overgreb dømmekrafts evne til at foretage præcise og neutrale vurderinger. Psykologers evner
|
|
- Randi Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 6 Nr
2 Debatartikel Af Dorthe Berntsen Er psykologens vurderinger troværdige i sager om overgreb mod børn? Det er langt fra givet, mener en kognitionspsykolog, der bygger videre på den aktuelle debat i Psykolog Nyt og retter kritik mod Dansk Psykolog Forenings dispositioner. overgreb Opklaring af Psykologer foretager mange vurderinger, som bygger på personlig dømmekraft eller intuition. Dømmekraften er blevet formet af uddannelse og erfaring, men er stadig i høj grad personlig frem for regelsat og formel. Det skaber en usikkerhed i dens anvendelse ikke mindst i retlige sammenhænge og en sårbarhed over for kritik. Kliniske psykologer er af professor, dr.jur. Eva Smith for nylig i dette blad ( Psykologer skal træde varsomt, PN 1/01) blevet kritiseret for deres dømmekraft i sager om formodede sexovergreb mod børn. Kirstens L. Moesgaards svar til Eva Smith ( Ingen patent på sandheden, PN 2/01) kan ses som et eksempel på, hvordan seriøs kritik mødes med en ikke særligt overbevisende insisteren på den praktiske psykologiske dømmekrafts overlegenhed. Dansk Psykolog Forenings politik på samme område præges ligeledes af en noget afvisende indstilling over for kritiske røster både i og uden for foreningen. Min egen baggrund for at udtale mig er især min rolle i debatten om børns troværdighed som vidner (se fx Berntsen, 1999). Den væsentligste litteraturkilde for nærværende indlæg er Robyn Dawes bog House of cards. Psychology and psychotherapy based on myth. Robyn Dawes er selv klinisk psykolog og fremsætter i sin bog en velfunderet kritik af den praktiske psykologiske dømmekrafts evne til at foretage præcise og neutrale vurderinger. Psykologers evner I sit svar til Eva Smith fremfører Kirsten L. Moesgaard, at en børnepsykologisk undersøgelse altid og så tidligt som muligt bør indgå i processen, når der er mistanke om seksuelle overgreb. Hun spørger retorisk: Hvis ikke psykologen skal levere den nødvendige viden om børns udvikling, hvem skal så? Herved mener jeg, at Kirsten L. Moesgaard gør sig skyldig i en misvisende forenkling af virkeligheden. Der ligger i hendes synspunkt en påstand om, at kliniske børnepsykologer er de bedste til at foretage vurderinger i sådanne sager, herunder de bedste til at afgøre, om et barn har været udsat for en forbrydelse eller ikke. Det er et stærkt synspunkt, som synes at implicere, at psykologer er bedre til at efterforske sådanne sager end politiet, eller i det mindste kan supplere politiets efterforskning med en viden, der øger sikkerheden i den endelige afgørelse. Det er imidlertid ikke alene et stærkt synspunkt, det er også et synspunkt uden videnskabelig dækning. Når man ser på de undersøgelser, der er foretaget over praktiserende psykologers evne til at foretage præcise vurderinger af for eksempel en persons fremtidsmuligheder eller stille diagnoser, tegner der sig for det første et billede af, at praktiserende psykologer ikke er mere præcise end ikke-psykologer, når sidstnævnte har lært at bruge samme hjælpemidler som de uddannede psykologer, herunder relevante test. For det andet er begge grupper væsentligt dårligere til at stille diagnoser og lave prognoser end rene statistiske beregninger på grundlag af objektive data, såsom personens alder, socialklasse, intelligensniveau, sygdomshistorie og straffeattest. Det skal ikke forstås sådan, at de statistiske beregninger er 100 % præcise i deres forudsigelser, for det er de langt fra, men de er i de fleste tilfælde mere præcise end de vurderinger, som fremsættes på baggrund af åbne samtaler mellem behandler og klient. Modelfoto Nr
3 overgreb Opklaring af Opklaring af Med henblik på problemstillingen om seksuelle overgreb mod børn, viser flere eksperimenter, at børnepsykologer ikke er i stand til ud fra et barns adfærd og kropssprog at afgøre, om det pågældende barn taler sandt eller fortæller en opdigtet historie. Ligeledes har kontrollerede undersøgelser af brugen af projektive test (såsom barnets leg med dukker, tegning af personer) vist, at sådanne test ikke er stand til at differentiere mellem misbrugte og ikke-misbrugte børn, skønt de fortsat bruges med netop det formål i klinisk psykologisk praksis. Der er med andre ord ingen evidens for, at kliniske børnepsykologer kan bidrage med en viden, der forbedrer efterforskningen og rettens bedømmelse i sager om seksuelle overgreb. Jeg tror derimod gerne på, at kliniske børnepsykologer generelt er gode til at føre terapeutiske samtaler med børn. Men det er noget helt andet end spørgsmålet om efterforskning og retssikkerhed og vil derfor ikke blive behandlet her. Falsk legitimering Jeg har igennem nogen tid iagttaget et paradoks. Når praktiserende psykologer skal afgrænse sig fra andre erhvervsgrupper (som også rådgiver, undersøger og støtter via samtale), så henviser nogle gerne til deres videnskabelige baggrund. Når samme psykolog skal legitimere brugen af tvivlsomme metoder (fx projektive test) eller synspunkter uden støtte i videnskabelige undersøgelser (fx det synspunkt, at børn sjældent påvirkes af ledende spørgsmål), så henviser psykologen typisk til sin kliniske erfaring eller ligefrem sin årelange kliniske erfaring. Således indleder Kirsten L. Moesgaard da også sit lange svar til Eva Smith med parolen: Med udgangspunkt i min faglige og erfaringsbaserede viden er det min opfattelse, at en børnepsykologisk undersøgelse af et barn altid bør indgå i processen, hvor der er mistanke om seksuelt overgreb.... Men er der hold i denne påberåbelse af erfaringen som vidensgrundlag? Sagt med andre ord: Bliver psykologiske vurderinger mere præcise med erfaringen? Det kan man ikke uden videre gå ud fra. Det er et empirisk spørgsmål. Ifølge de undersøgelser, jeg omtalte ovenfor, vil svaret været nej. Set i forhold til det aktuelle emne vil en novice altså være lige så god (eller lige så dårlig) som en mere erfaren psykolog, når det handler om at afgøre, hvorvidt et barn har været ude for et seksuelt overgreb. At lære af sine fejl Det kan lyde underligt. Hvorfor skulle en psykolog dog ikke lære af sine erfaringer på samme måde som andre faggrupper? Lægen bliver bedre til at skelne mellem ondartede og godartede svulster, smeden bliver bedre til at finde frem til den rigtige pakning, tandlægen bliver bedre til at afgøre, hvornår der skal foretages rodbehandling, elektrikeren bliver bedre til at skelne mellem strømførende og ikkestrømførende kabler hvorfor i alverden skulle psykologen så ikke også lære af sine erfaringer? Studier af læreprocesser i forbindelse med problemløsning viser, at vi lærer af vore fejl. Det er ikke mængden af indtryk, der er afgørende for, om vi lærer noget af praksis. Det er fejlene, hvis vi vel at mærke identificerer dem og finder ud af, hvad vi gjorde galt. Her er feedbacken af afgørende betydning, og på det punkt er psykologen, som skal foretage assessment, i en vanskeligere position end mange andre faggrupper, hvor feedbacken er umiddelbar og giver en ret præcis melding om fejltagelser og fejlslutninger. Hvis lægen tager fejl, vil sygdommens udvikling informere ham eller hende om diagnosens fejlagtighed. Hvis elektrikeren tager fejl, bliver resultatet et rap over fingrene (i bedste fald). Hvis smeden bruger en forkert pakning, vil samlingen lække og vandet dryppe, og hvis tandlægen borer ind i nerven, vil patienten uden tvivl gøre opmærksom på det. I mange tilfælde er der ingen lignende feedback for psykologens fejltagelser. Hvis en psykolog fejlagtigt identificerer et barn som seksuelt misbrugt, ja, så vil den formodede krænker antageligt nægte, men det vil han eller hun også i mange tilfælde, hvor psykologen har foretaget en korrekt vurdering. Kun i tilfælde, hvor der foreligger uafhængig evidens, såsom børnepornografisk materiale eller sikre fysiske tegn (sædrester og kønssygdomme), kan psykologen være sikker på sin vurdering og i sådanne tilfælde er den ironisk nok ikke nødvendig. Svagt begrebsapparat Denne mangel på direkte og utvetydig feedback betyder, at psykologen har umådeligt svært ved at uddrage sikker viden fra praksis. Og skønt udveksling af erfaringer er vigtig, så løser det ikke usikkerhedsproblemet at lægge mange kliniske erfaringer sammen. Et eksempel til belysning af den påstand er de såkaldte symptomlister, hvor man ud fra en sammenlægning af kliniske erfaringer for nogle år siden mente at have fundet frem til en liste af adfærdstræk, som man anså for sikre tegn på seksuelle traumer. Senere viste mere systematiske undersøgelser, at ingen af de opregnede adfærdstræk var isoleret knyttet til seksuelle trau- 8 Nr
4 Modelfoto ~ Hvis en psykolog fejlagtigt identificerer et barn som seksuelt misbrugt, ja, så vil den formodede krænker antageligt nægte } mer, endsige altid til stede ved samme. Der var med andre ord langt fra tale om sikre tegn. Usikkerheden ved den erfaringsbaserede vurdering kan også illustreres af det eksempel, som Kirsten L. Moesgaard giver fra sin egen børnekliniske praksis. Hun fortæller, at ud af de børn, som gennem en årrække blev henvist til hende med mistanke om seksuelt misbrug, var mistanken efter hendes vurdering kun begrundet i en tredjedel af tilfældene, i en anden tredjedel fandt hun ikke grundlag for at formode et seksuelt overgreb, og i endnu en tredjedel kunne spørgsmålet ikke afgøres. Almindelig viden om forskningsmetode tilsiger, at man benytter sig af et svagt begrebsapparat, hvis man i en tredjedel af tilfældene ikke kan foretage en klassificering. Det kaster en væsentlig tvivl over holdbarheden af den klassificering, der er foretaget for de to andre tredjedeles vedkommende. Endvidere forekommer det lidt underligt, at fordelingen på de tre kategorier lige præcis ligger på chanceniveau med en tredjedel i hver. Det udelukker selvfølgelig ikke, at fordelingen kan afspejle virkeligheden, men det kunne være interessant at vide noget om, hvordan fordelingen er på andre børneafdelinger i landet. Idiosynkrasi og ideologi Problemet med den manglende feedback er antagelig størst for de psykologer, der arbejder alene. Her kan man forestille sig, at der kan udvikle sig idiosynkrasier i psykologens erfaringsbaserede viden på grund af manglende korrektion fra kolleger. Når en psykolog i den såkaldte Roumsag i Politiken er citeret for at have sagt, at sexmisbrugte børn lugtede surt ud ad munden, smilede med nedadvendte mundvige og i nogle tilfælde udviklede basunkinder ved oralsex, ja, så er der antagelig tale om erfaringsbaserede idiosynkrasier frem for en holdbar viden. Et lignende problem kan imidlertid også opstå, hvis psykologen indgår i et kollegialt fællesskab, som også er et politisk og ideologisk fællesskab, således at den kollegiale kritik og psykologens forståelse af sin egen praksis præges af forudfattede fortolkninger frem for en åbenhed over for de enkelte tilfældes mangetydighed. Som eksempel herpå vil jeg nævne noget af den kritik, som Eva Smith fremførte (PN, 1/2001), nemlig at det i en årrække var god tone at hævde, at børn ikke kunne fantasere og digte om uhyggelige ting underforstået at enhver anklage om overgreb var begrundet. Den påstand har sine rødder i en politisk-ideologisk bevægelse i 1980 ernes USA, en aflægger af halvfjerdsernes feminisme, som så seksuelle overgreb eller incest som yderst almindelig og som udtryk for et kvindeundertrykkende samfund. Den amerikanske incestterapeut Christine Courtois (1988) udtrykte det således:... men are conditioned into roles of power and domination with regard to females, who are conditioned to be passive and dependent. Incest is seen as the tragic and most extreme manifestation of this power imbalence... (p. 119). Enhver tvivl om en anklages eller mistankes velbegrundethed var derfor et udtryk for et mandsdominerende samfunds undertrykkelse af den svage part. Var der en formuleret mistanke, så var den højst sandsynlig også begrundet. Indspist Dansk Psykolog Forening har en rem af huden, når Johanne Bratbo sidste år i sin leder i Psykolog Nyt 20/2000 kan Nr
5 ~ Jeg har siddet i paneldiskussioner, hvor resultater fra talrige videnskabelige psykologiske undersøgelser blev underkendt med henvisning til den kliniske erfarings overlegenhed skrive følgende: Debatten om børns troværdighed som vidner og værdien af videoafhøringer kom i forlængelse af adskillige sager om anklager mod pædofile (min fremhævning). I stedet burde der have stået anklager mod personer mistænkt for pædofili. At være mistænkt og være pædofil er som bekendt ikke det samme ej heller ud fra rettens og politiets vurderinger i mange af de nævnte sager, hvor de fleste førte til frifindelse, eller der blev aldrig rejst tiltale. At være mistænkt for pædofili og at være pædofil er kun det samme ud fra meget snævre ideologiske betragtninger, som beskrevet ovenfor. Johanne Bratbos sproglige forkortelse eller ideologiske slip-of-tongue blev bragt i en leder om resultatet af en lukket konference med en udvalgt gruppe af psykologer, som har til opgave at planlægge et offentligt debatmøde om børns troværdighed som vidner. Denne gruppe er udvalgt ud fra et særligt kriterium. Som svar på personlig henvendelse fik jeg oplyst af Johanne Bratbo, at gruppen bestod af de psykologer, der i 1999 var meget fremme i medierne og/eller meget direkte involveret i undersøgelser og behandlingstiltag i forbindelse med nogle af de meget omtalte overgrebssager altså praktikere. Flere har oplevet personlig chikane fra Pædofiligruppen og pres på anden måde der gør, at de gerne vil mødes først i denne udvalgte kernegruppe.... (brev af 18. januar 2000) Jeg stiller mig tvivlende over for, om et sådant udvælgelseskriterium til fulde kan sikre alsidigheden i de synspunkter, der bringes til torvs. Den tvivl deler Johanne Bratbo ikke. I omtalte leder evaluerer hun resultaterne } fra gruppens interne debatmøde på følgende vis: En af de mere håndfaste konklusioner blev, at vi nu er fagligt klædt på til at gå videre med planlægningen af en ekstern debatdag med deltagelse af eksterne aktører og samarbejdspartnere. På grund af denne tilbøjelighed til identifikation med bestemte synsvinkler i debatten, mener jeg ikke, som Kirsten L. Moesgaard, at det vil være rimeligt for retssikkerheden, hvis Dansk Psykolog Forening skulle udpege særligt kvalificerede psykologer til at optræde i retten som sagkyndige på området, idet det ikke kan udelukkes, at ideologiske og politiske hensyn vil blive vejet lige så tungt, ja, måske endda tungere end faglige. Kejserens nye Klæder På trods af ovennævnte svagheder ved den erfaringsbaserede psykologviden er det forbløffende ofte lykkedes at få andre faggrupper til at lytte til selv de mest utrolige synspunkter med henvisning til den årelange kliniske erfaring. Jeg har siddet i paneldiskussioner, hvor resultater fra talrige videnskabelige psykologiske undersøgelser blev underkendt med henvisning til den kliniske erfarings overlegenhed, når det handler om at forstå generelle forhold i virkeligheden, såsom børns påvirkelighed. Jeg tror, at forklaringen på den slags argumenters slagkraft skal søges i en slags Kejserens nye Klæder -effekt. Offentligheden, herunder jurister, forestiller sig måske, at den årelange kliniske erfaring henviser til en særlig, meget avanceret, egenskab hos psykologer en særlig psykologbegavelse som de kloge ved hvad er, men som de dumme ikke kan se. Nuvel, ingen vil virke dum, altså bøjer man sig for argumentet. Det er min bedste forklaring på, at Referencer: Berntsen, D. (1999). Retrospektiv opklaring af overgreb kan vi stole på børns erindringer? Psyke & Logos, 20, Courtois, C.A. (1988). Healing the incest wound. Adult survivors in therapy. New York: W.W. Norton. Dawes, R.M. (1996). House of cards. Psychology and psychotherapy built on myth. New York: The Free Press. kliniske børnepsykologer her i landet indkaldes som sagkyndige i retten for at orientere om hukommelse og suggestibilitet samt underviser i vidnepsykologiske problemstillinger på Politiskolen, skønt hukommelse og suggestibilitet ikke er klinisk psykologiske spørgsmål, men problemstillinger, som traditionelt og i international sammenhæng behandles af den eksperimentelle/almene kognitions- og udviklingspsykologi. Videnskabelig viden om børns hukommelse, suggestibilitet, sprogudvikling etc. kan ikke uddrages af en klinisk praksis, hvad enten der er tale om udredning eller en terapeutisk setting. Det kræver eksperimenter med tilfældigt udvalgte forsøgspersoner, undersøgere der er blinde i forhold til hypoteserne, tilfældig inddeling i eksperimental- og kontrolgrupper og ensartede undersøgelsesbetingelser. Eller lige så systematisk udførte observationer. Under alle omstændigheder kræver det en kontrol med virkeligheden, som hverken kan eller skal være til stede i konsultationsrummet. Dorthe Berntsen er cand.psych., lektor i psykologi ved Aarhus Universitet 10 Nr
6 Kommentar Johanne Bratbo Psykologers rolle i overgrebssager bliver let et følelsesladet emne, konstaterer Dansk Psykolog Forenings formand Johanne Bratbo, som har fået forelagt Dorthe Berntsens synspunkter. - De seneste artikler og debatindlæg bekræfter, hvor vanskeligt og provokerende dette område er: Det er på den ene side forfærdeligt, hvis der bliver begået justitsmord, og det er på den anden side forfærdeligt, at børn fortsat skal lide overlast, hvis vi på grund af forkerte rammer og sagsprocesser ikke får underbygget deres situation tilstrækkeligt. - Diskussionen rører ved principper, som både må interessere og bekymre. Når der fx tales om børns troværdighed, uden at der samtidig stilles spørgsmålstegn ved voksnes troværdighed, så hænger det jo ikke ordentligt sammen. Vi har ikke brug for at udvikle en situation på feltet, hvor de, der er for børn holder sammen i én gruppe, og de, der er for voksne, holder sammen i en anden. Der ligger en etisk og faglig fordring, som kun kan løftes tværfagligt og med respekt for, hvad den enkelte faggruppe kan levere. - Her skal jeg måske slå fast, hvad både Eva Smith og Dorthe Berntsen synes at overse: At Dansk Psykolog Forening netop taler om et område, som skal dækkes af psykologer med særlig ekspertise, og altså ikke bare kliniske (børne-)psykologer en bloc. Det fremgår tydeligt af den lederartikel, Dorthe Berntsen refererer til, men ikke refererer så præcist. I lederen tales der også om erfaringsudveksling i samme åndedrag som stringens i undersøgelsesmetodik, træning i analyser osv. Skulle psykologer uddannet på en forskningsinstitution ikke kunne omsætte erfaring til viden i en sådan målrettet proces af opkvalificering? Det føler jeg mig overbevist om. - Og for nu at gøre kritikken af lederen færdig: Når det handler om sager om anklager mod pædofile, så er det ikke bare ord, jeg har tabt ud af munden. I de tilfælde, hvor dommen er faldet, er der ingen grund til at sætte mistænkt foran. Pædofili findes, pædofile overgreb begås det er en virkelighed, vi er nødt til at forholde os til. Jeg er da også sikker på, at budskabet er blevet ret forstået, udtaler Johanne Bratbo. Dyb grøft Hvad den konkrete kritik af Dansk Psykolog Forenings noget afvisende indstilling angår, har Johanne Bratbo denne kommentar: - For halvandet år siden vurderede foreningen det tvingende nødvendigt med en klarere fagpolitisk diskussion af psykologers arbejdsopgaver på feltet. Vi valgte på den baggrund at sammensætte en arbejdsgruppe bestående af de psykologer, som igennem godt et års tid havde været mest synlige omkring disse aspekter. - Samtidig kontaktede jeg personligt Dorthe Berntsen og forsvarsadvokat Thomas Rørdam for at forespørge om deres mulige interesse i en ekstern temadag, som skal afholdes senere. Jeg har efterfølgende sendt Dorthe Berntsen et brev om, at vi fortsat er meget interesseret heri. - Når Dorthe Berntsen i denne sammenhæng betragtes som ekstern, er det ikke udtryk for afvisning, men fordi hendes synspunkter adskiller sig så markant fra psykologernes bidrag i øvrigt og stemmer bedre overens med, hvad der traditionelt udtrykkes af forsvarsadvokaterne. Det gør ikke synspunkterne mindre vigtige at have repræsenteret på temadagen, men de er altså eksterne i deres karakter. - Endelig: Dorthe Berntsen udtaler sig i artiklen så sort-hvidt om psykologers kvalifikationer og viden i forhold til at vurdere børns udsagn, at hun bidrager til en gensidig mistænkeliggørelse mellem faggrupperne. Det er trist. Grøften bliver gravet så dyb, at alle, der forsøger at skræve over den, risikerer at falde i, siger Johanne Bratbo. jc Nr
sandheden Ingen patent på
Sager om misbrug Af Kirsten Laila Moesgaard Ingen patent på sandheden Illustrationer: Henning Christensen Hvis ikke psykologen skal levere den nødvendige viden om børns udvikling, reaktioner og adfærd,
Læs mereForskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn
Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn Vicestatsadvokat Michael Møller Hansen Statsadvokaten for Nord- og Østjylland og Kriminalassistent Gitte Christensen Østjyllands Politi Det tværfaglige
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb
RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for
Læs mereUDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,
Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?
Læs mereTest af Repræsentationssystemer
Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine
Læs mereHar du været udsat for en forbrydelse?
Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,
Læs merePressenævnets kendelse i sag
KEN nr 10389 af 20/02/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 19. maj 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: 2007-6-603 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-603
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereAarhus Universitets regelsæt til håndtering af videnskabelig uredelig og tvivlsom forskningspraksis ved Aarhus Universitet
Aarhus Universitets regelsæt til håndtering af videnskabelig uredelig og tvivlsom forskningspraksis ved Aarhus Universitet I medfør af 20 i lov om videnskabelig uredelighed m.v., jf. lov nr. 383 af 26.
Læs mereTre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mere1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.
København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2013-3026/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. Sagens tema: Kommune X har klaget over, at indklagede,
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet
RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig
Læs mereråd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb
råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for
Læs mereKonflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.
Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereTV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2
RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 16. marts 2005 Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 Birgit Kornum har ved mail af 4. januar
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereEn nem og overskuelig screeningsmetode er at dele ansøgningerne op i tre kategorier:
Den gode jobsamtale De fleste husker tydeligt deres seneste jobsamtale hvem der deltog, hvor samtalen blev afholdt, og som regel også helt konkrete spørgsmål eller svar derfra. Det gør vi, fordi vi husker
Læs mereErik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard
politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereOMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital
OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg
Læs mereKommunikation og adfærd
Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at
Læs mereIndholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade
Læs mereØget risiko For begyndere
Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller
Læs mereRÅDGIVNING af børn og unge
Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt
Læs mereKendelse. afsagt den 23. maj Sag nr Foreningen Far. mod. Midtjyllands Avis
Kendelse afsagt den 23. maj 2017 Sag nr. 17-70-01121 Foreningen Far mod Midtjyllands Avis Foreningen Far har klaget til Pressenævnet over læserbrevet Et bredere perspektiv af vold i familien bragt af Midtjyllands
Læs mereEn kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview
En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem
Læs mereVil du klage over politiet?
Vil du klage over politiet? Den Uafhængige Politiklagemyndighed Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) er en selvstændig myndighed, der hverken hører under politiet eller anklagemyndigheden.
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereViden eller mistanke om. overgreb mod et barn
Viden eller mistanke om overgreb mod et barn Beredskab og handlevejledning til ansatte i Viborg Kommune, der er i direkte kontakt med børn under 18 år Børn & Unge 2018 Indhold Sådan underretter du.........................................................4
Læs mereVi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet
Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereSagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har.
Til Retten i Næstved BS 99-342/2011 Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11 4220 Korsør Mod Haveforeningen Strandparken v/ formand Tonny Korndrup (advokat Jens Otto Johansen) Korsør den, 15/06/2011 Jeg har
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereRetningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig.
1 Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. Disse retningslinier gælder for den kommunale dagpleje, de kommunale daginstitutioner
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereKommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark
Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne
Læs mereOm EBM opgave og om andre oplæg
Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter
Læs mereI tilfælde af et seksuelt overgreb...
I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme
Læs mereSSOG Scandinavian School of Gemology
SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 12: Syntetisk smaragd Indledning Det er min forventning, med den viden du allerede har opnået, at du nu kan kigge på dette 20x billede til venstre af en syntetisk
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereElisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen
Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereAFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche
AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs mereCase 2. Line og Mette
Del 1 Hanne er lærer på Tjørnevejsskolen i X-købing kommune. I hendes 3. klasse har hun for et par måneder siden fået en ny pige, som hun er bekymret for. Pigen Line virker lettere forsømt og lidt kuet
Læs mereOplæg, NKR konference, brugerrepræsentant
Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både
Læs mereHvad ethvert barn bør vide.
Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereUndgå eksamenssnyd en hjælp til studerende
Undgå eksamenssnyd en hjælp til studerende Eksamenssnyd er en forseelse, som Erhvervsakademi Aarhus ser med største alvor på, fordi forseelsen medfører, at man ikke kan stole på erhvervsakademiets eksamensbeviser.
Læs mereEn kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer
En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede
Læs mereHvordan kan politiet leve med det? (Hanne Petersen)
Citat: Hvordan kan politiet leve med det? (Hanne Petersen) Justitsministeren Klagesagen over Politiets embedsførelse i Rønnei-sagen Sagsforløb: Justitsministeren Sagsnr. 2010-2002/010-030. Dato Hændelse
Læs mereKendelse. afsagt den 31. august Sag nr Foreningen Far. og i dagbladet Information.
Kendelse afsagt den 31. august 2017 Sag nr. 17-70-01171 Foreningen Far mod Dagbladet Information Foreningen Far har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 17-70-01160, Foreningen Far mod dagbladet
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereLønsamtalen et ledelsesværktøj
Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4
Læs mereEr du klædt på til test? VPP
Er du klædt på til test? Er du klædt på til test? 2 Indhold Bedre kendskab klæder dig på 3 Interviewet 4 Test er et hjælpeværktøj 5 Inden du testes 5 Interview-/testsituationen 6 Personvurdering over internettet
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Karen Hækkerup / Freja Sine Thorsboe 2 Spørgsmål nr. 364 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes oplyse, om
Læs meremaj Ansættelses- og arbejdsret 1.9
2018-20 Betjents udtalelser til avis fremstod som fremsat på politiets vegne. Indkaldelse til tjenstlig samtale var ikke i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed En lokal politibetjent udtalte sig
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereHandleplan Seksuelle overgreb mod børn
Handleplan Seksuelle overgreb mod børn 2 Indhold 1. Indholdet af Vejle Kommunes handleplan... 5 2. Forebyggelse... 6 3. Er der mistanke om seksuelt overgreb?. 7 4. Hvis mistanken retter sig mod barnets
Læs merePrædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereDu skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.
Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse
Læs mereVejledning vedrørende behandling af sager ved mistanke om videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis på DTU
Vejledning vedrørende behandling af sager ved mistanke om videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis på DTU Indledende bemærkninger Behandling af sager ved mistanke om videnskabelig uredelighed
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereHvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?
Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereBILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13
Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereSta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Læs mereOp- og nedtrappende adfærd
Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge
Læs mere