Skolens kultur- og læremiddelcenter
|
|
- Elias Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolens kultur- og læremiddelcenter - skal skolebiblioteket lukke og slukke? Karsten Gynther Leder af EDUCATION LAB - Forskningsprogram for TEKNOLOGI og UDDANNELSESDESIGN Forskning og Innovation University College Sjælland
2 Program : Dagens program : Oplæg: Når nye teknologier udfordrer, fag, skole og skolens interne funktionsydelser : Pause : Introduktion til Stanford Universitys Design Thinking - metode : Deltagerne udvikler prototyper for en ændret skolebiblioteksfunktion på eget skolebibliotek/læringscenter mv. med udgangspunkt i en design thinking metode. Design Thinking proces: : Fase 1: Empathize : Fase 2: Define : Fase 3: Ideate : Fase 4: Prototype : Fase 5:Test Slide 2
3 Slide 3
4 Skole og fag er udfordret Den teknologiske udvikling har ændret kernen i de to centrale begreber i lærerarbejdet: fag og undervisning. Nye digitale teknologier udfordrer både skolen udefra som indefra og begge udfordringer/transformationer rammesætter skolebiblioteksfunktionen på en ny måde. Udefra: Nye former for adgang til viden, kommunikation og samarbejde gennem en åben og fri adgang til viden gennem internettet og tilhørende medier og værktøjer. Indefra: Transformation af en række skolefag de sidste 10 år jf. Fælles Mål for folkeskolens fag. Slide 4
5 Skolen i vidensamfundet/skolen i tid og rum Skole Slide 5
6 Skolen i vidensamfundet/skolen i tid og rum Pædagogiske potentialer ved digital adgang til viden: Skole Kobling mellem skole og autentiske virkelighedsnære miljøer Simulering og eksperiment Problembaseret læring Differentiering og multimodalitet Fokus på twenty first century skills (OECD 2010, ITL- Research 2011) Slide 6
7 De største didaktiske udfordringer for skolen i vidensamfundet jf. The Horizon report 2011 Overfloden af frit tilgængelige internetbaserede ressourcer og netværk betyder at information er alle vegne og evnen til at skabe mening og vurdere troværdigheden af information er afgørende. De nye muligheder for adgang til viden udfordrer gængse undervisnings- og arbejdsformer (didaktiske designs.) Alle forventer at kunne lære hvornår de vil og hvor de vil gennem let og ubegrænset adgang ikke kun til netbaseret information men også til muligheden for at få hjælp fra sociale netværk. De teknologier vi bruger er i stigende grad cloudbaserede elever/studerende er lige glade med hvor indhold er lagret og hvilke device, der benyttes for at få adgang til viden. Elever/studerende arbejder i stigende grad sammen. Kollaborative forfatterskaber, publiceringsmåder og videndelende fællesskaber breder sig, men der er ikke udviklet nye evaluerings- og krediteringsværktøjer, som kan matche de nye måder at producere viden på. (The Horizon Report, 2011)
8 En søgehistorie
9 Skolen i vidensamfundet Nye digitale praksisformer Nye digitale læremiddelkulturer Nye lærer og elevroller Fraværet af en didaktik som kan matche skolens udfordringer
10 Skolens nye digitale praksisformer for vidensudveksling Skolens 5 grundlæggende digitale praksisformer: at søge at samle at re-mediere at producere og videndele at kommunikere
11
12 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget af faginstitutioner og en kæde af professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidler til børn Nye læremiddelkulturer Kontingente læremiddelkæder med vilkårlige institutioner, funktioner, relationer, roller, og alder i produktion og valg af læremidler Forlagsproducerede (primært bøger) Internetbaserede Kommercielle Offentliggjorte - brugergenerede (web 2,0) open source freeware Budgettunge Gratis Præget af vaner og gatekeepers i Let tilgængelige læremidler gatekeeperne bypasses form af bibliotekarer og IT-chefer Styret af en læremiddeltradition et Styret af et deltagerperspektiv (lærere og elever) institutionsperspektiv Driftsikre Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret (I folkeskolen bl.a. gennem forankring i Fælles Mål ) Høj valideringsgrad Tilbyder sikring og styring gennem ekstern didaktisering Eksempel: Lærebogen Driftsikkerheden er usikker og afhængig af kontekst (rammefaktorer som netadgang, antal pc er mv.) Indholdsrelevansen afhænger af brugerens informationskompetencer (lærer eller elevens) Usikker valideringsgrad (Brugergenereret indhold og brugergenereret validering) Eleverne bliver læreproces designere og læreren må i sit didaktiske design forholde sig til dette. Eksempel: Wikipedia
