Bofællesskabet Østre Boulevard

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Vesthimmerlands Kommune Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune Bofællesskabet Østre Boulevard Uanmeldt tilsyn Oktober

2 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Pædagogisk plan Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Indflydelse Omgangsform og sprogbrug Tryghed og trivsel Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

4 1 samlede BDO har på vegne af Vesthimmerlands kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Østre Boulevard 25. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observation Det overordnede indtryk af Østre Boulevard er, at der er tale om et yderst velfungerende tilbud til målgruppen, som understøttes af en anerkendende og individuel tilgang til den enkelte beboer. Det er tilsynets, at den overordnede pædagogiske referenceramme er sammensat af en struktureret, anerkendende og neuropædagogisk tilgang, hvor formålet er at tage udgangspunkt i den enkelte beboeres kompetencer. Gennem en målrettet pædagogisk støtte fokuseres der på at udvikle nye og vedligeholde beboerens kompetencer. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske plan fungerer som et dynamisk redskab der er med til at sikre en målrettet indsats for beboerens udvikling og vedligehold af kompetencer. Tilsynet noterer sig, at der løbende følges op på handleplanerne på personalemøder, og sammen med den enkelte beboer. Beboerne tilbydes en hverdag der er forudsigelig og tryg med fokus på at udnytte beboerens ressourcer. Medarbejderne har skabt en velfungerende hverdag for de enkelte beboere tilpasset deres individuelle behov, og de aktiviteter beboerne har mulighed for at deltage i, er tilpasset beboerens behov og ønsker. Derudover eksisterer der en ordentlig omgangsform og tone indbyrdes, hvor medarbejderne skaber en ramme hvor tryghed og trivsel er implicit en del af pædagogikken. Tilsynet bemærker dog, at nedskæringerne i personalegruppen betyder, at der er enkelte aktiviteter som ikke længere kan tilbydes så ofte. Det er endvidere tilsynets, at beboerne har indflydelse på eget liv og hverdag gennem formaliserede beboermøder, dialog i hverdagen samt igennem samarbejdet omkring handleplanen. I relation til det interne samarbejde og kommunikation, er det tilsynets, at det fungerer godt. Ligeledes forefindes et givtigt samarbejde med de øvrige botilbud under Aars tilbuddene, hvilket giver rum for sparring, vidensdeling og dermed udvikling. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til magtanvendelsescirkulæret og retningslinjer for indberetning, samt at medarbejderne på personalemøder drøfter og forholder sig åbne og refleksive i forhold til grå zone tilfælde. Derudover er det tilsynets, at medarbejderne har kendskab til generelle procedurer og retningslinjer vedrørende medicinhåndtering, samt procedure vedrørende utilsigtede hændelser. Endelig er det tilsynets, at medarbejderne er bekendte med evakuerings og brandinstruks, ligesom medarbejderne er bekendte med retningslinjer vedrørende håndtering af beboermidler. 3

5 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at nedskæringerne i personalegruppen betyder, at der er enkelte aktiviteter som ikke længere kan tilbydes så ofte. Anbefalinger Ingen anbefalinger. Anbefaling om påbud Ingen påbud. 2 Oplysninger Adresse Øster Boulevard 25, 9600 Aars. Leder Forstander: Lis Carlsen. Afdelingsleder: Charlotte Ansel. Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt botilbud til senhjerneskade personer. Tilbuddets juridiske grundlag er ABL 105 stk.2 og 115, stk. 2 og 4. Antal pladser og belægningsgrad 10 pladser, der er 7 fastboende borgere og 2 borger i et rehabiliteringstilbud. Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr Målgruppebeskrivelse Målgruppen er borgere, der har en erhvervet hjerneskade, som er opstået efter apopleksi, følgevirkninger efter tumorer, følgevirkninger efter trafikulykker eller demensudvikling. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af pædagoger, social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere og uuddannede. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den kl Deltagere i interviews Ledelse: 4

6 Charlotte Ansel, uddannet socialpædagog, ansat i 5 år Medarbejdere: Pædagog, ansat i 3,5 år Social og sundhedshjælper, ansat i 5 år. Beboere: Beboer, der har boet på Øster Boulevard i 5 år. BDO blev vist rundt på stedet af: afdelingsleder. Tilsynet blev vist rundt og fik fremvist to af borgernes lejligheder. Tilsynsførende Lene Thorius (Manager, cand. Pæd., PD og socialpædagog ) Heidi Pors Sørensen (Chefkonsulent, plejehjemsassistent, socialpædagog, superviser og psykoterapeut ) 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Ved foregående tilsyn (januar 2012), foretaget af BDO blev der givet to bemærkninger. Begge var af positiv karakter. Ingen kommentarer. 3.2 Fysiske rammer Bofællesskabet består af 10 lejligheder, hver med to værelser inklusiv tekøkken, bad/toilet. Der er egen terrasse samt depotrum. Derudover er der fælles faciliteter, som består af fælles køkken alrum og stor fælles terrasse. Medarbejderne har to rum til møder og administrativt arbejde samt et medarbejder toilet. I det fælles udeareal er der terrasse med bålsted, beplantning med frugttræer, havebassin med guldfisk samt drivhus. Derudover er der 2 katte som bor på Østre Boulevard 25, til stor glæde og fornøjelse for borgerene. Tilsynet får fremvist nogle af lejlighederne af beboeren, og alle steder ses en god rengøringsstandard, ligesom indretningen er personlig og hyggelig. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer, herunder beboerens lejligheder, er særdeles velegnede til målgruppen. 5

7 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Den overordnede pædagogiske referenceramme er forankret i medarbejder gruppen, som på relevant vis redegør for denne. Udgangspunktet tages i Øster Boulevards værdigrundlag, hvor værdierne er med til at sikre, at medarbejderne arbejder mod de fælles mål og visioner samt opretholder et dynamisk og positivt miljø i huset. Der arbejders med en anerkendende tilgang til beboerne, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem den daglige dialog. Derudover tilstræbes det, at den enkelte beboer får en hverdag, der ligger så tæt på det normale liv som muligt. Der benyttes en neuropædagogisk tilgang til beboerne, og det oplyses, at fem af medarbejderne har gennemgået efteruddannelser i neuropædagogik. Det er hensigten, at alle medarbejdere skal gennemgå denne uddannelse. Medarbejderen, som tilsynet taler med, fortæller, at målgruppen er bred og kompleks og derfor skal de være omstillingsparate og refleksive i forhold til den pædagogiske indsats. Enkelte af beboerne har en meget stram struktureret hverdag med forudsigelighed og genkendelighed, mens hverdagen for andre beboere er mindre struktureret. Enkelte beboere har tavle eller kalender over 1 uge, mens andre beboere kun kan rumme information for en dag, eller måske kun for en halv dag af gangen. Tilsynet observerer, at der hænger en tavle over, hvilke medarbejdere, der kommer på arbejde samme dag. Det oplyses, at det er en af beboerne som udfylder denne tavle hver aften. Medarbejderen understreger desuden vigtigheden af, at der er plads til at beboerne er forskellige, og at det er dem der er i fokus, samtidig med at medarbejderne også lægger vægt på en fælles tilgang i forhold til værdier og menneskesyn. Beboerne deltager i det daglige liv på Øster Boulevard ved at være ansvarlige for borddækning, madlavning, tømning af opvaskemaskine, hente og bringe post, tømme kattebakke osv. Medarbejderne giver støtte til den enkelte efter behov, for at de kan løse disse opgaver. På Øster Boulevard har der siden sidste Tilsynsbesøg været flere beboere i aflastning for en kortere eller længere periode. Det har været en udfordrende og spændende opgave for medarbejderne, som på den måde møder nye pædagogiske udfordringer. Adspurgt afdelingslederen oplyses det, at medarbejdergruppen besidder de kompetencer der skal til jævnfør målgruppens behov, samt at medarbejdergruppen besidder en høj faglighed. Det er tilsynets, at den overordnede pædagogiske referenceramme er sammensat af en struktureret, anerkendende og neuropædagogisk tilgang, hvor formålet er at tage udgangspunkt i den enkelte beboeres kompetencer. Gennem en målrettet pædagogisk støtte fokuseres der på at udvikle nye og vedligeholde beboerens kompetencer. Tilsynet anerkender medarbejdernes refleksive forholdemåde til den pædagogiske indsats, hvor fokus er på den enkelte beboers behov Pædagogisk plan Medarbejderne udarbejder handleplaner, dvs. det er kontaktpersonen og den enkelte beboer, der udarbejder handleplanen sammen, i det omfang det er muligt. På denne måde sammenstemmer og beslutter de hvilke mål og delmål den enkelte beboer har behov for. 6

8 På Øster Boulevard er det en enkelt medarbejder som står for den skriftelige fremstilling af handleplanerne i samråd med kontaktpersonen, der står for indholdet i planen. Medarbejderen oplyser, at der løbende følges op på handleplanerne med justering af mål og delmål, hvilket dels sker på personalemøder dels sammen med den enkelte beboer. Tilsynet gennemser en pædagogisk plan, og noterer sig at den er skrevet i et etisk og ordentligt sprogbrug. Planen rummer en fyldig beskrivelse af beboerens forskellige udviklingsområder opdelt i konkrete temaer med delmål og mål og med en afsluttende resultat. Den beboer, som tilsynet talte med, har kendskab til og deltager i udarbejdelse af handleplanen, samt deltager i handleplansmøder 1 gang årligt. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske plan fungerer som et dynamisk redskab der er med til at sikre en målrettet indsats for beboerens udvikling og vedligehold af kompetencer. Tilsynet noterer sig, at der løbende følges op på handleplanerne på personalemøder, og sammen med den enkelte beboer. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Struktur er et grundlæggende fundament i bortilbuddet, og der er så vidt muligt faste tider for aktiviteter og gøremål. I huset kommer der fysioterapeuter samt ergoterapeuter, som forestår træning og vedligehold for den enkelte beboer. Flere af beboerne har besøgsvenner til stor glæde og fornøjelse. Alle beboere har daglige gøremål, såsom rengøring af egen lejlighed, tøjvask, indkøb og madlavning. Medarbejderen er behjælpelig og opmærksomme på hvor meget støtte beboeren skal have for at komme i gang med aktiviteten samt vedligeholde den. Medarbejderen fortæller, at selvom man sidder i kørestol kan man godt støvsuge, og er man halvsides lammet kan man godt vande blomster og tørre støv af, med den ikke lammede arm. Medarbejderen beretter, at hun har været på ferie i Thailand som hun forleden fortalte om på Øster Boulevard. Beboerne var meget interesseret og spurgte ind til mad og kultur osv. Så det resulterede i, at der inden længe skal afholdes en THAI aften på Øster Boulevard med thaimad, musik osv. Medarbejderen fortæller, at det er en af de ting, som kendetegner kulturen på Øster Boulevard- der er ikke langt fra tanke til handling. Der er desuden fokus på at udnytte beboerens ressourcer f.eks. har en beboer tidligere været tømrer og det udnyttes f.eks. når der produceres fuglekasser og andet kreativt i træværkstedet på Øster Boulevard. Dog har der ikke været så kreativt i træværkstedet det sidste års tid pga. nedskæringer i medarbejder gruppen, pga. manglende beboere. Beboeren, som tilsynet taler med, beklager disse nedskæringer idet han holdt meget af træarbejdet, og nu syntes han, at han keder sig engang imellem. Beboeren oplyser, at han taler med medarbejderne om dette og oplever de er forstående og imødekommende, men at der pt. Ikke er så meget tid til f.eks. træværkstedsarbejde. Det er tilsynets, at beboerne tilbydes en hverdag der er forudsigelig og tryg med fokus på at udnytte beboerens ressourcer. Medarbejderne har 7

