Selvevalueringsrapport for:

Transkript

1 Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg Uddannelsessekretariatet Sebastian Bue Rakov Telefon: Dato: (Michael Tophøj Sørensen) Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i by-, energi- og miljøplanlægning Kandidatuddannelsen i by-, energi- og miljøplanlægning Kandidatuddannelsen i bæredygtig byudvikling Studienævn for Planlægning og Geografi School of Architecture, Design and Planning Aalborg Universitet Forår 2014

2 Opsummering Selvevalueringsrapporten er udarbejdet i maj 2014 på baggrund af på dette tidspunkt foreliggende data og input. Selvevalueringen omfatter 8 delområder, hvorunder er angivet relevante nøgletal/input og i relation hertil opstillet kommentarer fra fakultet, studieleder, studienævnsformand og institutleder ud fra tabel 1, side 5. I selvevalueringsrapporten er særligt fokus på at redegøre for og dokumentere områder af uddannelserne, hvor der er forbedringspotentialer. Nedenfor er oversigt over delområderne og de forbedringspotentialer/fokusområder, der påpeges og kommenteres i selvevalueringen for Bacheloruddannelsen i by-, energi- og miljøplanlægning, Kandidatuddannelsen i by-, energi- og miljøplanlægning samt Kandidatuddannelsen i bæredygtig byudvikling: Delområde: Forbedringspotentialer/fokusområder: 1. Nøgletal for uddannelsen (studienævnsrapport) Tilsyneladende har BA-uddannelsen i BEM en større attraktion i Østdanmark end i Vestdanmark, idet optaget er ca. dobbelt så stort i København sammenlignet med Aalborg, hvor optaget er ret lille. Der er behov for en reform af BA-uddannelsen i BEM, som dels gennem samlæsning med andre små uddannelser (Geografi og Landinspektør) giver bedre ressourceudnyttelse, og dels er der problemer med manglende sammenhænge og progression på BA-uddannelsen. KA-specialiseringen i UPM har igennem de seneste år haft et vigende optag. Formodentlig har det at gøre med, at en relativ stor del af VIP fra denne specialisering har fundet anden ansættelse, hvorfor der ikke er så mange naturlige ambassadører, lige som det kan signalere krise, i forhold til de potentielle studerende. Den (svagt) nedadgående effektivitet på KA i BEM (UPM, EMSS og SEPM under ét) bør være et opmærksomhedspunkt. 2. Input om undervisningens og studiemiljøets kvalitet Der er, som sagt, behov for en reform af BAuddannelsen i BEM henset til problemer med redundans, manglende sammenhænge og progression mv. Endvidere er der utilfredshed med matematikundervisningen navnlig dens relevans og omfang. Der er store problemer med at afvikle undervisning via videokonference mellem Aalborg og København. På KA-specialiseringen i UPM fortæller de studerende, at der i undervisningen er en del gentagelser fra bacheloruddannelsen. 3. Input fra dimittender vedr. uddannelsens relevans Der er utilfredshed med grupperumsfaciliteterne og kvalitet og enkelte andre fysiske forhold (i Aalborg og København). 4. Udviklingen i beskæftigelsessituationen for uddan- Der er intet væsentligt at bemærke. nelsens dimittender 5. Input fra aftagere og censorkorps vedr. uddannelsens kvalitet og relevans Det seneste møde med aftagerne efterlader klart det indtryk, at både Bachelor- og Kandidatuddannelsen i by-, energi- og miljøplanlægning har behov for en ganske gennemgribende revision, hvor der luges ud i mindre relevante emner, og hvor nye eller eksisterende emner indføres eller betones yderligere. 2

3 6. Forskningsdækning og -miljø Forskningsmiljøet bag UPM-specialiseringen er meget lille og sårbart; derfor rummer denne specialisering latent risiko for at miste kvalitet i form at tabt forskningshøjde, mangel på ankerpersoner mv. 7. Opgørelser over undervisningsaktiviteter VIP-/DVIP-ratioerne for både Kandidatuddannelsen i by-, energi- og miljøplanlægning og for Kandidatuddannelsen i bæredygtig byudvikling er ualmindeligt lave. De studerende på Bacheloruddannelsen i by-, energi- og miljøplanlægning skal stilles overfor en større og mere intensiv arbejdsindsats, da deres ugentlige arbejdstid ligger noget under gennemsnittet. De studerende på kandidatuddannelsen i bæredygtig byudvikling synes at arbejde væsentligt mere end en gennemsnitlig/normal arbejdsuge. 8. Pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere Der er intet væsentligt at bemærke. Uddannelsens studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i by-, energi- og miljøplanlægning Studieordning for Kandidatuddannelsen i by-, energi og miljøplanlægning Studieordning for Kandidatuddannelsen i bæredygtig byudvikling Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Formål: Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitetets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedr. dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder (se Skabelonens opbygning nedenfor ). Selvevalueringsrapporten skal således især redegøre for og dokumentere de områder af den enkelte uddannelse, der eventuelt kan forbedres; formålet er derimod ikke i detaljer at dokumentere kvalitetssikringspraksis på velfungerende områder. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til det efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige delområder (se tabel I nedenfor). Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets strategiog handlingsplan 2 for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Strategi- og handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således skulle baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes, således at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 3