13 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget af faginstitutioner og en kæde af professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidler til børn Nye læremiddelkulturer Kontingente læremiddelkæder med vilkårlige institutioner, funktioner, relationer, roller, og alder i produktion og valg af læremidler Forlagsproducerede (primært bøger) Internetbaserede Kommercielle Offentliggjorte - brugergenerede (web 2,0) open source freeware Budgettunge Gratis Præget af vaner og gatekeepers i Let tilgængelige læremidler gatekeeperne bypasses form af bibliotekarer og IT-chefer Styret af en læremiddeltradition et Styret af et deltagerperspektiv (lærere og elever) institutionsperspektiv Driftsikre Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret (I folkeskolen bl.a. gennem forankring i Fælles Mål ) Høj valideringsgrad Tilbyder sikring og styring gennem ekstern didaktisering Eksempel: Lærebogen Driftsikkerheden er usikker og afhængig af kontekst (rammefaktorer som netadgang, antal pc er mv.) Indholdsrelevansen afhænger af brugerens informationskompetencer (lærer eller elevens) Usikker valideringsgrad (Brugergenereret indhold og brugergenereret validering) Eleverne bliver læreproces designere og læreren må i sit didaktiske design forholde sig til dette. Eksempel: Wikipedia
14 Skole og fag er udfordret Den teknologiske udvikling har ændret kernen i de to centrale begreber i lærerarbejdet: fag og undervisning. Nye digitale teknologier udfordrer både skolen udefra som indefra og begge udfordringer/transformationer rammesætter skolebiblioteksfunktionen på en ny måde. Udefra: Nye former for adgang til viden, kommunikation og samarbejde gennem en åben og fri adgang til viden gennem internettet og tilhørende medier og værktøjer. Indefra: Transformation af en række skolefag de sidste 10 år jf. Fælles Mål for folkeskolens fag. Slide 14
15 Den tredje bølge af it-integrationsforsøg i folkeskolen: IT i fagene Første bølge handlede primært om lærernes basale itfærdigheder. Anden bølge handlede om generel integration af it i undervisningen. I disse år ser vi starten på den tredje integrationsbølge: integration af it i skolens fag med udgangspunkt i faglige og fagdidaktiske overvejelser. Slide 15
16 Fagene har ændret sig Jf. Fælles Mål er der ingen tvivl om, at udviklingen af nye digitale teknologier har betydet, at en række skolefag har ændret sig enten indholdsmæssigt eller i sine metoder. Matematik er i dag et eksperimentelt fag, Dansk arbejder med nye tekstformer, Sprogfagene har fået adgang til nye autentiske modtagere, Naturfagene indsamler og behandler data på nye måder Slide 16
17 Hvad kræver det at realisere Fælles Mål? Et opdateret fagsyn En fagdidaktisk kompetence En undervisningspraktisk kompetence Tilstrækkelige teknologiske ressourcer (Gynther og Christiansen, 2010, Christiansen (red) 2012) Slide 17
18 Forudsætninger for at realisere Fælles Mål Et opdateret fagsyn En fagdidaktisk kompetence En undervisningspraktisk kompetence En professionsfaglig kompetence Tilstrækkelige teknologiske ressourcer Slide 18
19 Læremiddelkompetence I den professionsfaglige kompetence indgår en faglig læremiddelkompetence knyttet til tre typer af digitale læremidler: Slide 19
20 Nye læremidler i skolen Tre nye typer af digitale fagspecifikke læremidler har inden for de sidste 5 år fundet vej til skolerne: Fagspecifikke læremidler: Gratis, netbaserede, faglige ressourcer, Fagspecifikke digitale værktøjer og programmer, Digitale fagsystemer med abonnement. Lærerne anvender meget tid på at finde, lære at bruge, planlægge, hvordan de skal anvendes og efterfølgende inddrage dem i undervisningen. Slide 20
