Vestsjællands Brandvæsen Plan for Risikobaseret dimensionering. Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø

Transkript

1 Vestsjællands Brandvæsen Plan for Risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø 14. december 2015

2 Indholdsfortegnelse Formål og baggrund Formål Udarbejdelsen af planen Planens ajourføring Opbygning af oplæg til serviceniveau 2 2 Risikoprofil for de seks kommuner Befolkningsgrundlaget - Befolkning og befolkningssammensætning Arealfordeling Risikoobjekter Infrastruktur Særlige virksomheder Militære anlæg Kulturelle værdier Naturområder Større døgnbemandede institutioner Steder med mange dyr Særlige arrangementer Særlige høje bygninger Geografisk placering af udrykninger i Vestsjællands Brandvæsen Omfang og typer af udrykninger i Vestsjællands Brandvæsens slukningsområde Fordeling af udrykninger på reelle, blinde og falske Fordeling af udrykninger på opgavetyper Fordeling af udrykninger på meldingsgrupper Fordeling på måneder Fordeling på ugedage Fordeling på tid på døgnet Jul og nytår Samtidige hændelser Tilkaldte assistancer 12 3 Fremtidigt serviceniveau for Vestsjællands Brandvæsen Processen bag fastlæggelsen af serviceniveauet Model for opbygningen af Vestsjællands Brandvæsen Overordnet organisation for Vestsjællands Brandvæsen Operativt beredskab 16 Side 2

3 3.2.3 Forebyggelse Ressourcebehov til administration, drift og ledelse Serviceopgaver, som løses af Vestsjællands Brandvæsen 36 4 Styring og opfølgning på den risikobaserede dimensionering Procedure for styring og opfølgning Målsætning og måleparametre 37 Bilag: Bilag 1: Delrapport 1 - Risikoidentifikation Bilag 2: Delrapport 2 - Risikoanalyse Bilag 3: Delrapport 3 - Udrykningssammensætninger Bilag 4: Delrapport 4 - Aftaler Bilag 5: Delrapport 5 - Forslag til effektiviseringer Side 3

4 Formål og baggrund 1.1 Formål Formålet med denne plan er at udarbejde en plan for risikobaseret dimensionering af Vestsjællands Brandvæsen. Vestsjællands Brandvæsen er en sammenlægning af følgende kommuners beredskaber: - Holbæk Kommune, - Kalundborg Kommune, - Lejre Kommune, - Odsherred Kommune, - Slagelse Kommune og - Sorø Kommune Planen tager udgangspunkt i en sammenskrivning af de seks kommuners tidligere godkendte planer for risikobaseret dimensionering. Baggrunden for udarbejdelsen af en plan for risikobaseret dimensionering samt et oplæg til serviceniveau for Vestsjællands Brandvæsen er den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, hvor et enigt folketing fastlagde, at redningsberedskabet i den enkelte kommune skal opbygges ud fra en vurdering af de lokale risici, samt at redningsberedskabets forebyggende aktiviteter skal styrkes. Konkret indebærer det, at Vestsjællands Brandvæsen skal identificere og analysere de risici, som findes i de seks kommuner. Med udgangspunkt i identifikationen og analysen skal kommunalbestyrelserne i de seks kommuner fastlægge et serviceniveau for Vestsjællands Brandvæsen, samt dets organisation og virksomhed, som omfatter de lovpligtige aktiviteter for Vestsjællands Brandvæsen; forebyggende aktiviteter og operative aktiviteter, jf. bekendtgørelse 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, med senere ændringer. 1.2 Udarbejdelsen af planen Udarbejdelsen af planen for risikobaseret dimensionering af Vestsjællands Brandvæsen er en sammenskrivning og ensretning af de seks kommuners tidligere godkendte risikobaserede dimensioneringer. I forbindelse med udarbejdelsen af planen er der foretaget en sammenskrivning af de skes kommuners: - Risikoidentifikation - Risikoanalyse - Oplæg til serviceniveau Forarbejdet og processen, der har ført til denne første plan for Risikobaseret dimensionering af Vestsjællands Brandvæsen har primært været foretaget i de enkelte kommuner, hvorfor denne plan for en stor dels vedkommende er baseret på de seks kommuners tidligere godkendte planer og rapporter, som har været omfattende og veldokumenterede. I oplægget til denne plan blev der udarbejdet en række forslag til effek- Side 4

5 tiviseringer, hvoraf nogle kan implementeres i denne plan, hvor i mod andre kræver mere dybdegående analysearbejde, se delrapport Planens ajourføring Planen skal ajourføring og revideres, hvis der sker væsentlige ændringer i forudsætningerne for Vestsjællands Brandvæsen, enten i form af ændrede risici eller ændret beredskab. 1.4 Opbygning af oplæg til serviceniveau Oplægget til serviceniveauet for beredskabet i de seks kommuner (Vestsjællands Brandvæsen) blev forelagt og godkendt af den politiske styregruppe for Vestsjællands Brandvæsen på møde d. 9. oktober Planudkastet er opbygget af følgende overordnende afsnit: 1. Risikoprofilen for de seks kommuner. 2. Opbygningen af Vestsjællands Brandvæsen. a. Overordnet organisering. b. Operativt beredskab. c. Forebyggende aktiviteter. d. Serviceopgaver, som skal varetages af Vestsjællands Brandvæsen for de seks kommuner. 3. Styring og opfølgning på det risikobaserede redningsberedskab. Side 2

6 2 Risikoprofil for de seks kommuner Risikoprofilen for de seks kommuner er opdelt i en beskrivelse af befolkningsgrundlaget, arealfordelingen, risikoobjekter og udrykningsstatistikken for det samlede område. Figur 1: Kort over Vestsjællands Brandvæsens område 2.1 Befolkningsgrundlaget - Befolkning og befolkningssammensætning Indbyggertallet fordelt på de seks kommuner. Kommune Indbyggertal Andel Indbyggere/km 2 Holbæk ,3 % 113,4 Kalundborg ,0 % 120,1 Lejre ,5 % 84,2 Odsherred ,5 % 92,5 Slagelse ,2 % 136,2 Side 3

7 Sorø ,3 % 95,0 Samlet % 108,4 Tabel 1: Indbyggertal 2. kvartal 2015, kilde Danmarks statistik I området som Vestsjællands Brandvæsen dækker findes følgende større landsbyer og byer (udvalgte byer med flere end indbyggere): By Indbyggertal By Indbyggertal Slagelse Dianalund Holbæk Tølløse Kalundborg Asnæs Korsør Vemmelev Sorø Gørlev Skælskør Lejre Nykøbing Sjælland Svebølle Høng Kirke Hyllinge Jyderup Osted Kirke Hvalsø Stenlille Tabel 2: Indbyggertal i udvalgte større byer 2.2 Arealfordeling Det samlede arealet for Vestsjællands Brandvæsens slukningsområde er ca km 2 og fordeler sig som følger: Kommune Areal [km 2 ] Andel Holbæk 577,2 22,0 % Kalundborg 575,2 21,9 % Lejre 238,9 9,1 % Odsherred 354,1 13,5 % Slagelse 568,0 21,7 % Sorø 308,3 11,8 % Samlet 2.621,7 100 % Tabel 3: Arealer, kilde Danmarks statistik Side 4