9 skabt en velfungerende hverdag for de enkelte beboere tilpasset deres individuelle behov, og de aktiviteter beboerne har mulighed for at deltage i, er tilpasset beboerens behov og ønsker Indflydelse Medarbejderen fortæller, at der afholdes formaliserede beboermøder hver anden måned, med dagsorden og referat. Dagsorden bliver hængt op i god tid på en tavle i fællesrummet, således at beboerne kan fremkomme med punkter. På hvert beboermøde er der et fast punkt, som kaldes den gode historie. Her fortæller en beboer ad gangen om en oplevelse som vedkommende har haft siden sidst. Derudover skriver afdelingslederen et nyhedsbrev hver 3. måned, som læst op for den enkelte beboer, hvis der er behov for dette. Medarbejderne oplyser, at de samarbejder med beboerne omkring handleplaner og udarbejdelse af mål og delmål, i det omfang beboeren magter dette. Medarbejderne sikrer beboerne medindflydelse i hverdagen ved at give dem valgmuligheder i konkrete situationer, samt spørge ind til beboernes ønsker og give dem indsigt i de aktiviteter, der er mulighed for at deltage i. Dette sker ved f.eks. at læse u8geavise med dem, og se hvilke arrangementer der sker i nærmiljøet. En bebeboer giver udtryk for, at han selv bestemmer over sin hverdag i vid udstrækning. Samtidig oplever han at blive hørt, når han fremkommer med ønsker for aktiviteter. Det er tilsynets, at beboerne har indflydelse på eget liv og hverdag gennem formaliserede beboermøder, dialog i hverdagen samt igennem samarbejdet omkring handleplanen Omgangsform og sprogbrug Tilsynet observerer under besøget, at der eksisterer et godt sprogbrug og en god omgangsform imellem beboerne og medarbejderne. Medarbejderen oplyser, at beboerne besidder en rummelighed overfor hinanden, således at selvom enkelte beboere kan komme med lidt skarpe udtalelser, så opstår der ikke egentlige konflikter. Dette skyldes, at de øvrige beboere og medarbejderne holder fast i den anerkendende dialog og ønsket om, at man taler ordentligt til hinanden. Tilsynet vurderer, at omgangsform og sprogbrug generelt er respektfuldt og ordentligt Tryghed og trivsel Medarbejderen redegør for, hvad der skaber tryghed for beboerne, og hvorledes de sikre beboernes tryghed og trivsel i dagligdagen. Her peges der på, at de kendte medarbejdere samt en struktureret hverdag, der er genkendelig og forudsigelig, er vigtige. Medarbejderne oplyser endvidere, at de er meget opmærksomme på, at det er beboerenes hjem, at beboerne har et privatliv som de som medarbejdere respekterer. Beboerne giver udtryk for, at de trives på Øster Boulevard, og at de trives idet 8

10 de får den hjælp og støtte de har behov for, for at få en hverdag til at fungere. Samtidig er de glade for de fysiske rammer, der er handicapvenlige og ikke mindst haven, drivhuset og fiskebassinet, som de nyder meget. En beboer giver udtryk for, at det skaber tryghed, at han har et nødkald, og at hjælpen ikke er langt væk. Det er tilsynets, at beboerne er trygge og trives i botilbuddet. Tilsynet noterer sig, at beboeren tilkendegiver at han er glad for at bo på Østre Boulevard, og at han får den hjælp og støtte han har brug for. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Afdelingslederen fortæller, at det interne samarbejde i medarbejdergruppen er godt. Der er en åbenhed og en kultur til stede i gruppen, som bevirker, at medarbejderne ved, hvor de har hinanden. Ved uenigheder og ubalancer i medarbejder gruppen går den enkelte medarbejder til afdelingslederen og sparrer med hende, og får redskaber til prøve at klare ubalancerne selv. Lykkes det ikke, er lederen til rådighed for at få løst konflikten. Alle medarbejdere har ansvarsområder som de støtter og hjælper hinanden i. Afdelingslederen oplyser, at der er en stabil medarbejdergruppe med et lavt sygefravær. Afdelingslederen beretter, at der er et godt samarbejde imellem de forskellige tilbud under Aars tilbuddene. De afholder kurser og temadage sammen og låner hinandens medarbejder ved sygdom osv. På Bosted er der oprettet en vidensbank over Aars tilbuddene, hvor medarbejderens kompetencer skal ligge, således at de forskellige tilbud kan benytte hinandens viden og kompetence. Endelig oplyser afdelingslederen, at der har været nedskæringer, hvilket har betydet, at der ikke har været ansat vikarer i f.eks. barselsorlov. I hverdagen har nedskæringerne betydet, at der er enkelte aktiviteter som ikke længere kan tilbydes så ofte. Medarbejderen oplyser, at der er et fantastisk godt samarbejde kollegaer imellem, og mellem ledelse og medarbejdere. Der er altid overlap efter hver vagt, og informationsniveauet er generelt højt fra ledelse til medarbejdere og omvendt. Der er ikke tilknyttet fast supervision, men kan altid fås efter behov. Tilsynet vurderer, at der er et godt og velfungerende samarbejde, og at der ligeledes er et godt samarbejde med andre botilbud, hvilket giver rum for sparring, vidensdeling og samarbejde. Tilsynet bemærker, at nedskæringerne i personalegruppen betyder, at der er enkelte aktiviteter som ikke længere kan tilbydes så ofte Procedurer og retningslinjer Medarbejderne har kendskab til generelle procedurer og retningslinjer vedrørende magtanvendelser samt gråzone tilfælde. Medarbejderen fortæller, at i de 3,5 år vedkommende har været ansat, har der ikke forekommet magtanvendelser. 9

11 Adspurgt til magtanvendelser, der befinder sig i gråzonen, redegør medarbejder med flere eksempler for situationer, hvor de oplever at være i et dilemma. Især om situationer, som kan tolkes som omsorgssvigt, hvis medarbejderen ikke udøver deres arbejde. På baggrund af disse dilemmaer tog Afdelingslederen kontakt til socialstyrelsen og fik svar på, hvornår der er tale om omsorgssvigt og magtanvendelse i disse grå zoner tilfælde. Medarbejderen oplyser, at gråzone tilfælde altid tages op på medarbejdermøder, hvor medarbejderne taler åbent om episoderne med det formål at drage læring og erfaring heraf. Medarbejderne har desuden kendskab til generelle procedurer og retningslinjer vedrørende medicinhåndtering, samt til procedure for utilsigtede hændelser. Adspurgt til evakuerings og brandinstruks, fortæller medarbejderen, at dette jævnligt gennemgås med beboerne. Medarbejderne er bekendt med retningslinjer for håndtering af beboer midler. Der er lavet administrationsaftaler for beboerne som er beskrevet i handleplanerne på Bo stedssystemet. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til magtanvendelsescirkulæret og retningslinjer for indberetning, samt at medarbejderne på personalemøder drøfter og forholder sig åbne og refleksive i forhold til grå zone tilfælde. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til generelle procedurer og retningslinjer vedrørende medicinhåndtering, samt procedure for utilsigtede hændelser. Endelig er det tilsynets, at medarbejderne er bekendte med evakuerings og brandinstruks, ligesom medarbejderne er bekendte med retningslinjer vedrørende håndtering af beboermidler. 10

12 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Vesthimmerlands Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 11

13 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Vesthimmerlands Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 12

14 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 13