21 Reduktion af kompleksitet kriterier for valg (fravalg) af læremidler er den centrale udfordring hvordan vælger man som skole og som lærer blandt alle de mange muligheder? hvordan reducerer lærerne og skolerne kompleksiteten af de mange muligheder, som man som lærer og skole kan tilkoble sig? Hvilke kriterier skal man anvende, når man skal vælge? Og hvordan skal man internt i skolen strukturere arbejdet med at finde, vurdere og vælge hvilke læremidler man skal anvende i de forskellige fag, og hvordan skal denne viden spredes til alle skolens lærere? Slide 21
22 Undersøgelsen viser: Der er ingen lærere der anvender en medietypologi som relevant kriterium, der kan anvendes til at reducere kompleksiteten af de mange muligheder. Den opdaterede lærer anvender ikke forskellen mellem bøger og digitale læremidler som brugbart kriterium for lærerens valg af læremidler. Mediet i sig selv indeholder for læreren ikke nogen selvstændige faglige potentialer. Fagene er for lærerne den optik, de bruger, når de mange nye læremiddelmuligheder skal vurderes. Lærernes grundlæggende læreridentitet er deres fag, og de finder, vurderer og vælger læremidler ud fra faglige og fagdidaktiske kriterier de gør det ud fra en faglig læremiddelkompetence. Slide 22
23 Den faglige læremiddelkompetence består af en række delkompetencer: En kompetence til at analyse og vurdere læremidlers potentiale i et specifikt fag En kompetence til i sin planlægning at kunne se og omsætte en netbaseret læringsressource til et relevant fagligt læremiddel for en konkret elevgruppe (lærerens kompetence til at didaktisere og re-didaktisere læremidler i forskellige fag) En praktisk kompetence til at sætte læremidlet i spil i en konkret undervisningssituation i faget En kompetence i at evaluere og drøfte læremidlers kvaliteter med andre fagkollegaer. (Hansen, 2010) Slide 23
24 Fagene har flyttet sig har skolerne har lærerne? På alle danske skoler findes lærere, som har en meget høj professionsfaglig kompetence, der sætter dem i stand til at integrere it i deres fag på en måde, som Fælles Mål lægger op til. Der ligger her et meget stort organisatorisk potentiale for skolerne. Den nødvendige professionsfaglige kompetence er imidlertid ikke til stede hos lærerkorpset som helhed. Slide 24
25 Kompetenceudviklingsstrategier i skolen i dag? Lærerne anvender faglige og fagdidaktiske kriterier som baggrund for valg af læremidler og det interessante spørgsmål er hvordan lærerne i skolen i dag tilegner sig denne faglige læremiddelkompetence? Hvordan har de lærere, som allerede har denne kompetence tilegnet sig den? Hvordan spredes denne viden til andre kollegaer på skolerne? og hvordan arbejder skolen systematisk og strategisk med at understøtte dette? Slide 25
26 Kompetenceudvikling strategier og resultater Lærernes uformelle strategier: At søge og eksperimentere selv Deltagelse i netbaserede, faglige fora og websites Uformel kollegial videndeling på skolen Skolens formaliserede støtte- og videndelingsstrukturer: Kurser It-vejleder funktionen Skolebiblioteket Formaliseret forpligtende faglig videndelign (f.eks. i Fagudvalg/fagteams og gennem et forpligtigende samarbejde med de faglige vejledere) Slide 26
27 Skolens ressource- og vejledningsstrategi matcher ikke lærernes udfordringer Skolernes primære ressourcefunktioner på læremiddelområdet er skolebiblioteket og it-vejlederne. Begge er etableret med udgangspunkt i en almen læremiddelkompetence - og de to funktioner har indbyrdes lavet en arbejdsdeling mellem sig med udgangspunkt i en medietypologi: bog/it. Slide 27
28 IT vejlederfunktionen matcher ikke lærerens behov for faglig vejledning Datamaterialet er meget entydigt vedrørende hvilke opgaver it-vejlederne varetager og der er ingen forskel på svarene når man spørger lærerne, skolelederne og itvejlederne selv: En person man kan spørge når it delen softwaredelen driller. (Skoleleder) Jeg kontakter it-vejlederne, hvis der er problem med intra eller hvis koderne ikke virker eller hvis der er noget på intra som vi ikke kan finde ud af. (Lærer) Hvis en siger: jeg kan ikke få det her program til at køre, så er det it-vejledning. (It-vejleder) Slide 28
29 IT-vejlederne har ikke en faglig læremiddelkompetence Det er et spørgsmål om en it-vejleder har den fagfaglige viden om de særlige hjemmesider som er gode i et fag. (Lærer) Jeg tror ikke man opfatter it-vejlederne som nogen som skal vejlede vedrørende det faglige. (Lærer) Engelsklæreren er langt bedre til at vurdere det pædagogiske og det faglige indhold i et engelskprogram. Vi kan se om det kan køre på maskinerne, om det er kompatibelt med det vi har i forvejen og det ikke dør. (itvejleder) Slide 29
30 Skolebiblioteket en institution hvis legitimitet er udfordret af nye digitale læremidler Det er meget sværere at være bibliotekar nu end for 20 år siden men især inden for de sidste 6-8 år. F.eks. har vi problemer på vores materialeudvalgsmøder, når vi sidder skolebibliotekarerne i kommunen, fordi der har vi været vant til at anmelde bøger og det gør vi stadigvæk, og det har vi meget ud af, men anmelde it-baserede materialer, det er vanskeligt. Problemet er at det ikke kun en kompetence, der skal flere forskellige kompetencer til. Og det betyder at det tager meget længere tid. Jeg kan gå ind og se på et eller andet program og så kan jeg bedømme nogle ting, men der er andre ting, noget fagligt for eksempel, i andre fag jeg ikke har - som jeg ikke kan bedømme og der er jeg så nødt til at have en kollega til at se på det, inden jeg kan sige god for det her program som helhed, ikke også? Det er simpelthen så stort. (Skolebibliotekar) Slide 30
31 Skolebiblioteket er til bøger Skolebibliotekarerne udtaler selv at de mangler de nødvendige kompetencer og en af årsagerne er, at skolebiblioteket som institution i vid udstrækning stadig er til bøger : Biblioteket har mest bøger og it-materialerne ligger mest hos it-vejlederne, så det holder vi os udenfor her på skolen. Interviewer: Håber du det bliver ved med at være sådan?. Hvis jeg skal svare ærlig, så JA! Interviewer: Hvorfor?. Fordi det er det, jeg brænder for, alt det der it, det er noget jeg er nødt til, men jeg synes ikke det er sjovt på samme måde som at gå ned i bøgerne og filmene. DET synes jeg er sjovt, det andet er bare et nødvendigt onde. (Skolebibliotekar) Slide 31
32 En institution i krise Man bør ophæve skellet mellem it og bøger. For mig er det bare medier. Her er det alt for biblioteksagtigt. (Skoleleder) Vores bibliotek ER et bibliotek, det er ikke et pædagogisk servicecenter det er som vi husker biblioteket fra vi var børn. Det er vanskeligt at få bibliotekaren til at indse at biblioteket også kunne låne andet ud end bøger. (Skoleleder) Jeg kunne godt tænke mig at der blev afsat af nogle af midlerne til andre ting. I bibliotekarens hoved er udlån noget, man kan bladre i. Det har været en kamp blot at få et Smartboard op på biblioteket. (Skoleleder) Vi har en meget traditionel tænkning omkring anvendelse af vores skolebiblioteker. Og det her med videnssøgning, som er den måde vi søgte viden på år siden. Vi har ingen progressiv til anvendelse af skolebiblioteket. (Skoleleder) Vi er en skole hvor der er meget fokus på bogen. Vi har et stort bibliotek, men skolebiblioteket er faktisk en barriere for en øget integration af it. (Skoleleder) Slide 32
33 Skolebiblioteket som læringscenter - en problematisk strategi Undersøgelsen afdækker to hovedårsager til, at strategien med at bygge et pædagogisk servicecenter/læringscenter op omkring skolebibliotekarerne og it-vejlederne ikke virker. 1) Den stærke faglige identitet, der er knyttet til arbejdet som skolebibliotekar. 2) Det pædagogiske servicecenter integrerer to (eller flere funktioner) som begge bygger på en almen læremiddelkompetencer - mens lærerne efterspørger faglige læremiddelkompetencer Slide 33
