Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb på det økonomiske område

Transkript

1 Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb på det økonomiske område Auditforløb 16 C September-oktober 2016

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf.: info@socialstyrelsen.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Anbefalinger... 4 Beskrivelse af auditforløbet... 5 Auditforløbet formål... 5 Udvælgelse af sager... 5 Selve auditmødet... 6 Deltagere i auditforløbet... 6 Redegørelse for anbefalinger... 7 Anbefaling 1: Samspillet mellem de økonomiske og de socialfaglige tilsynskonsulenter... 7 Rådighedsbeløb... 8 Landbrug med et stort underskud... 8 Anbefaling 2: Vederlag til plejefamilier

4 Indledning Socialstyrelsen gennemfører i 2016 auditforløb, der indgår i Socialstyrelsens opgave med at følge og understøtte socialtilsynene i deres opgavevaretagelse. Auditforløbene har fokus på tilsynenes tilsynsmæssige overvejelser omkring det økonomiske aspekt af tilbuddenes og plejefamiliernes kvalitet. På baggrund af de gennemgåede sager og drøftelserne i auditforløbene opstiller Socialstyrelsen anbefalinger til de fem socialtilsyn med det primære formål at styrke opgaveløsningen og udviklingen af en ensartet praksis i socialtilsynene. De kan både udspringe af eksempler på god praksis og af konkrete sager, der vurderes at kunne forbedres. Anbefalinger 1) Samspillet mellem de økonomiske og de socialfaglige tilsynskonsulenter Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser i forhold til det økonomiske tilsyn sikrer et systematisk tværfagligt samspil mellem kompetencer i såvel økonomi som pædagogik og sociale metoder med det formål at styrke sammenhængen mellem faglig kvalitet og økonomiske ressourcer i vurderingerne. 2) Vederlag til plejefamilier Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser i forhold til det økonomiske tilsyn formulerer og implementerer en ensartet praksis i forhold til, om et fremtidigt plejefamilievederlag skal medtages i vurderingen af en ansøgende plejefamilie rådighedsbeløb. Udgangspunktet for denne rapport er de fem socialtilsyns faglige vurderinger af det økonomiske tilsyn på plejefamilieområdet. Fire tilsyn medbragte hver én sag, mens Socialtilsyn Øst medbragte to sager. Alle fem tilsyn var repræsenteret i auditforløbet med økonomimedarbejdere og faglige ledere, og herudover deltog en konsulent fra Ernst & Young (EY) som ekstern vidensperson. 4

5 Beskrivelse af auditforløbet I dette afsnit belyses fremgangsmåden for auditforløbet, herunder en beskrivelse af udvælgelsen af de konkrete sager, af selve auditmødet samt af deltagere. Auditforløbet formål Det overordnede formål med auditforløbet er: At understøtte koordinering af opgaveløsningen og udvikling af en ensartet praksis i socialtilsynene At understøtte den faglige dialog på tværs af socialtilsynene gennem læringsorienterede forløb At skabe rum til faglige refleksioner, der skal munde ud i anvendelige faglige anbefalinger At sætte fokus på centrale aspekter af den samlede tilsynsproces på en måde, så læring og udvikling kan forplante sig i det fremadrettede arbejde med tilsynsprocessen Udvælgelse af sager Genstand for auditforløbet var seks sager på plejefamilieområdet med fokus på det økonomiske tilsyn. Sagerne var i dialog med Socialstyrelsen udvalgt af de fem socialtilsyn og omfattede sager med typiske udfordringer i forhold til det økonomiske tilsyn. Udfordringerne varierede fra sag til sag, men deltagerne tilkendegav ved auditmødet, at de var genkendelige på tværs af de fem tilsyn. Deltagerne havde forud for auditmødet udfyldt et vurderingsskema med en række spørgsmål, som blev bedømt ud fra graden af enighed i de faglige begrundelser for bedømmelsen af det økonomiske tilsyn. Der blev taget afsæt i kvalitetsmodellens økonomitema, herunder kriterium 9:Plejefamiliens økonomi giver grundlag for en stabil anbringelse og indikator 9.a: Plejeforældres disponible indkomst giver grundlag for at sikre barnet stabile rammer og vilkår Vurderingsskemaet er vedlagt som bilag. Deltagerne vurderede på baggrund af skriftligt materiale i sagerne, herunder tilsynets kvalitetsvurderinger. 5

6 Selve auditmødet Selve auditmødet foregik den 6. september 2016 og var tilrettelagt, så de seks sager blev drøftet i seks runder: Runde 1: Sag fra Socialtilsyn Øst: Stort landbrug med et underskud Runde 2: Sag fra Socialtilsyn Hovedstanden: Firmadannelse på det ene ud af to plejebørn Runde 3: Sag fra Socialtilsyn Nord: Almindelig og velfungerende økonomi Runde 4: Sag fra Socialtilsyn Syd: Nygodkendelse Runde 5: Sag fra Socialtilsyn Midt: Nygodkendelse med manglende vurderingsgrundlag Runde 6: Sag fra Socialtilsyn Øst: Flere personlige virksomheder Alle socialtilsyn deltog i alle runder og var placeret rundt om ét bord, hvor de drøftede de enkelte sager med udgangspunkt i de vurderingsskemaer, som deltagerne havde udfyldt på forhånd. Efter en præsentation af sagen aspekter og problemstillinger blev der åbnet op for en diskussion alle de fem socialtilsyn imellem. Hensigten var at sikre en så struktureret og tværgående erfaringsudveksling og faglig drøftelse på tværs af de fem tilsyn som muligt. På trods af, at udfordringerne i de seks fremlagte sager var forskellige, var de genkendelige på tværs af de fem tilsyn, og auditforløbet åbnede op for drøftelser og erkendelse af både ligheder og forskelle i praksis på tværs af de fem tilsyn. Deltagere i auditforløbet På auditmødet deltog i alt ni ansatte fra de fem socialtilsyn: Fra Socialtilsyn Syd deltog en økonomikonsulent og en faglig leder Fra Socialtilsyn Hovedstaden deltog en økonomikonsulent og en faglig leder Fra Socialtilsyn Øst deltog en økonomikonsulent Fra Socialtilsyn Midt deltog to økonomikonsulent og en faglig leder Fra Socialtilsyn Nord deltog en økonomikonsulent og en faglig leder Derudover deltog en ekstern vidensperson fra EY med særligt kendskab til revision og økonomi. 6

7 Redegørelse for anbefalinger Det følgende afsnit fremstiller de to anbefalinger, som Socialstyrelsen opstiller på baggrund af auditmødet, hvor der blev et diskuteret seks forskellige sager. Det kan generelt bemærkes, at auditforløbet afdækkede en betydelig forskel på den praksis, der aktuelt eksisterer i de fem socialtilsyn omkring det økonomiske tilsyn. Anbefaling 1: Samspillet mellem de økonomiske og de socialfaglige tilsynskonsulenter Drøftelserne på auditmødet bar præg af særligt én gennemgående diskussion om, hvordan samarbejdet mellem økonomiske og socialfaglige tilsynskonsulenter kan systematiseres og forbedres. Der er på tværs af de fem socialtilsyn forskellig praksis for samarbejdet mellem de økonomiske og de socialfaglige tilsynskonsulenter, der omfatter forskelle på, hvornår og i hvilket omfang de socialfaglige tilsynskonsulenter bliver inddraget i de økonomiske vurderinger. Nogle af socialtilsynene arbejder med familiernes økonomi for derefter at videregive opmærksomhedspunkter til de socialfaglige tilsynskonsulenter forud for et konkret tilsynsbesøg, mens andre anvender de socialfaglige tilsynskonsulenters viden og observationer til at afklare tvivl omkring økonomiske problemstillinger. Økonomikonsulenterne har viden om plejefamiliens økonomi, mens de socialfaglige tilsynskonsulenter har viden om, hvordan økonomien påvirker rammerne om barnet. Hvis der i den samlede kvalitetsvurdering af den enkelte plejefamilie både bliver inddraget såvel økonomiske som pædagogiske og socialfaglige kompetencer, kan det bidrage til en påkrævet helhedsorienteret vurdering af kvaliteten. På den baggrund opstiller Socialstyrelsen denne anbefaling: 1) Samspillet mellem de økonomiske og de socialfaglige tilsynskonsulenter Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser i forhold til det økonomiske tilsyn sikrer et systematisk tværfagligt samspil mellem kompetencer i såvel økonomi som pædagogik og sociale metoder med det formål at styrke sammenhængen mellem faglig kvalitet og økonomiske ressourcer i vurderingerne. 7

8 I det følgende beskrives to eksempler, der blev bragt op på auditmødet, hvor et mere systematisk samarbejde mellem økonomiske og socialfaglige tilsynskonsulenter kan føre til mere afbalancerede og helhedsorienterede tilsynsmæssige vurderinger. Rådighedsbeløb På auditmødet var der en generel diskussion af, hvordan tilsynene skal forholde sig til den enkelte families rådighedsbeløb. Deltagerne var enige om, at det kan være særligt vanskeligt at vurdere kvaliteten i en plejefamilie ud fra rådighedsbeløbet som markør. Der var samtidig enighed om, at der ikke findes et entydigt svar på, hvor stort et rådighedsbeløb bør være for den enkelte familie, fordi det afhænger af, hvordan familiens økonomi er sammensat og hvordan familierne vælger at anvende deres rådighedsbeløb. Hvis der er tale om en familie, der har en beskeden levestandard eller eksempelvis er selvforsynende, kan det betyde, at familien kan leve for et relativt lille rådighedsbeløb. Omvendt kan der være tale om familier, der på har et relativt stort rådighedsbeløb, men hvor de socialfaglige tilsynskonsulenter i forbindelse med et tilsynsbesøg kan konstatere, at familien har særligt omkostningstunge fritidsaktiviteter, som bliver dækket af en relativt stor andel af det tilgængelige rådighedsbeløb. Derfor bør en vurdering af den enkelte families rådighedsbeløb foretages i et samarbejde mellem de økonomiske og de socialfaglige tilsynskonsulenter. Det skal ses i lyset af, at de socialfaglige tilsynskonsulenter sandsynligvis kan bidrage med en dybere indsigt i den enkelte familie, herunder hvordan familien konkret anvender sine økonomiske midler. Landbrug med et stort underskud Socialtilsyn Øst havde valgt en sag, hvor plejefamilien driver et landbrug med et stort underskud. Udfordringen var, at underskuddet kan påvirke den samlede vurdering af kvaliteten i plejefamilien. På den ene side blev det femhævet, at den tilsynsmæssige vurdering af familiens økonomi skulle være kortsigtet, fordi det er vanskeligt at sige noget om landbrugets fremtidige finansielle vilkår. På den anden side blev der dog fremført et argument om, at familiens økonomi på længere sigt kunne blive presset med deraf følgende sårbarhed i forhold til fremtidig stabil anbringelse for de anbragte plejebørn. 8

9 Aktuelt er familiens rådighedsbeløb alene baseret på, at moderen er plejemor på fuld tid. På den ene side blev der argumenteret for, at familiens økonomi er sårbar, fordi den er afhængig af det aktuelle antal plejebørn. Omvendt blev der argumenteret for, at det vurderes at være relativt let at finde nye plejebørn, hvis de i givet fald skulle miste et af de nuværende plejebørn. Tilsynsrapportens konklusion var derfor, at der aktuelt var en stabilitet i økonomien på trods af, at landbruget var ramt af et relativt stort underskud, idet deres lån er forankret i fast ejendom. Det bærende argument var, at banken har udvist tillid til familien, og derfor bør tilsynskonsulenterne ligeledes udvise tillid til familien. Når den samlede vurdering af kvaliteten i en sådan plejefamilie bliver foretaget er det vigtigt, at der både bliver taget hensyn til det økonomiske aspekt, men samtidig også en socialfaglig vurdering af stabiliteten i anbringelsen. I auditdrøftelserne blev det foreslået at lave et opmærksomhedspunkt, så de socialfaglige tilsynskonsulenter kan være opmærksomme på problemstillingen, når de foretager et tilsynsbesøg. Anbefaling 2: Vederlag til plejefamilier På auditmødet var der to sager vedrørende nygodkendelser af plejefamilier, der gav anledning til drøftelse af, om et fremtidigt plejevederlag skal indgå i vurderingen af plejefamiliens økonomi i godkendelsesforløbet Der var uenighed om, hvorvidt den forventede indtægt fra vederlaget skal indgå i den samlede bedømmelse af, om plejefamilien på ansøgningstidspunktet har en bæredygtig økonomi. Der blev fremført et argument om, at den økonomiske vurdering ikke må stå alene i den samlede vurdering af, om en plejefamilie skal godkendes. Det er således vigtigt at undersøge en families konkrete bevæggrunde for at blive plejefamilie. Derfor bør man i forbindelse med de tilsynsmæssige overvejelser undersøge, om familien har ansøgt primært grundet behovet for en fremtidig indtjening i form af plejevederlag. Af hensyn til ligebehandling af de ansøgende familier bør socialtilsynene finde en ensartet praksis i forhold til, om fremtidige vederlag lægges til grund for vurderingen af familiens økonomi. For at understøtte udvikling af en ensartet praksis vil Socialstyrelsen supplerende udarbejde et know-how-notat om plejefamiliers rådighedsbeløb. Socialstyrelsens anbefaling er følgende: 9

10 2) Vederlag til plejefamilier Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser i forhold til det økonomiske tilsyn formulerer og implementerer en ensartet praksis i forhold til, om et fremtidigt plejefamilievederlag skal medtages i vurderingen af en ansøgende plejefamilie rådighedsbeløb. 10