Affaldsplan

Transkript

1 Affaldsplan

2 Indholdsfortegnelse 1 - Indledning Harmonisering af affaldsområdet Forudgående borgerinddragelse Brugerundersøgelsen Baggrund Brugergruppemøde Selskabsmæssige relationer Nationale krav Visioner for affaldsplanen Affaldsminimering, affaldsforebyggelse og øget genanvendelse Grundlaget for vurdering af status Samlet status Udviklingen i affaldsmængder Øget genanvendelse Affaldsminimering ogforebyggelse Status, beskrivelse og planer Ordninger for private husholdninger Dagrenovationsindsamling Resultatet af brugerundersøgelsen Resultatet af brugergruppemødet Batteriordning Resultatet af brugerundersøgelsen Resultatet af brugergruppemødet Kubeordning Resultatet fra brugerundersøgelsen Resultatet fra brugergruppemøde Storskrald Resultatet fra brugerundersøgelsen Resultatet fra brugergruppemødet Miljøbil Genbrugsstationer Ordninger for erhvervsområdet Dagrenovationsindsamling Madaffald Klinisk risikoaffald Mærkatordningen Anvisningsordninger... 29

3 7 - Affaldsfraktioner Genanvendeligt affald Andet slam Asfalt Beton, mursten og tegl CFC-holdige kølemøbler og hårde hvidevarer Dæk Elektronikaffald Gips Glas og glasemballage Haveaffald Jern og metal Kabler og ledninger Klunsecontainer (ting til genbrug) Madaffald Metalemballage Pap Papir Plast/plastemballage Plastmøbler PVC Slagger, flyveaske og aske Slam fra renseanlæg Tøj og sko Affald til forbrænding Brændbart affald Klinisk risikoaffald Affald til deponering Imprægneret træ Jord og sten Trærødder Øvrigt affald til deponering Affald til særlig behandling Akkumulatorer Batterier Spildolie Vinduer og døre med glas Øvrigt farligt affald... 52

4 8 - Modtageanlæg og transport Genbrugsstationer Brugerundersøgelsens resultat Brugergruppemødets resultat De fremtidige perspektiver på området Affald til genanvendelse De fremtidige perspektiver på området Affald til forbrænding Forpligtende samarbejder omkring forbrænding Kapacitetsplanlægning De fremtidige perspektiver på området Affald til deponering Samarbejde om Feltengård i/s Kapacitetsplanlægning De fremtidige perspektiver på området Affald til særlig behandling Transport af affald Borgerinddragelse, information og administration Brugerundersøgelsen Brugergruppemødet Information og kampagner Hjemmeside Kampagner Børn og unge Undervisning af børn og unge Det kommunale miljøtilsyn Indberetning af data Regulativer Gebyrer, økonomi og tidsplan Renovationsgebyrer Erhvervsgebyrer Investeringsbehov Øvrige udgifter Detaljeret tidsplan Den langsigtede plan Miljøvurdering af planer og programmer Obligatorisk miljøvurdering Miljøscreening Afgørelse Bilag 1: Ordliste Bilag 2: Tids- og aktivitetsplan... 78

5

6 1 - Indledning Denne affaldsplan udgør Favrskov Kommunes affaldsplan for årene Affaldsplanen er den første affaldsplan, der udarbejdes efter kommunesammenlægningen i 2007, og er således Favrskov Kommunes første affaldsplan. Med affaldsplanen fastsættes Favrskov Kommunes mål og tiltag for den kommende 3-års periode. Endvidere indeholder affaldsplanen en mere langsigtet vurdering af affaldsmængdernes udvikling i kommunen og tilhørende perspektiver for kapaciteterne for behandling af affaldet. Affaldsplanen beskriver følgende områder: Redegørelse af affaldsområdet efter kommunalreformen og forarbejdet til affaldsplanen Nationale krav til affaldsområdet og betydningen for Favrskov Kommune Visioner for affaldsområdet Affaldsminimering og -forebyggelse Beskrivelse af de kommunale affaldsordninger Beskrivelse af affaldsfraktioner, affaldsmængder og behandling Vurdering af status, og de kommende planer for affaldet Beskrivelse af informationsaktiviteter, borgerinddragelse mv. Økonomi og de langsigtede perspektiver Tidsplan for gennemførelse af aktiviteterne Miljøvurdering af affaldsplanen 6

7 7

8 2 - Baggrund Favrskov Kommune er fra januar 2007 en ny kommune sammensat af de tidligere Hadsten, Hammel, Hinnerup, Hvorslev og delvist Langå Kommuner. Indbyggertallet i Favrskov Kommune udgør pr. 31. december personer. Der er ca husstande i kommunen, fordelt på enfamiliehuse, etageboliger og 30 sommerhuse Harmonisering af affaldsområdet Favrskov Kommunes tidligere kommuner var inden kommunesammenlægningen alle interessenter i Reno syv i/s og havde i vid udstrækning ensrettet de kommunale ordninger under fællesskabet. Efter kommunesammenlægningen var der derfor kun i begrænset omfang behov for yderligere harmonisering af affaldsordningerne Forudgående borgerinddragelse I brugerundersøgelsen var fokus rettet mod: Indsamlingen af dagrenovation Indsamlingen af storskrald Genbrugsstationerne Kubeordningen til papir og glas Holdningen til nye mulige affaldsordninger Information og service på affaldsområdet Endvidere havde brugerundersøgelsen til formål at informere borgerne om ordningerne: Batteriordningen (klar pose ovenpå dagrenovationsbeholderen) Mulighed for bestilling af yderligere beholder-/ sækkekapacitet ved meget affald Storskraldsafhentning kan bestilles op til 4 gange årligt, hvis der ringes om afhentning Der er fri adgang til kommunens 4 genbrugsstationer Information om affald kan søges på kommunens hjemmeside Favrskov Kommune har, som forarbejde til affaldsplanarbejdet, ønsket at inddrage offentligheden, inden et udkast til affaldsplanen sendes i høring. Hermed har offentligheden, allerede inden affaldsplanen blev udarbejdet, haft indflydelse på affaldsplanens indhold Brugerundersøgelsen I starten af 2009 foretog Favrskov Kommune en brugerundersøgelse af affaldsordninger blandt kommunens borgere. Brugerundersøgelsen havde til formål at få et indtryk af borgernes oplevelse og anvendelse af de kommunale affaldsordninger og få et indtryk af tilfredsheden med serviceniveauet. Brugerundersøgelsen blev foretaget ved postomdeling af spørgeskema til alle husstande i kommunen. Borgerne kunne besvare spørgeskemaet pr. post eller via internettet husstande valgte at besvare spørgeskemaet svarende til 31 % af alle husstande. De indkomne besvarelser anses som værende repræsentative for kommunens borgere. Undersøgelsens konklusioner er blevet anvendt i arbejdet med at udforme det fremadrettede affaldsarbejde som beskrevet i denne affaldsplan. Under de enkelte affaldsordninger beskrives resultatet af brugerundersøgelsen og eventuelt kommende initiativer, som Favrskov Kommune har besluttet at tage på baggrund af undersøgelsen. 8

9 Brugergruppemøde I juni måned 2009 afholdt Favrskov Kommune et brugergruppemøde med deltagelse af repræsentanter fra en række af kommunens bolig-, andels- og grundejerforeninger. 22 repræsentanter deltog i mødet. Bolig- og andelsforeninger har ofte et anderledes behov end typiske parcel- og enfamiliehuse, og Favrskov Kommune ønskede at få inddraget foreningernes særlige problemstillinger i affaldsarbejdet for den kommende 3-års periode. Mødet havde til formål at evaluere de kommunale ordninger ud fra foreningernes udgangspunkt, at få identificeret evt. problemområder, og via dialog få nye synsvinkler på de kommunale affaldstilbud. På mødet blev følgende evalueret i forhold til foreningernes særlige behov: Dagrenovationsindsamling Bobleordning for papir og glas Storskrald Ringeordning for farligt affald Genbrugsstationerne Informationsniveauet Resultaterne fra brugergruppemødet er indarbejdet i affaldsplanen og står nærmere beskrevet under de enkelte ordninger Selskabsmæssige relationer Efter kommunesammenlægningen besluttede interessentkommunerne i Reno syv i/s at hjemtage det borgerrelaterede med virkning fra 1. januar Reno syv i/s blev herefter omdannet til deponiselskabet Feltengård i/s, hvor Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune og Favrskov Kommune er interessenter Nationale krav De nationale krav, som affaldsplanen skal forholde sig til, omfatter følgende: Affaldsbekendtgørelsen Regeringens Affaldsstrategi Regeringens Affaldsstrategi , del 1 og Den nye Affaldssektor EU s Affaldsrammedirektiv samt emballagedirektivet Batteribekendtgørelsen Regeringens Affaldsstrategi Regeringen udformede i 2003 en affaldsstrategi for planperioden Miljøstyrelsen har meddelt kommunerne, at det fortsat er målsætningerne fra denne strategi, der danner grundlag for de kommende affaldsplaner. De tre hovedelementer i strategien gik på at: Vi skal forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning fra affaldet. Vi skal afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst. Vi skal sikre mere miljø for pengene gennem øget kvalitet i affaldsindsamlingen og en mere effektiv affaldssektor. Affaldsstrategien fastlægger sigtelinier for affaldsbehandlingen i 2008 således at minimum 65 % af affaldet skal genanvendes, 26 % forbrændes og maksimum 9 % deponeres. Der er desuden fastlagt sigtelinier for enkelte affaldstyper. 9

10 Regeringens Affaldsstrategi , del 1 og Den nye Affaldssektor Den 1. del af regeringens nye affaldsstrategi blev vedtaget i marts 2009 og skal ses som en opfølgning på affaldsstrategien Med strategien udmeldes de statslige retningslinjer for kommunernes affaldsplanlægning for perioden Strategien vil blive fulgt op af en 2. og 3. delstrategi i løbet af 2009, disse forventes ikke at udgøre en del af grundlaget for de kommende affaldsplaner. De vigtigste elementer i Affaldsstrategi , del 1 er: At der fokuseres på tre hovedområder: ressourcepolitik, klimapolitik samt beskyttelse af miljø og sundhed. At der i 2012 er et vejledende mål om nationalt at indsamle 45 % af de bærbare batterier. At indsatsen skal styrkes for at begrænse henkastet affald i naturen og i byerne. Aktiviteten organiseres i netværksorganisationen Hold Danmark rent. At der skal gennemføres en kapacitetsplanlægning for forbrændingsanlæg fordelt på 6 affaldsregioner. At de næste delstrategier (del 2 og 3) forventes udsendt i slutningen af 2009 og vil indeholde udmeldinger om gennemførelse af den nye organisering af affaldssektoren samt konsekvenser af EU s Affaldsrammedirektiv i det omfang, at de danske regler er besluttet. Som det fremgår af strategien, er der i forhold til den kommende affaldsplanlægning i kommunerne et ønske om særligt at fokusere på ressourcer, klima, miljø og sundhed i affaldsplanen. Endvidere skal der gøres en speciel indsats for indsamling af bærbare batterier. Regeringen reducerer desuden målet for deponering fra 9 til 6 % af den samlede affaldsmængde (opnået på landsplan i 2007) og fastholder i øvrigt den nuværende målsætning om 65 % genanvendelse. Punkterne 1-5 og punkt 7 forventes implementeret i 2010 og 2011, nogle allerede fra 1. januar Den 2. delstrategi udarbejdes, når lovforslaget om Den nye Affaldssektor er vedtaget. Delstrategien vil indeholde en udmelding til kommunerne og virksomhederne om gennemførelsen af den nye organisering af affaldssektoren, en kapacitetsplan for deponeringsanlæg, øget genanvendelse af erhvervsaffald mv. Den nye Affaldssektor indeholder følgende elementer: Styrket konkurrence omkring genanvendeligt erhvervsaffald: Virksomhederne får mulighed for frit at vælge mellem godkendte genanvendelsesanlæg og godkendte affaldsindsamlere. Det betyder bl.a., at kommunen ikke længere må tilbyde ordninger for indsamling af sorteret genanvendeligt affald fra erhverv - herunder genanvendeligt farligt affald. Udvidet brug af genbrugsstationerne: Virksomhederne skal have mulighed for at anvende de kommunale genbrugsstationer til mindre mængder af affald - svarende til en husholdning. Virksomhederne opkræves et gebyr efter fastlagt model. Effektiv service og administrativ forenkling: Ensartede affaldsregulativer i nyt centralt register og mere gennemsigtige fraktions- og ordningsopdelte renovationsgebyrer. Desuden fortsat adskillelse af myndigheds- og driftsopgaver. Elektronisk system for affaldsdata: Der etableres et elektronisk system for affaldsdata, som fremover skal være det eneste system, der indberettes affaldsdata til. Nyt affaldsregister: Der indføres et nyt nationalt register for godkendte indsamlingsvirksomheder og miljøgodkendte genanvendelsesanlæg, der må anvendes til genanvendeligt erhvervsaffald. Registeret afløser kommunernes opgave med registrering af transportører. Innovation - nye teknologier til affaldsbehandling: Målrettede tiltag for at styrke teknologiudviklingen på affaldsområdet. En transparent økonomi på forbrændings- og deponeringsanlæg: Forbrændings- og deponeringsanlæg skal deltage i en årlig obligatorisk benchmarking. 10

11 EU s Affaldsrammedirektiv og Emballagedirektiv EU s Affaldsrammedirektiv blev endelig vedtaget i oktober De vigtigste elementer i Affaldsrammedirektivet er: At der i medlemsstaterne fra 2015 skal etableres hente- eller bringeordninger for papir, glas, metal og plast fra husholdningsaffald og lignende. Derudover skal medlemsstaterne fra 2020 genanvende 50 % af papir, glas, metal og plast fra husholdningsaffaldet. I relation til emballagedirektivet er der ligeledes fastsat krav om genanvendelse af emballagetyper som plast (22,5 %), træ (15 %) og metal (50 %) fra erhverv og husholdninger samlet. Dette skulle i princippet være nået med udgangen af Miljøstyrelsen har meldt ud, at det er erhverv, der bør stå for hovedparten af genanvendelsen. At hvis medlemsstaterne finder det passende, skal de indføre separat indsamling af bioaffald til kompostering eller bioforgasning. Kommissionen skal vurdere muligheden for at sætte krav til bioaffaldsbehandling samt kvalitetskriterier for kompost og bioforgasset materiale. Sidstnævnte svarer reelt til en færdiggørelse af bioaffaldsdirektivet, som har været sat i bero. Hvorledes den specifikke udformning heraf ender med at blive, er langt fra klart på nuværende tidspunkt. Der er ikke fra Miljøstyrelsens side planer om at stille krav til separat indsamling af bioaffald. Batteribekendtgørelsen En ny batteribekendtgørelse er trådt i kraft med virkning fra 1. januar De vigtigste elementer i batteribekendtgørelsen er: At kommunerne senest 1. september 2009 er forpligtet til at etablere lettilgængelige ordninger for bærbare batterier i borgernes nærhed. Kommunen skal videregive batterierne til producenten på ét sted, når der er indsamlet kg. Batteriproducenterne finansierer de kommunale indsamlinger af de bærbare batterier via en betaling for så vidt angår planlægning, etablering, drift og administration af indsamlingen af de bærbare batterier. Det afklares i løbet af 2009, hvordan fordelingen af betalingen skal ske til kommunerne. At udtjente batterier ikke efter 1. januar 2009 må bortskaffes til forbrænding eller deponering. Fra den 1. januar 2010 skal genanvendelsesprocesser for batterier indeholdende blysyre og nikkelcadmium nå op på en genanvendelseseffektivitetssats på henholdsvis 65 % og 75 %. Andre typer af batterier skal nå en genanvendelsessats på 50 %. Der sættes ikke krav til indsamlingseffektiviteten. Batteribekendtgørelsen opdeler batterierne i tre kategorier: bærbare batterier, industribatterier og bilbatterier. Ovenstående relaterer sig til de bærbare batterier, som umiddelbart er dem, der udgør størstedelen i forbindelse med kommunernes affaldsplanlægning. Øvrige tiltag i relation til affaldshåndteringen Der er ultimo maj 2009 vedtaget en omlægning af affaldsafgifter for affald til forbrænding og deponering. Pr. 1. januar 2010 bliver det dyrere at deponere affald. Farligt affald - der hidtil har været afgiftsfritaget - bliver også omfattet af afgifterne på sigt. I juni måned udsendte Miljøstyrelsen et forslag til ny biomassebekendtgørelse i høring. Vedtages forslaget vil det få betydning for mængden af haveaffald, der skal behandles på de kommunale anlæg. 1. At batteriproducenterne pålægges det økonomiske ansvar for indsamling af bærbare batterier samt informationskampagner om dette ved at pålægge 1 kg solgte batterier en afgift på 2,70 kr. Kommunen skal fortsat stå for indsamlingen og informationsdelen, som skal finansieres af producenten. I forslaget omfattes grene, stød og trærødder fra haver og parker også af biomassedefinitionen og bliver dermed undtaget den kommunale anvisning. 11

12 3 - Visioner for affaldsplanen Hermed beskrives Favrskov Kommunes visioner for den kommende planperiode. Visionerne udgør grundlaget for de fastsatte målsætninger og planer i affaldsplanen. Favrskov Kommune vil arbejde for at skabe kendskab til og forståelse for korrekt affaldshåndtering Kommunens borgere og erhverv skal føle det som vedkommende at forebygge dannelse af affald og medvirke til affaldsminimering Favrskov Kommune vil arbejde for en holdningsændring blandt borgere og erhverv, så der naturligt udvikles en bedre affaldsopførsel end i dag De kommunale affaldsordninger skal til enhver tid opleves som god service og let tilgængelige Der arbejdes for mest mulig genanvendelse og mindst mulig deponering af affaldet Tiltagene på affaldsområdet skal være i overensstemmelse med Favrskov Kommunes visioner på klimaområdet, herunder også følge kommunens evt. målsætninger for CO 2 -reduktioner 12

13 13

14 4 - Affaldsminimering, affaldsforebyggelse og øget genanvendelse Affaldsstrategi lægger vægt på, at kommunerne skal gøre en særlig indsats omkring affaldsminimering og affaldsforebyggelse. I affaldsstrategi , 1. del lægges der i højere grad vægt på ressourcer, klima, miljø og sundhed. I den sammenhæng er affaldsforebyggelse også et element. De angivne mængder for 2008 er Favrskov Kommunes egne opgørelser. Disse er medtaget for at angive et mere opdateret datagrundlag at vurdere den samlede affaldsbehandling på. Generelt vurderes opgørelsen af de kommunale affaldsordninger at være præcis, mens der fortsat er en vis usikkerhed på opgørelsen af erhvervsaffaldsmængder. I EU s Affaldsrammedirektiv prioriteres affaldsminimering fortsat som nummer ét i affaldshierakiet Grundlaget for vurdering af status Favrskov Kommunes opgørelse af den samlede affaldsbehandling i kommunen danner grundlag for en vurdering af, hvorvidt affaldsbehandlingen opfylder de nationale målsætninger og dermed også danner grundlag for Favrskov Kommunes beslutninger om hvilke tiltag, der skal igangsættes i den kommende planperiode. Opgørelsen af affaldsmængderne er opgjort på baggrund af Miljøstyrelsens ISAG data for ISAG er Miljøstyrelsens affaldsdatasystem, hvor affaldsbehandlere indberetter mængder og behandling opgjort kommunevist. Miljøstyrelsen opgør de indberettede affaldsdata årligt for hver kommune og samlet for Danmark. På tidspunktet for denne affaldsplans udarbejdelse var seneste opgørelse fra Miljøstyrelsen ISAG opgørelsen for ISAG data vurderes generelt at være behæftet med en vis usikkerhed, idet de data, der opgives til ISAG af affaldsbehandlerne er opgjort på baggrund af de oplysninger behandlingsanlægget modtager af vognmænd mv. i forbindelse med modtagelsen på anlægget. Der kan dermed være usikkerhed omkring affaldskilde, affaldstype mv. Det vurderes, at data for erhvervsaffald er mere usikre end data for husholdningsaffald. 14

15 4.2 - Samlet status I tabel 1 nedenfor er den samlede mængde affald i Favrskov Kommune opgjort efter behandling. Til sammenligning er den gældende nationale målsætning for 2008 angivet. I mængderne for 2008, der er opgjort uden den mængde overskudsjord og bygge- og anlægsaffald, der anvendes internt på Feltengård Losseplads, fås en anden fordeling af affaldsbehandlingen, der mere er i tråd med sigtelinierne for Der er dog fortsat for lidt affald, der genanvendes og for meget affald, der forbrændes. Til gengæld er mængden af affald, der deponeres i tråd med sigtliniernes målsætninger. 1% Deponering Grundet en forskelligartet registreringsform kan mængder i ovenstående tabel ikke anvendes som udtryk for en udvikling i affaldsmængder og affaldets behandling. De nationalt fastsatte mål for affaldsbehandlingen i 2012 er mindst 65 % genanvendelse af affaldet, højst 6 % deponering og resten til forbrænding. Det må antages, at sigtelinierne for 2008 er udarbejdet med baggrund i Miljøstyrelsens opgørelser af affaldsbehandlingen i Danmark. Opgørelser der er dannet på baggrund af ISAG-indberetningerne. Af ISAG opgørelsen for 2007 ses, at der er en forholdsvis stor andel (17 %) af affaldet, der bortskaffes til deponering, og det er 8 % over den nationale målsætning i 2008 og 11 % over den nationale målsætning i Da opgørelsen er foretaget på baggrund af ISAG data 2007, må der dog forventes en vis usik-kerhed i opgørelsen. 55% 44% Erhverv Containerstationer Husholdninger I en opgørelse over kilderne til det deponerede affald ses, at affaldet hovedsagelig stammer fra genbrugsstationerne og erhvervslivet. I mængderne til deponering fra genbrugsstationerne indgår også de mængder af overskudsjord, der anvendes til mellemafdækning på deponiet. Figur 1 - Opgørelse over kilder til det deponerede affald i 2007 (kilde: ISAG 2007) Tabel 1 - Oversigt over behandlingen af den samlede mængde affald i Favrskov Kommune i 2007 og Ton 2007 % 2008 Ton 2008 % Sigtelinie 2008 Genanvendelse Forbrænding Deponering * 8 9 Særlig behandling ** 1 - I alt * (kilde: ISAG 2007 og Favrskov Kommune vedr. 2008) * I denne mængde er mængden af overskudsjord til deponering ikke angivet, da jorden anvendes som afdækningsjord på Feltengård Losseplads. Endvidere er mængden af bygge- og anlægsaffald, der anvendes til interimsveje på Feltengård Losseplads heller ikke inkluderet i mængden. ** Skyldes sandsynligvis forskellige opgørelser af spildolie. Ud fra opgørelsen af affaldsbehandlingen i 2007 opfyldes sigtelinie 2008 (affaldsstrategien ) om mindst 65 % genanvendelse, højst 9 % deponering og 26 % til forbrænding ikke for Vurderingen er dog noget usikker på grund af usikkerheden omkring dataregistreringen i ISAG. 15

16 4.3 - Udviklingen i affaldsmængder Udviklingen i de samlede affaldsmængder til henholdsvis genanvendelse, forbrænding, deponering og specialbehandling er fremskrevet med baggrund i Miljøstyrelsens prognosemodel FRIDA. Udgangspunktet er år Tabel 2 - En fremskrivning af forventede affaldsmængder - fordelt på behandling - i Favrskov Kommune Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt (kilde: Miljøstyrelsens prognosemodel FRIDA 2009) Øget genanvendelse Genanvendelse af affald er både ressourcebesparende og energibesparende i forhold til en ny produktion af varer. Genanvendelse er dermed med til at mindske belastningen af miljøet, idet affaldets belastning skal ses i livscyklussammenhæng lige fra produktion af varerne, og indtil varerne slutbehandles som affaldsprodukt. Af ISAG opgørelsen ses, at der bør ske en øget genanvendelse af affaldet i Favrskov Kommune, og at mængden af affald, der bortskaffes til deponering, skal mindskes Affaldsminimering og forebyggelse Affaldsforebyggelse skal ske hos både private borgere og i erhvervslivet. Affaldsforebyggelse kræver også, at der er samspil mellem offentlig og privat, herunder også uddannelsesinstitutioner og frivillige organisationer. At minimere affaldsproduktionen kræver viden og udvikling, og i nogle tilfælde vil der være behov for mere vidtgående aktiviteter, der ændrer på vores livsførelse. I den kommende periode vil der være fokus på både private, erhverv og samspillet imellem disse i bestræbelserne på at skabe mere affaldsforebyggelse og dermed også bedre betingelser for miljøet. 16

17 Målsætninger og tiltag Der skal gennemføres særlige informationstiltag overfor private og erhverv om aktiviteter, der kan være med til at skabe affaldsminimering. Der skal gennemføres projekter i samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner med henblik på at øge opmærksomheden på affald og affaldsforebyggelse. Der skal udarbejdes paradigme for grønne indkøb i Favrskov Kommune med henblik på at minimere emballageaffaldet og stille miljøkrav i udbudsmaterialer for varekøb mv. 17

18 Status, beskrivelse og planer 18

19 19

20 5 - Ordninger for private husholdninger I dette afsnit beskrives Favrskov Kommunes affaldsordninger for de private husstande i kommunen. Under hver ordning er der foruden en beskrivelse af ordningen også angivet, hvad brugerundersøgelsen og brugergruppemødet har medført af input, der kan anvendes i den fremtidige planlægning. Så vidt det er muligt, er mængderne indsamlet i de enkelte ordninger også anført. Status og vurdering Nedenfor er den samlede mængde affald fra private husstande opgjort på behandling for årene 2007 og Til sammenligning er den gældende nationale målsætning for 2008 angivet. En nærmere vurdering og beskrivelse af datausikkerheder fremgår af afsnit 4.1. Denne vurdering danner bl.a. baggrund for den vurdering, der foretages af opgørelsen nedenfor tabellen. Ifølge Favrskov Kommunes egne tal for 2008 er den del af affaldet, der deponeres, under de nationale mål, men det vurderes, at det også fremover vil være nødvendigt at fokusere på øget sortering og genanvendelse. Målsætninger og initiativer i forlængelse heraf er beskrevet under de enkelte ordninger og affaldsfraktioner. Favrskov Kommunes hidtil gældende affaldsplan er udarbejdet under Reno syv i/s. Heri er de enkelte kommuner ikke opgjort særskilte, og det er derfor ikke muligt at vurdere på en udvikling i mængder og behandling. Det ses, at målet for genanvendelse i sigtelinie 2008 er opfyldt for Mængden af husholdningsaffald, der bortskaffes til deponering, bør dog begrænses, således at sigteliniens målsætning overholdes. Da ISAG opgørelsen for 2007 er usikker, bør denne vurdering også tages med forbehold. Tabel 3 - Oversigt over behandlingen af den samlede mængde husholdningsaffald i 2007 og Ton 2007 % 2008 Ton 2008 % Sigtelinie 2008 Genanvendelse Forbrænding Deponering I alt Kilde: ISAG 2007 og Favrskov Kommune vedr

21 5.1 - Dagrenovationsindsamling Favrskov Kommunes ordning for dagrenovation indsamler restaffald fra husholdninger og erhverv i kommunen. Ordningen er obligatorisk for private husholdninger med valgfrihed af beholderkapaciteten. Der kan vælges mellem plastsæk (110 liter) og minicontainere på 400 liter, 600 liter eller 800 liter. Endvidere kan husstande, der er tilmeldt ordningen med en affaldssæk, vælge om der skal hentes affald ugentligt eller hver 14. dag. Tilsvarende valgfrihed gælder for husstande på landet, der er tilmeldt ordningen med en minicontainer. For husstande i byområder, der er tilmeldt ordningen med en minicontainer, er der tvungen ugentlig tømning. Til hjælp for husstande, der i enkelte tilfælde har behov for øget beholderkapacitet, kan der købes ekstra sække. I prisen for en ekstra sæk er afhentning og behandling af affaldet inkluderet. I september 2008 blev der i dagrenovationsordningen indført plastsække til erstatning for de tidligere benyttede papirsække. Indsamlingsordningen er udliciteret og varetages af privat vognmand i henhold til kontraktlig aftale med Favrskov Kommune. Den enkelte husstand betaler til ordningen i forhold til den tilmeldte tømningsfrekvens og beholderstørrelse. I 2008 blev der indsamlet tons restaffald i ordningen. Heri er inkluderet affald fra både private husholdninger og virksomheder Resultatet af brugerundersøgelsen I forbindelse med brugerundersøgelsen var der for dagrenovationsordningen fokus på at få afklaret: Den generelle tilfredshed med ordningen Regelmæssigheden af afhentning Hvilken beholdertype der foretrækkes Om der foretrækkes flere affaldsstativer i stedet for en større affaldsbeholder Undersøgelsen viser, at der er generel stor tilfredshed med ordningen, og at tilfredsheden er ens i hele kommunen. Undersøgelsen viser, at tilfredsheden øges i takt med regelmæssigheden af afhentningen af affaldet. Undersøgelsen viser, at 63 % af de adspurgte husstande er glade for den indførte plastsæk, mens 22 % ønsker at vende tilbage til papirsækken. Halvdelen (51 %) af de adspurgte husstande ønsker at bestille flere affaldsstativer frem for en større beholder, såfremt husstanden har behov for øget beholderkapacitet, men resten enten er i tvivl (24 %) eller ønsker en større beholder i stedet for (25 %). Generelt kan konkluderes, at borgerne oplever, at ordningen fungerer tilfredsstillende, og at en regelmæssig tømning er en væsentlig tilfredshedsfaktor. Borgerne har stort set taget godt imod den nyligt indførte plastsæk til dagrenovationen Resultatet af brugergruppemødet Mødet klarlagde, at der kan være forskel på, hvad boligforeninger og grundejerforeninger anser som en god løsning for dagrenovationsaffaldet. Boligforeninger ønsker typisk en containerløsning, mens grundejerforeninger oftest ønsker at bevare en sækkeløsning. Generelt anses minicontainere som grimme løsninger, som ofte er forbundet med uhygiejniske forhold. Der er erfaring for, at fællesløsninger som minicontainere medfører, at ingen tager ansvar for ordningen, og at affaldet bliver herreløst. Der er ønske om, at standarden af minicontainere bliver hævet, og at muligheden for at få sin minicontainer vasket bliver en integreret del af dagrenovationsordningen. Favrskov Kommune blev opfordret til at tænke utraditionelt med hensyn til alternative løsninger og gerne set i sammenhæng med løsninger for det genanvendelige affald. Herunder blev der opfordret til at vurdere om nedgravede løsninger kunne være en mulighed med henblik på at skabe forskønnelse af opbevaringsforholdene omkring det synlige indkast. 21

22 Målsætninger for dagrenovationsordningen Borgerne skal opleve god service og let tilgængelighed i dagrenovationsordningen. Ordningen skal gøres så fleksibel som muligt i forhold til den enkelte husstand. Der skal være fokus på at udsortere affald til genanvendelse, herunder grønt affald til hjemmekompostering. Der skal være fokus på at få det farlige affald ud af dagrenovationen herunder særligt småt elektronikaffald. Husstande skal tilbydes plastbeholdere, der er mindre end de nuværende 400 liter til opsamling af dagrenovation. Der gennemføres løbende informationskampagner vedrørende dagrenovation herunder om udsortering af grønt affald til hjemmekompostering og miljøfarligt affald Batteriordning I Favrskov Kommune indsamles småbatterier fra private husstande i forbindelse med dagrenovationsordningen. Småbatterierne lægges i en gennemsigtig plastpose oven på dagrenovationsbeholderen på afhentningsdagen. Batterier kan også afleveres på de kommunale genbrugsstationer. De private husstande betaler til ordningen via et dagrenovationsgebyr. Der er indsamlet ca. 4 tons via ordningen i Resultatet af brugerundersøgelsen Batteriordningen blev indført i de tidligere Reno syv i/s kommuner i Brugerundersøgelsen havde derfor både til formål at: Informere borgerne om ordningen Få et indtryk af hvor kendt og anvendt ordningen er Undersøgelsen viste, at 85 % af dem, der svarede kendte ordningen, og at halvdelen (49 %) anvender ordningen. Undersøgelsen viste, at det typisk er husstande i den yngre aldersklasse, der ikke kender batteriordningen. Undersøgelsen giver ikke umiddelbart nogen forklaring på hvorfor de adspurgte, der kender ordningen, ikke anvender den Resultatet af brugergruppemødet Batteriordningen blev drøftet i sammenhæng med dagrenovationsordningen. Alle foreninger var tilfredse med batteriordningen, og mente at den virker godt. Målsætninger for batteriordningen Kendskabet til batteriordningen skal øges. Der skal fastholdes en indsamlingseffektivitet på minimum 45 % af alle småbatterier i Brugen af genanvendelige batterier skal øges. Der skal gennemføres en intensiv informationskampagne for batteriordningen overfor alle husstande samt om brugen af genanvendelige batterier Kubeordning Rundt i Favrskov Kommune er der opstillet kuber til indsamling af glasemballage og papir fra private husholdninger. Kuberne er normalt opstillet parvist på centralt beliggende steder ved dagligvarebutikker og butikscentre, således at der både kan afleveres glas og papir. 22

23 Der er 70 opstillingssteder i Favrskov Kommune, svarende til en gennemsnitlig fordeling på ca. 270 husstande pr. opstillingssted. Kuberne tømmes af privat vognmand i henhold til kontraktlig aftale med Favrskov Kommune. De private husstande betaler til ordningen via et fast årligt genbrugsgebyr. I 2008 er der indsamlet 551 tons glas og 954 tons papir via ordningen Resultatet fra brugerundersøgelsen Undersøgelsen havde til formål at få afklaret: Brugen af ordningen Tilfredsheden med ordningen i forhold til placering, kapacitet og renhed omkring kuberne Undersøgelsen viser, at 82 % af dem, der svarede, anvender kuberne. Endvidere viser undersøgelsen, at anvendelsen af kuberne hænger nøje sammen med anvendelsen af genbrugsstationerne og således, at jo oftere de adspurgte benytter genbrugsstationerne, jo mindre bruges kuberne. Og omvendt. Jo ældre de adspurgte er, jo mere bruges kubeordningen. Endvidere benytter beboere i etagebolig og lejlighed oftere kuberne end øvrige borgere. Der er en generel tilfredshed med kubeordningen, og tilfredsheden er uafhængig af de adspurgtes brug af ordningen. Der er tilfredshed med afstanden til nærmeste opstillingssted. Generelt kan det konkluderes, at ordningen fungerer godt, de allerede opstillede kuber er tilstrækkelige til at dække behovet, og at ordningen anvendes som supplement til genbrugsstationen af især ældre og beboere i lejligheder. Der er tendens til at selve driften af ordningen ikke fungerer optimalt med hensyn til tømningshyppighed og renholdelse omkring kuberne Resultatet fra brugergruppemøde Bolig- og grundejerforeningerne er bekendte med ordningen og anvender den i vid udtrækning. Der er ønske om, at der bliver opstillet affaldsbeholdere til de plastposer, der anvendes til transport af glas og papir til kuberne. Der er erfaring for, at kuberne nogle steder kunne være overfyldte, og at der visse steder kan forekomme rod omkring kuberne, især i Hammel området. Der er generel tilfredshed med tætheden af de opstillede kuber. Der ønskes mulighed for at komme af med metaldåser i forbindelse med kubeordningen. Der blev udtrykt ønske om en papirordning som henteordning, og der er nogle foreninger, der gerne ser egne lokale affaldsøer som supplement til kubeordningen, eventuelt som en individuel tilkøbsordning for den enkelte forening og ud fra foreningens særlige behov omkring affaldsfraktioner og tømning. Målsætninger for kubeordningen Kubeordningen skal fortsat være et godt alternativ til genbrugsstationerne. Kubeordningen skal opleves af borgerne som tilgængelig og velfungerende og fremstå æstetisk pæn. Der skal ses nærmere på tømningshyppigheden for de forskellige kuber med henblik på at undgå overfyldning. Der skal foretages en undersøgelse og vurdering af muligheden for at anvende delvist eller helt nedgravede containere til opsamling af glas og papir i byområder og eventuelt ved boligforeninger. Der skal igangsættes forsøg med opsamling af metaldåser og plastflasker i kubeordningen. I forbindelse med brugerundersøgelsen af kubeordningen blev der supplerende spurgt om de adspurgte er interesserede i en henteordning for papir mod betaling af yderligere genanvendelsesgebyr. 80 % af dem, der svarede, er ikke interesseret i en sådan ordning. 23

24 5.4 - Storskrald Indsamlingen af storskrald foretages 4 gange årligt på fastlagte datoer. Ordningen fungerer som en ringeordning, hvor borgerne ringer ind og bestiller en afhentning på en forudbestemt afhentningsdag. I ordningen indgår 2 årlige afhentninger af farligt affald med miljøbilen. I storskraldsordningen medtages også emballageaffald såsom metaldåser, plastdunke og -flasker. Der medtages ikke haveaffald, byggeaffald, døre, vinduer eller dæk i ordningen. For boligforeninger o.a. foreninger er der lavet særlige aftaler, så beboernes affald samles ét sted i forbindelse med afhentningen. Storskrald indsamles med Favrskov Kommunes eget materiel og mandskab. De private husstande betaler til ordningen via et fast årligt genbrugsgebyr. Der er indsamlet 86 tons storskrald via ordningen i Resultatet fra brugerundersøgelsen Brugerundersøgelsen viser, at 8 % af dem, der svarede, anvender storskraldsordningen. De adspurgte anvender typisk ordningen 1 gang årligt. Undersøgelsen giver umiddelbart ingen forklaring på, hvorfor 92 % af de adspurgte ikke anvender ordningen. De brugere, der anvender ordningen, synes den fungerer tilfredsstillende, og at ordningen tilbydes ofte nok. Ordningen vurderes stort set ens af de adspurgte i kommunen Resultatet fra brugergruppemødet Boligforeningerne synes generelt, at der er et godt samarbejde omkring ordningen. Der er dog tendens til, at beboernes klunsning af det fremsatte affald skaber rod. Der var ønske om, at der indføres en form for mininærgenbrugsplads (eventuelt i et skur) hos de foreninger, der ønsker det. Så kan kommunen hente storskrald på nærgenbrugspladsen i en mere fleksibel afhentningsordning. Her sås der dog gerne individuelle løsninger i sammenhæng med lokale affaldsøer for genanvendeligt affald som tidligere nævnt. Der var ønske om en hyppigere afhentning, 6-10 gange årligt. Målsætninger for storskraldsordningen Storskraldsordningen skal fortsat være et tilbud til de husstande, som ikke umiddelbart har mulighed for at benytte genbrugsstationerne. Storskraldsordningen skal gøres fleksibel i forhold til boligforeningernes og nogle grundejerforeningers behov. Kommunen skal i samarbejde med boligforeningerne afklare deres særlige behov og se på muligheden for at etablere mindre nærgenbrugspladser, hvor storskrald kan opbevares. 24

25 5.5 - Miljøbil Miljøbilen kører 2 gange årligt ud til de private husstande for afhentning af farligt affald. Ordningen fungerer som en ringeordning, hvor borgere kan bestille en afhentning på de to fastsatte datoer. Ordningen anvendes kun i meget begrænset omfang. Miljøbilen tilhører Favrskov Kommune, og den betjenes af eget mandskab. Borgerne betaler til ordningen via et fast årligt genbrugsgebyr. I 2008 har miljøbilen foretaget 1 indsamling af farligt affald. Mængden heraf er ukendt Genbrugsstationer Favrskov Kommune har 4 genbrugsstationer beliggende ved Hvorslev, Hammel, Hinnerup og Hadsten. På genbrugspladserne kan borgerne aflevere alle typer affald på nær dagrenovationsaffald. Genbrugsstationerne supplerer de øvrige indsamlingsordninger for de private husholdninger. Borgere betaler for brugen af genbrugsstationerne via et fast årligt genbrugsgebyr. Beskrivelse af genbrugsstationerne og de fremtidige aspekter for ordningen er beskrevet i afsnit 8.1. Målsætninger for miljøbilordningen Det skal sikres, at miljøfarligt affald indsamles så effektivt som muligt fra private husstande således, at dette ikke havner i dagrenovationen. Miljøbilordningen skal revurderes, og alternativer skal opstilles. Miljøbilen nedlægges eventuelt til fordel for en anden type indsamling af det farlige affald. Sorte sække modtages ikke i Favrskov Kommune. 25

26 6 - Ordninger for erhvervsområdet Her beskrives de ordninger, der er fastsat af Favrskov Kommune for kommunens erhvervsliv. De dækker foruden traditionelle virksomheder også handel, kontor, institutioner, forsyning, bygge- anlægsbranchen mv. Affaldsordningerne er enten etableret som en kommunal indsamlingsordning eller som en anvisningsordning, hvor Favrskov Kommune anviser erhvervsaffaldet til behandling på et bestemt behandlingsanlæg. Så vidt det er muligt eller relevant, er mængderne indsamlet i ordningerne angivet. Status og vurdering Nedenfor er den samlede mængde erhvervsaffald opgjort på behandling for 2007 og Der er ikke anført en gældende national målsætning for 2008 (sigtelinie) for erhvervsaffald samlet, men i stedet angivet sigtelinier indenfor forskellige brancher. En nærmere vurdering og beskrivelse af validiteten af dataene fremgår af afsnit 4.1. Denne vurdering danner bl.a. baggrund for den vurdering, der foretages af opgørelsen neden for tabellen. Tabel 4 - Oversigt over behandlingen af den samlede mængde erhvervsaffald i 2007 og Ton 2007 % 2008 Ton 2008 % Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt (kilde: ISAG 2007 og Favrskov Kommune vedr. 2008) Favrskov Kommunes tal for 2008 er væsentlig lavere end ISAG-tallene for Dette skyldes formodentlig ikke mindre producerede mængder affald, men at kommunen ikke har fået fyldestgørende indberetninger. Det drejer sig især om deponering- og forbrændingsegnet affald, der køres til anlæg uden for kommunen. Det ses af nedenstående tal for 2007, at der er en relativ høj procentandel af affaldet, der deponeres og en forholdsvis lav andel der genanvendes. 86 % Deponering 6 % 5 % 3 % Rensningsanlæg Service Industri Bygge- og anlæg Figur 2 Branchers andel af erhvervsaffald til deponering (kilde: ISAG 2007) Som vist i ovenstående figur ses, at bygge- og anlægsbranchen står for den væsentligste mængde erhvervsaffald, der bortskaffes til deponering. Det vil derfor være naturligt at fokusere på bygge- og anlægsbranchen, når der skal gøres en indsats for at mindske mængden af affald til deponering og øge mængden af affald til genanvendelse. Når der ses på sigtelinien 2008 for bygge- og anlægsbranchen, er denne ifølge affaldsstrategien : 90 % genanvendelse, 2 % forbrænding og 8 % deponering. Det kan konkluderes, at det bør være muligt at mindske mængden af affald til deponering og øge mængden af affald til genanvendelse. Favrskov Kommunes hidtil gældende affaldsplan er udarbejdet under Reno syv i/s. Heri er de enkelte kommuner ikke opgjort særskilte, og det er derfor ikke muligt at vurdere på en udvikling i mængder og behandling. 26

27 De fremtidige perspektiver på området Med indførelsen af Den nye Affaldssektor bliver det ikke længere muligt for Favrskov Kommune at anvise genanvendeligt erhvervsaffald til behandling. Det vil dog fortsat være muligt for Favrskov Kommune at kræve, at genanvendeligt affald frasorteres og bortskaffes med henblik på genanvendelse. Det vurderes, at det er nødvendigt at fokusere på øget genanvendelse af erhvervsaffaldet i den kommende planperiode. Nødvendige målsætninger og initiativer i forlængelse heraf er beskrevet under de enkelte ordninger og affaldsfraktioner Dagrenovationsindsamling Alle ejendomme er pligtige til at indgå i Favrskov Kommunes indsamlingsordning for dagrenovationsaffald for så vidt angår det dagrenovationslignende affald. Virksomheder, der allerede har indgået en aftale med en privat renovatør, kan søge om dispensation for benyttelsespligten mod godtgørelse af, at aftalen opfylder kravene fastsat i regulativet for ordningen. Virksomheder, der er etableret i tilknytning til egen bolig, kan søge om tilladelse til at indsamle dagrenovation fælles med boligen. I 2008 indsamlede Favrskov Kommune tons dagrenovationsaffald via ordningen. Heri er inkluderet affald fra både private husholdninger og virksomheder. Den enkelte virksomhed betaler til ordningen i forhold til den tilmeldte tømningsfrekvens og beholderstørrelse. Målsætninger for dagrenovationsordningen Det skal sikres, at alle virksomheder er tilmeldt en ordning for dagrenovationsaffald Madaffald For virksomheder (med storkøkkener o.l.), der har over 100 kg madaffald om ugen, er der pligt til at benytte Favrskov Kommunes indsamlingsordning for madaffald. Madaffaldet bortskaffes til bioforgasning. For ordningen betales det til enhver tid gældende gebyr. Virksomheder mv. kan fritages fra benyttelsespligten, såfremt de har en anden ordning for genanvendelse senest samtidig med, at madaffaldsordningen trådte i kraft. Nye etablerede virksomheder kan fritages, såfremt de i forbindelse med etableringen har indgået aftale om genanvendelsen til anden side. I 2008 er der indsamlet 66 tons madaffald i ordningen. De fremtidige perspektiver på området Med indførelsen af Den ny Affaldssektor får virksomheder pr. 1. januar 2010 ret til frit at vælge mellem indsamlingsvirksomheder og miljøgodkendte genanvendelsesanlæg for deres kildesorterede genanvendelige affald, herunder madaffald. Dermed er Favrskov Kommunes ordning for madaffald ikke længere tilladt. Målsætninger for madaffaldsordningen At virksomhederne fastholder deres madaffaldsordning, selvom indsamlingen ikke længere kan varetages af Favrskov Kommune. At gennemføre informationsaktiviteter og benytte miljøtilsynet til at fastholde ordningerne med udsortering af madaffald fra storkøkkener. Den kommunale miljøafdeling skal tilse, at virksomhederne har etableret en godkendt ordning for dagrenovation i forbindelse med det generelle miljøtilsyn. 27

28 6.3 - Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald defineres som affald, der er smittende, skærende, uæstetisk mv. og er dermed også farligt affald. Virksomheder mv. med klinisk risikoaffald har pligt til at benytte Favrskov Kommunes indsamlingsordning for klinisk risikoaffald. Det kliniske risikoaffald bortskaffes til forbrænding under særlig håndtering. For ordningen betales det til enhver tid gældende gebyr. I 2008 er der indsamlet ca. 4 tons affald i ordningen. Målsætninger for ordningen for klinisk risikoaffald Der skal fortsat ydes en høj service i ordningen således, at de indsamlede mængder fastholdes. Ingen planlagte tiltag Mærkatordningen Virksomheder med mindre mængder affald kan indtil udgangen af 2009 benytte de 4 kommunale genbrugsstationer mod betaling. Virksomheder, der har betalt til ordningen, får udleveret et mærkat, som skal sidde i bilens forrude. Der kan købes ekstra mærkater for retten til at aflevere yderligere affald, og der skal købes ekstra mærkater, hvis der ønskes adgang med mere end én bil. Der må højst leveres kg pr. mærkat pr. år, og der må kun anvendes køretøjer under kg og trailere under kg. Farligt affald og elektronisk affald er ikke medtaget i ordningen. CFC-holdige kølemøbler kan afleveres uden om mærkatordningen, såfremt de stammer fra private husholdninger. De fremtidige perspektiver på området Med indførelsen af Den nye Affaldssektor skal virksomheder pr. 1. januar 2010 kunne aflevere erhvervsaffald på genbrugsstationerne i mængder og art, som de private husstande. Der indføres centralt fastsatte retningslinier for, hvorledes ordningerne skal gebyrfinansieres. Dette medfører, at den nuværende mærkatordning ikke kan fortsætte. Målsætninger for mærkatordningen Ingen nye målsætninger for mærkatordningen. Der indføres nye gebyrregler for erhvervs brug af genbrugsstationerne efter de retningslinier, som fastsættes fra centralt hold. 28

29 6.5 - Anvisningsordninger Favrskov Kommune har etableret anvisningsordninger for olieaffald fra tømning af olie- og benzinudskillere, farligt affald, bygge- og anlægsaffald, overskudsjord og elektronisk affald (der ikke hører under WEEE-ordningen/ DPA). Virksomheder med emballageaffald i mængder over 1 ton træemballage, 100 kg metalemballage og 50 kg plastemballage er pligtige til at udsortere affaldet til genanvendelse. Favrskov Kommune anviser det pågældende affald til behandling på specifikke anlæg. Mængderne under anvisningsordningerne registreres ikke særskilt af Favrskov Kommune, men er inkluderet i Miljøstyrelsens årlige ISAG-opgørelse. Målsætninger for mærkatordningen At medvirke til, at virksomhederne har etableret separate ordninger for de nævnte affaldsfraktioner. At gennemføre jævnlige miljøtilsyn hos tilsynspligtige virksomheder med henblik på at kontrollere, at virksomhederne har etableret de krævede ordninger. At igangsætte initiativer, der understøtter kommunens dialog med virksomhederne og vejledning i forbindelse med virksomhedernes affaldssortering. 29

30 7 - Affaldsfraktioner Her gives en oversigt over affaldet i Favrskov Kommune fordelt på fraktioner. For hver fraktion beskrives hvilke ordninger affaldet indsamles under, mængden i 2007 eller 2008, hvorledes affaldsfraktionen behandles og en vurdering af mål og nye initiativer for den kommende planperiode for den berørte affaldsfraktion. Mængderne, der er angivet for 2008 er opgjort af Favrskov Kommune. De angivne mængder for 2007 er dannet ud fra Miljøstyrelsens ISAG opgørelse for Generelt er oplysningerne i ISAG behæftet med stor usikkerhed, og såfremt det skønnes, at mængderne er for usikre eller ikke er entydigt registreret, undlades mængdeoplysningerne Genanvendeligt affald Andet slam Øvrigt slam udgør diverse behandlingsrester fra erhverv. Virksomheder bortskaffer slam direkte til deponering. Indsamlede mængder Erhverv 94 tons Ikke kendt Vurdering Det vurderes, at ordningen fungerer tilfredsstillende. Målsætninger for andet slam Ingen nye målsætninger. Ingen planlagte tiltag. 30