker befordrende for samspillet mellem børn. Der findes fysioterapi/sal, hvor der arbejdes fokuseret med børnenes motoriske udvikling. Tilsynet vurderer, at hverdagens struktur i børnehaven sammen med de aktiviteter personalets iværksætter understøtter børnenes trivsel og udvikling Medindflydelse og kommunikation Personalet oplyser, at de bevidst arbejder med at give børnene valgmuligheder, med henblik på at styrke deres bevidsthed for medindflydelse i eget liv. Det foregår primært i hverdagen, hvor man søger at give børnene to valgmuligheder fx valg mellem forskellig frugt, eller valg mellem at lege inde eller ude. Personalet fremhæver desuden de begyndende resultater af brugen af Marte Meo metoden, da de oplever, at dette understøtter børnenes mulighed for medindflydelse. Personalet beskriver, hvorledes de gennem analyse af videooptagelser af deres samspil med børnene, bliver mere opmærksomme på situationer, hvor der kan registreres en positiv respons og/eller udvikling fra et barn. Det kan fx være når en medarbejder bakker op om et barns initiativ, eller hvor barnet responderer positivt på støtte. Det er tilsynets, at personalet arbejder for at understøtte børnenes muligheder for medindflydelse gennem (små) valg i hverdagen. 7

9 2.5.3 Sprogbrug og omgangsformer Personalet beskriver hvorledes de ligger vægt på at møde børnene i øjenhøjde. Det er i den forbindelse vigtigt for medarbejderne, at de altid får sagt pænt goddag når barnet afleveres i børnehaven. Et af de generelle kendetegn ved sprogbruget og kommunikationen i børnehaven er, at der altid kommunikeres tydeligt. Personalet anvender den mest hensigtsmæssige kommunikationsform overfor det enkelte barn. Størstedelen af børnene har fx boardmakerog PECS over dagens program i børnehaven. Personalet er meget bevidste omkring øvrige kommunikative virkemidler end det verbale sprog, fx kan de bevidst anvende sprogets udtryk til at anlægge en stemning, rolig og stille stemmeføring, når der ønskes ro, eller høj stemme og latter når der skal festes. Der stilles krav til børnene (frem for altid at yde konkret hjælp) for at støtte børnene i at blive selvhjulpne. Børnene skal fx selv lære selv, at tage tøj og sko af og på og selv sætte tingene på plads i garderoben. En medarbejder udtrykte det således: trods et handicap er de ikke lavet af glas. Under rundturen i børnehaven observeredes der flere forskellige niveauer af kommunikation. I alle tilfælde almindelig verbal sprogbrug, i nogle situationer understøttet med tegn, berøring eller konkreter med henblik på at gøre sig begribelig overfor barnet. I alle observerede situationer bar kommunikationen mellem personale og børn præg af stor respekt og indlevelse, samt at den enkelte medarbejder er helt fortrolig med, hvorledes der bedst kommunikeres med det enkelte barn. Samtidig observeredes hvorledes personalet på fin vis bekræftede børn, gennem gentagelse af et barns ord og ved at sætte ord på et barns lyde (hvilket barnet helt åbenlyst satte pris på), ved at vise samme begejstring med både verbal og kropssprog som et barn gav udtryk for i en situation. Tilsynet vurderer, at personalet agerer meget erfarent og med stor faglig sikkerhed i kommunikationen med børnene. Det vurderes derfor, at personalet med deres indsats understøtter det enkelte barns muligheder for at kommunikere og udvikle evnen til at blive forstået og gøre sig forståelig for omverdenen Tryghed og trivsel Personalet oplever, at de vigtigste parametre til at skabe tryghed og trivsel for børnene i børnehaven er, at der skal skabes en overskuelig hverdag gennem faste strukturer og forudsigelighed. Strukturen skabes gennem de daglige fastlagte aktiviteter, som personalet dog nævner, er med stor fleksibilitet overfor det enkelte barn, såfremt forhold og behov viser sig anderledes end planlagt. Forudsigeligheden skabes ved at forberede børnene på de enkelte aktiviteter, dels via planerne/pecs, men også ved kontinuerligt at kommunikere tydeligt til børnene, hvad der skal ske nu, og om lidt. Ved rundturen i børnehaven oplever tilsynet, at børnene virker fortrolige medog trygge ved de medarbejdere de er sammen med. Det ses fx ved, at børnene søger personalet både i kommunikation og rent fysisk. Alle børn bevæger sig naturligt og trygt rundt i lokalerne, og finder eksempelvis selv frem til det legetøj de gerne vil benytte. Efter en naturlig undersøgelse af de besøgende henvender enkelte sig ligeledes nysgerrigt til tilsynet. 8

10 Flere børn svarer, direkte adspurgt, at de oplever at have en god børnehave, hvor de har det rart. Tilsynet vurderer, at der i børnehaven findes de nødvendige strukturer med tilstrækkelig forudsigelighed, der sammen med personalets omgangsform og gode kommunikationsformer medvirker til at sikre en hverdag, hvor børnene er trygge i rammerne, samt trives og udvikles. 2.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Afdelingslederen oplever, at der på arbejdspladsen, trods nylig nedjustering af personalegruppen grundet kapacitetstilpasning, er et godt arbejdsmiljø med stor fokus på fagligheden i tilbuddet. Personalet oplever af samme grund øget travlhed, men også, at der er stor åbenhed omkring omstændighederne. Dette bevirker, at alle bakker op om at få tilbuddet til at fungere mest hensigtsmæssigt i de givne rammer. I enkelte tilfælde kan det betyde, at målsætninger ikke nås som planlagt. Personalet er dog meget tydelige med at forklare, at mål ikke glemmes, men udskydes og indgår i planlægningen senere. Personalet oplever rigtig gode samarbejdsrelationer på alle niveauer på tilbuddet. Personalet oplever, at de i vid udstrækning er en ret homogen gruppe. Det betyder bla. at de også er dygtige til at få delt viden i personalegruppen. Et godt eksempel er, at de medarbejdere der deltager i Marte Meouddannelsen får lov at dele ud af deres viden ligesom de øvrige medarbejdere indgår motiveret med at få inddraget og afprøvet de nye metoder i hverdagen.. Gennem interviewet fremkommer flere eksempler på, at personalet er meget bevidste omkring resultaterne af deres arbejdet, hvilket bl.a. skyldes, at målsætningerne er nedbrudt i meget konkrete delmål. Samarbejdet mellem specialister (fx talepædagog) og en pædagogisk indsats understøttes det enkelte barns udvikling. Leder oplyste, at der det seneste års tid har været rettet et positivt fokus på sygefravær, hvor de langtidsfriske, modsat de (langtids)syge er blevet belønnet med mindre gaver fx chokolade eller blomster efter 2 måneder uden fravær. Tiltaget har haft positiv effekt på sygefraværsstatistikken. Tilsynet vurderer, at der findes rammer og en ledelsesform i børnehaven, der organiserer og understøtter personalets muligheder for at kommunikere og samarbejde på et godt niveau. Efter tilsynets medvirker dette til, at vidensdeling opleves som en naturlighed, hvilket der med rette skaber stor faglig udvikling og stolthed i personalegruppen. Tilsynet oplever, at personalet er tydelige omkring, at de skaber gode resultater på baggrund af en solid faglig indsats i børnehaven Procedurer og retningslinjer I børnehaven findes alle relevante procedurer, politikker og retningslinjer. Disse findes på kontoret med informationer på opslagstavle og i mapper med fx informationer af pædagogiske principper og metoder, faglige retningslinjer, 9

11 faglig litteratur arbejdsmiljø etc. Der afholdes MUS, APV etc. Leder oplyste, at resultatet af den seneste APV ligger i det grønne niveau, hvilket ligeledes peger på et godt arbejdsmiljø. Personalet oplyste, at al kommunikation omkring børnene sker i Bostedssystemet, herunder også den daglige kommunikation med forældrene. Leder og personale oplyste, at der i huset organiseres ud fra storplan, der giver alle et godt overblik. Dette betyder, at personalet nemt kan få overblik over hvis der er en stue, der mangler en kollega pga. fravær. Således er der god mulighed for, at de daglige ambitioner bliver afstemt til de faktuelle muligheder. Tilsynet vurderer, at der i børnehaven findes relevante procedurer, politikker og retningslinjer. Det vurderes, at disse medvirker til at sikre et godt grundlag for personalets arbejde i hverdagen. En væsentlig del heraf er, at personalet oplever et godt overblik, helt fra de små praktiske udfordringer i hverdagen, til de mere langsigtede planer for udvikling af tilbuddet. 3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med 10

12 kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Randers Kommune ikke i BDO s tilsyn. 3.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 3.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 3.4 BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt 11

13 der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Påbud Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 4 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Chefkonsulent hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen København V 4.1 BDO Kommunernes Revision BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. 12

14 BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 13