Hvis jeg må bestemme, så Hvad er elevmedbestemmelse egentlig? Hvorfor skal vi have det i idræt - og hvordan kan det gøres i praksis?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvis jeg må bestemme, så Hvad er elevmedbestemmelse egentlig? Hvorfor skal vi have det i idræt - og hvordan kan det gøres i praksis?"

Transkript

1 Hvis jeg må bestemme, så Hvad er elevmedbestemmelse egentlig? Hvorfor skal vi have det i idræt - og hvordan kan det gøres i praksis? Tekst af Jesper von Seelen, adjunkt, ph.d-stud., Videncenter for Sundhedsfremme. og Pia Paustian, konsulent og adjunkt. Videncenter for Sundhedsfremme. 6 TEMA: ELEVINDDRAGELSE - ELEVMEDBESTEMMELSE

2 I skoleåret 2007/2008 samarbejdede Skoleidrættens Udviklingscenter 1 (SKUD) med fem skoler omkring elevernes engagement og deltagelse i idræt i overbygningen. Vi stillede spørgsmålet; er det elevmedbestemmelse, samtaler om faget og fagets muligheder, der skal til for at eleverne på de ældste klassetrin bliver mere motiverede for idræt og bevægelse i skolen? Under og efter projektet indsamlede SKUD elevernes og lærernes erfaringer som blev samlet i en rapport (Paustian, 2009). Konklusionen blev, at en del af løsningen på udfordringen med elever, der ikke gider idrætsfaget, kunne være elevmedbestemmelse. Baggrunden for at arbejde med elevmedbestemmelse Ideen om at give eleverne indflydelse på idrætsundervisningen i håbet om at øge motivationen således, at eleverne tager ansvar for egen læring, er sikkert for de fleste indlysende, og det kan virke næsten banalt at diskutere ideen eller skrive en artikel om emnet for den sags skyld. Måske er det pga. elevmedbestemmelsens åbenlyse gyldighed, at der os bekendt ikke har været større fokus på begrebet i en idrætsmæssig sammenhæng. I både fagblade, tv, aviser, artikler og sågar formiddagspressen hører vi ofte om individuelle elevplaner, læringsstile, hensyn til specielle behov og rummelighed og jævnligt tænker man jamen, det gør vi jo alt sammen i forvejen. Vi er opmærksomme på risikoen for, at denne artikel kategoriseres som endnu en artikel om noget vi godt vidste i forvejen. Alligevel tillader vi os at give SKUDs erfaringer videre. Vi har nemlig erfaret, at på trods af at elevmedbestemmelse ikke er nyt for de fleste undervisere, så kan det alligevel betale sig at sætte fokus på begrebet. Det er ikke fordi, dette fokus åbner døren for helt nye pædagogiske værktøjer, men nærmere fordi, at den moderne idrætslæres gode intentioner og ideer ofte dør, når de møder virkelighedens praktiske og økonomiske realiteter. Vi har oplevet, at det er muligt at sætte fokus på elevmedbestemmelse uden, at det skal koste en masse arbejde og tid. Denne artikel vil redegøre for begrebet elevmedbestemmelse, begrunde hvorfor det er en velegnet tilgang til også idrætsfaget, og sluttelig komme med eksempler på, hvorledes det kan gøres i praksis inden for de eksisterende rammer. Der er i Danmark forsket meget lidt på skoleidrætsområdet og vil man inspireres af forskningen, må man kigge til udlandet 2. Denne tendens er forhåbentligt ved at vende idet der pt. afvikles flere ph.d.-projekter med skoleidrætten som fokus - se bl.a. Men leder man efter international forskning med fokus på elevmedbestemmelse i idrætstimerne, kommer man stort set til at lede forgæves. På trods af at der siden starten af 1960 erne er forsket en del i idrætsundervisning, er det først fra midten af 90 erne, at der for alvor er kommet fokus på eleverne. Sage Publications udgav i 2006 Handbook of physical education, hvor verdens førende eksperter på hver deres område gennemgår mange elementer af idrætsundervisningen - bl.a. elevernes perspektiv på idrætsundervisningen (Kirk, Macdonald, & O Sullivan, 2006). I denne opsamling af forskningsresultater om idrætsundervisning formulerer Ben Dyson den manglende fokus på eleverne ca. sådan her: Hvis et rumvæsen landede på jorden og læste al forskning om undervisning, så ville der være stor sandsynlighed for at rumvæsnet helt overså, at der også er elever tilstede (Dyson, 2006, s. 326). Ladder of participation Selvom det altså ikke er i forskningen, at vi finder hjælp til at forstå begrebet elevmedbestemmelse, så er der et hav af tekster om sammenhængen mellem elevernes motivation og undervisningens kvalitet. Vores hypotese er, at elevmedbestemmelse kan være med til at øge elevernes motivation og derigennem øge elevernes læringsudbytte. Kigger vi i Fælles Mål for idræt efter hjælp til at forstå begrebet, bliver vi hjulpet lidt. Begrebet elevmedbestemmelse nævnes ikke eksplicit i undervisningsvejledningen, men det ligger implicit i store dele af teksten, at elevmedbestemmelse er en del af undervisningen. Begrebet sidestilles ikke med f.eks. undervisningsdifferentiering eller elevforudsætninger, emner, som har deres helt egne afsnit i undervisningsvejledningen (Undervisningsministeriet, 2009). Fælles Mål for Idræt hjælper altså ikke med at få beskrevet begrebet, men vigtigheden af at eleverne har indflydelse fremgår mange steder i teksten (Undervisningsministeriet, 2009). Hvad er elevmedbestemmelse egentlig? Med begrænset hjælp at hente i litteraturen gik vi sammen med projektets skoler på jagt efter en bedre forståelse af begrebet elevmedbestemmelse. Der er flere metoder, redskaber og begrebsrammer, hvori man kan tage sit udgangspunkt, når man vil arbejde med elevmedbestemmelse. Først og fremmest er det vigtigt at gøre sig klart i hvilken grad eleverne skal have medbestemmelse. Ladder of participation 3 (LOP) som ses på figur 1 og skemaet med demokratisk autoritær undervisningsform 7. Empowered (Handlekompetent) degrees of participation 6. Involved in a decision (Involveret i beslutninger) 5. Given a voice (Givet en stemme/ et valg) 4. Consulted (Konsulteret) 3. Informed (Informeret) 2. Uninformed (Ikke- informeret) non-participation 1. Misinformed (Mis- informeret) Figur 1. Ladder of participation (Anvendt i Sørensen, 2007) NR. 4. december

3 (Signe Holm-Larsen m.fl., 2005, s ) dannede baggrund for det først møde mellem udviklingskonsulenten og de involverede lærere i SKUD projektet 2007/2008 (Paustian, 2009). Disse modeller blev bragt i spil i en diskussion om lærergruppens forståelse af begrebet elevmedbestemmelse. I LOP er der to niveauer (niveau 1 & 2), hvor eleven ikke er deltagende. En situation, der ofte opstår når eleven ikke er informeret om, hvad der skal ske, eller endnu værre er misinformeret. Er eleven informeret (niveau 3) er der gode muligheder for at eleven kan og vil deltage. Teorien er, at jo højere niveau man befinder sig på desto større grad af deltagelse. Vi kan altså ifølge modellen opnå et højere niveau af deltagelse ved at konsulterer eleverne (niveau 4), give eleverne et valg (niveau 5), involverer eleverne i beslutninger (niveau 6) og størst deltagelse opnår vi, når eleverne er empowered (niveau 7), hvilket frit kan oversættes til at eleverne har opnået handlekompetence. Modellen bygger altså på hypotesen om, at mere medbestemmelse giver større deltagelse samme antagelse som hele projektet og denne artikel bygger på. LOP er et godt udgangspunkt for en diskussion om elevmedbestemmelse og samtidig et godt redskab, når man som underviser skal vurdere i hvilken grad eleverne er deltagende. Den øgede motivation kunne også være, at vi har lavet noget andet, end det de plejer at lave i idræt. Citat fra idrætslærer i projektet. Hvorfor skal vi have elevmedbestemmelse i idræt? Vi havde inden projektet en forventning om, at elevmedbestemmelse kan være med til at motivere eleverne. Denne forventning fik vi bekræftet under projektet. Udviklingsarbejdet viste, at nogle elever ved medinddragelse og medbestemmelse får en større motivation for og engagement i idrætsundervisningen. Vores primære argument for at foreslå andre at fokuserer på elevmedbestemmelse er da også, at et sådant fokus kan være med til at motivere eleverne for bevægelse og idræt (Paustian, 2009). På sigt kunne vi håbe, at flere børn vil føle glæde ved at bevæge sig - helt naturligt - idet at idrætsundervisning på denne måde inddrager andre kompetencer end lige de fysiske færdigheder. Det kan også betyde, at man ved at opkvalificere idrætsundervisningen og kompetenceudvikle idrætslærerne i folkeskolen kan være med til at vende en uheldig udvikling, således at vi får flere aktive og sunde børn og unge. Desuden oplevede vi, at elevmedbestemmelse i idræt allerede foregår på flere planer som en naturlig del af idrætstimerne. Lærerne på projektskolerne oplevede dog, at et fokus på begrebet var med til at kvalificerer arbejdet med elevmedbestemmelse (Paustian, 2009). Elevmedbestemmelse kan virke motiverende for både de idrætssvage elever, men også på dem, der i forvejen godt gider idræt. Dog kræver elevmedbestemmelse, at læreren er opmærksom på, hvilken elevgruppe undervisningen retter sig mod, og dermed kan elevmedbestemmelse kombineret med undervisningsdifferentiering 4 være en endnu bedre løsning for de idrætssvage og usikre elever. En rapport fra kulturministeriet peger på, at elevmedbestemmelse ikke altid er en fordel for de En endelig definition på elevmedbestemmelse kom deltagerne (eller SKUD) dog ikke frem til. Vi har alle en fornemmelse af, hvad medbestemmelse er, hvordan den kommer til udtryk, hvornår man ser det og hvornår det er passende. Den bedste hjælp vi kan bidrage med her, er at opfordre til diskussion og indramning af begrebet inden I evt. går i gang med selve arbejdet. 8 TEMA: ELEVINDDRAGELSE - ELEVMEDBESTEMMELSE

