Hvis jeg må bestemme, så Hvad er elevmedbestemmelse egentlig? Hvorfor skal vi have det i idræt - og hvordan kan det gøres i praksis?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvis jeg må bestemme, så Hvad er elevmedbestemmelse egentlig? Hvorfor skal vi have det i idræt - og hvordan kan det gøres i praksis?"

Transkript

1 Hvis jeg må bestemme, så Hvad er elevmedbestemmelse egentlig? Hvorfor skal vi have det i idræt - og hvordan kan det gøres i praksis? Tekst af Jesper von Seelen, adjunkt, ph.d-stud., Videncenter for Sundhedsfremme. og Pia Paustian, konsulent og adjunkt. Videncenter for Sundhedsfremme. 6 TEMA: ELEVINDDRAGELSE - ELEVMEDBESTEMMELSE

2 I skoleåret 2007/2008 samarbejdede Skoleidrættens Udviklingscenter 1 (SKUD) med fem skoler omkring elevernes engagement og deltagelse i idræt i overbygningen. Vi stillede spørgsmålet; er det elevmedbestemmelse, samtaler om faget og fagets muligheder, der skal til for at eleverne på de ældste klassetrin bliver mere motiverede for idræt og bevægelse i skolen? Under og efter projektet indsamlede SKUD elevernes og lærernes erfaringer som blev samlet i en rapport (Paustian, 2009). Konklusionen blev, at en del af løsningen på udfordringen med elever, der ikke gider idrætsfaget, kunne være elevmedbestemmelse. Baggrunden for at arbejde med elevmedbestemmelse Ideen om at give eleverne indflydelse på idrætsundervisningen i håbet om at øge motivationen således, at eleverne tager ansvar for egen læring, er sikkert for de fleste indlysende, og det kan virke næsten banalt at diskutere ideen eller skrive en artikel om emnet for den sags skyld. Måske er det pga. elevmedbestemmelsens åbenlyse gyldighed, at der os bekendt ikke har været større fokus på begrebet i en idrætsmæssig sammenhæng. I både fagblade, tv, aviser, artikler og sågar formiddagspressen hører vi ofte om individuelle elevplaner, læringsstile, hensyn til specielle behov og rummelighed og jævnligt tænker man jamen, det gør vi jo alt sammen i forvejen. Vi er opmærksomme på risikoen for, at denne artikel kategoriseres som endnu en artikel om noget vi godt vidste i forvejen. Alligevel tillader vi os at give SKUDs erfaringer videre. Vi har nemlig erfaret, at på trods af at elevmedbestemmelse ikke er nyt for de fleste undervisere, så kan det alligevel betale sig at sætte fokus på begrebet. Det er ikke fordi, dette fokus åbner døren for helt nye pædagogiske værktøjer, men nærmere fordi, at den moderne idrætslæres gode intentioner og ideer ofte dør, når de møder virkelighedens praktiske og økonomiske realiteter. Vi har oplevet, at det er muligt at sætte fokus på elevmedbestemmelse uden, at det skal koste en masse arbejde og tid. Denne artikel vil redegøre for begrebet elevmedbestemmelse, begrunde hvorfor det er en velegnet tilgang til også idrætsfaget, og sluttelig komme med eksempler på, hvorledes det kan gøres i praksis inden for de eksisterende rammer. Der er i Danmark forsket meget lidt på skoleidrætsområdet og vil man inspireres af forskningen, må man kigge til udlandet 2. Denne tendens er forhåbentligt ved at vende idet der pt. afvikles flere ph.d.-projekter med skoleidrætten som fokus - se bl.a. Men leder man efter international forskning med fokus på elevmedbestemmelse i idrætstimerne, kommer man stort set til at lede forgæves. På trods af at der siden starten af 1960 erne er forsket en del i idrætsundervisning, er det først fra midten af 90 erne, at der for alvor er kommet fokus på eleverne. Sage Publications udgav i 2006 Handbook of physical education, hvor verdens førende eksperter på hver deres område gennemgår mange elementer af idrætsundervisningen - bl.a. elevernes perspektiv på idrætsundervisningen (Kirk, Macdonald, & O Sullivan, 2006). I denne opsamling af forskningsresultater om idrætsundervisning formulerer Ben Dyson den manglende fokus på eleverne ca. sådan her: Hvis et rumvæsen landede på jorden og læste al forskning om undervisning, så ville der være stor sandsynlighed for at rumvæsnet helt overså, at der også er elever tilstede (Dyson, 2006, s. 326). Ladder of participation Selvom det altså ikke er i forskningen, at vi finder hjælp til at forstå begrebet elevmedbestemmelse, så er der et hav af tekster om sammenhængen mellem elevernes motivation og undervisningens kvalitet. Vores hypotese er, at elevmedbestemmelse kan være med til at øge elevernes motivation og derigennem øge elevernes læringsudbytte. Kigger vi i Fælles Mål for idræt efter hjælp til at forstå begrebet, bliver vi hjulpet lidt. Begrebet elevmedbestemmelse nævnes ikke eksplicit i undervisningsvejledningen, men det ligger implicit i store dele af teksten, at elevmedbestemmelse er en del af undervisningen. Begrebet sidestilles ikke med f.eks. undervisningsdifferentiering eller elevforudsætninger, emner, som har deres helt egne afsnit i undervisningsvejledningen (Undervisningsministeriet, 2009). Fælles Mål for Idræt hjælper altså ikke med at få beskrevet begrebet, men vigtigheden af at eleverne har indflydelse fremgår mange steder i teksten (Undervisningsministeriet, 2009). Hvad er elevmedbestemmelse egentlig? Med begrænset hjælp at hente i litteraturen gik vi sammen med projektets skoler på jagt efter en bedre forståelse af begrebet elevmedbestemmelse. Der er flere metoder, redskaber og begrebsrammer, hvori man kan tage sit udgangspunkt, når man vil arbejde med elevmedbestemmelse. Først og fremmest er det vigtigt at gøre sig klart i hvilken grad eleverne skal have medbestemmelse. Ladder of participation 3 (LOP) som ses på figur 1 og skemaet med demokratisk autoritær undervisningsform 7. Empowered (Handlekompetent) degrees of participation 6. Involved in a decision (Involveret i beslutninger) 5. Given a voice (Givet en stemme/ et valg) 4. Consulted (Konsulteret) 3. Informed (Informeret) 2. Uninformed (Ikke- informeret) non-participation 1. Misinformed (Mis- informeret) Figur 1. Ladder of participation (Anvendt i Sørensen, 2007) NR. 4. december

