For barnets skyld. NING DE CONINCK-SMITH: For barnets skyld. Byen, skolen og barndommen , Gyldendal, s., ill.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For barnets skyld. NING DE CONINCK-SMITH: For barnets skyld. Byen, skolen og barndommen 1880-1914, Gyldendal, 2000. 443 s., ill."

Transkript

1 For barnets skyld 211 sendt de strejkende eller lockoutede derhen, hvor det var muligt at få arbejde, samtidig med, at man søgte at holde tilrejsende svende (evt. deciderede strejkebrydere) borte fra de konfliktramte arbejdspladser. Hvad jeg dog savner mest i denne afhandling er en grundigere analyse af konfliktmønstret i perioden ca ; dvs, det tidsrum i Danmarkshistorien, hvor samfundet undergik de mest omfattende økonomiske, sociale og demografiske forandringer. Overgangen til en kapitalistisk markedsøkonomi førte til dannelsen af et moderne arbejdsmarked og ændrede fundamentalt set forholdet mellem mestre og svende, mellem fabrikanter og arbejdere. I dette spændingsfelt opstod arbejdskampen den historie er imidlertid endnu ikke blevet skrevet. Knud Knudsen har bragt os et godt stykke videre, men har også vist, at skal vi nå dybere ind til kernen i samfundsprocesserne inklusive studiet af kollektive aktioner og sociale bevægelser, er det tvingende nødvendigt at bringe andre metoder med ind i analysen. Flemming Mikkelsen NING DE CONINCK-SMITH: For barnets skyld. Byen, skolen og barndommen , Gyldendal, s., ill. Den foreliggende afhandling knytter sig til teorier og forskningstraditioner om barnesyn og barndomshistorie, men placerer sig samtidig i en skolehistorisk, empirisk forskningstradition. I det følgende vil afhandlingen blive præsenteret i sin opbygning, og efter nogle betragtninger over den forskningsmæssige tilgang vil især afhandlingens skolehistoriske empiri blive kritisk gennemgået. Derimod vil der ikke blive gået nærmere ind på afhandlingens håndtering af den internationale forskning i barndom. 1 Afhandlingens tese og opbygning Afhandlingen repræsenterer en fornyelse i dansk forskningstradition, for så vidt som den vil sammenkæde en barndomshistorisk, en pædagogisk og en skolehistorisk forskningslinje. Dette kommer til udtryk i programerklæringen (s. 14):»Jeg vil således undersøge, hvad det var for et syn på barnet, der kom til udtryk i den pædagogiske og skolepolitiske 1 Anmeldelsen er bortset fra indledningen og enkelte redaktionelle ændringer 2. officielle opposition ved afhandlingens forsvar for den filosofiske doktorgrad på Syddansk Universitet, Odense, den 26. maj opponent ved handlingen, prof. Bengt Sandin, Linköping Universitet, behandlede den barndomshistoriske side af afhandlingen.

2 212 Anmeldelser debat, hvilke konsekvenser det fik for reformerne af købstadsskolen samt diskutere, hvordan reformerne indvirkede på det levede børneliv.«i en tese, der både indeholder en påstand om, hvad dette barnesyn gik ud på, og en påstand om hvilken betydning det fik, sættes dagsordenen for arbejdet:»det er bogens gennemgående tese, at den nye folkeskole kom til at spille en central rolle for demokratiseringen i betydningen almengørelse af det, som er blevet omtalt som den borgerlige barndom. Det indebar, at barndommen blev skilt ud som en særlig livsfase og tillagt en selvstændig betydning for det senere voksenliv. Barndommen skulle fyldes af leg og læring og familie og skole udgøre de institutionelle rammer om børns opvækst.«efter en indledning præsenteres i kapitel 2 forskningsmæssige tilgange, der har været inspiration for undersøgelsen:»at sætte barndommen på begreb barndommen som konstruktion«. Kapitel 3,»Barndommen og urbaniseringen«redegør for lovgivning m.m. vedr. børns arbejde, skolegang og sundhed i Danmark i den omhandlede periode, og de tre provinsbyer, som er rammen for den empiriske undersøgelse, nemlig Esbjerg, Holbæk og Nakskov, karakteriseres overordnet m.h.t. befolkning, økonomi, politik og sociale og sundhedsmæssige forhold. Kapitel 4 og 5 omhandler»skolen og barnets natur«og»skolen og barndommens frontkæmpere«, hvorved tidens pædagogiske debat og aktørerne i den præsenteres. Herefter følger kapitlerne om skole- og barndomshistorisk empiri. Først om»skolen og lovgivningen«(kapitel 6), og dernæst 3 kapitler med en spændende og givende disposition i»skolen og barnets tid«,»skolen og barnets krop«,»skolen og barnets rum«(kapitel 7-9). Gennem denne tilgang synliggøres fint nogle sammenhænge mellem skolehistorie og barndomshistorie. Et sidste kapitel før konklusionen omhandler»skolen og Forældrene«. Bogen er tilbørligt udrustet med en velfungerende indholdsfortegnelse, med lister over anvendt arkivmateriale og litteratur, engelsk resumé, diverse lister over figurer og billeder, samt et person- og sagregister. I bilagsform er indføjet oversigter over skole- og undervisningsplaner samt uddybende bemærkninger til tabeller. Korrekturlæsningen er vel ikke perfekt, men heller ikke ringe. Også stave- og sprogfejl er få. Sproget er gennemgående funktionelt, i nogle afsnit ganske vist meget vanskeligt at læse, men til gengæld i andre flydende og veloplagt. Der er gode illustrationer, især til kapitlerne om barnets krop og barnets rum møbler og bygninger, som det er fint at få på nethinden. Grafer og figurer vil jeg vende tilbage til i en kritisk gennemgang af empirien.

3 For barnets skyld 213 Den forskningsmæssige tilgang Afhandlingens emner udfolder sig empirisk inden for rammen af det danske samfund i perioden ca til 1914 med fokus på provinsbyer i dette samfund. Forfatteren tager afsæt i idealistiske programmer og bestræbelser, som gjorde sig internationalt gældende i perioden, og anlægger en vinkel, der stiller enkeltpersoners synspunkter og handlinger i centrum. Forfatteren er utvivlsomt bevidst om, at en mulig alternativ vinkel havde været at tage udgangspunkt i det pågældende samfunds strukturelle forhold i perioden og derudfra diagnosticere de problemer, der var knyttet til barnelivet i forskellige befolkningslag, og hvilke konsekvenser for børns levede liv en indgriben kunne forventes at få. En sådan tilgang ville have indebåret, at de samfundsforhold, der i kap. 3 beskrives som kulisse for barndommens frontkæmpere, måske havde trængt sig stærkere på i undersøgelsens konklusioner. Det var et samfund, hvor der i periodens løb foregik en voldsom forandring i de befolkningsmæssige forhold: afvandring fra landbruget og vækst i bysamfundene i takt med industrialiseringen, som fik sit gennembrud i perioden; en ny bybefolkning, der i tilknytning til en industriel organisering af arbejdslivet i stigende grad organiserede en fælles kamp for anstændige levekår, og en økonomisk vækst, der sammen med denne kamp først i løbet af perioden placerede byarbejderklassen også børnene på den gode side af sultegrænsen. Til udviklingen hørte også en uddifferentiering af en ikke talstærk, men relativt politisk aktiv veluddannet mellem- og overklasse af lærere, læger, advokater, redaktører, fabrikanter, købmænd. For dem og for arbejderklassens ledere var det åbenbart, at en god skoleuddannelse var saltet i den fremtidige samfunds- og velstandsudvikling under industrielle produktionsforhold og med stigende behov for rekruttering af kvalificerede medarbejdere til produktions-, handels- og serviceområderne: Skoleuddannelse kostede penge jo bedre og mere, desto dyrere for mellemlagenes egne børn. For den samfundsmæssige udviklings skyld skulle endda langt flere børn udstyres med almene arbejdskvalifikationer herunder disciplin og ordenssans og boglige færdigheder. Skolereformer kom på dagsordenen. En ny kæmpemæssig samfundsopgave tonede frem. For samfundets skyld. Det ville så være børnenes forhold i denne ramme, der blev undersøgelsens ultimative genstand. Forfatteren har som sagt valgt en anden hovedvej, dog altså ikke uden bevidsthed om samfundets strukturelle forhold, og forfatteren har stor fortjeneste af at have rejst spørgsmålet om børnenes levede liv i sammenhæng med de reformkomplekser, der blev sat igennem i perioden.

4 214 Anmeldelser Jeg deler også forfatterens opfattelse, at en velfærds- og demokratitænkning var en væsentlig faktor i udformningen af reformerne. Man kan rejse det spørgsmål, om forfatterens fokusering på et idealistisk»for barnets skyld«kommer til at trænge den virkelighed tilbage, som var bestemmende for dele af reformernes indhold. Det gælder indholdet af økonomitænkning og øget disciplinering og kontrol. Ikke mindst disse områder blev afgørende for, hvad der blev børnenes»levede liv«på baggrund af de gennemførte reformer. Materialevalg Hovedparten af det empiriske materiale angår reformarbejde, reformer og børns levede liv i perioden, og det er det, de følgende bemærkninger vil blive samlet om. Forfatteren har inddraget et mangfoldigt kildemateriale til belysning af disse forhold, og det er valgt med godt blik for relevans og for det forskellige materiales mulighed for at supplere hinanden under den anlagte synsvinkel. Mest omfattende er anvendt typer af skolehistorisk materiale, som også har været udnyttet i tidligere forskning, men hertil kommer eksempelvis materiale vedr. skolebyggeri og -inventar, materiale fra socialpolitisk og socialforsorgens side samt politisager. Konstellationen af materialegrupper kan utvivlsomt være til inspiration for fremtidig forskning. Kildekritik I sin redegørelse for litteratur og kilder s. 31 og flg. refererer forfatteren kortfattet dansk skolehistorisk forskning, som har været relevant for den foreliggende undersøgelse. Hvad der refereres på dette sted er ikke meget præcist og til dels fejlagtigt, men som forfatter til et af de refererede værker skal jeg ikke hænge forfatteren op på en specialviden om landdistrikternes skolevæsen, som ikke er emne for det foreliggende arbejde. Derimod er det nødvendigt at kommentere gennemgangen s. 37 ff. af det kildemateriale som forfatteren karakteriserer som»grundstammen«til kortlægning af»skolens rolle i barndommens formgivning«, nemlig de årlige indberetninger til ministeriet om skolevæsenets tilstand i de enkelte kommuner. Disse indberetninger indeholder oplysninger om antal skoler, klasser, elever, ugentlige og planlagte og afholdte årlige undervisningstimer for de enkelte klassetrin, forsømmelsestal, mulktering, antal udskrevne 13-årige samt privatundervisning. Forfatteren argumenterer for deres troværdighed på følgende måde: Det var præsten, der udfyldte skoleberetningen, og eftersom præsten må anses for at være positivt interesseret i, om børnene kom i skole, fordi han var interesseret i, at de fik deres religionsundervisning

5 For barnets skyld 215 og de syv års skolegang, der var forudsætning for konfirmationen; og eftersom skoleberetningen gik igennem en del lokalkendte hænder før indsendelsen; og eftersom ministeriet ikke i noget tilfælde betvivlede beretningernes talmateriale så vil forfatteren»i det følgende tillade [s]ig at antage, at det talmateriale og de oplysninger, vi finder i skoleberetningerne, står til troende. Naturligvis med forbehold for optællings-, skrive- og regnefejl«. Det skal ikke anfægtes, at de står til troende, men de gør det unægtelig ikke på det anførte grundlag. Der er ikke taget højde for, hvordan præsten fik sit materiale han gik jo f. eks. ikke selv daglig rundt i alle kommunens skoleklasser og noterede fravær og fraværs begrundelse, og det er jo det led, der må stilles spørgsmål ved, nemlig: Hvordan og under hvilke vilkår blev materialet til. Forfatteren havde her kunnet få fast grund under fødderne ved at henvise til foreliggende dybtgående analyser af skoleberetningers ophavssituation og troværdighed fra samme periode. Den velunderbyggede konklusion på disse analyser er, at jo større skole og jo flere lærere, desto mindre blev oplysningerne præget af den bogførende lærers omhu og holdninger, og desto større blev generel omhu og nøjagtighed og dermed troværdighed i oplysningerne, selv i landsbyskolen. Jo mere situationen var professionelt og bureaukratisk bundet op, desto mindre blev tallene påvirket af den enkelte lærers personlige karakter og præferencer det være sig pædagogiske, politiske eller sociale motiver. Yderligere fremgår det af den foreliggende forskning, at ministeriet ikke betvivlede selv de mest ekstreme tal ikke reagerede med mistanker om uholdbare bogføringsprincipper, så længe de indberettede tal stemte indbyrdes. Det er ærgerligt, at forfatteren her foretrækker kildekritisk ganske uholdbare ræsonnementer fremfor at drage nytte af foreliggende forskningsresultater. Læseren får her dårligere besked om undersøgelsens kildegrundlag, end læseren havde fortjent. Talbehandling Forfatteren har prisværdigt inddraget meget materiale og undersøgt mange delspørgsmål for at tegne et helhedsbillede af forholdene i de tre byer. Desværre er der mange eksempler på, at materiale ikke er anvendt med stringens. Der skal gives nogle eksempler. Forfatteren anfører i kapitel 6 en række forhold, der med rette kan ses som indicier for, hvilke prioriteringer de politisk forskelligt farvede bystyrer har foretaget: Hvordan kan forfatteren (s. 119) konkludere niveauforbedring for skolevæsenet og offervilje fra befolkningen alene ud fra stigningerne i skoleudgifter i de tre byer? Hvad med væksten i befolkningstal og elevtal? Dem har for-

6 216 Anmeldelser fatteren opgjort, men i argumentationen for konklusionen anvendes de ikke. Forfatteren udregner (s. 121) en såkaldt lærer/elevratio for de forskellige skolekategorier i de tre byer og vil sætte det som mål for, hvem man ville ofre hvor meget på. Ikke nogen dårlig ide for det siger i hvert fald noget om, hvad der overordnet blev bekostet. Men variablen skolegangsordning er ikke inddraget. Når Esbjerg i 1892 har så mange som 73 elever pr. lærer mod hhv. 64 og 54 i grundskolerne i Nakskov og Holbæk, så kan det skyldes, at en lærer i Esbjerg betjente elever daglig, men 73 i alt. Der synes ikke ved opstillingen af lærer/elevratioen at være taget hensyn til variablen undervisningstidens omfang. Tilsyneladende er der kun optalt lærere og elever. Desuden må der, hvis man skal konkludere om prioriteringer, også tages højde for, at mindre skoler og klasser uundgåeligt blev dyrere alt andet lige sådan at alene en opretholdelse af den mindre skole kunne give en gunstig lærer/elev-ratio. Det var ikke nødvendigvis en niveau-prioritering. Om skolebyggeri skrives (s. 122)»det var udelukkende betalingsskolerne... [der blev ofret penge på]... i 1880erne og 90erne.«Ja, men friskolerne havde fået nye bygninger i 1869 for Holbæks vedkommende og i 1872/73 for Nakskovs vedkommende, så måske var behovet ikke så påtrængende. Måske var det, men hvorfor inddrages forholdet ikke i vurderingen? Når det angår den overordnede vurdering af spenderbuksernes størrelse, ses der ligeledes ikke på, at det Nakskov, som forfatteren påstår er så påholdende, havde bygget ny real- og borgerskole»i begyndelsen af 70erne«. Privatundervisning og talbehandling. Der redegøres udmærket for de forskellige typer privatskoler på linje med hvad tidligere forskning har fremlagt for andre geografiske enheder, herunder hvilken rolle privatundervisning kunne få i forældres strategi over for at komme uden om de krav, kommunal skolegang stillede til dem og deres børn. Ligeledes tegnes der overbevisende en udvikling op igennem perioden af, hvordan de mindste og ringeste skoler forsvandt ud af billedet, mens de bedre snarere styrkedes ved en gradvis centralisering i bæredygtige skoler for bedre folks børn herunder døtre. Udviklingen inden for privatskolevæsenet sættes i relation til udviklingen inden for det offentlige skolevæsen, også til den skærpede kontrol med skolepligtige børns skolegang. Det er relevant og som sagt overbevisende. Hvad der er knapt så overbevisende er endnu engang anvendelsen af

7 For barnets skyld 217 talmateriale: Side 124. Figur 3 siges at omhandle»privatskoleelever i procent af det samlede elevtal«for de tre byer. Her bliver læseren ladt i usikkerhed om både populationen privatskoleelever og populationen»samlede elevtal«. Forfatteren har iflg. den ledsagende tekst indregnet elever udenbys fra»for på denne [måde] at give et indtryk af, hvor meget privatskoleeleverne fyldte i skolelandskabet«. Jeg er gået nærmere ind i materialet vedrørende Holbæk og kan illustrere usikkerheden. Dette gøres dels for at gennemgå kildebrug og talbehandling kritisk, men dels også for at dele frustrationer over det uhåndterlige materiale med forfatteren. Altså: Var det som teksten skulle antyde indenbys og udenbys elever i private skoler i Holbæk kommune? Nej, for Stenhus kostskole er i nogle år indregnet, antager forfatteren i hvert fald, og den lå ikke i Holbæk kommune. Var det inklusive Holbækbørns privatskolegang uden for kommunen, også bortset fra Stenhus, f. eks. på Smedelundshusenes privatskole? og var udenbys elever på disse udenbys skole så også indregnet? Var det»samlede elevtal«skolepligtige elever (i Holbæk Kommune eller i Holbæk Kommune samt i andre kommuner?) eller var det inklusive elever over og under den skolepligtige alder? Hvad elever over den skolepligtige alder angår, kan de have talt en del, ikke mindst af de udenbys og i periodens sidste del. Forfatterens antagelse, at de svingende tal for periodens sidste del skulle skyldes, at Stenhus skiftevis var med og ikke med, kan ikke hverken be- eller afkræftes af det primære materiale. Derimod fremgår det af materialet for nogle år eksplicit, hvor mange elever der var over den skolepligtige alder, for andre år fremgår det ikke, om de er med eller ej. Ved undersøgelse af kildematerialet bag grafen og en videreførelse til og med 1916 kunne jeg for dette år fastslå, at en inkludering af udenbys elever ville bringe tallet op fra godt 6% til 12,5%. Dette understreger talmaterialets usikkerhed og uigennemskuelighed. Det forbliver altså usikkert, hvad det er, der tegnes et billede af. Læseren kunne have fået mere præcis besked om det bagvedliggende talmateriale og så have været tjent med færre tal uden udsagnskraft. Et af forfatterens problemer har været, at det har været uklart, hvad der er spurgt efter: Hvad fyldte privatskolevæsenet i Holbæk for Holbæk skolevæsen? Hvad fyldte Holbæks og nabokommunernes privatskolevæsen i Holbæk-elevers skolebillede eller hvad fyldte holbæksk privatskolevæsen for Holbæk og omegn? Men selv et klart spørgsmål havde ikke løst materialeproblemerne for hele perioden. Det påstås (s. 137), at»antallet [skulle være andelen!] af privatskoleelever gik kraftigt tilbage lige så snart reformeringen af det offentlige

8 218 Anmeldelser skolevæsen var i hus«nemlig i 1902 og så henvises der til, at det kan man se af fig. 3. Men iflg. fig. 3. indtræder der allerede mellem 1899 og 1902 et fald fra 33% til 16%. Altså gik andelen af privatunderviste tilbage, ikke da reformeringen var i hus 1902, men før! Her synes forfatterens fejlkonstatering farvet af tesens tendens og ikke at bygge på de faktiske tal. Uanset alle uafklarede og uafklarbare spørgsmål, så kan det slås fast, hvad der nok er det allervigtigste for forfatteren: at fra 1899 til 1906 faldt procenten af børn skolepligtige i Holbæk Købstad, som blev undervist privat, fra ca. 33% til 10%. Det er jo sigende, når det ses i den sammenhæng, forfatteren opruller i øvrigt. Hjælpeklasser, horisontal enhedsskole og øget pres på børnene Forfatteren redegør (s. 172ff.) for besværet i København med at opstille og bruge kriterier for udskillelse til hjælpeklasser, sinkeklasser og værneklasser. Der citeres først fra 1899-cirkulæret om hjælpeklasser og redegøres for de efterfølgende års problemer med praksis. Derefter skriver forfatteren, at kritikken foranledigede»et nyt sæt regler i 1911«. Men det drejede sig ikke om reglerne for de hjælpeklasser, der var tale om i 1899, også kaldet sinkeklasser, derimod om afløsning af 1908-reglerne for den ny type hjælpeklasser! I mellemtiden var de gamle hjælpeklasser/sinkeklasser blevet til værneklasser, mens de nye hjælpeklasser skulle forholdes tæt til normalklasserne og fremhjælpe elever, så de efter en periode kunne vende tilbage til normalklasserne. Forfatteren skriver s. 161 om»den alment udbredte opfattelse, at det altoverskyggende formål med grundskolen var opdragelse, og at den positive kundskabsindlæring i højere grad hørte mellemskolen til«. Hvorfor holder forfatteren ikke denne påstand op mod de københavnske problemer med oversidningens omfang og forsøget på at afhjælpe det med hjælpeklasserne. Oversidningen var jo i allerhøjeste grad et kundskabsniveauproblem. Det var jo ikke helt forkert, hvad rektor Bruun skrev i 1900 om den horisontale enhedsskole, nemlig at den»tager Betalingsfriheden fra Friskolen og Undervisningsplanen fra den borgerlige Betalingsskole«(s. 175). Det er derfor også overraskende, når forfatteren (s. 174) affærdiger påstanden om, hvor vigtigt det var for det socialliberale flertal i Københavns Borgerrepræsentation at tiltrække og fastholde mellemklassens børn i den offentlige skole og samtidig grundlæggende fastholde den horisontale enhedsskole. Det var af hensyn til mellemklassen, at de faglige krav ikke kunne nedsættes, så oversidningen kunne blive af mindre omfang. Og derfor arbejdede man hårdt på at få hjælpeklasserne til at

9 For barnets skyld 219 fungere som opsamlingsnet i den nye horisontale enhedsskole. Det er et af de punkter, hvor børnenes levede liv under den ny skole var meget langt fra en borgerlig barndom i leg og læring. Og det er også et af de steder i afhandlingen, hvor forfatterens fokusering på de idealistiske motiver kommer til at betyde en tendentiøs seen bort fra de strukturelle sociale realiteter, som også de gode hensigter måtte kapitulere overfor. Uklarheder og fejl, nogle eksempler Var der bortset fra fripladserne på borger- og realskolen intet gratis skoletilbud over 3. klasse i Nakskov efter 1904? (s. 145). Eller er der en uklarhed i fremstillingen, således at det i virkeligheden alt sammen drejer sig om borger- og realskolen, mens der stadig er en fungerende friskole? Anmelderen bliver ikke klogere af at læse Kolstrups pågældende afsnit, bortset fra, at anmelderen ser, han anvender termen»forskole«for skoleenheder til børn frem til årsalderen efter Men det løser ikke problemet med teksten her på s Påstanden (s. 147) om, at der var et privat alternativ til den kommunale betalingsskole i Holbæk»fra 1880erne«, stemmer dårligt med, at der byggedes ny kommunal betalingsskole i 1885, og strider direkte imod oplysningerne (s. 137) om, at der»fra midten af 1890erne...«. Hvis det er en skrivefejl, så er det en, det koster læseren megen tid at afdække. Det påstås (s. 147), at antallet af private mellemskoler var vokset fra 85 til 76 skulle der ikke stå faldet? Et spørgsmål til s. 182, hvor der står: 10 tim. ugtl. 2 timer om dagen. Men 2 timer om dagen er 2x6=12 timer! Hvad er rigtigt? 10 om ugen eller 2 om dagen? Forfatteren giver (s. 182) udtryk for overdrevne forestillinger om faste normer i landdistrikterne, når det gælder antal undervisningsdage og feriedage. En ministeriel afgørelse i 1902 tager således udgangspunkt i antal årlige timer pr. alderstrin, ikke i dage, og det er også under en sådan tankegang, at den vestjyske skoleordning, der til tider var ganske uden sommerskolegang, betragtes som fyldestgørende (idet der i stedet var hverdags-heldagsundervisning om vinteren). Figur 6 angives i bilaget at have udeladt antal årlige skoledage i udregningen af antal timer. Eftersom det angives, hvor mange dage om året der er undervist hvor mange elever i hvor mange timer for Esbjerg såvel som for de to andre byer incl. vinterskolen ville det have været fuldt ud muligt at bestemme undervisningens omfang også for Esbjerg før Materialet er undersøgt for 1892 og foreligger i fuldt omfang.

10 220 Anmeldelser Det fremstilles (s. 186), som om fiskeriklasser og vinterskole er det samme. Det kan de jo ikke være: vinterskolen er knyttet til arbejde i landbruget om sommeren, mens fiskeriklasserne angår varieret daglig undervisningstid i april, maj og juni, samt fra oktober til jul efter specifik aftale med et fisker-udvalg. Endvidere er der ingen fiskere imellem vinterskolens forældre iflg. angivelserne. Fra graflæsningen fremhæves (s. 206)»de urolige år i Holbæk omkring 1890 både i friskolen og i betalingsskolen«med hensyn til forsømmelser af anden lovlig grund end sygdom. Det kunne skriver forfatteren skyldes forsømmelsescirkulæret af 1889; om dette fremhæver forfatteren, at det gjorde smitsom sygdom i hjemmet til lovlig forsømmelsesgrund; men i samme åndedrag oplyses det, at det havde været lovlig grund netop i Holbæk siden Hvordan kan den regel så samtidig bruges til at forklare»de urolige år«omkring 1890 med en henvisning til 1889-cirkulæret? Det påstås ligeledes (s. 209), at de ulovlige forsømmelser voksede under 1. verdenskrig og krise eller epidemier ja, men epidemier var jo lovlig forsømmelsesgrund! I afsnittet om mulkteringspraksis gennemfører forfatteren fint en dokumentation af en stramning i løbet af perioden. Det sættes også i forhold til spørgsmålet om forældrenes accept og til spørgsmålet om, at skolemyndighederne i løbet af perioden tør sætte hårdt imod hårdt i arbejdet for at gennemtvinge den regelmæssige skolegang. Men hvad er ræsonnementet (s. 218) bag påstanden, at Holbæk»i hele perioden holdt sig på den rigtige side af loven«om mulktering? idet der henvises til tabel 5. Der er ikke belæg, da det ikke oplyses, hvor mange tunge gentagelsestilfælde, der har været tale om. Det anføres (s. 242), at Smedelundshusenes friskole havde»heldagsskole«. Hvordan kan det stemme med, at den var bekvem for bybørns arbejdsrytme? Nej vel? Den havde hverdags-halvdagsskole. Hvem havde æren og af hvad? I sammenfatningen vedrørende børnenes tid konkluderes, at det var»skolen og forældrene der i fællesskab flyttede den urbane barndom fra et liv, hvor arbejde kom i første række, til et liv, hvor leg og læring optog det meste af barnets vågne timer.«(s. 248). Til den sammenfatning kan der stilles adskillige spørgsmål: Det med»leg«er ikke dokumenteret, ja slet ikke behandlet undervejs. Hvad er»skolen«? Er det lærerne? Er det skolelovgivningen? Er det skolekommission og øvrige tilsyn? Den generelt stigende velstand er ladet ude af betragtning. Lovgivere og byrådspolitikere er glemt. Man kunne sige, at det pres fra skolelovgivning og gejstligt tilsyn i forening, som gradvis øgede skoletiden på lan-

11 For barnets skyld 221 det, i provinsbyerne skete gennem et pres fra byrådspolitikere og progressive lærere. Love og vedtægter om børnearbejde støttede her processen, hvor den tilsvarende stimulans på landet ikke var til stede. Og så pressen! Den kunne virkelig med rette have været nævnt i denne opsamling. Det har i det hele taget i kapitlet om børnenes tid ikke drejet sig om»leg og læring«, slet ikke om»leg«, Men det har i væsentlig grad handlet om skolegang i stedet for arbejde. Det overordnede indtryk, kapitlet efterlader, falder meget godt i tråd med det socialdemokratiske folketingsmedlem N. Christensens bemærkning citeret s. 283:»Jeg tror nemlig, at det er betydelig lettere for den Ungdom, der har gaaet i Skole, at tilegne sig Nævenyttighed eller Færdighed i legemligt Arbejde, end det er for den Ungdom, der ikke har faaet nogen god Skoleundervisning, at tilegne sig et saadant Maal af Kundskaber, at de overhovedet kunne opfylde deres Plads som Samfundsborgere.«Ud fra denne betragtning er skolen en del af moderniseringens teknologi. Den er leverandør af generelle arbejdslivskvalifikationer til et moderniseret samfund med industri, handel, forvaltning og service, nemlig i betydningen indsocialisering af det moderne samfunds adfærdsnormer med regelmæssighed, præcision, renlighed med videre. Barnevelfærd eller kontrol Kapitlet om»skolen og barnets krop«er generelt meget underholdende en livlig fremstilling med inddragelse af forhold omkring børnene, som har været for lidt påagtet i hidtidig forskning. Generelt kunne man dog have ønsket en drøftelse af den etikettering, tidens hygiejnikere anvendte. Hygiejnikerne betragtes i det hele som velgørende personer, ikke som repræsentanter for en kontrolteknologi, og ikke som en gruppe, der søger at øge sin samfundsmæssige position. Forfatteren problematiserer (s. 290) det forhold, at myndighederne kun ville konstatere og registrere, men ikke behandle børnenes sygdomme og andre mangler. Det understreges, at børn og forældre derfor med god grund kunne blive ramt på æresfølelsen. Den afsluttende bemærkning fra forfatteren at registreringen måske historisk set var det væsentligste resultat af skolelægernes arbejde, er altså særdeles velanbragt. Men det er unægtelig et af de steder, hvor synsvinklen social kontrol bliver særdeles nærværende for læseren, uden at det har været tematiseret af forfatteren.

12 222 Anmeldelser Efterlysning af omhu og stringens i empiri Som det er fremgået, har forfatteren været vidt omkring i et stort kildemateriale med prisværdigt blik for materialets relevans og med investering af en betydelig arbejdsindsats. Lad det dog være tilladt at se frem til større stringens i håndtering og tolkning af tilsvarende materiale i forfatterens kommende forhåbentlig omfattende forskning. Sammenfatning Af delkonklusionerne på kapitlerne 6-9 fremgår det, at indførelsen af den vertikale og tilstræbt horisontale enhedsskole med øgede faglige krav; udvidelse af undervisningstiden fulgt af strengere kontrol med dens opfyldelse; øgede sundhedshensyn ved skolebyggeri samt kontrol med børnenes renlighed; organisering, forbud, kontrol og kriminalisering af børns fritidsliv og leg at alt dette var dominerende elementer i de reformer og tiltag, der prægede århundredskiftets aktivitet på børneområdet. Det er alt sammen foranstaltninger, der indskrænker frihedsrummet for de lavere socialgruppers børn. Til gengæld indskrænkedes børns arbejdstid generelt, dels gennem love og vedtægter, dels gennem appeller og strafforanstaltninger over for forsømmelser og andre undvigelser af skolegangen, og dels gennem den øgede samfundsmæssige velstand, bl.a. udtrykt i en stærk vækst i reallønnen i perioden. Og der blev indrettet skolebespisning. For de velbjærgede befolkningsgrupper indebar reformer og samfundsøkonomisk udvikling ikke bare en øget daglig undervisningstid, men også et øget antal skoleår. For de ringere stillede indebar reformer og samfundsøkonomisk udvikling dels en øget mulighed for under visse omstændigheder at få bedre og længere skoleuddannelse, dels indebar det for andre et øget tryk, en øget udskillelse og ofte nedværdigelse gennem skolens krav om tilstedeværelse, præstationer og passende opførsel. Hjælpeklasser måske som et mindre onde; daglige tærsk måske som et større. Et praktisk samarbejde mellem forskellige instanser igennem værgerådene betød det offentliges indgriben overfor udprægede tilfælde af vanartethed, misrøgt eller andre sociale eller helbredsmæssige misforhold en hjælp og støtte, men også en kontrol. Forfatteren skriver (s. 357):»Det er således afhandlingens centrale konklusion, at århundredskiftets skolereformer, hvis de fortolkes med købstadsskolens perspektiv for øje, nok bidrog til en demokratisering af adgangen til viden og dannelse, men at de også medvirkede til en demokratisering af den borgerlige barndom, forstået som et arbejdsfrit liv i leg og læring i overensstemmelse med tidens

13 For barnets skyld 223 videnskabelige indsigter i børns natur og udvikling. Mere konkret fandt borgerskabets syn på den gode barndom vej til de mange børn gennem skolens udfoldede engagement i elevernes tid, krop og rum. Hvad der førhen havde været normen for de få, blev nu normen for de mange.«det er uundgåeligt, at misforholdet mellem denne konklusion og de forhold, der er blotlagt, og problemer, der er rejst afhandlingen igennem, falder i øjnene. Der er øjensynlig det galt, at forfatteren har forsømt at skelne mellem programmet hos barndommens frontkæmpere og deres handlinger og har forsømt at skelne mellem deres bestræbelser og resultaterne af deres bestræbelser. Forfatterens indledningsvise skelnen (s. 14) mellem de tre lag, der skulle undersøges nemlig barnesyn, barnesynets konsekvenser for reformerne og reformernes indvirkning på det levede barneliv er i denne konklusion opgivet til fordel for en direkte slutning fra program til realiseret barneliv. Forfatterens vanskeligheder med at fastholde sin egen indledningsvise skelnen har været mærkbar afhandlingen igennem i form af en tendens i tolkningen af adskillige kilder og fremlagte resultater. Forfatteren har dog samtidig gang på gang prisværdigt fremlagt sit materiale på en sådan måde, at læseren har kunnet drage sine egne slutninger eller undlade at drage nogen, når materialet ikke rakte til det. Det skal også fremhæves, at forfatterens afsluttende konklusion ud over den ovenfor citerede såkaldte»centrale konklusion«indeholder en række gode og nuancerede sammenfatninger af undersøgelsens resultater. Lad dette være afsæt for en sammenfattende begrundelse for, at afhandlingen er antaget til forsvar for doktorgraden: Først skal anføres de sammenfattende ord i Bengt Sandins opposition ved afhandlingens forsvar, at»afhandlingens styrke er dens energiske vilje til at synliggøre, at forandringsprocessen omkring århundredskiftet var knyttet til et nyt barndomsbegreb, og at dette var en integreret del af læreres og pædagogers diskussioner på forskellige samfundsniveauer. Det er også åbenbart, at forfatteren har skabt forudsætning for en ny diskussion, som hidtil har været savnet, om hvordan skolen og begrebsdannelsen om børn har været en del af skolens forandring på det lokale plan.«hertil skal føjes, at forfatteren til sine empiriske undersøgelser har inddraget og bearbejdet et meget stort materiale, herunder materialetyper, som fremtidige skolehistorikere vil kunne inddrage med gevinst for deres perspektiv. Det er lykkedes forfatteren at give meget levende glimt af børneliv og af forældres håndtering af problemer gennem fin udnyttelse af enkeltstående kilder.

14 224 Anmeldelser Endelig rejser afhandlingen ubesvarede spørgsmål, bl.a. spørgsmål om danske forhold i international belysning, som vil kunne være til inspiration for fremtidig dansk barndoms- og skolehistorie og forhåbentlig bringe den ud, hvor heller ikke forfatteren endnu har været. Gunhild Nissen REGIN SCHMIDT: Red Scare. FBI and the Origins of Anticommunism in the United States (København: Museum Tusculanum Press, 2000) 391 s. To gange i det 20. århundrede oplevede USA perioder, hvor myndighederne følte sig tilskyndede til at indlede en klapjagt på venstreorienterede under henvisning til trusler mod den nationale sikkerhed. Den første»kommunistforskrækkelse«brød ud i kølvandet på Første Verdenskrig, og kulminerede med massearrestationer og deportation af tusinder af immigranter. Den anden brød ud under den kolde krig i slutningen af 1940 erne, og mundede ud i det politiske korstog, som blev kendt som»mccarthyismen«. Det er den første af disse to perioder, som danner udgangspunktet for Regin Schmidts bog Red Scare. FBI and the Origins of Anticommunism in the United States. Mens USA demobiliserede efter Første Verdenskrig, voksede den sociale uro. I løbet af 1919 udbrød der mere end 3600 strejker, hvoraf mange udviklede sig til voldelige konflikter. Også de racemæssige spændinger tog til. 78 sorte blev lynchet det år, heraf mange hjemvendte soldater. I sommeren 1919 var der 25 udbrud af raceuroligheder i amerikanske byer, og over 120 mennesker mistede livet. En gruppe voldelige anarkister pustede til ilden. I foråret 1919 opfangede det amerikanske postvæsen 36 pakkebomber adresseret til prominente politikere, dommere og embedsmænd. Bare et par måneder senere eksploderede bomber i otte amerikanske byer. En af dem var tiltænkt justitsminister A. Mitchell Palmer, som fremmanede billedet af en landsdækkende kommunistisk sammensværgelse og førte an i klapjagten på»undergravende elementer«. Forberedelserne og den praktiske afvikling af denne klapjagt var overladt til justitsministeriets Bureau of Investigation (senere FBI), hvis Radical Division var under ledelse af den unge, ambitiøse J. Edgar Hoover. Det er bureauet og dets håndtering af denne opgave, som er hovedemnet i Regin Schmidts bog. Red Scare er baseret på omfattende studier i amerikanske arkiver, og en stor del af kildematerialet har ikke tidligere været inddraget i belys-

206 Anmeldelser. Knud J.V. Jespersen

206 Anmeldelser. Knud J.V. Jespersen 206 Anmeldelser den ajourførte redegørelse for den samfundsmæssige baggrund og ikke mindst den veloplagte fremstillingsform et glimrende supplement dertil. I kraft af sine mange kvaliteter fortjener bogen

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sat i system 1850-1920 Anne Katrine Gjerløff og Anette Faye Jacobsen

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sin egen 1920-1970 Anne Katrine Gjerløff Anette Faye Jacobsen, Ellen

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

224 Anmeldelser. REGIN SCHMIDT: Red Scare. FBI and the Origins of Anticommunism in the United States (København: Museum Tusculanum Press, 2000) 391 s.

224 Anmeldelser. REGIN SCHMIDT: Red Scare. FBI and the Origins of Anticommunism in the United States (København: Museum Tusculanum Press, 2000) 391 s. 224 Anmeldelser Endelig rejser afhandlingen ubesvarede spørgsmål, bl.a. spørgsmål om danske forhold i international belysning, som vil kunne være til inspiration for fremtidig dansk barndoms- og skolehistorie

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger. Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

På skolebænken. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

På skolebænken. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene Kort resumé Offentligt EU-udbud af levering af automater for kaffe m.m. og ingredienser til automaterne med et underkriterium

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Klage til Udvalgene vedrørende Videnskabelig uredelighed vedrørende tilfælde af uoplyst forvredet fortolkning af egne resultater

Klage til Udvalgene vedrørende Videnskabelig uredelighed vedrørende tilfælde af uoplyst forvredet fortolkning af egne resultater Udvalgene vedrørende videnskabelig uredelighed c/o Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade 40 1260 København K 11. marts 2014 Klage til Udvalgene vedrørende Videnskabelig uredelighed vedrørende

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering Sammenfatning Projektets formål Projektet har til formål at videreudvikle de erfaringer med miljøvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag, der hidtil er opnået i Danmark, og medvirke til en dialog

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005.

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. 1 Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Bygningskonstruktøruddannelsen

Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen 100% professionsbachelorvilkår ja tak, og gerne hurtigt Med loven om professionshøjskoler (2007) er rammerne skabt for de praksisnære videregående uddannelser. Et særligt

Læs mere

Hvordan vil vi regne den ud i 90 erne?

Hvordan vil vi regne den ud i 90 erne? Hvordan vil vi regne den ud i 90 erne? Ib Trankjær, Randers har följt diskussionen i Nämnaren om algoritmer och miniräknare. Han har sänt oss denna artikel, som också publicerats i danska Matematik 2/89.

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

En anden problemstilling, der har været berørt i denne forbindelse, er spørgsmålet om etablering af administrationsgrundlag.

En anden problemstilling, der har været berørt i denne forbindelse, er spørgsmålet om etablering af administrationsgrundlag. Hjørring Kommune Knud Suhr Nørregade 2 9800 Hjørring Mads Kobberø Advokat mko@bechbruun.com J.nr. 038439-0003 mko/lf Sekretær Lene Fjord Hocksdahl T +45 72 27 31 91 lf@bechbruun.com 8. januar 2008 Husdyrbrug

Læs mere

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen

Læs mere