8 2.3 Risikoobjekter De væsentligste risikoobjekter i Vestsjællands Brandvæsens område: Infrastruktur - Motorveje Holbæk Motorvejen, rute M21/23 Vest Motorvejen, rute E20 - Motortrafikveje Rute 23 (Skovvejen) (Holbæk og Kalundborg) - Hovedveje Rute 53 (Kr. Hyllinge-Kr. Sonnerup) Rute 14 (Roskilde-Næstved) Rute 23 (Tølløse-Kalundborg) - Jernbaner Roskilde-Kalundborg Holbæk-Nykøbing Sj. Høng-Tølløse - Færger Mols Linen (Odden) Samsø færgen (Kalundborg) Sejerøbugtens færger (Kalundborg) Rørvig Hundested (Odsherred) Rute 21 (Odden) (Odsherred og Holbæk) Rute 21 (Lumsås-Odden) Rute 57 (Holbæk-Sorø) Rute22 (Kalundborg-Næstved) Ringsted-Korsør (inkl. dele af Storebæltsforbindelsen) 38 stationer/banegårde Agersø og Omø færgerne (Slagelse) Orø færge (Holbæk Orø) Trækfærge til Orø (Holbæk) - Større havne Kalundborg Havn (Kalundborg) Korsør Havn (Slagelse) - Lufthavne / flyvepladser Gørlev Flyveplads (Kalundborg) Kalundborg Flyveplads (Kalundborg) - Broer Storebæltsbroen (Østbroen) (Slagelse) Holbæk Flyveplads (Holbæk) Midtsjællands Svæveflyveklub (Sorø) Munkholmbroen (Holbæk og Lejre) - Tunneler Storebæltstunnelen (Slagelse) Særlige virksomheder - Virksomheder med særlige risici Strandmøllen (Holbæk) FDO lagre (Holbæk, Lejre og Kalundborg)) Statoil raffinaderi (Kalundborg) Lundbech A/S (Odsherred) Novo Nordisk (Kalundborg) Sommerland Sjælland (Odsherred) Novozymes (Kalundborg) Interterminals, Stigsnæs (Slagelse) PharmaCosmos (Holbæk) DSV (Lejre) Stenlille gaslager (Sorø) Arla (Slagelse) Schultz Stevedore A/S (Kalundborg) N.K.T. (Odsherred) Side 5

9 2.3.3 Militære anlæg Antvorskov Kasserne (Slagelse) Flådestation Kongsøre (Odsherred) Flådestation Korsør (Slagelse) Kulturelle værdier - Større godser og kirker Adskillige - Slotte Dragsholm Slot (Odsherred) Løvenborg Slot (Holbæk) - Andet Sagnlandet (Lejre) Sorø Akademi (særligt biblioteket) Ledreborg Slot (Lejre) Lerchenborg Slot (Kalundborg) Vallekilde højskole (Odsherred) Naturområder - Søer Tissø (Kalundborg) Maglesø (Holbæk) Sorø Sø (Sorø) - Fjorde Lammefjord Holbæk Fjord - Øer Orø (Holbæk) Sejerø (Kalundborg) Agerø (Slagelse) Skarrildsø (Kalundborg og Holbæk) Tystrup sø (Sorø) Isefjord Roskilde fjord Omø (Slagelse) Nekselø (Kalundborg) - Nationalparker Skjoldungelandet (Lejre) Åmosen naturpark - Andet Sommerhuse (Odsherred) Gisseløre (Kalundborg) Røsnæs (Kalundborg) Saltbæk Vig (Kalundborg) Større døgnbemandede institutioner Steder med mange dyr Særlige arrangementer Holbæk Sygehus (Holbæk) Slagelse Sygehus (Slagelse) Psykiatriske hospitaler (Odsherred) Filadelfia epilepsihospital (Sorø) Rideskoler Vig Festival (Odsherred) Kræmmermarkeder Lions Cup (fodboldstævne i Kalundborg) (Kalundborg) Jyderup Statsfængsel (Holbæk) Avnstrup asylcenter (Lejre) Bakkegården (fængselslignende for unge ) Større landbrug Cirkus DR s slotskoncert (Lejre) Kalundborg Rocker (Kalundborg) Særlige høje bygninger Pyloner på Storebæltsbroen (Slagelse) Dragsholm Slot (Odsherred) Tabel 4: Oplistning af de primære risikoobjekter i Vestsjællands Brandvæsens område. Side 6

10 2.4 Geografisk placering af udrykninger i Vestsjællands Brandvæsen Figur 2: Placering af udrykninger i Vestsjælland i 2013, fordelt på kommuner og opgaver. Ud fra udrykningernes placering, se delrapport 1 bilag 1.2, er der konkluderet følgende: Brandopgaverne er spredt over hele området, dog er der en større koncentration af brandopgaver omkring de større byer, som Slagelse, Holbæk, Kalundborg og Korsør. Der er en mindre koncentration af brandopgaver omkring byer, som Nykøbing Sj., Skælskør, Dianalund, Jyderup, Asnæs og Sorø. Udrykningsopgaver i 2013: Brand Miljø Redning Diverse Brand Miljøopgaverne er koncentreret omkring byer, som Slagelse, Holbæk, Kalundborg, Korsør og Sorø, samt langs de større veje. Side 7

11 Redningsopgaverne er koncentreret omkring Slagelse by, Holbæk by, Storebæltsbroen, Rute 157 ved Sorø, samt de øvrige større veje i området. Blinde alarmer forekommer hovedsageligt fra objekter med automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg), hvilket har resulteret i høje koncentrationer af blinde alarmer fra byer, som Slagelse, Holbæk, Kalundborg og Korsør. Derudover forekommer der en del blinde alarmer fra byer som Sorø, Nykøbing Sj., Høng, Stenlille, Asnæs og Svinninge. Der særlige objekter, hvorfra der kommer en del blinde alarmer udenfor de større byer, som Avnstrup, tidl. Asylcenter i Vipperød, Interterminals, Novo Nordisk, Odden færgehavn, Statoil og DSV Diverse alarmer forekommer sjældent. De beredskabsmæssige diverse opgaver er opgjort til 15 i perioden De ikke beredskabsmæssige diverse opgaver var 2013 ca. 40 kørsler. 2.5 Omfang og typer af udrykninger i Vestsjællands Brandvæsens slukningsområde Der har i perioden været ca udrykninger i Vestsjællands Brandvæsens område, hvilket svarer til ca udrykninger om året i gennemsnit. Omregnet til antal udrykninger pr. år pr indbyggere giver dette; 8,0 udrykninger/år/1.000 indbyggere, hvilket over landsgennemsnittet på ca. 7,1 udrykninger/år/1.000 indbyggere Fordeling af udrykninger på reelle, blinde og falske Udrykningerne for de seks kommuner sig i 2014 med 63% reelle alarmer og 37% blinde og falske alarmer, hvilket svarer til landsgennemsnittet på ca. 65% reelle og 35% blinde og falske alarmer. Alarmtype Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Slagelse Sorø I alt Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Reelle Blinde Falske Side 8