3 (Signe Holm-Larsen m.fl., 2005, s ) dannede baggrund for det først møde mellem udviklingskonsulenten og de involverede lærere i SKUD projektet 2007/2008 (Paustian, 2009). Disse modeller blev bragt i spil i en diskussion om lærergruppens forståelse af begrebet elevmedbestemmelse. I LOP er der to niveauer (niveau 1 & 2), hvor eleven ikke er deltagende. En situation, der ofte opstår når eleven ikke er informeret om, hvad der skal ske, eller endnu værre er misinformeret. Er eleven informeret (niveau 3) er der gode muligheder for at eleven kan og vil deltage. Teorien er, at jo højere niveau man befinder sig på desto større grad af deltagelse. Vi kan altså ifølge modellen opnå et højere niveau af deltagelse ved at konsulterer eleverne (niveau 4), give eleverne et valg (niveau 5), involverer eleverne i beslutninger (niveau 6) og størst deltagelse opnår vi, når eleverne er empowered (niveau 7), hvilket frit kan oversættes til at eleverne har opnået handlekompetence. Modellen bygger altså på hypotesen om, at mere medbestemmelse giver større deltagelse samme antagelse som hele projektet og denne artikel bygger på. LOP er et godt udgangspunkt for en diskussion om elevmedbestemmelse og samtidig et godt redskab, når man som underviser skal vurdere i hvilken grad eleverne er deltagende. Den øgede motivation kunne også være, at vi har lavet noget andet, end det de plejer at lave i idræt. Citat fra idrætslærer i projektet. Hvorfor skal vi have elevmedbestemmelse i idræt? Vi havde inden projektet en forventning om, at elevmedbestemmelse kan være med til at motivere eleverne. Denne forventning fik vi bekræftet under projektet. Udviklingsarbejdet viste, at nogle elever ved medinddragelse og medbestemmelse får en større motivation for og engagement i idrætsundervisningen. Vores primære argument for at foreslå andre at fokuserer på elevmedbestemmelse er da også, at et sådant fokus kan være med til at motivere eleverne for bevægelse og idræt (Paustian, 2009). På sigt kunne vi håbe, at flere børn vil føle glæde ved at bevæge sig - helt naturligt - idet at idrætsundervisning på denne måde inddrager andre kompetencer end lige de fysiske færdigheder. Det kan også betyde, at man ved at opkvalificere idrætsundervisningen og kompetenceudvikle idrætslærerne i folkeskolen kan være med til at vende en uheldig udvikling, således at vi får flere aktive og sunde børn og unge. Desuden oplevede vi, at elevmedbestemmelse i idræt allerede foregår på flere planer som en naturlig del af idrætstimerne. Lærerne på projektskolerne oplevede dog, at et fokus på begrebet var med til at kvalificerer arbejdet med elevmedbestemmelse (Paustian, 2009). Elevmedbestemmelse kan virke motiverende for både de idrætssvage elever, men også på dem, der i forvejen godt gider idræt. Dog kræver elevmedbestemmelse, at læreren er opmærksom på, hvilken elevgruppe undervisningen retter sig mod, og dermed kan elevmedbestemmelse kombineret med undervisningsdifferentiering 4 være en endnu bedre løsning for de idrætssvage og usikre elever. En rapport fra kulturministeriet peger på, at elevmedbestemmelse ikke altid er en fordel for de En endelig definition på elevmedbestemmelse kom deltagerne (eller SKUD) dog ikke frem til. Vi har alle en fornemmelse af, hvad medbestemmelse er, hvordan den kommer til udtryk, hvornår man ser det og hvornår det er passende. Den bedste hjælp vi kan bidrage med her, er at opfordre til diskussion og indramning af begrebet inden I evt. går i gang med selve arbejdet. 8 TEMA: ELEVINDDRAGELSE - ELEVMEDBESTEMMELSE

