Udfordringsbilleder 2018

Transkript

1 Udfordringsbilleder / Diskussionsoplæg til ny Regional Udviklingsstrategi Diskussionsoplægget peger på fem regionale udfordringer for det gode liv, som hele regionen skal forholde sig til. Diskussionsoplægget har ikke udfordringer relateret til erhvervsforhold med, da den regionale udviklingsstrategi ikke må omhandle erhverv, turisme og vækst. Hovedudfordringer Færre børn, flere ældre og fortsat urbanisering Den demografiske udvikling betyder, at vi aktuelt har relativt små årgange blandt de nu skolesøgende og reelt har haft faldende børnetal i flere år i store dele af regionen. Samtidig oplever vi nu ikke blot en generel stigning i antallet af ældre, men særligt en stærkt voksende gruppe over 75 år. Den udvikling er tydelig i alle dele af regionen, men den forsatte urbanisering, hvor de største byer vokser, sætter særligt pres på landområderne og de mindre landsbyer. Kompetencer Kompetencer er forudsætningen for, at den enkelte kan sætte egne ressourcer i spil og dermed bidrage til samfundet, samt skabe et godt og aktivt liv for sig selv. Udbuddet af kompetencer stemmer ikke i tilstrækkelig grad overens med efterspørgslen og udfordrer samfundet i kraft af betydelige rekrutteringsproblemer. Det gælder både i den private og den offentlige sektor herunder sygehuse, skoler m.m. Det besværliggøres af et ressourcedræn af højtuddannede til andre dele af Danmark. Ulighed i sundhed I arbejdet med sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og behandling er det en udfordring at reducere den sociale ulighed i sundhedsrisici og. Ulighed i sundhed medfører, at grupper af befolkningen har en højere sygdomsfrekvens og ikke i tilstrækkeligt omfang opsøger og får nødvendig behandling. For mange kan ulighed i sundhed og forskelle i behandling desuden hæmme en frugtbar og stabil tilknytning til s- og arbejdsmarkedet. Bæredygtigt forbrug og klimaløsninger Klimaudfordringerne indeholder både en forebyggelses- og en tilpasningsside. CO 2 -udledningen er tæt på halveret siden 2000, og den økonomiske vækst er i stigende grad afkoblet fra energiforbrug og udledning. En stor del af forbruget er imidlertid importerede varer med højt CO 2 -indhold, så der er brug for større bevidsthed om belastningen fra det samlede forbrug, og en forsat øget indsats for genanvendelse og cirkulær økonomi. Presset mobilitet Mobiliteten i Syddanmark er generelt høj, men der er en række forhold der skaber problemer for mobiliteten og for klimaet. Især på E45 og E20 opleves en forholdsvis lav fremkommelighed og stigende trængsel. Samlet set er der et stort behov for investeringer og løsninger, som kan have positiv effekt både på klimaet og trængslen. 1

2 Demografiske udfordringer I løbet af 2017 voksede antallet af indbyggere i Syddanmark med godt personer til den 1. januar Befolkningsudvikling 2010 til 2035 fordelt på alder antal indbyggere i Syddanmark fordelt på aldersgrupper Siden regionens start i 2007 er indbyggertallet vokset med mere end personer. Efter nogle år med stabilt befolkningstal har tallet været konstant voksende siden Stigningen skyldes både faldende nettofraflytning til resten af landet og nettoindvandring fra udlandet. 01 Befolkningsudvikling 2007 til 2018 antal indbyggere i Syddanmark år år år 75+ år Antal indbyggere Flere ældre, færre yngre Væksten fra 2013 til 2017 dækker over en nettoindvandring på personer og en nettofraflytning på godt fra Syddanmark til resten af landet. Derudover var der et fødselsunderskud på personer. 02 Befolkningsregnskab 2013 til 2017 befolkningsudvikling i Syddanmark Den demografiske udvikling betyder, at der i de kommende år bliver færre unge, der kan søge ungdomsrne - og med nogle års forsinkelse færre unge, der kan søge de videregående r. Det udfordrer puljen af og kompetencer. Befolkningsvæksten sker i de største byer I både de mindre og de større byer er der vækst i befolkningstallet. Siden 2010 er befolkningstallet samlet set steget i de syddanske byer, som har mere end indbyggere. Med en samlet vækst på indbyggere siden 2010 har væksten været størst i byer med over indbyggere. I de mindre landsbyer og i landområderne er befolkningstallet faldende. Her er der i dag færre indbyggere end i Størst er tilbagegangen i landområderne. 04 Befolkningsudvikling i syddanske byer antal indbyggere i Syddanmark fordelt på bystørrelser 106 Befolkningstilvækst over indbyggere indbyggere 102 Nettoindvandrede indbyggere indbyggere indbyggere Nettotilflyttede Landområder 94 Fødselsoverskud e Hen imod 2035 ventes en væsentlig ændring af befolkningsstrukturen. Antallet af personer over 75 år forventes at stige kraftigt, mens antallet af børn og unge vil falde svagt fra udfordring til indsats -- /

3 Kompetencer Uddannelse er en forudsætning for den enkeltes udvikling, og det er vigtigt, at de kompetencer og r man har erhvervet sig og ønsker at tilegne sig kommer i spil for til gavn for hver enkelt, for arbejdspladserne og for samfundet som helhed. Ressourcedræn En stor syddansk udfordring ligger i, at mange unge fra Syddanmark tager deres videregående i bl.a. Aarhus og København og for få vender tilbage. Efter endt slår mange sig ned og får job i eller omkring de store studiebyer, hvor de er med til at skabe udviklingen. Ubalance på arbejdsmarkedet Ledigheden er nu så lav (3,9 pct. i juli 2018), at der er opstået ubalance på arbejdsmarkedet. Efterspørgslen efter arbejdskraft stemmer ikke i tilstrækkelig grad overens med udbuddet. Det er vanskeligt at forudse, hvilke konkrete kompetencer, der er behov for i fremtiden, bl.a. som følge af, at fremtidens arbejdsmarked er karakteriseret af en hastig udvikling af nye teknologiske og digitale muligheder og udfordringer. Udbuddet af kompetencer stemmer ikke i tilstrækkelig grad overens med efterspørgslen og udfordrer samfundet i kraft af betydelige rekrutteringsproblemer. Det gælder både i den private og den offentlige sektor herunder sygehuse, skoler m.m. Evnen til at kunne omstille sig gennem hele livet bliver i stigende grad vigtigt. Meget tyder på, at der bliver brug for flere faglærte, flere med tekniske videregående r, herunder indenfor digitalisering. STEM-kompetencer er efterspurgte, men også evnen til at omsætte de naturvidenskabelige komptencer til den kontekst de skal anvendes i. Tallene i tabellen illustrerer udfordringen. Mere end seks ud af ti af de unge, der er flyttet fra regionen og ikke kommet tilbage, har en mellemlang eller lang videregående. Det samme gælder kun for hver fjerde af dem, som er blevet i regionen. Dog har mere end 40 procent af de, som er vendt hjem til regionen en mellemlang eller lang videregående. 06 Uddannelsesbalance bopæl og 15 år efter grundskolen Uden erhvervskomp. udd. Erhvervsfaglig + KVU MVU + LVU Samlet antal Fortsat i regionen Hjemvendte Fraflyttere Tilflyttere 23% 21% 14% 24% 52% 36% 23% 33% 25% 43% 63% 43% Tabellen viser sniveauet for de årgange, der forlod grundskolen i fordelt efter Tabellen deres bopæl viser sniveauet 15 år efter. for de årgange, der forlod grundskolen i fordelt efter deres bopæl Mobilisering af ressourcer Det er en fælles opgave at spotte og mobilisere de ledige ressourcer, så talenter og ressourcer ikke går tabt. Det gælder både i forhold til at sikre et bedre match mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft gennem opkvalificering, men også gennem en udvidelse af arbejdsstyrken. En forøgelse af arbejdsudbuddet er essentielt for et tilstrækkeligtudbud af arbejdskraft. I løbet af 2017 er erhvervsfrekvensen steget med 1,2 procentpoint, men den ligger stadig under niveauet fra før finanskrisen og presses af den demografiske udvikling med flere ældre. 05 Arbejdsstyrkens udvikling erhvervsfrekvensens udvikling i Syddanmark, 2008k1-2018k1 82,0 Erhvervsfrekvens, procent 80,0 78,0 76,0 74,0 Det gule stiplede linier angiver databrud. Det er sandsynligt, at beskæftigelsen i 2016 er overvurderet. 3

4 Social ulighed i sundhed En afgørende faktor i det gode liv er helbredet. Men der er forskelle i sundhed, som gør det sværere for nogle grupper af befolkningen at etablere og bevare en frugtbar og stabil tilknytning til s- og arbejdsmarkedet. Det gælder fx mennesker med sindslidelser, misbrugere og andre sårbare borgere, Det gælder også personer, der på grund af opvækstvilkår og andet har ingen eller kun kort. Mental mistrivsel Blandt kvinder i alderen år er andelen, der ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede, steget fra 19 procent i 2010 til 33 procent i For kvinder mellem 25 og 34 år er andelen steget fra 19 procent til 30 procent. Klimaforebyggelse og CO 2 -udledning 07 Sundhed og Andele med hhv. tilstrækkelige, begrænsede og utilstrækkelige fordelt på 55% 60% 68% 68% Tilstrækkelige Set ud fra et både regionalt og nationalt perspektiv går det på mange områder i den rigtige retning med at reducere den relative CO 2 -udledning målt op i mod den økonomiske aktivitet. Siden 2003 er det lykkedes Syddanmark - i endnu højere grad end hele landet - at afkoble væksten i energiforbruget fra den økonomiske vækst. 36% 9% 9% Folkeskole eller gymnasiel 31% Erhvervs Kort og mellemlang videregående Kilde: Region Syddanmark og Helsefonden 27% 29% 5% 3% Lang videregående Begrænsede Utilstrækkelige Måles på den samlede CO 2 -udledning er reduktionen markant og tæt på halveret siden Energiforbruget er også faldet i perioden, særligt i kølvandet på den økonomiske krise, hvorefter det igen er stagneret. 09 Udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning tal for Syddanmark og hele landet fra 2000 til 2017 Der er grund til at have fokus på multisygdom, da det er en voksende udfordring for både patienter og sundhedsvæsen. Der er øget risiko for fejlmedicinering, indlæggelse og forhøjet dødelighed blandt de, som lever med to eller flere kroniske sygdomme, og der er særlige udfordringer for sundhedsvæsenet, der på tværs af sektorer og aktører skal koordinere og organisere patientforløbene Energiforbrug - Hele landet Energiforbrug - Syddanmark CO2 - Hele landet CO2 - Syddanmark I arbejdet med sundhedsfremme, forebyggelse og behandling er det en udfordring af reducere den sociale skævhed i sundhedsrisici og Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik 08 Sundhedskompetencer og sygehuskontakter gennemsnitligt antal sygehuskontakter pr. person fra 2011 til ,13 Den syddanske udledning af CO2 er siden år 2000 faldet fra knap 10 ton pr. indbygger til 5,4 ton pr. indbygger i ,97 6,56 Trods nedgangen er der stadig udfordringer tilknyttet CO2. Udfordringen vil blive skærpet yderligere, når fem ud af seks planlagte hyperdatacentre etableres i Syddanmark. Det forventes, at de seks datacentre i 2030 vil stå for 20 pct. af Danmarks samlede energiforbrug. Utilstrækkelige Begrænsede Sundhedskomptencer er evnen til at finde, forstå og vurdere information om sundhed og anvende den viden til at træffe beslutninger i hverdagen. Kilde: Region Syddanmark og Helsefonden Tilstrækkelige Kost og motion Uligheden viser sig også i livsstil, hvor et usundt kostmønster, rygning, alkohol og inaktivitet også er større problem i nogle sociale grupper. Nationalt er det ambitionen, at Danmark skal være fossilfrit i Det bliver vanskeligt at nå ikke mindst set i lyset af, at nedgangen i CO2 udledning først og fremmest skyldes omstillings af elsektoren, mens der mangler løsninger på nedbringelse af udledning fra den øvrige del af energiforbruget. 21 procent af syddanskerne er mest stillesiddende i deres fritid i 2010 var det 16 procent. 18 procent har et usundt kostmønster mod 15 procent i procent spiser frugt dagligt - et fald fra 67 procent i Flertallet af de inaktive og dem med usundt kostmønster vil gerne være mere aktive eller spise sundere fra udfordring til indsats -- /

5 10 CO 2 -udledning fra fossile brændsler* udledning i ton pr. indbygger fra 2007 til ,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3, Samlet udledning - Hele landet Samlet udledning - Syddanmark Udledning fra fossile brændsler - Hele landet Udledning fra fossile brændsler - Syddanmark Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik *Fossile brændsler anvendt direkte til transport, produktion eller opvarmning - olie, kul eller gas anvendt til produktion af el eller fjernvarme indgår ikke. Flere analyser peger på, at de globale udledninger skal halveres hvert årti frem mod 2050, hvis det skal være muligt at nå Parisaftalens mål. Kravet vil være endnu større til velstående regioner som EU og ikke mindst i lande som Danmark. Et af de steder hvor der hidtil har knebet med gode klimaløsninger er i transportsektoren. Regionerne og kommunerne kan gennem planlægning være med til at undgå unødvendige transporter, fremme grøn mobilitet og omstille til ny teknologi i form af elbiler, elbusser og anden grøn energi, fx til den tunge transport. Klimatilpasninger Syddanskerne skal forberede sig på flere ekstreme vejrhændelser i fremtiden. Kraftige skybrud, stormvejr m.m. vil stille større krav til vandhåndteringen i både by- og landområder. Det kræver en klimaindsats, der skal bidrage til at mindske de negative effekter af havniveaustigninger, grundvandsstigninger og mere overfladevand. Det skal ske gennem udvikling af nye og kombinerede løsninger, der ud over en bedre vandhåndtering sigter mod at imødekomme hensyn til fx byliv, sundhed, naturområder, samt at øge attraktiviteten og syddanskernes udfoldelsesmuligheder. Mobilitet Mobilitet muligheden for ubesværet at bevæge sig rundt er en del af det gode liv og har betydning for næsten alle samfundsmæssige aktiviteter. Mobiliteten i Syddanmark er generelt høj, og i landdistrikterne er det den mobilitet, som primært bilen giver, der er afgørende for den gode mobilitet. Der er en række forhold der skaber problemer for mobiliteten og for klimaet. På især E45 og E20 betyder en forholdsvis lav fremkommelighed, at der er visse trængselsproblemer og trængslen er stigende. I regionens største byer kan indbyggerne nå ca færre arbejdspladser inden for en time, hvis de er tvunget til at transportere sig i myldretiderne. Bilparken stiger stærkt (på landsplan var nettovæksten før 2015 ca årligt, siden 2015 har den været på ca biler årligt). Pendlingsafstandene er stigende (gennemsnitspendlingen er fra 2010 til 2016 vokset fra 21,0 km til 23,6 km). Transportens CO2-udledning er høj, og den har ikke ændret sig positivt over de seneste år. Brug af alternative drivmidler som el og hydrogen vil have en klimaeffekt, men det løser ikke trængselsproblemet. Samkørsel og kollektiv trafik vil have positiv effekt både på klimaet og trængslen. Der udvikles teknologisk bårne løsninger, som vil kunne gøre samkørsel i mange forskellige former til en attraktiv mulighed. Den internationale tilgængelighed er vigtig for især erhvervslivets udvikling. Billund Lufthavn er et afgørende aktiv. Derimod er den internationale tilgængelighed med tog utilfredsstillende. En opgradering af togforbindelsen til Hamborg, vil også åbne for en bedre adgang til det midteuropæiske højhastighedsnet. Håndtering af klimaudfordringen kræver samarbejde på tværs af myndigheder, organisationer, virksomheder og borgere. Uanset om opgaven drejer sig om vedligeholdelse af eksisterende veje, kystbeskyttelse, byggeri eller fremtidige investeringer i ny infrastruktur. I forhold til klimatilpasning har kommunerne hver især fået godt fat i mulige løsninger med merværdi, men indsatsen bør ske på tværs af kommunegrænser i fx samlede vandoplande eller fælles kyststrækninger. 5