12 I alt Tabel 5: Fordeling af alarmer, reelle, blinde og falske alarmer i 2014, kilde ODIN. Figur 3: Fordeling af reelle alarmer, Figur 4: Fordeling af blinde alarmer, Fordeling af udrykninger på opgavetyper De reelle alarmer, forekommer indenfor forskellige opgavetyper, fordeler sig i 2014 som følger Opgavetype Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Slagelse Sorø I alt Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Brand Redning Miljø Andet Reelle i alt Tabel 6: Reelle alarmer fordelt på opgavetyper i 2014, kilde ODIN Fordeling af udrykninger på meldingsgrupper De største grupper af alarmer indenfor Vestsjællands Brandvæsens område er: - ABA-alarmer: 35 %. - Bygningsbrand: 15 %. - Indsatsledereftersyn: 9 % - Mindre forurening: 8 %, som primært er mindre spild 1 Forskellen i antallet af reelle alarmer i Tabel 5 og Tabel 6 skyldes formentlig at tallet i Tabel 5 også indeholder udrykninger til andet end beredskabsfaglige opgaver. Side 9

13 - Brand i transportmiddel: 7 %. - Naturbrand: 7 %. - Færdselsuheld: 5 %. - Brand i container/affald: 4 %. - Skorstensbrand: 3 %, hvor de fleste er med hårdt tag - Redning drukneulykke: 2 % Fordeling på måneder Udrykningerne lå nogenlunde ligeligt fordelt over månederne dog lidt højere omkring sommerferieperioden. Figur 5: Antal udrykninger fordelt over månederne i 2014, kilde ODIN Fordeling på ugedage Udrykningerne lå nogenlunde ligeligt fordelt på ugen, dog med en mindre forhøjelse midt på uge. Side 10

14 Figur 6: Antal udrykninger i 2014 fordelt over ugedagene, kilde ODIN Fordeling på tid på døgnet Udrykningerne indenfor Vestsjællands Brandvæsens område toppede i hverdagene i tidsrummet fra kl og var lavest i tidsrummet fra kl Det gennemsnitlige antal udrykninger pr. time over hele døgnet mandag til fredag var ca. 70 udrykninger for hele Samme billede tegnede sig i weekenderne, hvor udrykningerne var markant højere i tidsrummet fra kl end i tidsrummet fra kl Figur 7: Antal udrykninger i gennemsnit pr. time i forskellige tidsintervaller i 2014, kilde ODIN Jul og nytår Gennemsnitligt var der i Vestsjællands Brandvæsens område 6,3 udrykninger i døgnet i I julen 2014 var der i gennemsnit 5,5 udrykninger pr. døgn, hvilket således ligger lidt under niveauet for et gennemsnitsdøgn. I nytårsdøgnet 2014 var der 28 udrykninger i alt, hvilket var 4,4 gange så højt som niveauet for et gennemsnitsdøgn. Side 11

15 Figur 8: Antal udrykninger i julen 2014 (perioden fra 23/ kl. 18 til 27/ kl. 18) og nytår 2014 (tidsrummet 31/ kl. 12 til 1/ kl. 12) Samtidige hændelser Der var i alt 390 gange i 2014, hvor der har været samtidige hændelser indenfor Vestsjællands Brandvæsens slukningsområde. Det typiske sammenfald i hændelser forekommer, hvor en af de store stationer kaldes ud til to samtidige hændelser, eller hvor en stor station kaldes ud til en hændelse samtidig med, at en mindre station kaldes ud til en hændelse. Samtidige hændelser udgør et problem for udrykningstiden i de tilfælde, hvor en af de mindre stationer med en udrykningsenhed bliver kaldt ud til to eller flere samtidige hændelser. Blå tal er antallet af samtidige udrykninger i de enkelte kommuner. Grønne tal/pile er samtidige udrykninger mellem to kommuner. Figur 9: Samtidighedsoversigt Tilkaldte assistancer Der har i 2014 været i alt ca. 32 hændelser, hvortil der er i Vestsjællands Brandvæsens slukningsområde er kaldt assistance fra andre redningsberedskaber herunder de seks, som indgår i Vestsjællands Brandvæsen. Assistancerne har været i forbindelse med 25 brande, 4 redningsopgaver, 1 miljøopgave, 1 blind alarm og 1 andre opgaver (uspecificeret opgave i Lejre Kommune). Side 12

16 3 Fremtidigt serviceniveau for Vestsjællands Brandvæsen Som et led i sammenlægningen af de seks kommuner til Vestsjællands Brandvæsen skal der udarbejdes og godkendes et serviceniveau for det fremtidige beredskab. 3.1 Processen bag fastlæggelsen af serviceniveauet På baggrund af risikoidentifikationerne, risikoanalyserne og erfaringer i forbindelse med de seks kommuners tidligere godkendte risikobaserede dimensioneringer har en projektgruppe forelagt et forslag til dimensioneringen af det fremtidige beredskab for de seks kommuner. Dimensionering omhandler følgende elementer: I. Opbygningen af det operative beredskab - Stationer, udrykningstider og slukningsområder - Bemanding - Indsatsledervagt - Køretøjer og materiel - Vandforsyning - Uddannelse og øvelse - Frivillige - Indkvartering og forplejning - Ledelse og administration af det operative beredskab II. Opbygning af varetagelse af de forebyggende aktiviteter - Forebyggende myndighedsopgaver - Risikobaserede forebyggelsestiltag III. Samlede administrative ressourcer IV. Serviceopgaver Forslaget til en risikobaseret dimensionering er herefter forelagt projektorganisationen for sammenlægningen, som omfatter: - Driftsforum - Den politiske styregruppe Projektorganisationen indstiller følgende: I. Opbygningen af det operative beredskab - Stationsplacering. Der ændres ikke de eksisterende stationsplacering. Der hverken nedlægges eller opføres nye stationer. - Udrykningstider. Serviceniveauet for udrykningstider fastsættes 95%. Der indstilles forslag 2, vedr. udrykningstider for drejestiger/redningslifte, se punkt Bemandingsniveau og udrykningssammensætninger. Der indstilles, at der fastsættes en minimumsudrykningssammensætning for Vestsjællands Brandvæsen. Minimumsudrykningssammensætningerne for Vestsjællands Brandvæsen skal ses som den laveste fællesnævner, det vil Side 13

17 II. III. IV. være muligt at øge udrykningssammensætningerne for de enkelte stationer, hvis der særlige forhold, der taler herfor, se punkt Indsatsledervagterne. Der indstilles, at den nuværende indsatsledervagtordning med indsatsledervagt i hver kommune fortsættes pr. 1. januar 2016, dog foretages der en tilpasning af indsatsledervagten i Lejre Kommune, se punkt Køretøjer og materiel. Der indstilles at følgende forslag til ændringer i køretøjer og materiel vedtages, se : o Forslag 2, vedr. drejestiger/redningslifte. En nedlæggelse af redningsliften på station Nykøbing o Forslag 1, vedr. beredskab til højde- og dybderedning: Udover station Slagelse kan der indgås aftale med Halsnæs-Frederikssund Brandvæsen om højde-og dybderedning i den del af Vestsjællands Brandvæsen, hvor de har kortere køretid end station Slagelse. - Vandforsyning. Der indstilles, at der udarbejdes en strategi og en plan for vandforsyning for Vestsjællands Brandvæsen. Der lægges op til en strategi for vandforsyning, som bygger på kombination af brandhaner, tankvogne samt egnede naturlige vandressourcer. Der lægges op til en dialog med forsyningsselskaberne (vandværker), som leverer vand til brandhanerne omkring muligheden for nedlæggelse af brandhaner med lav ydelse, se punkt Uddannelse og øvelse. Uddannelse. Der indstilles at alt mandskabet skal have den for opgave lovpligtige uddannelse. Øvelser. Der indstilles, at der udføres de lovpligtige øvelser, samt at de lokalt tilrettelagte øvelse bliver temabaserede med udgangspunkt i særlige risici som findes i de enkelte stationers slukningsområder. Se punkt Frivillige. Der indstilles, at der fortsat skal være frivillige i Vestsjællands Brandvæsen, at arbejdes på øge antallet af frivillige, samt at de frivillige implementeres i hele Vestsjællands Brandvæsen, se punkt Indkvartering og forplejning. Der indstilles, at Vestsjællands Brandvæsen i alt kan indkvartere og forpleje overnattende personer på forskellig adresser. Der lægges op til at der udarbejdes en plan for indkvartering og forplejning for hele Vestsjællands Brandvæsen. Se punkt Ledelse og administration af det operative beredskab. Der indstilles at organiseringen af det operative beredskab opbygges på en sådan måde, at der, under hensyntagen til demografiske, geografiske og infrastrukturelle forskelle, sikres sammenhæng og helhed. Opbygningen af ledelseshierarkiet baseret på få ledelseslag med et nødvendige og tilstrækkelige antal ledere. Se punkt Opbygning af varetagelse af de forebyggende aktiviteter - Forebyggende myndighedsopgaver. Se punkt Risikobaserede forebyggelsestiltag. Der indstilles, at der gennemføres de risikobaserede forebyggelsestiltag, som vurderes relevante, se punkt Samlede administrative ressourcer. - Der indstilles, at XXXXX, se punkt Serviceopgaver - Der indstilles, at Vestsjællands Brandvæsen viderefører de serviceopgaver, som tidligere har været varetaget af de enkelte beredskaber i de seks kommuner. Derudover skal der foretages Side 14

18 en analyse og vurdering af om der serviceopgaver, som kan løses af Vestsjællands Brandvæsen, således beredskabet styrkes og det er økonomisk rentabelt for kommunerne. De valgte serviceniveauer og modeller for det fremtidige beredskab beskrives i detaljer i de efterfølgende kapitler og bilag. Det understreges, at serviceniveauet først ligger endeligt fast, når den samlede plan har været til udtalelse i Beredskabsstyrelsen og efterfølgende godkendt af de enkelte byråd. Side 15

19 3.2 Model for opbygningen af Vestsjællands Brandvæsen Modellen for serviceniveauet udmøntes i praksis i følgende elementer, som beskrives i de efterfølgende afsnit: - Overordnet organisation. - Operativt beredskab, herunder station, udrykningstider, indsatsledelse, bemandingsniveau, udrykningssammensætninger, køretøjer og materiel, vandforsyning, øvelse og uddannelse, frivillige, indkvartering og forplejning og ledelse og administration af det operative beredskab. - Forebyggende aktiviteter, herunder myndighedsopgaver og risikobaserede forebyggelsestiltag. - Serviceopgaver Overordnet organisation for Vestsjællands Brandvæsen Den overordnede organisering af Vestsjællands Brandvæsen, efter 1. januar 2016, er som følger: Figur 10: Organisationsdiagram Operativt beredskab Stationsplaceringer: Side 16

20 Figur 11: Kort med stationsplaceringer Kommune Brandstation Hjælpestationer Ø-beredskaber Frivillige Andet Holbæk St. Holbæk (2) St. Tølløse (1) St. Mørkøv (1) St. Tuse Næs (1) St. Orø (1) 2 Kalundborg St. Kalundborg (2) St. Gørlev (1) St. Snertinge (1) Lejre St. Kr. Hyllinge (1) St. Hvalsø (1) Odsherred St. Nykøbing (1) St. Asnæs (1) St. Lumsås (1) Slagelse St. Slagelse (2) St, Korsør (1) St. Skælskør (1) Sorø St. Sorø (2) St. Ruds Vedby (1) St. Sejerø (1) St. Nekselø (1) St. Reersø (1) 3 St. Omø (1) St. Agersø (1) St. frivillige (1) (Holbæk) St. frivillige (1) (Vig) St. frivillige (1) (Korsør) St. Roskilde Samlet antal St. ISL Tabel 7: Stationsoversigt fordelt på kommuner. Parentesen angiver antal udrykningsenheder (tanksprøjte og autosprøjte) på de enkelte stationer. 2 Stationen på Orø har status af hjælpestation, uanset at den ligger på en ø. 3 Stationen på Reersø har status af ø-beredskab, uanset at Reersø er en halvø. Side 17

21 De nuværende stationer, som angivet i Tabel 7, bibeholdes. Der foretages en revision/tilpasning af stationernes slukningsområder, således nærmeste station afsendes til en alarm. I den østlige del af Lejre Kommune, hvor Roskilde Brandvæsen har en brandslukningsaftale med Lejre Kommune skal aftalen genforhandles, således den er i overensstemmelse med denne plan Udrykningstider: Målsætningen for Vestsjællands Brandvæsen er for kørselsform 1, at 95% af udrykningernes første køretøj, autosprøjter eller tanksprøjter (holdleder og mindst 3 brandmænd, 1+3) skal overholde følgende: - 10 min. i tættere bebyggede områder, større byer over indbyggere min. i byer mellem 200 og indbyggere - 20 min. i tyndt befolkede områder, landområder og byer under 200 indbyggere Udrykningstiderne forudsætter normale vejr- og trafikforhold. Beregningerne for udrykningstiderne er foretaget ved hjælp af Beredskabsstyrelsens GIS modul til dimensionering af udrykningstider. Der er anvendt følgende forudsætninger i hele området: - Fremkommelighed: 80 % (Motorvej: 96 km/t, Hovedvej: 80 km/t og byvej: 64 km/t) - Udrykningstider 10 min (grøn), 15 min (gul) og 20 min (rød) - Afgangstider: 5 min - Eksisterende stationer Ved beregning af udrykningstider i forbindelse med målsætningen medregnes ikke udrykninger hvor følgende har været årsag til overskridelser: - Vejrlig, hvor der kan være risiko for brandmandskabet, som isslag, islag, snestorm, stormvejr og oversvømmelser. Udrykningstider første køretøj; autosprøjter og tanksprøjter Fastlæggelsen af udrykningstidernes for første køretøj, autosprøjter eller tanksprøjter (holdleder og mindste 3 brandmænd 1+3) er vist på Figur 12 ud fra ovennævnte forudsætninger. Side 18

22 Udrykningstider: Ankomsttid: ->10 min Ankomsttid: min Ankomsttid: min Figur 12: Udrykningstider for første køretøj, kilde ODIN. Udrykningstider tankvogne (vandforsyning) Fastlæggelsen af udrykningstidernes for tankvogne (mindst 2 brandmænd) er vist på Figur 13 ud fra ovennævnte forudsætninger. Figur 13: Udrykningstider for tankvogne, kilde ODIN. Udrykningstider: Ankomsttid: ->10 min Ankomsttid: min Ankomsttid: min Side 19

23 Udrykningstider drejestiger/redningslifte Der forslås to serviceniveauer for drejestiger/redningslifte i Vestsjællands Brandvæsen. Forslag 1 er et uændret serviceniveau i forhold til gældende serviceniveau i 2015, mens forslag 2 lægger op til en nedlæggelse af redningsliften på station Nykøbing, se beskrivelsen og risikovurdering i delrapport 5 afsnit 2. Forslag 1: Ingen ændringer i antallet og placeringen af drejestige/redningslifte. Fastlæggelsen af udrykningstidernes for 5 drejestige/redningslifte (mindst 2 brandmænd) er vist på Figur 14 ud fra ovennævnte forudsætninger. Figur 14: Udrykningstider for drejestiger/redningslifte (2015 serviceniveau). Forslag 2: Redningslift på station Nykøbing nedlægges. Udrykningstider: Ankomsttid: ->10 min Ankomsttid: min Ankomsttid: min Fastlæggelsen af udrykningstidernes for 4 drejestige/redningslifte (mindst 2 brandmænd) er vist på Figur 15 ud fra ovennævnte forudsætninger. Risikovurderingen findes i delrapport 5 afsnit 2. Udrykningstider: Ankomsttid: ->20 min Ankomsttid: min Ankomsttid: min Figur 15: Udrykningstider for drejestiger/redningslifte, hvor redningslift på station Nykøbing nedlægges. Udrykningstider indsatsledelse: Side 20

24 De nuværende indsatsledervagtordninger med indsatsledervagt i hver kommune fortsættes pr. 1. januar Der foretages ingen ændringer i forhold til de i 2015 gældende serviceniveauer. Der placeres indsatsleder følgende steder: Holbæk By Kalundborg By Lejre Kommune (Ingen specifik placering i kommunen) Odsherred Kommune (Ingen specifik placering i kommunen) Sorø By Slagelse Kommune (Korsør og/eller Slagelse) Bemanding Der indstilles til, at der fastholdes den bemanding de seks kommuner har efter serviceniveau 2015, de i 2015 gældende serviceniveau. Bemanding af de enkelte stationer Stationer Bemanding Ændringsforslag Beredskab 4 Styrke 5 Holbæk Kommune Orø Tuse Næs Tølløse Mørkøv Holbæk i 2. udrykning 8+27 Kalundborg Kommune Kalundborg Gørlev Snertinge Sejerø Disponible Disponible Nekselø Disponible Disponible Lejre Kommune St. Nord (Kirke Hyllinge) St. Syd (Kirke Hvalsø) Beredskab er det antal holdledere og brandfolk, som stationerne skal kunne afsende inden for de lovpligtige 5 minutter. 5 Styrke er det antal holdledere og brandfolk, som stationerne, som minimum, samlet råder over. Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab er ikke medregnet i styrke. Side 21

25 Odsherred Kommune Nykøbing Sj Asnæs Lumsås Slagelse Kommune Slagelse Korsør Skælskør Agersø Omø Sorø Kommune Sorø 1+6+( 1) udrykning 5+18 Ruds Vedby I alt Tabel 8: Bemanding af stationer (ikke frivillige). Brandstationernes beredskab med en førsteudrykning på 1 holdleder og 7 brandmænd (1+7) giver følgende muligheder for bemanding af køretøjer: 1 Autosprøjte eller tanksprøjter med 1 holdleder+3 brandmænd, 1 eller 2 følgekøretøjer, hver med 2 brandmænd (følgekøretøjer: Drejestige, tankvogn, miljøvogn, redningsvogn eller slangetender). 1 eller 2 følgekøretøjer (2 brandmænd på hvert køretøj) ved tilkald til anden brandstation. Brandstationernes beredskab med en førsteudrykning på 1 holdleder og 6 brandmænd (1+6) giver følgende muligheder for bemanding af køretøjer: 1 tanksprøjte med 1 holdleder og 4 brandmænd og 1 følgekøretøj med 2 brandmænd. Hjælpebrandstationer: 1 Autosprøjte eller tanksprøjte med 1 holdleder og 3 brandmænd. Der indstilles til, at udrykninger i højere grad sammensættes af mandskab og køretøjer fra flere forskellige stationer. Ved udrykninger i en hjælpestations slukningsområde tilkaldes følgekøretøjerne fra nærmeste brandstation. På samme måde, som der kaldes assistance til udrykninger i hjælpestationernes områder, kan der i førsteudrykningen tilkaldes følgekøretøjer fra andre brandstationer, hvis der skal anvendes køretøjer eller materiel, som den pågældende brandstation ikke råder over. Udrykningssammensætninger 6 Stationsvagt som tillige passer Nødbehandlervagten. 7 Anden udrykningen bemandes ved tilkald af frivagtsmandskab, der ikke er vagtsat. Side 22

26 Udrykningssammensætningerne i Vestsjællands Brandvæsen er allerede i en vis grad tilpasset alarmmeldingen i forhold til de lokale forhold, idet udrykningssammensætningerne spænder fra udrykninger, hvortil der kun afsendes indsatsleder op til udrykninger, hvor der sendes indsatsleder, to holdledere og tolv brandmænd (2+12). Udrykningssammensætningerne tilpasses alarmmeldingerne og de lokale forhold. De seks kommuners udrykningssammensætninger, som er gældende i 2015 findes i bilag 3.2 og på baggrund af disse er der udarbejdet minimumsudrykningssammensætninger for alle meldingstyperne og de konkrete minimumsudrykningssammensætninger findes i bilag 3.1. Udrykningssammensætningerne for hver af stationerne udarbejdes efterfølgende med udgangspunkt i minimumsudrykningssammensætningen og de lokale forhold. Større ulykker, hvor der er behov for mere end det daglige beredskab Vestsjællands Brandvæsen råder over et antal aktive frivillige i Holbæk, Vig og Korsør, som er indsatsuddannet og som kan supplere det operative beredskab ved store og længerevarende hændelser, se yderligere i punkt om frivillige. Vestsjællands Brandvæsen vil råde over 97 holdledere, 279 deltidsbrandmænd og et antal frivillige brandmænd. For i højere grad, at kunne imødekomme længere varende indsatser, hvor mandskabsudskiftning er påkrævet har Vestsjællands Brandvæsen valgt, at der kan anvendes indsatspersonel fra andre stationer i Vestsjællands Brandvæsens område. Derudover påtænker Vestsjællands Brandvæsen at øge antallet af frivillige, som er indsatsuddannede. Der arbejdes på at få aftaler om vederlagsfri assistance med nabo beredskaberne. Udover Vestsjællands Brandvæsens eget operative beredskab har Vestsjællands Brandvæsen mulighed for at trække på flere eksterne redningsberedskaber og flere typer af ressourcer, såfremt dette bliver nødvendigt, jf. Beredskabslovens 18, stk. 2, hvor det fremgår, at Den tekniske leder af indsatsen på skadestedet skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige redningsberedskab eller private redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. I første omgang er der mulighed for, at tilkalde assistance fra naboberedskaber, idet beredskaberne har pligt til at stille personel og materiel til rådighed for et andet beredskab, jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, kap. 3, 10. Overordnet set har Vestsjællands Brandvæsen mulighed for, at tilkalde assistance fra følgende redningsberedskaber og følgende typer af ressourcer: Beredskabsniveau Hvad kan de assistere med? Placering Udrykningstid Det kommunale redningsberedskab. Det daglige beredskab i hele Vestsjællands Brandvæsens område, eventuelt suppleret med assistance fra naboberedskaber. Nærmeste beredskaber: Midt- og Sydsjællands Brand og Redning, Østsjællands Beredskab og Beredskab Fyn minutter. Det statslige red- Assisterer ved mandskabskrævende og langvarige redningsindsatser el- Nærmeste: Bered- 1-3 timer. Side 23

27 ningsberedskab ler ved behov for specialudstyr og specialuddannet mandskab. Assistance ydes vederlagsfrit. Tabel 9: Oversigt over assistancemuligheder ved større hændelser. skabsstyrelsen Sjælland, Næstved. De opstillede modeller for det daglige beredskab skal således ses i lyset af, at der er mulighed for at trække på andre ressourcer end dem, der er til rådighed for Vestsjællands Brandvæsen Indsatsledervagt Den nuværende indsatsledervagtordning med én indsatsledervagt i hver kommune fortsættes pr. 1. januar 2016, dog foretages der en tilpasning af indsatsledervagten i Lejre Kommune (fra 2 til 1 indsatsledervagt). Organiseringen af de nuværende chefvagtordninger revurderes i forbindelse med analysen af den fremtidige indsatsledervagt. Der igangsættes en undersøgelse om indsatsledervagterne i de kommuner, som har en 4 delt vagt kan ændres til en 3 delt vagt, som benyttes i de øvrige kommuner. Der skal iværksættes et analysearbejde med henblik på at identificere konsekvenser ved eventuelt at ændre de nuværende 6 indsatslederområder til 4 indsatslederområder herunder: Det skal sikres at indsatslederen kan være fremme på skadestedet inden tilkaldt assistance ankommer. Kan indsatslederen være fremme på skadestedet samtidigt med første udrykningsenheds ankomst hvor der forudsættes en indsatsleders tilstedeværelse (hvis sådanne objekter findes) Indsatsledernes bopæl i forhold til nye indsatslederområder. Udførelse af serviceopgaver der i dag løses af indsatsledere, herunder en nærmere analyse af, om disse opgaver kan løses af andre medarbejdergrupper i beredskabet herunder de evt. økonomiske konsekvenser og betydningen af et måske ændret service niveau. Robustheden i forhold til samtidige hændelser, samt længevarende indsatser. Muligheden for udsendelse af forbindelsesofficerer (beredskabsfaglige) til kommunerne, Politiet og andre samarbejdspartnere. De økonomiske konsekvenser ved en ændring af indsatsledervagterne fra 6 til 4 områder Inden iværksættelse en ny indsatslederordning, når resultatet af analysearbejdet er belyst tilstrækkeligt, at der sker en varsling af medarbejdere der indgår i den nuværende indsatsledervagt Køretøjer og materiel Nedenfor er der oplistet køretøjer og større materiel med angivelse af station og kommune, samt eventuelle forslag til ændringer. Stationer Køretøjer jf. serviceniveau 2015 (pt.) Forslag til ændringer Køretøjer Frigørelse X- let/alm. XX-tung Vandkapacitet Side 24

28 Holbæk Tanksprøjte XX liter Tanksprøjte X liter Trin II trailer Tankvogn Tankvogn liter liter Drejestige 30 m Påhængslift 18 m Isbåd Mørkøv Tanksprøjte X liter Tølløse Tanksprøjte X liter Tuse Næs Tanksprøjte X liter Orø Autosprøjte X liter Tankvogn liter Båd Frivillige Holbæk Autosprøjte liter Slangetender Forplejningstrailer Kassevogn Kalundborg Autosprøjte X liter Autosprøjte Tankvogn Tankvogn liter liter liter Slangetender Miljø/redningsvogn XX Redningslift 32 m Båd hav Miljøbåd Båd søer Isbåd Side 25

29 Miljøtrailer Ammoniaktrailer FDO-trailer Bus Ruds Vedby Autosprøjte X liter Tankvogn liter Miljøtrailer Snertinge Autosprøjte X liter Tankvogn liter Miljøtrailer Gørlev Autosprøjte X liter Tankvogn liter Slangetender Miljøtrailer Reersø VW transporter Trailer m. udstyr Nekselø Autosprøjte Unimog 800 liter Ford Traktor Vandtank efterløber liter Sejerø Autosprøjte X liter Trailer m. udstyr Pumper på kørestel St. Nord (Kirke Hyllinge) Autosprøjte X liter Tankvogn liter Tankvogn liter Redningsvogn Båd Miljøtrailer St. Syd (Kirke Hvalsø) Autosprøjte X liter Side 26

30 Tankvogn liter Nykøbing Autosprøjte X liter Tankvogn Tankvogn liter liter Redningslift 32 m Nedlægges Båd Miljøtrailer trin 1 Slangetender Asnæs Autosprøjte X liter Tankvogn Tankvogn liter liter Redningsvogn Servicevogn Båd Pumpetrailer Lumsås Autosprøjte X liter Miljøtrailer trin 2 Frivillige Vig Slangetender Dronevogn Trailer m. udstyr Slagelse Autosprøjte liter Tanksprøjte Tankvogn liter liter Slangetender Drejestige 30 m Redningsvogn X Miljøvogn Radiovagtbil Miljøtrailer Side 27

31 Pumpetrailer Højderedning Korsør Autosprøjte liter Bro-Autosprøjte Tankvogn liter liter BaneVejKøretøj Båd Påhængsstige 18 m Skælskør Autosprøjte X liter Tankvogn liter Påhængsstige 18 m Miljøtrailer Båd Omø Påhængsvogn liter Agersø Påhængsvogn liter Frivillige Korsør Autosprøjte liter Tanksprøjte liter Redningsvogn X Bus Forplejningstrailer Sorø Autosprøjte liter Autosprøjte Tanksprøjte Tanksprøjte liter liter liter Slangetender Miljøvogn trin 1 XX Følgeskadevogn Redningslift 32 m Færdselsvogn Side 28

32 Båd søer Miljøtrailer Containerlad slanger Tabel 10: Oversigt over brandslukningskøretøjer fordelt på stationer. Udover ovenstående køretøjer og trailere råder Vestsjællands Brandvæsen over et antal personbiler, som kan anvendes til transport af mandskab, samt indsatslederbiler. Antal og placering af drejestiger/redningslifte Der forslås to serviceniveauer for drejestiger/redningslifte i Vestsjællands Brandvæsen. Forslag 1 er et uændret serviceniveau i forhold til gældende serviceniveau i 2015, mens forslag 2 lægger op til en nedlæggelse af redningsliften på station Nykøbing, se beskrivelsen og risikovurdering i delrapport 5 afsnit 2. Forslag 1: Ingen ændringer i antallet og placeringen af drejestige/redningslifte. Forslag 2: Redningslift på station Nykøbing nedlægges. Beredskab til højde- og dybderedning. Alle beredskaber har pligt til at kunne varetage højde- og dybderedning, dvs. redning fra f.eks. vindmøller, brønde mv. Vestsjællands Brandvæsen råder over materiel og kompetence til dette på station Slagelse. Forslag 1: Udover station Slagelse kan der indgås aftale med Halsnæs-Frederikssund Brandvæsen om dette, da det er det nærmeste beredskab, som råder over materiel og kompetence til at varetage disse opgaver i de områder, hvor de kan være hurtigere fremme end station Slagelse. Forslag 2: Station Slagelse varetager opgaven med højde- og dybderedning i hele Vestsjællands Brandvæsens område Vandforsyning Vandforsyningen for Vestsjællands Brandvæsen er baseret på et nødvendigt antal centralt placerede brandhaner med stor vandydelse (mere end liter/min) i de større byer og øvrige større bysamfund med større vandværkskapacitet og udbygget brandhanenet, samt på tankvogne uden for de større byområder. Der opereres, som hovedregel, ikke med branddamme, men ved større brande i landområderne kan der hentes slukningsvand ved søer, åer, moser, kyster o. lign. åbne naturlige vandforråd. De nuværende strategier for vandforsyning med en kombination af brandhaner, auto- og tanksprøjter og tankvogne videreføres. Der lægges op til en løbende dialog med vandværkerne i kommunerne, vedrørende eventuelle nedlæggelse af brandhaner med lav ydelse i forbindelse med renovering af vandforsyningsnettet. Der skal udarbejdes en plan for vandforsyning for Vestsjællands Brandvæsen. Side 29

33 Uddannelse og øvelser Der er lovpligtige krav til, hvilke uddannelser og øvelser brandmandskabet skal gennemgå. Uddannelseskrav er afhængig af, om der er tale om en brandmand eller en holdleder. En grunduddannet brandmand skal have gennemgået: Grundkursus i førstehjælp (12 timer). Grunduddannelse Indsats (74 timer). (Håndtering af tilskadekomne (20 timer)). I alt 84 timer svarende til 2 uger og 2 dage. Bådbesætning skal have gennemgået: Hav: Kystredning bådtjeneste (37 timer). VHF kursus Søer og vandløb: Bådstjeneste (lokaluddannelse) En holdleder skal have gennemgået: Funktionsuddannet brandmand Voksenpædagogisk Grunduddannelse (37 timer). Holdlederuddannelse Brand (185 timer). Holdleder som teknisk leder (37 timer). I alt yderligere 259 timer svarende til 7 ugers kursus, udover brandmandsuddannelsen. En funktionsuddannet brandmand skal have gennemgået: Grundkursus i førstehjælp (12 timer). Grunduddannelse Indsats (37 timer). Funktionsuddannelse Indsats (148 timer). (Håndtering af tilskadekomne (20 timer)). Almindelig fællesuddannelse (17 timer). I alt 234 timer svarende til 6 uger og 2 dages kursus. Højdereddere skal have gennemgået: Avanceret højderedning (37 timer). En indsatsleder skal have gennemgået: Holdleder, brand Indsatsleder, beredskabsfaglig del (148 timer) Indsatsleder, tværfaglig del (111 timer) I alt yderligere 259 timer svarende til 7 ugers kursus, udover holdlederuddannelsen. Uddannelseskrav Uddannelse Grund, Funktion, Højde- Kystredning Bådtjeneste Holdleder, Indsatsleder indsats Indsats redning bådtjeneste (lokaludd.) indsats Chauffør - sprøj- X ter Røgdykker X X 1. Tankvogn X X Sikringshold 2. tankvogn X Slangetender X Drejestige/lift X X Miljøvogn/trailer X X Side 30

34 Redningsvogn X X chauffør 2. brandmand X Højderedere X X Bådbesætning X X hav Bådbesætning X X søer og vandløb Overskydende X mandskab Holdleder X X X Indsatsleder X X X X Tabel 11: Oversigt over uddannelseskrav til mandskab (indsats). For både brandfolk og holdledere gælder det, at de skal vedligeholde deres uddannelse bl.a. gennem 12 årlige lovpligtige øvelser, hvorigennem brandfolkene får vedligeholdelse af deres brandmandsuddannelse henover en periode på fem år. Mindst tre af de årlige øvelser skal være lokalt tilrettelagte, dvs. fokusere på lokale risikoobjekter eller risikoelementer. Derudover afholder beredskaber med båd mindst 1 årlig bådøvelse. De lokalt tilrettelagte øvelser bliver temabaserede, således at der hvert år er et gennemgående tema for disse øvelser, hvor temaet det første år kunne være risikobetonede virksomheder med fokus på risikovirksomheder eller vejrlig. Vestsjællands Brandvæsen vil, årligt, i samarbejde med entreprenøren udarbejde rammeplaner for de årlige vedligeholdelsesøvelser. Rammeplanerne vil efterfølgende blive vedlagt planen for risikobaseret dimensionering, som bilag ved godkendelse af rammeplanerne Frivillige Vestsjællands Brandvæsen vil fremadrettet fortsat anvende frivillige i beredskabet. Der skal arbejdes på øge antallet af frivillige, samt at de frivillige implementeres i hele Vestsjællands Brandvæsen. Det tilstræbes at det frivillige beredskab skal bl.a. medvirke til at løse følgende opgaver: Indsats, brand Forplejning og indkvartering Slangeudlægning Pumpeopgaver Oversvømmelsesberedskabet, herunder sandsække Lys til skadesteder Nødstrømsforsyning ved strømsvigt Drone Afstivning Mobil luftfyldestation til genopfyldning af røgdykkerflasker under indsats Side 31

35 Indkvartering og forplejning Beredskabslovens 12 pålægger de kommunale redningsberedskaber, at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Der vil blive udarbejdet en plan for indkvartering og forplejning i Vestsjællands Brandvæsen. Det er primært de frivillige i beredskabet, som forestår koordineringen af indkvarterings- og forplejningsopgaver. Indkvarterings- og forplejningsplanen for Vestsjællands Brandvæsen forventes udarbejdet i løbet af Det er Vestsjællands Brandvæsens målsætning, at kunne indkvartere og forpleje indtil personer. Målsætningen er fastsat på baggrund af de gældende målsætninger for de seks kommuner. Det er vurderet, ud fra erfaringer og et udvalgt scenarie at en indkvartering og forplejningskapacitet på samlet personer vil være tilstrækkeligt for Vestsjællands Brandvæsen Drift, administration og ledelse af det operative beredskab Organisationen af det operative beredskab opbygges på en sådan måde, at der, under hensyntagen til demografiske, geografiske og infrastrukturelle forskelle, sikres sammenhæng og helhed. Ledelseshierarkiet opbygges af få ledelseslag - og med det nødvendige, men tilstrækkelige antal ledere. Administrationen af det operative beredskab sker i samarbejde med sekretariatet i Vestsjællands Brandvæsen, samt den administrerende kommune. Ressourcebehov forbundet med drift, administration og ledelse af det operative beredskab i Vestsjællands Brandvæsen er beskrevet i Tabel 12. Opgaver relateret til det operative beredskab Ressourceforbrug pr. år Beredskabsøvelser (deltidsfolk og faste i operativ, 180 personer af 24 timer) Administration, herunder udrykningsstatistik Møder med operative entreprenører, beredskabsfaglige fora mv. Projektarbejde Forbrug i alt timer 759 timer 253 timer 506 timer timer = 3 årsværk Tabel 12: Ressourcebehov forbundet med ledelse og administration af det operative beredskab. Se under punkt omkring det samlede ressourceforbrug Storebæltsforbindelsen Slagelse Kommune har i samarbejde med anlægsejerne (Sund&Bælt) og de øvrige ansvarlige beredskabskomponenter og virksomheder etableret et særligt beredskab - Storebæltsberedskabet - der dækker hele Storebæltsforbindelsen. Der er indgået aftale mellem Vestsjællands Brandvæsen og a/s Storebælt om varetagelse af beredskabsopgaven på Storebæltsforbindelsen, hhv. på højbroen og i togtunnellerne, jf. bilag 1 til vedtægterne for Vestsjællands Brandvæsen. Beredskabet er beskrevet i en særlig udarbejdet beredskabsplan herunder med beskrivelse af det samlede anlæg. Hver myndighed har inden for hvert sektorområde herudover udarbejdet særlige møde- og indsatsplaner. Der er etableret et formelt forum - Kontaktgruppen for beredskabet på Side 32

36 Storebæltsforbindelsen - hvor de ansvarlige løbende drøfter forhold af beredskabsmæssig karakter herunder evt. ændringer i de driftsmæssige forudsætninger i relation til beredskabskonceptet. Vestsjællands Brandvæsens daglige beredskab stilles til rådighed ved en indsats på Storebæltsforbindelsen. Mandskab, materiel, uddannelse og øvelser udover det serviceniveau, der er fastsat for Vestsjællands Brandvæsen, er således et ekstra beredskab, der er finansieret af anlægsejerne som et særligt tunnelberedskab. Indeværende plan beskriver således ikke forslag til nye serviceniveauer på Storebæltsforbindelsen eller ændrede principper for at fastlægge dette udvidede beredskab Bestiller og controller funktion for det operative beredskab Jf. den politisk vedtagne organisering af Vestsjællands Brandvæsen er bestiller og controllerfunktionen i forhold til det operative beredskab, placeret i afdelingen for myndighed og forebyggelse. Ligeledes er indsatsledervagten placeret i denne afdeling med henblik på, til daglig, at varetage denne tilsyns funktion på skadestederne i forbindelse med den operative indsats. Udover ovennævnte varetages følgende opgaver i forbindelse med denne funktion: Registrering og opfølgning på afvigelser på det operative beredskab i forhold til det vedtagende serviceniveau både for eget operativt beredskab samt entrepriseberedskaber. Løbende afholdelse af opfølgende driftsmøder med den operative afdeling samt entrepriseberedskaber med henblik på, om løsning af den samlede beredskabsopgave jf. den vedtagende plan for risikobaseret dimensionering samt ejerstrategien. Deltage i revision af plan for risikobaseret dimensionering for operative område. Sikre der er sammenhæng mellem det forebyggende arbejde og den operative indsats, for eksempel ved at gennemføre øvelser for indsatspersonalet på særligt brandfarlige virksomheder og lignede tiltag. Opgaver relateret til bestiller og controller funktionen Indsatsledelse, deltagelse i udrykninger, øvelser/ uddannelse, møder mv. Ledelse og daglig drift af indsatsledervagt Controlling og opfølgning med det operative beredskab Møder med operative entreprenører, samt andre samarbejdspartnere Projektarbejde revision af RBD mv Forbrug i alt Ressourceforbrug pr. år timer 650 timer 500 timer 250 timer 300 timer timer = 4,7 årsværk Tabel 13: Ressourceforbrug for bestiller og controllering funktionen Forebyggelse Et vigtigt aspekt i udvikling af et risikobaseret redningsberedskab er forebyggelse af de forskellige typer af hændelser samt forøgelse af sikkerheden og trygheden for kommunens borgere. Fremadrettet sker forebyggelsen i Vestsjællands Brandvæsen gennem følgende aktiviteter: Side 33

37 De forebyggende myndighedsopgaver Risikobaserede forebyggelsestiltag Forebyggende myndighedsopgaver Ressourceforbruget forbundet med varetagelse af de forebyggende opgaver er beskrevet i Tabel 14: Opgave Brandtekniske byggesager, jf. bygningsreglementet Brandtekniske sager jf. Beredskabsloven Lovpligtige brandsyn Forebyggende indsatser, kampagner mv. Fyrværkerigodkendelser og tilsyn for kommunerne Ledelse, administration, budget, økonomistyring mv. Møder, uddannelse mv. Seveso/risikovirksomheder-sagsbehandling, tilsyn mv. Beredskabsplaner Tilsyn med lovpligtige aktive brandsikringsanlæg Projektarbejde f.eks. revision af risikobaseret dimensionering mv. Forbrug i alt Ressourceforbrug i årsværk timer timer timer 800 timer 400 timer timer 500 timer timer 800 timer 600 timer 300 timer timer =10,4 årsværk Tabel 14: Ressourcebehov forbundet med varetagelse af de forebyggende opgaver. Se under punkt omkring det samlede ressourceforbrug Risikobaserede forebyggelsestiltag Blandt de risikokategorier, som risikoanalysen viste, at det kan være relevant at sætte yderligere fokus på forebyggelse indenfor, er det følgende kategorier, som skal prioriteres højest grundet den risiko, som kategorien udgør: Fokusområde Problemstilling Fokus for forebyggelsestiltag Privat beboelse Skoler og uddannelsesinstitutioner - Udsatte borgere - Skorstensbrande - Fyrværkeri brandfare, dyrehold - Ukrudtsbrænding - Uddannelsesniveau og holdning til brand mv. Gennemføres i Brandsikkerbolig, landsdækkende kampagne - Oplysning på VB s hjemmeside Uge 40 Brandforebyggelsesugen, landsdækkende aktivitet Bemandede plejein- - Udsatte grupper - kurser i elementær Succeskriterier Udvalgte måleparametre - Brandforebyggelsesugen udbredes til alle 6 kommuner Side 34