4 den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figuren nedenfor. Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1 - Forår: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - E:erår: Strategi- og hanlingsplan År 3 - E:erår: Statusrapport vedr. implementering af strategi- og handlingsplan År 2 - E:erår: Statusrapport vedr. implementering af strategi- og handlingsplan Skabelonens opbygning: Skabelonen består af en række delområder, der følger af universitetets Procedure for selvevaluering; disse fremgår af tabel I nedenfor. Hvert delområde i skabelonen indeholder nogle spørgsmål, der som minimum skal besvares (jf. tabel I). For hvert spørgsmål er der en tekst, der beskriver minimumskravene til svaret. Denne tekst er markeret med rødt. Denne tekst slettes, når selvevalueringsrapporten er færdig. For hvert spørgsmål er det niveau i organisationen, der har ansvaret for at udarbejde svaret til det pågældende spørgsmål, angivet med blåt (fakultet/studieleder/studienævnsformand/institut; jf. tabel I). Disse tekster slettes, når rapporten er færdig. Til nogle delområder i skabelonen bidrager fakultetet med redegørelser/analyser, der har til hensigt at lette udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten for studielederen og studienævnsformanden. Fakultetets redegørelser/analyser kan indeholde forslag til opmærksomhedspunkter, der bør undersøges/arbejdes videre med i selvevalueringsprocessen. Studienævnsformanden og studielederen kan således tage afsæt i fakultetets bidrag, når selvevalueringsrapporten skal færdiggøres. Fakultetet leverer sådanne bidrag til følgende delområder i rapporten (jf. tabel I): o Nøgletal (studienævnsrapport) o Studiemiljøvurdering o Dimittendundersøgelse o Udviklingen i beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender Til delområdet vedr. pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere bidrager institutledelsen med dokumentation. Institutlederen/-erne skal desuden deltage i selvevalueringsmødet samt bidrage til udarbejdelse af den efterfølgende strategi- og handlingsplan i relevant omfang (afhængigt af selvevalueringsrapporten og drøftelserne på selvevalueringsmødet); jf. Skabelon til strategi- og handlingsplaner for eksisterende uddannelser på TEKNAT og SUND. Endvidere har institutlederen/-erne ifølge AAU s vedtægt 3 det generelle ansvar for at sikre et godt fysisk studiemiljø på uddannelserne og har i denne forbindelse bl.a. også et centralt ansvar ift. opfølgning på studiemiljøundersøgelser. Eksempler på selvevalueringsrapporter kan rekvireres ved fakultetet. Retningslinjer for udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Studielederen har det overordnede kvalitetsansvar for selvevalueringsrapporten, hvorfor en selvevalueringsrapport skal godkendes af studielederen inden den kan betragtes som endelig og deles med eksterne interessenter. Inden selvevalueringsrapporten kan godkendes, skal den være gennemgået og eventuelt suppleret af studienævnets næstformand. 3 25, stk. 3) ( Institutlederen nedsætter et institutråd som har til opgave, red.) at kvalitetssikre og udvikle studiemiljøet, og stk. 4) at drøfte lokalefordelingen. 4

5 Som en del af dette ansvar, har studielederen har også det overordnede ansvar for at sikre planlægning og gennemførelse af selvevalueringsmøder (herunder referat). Som en følge af studielederens overordnede ansvar for selvevalueringsprocessen, spiller skoleadministrationen en central rolle ift. gennemførelsen af selvevalueringer. Efter aftale med fakultetet kan flere nært beslægtede uddannelser rummes i én selvevalueringsrapport. Det kan være hensigtsmæssigt, fx fordi uddannelserne eller udbuddene er forankret i samme faglige miljø, der er en udstrakt grad af samlæsning mellem uddannelserne, eller fordi gennemførelsen af den ene er et adgangskrav for optagelse på den anden. Der kan også være andre gode grunde til at samle beskrivelsen af tæt beslægtede uddannelser, hvorfor aftaler om flere uddannelser i én rapport beror på en konkret vurdering. Hvis det er aftalt med fakultetet, at én rapport skal dække flere uddannelser, skal det med underoverskrifter i svarene på de enkelte spørgsmål angives hvilken uddannelse, svaret gælder. Hvis en uddannelse udbydes på flere campusser, skal de enkelte spørgsmål i relevant omfang besvares separat. Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten skal ske med udgangspunkt i indeværende skabelon. Alle de i skabelonen beskrevne spørgsmål skal besvares. Det er derfor vigtigt, at teksten til de enkelte punkter i vejledningen gennemlæses inden besvarelsen af et punkt udarbejdes. Selvevalueringsrapporten skal udarbejdes, så den vil kunne læses og forstås af eksterne samarbejdspartnere, herunder eksterne faglige eksperter og aftagerrepræsentanter. Det vil eksempelvis sige, at der skal anvendes godkendte uddannelsestitler og specialiseringstitler samt fulde navne på fx moduler og semestre frem for forkortelser. Selvevalueringsrapporten bør maksimalt have et omfang af 15 normalsider 4 (bilag ikke indbefattet), hvis den omfatter én uddannelse. For hver uddannelse derudover bør rapporten maksimalt fylde yderligere 4 normalsider (bilag ikke indbefattet). Der må ikke ændres i overskrifterne i skabelonen. Tabeller og figurer nummereres ift. det delområde, de hører til samt bogstaver. Tabeller til delområde 1 kan således nummereres: Tabel 1A, tabel 1B, tabel 1C, osv. Bilag nummereres ift. det delområde, de hører til samt bogstaver. Bilag til kriterium 1 kan således nummereres: Bilag 1A, bilag 1B, bilag 1C, osv. Bilag skal have en sigende titel. Bilag skal være åbne pdf-filer og må ikke være indscannede. Tabel I: Oversigt over selvevalueringsrapportens delområder, spørgsmål og ansvarsfordeling 5 Delområde Spørgsmål Ansvar 1. Nøgletal for uddannelsen (studienævnsrapport) 2. Input om undervisningens og studiemiljøets kvalitet 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.3: Hvordan har antallet af dimittender fra uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.5:Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? 2.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 2.2: Er der input fra underviserne på uddannelsen som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? Data/redegøre lse Data: FAK Data: FAK Data: FAK Data: FAK Data: SL/SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Vurdering/komm entering Kommentering: SL/SNF Kommentering: SL/SNF Kommentering: SL/SNF Kommentering: SL/SNF Kommentering: SL/SNF Supplering: SL Supplering: SL 4 1 normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). De generelle bemærkninger om selvevalueringsrapporten og dens udarbejdelse tælles ikke med. 5 Datakilder, ansvarsfordeling og krav til udarbejdelsen af besvarelsen af hvert punkt er beskrevet i selve skabelonen under hvert enkelt spørgsmål. 5

6 3. Input fra dimittender vedr. uddannelsens relevans og kvalitet 4. Udviklingen i beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender 2.3: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen (herunder via den seneste studiemiljøundersøgelse) som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 3.1: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 3.2: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 3.3: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? Redegørelse: FAK Redegørelse: SL Redegørelse: FAK Kommentering: SL/SNF Kommentering: SL/SNF (IL bidrager i relevant Redegørelse: SNF Kommentering: SL/SNF (IL bidrager i relevant omfang) Supplering: SNF omfang) 4.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Data: FAK Kommentering: SL/SNF 4.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Data: FAK Kommentering: SL/SNF 5. Input fra aftagere og censorkorps vedr. uddannelsens kvalitet og relevans 6. Forskningsdækning og - miljø 7. Opgørelser over undervisningsaktiviteter 8. Pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere 5.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 5.2: Hvilke input har der de seneste tre år været fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 5.3: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 6.1 Hvilke VIP er ansat ved AAU forestår uddannelsens reelle plan- Redegørelse: SL Redegørelse: SL Redegørelse: SNF 6.3: Hvor mange forskningspublikationer har de for uddannelsen centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år ifølge VBN? 7.1: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen og hvor mange undervisere er timerne fordelt på? 7.2: Hvor mange timer vurderer de studerende, at de bruger i gennemsnit pr. semester på at studere på uddannelsen? Redegørelse: SNF lægning og tilrettelæggelse? 6.2: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Redegørelse: SL/SNF (med bidrag fra IL i påkrævet omfang) Redegørelse: SL (Data: AUB) Data: SL (evt. med bidrag fra IL) Data: FAK Redegørelse: IL Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til medarbejderens pædagogiske kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets pædagogiske kompetenceudviklingspolitik? Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejderenes undervisningskompetencer? Redegørelse: IL Supplering: SNF Supplering: SNF Supplering: SL - - Vurdering/komme ntering: SL/IL - Kommentering: SNF Kommentering: SL/SNF Kommentering: SL/SNF 6

7 Delområde 1. Nøgletal for uddannelsen (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 6 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? BA i by-, energi- og miljøplanlægning Fakultetets redegørelse Tabel 1A: Optag på BA i by-, energi- og miljøplanlægning de tre seneste år Studienævn ramme_retning Aar Planlægning, Geografi By-, Energi- Og Miljøplanlægning Total Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og geografi trukket d Optaget på bacheloruddannelsen i by-, energi- og miljøplanlægning er steget med ca. 63 % fra SL/SNF bemærker, at der bag disse tal gemmer sig det forhold, at stigningen i optaget i hovedsagen er sket på uddannelsens optag i København, mens optaget i Aalborg har været stort set uændret. Den samme skævvridning, med et væsentligt større (ca % større) optag i København sammenlignet med Aalborg, synes at fortsætte i Tilsyneladende har uddannelsen en større attraktion i Østdanmark end i Vestdanmark også selvom det gennem skolens markedsføringsindsats har været forsøgt at eksponere uddannelsen særlig kraftigt i Vestdanmark. Fakultetet anbefaler, at stigningen i bacheloruddannelsens optag inddrages i overvejelserne vedr. delområde 6 i indeværende selvevalueringsrapport om forskningsdækning og miljø. Fakultetet bemærker videre, at det på mødet mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand om studienævnsrapporten i efteråret 2013 i relation til optagelsestallene blev aftalt at Studienævnet vurderer mulighederne for at revidere kursusmodulet i matematik på 1. semester af BA i geografi og BA i BEM. SL/SNF bemærker, at indholdet af matematik (hvor uddannelsen fik sit eget statistikkursus på 2. semester) og mere klare fagprofiler, som blev iværksat i forbindelse med den sidste reform af BEM i 2010, allerede må formodes at have medvirket til den positive udvikling i optaget sammen med en mere prioriteret og målrettet markedsføringsindsats. KA i by-, energi- og miljøplanlægning Fakultetets redegørelse Tabel 1B: Optag på KA i by-, energi- og miljøplanlægning de tre seneste år Studienævn Studieår ramme_retning Indgang Ekstern Intern Total Planlægning, Geografi 10/11 By-, Energi- Og Miljøplanlægning Planlægning, Geografi 11/12 By-, Energi- Og Miljøplanlægning Planlægning, Geografi 12/13 By-, Energi- Og Miljøplanlægning Total Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og geografi trukket d Bag tabellens tal, hvor optaget ligger nogenlunde stabilt omkring 50 optagne pr. år fordelt på de tre specialiseringer (UPM=byplanlægning; SEPM=energiplanlægning; EMSS=miljøplanlægning), gemmer sig den virkelighed, at det især er SEPM og til dels EMSS, der har vind i sejlene. UPM har igennem de seneste år haft et 6 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i året. Definitionen af kandidatoptager følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat) som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til

8 vigende optag; og formodentlig har det at gøre med, at en relativ stor del af VIP fra denne specialisering har fundet anden ansættelse, hvorfor der ikke er så mange naturlige ambassadører, lige som det kan signalere krise i forhold til de potentielle studerende. Studienævnsformanden bemærkede, på mødet mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand om studienævnsrapporten i efteråret 2013 vedr. kandidatuddannelsens optag, at uddannelsen har et uudnyttet potentiale. Der blev dog ikke aftalt opfølgning i relation til uddannelsens optag på mødet. Fakultetet opfordrer studieleder og studienævnsformand til i indeværende selvevalueringsrapport at overveje, hvordan et sådant uudnyttet potentiale for kandidatuddannelsen kan realiseres. SL/SNF bemærker, at arbejdet med det uudnyttede potentiale på BEM handler om at analysere nogle af de udfordringer, der er på uddannelsen. Der eksisterer nogle strukturelle problemer i form af manglende sammenhænge og progression på BA-uddannelsen. Desuden er der en række fælles kurser, især på første studieår, som de studerende har vanskeligt ved at se relevansen af. Det er derfor vores opfattelse, at dette kan løses ved at gennemføre en større reform af uddannelsen, hvor man gennem øget samarbejde med andre beslægtede uddannelser (som eksempelvis Geografi og Landinspektør) kan frigive midler og skabe en økonomisk mere robust uddannelse, der kan åbne muligheder for at løse en række af de eksisterende strukturelle og indholdsmæssige problemer. Samtidig sigtes der internt igennem et sådan reformarbejde også mod at sikre bedre sammenhæng og progression imellem de enkelte semestre og kursusmoduler. Det strategiske reformarbejde er igangsat i perioden KA i bæredygtig byudvikling Fakultetets redegørelse Tabel 1C: Optag på KA i bæredygtig byudvikling de to seneste år Studienævn Studieår ramme_retning Indgang Ekstern Intern Total Planlægning, Geografi 11/12 Bæredygtig Byudvikling Planlægning, Geografi 12/13 Bæredygtig Byudvikling Total Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og geografi trukket d Optaget på uddannelsen er steget fra 15 til 32 fra september 2012 til september På mødet mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand om studienævnsrapporten i efteråret 2013 blev det aftalt at skole og studienævn overvåger udviklingen i optaget på uddannelsen de kommende år. Fakultetet opfordrer på denne baggrund studieleder og studienævnsformand til at forholde sig til uddannelsens optag i indeværende selvevalueringsrapport. SL/SNF peger på, at optaget ser ud til at stabilisere sig på lige under 30 studerende i 2014, og at det er vigtigt, at uddannelsen ikke vokser hurtigere og mere, end personalet og lokalerne i forskningsmiljøet i København kan bære. Der bør endvidere satses på at sikre en større kritisk studentermasse på Bacheloruddannelsen i by-, energi og miljøplanlægning. Målet bør være mindst 50 studerende pr. modul. Det er SL/SNF s opfattelse, at dette bedst kan opnås ved at udnytte potentialet ved et tættere samarbejde/samkøring med andre mindre beslægtede uddannelser som eksempelvis geografi- og landinspektør-uddannelserne. Dette vil som tidligere omtalt kunne sikre en økonomisk og faglig robust uddannelse. Dette sigtepunkt udgør en hjørnesten i det strategiske reformarbejde som er igangsat i perioden (jf. ovenstående). 8

9 Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 7 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? BA i by-, energi- og miljøplanlægning Fakultetets redegørelse Tabel 1D: Frafald for BA i by-, energi- og miljøplanlægning de tre seneste år Analyse Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid) Frafald indenfor 4 år Frafald indenfor 4 år Aktive indenfor 4 år Aktive indenfor 4 år To tal Total Studienævn ramme_retning Start aar N % N % N % N % Planlægning, By-, Energi- Og 100, Geografi Miljøplanlægning ,0% 1 100,0% 0 0,0% 1 0% Planlægning, Geografi By-, Energi- Og Miljøplanlægning ,0% 3 75,0% 0 0,0% 4 100, 0% Planlægning, Geografi By-, Energi- Og Miljøplanlægning ,8% 4 25,0% 1 6,3% , 0% Planlægning, Geografi By-, Energi- Og Miljøplanlægning ,0% 8 22,9% 27 77,1% , 0% Planlægning, Geografi By-, Energi- Og Miljøplanlægning ,0% 9 23,1% 30 76,9% , 0% Planlægning, Geografi By-, Energi- Og Miljøplanlægning ,0% 2 3,8% 51 96,2% 53 Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og geografi trukket d Frafaldsandelen for uddannelsen har for de opgjorte startår været over 15 %; dog er antallet af frafaldne studerende fra startår 2008, 2009 og 2010 er lavt. For startårgang 2011 og 2012 er frafaldet dog over 20 % på nuværende tidspunkt og det vil formentlig stige inden der ikke er flere indskrevne studerende fra disse startårgange på uddannelsen. Af referatet af mødet mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand om studienævnsrapporten i efteråret 2013 fremgår følgende: LDA spurgte ind til de høje frafald de seneste startår på begge bacheloruddannelser. CL tilkendegav, at han ville undersøge hvad der ligger til grund for dem. Derudover vurderedes det for Aalborg, at hænge sammen med strukturelle udfordringer i uddannelsen. Fakultetet bidrager til, at studienævnet kan undersøge frafaldet. Fakultetet har fremsendt frafaldsanalyser fra QlikView sammen med sine bidrag til indeværende selvevalueringsrapport. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand forholde sig til problemstilingen vedr. uddannelsens frafald for især startår 2011 og SL/SNF bemærker, at det større frafald specielt skyldes BEM København, hvor der i starten var nogle små og lidt sårbare årgange, lige som hele forskningsmiljøet også var under opbygning. Der var i perioden store problemer med videoundervisning. Desuden er der mange valgmuligheder i Hovedstadsområdet, hvilket medfører, at nogle studerende finder andre tilbud, der passer bedre til deres interesser (hvilket som udgangspunkt ikke nødvendigvis er et problem). Det skal også bemærkes, at problemerne med videokonference stadig ikke er løst af Aalborg Universitet og de involverede institutter, men at skolen/studienævnet fra og med 2013 som en konsekvens af den dårlige kvalitet/funktionalitet har udfaset/reduceret brugen af videokonferencer til et absolut minimum, indtil der er sikkerhed for, at udstyret virker hver gang, det tages i brug. Desuden har der yderligere i ovennævnte periode været foretaget et navneskifte fra Plan og Miljø til By, Energi og Miljøplanlægning, hvilket har betydet, at de studerende, som har holdt orlov i perioden, efterfølgende er startet under en ny uddannelsestitel. 100, 0% 7 Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede for frafald- frafaldet vil ændre sig (stige) de følgende år. 9

10 Bortset fra ovenstående mere generelle betragtninger har SL/SNF ikke yderligere forklaringer på eller forslag til tiltag der kan mindske frafaldet. Generelt er frafaldet især i København stort; i 2013/2014 var det alene på hele TEKNAT s Første studieår i København på 16,8% (og i Aalborg på 12%; i Esbjerg på 15,6%, jf. Første Studieårs optælling). Derfor er en definition, at frafaldet er stort, når det er over 15% for en hel uddannelse, formentlig for restriktivt. Men det er forventningen, at frafaldet på BEM Bachelor vil stabilisere sig på et acceptabelt, og i sammenligning med andre uddannelser, passende niveau i årene, der kommer, idet uddannelsen med sit nye navn og forskningsmiljøets opbygning i København nu er blevet voksent. KA i by-, energi- og miljøplanlægning Fakultetets redegørelse Total Tabel 1E: Frafald for KA i by-, energi- og miljøplanlægning de tre seneste år An aly se Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år Frafald indenfor 3 år Sta Studienævn ramme_retning rtaa Planlægning, Geografi Planlægning, Geografi Planlægning, Geografi Planlægning, Geografi By-, Energi- Og Miljøplanlægning By-, Energi- Og Miljøplanlægning By-, Energi- Og Miljøplanlægning By-, Energi- Og Miljøplanlægning Aktive indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år r N % N % N % N % N % ,6% 4 8,2% 3 6,1% 3 6,1% ,6% 0 0,0% 1 2,2% 1 2,2% ,8% 0 0,0% 3 5,5% 51 92,7% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 45 Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og Geografi trukket d Frafaldet fra kandidatuddannelsen har ikke været højere end 15 % for nogen af de opgjorte år startår. Frafaldet for kandidatuddannelser på hovedområdet Teknisk Videnskab / Naturvidenskab på landsplan var i 2011=9 %, 2012= 7 % og i 2013: 10 % ifølge Notat om sammenligningsgrundlag fra Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) April Disse år svarer til startår 2008, 2009 og 2010 i AAU s opgørelser. Startår 2010 i tabel 1E svarer således til 2013 i AI s opgørelse. Kandidatuddannelsens frafald for dette år er lavere end frafaldet på hovedområdet på landsplan samme år. Fakultetet vurderer, at kandidatuddannelsen ikke oplever problemer med højt frafald, hvorfor der ikke umiddelbart vurderes at være behov for at studieleder og studienævnsformand analyserer frafaldet for uddannelsen yderligere. SL/SNF har derfor ingen yderligere kommentarer. KA i bæredygtig byudvikling Fakultetets redegørelse Tabel 1F: Frafald for KA i bæredygtig byudvikling de tre seneste år Analyse Frafald indenfor 3 år Frafald indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år Total Total Studienævn ramme_retning Startaar N % N % N % Planlægning, Geografling Bæredygtig Byudvik ,0% 12 80,0% ,0% Planlægning, Geografi Bæredygtig Byudvikling ,0% ,0% ,0% Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og geografi trukket d T ot al 10 0,0 % 10 0,0 % 10 0,0 % 10 0,0 % 10

11 For uddannelsens (første) startårgang 2012 er tre af 12 optagne studerende på nuværende tidspunkt faldet fra, hvorved startårgang 2012 indtil videre har en frafaldsandel på 20 %. Der er endnu ikke nogen af de 32 studerende optaget på kandidatuddannelsen i 2013, der er faldet fra. På mødet mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand om studienævnsrapporten i efteråret 2013 blev det aftalt at skole og studienævn monitorer udviklingen på uddannelsen de kommende år. Fakultetet opfordrer studieleder og studienævnsformand til bl.a. at følge uddannelsen tæt ift. studienævnsrapporten i efteråret 2014 og ifm. identifikation og vejledning af frafaldstruede (jf. Procedure vedr. frafaldstruede) i foråret og efteråret SL/SNF tager fakultetets opfordring til efterretning. Spørgsmål 1.3: Hvordan har antallet af dimittender 8 fra uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? BA i by-, energi- og miljøplanlægning Fakultetets redegørelse Tabel 1G: Dimittender fra BA i by-, energi- og miljøplanlægning de tre seneste år Studienævn Type ramme_retning Studieår 10/11 11/12 12/13 Planlægning, Geografi bachelor By-, Energi- Og Miljøplanlægning Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og geografi trukket d Nøgletallene for antallet af dimittender fra uddannelsen gav ikke anledning til bemærkninger eller aftalt opfølgning på mødet mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand om studienævnsrapporten i efteråret Hverken SL/SNF eller Fakultetet finder derfor på nuværende tidspunkt anledning til bemærkninger til antallet af dimittender. KA i by-, energi- og miljøplanlægning Fakultetets redegørelse Tabel 1H: Dimittender fra KA i by-, energi- og miljøplanlægning de tre seneste år Studienævn Type ramme_retning Studieår 10/11 11/12 12/13 Planlægning, Geografi kandidat By-, Energi- Og Miljøplanlægning Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og geografi trukket d Nøgletallene for antallet af dimittender fra uddannelsen gav ikke anledning til bemærkninger eller aftalt opfølgning på mødet mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand om studienævnsrapporten i efteråret Hverken SL/SNF eller Fakultetet finder derfor ikke på nuværende tidspunkt anledning til bemærkninger til antallet af dimittender. KA i bæredygtig byudvikling Fakultetets redegørelse Kandidatuddannelsen i bæredygtig byudvikling blev udbudt for første gang i 2012, hvorfor de første dimittender fra uddannelsen uddannes i sommeren Fakultetet har derfor ikke kunnet trække data for antallet af dimittender. 8 Definitionen vedr. dimittender følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: Antallet af dimittender per studienævn opgjort per studieår, fordelt per uddannelse. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til

12 Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten 9 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? BA i by-, energi- og miljøplanlægning Fakultetets redegørelse Tabel 1I: Ressourceudløsende studerende og STÅ BA i by-, energi- og miljøplanlægning de tre seneste år År 10/11 11/12 12/13 Ressourceudløsende studerende STÅ 52,22 73,15 77,82 Ratio 0,90 0,63 0,56 Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og geografi trukket d Af tabel 1I fremgår det, at de ressourceudløsende studerende i perioden har bestået 90 % af modulerne på deres uddannelse, mens ratioen umiddelbart ser ud til at være noget lavere de efterfølgende to studieår. De lave ratioer for 2011/12 og 2012/13 skal dog anskues i sammenhæng med to faktorer. For det første steg optaget fra omkring 35 i september 2011 til omkring 35 i september 2012 og 57 i For det andet var der i 2012 og 2013 stort fokus på at sikre, at resultaterne af disse studerendes P0 (projektet på 1. semester) blev registreret inden 1. oktober. De nyoptagne studerende i disse to år tæller derfor med som ressourceudløsende studerende i en periode, hvor de kun har bestået 5 ECTS-point og trækker derfor effektiviteten betragteligt ned. For at undgå, at nyoptagne studerende skævvrider billedet, kan antallet af optjente STÅ, de tre seneste studieår (fra ), i stedet sammenholdes med antallet af studerende på bestand pr og 1.3. de pågældende studieår (hvori eventuelle inaktive studerende, der ikke har optjent STÅ i perioden, indgår i bestanden, mens P0-STÅ for nyoptagne studerende, der ikke er talt med i bestanden, også indgår). Derved fås de i tabel 1J angivne ratioer. Tabel 1J: Bestand og STÅ pr. semester for BA i by-, energi- og miljøplanlægning de seneste tre år År 10/11 11/12 12/13 Bestand efterår (1.10.) Bestand forår (1.3.) STÅ efterår 25,56* 31,99** 34,41*** STÅ forår 26* 38,16** 43,32*** Ratio efterår 0,42 0,41 0,39 Ratio forår 0,46 0,48 0,50 Ratio i alt 0,88 0,89 0,89 *0,67 STÅ er produceret i tidligere år, men først registreret for 2010/11. **2,92 STÅ er produceret i tidligere år, men først registreret for 2011/12. ***0,08 STÅ er produceret i tidligere år, men først registreret for (2012/13). Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og geografi trukket d I tabel 1J sammenholdes antallet af studerende på bestand på uddannelsen fx således med antallet af STÅ optjent på efterårssemestret i Opgjort efter denne metode har uddannelsen de tre opgjorte år en effektivitet på lige under 90 %. Fakultetet vurderer på denne baggrund, at uddannelsen ikke oplever udfordringer angående de studerendes effektivitet og at der derfor ikke umiddelbart er behov for, at studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallene. 9 Definitionen af effektivitet følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne, herunder STÅ pr. ressourceudløsende studerende (som også er den definition, der anvendes i universitetets udviklingskontrakt). 12

13 KA i by-, energi- og miljøplanlægning Fakultetets redegørelse Tabel 1K: Ressourceudløsende studerende og STÅ KA i by-, energi- og miljøplanlægning de tre seneste år År 10/11 11/12 12/13 Ressourceudløsende studerende STÅ 73,57 90,82 94,74 Ratio 0,92 0,87 0,83 Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og geografi trukket d Kandidatuddannelsen vurderes at have en høj effektivitet baseret på STÅ/antal ressourceudløsende studerende i 2010/11 og 2011/12, idet de studerende, der i gennemsnit har bestået prøver i disse år, har bestået hhv. 92 % og 87 % af aktiviteterne på deres uddannelses semestre. Til sammenligning er ratioen på fakultetsniveau for 2010/11=0,75 og for 2011/12= 0,74. Ratioen for 2012/13 er lidt lavere end de to øvrige år (omend højere end ratioen på fakultetsniveauet for 2012/13 på 0,74). Studieleder og studienævnsformand bedes forholde sig til nøgletallene vedr. uddannelsens effektivitet for 2012/13, idet nøgletallene indikerer, at effektiviteten på uddannelsen har været nedadgående. SL/SNF har ikke nogen klar og entydig forklaring på den (svagt) nedadgående tendens (der dog ligger pænt over fakultetsniveau), men det er noteret som et opmærksomhedspunkt i det videre arbejde med studienævnsrapporterne. KA i bæredygtig byudvikling Fakultetets redegørelse Tabel 1L: Ressourceudløsende studerende og STÅ KA i bæredygtig byudvikling de tre seneste år År 10/11 11/12 12/13 Ressourceudløsende studerende STÅ ,58 Ratio - - 0,90 Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og geografi trukket d Kandidatuddannelsen vurderes at have en høj effektivitet baseret på STÅ/antal ressourceudløsende studerende i 2012/13, som er det eneste år, effektiviteten på nuværende tidspunkt kan opgøres for. Fakultetet vurderer på denne baggrund, at uddannelsen ikke oplever udfordringer angående de studerendes effektivitet og at der derfor ikke umiddelbart er behov for, at studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallene. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Bortset fra de kommentarer, der knytter sig til frafaldsanalysen udarbejdet på Første Studieår, har SL/SNF ikke yderlige kommentarer. 13

14 Delområde 2. Input om undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 2.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- 10 og semesterevalueringerne 11 som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? I forlængelse af de undervisnings- og uddannelsesevalueringer, der rutinemæssigt gennemføres i skoleregi se - blev der i 2013 på foranledning af PGstudienævnet gennemført en større studenterevaluering på tværs af de respektive semestre af BEM bachelor. Undersøgelsen var gennemført og udarbejdet af de studerende selv uden indblanding af VIP-ansatte. Hovedkonklusionerne på evalueringen var følgende: Gentagelser/redundans: Det er tydeligt, at der sker meget lidt til ingen koordinering på tværs af semestre, hvilket særligt gælder fag som bygeografi, bæredygtighed samt miljøvurderingsværktøjerne (VVM, SMV). Vedr. strukturen: Navn eller indhold i uddannelsen bør tilpasses, så tredelingen i de tre fag, evt. med hovedvægt på den konsens som de tre fagligheder kan samles omkring, genspejler navnet. Ligeledes skal muligheden for at beskæftige sig med særligt miljø- og energiplanlægning komme tidligere, idet de studerende i dag skal vente til 5. og 6. semester for at få noget fagligt relevant indhold til pågældende fagligheder. Brug af værktøjer: Programmer (ArcGIS, SimaPro) og værktøjer (VVM, SMV m.m.) bruges meget flyvsk og ukoordineret i løbet af bacheloren. Intensive forløb, med fx en uges workshop i GIS, ville sandsynligvis øge læringen frem for at der typisk går mere end et semester mellem at man bruger ArcGIS. Eksamener og eksamensform: Den meget anvendte form af 24-timers eksamener kritiseres, idet opgavestillingerne sjældent matcher den normerede arbejdsbelastning af 8 timer. Videoforelæsninger: Det fungerer stadigt ikke. Brugen bør minimeres til det uundgåelige og det bør bruges med omtanke, fx til studenterfremlæggelser el.lign. Mediet bør ikke bruges til debat, hvilket det er fuldstændigt ubrugbart til. Videnskabsteori og metodelære: I dag ligger ansvaret for læring af dette vigtige felt hos vejledere og de studerende selv. Mængden af grundlæggende viden på området, som gives koordineret igennem undervisningen er meget begrænset og stærkt afhængigt af de vejledere, den enkelte studerende møder igennem de seks semesterprojekter. Et egentligt fag eller forløb i rapportskrivning og grundlæggende videnskabsteori ville hjælpe betydeligt i dette. Et forslag hertil kunne være en mere koordineret tilgang til feltet på første semester, hvor man kunne tilpasse PV-kurset, så det omfatter projekt-/rapportstrukturering ( den gode opgave) eller grundlæggende videnskabsteori. I dag er meget af læringen på særligt første punkt igennem trial-and-error metoden, hvilket ikke vurderes optimalt, idet det kan være op til flere gange man skal igennem denne proces, frem for at blive undervist målrettet i hvordan en god rapport kan skrives. Undervisningsform og litteratur: I forhold til formen af forelæsninger: Lige nu arbejdes der ud fra modellen forelæsning -> øvelse -> opsamling. Denne opstilling er rigtig god til lineær algebra og statistik, men der kan være problemer i de andre kurser. Blandt andet er der ikke altid brug for grundopgaver, og alle fag er ikke naturvidenskabelige. Der kan eventuelt gøres mere ud af at lave læsegrupper, som skal bearbejde litteraturen til kursusgangen. Så i stedet for en opgave går de studerende ud i læsegrupper og bearbejder teksten ud fra en model (Budskab med teksten? Grundbegreber? Etc.?). Brugen af begreberne primær- og sekundærlitteratur er meget afhængig af de enkelte kursusholdere. Hertil bør der udarbejdes retningslinjer (både ift. selve begreberne og omfanget indenfor pågældende del). Udover dette er der ikke nogen koordinering af litteratur. En gennemgående pensumliste kunne hjælpe både forelæsere på senere semestre og de studerende selv med at holde overblik over, hvilken viden er opnået. Irrelevante fag: Lineær algebra på første semester virker som spild af tid. Hvad med at få et relevant matematik-/videnskabsfag i stedet for? Det må gerne ligge senere, da det fylder så meget, som det gør. 1. semester virker som et algebra-semester, hvor det er mindst lige så relevant at finde ud af, hvad BEM egentligt er. 10 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 11 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 14

15 Studienævnet og skolen har taget disse synspunkter meget alvorligt og har inddraget dette som en vigtig del af det omfattende strategiske reformarbejde af uddannelsen der pågår indtil I forhold til kandidatuddannelsen viser de løbende semesterevalueringer generel tilfredshed blandt de studerende og der er her ikke tegn på større strukturelle problemer, hvorfor disse er udeladt af reformarbejdet. Spørgsmål 2.2: Er der input fra underviserne på uddannelsen vedr. uddannelsen som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Fra 2013 gennemføres der hvert år en evaluering af programansvarlig for BEM bachelor (netop oprettet post, se nedenstående), der opsamler synspunkter fra koordinatorerne på tværs af semestrene. Denne opsamling bliver efterfølgende behandlet i studienævnet. Evalueringen og de efterfølgende diskussioner i studienævnet udpegede følgende forhold i relation til BA-uddannelsens tilrettelæggelse, som er baseret dels på de studerendes forslag dels på forslag fra undervisere: 1. Reducer samlæsning til et minimum, da det er med til at skabe gentagelser og mangel på progression. 2. Fordel studiebelastningen bedre ved at fokusere på, hvor mange timer de studerende kan forventes at lægge i det enkelte kursus og kursusgang ud fra de 5 ECTS. 3. Ansæt en programkoordinator. Studienævnet har efterfølgende i samarbejdet med Institut for Planlægning iværksat punkt 3. Punkt 1 og punkt 2 indgår som vigtige elementer i det reformarbejde, der pågår frem til Endvidere er der udbredt utilfredshed med matematikundervisningen (lineær algebra) på 1. semester. Utilfredsheden falder i tre punkter: 22 kursusgange er for meget, dels i f. t. de 5 ECTS arbejdsbelastning, dels fordi det koloniserer semestret. Begrundelse for relevans og nødvendighed er uklar, og underviserne bidrager ikke til en afklaring hverken i semesterbeskrivelse eller i f. m. den konkrete undervisning; spørgsmålet er, om ikke et mere generelt/kombineret matematik- og naturvidenskabskursus (kemi, fysik og geofysik) ville være mere relevant og brugbart. Eksempler i matematikundervisningen er ikke fagrelevante for BEM/GEO-uddannelserne. I forhold til kandidatuddannelsen er der ingen særlige bemærkninger fra undervisere. Spørgsmål 2.3: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen (herunder via den seneste studiemiljøundersøgelse) som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Fakultetets redegørelse Den seneste studiemiljøundersøgelse er gennemført i foråret 2013 og School of Architecture, Design and Planning (SADP) har efterfølgende udarbejdet en prioriteret handlingsplan på baggrund af besvarelserne fra de studerende på uddannelserne under skolens studienævn, herunder Studienævn for Planlægning og Geografi og dettes uddannelser. Seneste version af handlingsplanen er i skrivende stund under implementering. Fakultetet vurderer, på denne baggrund ikke, at der er behov for, at der ifm. selvevalueringsprocessen igangsættes særskilte studiemiljøinitiativer. SL/SNF bemærker dog, at der som også anført ovenfor stadig er store problemer med afvikling af undervisning via videokonference. Det er et problem som SADP og Studienævn for Planlægning og Geografi (lige som mange andre) har fremført igen og igen både i SMV-sammenhæng og andre steder. Der har ganske enkelt være for ringe central prioriteret (fra ITS, Teknisk Forvaltning m.fl.) for fremdrift på dette punkt, hvilket er yderst problematisk. Det giver ikke bare de studerende dårlig undervisning og uddannelserne et dårligt image, det medfører også markante ekstraomkostninger decentralt. Fx afstedkommer afviklingen af et 5 ECTS kursusmodul en meromkostning på ca kr.(!), når det pågældende kursus afholdes særskilt for studenterhold i Aalborg hhv. København fremfor at blive afholdt via videokonference. 15

16 Delområde 3. Input fra dimittender vedr. uddannelsens relevans og kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der i uddannelsesevalueringerne 12 fra de seneste tre år været input fra dimittenderne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? For så vidt angår BEM bachelor henvises til spørgsmål 2.1 ovenfor, hvor de relevante problemer er adresseret, lige som det er beskrevet, hvordan problemerne vil blive inddraget i det forestående studieordningsrevisionsarbejde. Hvad angår kandidatuddannelserne er der udbredt tilfredshed på alle tre specialiseringer (se fx den seneste evaluering fra 2014), dog er der generel utilfredshed med grupperumsfaciliteterne og enkelte andre fysiske forhold. Kun på UPM-specialiseringen nævnes det kort, at der er for meget gentagelse af stoffet i forhold til bacheloruddannelsen. Dette sidste vil blive drøftet nærmere i studienævnet. Det første at grupperumsfaciliteterne kritiseres afspejler, at der aktuelt og inden for det seneste års tid har været udfoldet mange bestræbelser på at spare på kvadratmeterne i både fakultet og i institutter. SL/SNF skal på denne baggrund advare mod, at der spares for hårdt på de studerendes studiearbejdspladser, især når pædagogikken i vid udstrækning foreskriver gruppearbejde. Spørgsmål 3.2: Er der i den seneste dimittendundersøgelse 13 input fra dimittenderne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? BA og KA i by-, energi- og miljøplanlægning Fakultetets redegørelse Den seneste dimittendundersøgelse er fra 2009 omfattende dimittender fra Undersøgelsen indeholder besvarelser fra 86 kandidater i by-, energi- og miljøplanlægning. Fakultetet vurderer imidlertid, at undersøgelsens resultater ikke er relevante i relation til overvejelser om uddannelsernes tilrettelæggelse og videreudvikling ifm. selvevalueringen i 2014, dels fordi undersøgelsens resultater er 5 år gamle (og antages tidligere at have været behandlet af studienævnet). Dels fordi resultaterne vedr. de spørgsmål der (i undersøgelsens del 6) omhandler tilegnede og efterspurgte kompetencer ikke er opgjort for de enkelte uddannelser, men kun for studienævnets dimittender samlet set (hvor hovedparten af respondenterne er uddannede landinspektører). KA i bæredygtig byudvikling Der er endnu ikke gennemført dimittendundersøgelse for uddannelsen (og uddannelsen har endnu ikke produceret dimittender). Spørgsmål 3.3: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 12 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af de dimitterende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses afslutning til dimittenderne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt. 13 [Generelt om dimittendundersøgelser på AAU, når det nye setup er færdigudviklet.] 16