4 elever, der ikke er aktive i idrætsforeningerne, da disse elever kan have svært ved at bidrage med noget (Skoleidrættens Udviklingscenter, 2008). Det er også vores erfaring, at der er stor forskel på elevernes evne til at udnytte muligheden for at få indflydelse. Det er derfor vigtigt, at læreren justerer elevernes indflydelse, så den passer til den pågældende gruppe, således at elevmedbestemmelse og lærerstyring blandes i et optimalt forhold. Hvis rammerne bliver for frie bliver mange elever utrygge og særligt de idrætsusikre elever tabes. Det er ikke kun i idrætsundervisningen, at elevmedbestemmelse kan bidrage til at undervisningen bliver motiverende. Der bør arbejdes med elevmedbestemmelse op igennem hele skoleforløbet og i alle fag i forskellige grader hvis det skal virke i praksis. Projektet har øget faggruppens samarbejde, videndeling, pædagogik, didaktik men også i praksis ved at bruge hinandens faglighed i enkelte forløb hos hinanden. Citat fra idrætsteam i projektet. Hvordan kan det gøres i praksis? gammel vin på nye flasker? I forbindelse med deltagelse i et projekt kan det være vanskeligt udelukkende at fokusere på en enkelt ting som f.eks. elevmedbestemmelse. Lærerne havde meldt sig til projektet på grund af en generel interesse og engagement i udvikling og forbedring af egen praksis og undervejs i udviklingsarbejdet har der været mange andre ting oppe at vende end lige netop elevmedbestemmelse. Der kan være positive effekter blot ved deltagelse i projektet, f.eks. bedre forberedelse, målsætning og evaluering som udviklingsprojekterne fra SKUD 2006/2007 viste (Terp, 2007). En del af lærernes udsagn viser også, at helt overordnet har de gjort sig mange positive erfaringer ved blot at melde sig til projektet. På trods af, at det i dette projekt ikke er muligt at adskille arbejdet med elevmedbestemmelse fra andre pædagogiske diskussioner og valg har det dog hele tiden været fokus på elevmedbestemmelse, der har været styrende. Der er selvfølgelig ingen garantier for at et fagteam i idræt, der vælger at sætte fokus på elevmedbestemmelse vil opleve et bedre samarbejde og flere motiverede elever, men erfaringerne fra de fem skoler i dette projekt er som skrevet tidligere gode. Redskaber til lærernes forberedelse Idrætslærerne afprøvede i samråd med udviklingskonsulenterne forskellige metoder, modeller og pædagogikker til elevmedbestemmelse på kortere og længere forløb i den normale idrætsundervisning. Indsatsen var således kun rettet mod indholdet i idrætsundervisningen, og der er f.eks. ikke tilført klasserne flere undervisningstimer for undervisningen, som følge af deltagelse i projektet. Der er taget udgangspunkt i de forhold, der er gældende på de respektive skoler. Det vil sige, at projektets resultater og erfaringer er opstået ud fra de vilkår idrætsundervisningen har haft på den enkelte skole. Hillerødmodellen (Christensen & Torstensen, 1985) og Den dynamiske årsplan (Terp, 2007) blev introduceret og senere anvendt som redskaber til lærernes planlægning og overvejelser om, hvori elevmedbestemmelse kunne bestå i forskellige genstandsfelter for undervisningsforløbenes indhold og form. Indsat i Den dynamiske årsplan kunne elevmedbestemmelse fx foregå i et eller flere af følgende genstandsfelter: Formål og mål Indhold i undervisning og læring Organisationsformer og metoder i undervisning og læring Rammer/medier i undervisning og læring Interaktions- og evalueringsformer i undervisning og læring. Den dynamiske årsplan er tænkt som en skitse til at systematisere og skabe progression i idrætsundervisningen. Trinmålene kan kopieres ind i tabellen, således at du som idrætslærer sikrer dig, at I kommer omkring alle områder. Den kan skabe et overblik i forhold til elevplaner og elevudtalelser, den være en hjælp i tilrettelæggelsen af en god idrætsundervisning og ikke mindst kan den være nyttig for den nye lærer, der skal overtage klassen. I den første tabel har man mulighed for at skabe overblik over hele skoleåret, men til gengæld er der ikke plads til at skrive så meget i hver enkelt rubrik. I dette eksempel er der med farve markeret de genstandsfelter, hvor man kan lade eleverne være medbestemmende. Disse felter kan varieres fra forløb til forløb. Den anden årsplan er vendt om, og her er mulighed for at uddybe forløbene. Der er endvidere i den anden tabel eksempler på, hvad det kan være hensigtsmæssigt at notere sig under de forskellige overskrifter. Se begge årsplaner på side 10. Redskaber og modeller til eleverne Som redskaber i teori og praksis kan bl.a. anvendes Spilhjulet5. Erfaringerne omkring denne models inddragelse i idrætsundervisningen er særdeles positive. Eleverne får mulighed for at udvikle eller justere på eksisterende spil. NR. 4. december

5 Eksempel på planlægning af elevmedbestemmelse i idrætsundervisningen: 7. klasse - badminton Hvornår Uge Hvad Hvorfor/mål Indhold Metode/model Rammer Evaluering Valg af aktivitet Forskellige læringsmål Hvad skal eleverne være i stand til efter forløbet: Vide (kendsgerninger) Forstår (forstå) Gøre (færdigheder) Forskellige øvelser Instruktion Forevisning Øve/eksperimentere Opgaver Antal deltagere Tid Fælles mål og skolens værdier Faciliteter Rekvisitter Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne mål. Undervisningen tager udgangspunkt i lærerens evaluering af eleverne i forhold til færdigheder i slagbold Afhænger af målene Afhænger af målene Afhænger af målene Der findes passende evalueringsform i forhold til mål, indhold og metode Beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil. Erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse. Eleverne er medbestemmende omkring øvelsesvalg de kan vælge at differentiere øvelserne ex. ud fra teknisk sværhedsgrad. Når en elev mestrer en øvelser, går han/hun videre til næste. Afhænger af indhold Evaluering af færdigheder Beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil. Erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse. Samme øvelser for alle elever Elever/ læreren forklarer/viser,/ stiller og vælger opgaver. Eleverne arbejder individuelt eller i grupper, alt afhængig af fx læringsstil. Indflydelse på valg af makker/ gruppe. Beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil. Erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse. Samme øvelser for alle elever Samme metode til alle elever Forskellige rekvisitter, forskellige rum, på forskellige tider på dagen. Nogle elever arbejder med en øvelse i 4 lektioner, andre måske i 30 min. Forløbet planlægges på baggrund af test/ evaluering Den dynamiske årsplan tabel 2. Klasse: Forløb: Uge: Antal lektioner: Noter Hvorfor/mål Indhold Metode/model Undervisningsmål Udvalgte trinmål Læringsmål lærerens, elevernes Beskrivelse af aktiviteter og specifikke øvelser Elevens handleformer: øve, træne, eksperimentere, fremvise, skabe, opgaveløsning, konkurrere.. Lærerens handleformer: foreviser, instruere, vejlede, støtte, coache Arbejde med lukkede og åbne rammer og indhold (Hillerødmodellen) Opgaveredskaber og analysemodeller: Spilhjul Labans bevægelseskvaliteter Perspektiver i idræt: sport, motion, leg, færdigheder, samarbejde.. Evalueringsmetode Resultat Test (skriftlig, mundtlig, praktisk) Faglig bedømmelse Mundtlig evaluering, under og efter øvelser Observationer (video, subjektiv, på proces/produkt) Observationsskemaer Spørgeark (afkrydsning, farvelægge, mm.) Fokuseret opgave Logbog/portofolio Udstilling Lærer/elev-noter Performance/opvisning Kunne evalueringsmetoden svare på følgende: - Kunne alle elever opfylde målene efter forløbet? - Ved vi hvad eleverne lærte i forløbet? - Fik vi viden om vores brug af indhold og metode i forhold til målgruppen og målene? - Hvilken viden har vi nu, som kan benyttes i videre forløb? 10 TEMA: ELEVINDDRAGELSE - ELEVMEDBESTEMMELSE

6 grundtræning afprøve gymnastiske aktiviteter legende andre aktiviteter øve prægede konkurrence- miljø konkurrere træne eksperimen- sundheds- terende vandaktiviteter samarbejde udtryks- mæssige mæssige mæssige boldaktiviteter skabe udeaktiviteter rytmiske aktivitete Dette konkrete værktøj gør, at flere og andre kompetencer end lige de fysiske færdigheder er brugbare og nyttige i idrætsundervisningen, således kan flere elever bidrage konstruktivt til opgavens løsning. En anden model (se ovenstående) som der blev arbejdet med, var fra det forrige faghæfte for idræt omkring; fagligt indhold, handleformer og perspektiver i idrætsundervisningen. I Fælles mål for idræt 2009 ses den runde figur på side 24/38. Den er tænkt således, at der kan drejes på de tre cirkler og på den måde fremkommer nye kombinationer i forhold til fagligt indhold, handleformer og perspektiver. Fra faghæfte for Idræt De nævnte modeller kan også ses på www. skud.nu. Desuden har KOSMOS og SKUD udgivet et inspirationsmateriale med bl.a. en del af disse modeller; Didaktiske redskaber i idrætsundervisning af Lene B. Terp, Afrunding Slutteligt tænker vi, at hvis Dysons rumvæsen skulle finde på at lande på en af de fem projektskoler ville det helt sikkert møde elever, der havde en mening og holdning til, hvordan idrætsundervisningen skal foregå. Det ville også opleve en gruppe lærere, der kan inddrage eleverne i idrætsundervisningen med afsæt i forskellige didaktiske modeller. Vi håber, at deres erfaringer kan være med til at inspirere til at flere prøver kræfter med elevmedbestemmelse. God fornøjelse. Bibliografi Christensen, J., & Torstensen, E. ( A). Pædagogisk udviklingsarbejde i faget idræt. [Hillerød]: [Hillerød Kommune]. Dyson, B. (2006). Students perspectives of physical education. In D. Kirk, D. Macdonald, & M. O Sullivan, The Handbook of physical education (pp ). London: Sage. Halling, Anders og Fibæk Laursen, Per (1999). Boldspilsundervisning fra boldbasis til teambold. Odense Universitetsforlag. Holm- Larsen, Signe m.fl.(2005). Undervisning og læring (s ). Kroghs forlag. Kirk, D., Macdonald, D., & O Sullivan, M. (2006). The Haandbook of physical education. London: Sage. Paustian, P. (2009). Erfaringer med elevmedbestemmelse i idrætsundervisningen af de ældste elever. Haderslev: Skoleidrættens Udviklingscenter. Skoleidrættens Udviklingscenter. (2008). En opsamling på kulturministeriets børn i bevægelsepulje. København: Kulturministeriet. Sørensen, Karsten (2007). Politik for mad og måltider i daginstitutioner og skoler. CVU Sønderjylland. Terp, L. B. (2007). Erfaringer med mål, evaluering og progression i idrætsundervisningen. Haderslev: Idrættens Udviklingscenter. Undervisningsministeriet. (2009). Fælles mål, faghæfte 6. København: Undervisningsministeriet. Links Du kan læse mere om SKUDs arbejder på Ph.d.-projekt med skoleidrætten som fokus - se Det nationale videnscenter for Sundhed, Kost og Motion: NR. 4. december

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Handleplan for idræt. - krop og bevægelse 2012-2015

Handleplan for idræt. - krop og bevægelse 2012-2015 Handleplan for idræt - krop og bevægelse 2012-2015 1 INDHOLD INDLEDNING Idræt i skolen...3 Krop, bevægelse og sundhed i skolen...3 Handleplan for idræt i Rudersdal Kommune...3 Hvordan er handleplanen

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Status på idrætsfaget 2011

Status på idrætsfaget 2011 Status på idrætsfaget 2011 Jesper von Seelen Mette Munk 2012 Indhold Forord...8 Introduktion...9 Konklusion...10 1. Praktiske oplysninger...12 1.2 Projektgruppe...12 1.3 Tidsplan...12 1.4 Økonomi...12

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

EEvaluering af. Fælles Mål for idræt. Er der sammenhæng mellem faghæftets krav og mulighederne for at udføre kravene i praksis?

EEvaluering af. Fælles Mål for idræt. Er der sammenhæng mellem faghæftets krav og mulighederne for at udføre kravene i praksis? EEvaluering af Fælles Mål for idræt Er der sammenhæng mellem faghæftets krav og mulighederne for at udføre kravene i praksis? Af Karsten Sørensen, Videncenter for Sundhedsfremme, og Dorthe Carlsen, Videncenter

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Situationsbestemt ledelse

Situationsbestemt ledelse Situationsbestemt ledelse Af VS (januar 2014) I kapitel 6 kan du lære om forskellige kendte ledelsestyper og ledelsesformer, og om hvordan udelegering af opgaver kan foregå. I kapitel 7 gennemgås lederens

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Christina Riise,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Skolereformen. håndbold i skolen alle børn i spil. Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne

Skolereformen. håndbold i skolen alle børn i spil. Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne Skolereformen håndbold i skolen alle børn i spil Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne 2 INDHOLD SIDE 5 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 15 Dansk Håndbold Forbund og skolereformen

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen Bilag 1 - Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og idrætslærere. Udarbejdet af UNI C i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Erfaringer med undervisningsdifferentiering i idræt

Erfaringer med undervisningsdifferentiering i idræt Erfaringer med undervisningsdifferentiering i idræt Af Lene B Terp og idrætslærere fra 6 folkeskoler i Danmark Indledning... 3 Målet med SKUD-projekterne 2007/2008... 4 Forudsætning for undervisningsdifferentiering...

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Svendborgkurserne. - Kroppen i læring

Svendborgkurserne. - Kroppen i læring Svendborgkurserne - Kroppen i læring SVENDBORGKURSERNE - KROPPEN I LÆRING Er du i tvivl om, hvordan du skal implementere bevægelse i undervisningen og hvorfor? Kan det gøres, så det giver mening? Kan

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi?

PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi? PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi? De to puljer Pulje A Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis Pulje B Løb, spring, kast Boldbasis og boldspil Fysisk træning (Natur/udeliv) Form Udtrækning den 24.

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Svendborgkurserne Kroppen i læring

Svendborgkurserne Kroppen i læring Svendborgkurserne Kroppen i læring SVENDBORGKURSERNE - KROPPEN I LÆRING Er du i tvivl om, hvordan du skal implementere bevægelse i undervisningen og hvorfor? Kan det gøres, så det giver mening? Kan det

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, www.naturfagsmaraton.dk...

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Charlotte Birkmose

Læs mere

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang! 45 min bevægelse i skolen Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling kom godt i gang! 3 Introduktion 9 Fysiske Rammer 4 Lovkrav 9 10 Udskoling Inklusion 4 Bevægelse på skolerne i Aarhus 10 Kompetenceudvikling

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Undervisningen afsluttes medio maj 2013 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Idræt

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN 1 BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN - kort præsentation Inspirationsmaterialet/lærerkompendiet indeholder mere end 60-70 helt konkrete, sjove og lærerige aktivitetsforslag, som giver stof til

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni, 14/15 Vestegnen

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion 5 Spørgeteknik Dias 1/11 Spørgeteknik Formålet med denne lektion er at forstå værdien af at stille gode og nyttige spørgsmål at kende forskel på nyttige og unyttige spørgsmål at øve at stille nyttige

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Matematik, sprog, kreativitet og programmering. Lærervejledning. Stefan Mandal Winther VIA Center for Undervisningsmidler 01-05-2015

Matematik, sprog, kreativitet og programmering. Lærervejledning. Stefan Mandal Winther VIA Center for Undervisningsmidler 01-05-2015 Matematik, sprog, kreativitet og programmering 2015 Lærervejledning Stefan Mandal Winther VIA Center for Undervisningsmidler 01-05-2015 Indhold Indledning... 2 CFU og kodning i undervisningen... 2 Læringsmål

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere