Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb. Auditforløb 15.8 November - December 2015

Transkript

1 Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.8 November - December 2015

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk 2

3 Indledning Socialstyrelsen gennemfører i 2015 en række audits. Auditforløbene indgår i Socialstyrelsens opgave med at følge og understøtte socialtilsynene i deres opgavevaretagelse. Auditforløbene har fokus på socialtilsynenes faglige vurderinger af tilbuddenes kvalitet. På grundlag af auditforløbene opstiller Socialstyrelsen anbefalinger til de fem socialtilsyn, som kan styrke opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Anbefalingerne opstilles på baggrund af sagsmateriale og drøftelser i auditforløbet og kan både udspringe af eksempler på god praksis i de konkrete sager, ligesom anbefalinger kan opstilles med afsæt i forhold i de konkrete sager, der vurderes at kunne forbedres. Foruden anbefalingerne fremhæves nogle fokuspunkter. Det vil sige områder, hvor der vurderes at være behov for et fælles fokus i forhold til den videre udvikling af socialtilsynet. Fokuspunkterne kan fx inddrages i senere auditforløb eller læringsgrupper på Socialstyrelsens initiativ. Fokuspunkterne kan også følges op af socialtilsynene individuelt og/eller på tværs af socialtilsynene. Genstand for auditforløbet, der danner udgangspunkt for denne rapport, har været to udvalgte sager fra henholdsvis Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Nord. Begge sager omhandler re-godkendelse af plejefamilier. Auditeringen af sagerne tog afsæt i temaerne Familiedynamik og Familiestruktur samt Kompetencer. På auditmødet deltog ansatte fra de to socialtilsyn. Derudover var panelet udvidet således, at der deltog en repræsentant fra Videnscenter for Familiepleje i København med særlig viden om familieplejeområdet. På baggrund af nærværende auditforløb er der opstillet to anbefalinger og to fokuspunkter. Formål med auditforløbet Formålet med auditforløbet er overordnet: At understøtte koordinering af opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Gennem læringsorienterede forløb at understøtte den faglige dialog på tværs af socialtilsynene. 3

4 At skabe rum til faglige refleksioner, der skal munde ud i anvendelige faglige anbefalinger. At sætte fokus på centrale aspekter af den samlede tilsynsproces på en måde, så læring og udvikling kan forplante sig i det fremadrettede arbejde med tilsynsprocessen. Anbefalinger 1. Afdækning af plejefamiliers tilknytningsevne Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser i det fremadrettede driftstilsyn, er særlige opmærksomme på plejefamiliers tilknytning til plejebørn. Tilsynene kan med fordel på tværs af de fem tilsyn anvende/udvikle egnede metoder, faglige tilgange og redskaber, der kan understøtte en mere systematisk, vidensbaseret og tværfaglig tilgang til at afdække og vurdere plejefamiliers tilknytningsevne. 2. Styrkelse af risikobaseret tilsyn Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser sikrer, at det fremadrettede driftstilsyn med plejefamilier føres ud fra et risikobaseret perspektiv. Det vil sige, at tilsynsintensiteten tilrettelægges efter forholdene i de konkrete plejefamilier. Herunder at der føres et mere intensivt tilsyn med de plejefamilier, hvor socialtilsynet i forbindelse med re-godkendelsen har vurderet, at der var mangler i kvaliteten og hvor dette har givet anledning til tvivl om, hvorvidt plejefamilien kunne godkendes. Særlige fokusområder Med udgangspunkt i drøftelserne i auditforløbet kan der peges på følgende forhold, som det vil være relevant at sætte fokus på i den videre udvikling af socialtilsynet, og som eventuelt kan blive inddraget i senere auditforløb eller i læringsgrupper: 1. Der er behov for, at de faglige ledelser har opmærksomhed på, at det fremgår tydeligt i kvalitetsvurderingerne, hvad oplysninger om plejefamiliens familiestruktur og - dynamik, fx beskrevne observationer og interviewudsagn, bruges 4

5 til. Det vil sige at det er tydeligt, på hvilken måde oplysningerne indgår i socialtilsynets vurderinger, og hvilken betydning socialtilsynet tillægger dem. 2. Der er behov for, at de faglige ledelser har opmærksomhed på, at der som led i vurderingen af plejefamiliernes kvalitet opstilles udviklingspunkter, som kan danne omdrejningspunkt i dialogen mellem socialtilsynet og plejefamilie om at fastholde og udvikle kvaliteten. Endvidere at socialtilsynet i det løbende tilsyn følger op på de handlinger og aktiviteter, som plejefamilien i praksis har foretaget i forhold til udviklingspunkterne. Forløb og deltagere i auditforløbet Genstand for dette auditforløb har været to sager fra henholdsvis Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Nord. Sagerne var udvalgt af de 2 deltagende socialtilsyn og omhandlede begge re-godkendelser af plejefamilier. Den ene familie godkendt til aflastningsophold. Auditforløbet indledtes med, at deltagerne udfyldte et vurderingsskema med en række temaer og spørgsmål, som skulle bedømmes på en skala fra i høj grad tilfredsstillende til slet ikke tilfredsstillende/stillingtagen ikke mulig. Deltagerne vurderet/auditerede på baggrund af skriftligt materiale i sagerne, herunder tilsynets kvalitetsvurderinger. Auditeringen af sagerne tog afsæt i temaerne Familiestruktur og Familiedynamik samt Kompetencer og de underliggende kriterier. På auditmødet deltog i alt 6 ansatte fra de 2 socialtilsyn alle fra plejefamilieområdet: - Fra Socialtilsyn Syd deltog 1 faglig leder og 2 tilsynskonsulenter. - Fra Socialtilsyn Nord deltog 1 faglig leder og 2 tilsynskonsulenter. Derudover deltog som ekstern vidensperson med særlig viden om familieplejeområdet en repræsentant fra Videnscenter for Familiepleje i Københavns Kommune. 5

6 Anbefalinger og fokusområder I det følgende redegøres overordnet for auditdeltagernes drøftelser på auditmødet. Der er ikke tale om en komplet gengivelse af auditmødets indhold, men en fremstilling af de mest centrale problemstillinger og læringsperspektiver på baggrund af de gennemgående sager. Deltagerne var blevet bedt om at udpege sager, der var fagligt udfordrende. I begge sager var der således forhold hos plejefamilierne, som gjorde, at socialtilsynet havde været i tvivl om, hvad der kunne konkluderes om kvaliteten. I begge sager var plejefamilien blevet godkendt. 1. Vurdering af plejefamiliers familiedynamik og familiestruktur Auditpanelet drøftede som det første tema socialtilsynets vurdering af plejefamiliernes familiestruktur og familiedynamik. I den ene sag havde socialtilsynet særligt fokus på plejeforældrenes indbyrdes kommunikation og samspil, som efter socialtilsynets vurdering tydede på, at plejeforældrene havde problemer i deres parforhold. Desuden havde socialtilsynet lagt vægt på, at plejeforældrene var meget følelsesmæssigt påvirket af forskellige problemstillinger i anbringelsesforløbet omkring plejebørnene, herunder uenigheder med anbringende kommune om blandt andet børnenes samvær med deres forældre. Dette havde givet socialtilsynet anledning til bekymring om dynamikken i familien og om, hvorvidt det havde negativ virkning på plejebørnenes trivsel. I den anden sag havde socialtilsynets overvejelser drejet sig om, hvorvidt plejefamiliens, og særligt plejefaderens meget høje aktivitetsniveau levnede et fornødent overskud og var hensigtsmæssigt, særligt set i forhold til, at familien ønskede en udvidelse af deres opgave. Desuden gik overvejelserne på plejefaderens tilsyneladende dominerende rolle i familien, på hans kommunikation. Socialtilsynet lagde blandt andet vægt på, at ønsket om udvidelse af plejeopgaven ikke syntes at være et fælles anliggende, og at plejefaderen ikke var reflekteret nok omkring, hvad en eventuel udvidet opgave ville betyde for familien, herunder hvad hans mange aktiviteter ville betyde i forhold til at skulle have et barn i fuldtidspleje. 6

7 Der var generel enighed om, at familiestruktur og familiedynamik er meget vigtigt men samtidig også vanskeligt og fagligt udfordrende, idet samspil, relationer og kommunikation er komplekse forhold både at afdække og vurdere. Særligt indenfor de rammer, der er i forhold til re-godkendelser, hvor der er tale om en forholdsvis kort proces til at indhente viden om og få kendskab til og indblik i plejefamilien og dens forhold. Der er ofte meget få oplysninger fra tidligere tilsyn, der aflægges ofte ét besøg, nogle gange af en tilsynskonsulent, og ved besøget indhentes der data om alle kvalitetsmodellens syv temaer, primært gennem samtale med plejefamilien. Det blev fremført, at noget af det, socialtilsynet ser efter i forhold til plejeforældrenes samspil, er den verbale og nonverbale kommunikation plejeforældrene imellem, blandt andet om de gennem deres kropssprog og måder at tiltale hinanden på udviser en anerkendende og empatisk tilgang til hinanden, samt er nuancerede og reflekterede i deres beskrivelse af deres samliv. Sådanne observationer samt de overvejelser og vurderinger, socialtilsynet foretager er vanskelige at beskrive i tilsynsrapporten på en saglig og faglig måde. Det blev diskuteret, at socialtilsynets begrundelser skal være tilstrækkeligt udfoldede til, at plejefamilien på et forholdsvist konkret niveau kan se, hvad der ligger til grund for vurderingerne. Her er eksempler fra socialtilsynets observationer velegnede, idet de med forholdsvis få ord giver gode billeder af plejefamiliens familiedynamik. Det blev samtidig påpeget, at det er vigtigt, at det er tydeligt, hvad de beskrevne observationer og interviewudsagn bruges til. I en af sagerne var der fx flere steder i rapporten oplysninger om plejefaderens overvægt. Det fremgik imidlertid ikke, hvilken betydning socialtilsynets havde tillagt dette i vurderingen af plejefamilien. Socialstyrelsen opstiller på den baggrund følgende fokuspunkt: Socialstyrelsen ser behov for, at de faglige ledelser har opmærksomhed på, at det fremgår tydeligt i kvalitetsvurderingerne, hvad oplysninger om plejefamiliens familiestruktur og - dynamik, fx beskrevne observationer og interviewudsagn, bruges til. Det vil sige at det er tydeligt, på hvilken måde oplysningerne indgår i socialtilsynets vurderinger, og hvilken betydning socialtilsynet tillægger dem. Den eksterne vidensperson fremførte, at det vil styrke vurderingerne af familiedynamikken at systematisere socialtilsynets tilgange. Det kan det blandt andet være i 7

8 form af fælles redskaber fx interviewguides, der kan understøtte en mere vidensbaseret og ensartet tilgang. Herunder er det væsentligt at have fokus på, at der er den fornødne mulighed for faglig sparring. Faglig sparring kan understøtte, at konklusioner drages på et faglig og sagligt grundlag med fokus på plejebørnenes trivsel. De forhold, som socialtilsynet skal vurdere i forhold til familiedynamik (og struktur), er komplekse. Det vil sjældent være muligt at kunne konkludere noget entydigt, og det er blandt andet vigtigt at være opmærksom på og bevidst om, hvilken betydning konsulenternes egne normer og holdninger har for deres vurderinger. Det er også vigtigt, at vurderingen af familiedynamikken altid holdes op mod plejefamiliens godkendelse. Desuden er det væsentligt, at socialtilsynet taler med plejebørnene, da plejebørnenes trivsel er et centralt omdrejningspunkt i vurderingen af, hvorvidt plejefamiliens familiedynamik og struktur er hensigtsmæssig i forhold til den eller de børn plejefamilien er generelt godkendt til. 2. Vurdering af plejefamiliers kompetencer Auditpanelet drøftede som det andet tema vurderingen af plejefamiliernes kompetencer. Der var i drøftelserne særlig vægt på vurderingen af, om plejefamilierne var i stand til at etablere og opretholde tilknytning til deres plejebørn samt plejefamiliernes evne til at indgå i konstruktivt samarbejde med andre professionelle omkring barnet. Tilknytning I begge sager var det vurderingen, at plejeforældrene er i stand til at etablere og fastholde tilknytning til deres plejebørn. Vurderingen er foretaget på grundlag af samtalen med plejeforældre under tilsynsbesøg, oplysninger fra anbringende kommuner og i den ene plejefamilie, via samtale med plejebørnene. Det blev diskuteret, om dette er et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere tilknytning. Fra den eksterne videnspersons side blev det fremført, at det ville styrke socialtilsynets arbejde at systematisere tilgangen til at vurdere plejeforældres tilknytningsevne. Det blev i den forbindelse foreslået, at der udvikles en spørgeguide, som et ud- 8

9 gangspunkt til at sikre, at man får afdækket væsentlige forhold. I dette arbejde bør der være fokus på at identificere og lade sig inspirere af egnede (tvær)faglige tilgange/metoder og redskaber til at kunne afdække tilknytning. En måde tilknytningen kan undersøges nærmere på, er ved at tage udgangspunkt i plejeforældrenes livshistorie. Den måde plejeforældrene fortæller om deres opvækst på, giver værdifulde oplysninger om plejeforældrenes evne til at danne tryg tilknytning til plejebørn og om deres refleksions- og mentaliseringsevner, som er væsentligt i forhold til at kunne indgå i vedvarende meningsfulde relationer med andre. Socialtilsynene fremførte, at de rammer, der er givet til re-godkendelser, ikke har levnet plads til at gå mere grundigt til værks. Ved nygodkendelser er der derimod en anderledes og længere proces, hvor der er mulighed for at gå mere i dybden og, blandt andet gennem plejefamiliers livshistorier, afdække tilknytningsmønstre. Desuden blev det fremført, at socialtilsynene, blandt andet på baggrund af anbefalinger fra socialstyrelsen, har ønsket at gå væk fra lange beskrivelser af plejefamilierne, hen mod vurderinger. I tidligere tilsynspraksis fyldte beskrivelser af familiens baggrund og historie for meget. I den forbindelse blev tilsynsrapportskabelonen diskuteret. Socialtilsynene har, blandt andet efter anbefaling fra Socialstyrelsen, stor fokus på at beskrivelser ikke fylder for meget men kun medtages i det omfang, det er nødvendigt i forhold til at begrunde socialtilsynets vurderinger. Dette også af hensyn til at rapporterne ikke bliver for lange. Beskrivelser af plejefamilierne ville imidlertid være et godt supplement til kvalitetsvurderingerne, idet det kan give et bedre helhedsbillede af plejefamilien. Det blev fremført, at det kunne være en god ide, hvis tilsynsrapport skabelonen blev tilført et indledende felt med plads til beskrivelser af plejefamilien. Socialstyrelsen opstiller på den baggrund følgende anbefalinger: 1. Afdækning af plejefamiliers tilknytningsevne Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser i det fremadrettede driftstil- 9

10 syn, er særlige opmærksomme på plejefamiliers tilknytning til plejebørn. Tilsynene kan med fordel på tværs af de fem tilsyn anvende/udvikle egnede metoder, faglige tilgange og redskaber, der kan understøtte en mere systematisk, vidensbaseret og tværfaglig tilgang til at afdække og vurdere plejefamiliers tilknytningsevne. 2. Styrkelse af risikobaseret tilsyn Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser sikrer, at det fremadrettede driftstilsyn med plejefamilier føres ud fra et risikobaseret perspektiv. Det vil sige, at tilsynsintensiteten tilrettelægges efter forholdene i de konkrete plejefamilier. Herunder at der føres et mere intensivt tilsyn med de plejefamilier, hvor socialtilsynet i forbindelse med re-godkendelsen har vurderet, at der var mangler i kvaliteten og hvor dette har givet anledning til tvivl om, hvorvidt plejefamilien kunne godkendes. Vurdering af plejefamiliers evne til at samarbejde konstruktivt med andre professionelle Et af de forhold socialtilsynet skal bedømme i forhold til plejefamiliers kompetencer er, i hvilken grad plejefamilien bidrager aktivt og konstruktivt til samarbejdet med andre professionelle omkring deres plejebørn. I den ene af sagerne var vurderingen, at plejefamilien i lav grad bidrog aktivt og konstruktivt i samarbejdet. Der var i vurderingen lagt vægt på, at der havde været konflikter i plejefamiliens samarbejde med anbringende kommune i forhold til børnenes biologiske familie, blandt andet fordi plejeforældrene var uenige i kommunens beslutninger. Desuden var der lagt vægt på, at plejeforældrene ifølge anbringende kommune involverede plejebørnene i problemstillingerne på en uhensigtsmæssig måde. Derudover var der lagt vægt på, at plejefamilien havde fået supervision, men uden effekt. Der var endvidere lagt vægt på, at plejefamilien ikke havde reageret rettidigt på socialtilsynets henvendelser. Der var blandt deltagerne fra de to socialtilsyn enighed om vurderingen. 10

11 Den faglige ekspert opfordrede imidlertid til også at være opmærksom på perspektiverne set fra plejefamiliens side, anerkende plejefamilien som part med særlig viden om plejebarnet/børnene, og tage dette med i betragtning. Det kan blandt andet diskuteres, hvorvidt det at plejefamilien ikke har været enig i anbringende kommunes beslutninger nødvendigvis betyder, at plejefamilien ikke bidrager konstruktivt til samarbejdet. Det kan også være udtryk for, at plejefamilien har en anden faglig vinkel på, hvad der er børnenes bedste. Det kan desuden ses som udtryk for, at de er tilknyttet børnene og vil deres bedste. Det kan således være meget dilemmafyldt for plejefamilien at være knyttet til deres plejebørn og samtidig skulle samarbejde og agere i henhold til myndigheders beslutninger omkring barnet, hvis de ikke er enige i beslutningerne. Plejefamilier skal kunne håndtere sådanne dilemmaer, men kan have brug for støtte til det. Det er ikke socialtilsynets opgave, fx at yde plejefamilien supervision, men kan være et relevant forhold i socialtilsynets dialog med plejefamilien. Det blev også fremført, at det er vigtigt, at plejefamilien kan videregive og formidle deres viden om børnene på en professionel måde. Det kan blandt andet være i form af statusbeskrivelser. Dette kræver imidlertid nogle særlige kompetencer hos plejefamilien at lave gode statusbeskrivelser. Dette kan være et godt opmærksomhedspunkt for socialtilsynet i dialogen med plejefamilier om at udvikle kvaliteten af deres indsats. I den forbindelse blev det diskuteret, at det generelt set er vigtigt, at socialtilsynet i forbindelse med kvalitetsvurderingen udpeger og opstiller udviklingspunkter for plejefamilien. Udviklingspunkter gør det klart for plejefamilien, hvad de selv kan gøre fremadrettet og det understøtter en konstruktiv og lærende dialog mellem socialtilsynet og plejefamilien om fastholde og udvikle kvaliteten. Socialstyrelsen opstiller på den baggrund følgende fokuspunkt: Der er behov for, at de faglige ledelser har opmærksomhed på, at der som led i vurderingen af plejefamiliernes kvalitet opstilles udviklingspunkter, som kan danne omdrejningspunkt i dialogen mellem socialtilsynet og plejefamilie om at fastholde og udvikle kvaliteten. Endvidere at socialtilsynet i det løbende tilsyn følger op på at de handlinger og aktiviteter, som plejefamilien i praksis har foretaget i forhold til udviklingspunkterne. 11