34 Kompetenceudvikling strategier og resultater Lærernes uformelle strategier: At søge og eksperimentere selv Deltagelse i netbaserede, faglige fora og websites Uformel kollegial videndeling på skolen Skolens formaliserede støtte- og videndelingsstrukturer: Kurser It-vejleder funktionen Skolebiblioteket Formaliseret forpligtende faglig videndelign (f.eks. i Fagudvalg/fagteams og gennem et forpligtigende samarbejde med de faglige vejledere) Slide 34
35 Formaliseret og forpligtende kollegial faglig videndeling - en mangelvare i danske skoler Den kollegiale faglige videndeling er på mange skoler ikke sat i formelle og forpligtende rammer. Mange lærere undlader at opsøge den viden, som findes hos mere kompetente fagkollegaer. Der tegner sig et billede af, at alle former for formaliseret og forpligtigende faglig videndeling i skolens fag i disse år står svagt i den danske folkeskole. Fagudvalg (fagteams) er på mange skoler ikke prioriteret af ledelser og lærere på en måde, så de i dag kan løfte denne videndelingsopgave. Slide 35
36 Formaliseret og forpligtende kollegial faglig videndeling - en mangelvare i danske skoler Det samme gælder de faglige vejledningsfunktioner. Mange skoler har ikke formaliseret et forpligtende samarbejde mellem for eksempel de faglige vejledere og resten af underviserne inden for samme faggruppe. Slide 36
37 En skolekultur, som har nedprioriteret skolens kerneydelse: undervisning i fag Spørger man lærerne, ser det ud som om, at skolens kerneydelse undervisning i fagene i de senere år har været nedprioriteret i forhold til andre indsatsområder. I et historisk perspektiv fortæller flere lærere for eksempel om en skole, som for 15 år siden i langt højere grad havde fokus på fagene, og hvor fagudvalgene havde større betydning. En skoleleder siger om fagteams: Vi har droppet fagteams, fordi fagteams er små oaser, som hylder egen faglighed, her pudser lærerne deres fjer (Christiansen (red.) (2012) Slide 37
38 En skolekultur, som har nedprioriteret skolens kerneydelse: undervisning i fag Ser man alene på: Hvilke typer af samarbejde, som lærerne er forpligtiget til at prioritere, På skoleledelsernes forventningsstrukturer til lærernes arbejde På danske kommuners valg af indsatsområder, Så tegner der sig et billede af en skolekultur, hvor det fagfaglige samarbejde ikke har samme opmærksomhed fra ledelsesside som andre af skolens sammenknytningsstrategier. Slide 38
39 Skolens sammenknytningsstrategier Skolelederne gør et stort arbejde for at binde deres skole sammen. To forskellige strategier: At binde skolen sammen på tværs : gennem fælles projekter som LP projektet, Cooperative Learning eller gennem samarbejde i årgangsteam på tværs af fag. At binde skolen sammen på langs : gennem skolens fag og faglige teams/fagudvalg Skoleledelser på alle niveauer har de sidste 15 år prioriteret den tværgående strategi. Slide 39
40 Konsekvenser af en skolekultur som har nedprioriteret skolens fag Skolens kerneydelse varetages ikke organisatorisk men bliver (fortsat) et anliggende for den enkelte lærere og dennes professionsfaglighed. Skolens formål ( 1. Folkeskolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder ) ses ikke som et mål for organisationen skole men et mål for den enkelte lærers arbejde. Slide 40
41 To syn på skolen som organisation: Lærer-elev relationsmodellen og Virksomhedsmodellen Elev Lærer Elevens læring afhænger af lærers professionsfaglighed Elevgruppe Skole Elevgruppens læring afhænger af den professionsfaglighed som skolen samlet besidder Slide 41
42 Digital forandringsledelse: IT i fagene et organisatorisk forandringsperspektiv At pejle mod et mål om at alle skolens lærere skal kunne integrere it i deres fag med udgangspunkt i et opdateret fagsyn repræsenteret af Fælles mål. At se den tredje bølge af IT integration i skolen: IT-fagdidaktik, i et organisatorisk perspektiv, hvor viden om IT fagdidaktik er distribueret mellem skolens lærere og at en lærergruppe i et fag har et fælles ansvar for at indløse skolens formål knyttet til gruppens fag/fagområder. Strategisk at forholde sig til dette syn på skolen og som leder at facilitere en innovations -og implementeringsproces med alle deltagere, hvor: A) Lærernes arbejde (opgaver, ansvar, videndeling, samarbejde) organiseres på nye måder når det gælder integration af IT i fagene. B) Skolens støttefunktioner organiseres på nye måder Slide 42
43 Slide 43 Pause frem til kl
44 Program : Dagens program : Oplæg: Når nye teknologier udfordrer, fag, skole og skolens interne funktionsydelser : Pause : Introduktion til Stanford Universitys Design Thinking - metode : Deltagerne udvikler prototyper for en ændret skolebiblioteksfunktion på eget skolebibliotek/læringscenter mv. med udgangspunkt i en design thinking metode. Design Thinking proces: : Fase 1: Empathize : Fase 2: Define : Fase 3: Ideate : Fase 4: Prototype : Fase 5:Test Slide 44
45 Design Thinking en måde at arbejde med innovation på din skole Stanfords 5 fasede innovationsmodel:
46 Slide 46 Prototyping og rapid prototyping en måde at undgå fejlslagne ressourcekrævende projekter
47 Prototype En prototype er en tidlig udgave eller model, som er udviklet til at afprøve et koncept eller en proces. En visual prototype kan visualisere, beskrive, simulere hvordan en given proces vil kunne foregå, men er ikke funktionsduelig. En funktionsduelig prototype kan demonstrere en proces eller dele af en proces I praksis. Slide 47
48 Prototype udviklingsmetoder Konstruktion af visuelle prototyper kan f.eks. tage afsæt i metoder som: Brainstorm Scenarier Skitser Funktionelle prototyper er f.eks.: Brugerafprøvning af materialer (læremidler) før egentlig undervisningsbrug Rollespil med brugere af scenarier for potentiel undervisning Afprøvning af delaktiviteter (delvis pilottest) Slide 48
49 Rapid prototyping Rapid prototyping er en proces, hvor man hurtigt udvikler og evaluerer en eller flere prototyper med henblik på tidligt i processen at kunne evaluere og justere dem. Et eksempel på rapid prototyping: Slide 49
50 Design Thinking en måde at arbejde med innovation på din skole Stanfords 5 fasede innovationsmodel:
51 Fase 1: Empathize (undersøg problemstilingen) 6 min. Diskuter status på jeres egen skole i relation til den diagnose der blev stillet vedr. skolens støttefunktioner på læremiddelområdet: Er det en korrekt diagnose at Folkeskolen på ledelsesniveau har nedprioriteret skolens fag de sidste 15 år til fordel for andre sammenknytningsstrategier? (I DK, i jeres kommune, på jeres skole) Er det en korrekt diagnose at IT vejleder funktionen og Skolebiblioteksfunktionen på jeres skole har svært ved at håndtere udfordringen vedr den tredje it-integrationsbølge i skolen: it i fagene. Er det en korrekt diagnose at formaliseret forpligtende faglig videndeling ikke er det bærende organisationsprincip for skolen som organisation?
52 Fase 2: Define (14 min) Definer udfordringen på jeres skoler når det gælder jeres nuværende skolebiblioteksfunktion/læringscenter Proces: Hver deltager beskriver meget kort den største udfordring på sin skole. (1 min pr deltager i alt maks 5 min) De andre deltagere spørger ind til / kommenterer kritisk/konstruktivt udfordringen. (grædefasen.) (3 min) Hver deltager får evt mulighed for at gen beskrive sin udfordring (kort) (2min) Når alle har fremlagt sin udfordring (og fået respons) prioriterer gruppen den vigtigste udfordring dvs vælger den udfordring gruppen vil arbejde videre med. (4 min)
53 Fase 3: Ideate (idegenerering) (10 min) Proces: Lav en hurtig brainstorm vedr ideer til tiltag på jeres skoler, som kan medvirke til at løse den beskrevne udfordring. (Valg af tiltag afspejler jeres forandringsteori) (3 min.) Diskuter ideerne i forhold til: Er ideerne legitime, realiserbare og effektive. (4 min) Udvælg den/de ideer I mener bedst kan realiseres på jeres skoler. (3 min)
54 Fase 4: Prototyping (15 min.) Proces: Lav en visuel prototype af jeres ide. Dvs formuler et scenarie, eller en fortælling, eller en model, eller en forløbsplan eller en tegning som kan indgå i formidlingen af jeres ide. Lav en pitch hvor I på 2-3 min. mundtligt kan fremlægge jeres ide for resten af holdet med henblik på respons. (Inddrag visualiseringen i jeres pitch) Beslut hvem/hvordan I vil fremlægge jeres prototype
55 Fase 5: (Test) Fremlæggelse og respons Fremlæg jeres prototype og få respons fra holdet.
56 Referencer Christiansen, Rene B. (red.) (2012): IT og digitale læremidler i Vordingborg Kommunes skoler. Læremiddel.dk (In Press) Darsø, Lotte (2012): Innovationspædagogik. Samfundslitteratur. Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. Akademisk forlag Gynther og Christiansen, (2010): Barrierer og potentialer for integration af IT i fagene i Folkeskolen i Slagelse Kommune. Læremiddel.dk eskolens_fag_i_slagelse_kommune1.pdf OECD (2010): The Nature of Learning. The Horizon Report (2011): Link til d-school: Slide 56
Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0
Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen
Læs mereLæremiddelkulturer 2,0
Læremiddelkulturer 2,0 Karsten Gynther Medlem af ledelsesgruppen i Læremiddel.dk Læremiddel.dk Nye læremiddelkulturer i folkeskolen læremiddelkulturer 2,0 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget
Læs mereFut i fagudvalgene
Fut i fagudvalgene 02.10.2014 1 Dagen i dag 14.00-17.00 Hvordan kan man i fagteams arbejde med udvikling af fagene når it er omdrejningspunktet? Eftermiddagen byder på indgangsvinkler der kvalificerer
Læs meredigital natives - mellem teknologifascination og kollaborativ deltagelse
digital natives - mellem teknologifascination og kollaborativ deltagelse /oplæg rene (inc diskussioner) // pause ///Symbaloo for lærere CYBERCULTURE - 2015 Undervisning på tirsdag overgang.wikispaces.com
Læs mereDidaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor
Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur
Læs mereNår fag og skole er udfordret af digitale teknologier
Når fag og skole er udfordret af digitale teknologier Karsten Gynther Leder af EDUCATIONLAB - Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign Forskning og Innovation University College Sjælland Skole
Læs mereanslag: Søgehistorier
anslag: Søgehistorier Formål: Projektets formål er at kortlægge forskellige læremiddelkulturer i folkeskolen med særlig henblik på at belyse potentialer og problemer i elever og læreres
Læs mereDigitale teknologier og øget faglighed
Digitale teknologier og øget faglighed Karsten Gynther Leder af Education Lab Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign Forskning og Innovation University College Sjælland Mail: kgy@ucsj.dk
Læs mereBarrierer og potentialer for integration af it i folkeskolens fag i Slagelse Kommune Christiansen, René Boyer; Gynther, Karsten
University Colleges Barrierer og potentialer for integration af it i folkeskolens fag i Slagelse Kommune Christiansen, René Boyer; Gynther, Karsten Publication date: 2011 Link to publication Citation for
Læs mereTillæg til IT strategi 2011-13 April 2012
Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012 Indledning Formål med tillægget Dette tillæg anbefaler veje til at bringe skolerne videre frem mod de mål, der blev opstillet i "IT strategi 2011-13". Tillægget
Læs mereEn stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann
En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man
Læs mereBarrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune
Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune - rapport juni 2011 René B. Christiansen Karsten Gynther Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler 0 Indholdsfortegnelse
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereDigital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann
Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del
Læs mereDet magiske læremiddellandskab
Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereIt, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv
It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet
Læs mereMidt i en ny læremiddelkultur
Midt i en ny læremiddelkultur Læremiddelkulturen er under markant forandring i disse år, hvor man på alle niveauer inden for uddannelsessystemet kan iagttage et paradigmeskifte i anvendelsen af læremidler.
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereMål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-20 Mål og indsatsplan for Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017-2020 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereMål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-18 Mål og indsatsplan for: Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017/18 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Læs mereLidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013
Lidt om mig Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek John Klesner januar 2013 29 år lærer Pæd konsulent Master It-rådgivningsgruppe KL-infrastruktur Månedens lærer i Tyskland maj 2009 På vej
Læs mereLæremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk
Læremiddelformidling - en introduktion Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling faglig kommunikationsform styrke anvendelse af læremidler i praksis institutionel afsender faglig og professionel
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs merePadlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse
Padlet som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse Indholdsfortegnelse Intro Mål Fra Fælles mål Kompetenceområder Faglige mål Teknologiske mål
Læs mereTjekliste fra Didaktik 2.0 af Karsten Gynther
december 2011 Folkeskolen har fået lov at bringe den planlægningsskitse til undervisning som Karsten Gynther og Rene B. Christensen har udvikling i samarbejde med lærere. Læs mere om modellen i bogen Didaktik
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereIt i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014
It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereBedre udbytte af it i skolen
Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets
Læs mereWorkshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Læs mereForum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere
Forum for læremiddeldidaktik Fra instruktionsmateriale til design for designere Dagens program 1. Præsentation af Forum 2.Almen læremiddeldidaktik - Hvad er et læremiddel? - Læremiddeltypologi eller -landskab?