4 elever, der ikke er aktive i idrætsforeningerne, da disse elever kan have svært ved at bidrage med noget (Skoleidrættens Udviklingscenter, 2008). Det er også vores erfaring, at der er stor forskel på elevernes evne til at udnytte muligheden for at få indflydelse. Det er derfor vigtigt, at læreren justerer elevernes indflydelse, så den passer til den pågældende gruppe, således at elevmedbestemmelse og lærerstyring blandes i et optimalt forhold. Hvis rammerne bliver for frie bliver mange elever utrygge og særligt de idrætsusikre elever tabes. Det er ikke kun i idrætsundervisningen, at elevmedbestemmelse kan bidrage til at undervisningen bliver motiverende. Der bør arbejdes med elevmedbestemmelse op igennem hele skoleforløbet og i alle fag i forskellige grader hvis det skal virke i praksis. Projektet har øget faggruppens samarbejde, videndeling, pædagogik, didaktik men også i praksis ved at bruge hinandens faglighed i enkelte forløb hos hinanden. Citat fra idrætsteam i projektet. Hvordan kan det gøres i praksis? gammel vin på nye flasker? I forbindelse med deltagelse i et projekt kan det være vanskeligt udelukkende at fokusere på en enkelt ting som f.eks. elevmedbestemmelse. Lærerne havde meldt sig til projektet på grund af en generel interesse og engagement i udvikling og forbedring af egen praksis og undervejs i udviklingsarbejdet har der været mange andre ting oppe at vende end lige netop elevmedbestemmelse. Der kan være positive effekter blot ved deltagelse i projektet, f.eks. bedre forberedelse, målsætning og evaluering som udviklingsprojekterne fra SKUD 2006/2007 viste (Terp, 2007). En del af lærernes udsagn viser også, at helt overordnet har de gjort sig mange positive erfaringer ved blot at melde sig til projektet. På trods af, at det i dette projekt ikke er muligt at adskille arbejdet med elevmedbestemmelse fra andre pædagogiske diskussioner og valg har det dog hele tiden været fokus på elevmedbestemmelse, der har været styrende. Der er selvfølgelig ingen garantier for at et fagteam i idræt, der vælger at sætte fokus på elevmedbestemmelse vil opleve et bedre samarbejde og flere motiverede elever, men erfaringerne fra de fem skoler i dette projekt er som skrevet tidligere gode. Redskaber til lærernes forberedelse Idrætslærerne afprøvede i samråd med udviklingskonsulenterne forskellige metoder, modeller og pædagogikker til elevmedbestemmelse på kortere og længere forløb i den normale idrætsundervisning. Indsatsen var således kun rettet mod indholdet i idrætsundervisningen, og der er f.eks. ikke tilført klasserne flere undervisningstimer for undervisningen, som følge af deltagelse i projektet. Der er taget udgangspunkt i de forhold, der er gældende på de respektive skoler. Det vil sige, at projektets resultater og erfaringer er opstået ud fra de vilkår idrætsundervisningen har haft på den enkelte skole. Hillerødmodellen (Christensen & Torstensen, 1985) og Den dynamiske årsplan (Terp, 2007) blev introduceret og senere anvendt som redskaber til lærernes planlægning og overvejelser om, hvori elevmedbestemmelse kunne bestå i forskellige genstandsfelter for undervisningsforløbenes indhold og form. Indsat i Den dynamiske årsplan kunne elevmedbestemmelse fx foregå i et eller flere af følgende genstandsfelter: Formål og mål Indhold i undervisning og læring Organisationsformer og metoder i undervisning og læring Rammer/medier i undervisning og læring Interaktions- og evalueringsformer i undervisning og læring. Den dynamiske årsplan er tænkt som en skitse til at systematisere og skabe progression i idrætsundervisningen. Trinmålene kan kopieres ind i tabellen, således at du som idrætslærer sikrer dig, at I kommer omkring alle områder. Den kan skabe et overblik i forhold til elevplaner og elevudtalelser, den være en hjælp i tilrettelæggelsen af en god idrætsundervisning og ikke mindst kan den være nyttig for den nye lærer, der skal overtage klassen. I den første tabel har man mulighed for at skabe overblik over hele skoleåret, men til gengæld er der ikke plads til at skrive så meget i hver enkelt rubrik. I dette eksempel er der med farve markeret de genstandsfelter, hvor man kan lade eleverne være medbestemmende. Disse felter kan varieres fra forløb til forløb. Den anden årsplan er vendt om, og her er mulighed for at uddybe forløbene. Der er endvidere i den anden tabel eksempler på, hvad det kan være hensigtsmæssigt at notere sig under de forskellige overskrifter. Se begge årsplaner på side 10. Redskaber og modeller til eleverne Som redskaber i teori og praksis kan bl.a. anvendes Spilhjulet5. Erfaringerne omkring denne models inddragelse i idrætsundervisningen er særdeles positive. Eleverne får mulighed for at udvikle eller justere på eksisterende spil. NR. 4. december

5 Eksempel på planlægning af elevmedbestemmelse i idrætsundervisningen: 7. klasse - badminton Hvornår Uge Hvad Hvorfor/mål Indhold Metode/model Rammer Evaluering Valg af aktivitet Forskellige læringsmål Hvad skal eleverne være i stand til efter forløbet: Vide (kendsgerninger) Forstår (forstå) Gøre (færdigheder) Forskellige øvelser Instruktion Forevisning Øve/eksperimentere Opgaver Antal deltagere Tid Fælles mål og skolens værdier Faciliteter Rekvisitter Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne mål. Undervisningen tager udgangspunkt i lærerens evaluering af eleverne i forhold til færdigheder i slagbold Afhænger af målene Afhænger af målene Afhænger af målene Der findes passende evalueringsform i forhold til mål, indhold og metode Beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil. Erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse. Eleverne er medbestemmende omkring øvelsesvalg de kan vælge at differentiere øvelserne ex. ud fra teknisk sværhedsgrad. Når en elev mestrer en øvelser, går han/hun videre til næste. Afhænger af indhold Evaluering af færdigheder Beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil. Erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse. Samme øvelser for alle elever Elever/ læreren forklarer/viser,/ stiller og vælger opgaver. Eleverne arbejder individuelt eller i grupper, alt afhængig af fx læringsstil. Indflydelse på valg af makker/ gruppe. Beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil. Erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse. Samme øvelser for alle elever Samme metode til alle elever Forskellige rekvisitter, forskellige rum, på forskellige tider på dagen. Nogle elever arbejder med en øvelse i 4 lektioner, andre måske i 30 min. Forløbet planlægges på baggrund af test/ evaluering Den dynamiske årsplan tabel 2. Klasse: Forløb: Uge: Antal lektioner: Noter Hvorfor/mål Indhold Metode/model Undervisningsmål Udvalgte trinmål Læringsmål lærerens, elevernes Beskrivelse af aktiviteter og specifikke øvelser Elevens handleformer: øve, træne, eksperimentere, fremvise, skabe, opgaveløsning, konkurrere.. Lærerens handleformer: foreviser, instruere, vejlede, støtte, coache Arbejde med lukkede og åbne rammer og indhold (Hillerødmodellen) Opgaveredskaber og analysemodeller: Spilhjul Labans bevægelseskvaliteter Perspektiver i idræt: sport, motion, leg, færdigheder, samarbejde.. Evalueringsmetode Resultat Test (skriftlig, mundtlig, praktisk) Faglig bedømmelse Mundtlig evaluering, under og efter øvelser Observationer (video, subjektiv, på proces/produkt) Observationsskemaer Spørgeark (afkrydsning, farvelægge, mm.) Fokuseret opgave Logbog/portofolio Udstilling Lærer/elev-noter Performance/opvisning Kunne evalueringsmetoden svare på følgende: - Kunne alle elever opfylde målene efter forløbet? - Ved vi hvad eleverne lærte i forløbet? - Fik vi viden om vores brug af indhold og metode i forhold til målgruppen og målene? - Hvilken viden har vi nu, som kan benyttes i videre forløb? 10 TEMA: ELEVINDDRAGELSE - ELEVMEDBESTEMMELSE

6 grundtræning afprøve gymnastiske aktiviteter legende andre aktiviteter øve prægede konkurrence- miljø konkurrere træne eksperimen- sundheds- terende vandaktiviteter samarbejde udtryks- mæssige mæssige mæssige boldaktiviteter skabe udeaktiviteter rytmiske aktivitete Dette konkrete værktøj gør, at flere og andre kompetencer end lige de fysiske færdigheder er brugbare og nyttige i idrætsundervisningen, således kan flere elever bidrage konstruktivt til opgavens løsning. En anden model (se ovenstående) som der blev arbejdet med, var fra det forrige faghæfte for idræt omkring; fagligt indhold, handleformer og perspektiver i idrætsundervisningen. I Fælles mål for idræt 2009 ses den runde figur på side 24/38. Den er tænkt således, at der kan drejes på de tre cirkler og på den måde fremkommer nye kombinationer i forhold til fagligt indhold, handleformer og perspektiver. Fra faghæfte for Idræt De nævnte modeller kan også ses på www. skud.nu. Desuden har KOSMOS og SKUD udgivet et inspirationsmateriale med bl.a. en del af disse modeller; Didaktiske redskaber i idrætsundervisning af Lene B. Terp, Afrunding Slutteligt tænker vi, at hvis Dysons rumvæsen skulle finde på at lande på en af de fem projektskoler ville det helt sikkert møde elever, der havde en mening og holdning til, hvordan idrætsundervisningen skal foregå. Det ville også opleve en gruppe lærere, der kan inddrage eleverne i idrætsundervisningen med afsæt i forskellige didaktiske modeller. Vi håber, at deres erfaringer kan være med til at inspirere til at flere prøver kræfter med elevmedbestemmelse. God fornøjelse. Bibliografi Christensen, J., & Torstensen, E. ( A). Pædagogisk udviklingsarbejde i faget idræt. [Hillerød]: [Hillerød Kommune]. Dyson, B. (2006). Students perspectives of physical education. In D. Kirk, D. Macdonald, & M. O Sullivan, The Handbook of physical education (pp ). London: Sage. Halling, Anders og Fibæk Laursen, Per (1999). Boldspilsundervisning fra boldbasis til teambold. Odense Universitetsforlag. Holm- Larsen, Signe m.fl.(2005). Undervisning og læring (s ). Kroghs forlag. Kirk, D., Macdonald, D., & O Sullivan, M. (2006). The Haandbook of physical education. London: Sage. Paustian, P. (2009). Erfaringer med elevmedbestemmelse i idrætsundervisningen af de ældste elever. Haderslev: Skoleidrættens Udviklingscenter. Skoleidrættens Udviklingscenter. (2008). En opsamling på kulturministeriets børn i bevægelsepulje. København: Kulturministeriet. Sørensen, Karsten (2007). Politik for mad og måltider i daginstitutioner og skoler. CVU Sønderjylland. Terp, L. B. (2007). Erfaringer med mål, evaluering og progression i idrætsundervisningen. Haderslev: Idrættens Udviklingscenter. Undervisningsministeriet. (2009). Fælles mål, faghæfte 6. København: Undervisningsministeriet. Links Du kan læse mere om SKUDs arbejder på Ph.d.-projekt med skoleidrætten som fokus - se Det nationale videnscenter for Sundhed, Kost og Motion: NR. 4. december

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

Didaktiske redskaber i idrætsundervisning

Didaktiske redskaber i idrætsundervisning Didaktiske redskaber i idrætsundervisning et inspirationsmateriale til teori og praksis Af Lene B. Terp, University College Syd Indholdsfortegnelse Indledning..........................................

Læs mere

Erfaringer med elevmedbestemmelse i idrætsundervisningen af de ældste elever

Erfaringer med elevmedbestemmelse i idrætsundervisningen af de ældste elever Erfaringer med elevmedbestemmelse i idrætsundervisningen af de ældste elever Af Pia Paustian og idrætslærere fra 5 folkeskoler i Danmark Indledning og baggrund... 3 Målet med SKUD-projekterne 2007/2008...

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Prøve i idræt. - hvordan??

Prøve i idræt. - hvordan?? Prøve i idræt - hvordan?? Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte

Læs mere

University Colleges. Erfaringer fra mål, progression og evaluering Terp, Lene Bjerning. Publication date: 2007

University Colleges. Erfaringer fra mål, progression og evaluering Terp, Lene Bjerning. Publication date: 2007 University Colleges Erfaringer fra mål, progression og evaluering Terp, Lene Bjerning Publication date: 2007 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication Citation for pulished

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering Udviklingsprojekt: Undervisningsdifferentiering Skoleåret 2007-2008 Hvordan skal/kan der arbejdes med undervisningsdifferentiering i idræt, så den enkelte elev udfordres i forhold til elevens forudsætninger/færdigheder?

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010. Kvalitet i idrætstimerne

Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010. Kvalitet i idrætstimerne Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010 Kvalitet i idrætstimerne Jesper von Seelen 36 år Ph.D.-stipendiat (idrætspædagogik) www.idrætifolkeskolen.dk Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1 Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1 Fokus på temaer og valg af temaer Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 2 Principper for

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ..  # $ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Du kan finde mere vejledning og information på hjemmesiden http://www.handivid.dk/

Du kan finde mere vejledning og information på hjemmesiden http://www.handivid.dk/ Vejledning Denne vejledning er udarbejdet af Handicapidrættens Videnscenter efter aftale med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Vejledningen skal give inspiration til lærere og pædagogisk personale,

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Askov Efterskole, 9. kl. projekt.

Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Vi var blandt de 8 efterskoler, som var med i undersøgelsen 9 klasse på efterskole foretaget af CeFu og Damvad. Undersøgelsen pegede på 5 pejlemærker eller udfordringer

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Kirstine Bach Uhrenholt Kasper Schmidt Engberg Leif Henriksen Lene Hvilsom Larsen Thomas Lillelund Andersen Gry Lottrup Redaktion: Tanja Miller Bodil Christensen

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

MaxiMat det digitale matematiksystem

MaxiMat det digitale matematiksystem MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder

Læs mere

Handleplan for idræt. - krop og bevægelse 2012-2015

Handleplan for idræt. - krop og bevægelse 2012-2015 Handleplan for idræt - krop og bevægelse 2012-2015 1 INDHOLD INDLEDNING Idræt i skolen...3 Krop, bevægelse og sundhed i skolen...3 Handleplan for idræt i Rudersdal Kommune...3 Hvordan er handleplanen

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

Situationsbestemt ledelse

Situationsbestemt ledelse Situationsbestemt ledelse Af VS (januar 2014) I kapitel 6 kan du lære om forskellige kendte ledelsestyper og ledelsesformer, og om hvordan udelegering af opgaver kan foregå. I kapitel 7 gennemgås lederens

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK

ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK Idrætsfaget: Et fag i udvikling Overblik over tendenser før og nu Fokus: Læringsmålsstyring v. Fokus: Praksisfællesskab 2 Afgangsprøven

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Understøttende undervisning som en del af den motiverende og varierede skoledag.

Understøttende undervisning som en del af den motiverende og varierede skoledag. Gør tanke til handling VIA University College Understøttende undervisning som en del af den motiverende og varierede skoledag. -et mindsetog en praktisk fremgangsmåde til at skabe en varieret og motiverende

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Bevægelse i naturfagene

Bevægelse i naturfagene Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Christina Riise,

Læs mere

Hvor ska` vi hen du?

Hvor ska` vi hen du? Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16 Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Uddannelsesplan Langelands Efteskole Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere