For barnets skyld. NING DE CONINCK-SMITH: For barnets skyld. Byen, skolen og barndommen , Gyldendal, s., ill.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For barnets skyld. NING DE CONINCK-SMITH: For barnets skyld. Byen, skolen og barndommen 1880-1914, Gyldendal, 2000. 443 s., ill."

Transkript

1 For barnets skyld 211 sendt de strejkende eller lockoutede derhen, hvor det var muligt at få arbejde, samtidig med, at man søgte at holde tilrejsende svende (evt. deciderede strejkebrydere) borte fra de konfliktramte arbejdspladser. Hvad jeg dog savner mest i denne afhandling er en grundigere analyse af konfliktmønstret i perioden ca ; dvs, det tidsrum i Danmarkshistorien, hvor samfundet undergik de mest omfattende økonomiske, sociale og demografiske forandringer. Overgangen til en kapitalistisk markedsøkonomi førte til dannelsen af et moderne arbejdsmarked og ændrede fundamentalt set forholdet mellem mestre og svende, mellem fabrikanter og arbejdere. I dette spændingsfelt opstod arbejdskampen den historie er imidlertid endnu ikke blevet skrevet. Knud Knudsen har bragt os et godt stykke videre, men har også vist, at skal vi nå dybere ind til kernen i samfundsprocesserne inklusive studiet af kollektive aktioner og sociale bevægelser, er det tvingende nødvendigt at bringe andre metoder med ind i analysen. Flemming Mikkelsen NING DE CONINCK-SMITH: For barnets skyld. Byen, skolen og barndommen , Gyldendal, s., ill. Den foreliggende afhandling knytter sig til teorier og forskningstraditioner om barnesyn og barndomshistorie, men placerer sig samtidig i en skolehistorisk, empirisk forskningstradition. I det følgende vil afhandlingen blive præsenteret i sin opbygning, og efter nogle betragtninger over den forskningsmæssige tilgang vil især afhandlingens skolehistoriske empiri blive kritisk gennemgået. Derimod vil der ikke blive gået nærmere ind på afhandlingens håndtering af den internationale forskning i barndom. 1 Afhandlingens tese og opbygning Afhandlingen repræsenterer en fornyelse i dansk forskningstradition, for så vidt som den vil sammenkæde en barndomshistorisk, en pædagogisk og en skolehistorisk forskningslinje. Dette kommer til udtryk i programerklæringen (s. 14):»Jeg vil således undersøge, hvad det var for et syn på barnet, der kom til udtryk i den pædagogiske og skolepolitiske 1 Anmeldelsen er bortset fra indledningen og enkelte redaktionelle ændringer 2. officielle opposition ved afhandlingens forsvar for den filosofiske doktorgrad på Syddansk Universitet, Odense, den 26. maj opponent ved handlingen, prof. Bengt Sandin, Linköping Universitet, behandlede den barndomshistoriske side af afhandlingen.

2 212 Anmeldelser debat, hvilke konsekvenser det fik for reformerne af købstadsskolen samt diskutere, hvordan reformerne indvirkede på det levede børneliv.«i en tese, der både indeholder en påstand om, hvad dette barnesyn gik ud på, og en påstand om hvilken betydning det fik, sættes dagsordenen for arbejdet:»det er bogens gennemgående tese, at den nye folkeskole kom til at spille en central rolle for demokratiseringen i betydningen almengørelse af det, som er blevet omtalt som den borgerlige barndom. Det indebar, at barndommen blev skilt ud som en særlig livsfase og tillagt en selvstændig betydning for det senere voksenliv. Barndommen skulle fyldes af leg og læring og familie og skole udgøre de institutionelle rammer om børns opvækst.«efter en indledning præsenteres i kapitel 2 forskningsmæssige tilgange, der har været inspiration for undersøgelsen:»at sætte barndommen på begreb barndommen som konstruktion«. Kapitel 3,»Barndommen og urbaniseringen«redegør for lovgivning m.m. vedr. børns arbejde, skolegang og sundhed i Danmark i den omhandlede periode, og de tre provinsbyer, som er rammen for den empiriske undersøgelse, nemlig Esbjerg, Holbæk og Nakskov, karakteriseres overordnet m.h.t. befolkning, økonomi, politik og sociale og sundhedsmæssige forhold. Kapitel 4 og 5 omhandler»skolen og barnets natur«og»skolen og barndommens frontkæmpere«, hvorved tidens pædagogiske debat og aktørerne i den præsenteres. Herefter følger kapitlerne om skole- og barndomshistorisk empiri. Først om»skolen og lovgivningen«(kapitel 6), og dernæst 3 kapitler med en spændende og givende disposition i»skolen og barnets tid«,»skolen og barnets krop«,»skolen og barnets rum«(kapitel 7-9). Gennem denne tilgang synliggøres fint nogle sammenhænge mellem skolehistorie og barndomshistorie. Et sidste kapitel før konklusionen omhandler»skolen og Forældrene«. Bogen er tilbørligt udrustet med en velfungerende indholdsfortegnelse, med lister over anvendt arkivmateriale og litteratur, engelsk resumé, diverse lister over figurer og billeder, samt et person- og sagregister. I bilagsform er indføjet oversigter over skole- og undervisningsplaner samt uddybende bemærkninger til tabeller. Korrekturlæsningen er vel ikke perfekt, men heller ikke ringe. Også stave- og sprogfejl er få. Sproget er gennemgående funktionelt, i nogle afsnit ganske vist meget vanskeligt at læse, men til gengæld i andre flydende og veloplagt. Der er gode illustrationer, især til kapitlerne om barnets krop og barnets rum møbler og bygninger, som det er fint at få på nethinden. Grafer og figurer vil jeg vende tilbage til i en kritisk gennemgang af empirien.

3 For barnets skyld 213 Den forskningsmæssige tilgang Afhandlingens emner udfolder sig empirisk inden for rammen af det danske samfund i perioden ca til 1914 med fokus på provinsbyer i dette samfund. Forfatteren tager afsæt i idealistiske programmer og bestræbelser, som gjorde sig internationalt gældende i perioden, og anlægger en vinkel, der stiller enkeltpersoners synspunkter og handlinger i centrum. Forfatteren er utvivlsomt bevidst om, at en mulig alternativ vinkel havde været at tage udgangspunkt i det pågældende samfunds strukturelle forhold i perioden og derudfra diagnosticere de problemer, der var knyttet til barnelivet i forskellige befolkningslag, og hvilke konsekvenser for børns levede liv en indgriben kunne forventes at få. En sådan tilgang ville have indebåret, at de samfundsforhold, der i kap. 3 beskrives som kulisse for barndommens frontkæmpere, måske havde trængt sig stærkere på i undersøgelsens konklusioner. Det var et samfund, hvor der i periodens løb foregik en voldsom forandring i de befolkningsmæssige forhold: afvandring fra landbruget og vækst i bysamfundene i takt med industrialiseringen, som fik sit gennembrud i perioden; en ny bybefolkning, der i tilknytning til en industriel organisering af arbejdslivet i stigende grad organiserede en fælles kamp for anstændige levekår, og en økonomisk vækst, der sammen med denne kamp først i løbet af perioden placerede byarbejderklassen også børnene på den gode side af sultegrænsen. Til udviklingen hørte også en uddifferentiering af en ikke talstærk, men relativt politisk aktiv veluddannet mellem- og overklasse af lærere, læger, advokater, redaktører, fabrikanter, købmænd. For dem og for arbejderklassens ledere var det åbenbart, at en god skoleuddannelse var saltet i den fremtidige samfunds- og velstandsudvikling under industrielle produktionsforhold og med stigende behov for rekruttering af kvalificerede medarbejdere til produktions-, handels- og serviceområderne: Skoleuddannelse kostede penge jo bedre og mere, desto dyrere for mellemlagenes egne børn. For den samfundsmæssige udviklings skyld skulle endda langt flere børn udstyres med almene arbejdskvalifikationer herunder disciplin og ordenssans og boglige færdigheder. Skolereformer kom på dagsordenen. En ny kæmpemæssig samfundsopgave tonede frem. For samfundets skyld. Det ville så være børnenes forhold i denne ramme, der blev undersøgelsens ultimative genstand. Forfatteren har som sagt valgt en anden hovedvej, dog altså ikke uden bevidsthed om samfundets strukturelle forhold, og forfatteren har stor fortjeneste af at have rejst spørgsmålet om børnenes levede liv i sammenhæng med de reformkomplekser, der blev sat igennem i perioden.

4 214 Anmeldelser Jeg deler også forfatterens opfattelse, at en velfærds- og demokratitænkning var en væsentlig faktor i udformningen af reformerne. Man kan rejse det spørgsmål, om forfatterens fokusering på et idealistisk»for barnets skyld«kommer til at trænge den virkelighed tilbage, som var bestemmende for dele af reformernes indhold. Det gælder indholdet af økonomitænkning og øget disciplinering og kontrol. Ikke mindst disse områder blev afgørende for, hvad der blev børnenes»levede liv«på baggrund af de gennemførte reformer. Materialevalg Hovedparten af det empiriske materiale angår reformarbejde, reformer og børns levede liv i perioden, og det er det, de følgende bemærkninger vil blive samlet om. Forfatteren har inddraget et mangfoldigt kildemateriale til belysning af disse forhold, og det er valgt med godt blik for relevans og for det forskellige materiales mulighed for at supplere hinanden under den anlagte synsvinkel. Mest omfattende er anvendt typer af skolehistorisk materiale, som også har været udnyttet i tidligere forskning, men hertil kommer eksempelvis materiale vedr. skolebyggeri og -inventar, materiale fra socialpolitisk og socialforsorgens side samt politisager. Konstellationen af materialegrupper kan utvivlsomt være til inspiration for fremtidig forskning. Kildekritik I sin redegørelse for litteratur og kilder s. 31 og flg. refererer forfatteren kortfattet dansk skolehistorisk forskning, som har været relevant for den foreliggende undersøgelse. Hvad der refereres på dette sted er ikke meget præcist og til dels fejlagtigt, men som forfatter til et af de refererede værker skal jeg ikke hænge forfatteren op på en specialviden om landdistrikternes skolevæsen, som ikke er emne for det foreliggende arbejde. Derimod er det nødvendigt at kommentere gennemgangen s. 37 ff. af det kildemateriale som forfatteren karakteriserer som»grundstammen«til kortlægning af»skolens rolle i barndommens formgivning«, nemlig de årlige indberetninger til ministeriet om skolevæsenets tilstand i de enkelte kommuner. Disse indberetninger indeholder oplysninger om antal skoler, klasser, elever, ugentlige og planlagte og afholdte årlige undervisningstimer for de enkelte klassetrin, forsømmelsestal, mulktering, antal udskrevne 13-årige samt privatundervisning. Forfatteren argumenterer for deres troværdighed på følgende måde: Det var præsten, der udfyldte skoleberetningen, og eftersom præsten må anses for at være positivt interesseret i, om børnene kom i skole, fordi han var interesseret i, at de fik deres religionsundervisning

5 For barnets skyld 215 og de syv års skolegang, der var forudsætning for konfirmationen; og eftersom skoleberetningen gik igennem en del lokalkendte hænder før indsendelsen; og eftersom ministeriet ikke i noget tilfælde betvivlede beretningernes talmateriale så vil forfatteren»i det følgende tillade [s]ig at antage, at det talmateriale og de oplysninger, vi finder i skoleberetningerne, står til troende. Naturligvis med forbehold for optællings-, skrive- og regnefejl«. Det skal ikke anfægtes, at de står til troende, men de gør det unægtelig ikke på det anførte grundlag. Der er ikke taget højde for, hvordan præsten fik sit materiale han gik jo f. eks. ikke selv daglig rundt i alle kommunens skoleklasser og noterede fravær og fraværs begrundelse, og det er jo det led, der må stilles spørgsmål ved, nemlig: Hvordan og under hvilke vilkår blev materialet til. Forfatteren havde her kunnet få fast grund under fødderne ved at henvise til foreliggende dybtgående analyser af skoleberetningers ophavssituation og troværdighed fra samme periode. Den velunderbyggede konklusion på disse analyser er, at jo større skole og jo flere lærere, desto mindre blev oplysningerne præget af den bogførende lærers omhu og holdninger, og desto større blev generel omhu og nøjagtighed og dermed troværdighed i oplysningerne, selv i landsbyskolen. Jo mere situationen var professionelt og bureaukratisk bundet op, desto mindre blev tallene påvirket af den enkelte lærers personlige karakter og præferencer det være sig pædagogiske, politiske eller sociale motiver. Yderligere fremgår det af den foreliggende forskning, at ministeriet ikke betvivlede selv de mest ekstreme tal ikke reagerede med mistanker om uholdbare bogføringsprincipper, så længe de indberettede tal stemte indbyrdes. Det er ærgerligt, at forfatteren her foretrækker kildekritisk ganske uholdbare ræsonnementer fremfor at drage nytte af foreliggende forskningsresultater. Læseren får her dårligere besked om undersøgelsens kildegrundlag, end læseren havde fortjent. Talbehandling Forfatteren har prisværdigt inddraget meget materiale og undersøgt mange delspørgsmål for at tegne et helhedsbillede af forholdene i de tre byer. Desværre er der mange eksempler på, at materiale ikke er anvendt med stringens. Der skal gives nogle eksempler. Forfatteren anfører i kapitel 6 en række forhold, der med rette kan ses som indicier for, hvilke prioriteringer de politisk forskelligt farvede bystyrer har foretaget: Hvordan kan forfatteren (s. 119) konkludere niveauforbedring for skolevæsenet og offervilje fra befolkningen alene ud fra stigningerne i skoleudgifter i de tre byer? Hvad med væksten i befolkningstal og elevtal? Dem har for-

6 216 Anmeldelser fatteren opgjort, men i argumentationen for konklusionen anvendes de ikke. Forfatteren udregner (s. 121) en såkaldt lærer/elevratio for de forskellige skolekategorier i de tre byer og vil sætte det som mål for, hvem man ville ofre hvor meget på. Ikke nogen dårlig ide for det siger i hvert fald noget om, hvad der overordnet blev bekostet. Men variablen skolegangsordning er ikke inddraget. Når Esbjerg i 1892 har så mange som 73 elever pr. lærer mod hhv. 64 og 54 i grundskolerne i Nakskov og Holbæk, så kan det skyldes, at en lærer i Esbjerg betjente elever daglig, men 73 i alt. Der synes ikke ved opstillingen af lærer/elevratioen at være taget hensyn til variablen undervisningstidens omfang. Tilsyneladende er der kun optalt lærere og elever. Desuden må der, hvis man skal konkludere om prioriteringer, også tages højde for, at mindre skoler og klasser uundgåeligt blev dyrere alt andet lige sådan at alene en opretholdelse af den mindre skole kunne give en gunstig lærer/elev-ratio. Det var ikke nødvendigvis en niveau-prioritering. Om skolebyggeri skrives (s. 122)»det var udelukkende betalingsskolerne... [der blev ofret penge på]... i 1880erne og 90erne.«Ja, men friskolerne havde fået nye bygninger i 1869 for Holbæks vedkommende og i 1872/73 for Nakskovs vedkommende, så måske var behovet ikke så påtrængende. Måske var det, men hvorfor inddrages forholdet ikke i vurderingen? Når det angår den overordnede vurdering af spenderbuksernes størrelse, ses der ligeledes ikke på, at det Nakskov, som forfatteren påstår er så påholdende, havde bygget ny real- og borgerskole»i begyndelsen af 70erne«. Privatundervisning og talbehandling. Der redegøres udmærket for de forskellige typer privatskoler på linje med hvad tidligere forskning har fremlagt for andre geografiske enheder, herunder hvilken rolle privatundervisning kunne få i forældres strategi over for at komme uden om de krav, kommunal skolegang stillede til dem og deres børn. Ligeledes tegnes der overbevisende en udvikling op igennem perioden af, hvordan de mindste og ringeste skoler forsvandt ud af billedet, mens de bedre snarere styrkedes ved en gradvis centralisering i bæredygtige skoler for bedre folks børn herunder døtre. Udviklingen inden for privatskolevæsenet sættes i relation til udviklingen inden for det offentlige skolevæsen, også til den skærpede kontrol med skolepligtige børns skolegang. Det er relevant og som sagt overbevisende. Hvad der er knapt så overbevisende er endnu engang anvendelsen af

7 For barnets skyld 217 talmateriale: Side 124. Figur 3 siges at omhandle»privatskoleelever i procent af det samlede elevtal«for de tre byer. Her bliver læseren ladt i usikkerhed om både populationen privatskoleelever og populationen»samlede elevtal«. Forfatteren har iflg. den ledsagende tekst indregnet elever udenbys fra»for på denne [måde] at give et indtryk af, hvor meget privatskoleeleverne fyldte i skolelandskabet«. Jeg er gået nærmere ind i materialet vedrørende Holbæk og kan illustrere usikkerheden. Dette gøres dels for at gennemgå kildebrug og talbehandling kritisk, men dels også for at dele frustrationer over det uhåndterlige materiale med forfatteren. Altså: Var det som teksten skulle antyde indenbys og udenbys elever i private skoler i Holbæk kommune? Nej, for Stenhus kostskole er i nogle år indregnet, antager forfatteren i hvert fald, og den lå ikke i Holbæk kommune. Var det inklusive Holbækbørns privatskolegang uden for kommunen, også bortset fra Stenhus, f. eks. på Smedelundshusenes privatskole? og var udenbys elever på disse udenbys skole så også indregnet? Var det»samlede elevtal«skolepligtige elever (i Holbæk Kommune eller i Holbæk Kommune samt i andre kommuner?) eller var det inklusive elever over og under den skolepligtige alder? Hvad elever over den skolepligtige alder angår, kan de have talt en del, ikke mindst af de udenbys og i periodens sidste del. Forfatterens antagelse, at de svingende tal for periodens sidste del skulle skyldes, at Stenhus skiftevis var med og ikke med, kan ikke hverken be- eller afkræftes af det primære materiale. Derimod fremgår det af materialet for nogle år eksplicit, hvor mange elever der var over den skolepligtige alder, for andre år fremgår det ikke, om de er med eller ej. Ved undersøgelse af kildematerialet bag grafen og en videreførelse til og med 1916 kunne jeg for dette år fastslå, at en inkludering af udenbys elever ville bringe tallet op fra godt 6% til 12,5%. Dette understreger talmaterialets usikkerhed og uigennemskuelighed. Det forbliver altså usikkert, hvad det er, der tegnes et billede af. Læseren kunne have fået mere præcis besked om det bagvedliggende talmateriale og så have været tjent med færre tal uden udsagnskraft. Et af forfatterens problemer har været, at det har været uklart, hvad der er spurgt efter: Hvad fyldte privatskolevæsenet i Holbæk for Holbæk skolevæsen? Hvad fyldte Holbæks og nabokommunernes privatskolevæsen i Holbæk-elevers skolebillede eller hvad fyldte holbæksk privatskolevæsen for Holbæk og omegn? Men selv et klart spørgsmål havde ikke løst materialeproblemerne for hele perioden. Det påstås (s. 137), at»antallet [skulle være andelen!] af privatskoleelever gik kraftigt tilbage lige så snart reformeringen af det offentlige

8 218 Anmeldelser skolevæsen var i hus«nemlig i 1902 og så henvises der til, at det kan man se af fig. 3. Men iflg. fig. 3. indtræder der allerede mellem 1899 og 1902 et fald fra 33% til 16%. Altså gik andelen af privatunderviste tilbage, ikke da reformeringen var i hus 1902, men før! Her synes forfatterens fejlkonstatering farvet af tesens tendens og ikke at bygge på de faktiske tal. Uanset alle uafklarede og uafklarbare spørgsmål, så kan det slås fast, hvad der nok er det allervigtigste for forfatteren: at fra 1899 til 1906 faldt procenten af børn skolepligtige i Holbæk Købstad, som blev undervist privat, fra ca. 33% til 10%. Det er jo sigende, når det ses i den sammenhæng, forfatteren opruller i øvrigt. Hjælpeklasser, horisontal enhedsskole og øget pres på børnene Forfatteren redegør (s. 172ff.) for besværet i København med at opstille og bruge kriterier for udskillelse til hjælpeklasser, sinkeklasser og værneklasser. Der citeres først fra 1899-cirkulæret om hjælpeklasser og redegøres for de efterfølgende års problemer med praksis. Derefter skriver forfatteren, at kritikken foranledigede»et nyt sæt regler i 1911«. Men det drejede sig ikke om reglerne for de hjælpeklasser, der var tale om i 1899, også kaldet sinkeklasser, derimod om afløsning af 1908-reglerne for den ny type hjælpeklasser! I mellemtiden var de gamle hjælpeklasser/sinkeklasser blevet til værneklasser, mens de nye hjælpeklasser skulle forholdes tæt til normalklasserne og fremhjælpe elever, så de efter en periode kunne vende tilbage til normalklasserne. Forfatteren skriver s. 161 om»den alment udbredte opfattelse, at det altoverskyggende formål med grundskolen var opdragelse, og at den positive kundskabsindlæring i højere grad hørte mellemskolen til«. Hvorfor holder forfatteren ikke denne påstand op mod de københavnske problemer med oversidningens omfang og forsøget på at afhjælpe det med hjælpeklasserne. Oversidningen var jo i allerhøjeste grad et kundskabsniveauproblem. Det var jo ikke helt forkert, hvad rektor Bruun skrev i 1900 om den horisontale enhedsskole, nemlig at den»tager Betalingsfriheden fra Friskolen og Undervisningsplanen fra den borgerlige Betalingsskole«(s. 175). Det er derfor også overraskende, når forfatteren (s. 174) affærdiger påstanden om, hvor vigtigt det var for det socialliberale flertal i Københavns Borgerrepræsentation at tiltrække og fastholde mellemklassens børn i den offentlige skole og samtidig grundlæggende fastholde den horisontale enhedsskole. Det var af hensyn til mellemklassen, at de faglige krav ikke kunne nedsættes, så oversidningen kunne blive af mindre omfang. Og derfor arbejdede man hårdt på at få hjælpeklasserne til at

9 For barnets skyld 219 fungere som opsamlingsnet i den nye horisontale enhedsskole. Det er et af de punkter, hvor børnenes levede liv under den ny skole var meget langt fra en borgerlig barndom i leg og læring. Og det er også et af de steder i afhandlingen, hvor forfatterens fokusering på de idealistiske motiver kommer til at betyde en tendentiøs seen bort fra de strukturelle sociale realiteter, som også de gode hensigter måtte kapitulere overfor. Uklarheder og fejl, nogle eksempler Var der bortset fra fripladserne på borger- og realskolen intet gratis skoletilbud over 3. klasse i Nakskov efter 1904? (s. 145). Eller er der en uklarhed i fremstillingen, således at det i virkeligheden alt sammen drejer sig om borger- og realskolen, mens der stadig er en fungerende friskole? Anmelderen bliver ikke klogere af at læse Kolstrups pågældende afsnit, bortset fra, at anmelderen ser, han anvender termen»forskole«for skoleenheder til børn frem til årsalderen efter Men det løser ikke problemet med teksten her på s Påstanden (s. 147) om, at der var et privat alternativ til den kommunale betalingsskole i Holbæk»fra 1880erne«, stemmer dårligt med, at der byggedes ny kommunal betalingsskole i 1885, og strider direkte imod oplysningerne (s. 137) om, at der»fra midten af 1890erne...«. Hvis det er en skrivefejl, så er det en, det koster læseren megen tid at afdække. Det påstås (s. 147), at antallet af private mellemskoler var vokset fra 85 til 76 skulle der ikke stå faldet? Et spørgsmål til s. 182, hvor der står: 10 tim. ugtl. 2 timer om dagen. Men 2 timer om dagen er 2x6=12 timer! Hvad er rigtigt? 10 om ugen eller 2 om dagen? Forfatteren giver (s. 182) udtryk for overdrevne forestillinger om faste normer i landdistrikterne, når det gælder antal undervisningsdage og feriedage. En ministeriel afgørelse i 1902 tager således udgangspunkt i antal årlige timer pr. alderstrin, ikke i dage, og det er også under en sådan tankegang, at den vestjyske skoleordning, der til tider var ganske uden sommerskolegang, betragtes som fyldestgørende (idet der i stedet var hverdags-heldagsundervisning om vinteren). Figur 6 angives i bilaget at have udeladt antal årlige skoledage i udregningen af antal timer. Eftersom det angives, hvor mange dage om året der er undervist hvor mange elever i hvor mange timer for Esbjerg såvel som for de to andre byer incl. vinterskolen ville det have været fuldt ud muligt at bestemme undervisningens omfang også for Esbjerg før Materialet er undersøgt for 1892 og foreligger i fuldt omfang.

10 220 Anmeldelser Det fremstilles (s. 186), som om fiskeriklasser og vinterskole er det samme. Det kan de jo ikke være: vinterskolen er knyttet til arbejde i landbruget om sommeren, mens fiskeriklasserne angår varieret daglig undervisningstid i april, maj og juni, samt fra oktober til jul efter specifik aftale med et fisker-udvalg. Endvidere er der ingen fiskere imellem vinterskolens forældre iflg. angivelserne. Fra graflæsningen fremhæves (s. 206)»de urolige år i Holbæk omkring 1890 både i friskolen og i betalingsskolen«med hensyn til forsømmelser af anden lovlig grund end sygdom. Det kunne skriver forfatteren skyldes forsømmelsescirkulæret af 1889; om dette fremhæver forfatteren, at det gjorde smitsom sygdom i hjemmet til lovlig forsømmelsesgrund; men i samme åndedrag oplyses det, at det havde været lovlig grund netop i Holbæk siden Hvordan kan den regel så samtidig bruges til at forklare»de urolige år«omkring 1890 med en henvisning til 1889-cirkulæret? Det påstås ligeledes (s. 209), at de ulovlige forsømmelser voksede under 1. verdenskrig og krise eller epidemier ja, men epidemier var jo lovlig forsømmelsesgrund! I afsnittet om mulkteringspraksis gennemfører forfatteren fint en dokumentation af en stramning i løbet af perioden. Det sættes også i forhold til spørgsmålet om forældrenes accept og til spørgsmålet om, at skolemyndighederne i løbet af perioden tør sætte hårdt imod hårdt i arbejdet for at gennemtvinge den regelmæssige skolegang. Men hvad er ræsonnementet (s. 218) bag påstanden, at Holbæk»i hele perioden holdt sig på den rigtige side af loven«om mulktering? idet der henvises til tabel 5. Der er ikke belæg, da det ikke oplyses, hvor mange tunge gentagelsestilfælde, der har været tale om. Det anføres (s. 242), at Smedelundshusenes friskole havde»heldagsskole«. Hvordan kan det stemme med, at den var bekvem for bybørns arbejdsrytme? Nej vel? Den havde hverdags-halvdagsskole. Hvem havde æren og af hvad? I sammenfatningen vedrørende børnenes tid konkluderes, at det var»skolen og forældrene der i fællesskab flyttede den urbane barndom fra et liv, hvor arbejde kom i første række, til et liv, hvor leg og læring optog det meste af barnets vågne timer.«(s. 248). Til den sammenfatning kan der stilles adskillige spørgsmål: Det med»leg«er ikke dokumenteret, ja slet ikke behandlet undervejs. Hvad er»skolen«? Er det lærerne? Er det skolelovgivningen? Er det skolekommission og øvrige tilsyn? Den generelt stigende velstand er ladet ude af betragtning. Lovgivere og byrådspolitikere er glemt. Man kunne sige, at det pres fra skolelovgivning og gejstligt tilsyn i forening, som gradvis øgede skoletiden på lan-

11 For barnets skyld 221 det, i provinsbyerne skete gennem et pres fra byrådspolitikere og progressive lærere. Love og vedtægter om børnearbejde støttede her processen, hvor den tilsvarende stimulans på landet ikke var til stede. Og så pressen! Den kunne virkelig med rette have været nævnt i denne opsamling. Det har i det hele taget i kapitlet om børnenes tid ikke drejet sig om»leg og læring«, slet ikke om»leg«, Men det har i væsentlig grad handlet om skolegang i stedet for arbejde. Det overordnede indtryk, kapitlet efterlader, falder meget godt i tråd med det socialdemokratiske folketingsmedlem N. Christensens bemærkning citeret s. 283:»Jeg tror nemlig, at det er betydelig lettere for den Ungdom, der har gaaet i Skole, at tilegne sig Nævenyttighed eller Færdighed i legemligt Arbejde, end det er for den Ungdom, der ikke har faaet nogen god Skoleundervisning, at tilegne sig et saadant Maal af Kundskaber, at de overhovedet kunne opfylde deres Plads som Samfundsborgere.«Ud fra denne betragtning er skolen en del af moderniseringens teknologi. Den er leverandør af generelle arbejdslivskvalifikationer til et moderniseret samfund med industri, handel, forvaltning og service, nemlig i betydningen indsocialisering af det moderne samfunds adfærdsnormer med regelmæssighed, præcision, renlighed med videre. Barnevelfærd eller kontrol Kapitlet om»skolen og barnets krop«er generelt meget underholdende en livlig fremstilling med inddragelse af forhold omkring børnene, som har været for lidt påagtet i hidtidig forskning. Generelt kunne man dog have ønsket en drøftelse af den etikettering, tidens hygiejnikere anvendte. Hygiejnikerne betragtes i det hele som velgørende personer, ikke som repræsentanter for en kontrolteknologi, og ikke som en gruppe, der søger at øge sin samfundsmæssige position. Forfatteren problematiserer (s. 290) det forhold, at myndighederne kun ville konstatere og registrere, men ikke behandle børnenes sygdomme og andre mangler. Det understreges, at børn og forældre derfor med god grund kunne blive ramt på æresfølelsen. Den afsluttende bemærkning fra forfatteren at registreringen måske historisk set var det væsentligste resultat af skolelægernes arbejde, er altså særdeles velanbragt. Men det er unægtelig et af de steder, hvor synsvinklen social kontrol bliver særdeles nærværende for læseren, uden at det har været tematiseret af forfatteren.

12 222 Anmeldelser Efterlysning af omhu og stringens i empiri Som det er fremgået, har forfatteren været vidt omkring i et stort kildemateriale med prisværdigt blik for materialets relevans og med investering af en betydelig arbejdsindsats. Lad det dog være tilladt at se frem til større stringens i håndtering og tolkning af tilsvarende materiale i forfatterens kommende forhåbentlig omfattende forskning. Sammenfatning Af delkonklusionerne på kapitlerne 6-9 fremgår det, at indførelsen af den vertikale og tilstræbt horisontale enhedsskole med øgede faglige krav; udvidelse af undervisningstiden fulgt af strengere kontrol med dens opfyldelse; øgede sundhedshensyn ved skolebyggeri samt kontrol med børnenes renlighed; organisering, forbud, kontrol og kriminalisering af børns fritidsliv og leg at alt dette var dominerende elementer i de reformer og tiltag, der prægede århundredskiftets aktivitet på børneområdet. Det er alt sammen foranstaltninger, der indskrænker frihedsrummet for de lavere socialgruppers børn. Til gengæld indskrænkedes børns arbejdstid generelt, dels gennem love og vedtægter, dels gennem appeller og strafforanstaltninger over for forsømmelser og andre undvigelser af skolegangen, og dels gennem den øgede samfundsmæssige velstand, bl.a. udtrykt i en stærk vækst i reallønnen i perioden. Og der blev indrettet skolebespisning. For de velbjærgede befolkningsgrupper indebar reformer og samfundsøkonomisk udvikling ikke bare en øget daglig undervisningstid, men også et øget antal skoleår. For de ringere stillede indebar reformer og samfundsøkonomisk udvikling dels en øget mulighed for under visse omstændigheder at få bedre og længere skoleuddannelse, dels indebar det for andre et øget tryk, en øget udskillelse og ofte nedværdigelse gennem skolens krav om tilstedeværelse, præstationer og passende opførsel. Hjælpeklasser måske som et mindre onde; daglige tærsk måske som et større. Et praktisk samarbejde mellem forskellige instanser igennem værgerådene betød det offentliges indgriben overfor udprægede tilfælde af vanartethed, misrøgt eller andre sociale eller helbredsmæssige misforhold en hjælp og støtte, men også en kontrol. Forfatteren skriver (s. 357):»Det er således afhandlingens centrale konklusion, at århundredskiftets skolereformer, hvis de fortolkes med købstadsskolens perspektiv for øje, nok bidrog til en demokratisering af adgangen til viden og dannelse, men at de også medvirkede til en demokratisering af den borgerlige barndom, forstået som et arbejdsfrit liv i leg og læring i overensstemmelse med tidens

13 For barnets skyld 223 videnskabelige indsigter i børns natur og udvikling. Mere konkret fandt borgerskabets syn på den gode barndom vej til de mange børn gennem skolens udfoldede engagement i elevernes tid, krop og rum. Hvad der førhen havde været normen for de få, blev nu normen for de mange.«det er uundgåeligt, at misforholdet mellem denne konklusion og de forhold, der er blotlagt, og problemer, der er rejst afhandlingen igennem, falder i øjnene. Der er øjensynlig det galt, at forfatteren har forsømt at skelne mellem programmet hos barndommens frontkæmpere og deres handlinger og har forsømt at skelne mellem deres bestræbelser og resultaterne af deres bestræbelser. Forfatterens indledningsvise skelnen (s. 14) mellem de tre lag, der skulle undersøges nemlig barnesyn, barnesynets konsekvenser for reformerne og reformernes indvirkning på det levede barneliv er i denne konklusion opgivet til fordel for en direkte slutning fra program til realiseret barneliv. Forfatterens vanskeligheder med at fastholde sin egen indledningsvise skelnen har været mærkbar afhandlingen igennem i form af en tendens i tolkningen af adskillige kilder og fremlagte resultater. Forfatteren har dog samtidig gang på gang prisværdigt fremlagt sit materiale på en sådan måde, at læseren har kunnet drage sine egne slutninger eller undlade at drage nogen, når materialet ikke rakte til det. Det skal også fremhæves, at forfatterens afsluttende konklusion ud over den ovenfor citerede såkaldte»centrale konklusion«indeholder en række gode og nuancerede sammenfatninger af undersøgelsens resultater. Lad dette være afsæt for en sammenfattende begrundelse for, at afhandlingen er antaget til forsvar for doktorgraden: Først skal anføres de sammenfattende ord i Bengt Sandins opposition ved afhandlingens forsvar, at»afhandlingens styrke er dens energiske vilje til at synliggøre, at forandringsprocessen omkring århundredskiftet var knyttet til et nyt barndomsbegreb, og at dette var en integreret del af læreres og pædagogers diskussioner på forskellige samfundsniveauer. Det er også åbenbart, at forfatteren har skabt forudsætning for en ny diskussion, som hidtil har været savnet, om hvordan skolen og begrebsdannelsen om børn har været en del af skolens forandring på det lokale plan.«hertil skal føjes, at forfatteren til sine empiriske undersøgelser har inddraget og bearbejdet et meget stort materiale, herunder materialetyper, som fremtidige skolehistorikere vil kunne inddrage med gevinst for deres perspektiv. Det er lykkedes forfatteren at give meget levende glimt af børneliv og af forældres håndtering af problemer gennem fin udnyttelse af enkeltstående kilder.

14 224 Anmeldelser Endelig rejser afhandlingen ubesvarede spørgsmål, bl.a. spørgsmål om danske forhold i international belysning, som vil kunne være til inspiration for fremtidig dansk barndoms- og skolehistorie og forhåbentlig bringe den ud, hvor heller ikke forfatteren endnu har været. Gunhild Nissen REGIN SCHMIDT: Red Scare. FBI and the Origins of Anticommunism in the United States (København: Museum Tusculanum Press, 2000) 391 s. To gange i det 20. århundrede oplevede USA perioder, hvor myndighederne følte sig tilskyndede til at indlede en klapjagt på venstreorienterede under henvisning til trusler mod den nationale sikkerhed. Den første»kommunistforskrækkelse«brød ud i kølvandet på Første Verdenskrig, og kulminerede med massearrestationer og deportation af tusinder af immigranter. Den anden brød ud under den kolde krig i slutningen af 1940 erne, og mundede ud i det politiske korstog, som blev kendt som»mccarthyismen«. Det er den første af disse to perioder, som danner udgangspunktet for Regin Schmidts bog Red Scare. FBI and the Origins of Anticommunism in the United States. Mens USA demobiliserede efter Første Verdenskrig, voksede den sociale uro. I løbet af 1919 udbrød der mere end 3600 strejker, hvoraf mange udviklede sig til voldelige konflikter. Også de racemæssige spændinger tog til. 78 sorte blev lynchet det år, heraf mange hjemvendte soldater. I sommeren 1919 var der 25 udbrud af raceuroligheder i amerikanske byer, og over 120 mennesker mistede livet. En gruppe voldelige anarkister pustede til ilden. I foråret 1919 opfangede det amerikanske postvæsen 36 pakkebomber adresseret til prominente politikere, dommere og embedsmænd. Bare et par måneder senere eksploderede bomber i otte amerikanske byer. En af dem var tiltænkt justitsminister A. Mitchell Palmer, som fremmanede billedet af en landsdækkende kommunistisk sammensværgelse og førte an i klapjagten på»undergravende elementer«. Forberedelserne og den praktiske afvikling af denne klapjagt var overladt til justitsministeriets Bureau of Investigation (senere FBI), hvis Radical Division var under ledelse af den unge, ambitiøse J. Edgar Hoover. Det er bureauet og dets håndtering af denne opgave, som er hovedemnet i Regin Schmidts bog. Red Scare er baseret på omfattende studier i amerikanske arkiver, og en stor del af kildematerialet har ikke tidligere været inddraget i belys-

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

224 Anmeldelser. REGIN SCHMIDT: Red Scare. FBI and the Origins of Anticommunism in the United States (København: Museum Tusculanum Press, 2000) 391 s.

224 Anmeldelser. REGIN SCHMIDT: Red Scare. FBI and the Origins of Anticommunism in the United States (København: Museum Tusculanum Press, 2000) 391 s. 224 Anmeldelser Endelig rejser afhandlingen ubesvarede spørgsmål, bl.a. spørgsmål om danske forhold i international belysning, som vil kunne være til inspiration for fremtidig dansk barndoms- og skolehistorie

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Skolerne i Køge 200 år

Skolerne i Køge 200 år Skolens udvikling i Køge gennem 200 år I 2008 fylder Køge Kommunes skolevæsen 200 år. Den 2. november 2008 er det 200 år siden at Køge grundlagde den første skole med almindelig, gratis skolegang for børn

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst?

At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst? At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst? Om enhedsskole, udelt skole og niveaudeling Sven Erik Nordenbo 30 Kan det vises forskningsmæssigt, at det er bedst at have en udelt skole, eller skal vi foretrække

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1 Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1. Hvorfor retningslinjer om magtanvendelse?...3 2. Det grundlæggende...3 3. Hvad må du?...4 3.1 Den korte version...4 3.2 Den

Læs mere

Studieregler. Vi forudsætter derfor, at du arbejder med lyst og viser god vilje til at følge undervisningen.

Studieregler. Vi forudsætter derfor, at du arbejder med lyst og viser god vilje til at følge undervisningen. Da du er elev på et relativt stort HandelsGymnasium med ca. 450 elever, er det naturligt for os, at give dig nogle praktiske oplysninger i forbindelse med din uddannelse. Studieregler Du har - som alle

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere