Tilsynsrapport Frederikssund Kommune. Gnisten. Uanmeldt tilsyn Oktober 2011 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Frederikssund Kommune Tilsynsrapport Frederikssund Kommune Gnisten Uanmeldt tilsyn Oktober

2 Indholdsfortegnelse bemærkninger og anbefalinger grundlag Oplysninger Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Særligt fokusområde Pædagogiske planer og mål for borgerne Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medindflydelse og kommunikation Sprogbrug og omgangsformer Tryghed og trivsel Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Særligt fokusområde Magtanvendelser Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Kontaktoplysninger BDO Kommunernes Revision

3 1 BDO har på vegne af Frederikssund Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Gnisten. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Gnisten er, at der er tale om et godt tilbud til målgruppen og en engageret medarbejdergruppe og ledelse, der relevant er i stand til at redegøre for pædagogik og metoder. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer og indretning er i overensstemmelse med målgruppens behov og anerkender den høje grad af brugerinformation. Overalt ses en god rengøringsstandard. Det er tilsynets, at den teoretiske pædagogiske referenceramme og metoder er i overensstemmelse med målgruppens behov, og at såvel referenceramme og metoder ses forankret i den pædagogiske praksis. Der arbejdes systematisk med vidensdeling som afsæt for en løbende kvalitetsudvikling af pædagogik og metoder. Tilsynet vurderer, at der udarbejdes pædagogiske planer som anvendes som et pædagogisk redskab i arbejdet med brugerne. Det er tilsynets indtryk, at der er overensstemmelse mellem mål, delmål, behov og den støtte der gives. Tilsynet bemærker, at en pædagogisk plan fra ikke er opdateret og anbefaler, at alle pædagogiske planer systematisk evalueres og justeres mindst en gang årligt, således at målene afspejler den enkelte brugers aktuelle situation. Tilsynet konstaterer, at brugerne tilbydes en hverdag, der er forudsigelig og tryg, og at såvel hverdag og aktiviteter tilrettelægges, så der kan tages hensyn til brugernes individuelle behov. Brugerne virker glade og trygge; og den bruger som tilsynet taler med er glad for de aktiviteter, som han deltager i, sine venner og personalet. Samme glæde og tilfredshed observeres hos de andre brugere. Det er tilsynets, at en åben struktur mellem grupperne er med til at sikre brugerne indflydelse på, hvor de kan være i dagligdagen. Brugerne er primært tilknyttet en gruppe, men har mulighed for at deltage i andre gruppers aktiviteter, når de har lyst til dette. Derudover indgår totalkommunikation som et integreret pædagogisk redskab, hvor medarbejderne tolker på brugernes signaler og herigennem sikrer brugernes indflydelse. Tilsynet vurderer og anerkender, at medarbejderne har en imødekommende omgangstone med brugerne. De er opmærksomme på brugernes kommunikation og signaler, og målretter pædagogikken derefter. Brugerne bliver mødt med respekt og anerkendelse i et etisk og ligeværdig sprogbrug og omgangsform. I relation til det interne samarbejde og kommunikation er det tilsynets, at dette er velfungerende. Der sikres kontinuitet i afholdelse af P-møder (et ugentlig og et hver 14 dag), samt årlige tilbagevendende temadage for hele personalegruppen. Desuden vurderer og anerkender tilsynet det ligeværdige og positive samarbejde, der foregår i personalegruppen, samt den relevante opmærksomhed medarbejderne har på vidensdeling og interesse for at gøre samarbejdet mellem grupperne tættere til gavn for fagligheden og brugernes hverdag. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til proceduren omkring medicinhåndtering og brandinstruktion. Endelig er det tilsynets, at medarbejderne er bekendt med cirkulæret om magtanvendelse, og at der kontinuerligt debatteres magtanvendelse på personalemøderne og efter behov i personalegruppen. Tilsynet bemærker, at en magtanvendelse ikke er blevet indberettet efter en måned. Tilsynet anbefaler derfor, at der indarbejdes en praksis således, at indberetningen foretages i umiddelbar forlængelse af hændelsen og det dermed sikres, at gældende procedure for magtanvendelse i Frederikssund kommune overholdes. 2

4 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkningen, anbefalinger og påbud: Bemærkninger Tilsynet gav ikke anledning til nogen bemærkninger. Anbefalinger 1. Tilsynet konstaterer, at en pædagogiske plan fra ikke er opdateret og anbefaler, at alle pædagogiske planer systematisk evalueres og justeres, mindst en gang årligt således, at målene afspejler den enkelte brugers aktuelle situation. 2. Tilsynet konstaterer, at en magtanvendelse ikke er blevet indberettet efter en måned. Tilsynet anbefaler, at der indarbejdes en fast procedure så indberetningen foretages i umiddelbar forlængelse af hændelsen og det dermed sikres, at gældende procedure for magtanvendelse i Frederikssund kommune overholdes. Påbud Ingen påbud 2 grundlag 2.1 Oplysninger Adresse Gnisten, Lundebjergvej 76, 3600 Frederikssund Leder Ole Olesen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt aktivitets- og samværstilbud. Tilbuddet juridiske grundlag er SEL Antal pladser og belægningsgrad 15 fuldtids- og 8 deltidspladser. Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 769,00. Målgruppebeskrivelse Bruger med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller med særlige sociale problemer. Enkelte er kørestolsbruger, andre er mobile med fysiske handicap, ligesom en del har 3

5 epilepsi og/eller cerebral parese. Antal ansatte og personalesammensætning Forstander, Ole Olesen Afdelingsleder og stedfortræder for forstander, René Lykke Jensen Daglig pædagogisk leder, Jette Jørgensen 5 pædagoger 4 pædagogisk medhjælpere 1 Social- og sundhedshjælper 1 kontorassistent 1 pedel Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Tirsdag d kl Deltagere i interviews Ledelse: Forstander Ole Olesen, Pædagog, Supervisor og Psykoterapeut; ansat i 14 år Medarbejdere: En pædagog ansat i 11 år En pædagog ansat i 13 år En pædagog (støtte) ansat i 5 år. En pædagog ansat i 5 mdr. En omsorgsmedhjælper ansat i 4 år Beboere: En bruger (10 års anciennitet) Tilsynsførende Lene Thorius (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) Marianne Grube Christiansen,(Chefkonsulent, Cand.pæd., PD og Socialpædagog) 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ved sidste tilsyn i 2009 gennemført af Frederikssunds kommune, blev det bemærket at kørekortstjek var mangelfuld. Forstander Ole Olesen kunne bekræfte, at der siden er blevet fulgt op på bemærkningen, og kørekortstjek indgår nu i en fast procedure. Tilsynet vurderer, at opfølgning på anbefaling om kørekortstjek er igangsat. 4

6 2.3 Fysiske rammer Gnisten er et selvstændigt hus placeret ved siden af bostedet Lunden. Bygningerne er arkitektonisk ensartede og fremstår velholdte. Gnisten består af tre grupperum med tilhørende toilet/bad og et hvilerum. Fra hver grupperum er der udgang til en lille gårdhave. Derudover deler de tre grupper et fællesrum Caféen. I huset findes også køkken, kontor, personalerum/kontor, samt personaletoilet. Rummene er rydelige og rengjorte. Tilsynet observerer, at der benyttes visualisering som kommunikativt redskab til at give brugerne forudsigelighed og tryghed i hverdagen, fx er der bag på hver brugers stol, skuffe og sangmappe sat et foto af brugeren. Ligeledes har hver gruppe et tydeligt dagsprogram, hvor et foto af hver enkelt bruger og dennes aktiviteter og opgaver hænger på en tavle. Tilsynet observerer, at der på væggen ud for kontoret hænger dagsorden/referat fra diverse møder, fx ugemøder, personalemøder, MEDmøder. På gangarealet hænger der fotoplancher med brugerne i forskellige aktiviteter, samt flere vægmalerier. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer og indretning er i overensstemmelse med målgruppens behov. Tilsynet anerkender den høje grad af brugerinformation. 2.4 Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Medarbejderne, som tilsynet taler med, refererer alle til neuropædagogiske principper og metoder, hvilket vil sige, at man kompenserer for dysfunktioner i hjernen ved at have fokus på ressourcerne i de dele af hjernen, som er velfungerende. Medarbejderne fortæller samstemmende, at man i Gnisten vægter, at det er den enkelte brugers behov, der er i fokus. I praksis betyder dette, at man i de tre grupper har forskellige fokuspunkter i tråd med brugernes behov. Derudover tages der i grupperne hensyn til den enkelte brugers behov. En medarbejder har opkvalificeret sig med en Sansemotorisk efteruddannelse der, især i den ene gruppe, indgår som endnu et pædagogisk redskab til at stimulere og udvikle den enkelte bruger. Såvel medarbejdere som bruger benytter totalkommunikation tilpasset kommunikation alt efter den enkelte brugers behov; fx tegn til tale, Blissplade, signalord, konkreter, kommunikationsbog, digitale fotos, personlig formidler, piktogram. Brugerne har stor gavn af mailsystemet Herbor, (mailsystem tilpasset udviklingshæmmede) som især bliver benyttet til kontakten til pårørende. 5

7 Tilsynet observerer, at totalkommunikation bliver hyppigt brugt til at understøtte samtaler med/information til brugerne. Fx er en bruger i samtale med en medarbejder, hvor de benytter Bliss som kommunikativt redskab. Tilsynet observerer, at et gangstativ bliver brugt som et pædagogisk redskab før en ridetime. En medarbejder støtter en bruger i at bevæge sig op og ned af gangarealet ved hjælp af et gangstativ. Medarbejderen fortæller tilsynet, at de varmer op inden ridetimen. En hængekøje bliver benyttet i en af grupperne, som metodisk redskab til sansemotorisk stimulering. En medarbejder fortæller, at de medarbejdere der har taget en pædagogisk efteruddannelse, fx kursus i neuropædagogik, sansemotorik, NLP er forpligtede til at undervise de andre kollegaer. Medarbejderne giver udtryk for, at de i dagligdagen har stor gavn af hinandens vidensdeling, hvilket inspirerer og bidrager til en refleksiv tilgang til egen pædagogisk praksis. En medarbejder fortæller fx, at hun har stor gavn af en kollegas kompetence indenfor sansemotorik, som hun benytter til at lave sanseprofil af sin bruger. Tilsynet observerer, at når en bruger ankommer til Gnisten, er der altid en medarbejder, der byder brugeren velkommen og guider ham/hende på plads med sin taske og overtøj. Derudover orienterer medarbejderen sig om brugerens seneste oplevelser ved hjælp af kommunikationsbogen, og om nødvendigt kontaktes pårørende eller medarbejdere på bostedet for en uddybende orientering. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske referenceramme og metoder er i overensstemmelse med målgruppens behov, og såvel referenceramme og metoder ses forankret i den pædagogiske praksis. Derudover arbejdes der systematisk med vidensdeling som afsæt for en løbende kvalitetsudvikling af pædagogik og metoder. 2.5 Særligt fokusområde Pædagogiske planer og mål for borgerne På baggrund af det årlige 141 handleplansmøde omsætter kontaktpædagogen de aftalte indsatsområder til pædagogiske mål og metode i den pædagogiske plan. Forstander Ole Olesen oplyser, at personalet på Gnisten skriver deres egne pædagogiske plan direkte ind i 141 handleplanen. Forstander italesætter 141 handleplanen, som den der skaber rammerne, og så er det de medarbejdere der er tættest på brugeren, der laver de pædagogiske planer. Medarbejderne kvalitetssikrer altid de pædagogiske planer internt, før de viderebringes til andre instanser. I Gnisten anvendes neuropædagogisk screening som redskab til at finde brugerens udviklingsprofil. De fleste brugere har fået udarbejdet en neuropædagogisk screening. Kun de sidst ankomne brugere mangler denne screening, hvilket skyldes, at screeningen forudsætter et kendskab til brugeren før den kan foretages. Adspurgt om brugerens indflydelse på de pædagogiske planer, fortæller en medarbejder, at hendes bruger har et introvert sprog, så hun observerer og aflæser brugerens reaktion i aktiviteten, og ud fra observationerne justerer hun løbende mål og delmål for/med brugeren. Medarbejderen udtaler: Vi skal ændre vores miljø, ikke brugeren! 6

8 Den pædagogiske plan, som tilsynet læser, har en fyldig og dækkende beskrivelse af de anvendte pædagogiske metoder, mål og delmål for brugeren. Der er overensstemmelse mellem plan, behov og støtte. Den pædagogiske plan er skrevet i et etisk og ordentligt sprogbrug. Den læste pædagogiske plan er fra , og adspurgt om tidshorisonten for evaluering og justering af den pædagogiske plan oplyser forstander og en medarbejder, at praksis er, at man først udarbejder en ny pædagogisk plan når bostedet indkalder til handleplansmøde, hvilket endnu ikke er sket for den konkrete bruger. Tilsynet vurderer, at der arbejdes med udarbejdelse af pædagogiske planer som et pædagogisk redskab, og at der er overensstemmelse mellem mål og delmål, behov og den støtte der gives. Tilsynet konstaterer, at en pædagogisk plan fra ikke er opdateret og anbefaler, at alle pædagogiske planer systematisk evalueres og justeres, mindst en gang årligt, således at målene afspejler den enkelte brugers aktuelle situation. 2.6 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Personalet vægter, at brugeren altid er i fokus, hvilket tilsynet allerede observerer ved ankomsten; her tilkendegiver en medarbejder, at hun ikke kan hilse og vise tilsynet tilrette, for hun skal modtage en bruger. Denne handling ligger fint i tråd med forstanders udtalelse: Brugerne skal være her vi (personalet) kan være her! Tilsynet observerer, at brugerne i alle tre grupper har en struktureret hverdag med en fast ugentlig aktivitetsplan, hvor ridning, svømning, social motorik, ture ud af huset, madlavning (hver fredag) og fællessang indgår. Derudover har alle tre grupper en morgensamling, hvor man hilser på hinanden, fortæller om løst og fast, evt. fortæller om egne oplevelser, taler om hvilken dag, måned og årstid det er, samt gennemgår dagens aktiviteter for den enkelte bruger. Tilsynet observerer, at personalet til morgensamling benytter tegn til tale og visuelt materiale som understøttende kommunikation til brugerne, samt henvender sig direkte til de brugere, der har behovet, fx ved at placere en hånd på brugeren eller placere sig ved siden af brugeren, når informationen gives. Personalet er opmærksomme på at triangulere samtalen under morgensamlingen, så den også foregår mellem brugerne. En bruger fortæller (ved hjælp af Bliss) om dagligdagen og aktiviteterne på Gnisten. Brugeren fortæller bl.a., at han er glad for at ride, og begejstret for at hans besøgsven deltager. Brugeren fortæller, at de andre brugere er i vandhuset (svømmehallen), mens han er til ridning. Brugeren fortæller, at han godt kan lide fredagen, hvor man laver mad. Adspurgt om brugeren er glad for at være i Gnisten, svarer han i første omgang: Nej. Adspurgt, fortæller brugeren, at han (lige nu) gerne vil skrive på computeren til sin mor. Efterfølgende fortæller brugeren med glæde om sin hverdag og aktiviteter på Gnisten, og spørges bl.a. om sit forhold til personalet. Hertil svarer brugeren, at de er søde og at de laver sjov med ham. 7

9 Adspurgt om brugeren har nogle gode venner i Gnisten, fortæller brugeren, at han har en god veninde, som han leger og spiller med. Brugeren fortæller, at der kommer to musikere i dag til fællessang, og han viser med sin attitude stor begejstring. Tilsynet vurderer, at brugerne tilbydes en hverdag, der er forudsigelig og tryg og at såvel hverdag og aktiviteter tilrettelægges, så der kan tages hensyn til brugernes individuelle behov. Brugerne virker glade, trygge og i trivsel. Brugeren, som tilsynet taler med, er glad for de aktiviteter, som han deltager i, sine venner og personalet Medindflydelse og kommunikation Medarbejderne er opmærksomme på brugernes kommunikation og signaler, og indretter dagen efter det. Tilsynet observerer, at brugerne har indflydelse på de daglige aktiviteter, fx vil en bruger ikke sidde ved bordet til morgensamlingen, men sidder tæt på døren, hvilket bliver imødekommet og ingen bruger/personale oplever det, som forstyrrende for samlingen. Selvom brugerne er inddelt i grupper efter brugerens behov, så er det muligt for brugeren at skifte gruppe, hvis brugerens behov ændrer sig. Ligeledes er det muligt for den enkelte bruger, at deltage i de andre gruppers aktiviteter, hvis brugeren ønsker det. En medarbejder fortæller fx, at de har en gæst med til social motorik. Tilsynet vurderer, at en åben struktur mellem grupperne er med til at sikre brugerne indflydelse i dagligdagen. Derudover indgår totalkommunikation som et integreret pædagogisk redskab, hvor medarbejderne tolker på brugernes signaler og herigennem sikrer brugernes indflydelse Sprogbrug og omgangsformer Tilsynet observerer en god og imødekommende omgangstone mellem bruger/medarbejder; medarbejderne er opmærksomme på brugernes kommunikation/signaler og målretter pædagogikken derefter. Tilsynet observerer en positiv stemning, omgangsform og etisk sprogbrug; brugerne bliver mødt ligeværdigt, med respekt og med en anerkendende tilgang med plads til humor. Medarbejderne hjælper brugerne med at kommunikere med og til hinanden ved hjælp af understøttende kommunikation (totalkommunikation). Tilsynet vurderer og anerkender, at medarbejderne har en imødekommende omgangstone med brugerne. De er opmærksomme på brugernes kommunikation og signaler, og mårretter pædagogikken derefter. Brugerne bliver mødt med respekt og anerkendelse i et etisk og ligeværdigt sprogbrug og omgangsform Tryghed og trivsel Tilsynet observerer, at personalet har stor opmærksomhed på at give brugerne en forudsigelig og tryg hverdag, fx ved faste daglige rutiner, samt faste 8

10 ugentlige aktiviteter. Desuden er der stor opmærksomhed på tydelig understøttende kommunikation i form af totalkommunikation (Bilss, tegn til tale, Boardmarker, etc.). Tilsynet observerer, at medarbejderne er nærværende og giver sig tid til den enkelte bruger. Brugerne mødes med interesse og respekt såvel i verbal som nonverbal kommunikation. Tilsynet vurderer, at personalet har stor opmærksomhed på at give brugerne så forudsigelig og tryg en hverdag som muligt. Brugerne virker til at trives i Gnisten. 2.7 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation På personalemøder (et ugentligt og et hver 14 dag) har medarbejderne indflydelse på de pædagogiske tiltag. Medarbejderne giver udtryk for åbenhed overfor nye tiltag, såvel fra medarbejderne selv som fra ledelsen. En medarbejder fortæller, at der er vidensdeling på arbejdspladsen, og at det inspirerer hende til en mere refleksiv tilgang til arbejdet med brugerne. Flere af medarbejderne omtaler det gavnlige i vidensdelingen blandt medarbejderne. For at imødekomme et tættere samarbejde mellem personalet i de tre grupper overvejes praktik i hinandens grupper, selvfølgelig under hensyntagen til, at det ikke påvirker brugernes forudsigelige og trygge hverdag. Bonus ved en sådan praktikordning er mere faglig sparring, samt en øget fleksibilitet når de enkelte grupper er ramt af personalesygdom og lignende, vurderer medarbejderne. Der afholdes årligt en temadag. Den kommende temadag omhandler Enneagrammet. Adspurgt om der er en fast procedure for modtagelse af nye medarbejdere, bliver det oplyst, at Gnisten har en mentorordning for nye medarbejdere. En forholdsvis ny medarbejder fortæller, at det er til stor hjælp for hende, og at det giver hende tryghed, at hun altid kan få råd og vejledning hos sin mentor. Tilsynet observerer en positiv og tryg kommunikation mellem medarbejderne i de enkelte grupper, hvor det virker som en naturlig ting at søge kollegaen for faglig sparring. En af de medarbejdere tilsynet taler med får uopfordret hjælp fra en kollega, da hun af naturlige årsager (kun ansat i kort tid) ikke har kendskab til det, hun bliver spurgt om. De medarbejdere tilsynet taler med, giver alle udtryk for åbenhed, positiv trivsel og tryghed i personalegruppen. Tilsynet observerer, at medarbejderne har en positiv omgangsform med hinanden og et etisk sprogbrug. Tilsynet vurderer, at der sikres kontinuitet i afholdelse af Personalemøder (et ugentlig og et hver 14 dag), samt årlige tilbagevendende temadage for hele personalegruppen. Desuden vurderer og anerkender tilsynet det ligeværdige og positive samarbejde, der foregår i personalegruppen, samt den relevante opmærksomhed medarbejderne har for vidensdeling til gavn for fagligheden og brugernes hverdag. 9

11 2.7.2 Procedurer og retningslinjer Tilsynet konstaterer, at medarbejderne skal have et kursus i medicinhåndtering før de må uddele medicinen. Medicinen opbevares i aflåst skab og er opdelt i kasser med brugernes navne. Tilsynet observerer, at der findes en brand og evakueringsplan, der bliver afprøvet hvert andet år. Desuden findes der en brandinstruktion og udstyr i opholdsrum og i gangarealet. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til proceduren omkring medicinhåndtering og brandinstruktion. 2.8 Særligt fokusområde Magtanvendelser Alle medarbejdere introduceres til cirkulæret om magtanvendelse og skal skrive under på, at de har kendskab til dette. Magtanvendelse er fast punkt på alle personalemøder og desuden debatteres emnet løbende i personalegruppen, hvordan og hvilke episoder der skal indberettes. Medarbejderen, som tilsynet taler med, er bekendt med hvor skemaet til indberetningen findes. Adspurgt en medarbejder, om hun har fundet det nødvendigt at anvende magt, kan hun bekræfte, at det har fundet sted. Hun har tilbageholdt en bruger, som ville gå over en trafikeret kørebane. Efter episoden har hun fortalt kollegaer og ledelse om hændelsen og fået at vide, at hun skal indberette magtanvendelsen. Dette er, grundet ferie, ikke sket en måned efter hændelsen. Adspurgt, bekræfter forstander Ole Olesen, at han har kendskab til hændelsen og beklager den manglende indberetning (og påtager sig ansvaret derfor). Adspurgt om der er en fast praksis omkring indberetning og opfølgning på magtanvendelse, tilkendegiver forstander, at en sådan praksis findes og at man sædvanligvis følger Frederikssund kommunes procedure om magtanvendelse. I dette enkeltstående tilfælde er proceduren dog ikke blevet fulgt efter hensigten. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bekendt med cirkulæret om magtanvendelse og at der kontinuerligt debatteres magtanvendelse på personalemøderne og efter behov i personalegruppen. Tilsynet konstaterer, at en magtanvendelse ikke er blevet indberettet efter en måned. Tilsynet anbefaler, at der indarbejdes en praksis så indberetningen foretages i umiddelbar forlængelse af hændelsen, og det dermed sikres at gældende procedure for magtanvendelse i Frederikssund kommune overholdes. 10

12 3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Frederikssund Kommune ikke i BDO s tilsyn. 3.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 11

13 3.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 3.4 BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Påbud Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 12

14 4 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Chefkonsulent BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen København V 4.1 BDO Kommunernes Revision BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 13