Læs mere6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater
6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereThomas Illum Hansen. Videncenterleder Læremiddel.dk 06-03-2014 1
Thomas Illum Hansen Videncenterleder Læremiddel.dk 06-03-2014 1 Læremidler og læringscenter - Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., videncenterleder In a digital age whoever holds the keys to programming ends
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereProfessionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.
Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereEn samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.
En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereBehovet for en ny didaktik i skolen: ansatser til en didaktik 2.0. René B. Christiansen
Behovet for en ny didaktik i skolen: ansatser til en didaktik 2.0 René B. Christiansen rbc@ucsj.dk Den aktuelle didaktiske udfordring for skolen: Den opståede usamtidighed mellem - det eleverne skal lære
Læs mereSkolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it
Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs merePodcastanmeldelse produceret i GarageBand
Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer
Læs mereFaglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med
Faglig fordybelse - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd i samarbejde med Struktur 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 8.
Læs mereCoding Class Cph. - guide til samarbejdet med folkeskoler i Københavns kommune
Coding Class Cph - guide til samarbejdet med folkeskoler i Københavns kommune Hvad er jeres rolle? Jeres primære rolle er at agere sparringspartnere og inspiratorer til elevernes digitale innovation. Dvs.
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereDigital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Læs mereLad os lære af udlandet
Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget
Læs mereForskningsperspektiver på projektet Den digitale skole i Vordingborg Kommune
Forskningsperspektiver på projektet Den digitale skole i Vordingborg Kommune Af: Rene B Christiansen og Karsten Gynther, Læremiddel.dk I det følgende præsenteres en skitse til et forskningsdesign for projektet
Læs mereCoding Class Cph. - guide til samarbejdspartnere med folkeskoler i Københavns kommune
Coding Class Cph - guide til samarbejdspartnere med folkeskoler i Københavns kommune Hvad er jeres rolle? Jeres primære rolle er at agere sparringspartnere og inspiratorer til elevernes digitale innovation.
Læs mereDigitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1
Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:
Læs mereHvad er læringsplatforme?
Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereLyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012
, 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereGlobale erfaringer med E-læring og blended learning i erhvervsskoler
Globale erfaringer med E-læring og blended learning i erhvervsskoler Karsten Gynther Docent Leder af forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign, University College Sjælland. kgy@ucsj.dk Baggrund
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereMads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent
Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereFælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål
7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv
Læs mereRetningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læs mereDidaktik 2.0 - læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Karsten Gynther Projektleder
- læremiddelkultur mellem tradition og innovation Projektleder Program 9.00 9.30: Indskrivning og kaffe 9.30 9.45: Velkomst Præsentation af projektet Læremiddelkultur og didaktik 2.0 9.45 10.30: didaktisk
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereKompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg
Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg Af Søren Grosen, afdelingsleder Fokus på valg og anvendelse af læremidler er et væsentlig led i lærernes generelle kompetenceudvikling. På CFU, Center
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereFunktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereInnovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017
Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Hvad er Innovation PÅ TVÆRS i UCL? Innovation PÅ TVÆRS (IPT) er et tre ugers forløb, hvor der alle dage arbejdes med et innovationsprojekt. Innovation PÅ
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs mereSmartphone - et læremiddel
Smartphone - et læremiddel Læring og læringsressourcer, UCC 2010 Morten Nydal, Utterslev Skole INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING PROBLEMFORMULERING BESKRIVELSE AF SMARTPHONE TEORI I ANVENDELSE
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december
Læs mereMedialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg
Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning
Læs mereDen digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv
Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Karsten Gynther Docent Center for Skole og Læring University College Sjælland. kgy@ucsj.dk Baggrund /metode Oplægget tager afsæt i en rapport
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereFremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision
Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereDesign Thinking i den daglige praksis. 21. September 2018
Design Thinking i den daglige praksis 21. September 2018 Plan for dagen 09.00 09.15: Velkomst og opstart 09.15 10.00: Intro til teorien bag Design Thinking 10.00 10.15: Pause 10.15 12.00: Ane Schjødt Koch
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mere