Skolens kultur- og læremiddelcenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolens kultur- og læremiddelcenter"

Transkript

1 Skolens kultur- og læremiddelcenter - skal skolebiblioteket lukke og slukke? Karsten Gynther Leder af EDUCATION LAB - Forskningsprogram for TEKNOLOGI og UDDANNELSESDESIGN Forskning og Innovation University College Sjælland

2 Program : Dagens program : Oplæg: Når nye teknologier udfordrer, fag, skole og skolens interne funktionsydelser : Pause : Introduktion til Stanford Universitys Design Thinking - metode : Deltagerne udvikler prototyper for en ændret skolebiblioteksfunktion på eget skolebibliotek/læringscenter mv. med udgangspunkt i en design thinking metode. Design Thinking proces: : Fase 1: Empathize : Fase 2: Define : Fase 3: Ideate : Fase 4: Prototype : Fase 5:Test Slide 2

3 Slide 3

4 Skole og fag er udfordret Den teknologiske udvikling har ændret kernen i de to centrale begreber i lærerarbejdet: fag og undervisning. Nye digitale teknologier udfordrer både skolen udefra som indefra og begge udfordringer/transformationer rammesætter skolebiblioteksfunktionen på en ny måde. Udefra: Nye former for adgang til viden, kommunikation og samarbejde gennem en åben og fri adgang til viden gennem internettet og tilhørende medier og værktøjer. Indefra: Transformation af en række skolefag de sidste 10 år jf. Fælles Mål for folkeskolens fag. Slide 4

5 Skolen i vidensamfundet/skolen i tid og rum Skole Slide 5

6 Skolen i vidensamfundet/skolen i tid og rum Pædagogiske potentialer ved digital adgang til viden: Skole Kobling mellem skole og autentiske virkelighedsnære miljøer Simulering og eksperiment Problembaseret læring Differentiering og multimodalitet Fokus på twenty first century skills (OECD 2010, ITL- Research 2011) Slide 6

7 De største didaktiske udfordringer for skolen i vidensamfundet jf. The Horizon report 2011 Overfloden af frit tilgængelige internetbaserede ressourcer og netværk betyder at information er alle vegne og evnen til at skabe mening og vurdere troværdigheden af information er afgørende. De nye muligheder for adgang til viden udfordrer gængse undervisnings- og arbejdsformer (didaktiske designs.) Alle forventer at kunne lære hvornår de vil og hvor de vil gennem let og ubegrænset adgang ikke kun til netbaseret information men også til muligheden for at få hjælp fra sociale netværk. De teknologier vi bruger er i stigende grad cloudbaserede elever/studerende er lige glade med hvor indhold er lagret og hvilke device, der benyttes for at få adgang til viden. Elever/studerende arbejder i stigende grad sammen. Kollaborative forfatterskaber, publiceringsmåder og videndelende fællesskaber breder sig, men der er ikke udviklet nye evaluerings- og krediteringsværktøjer, som kan matche de nye måder at producere viden på. (The Horizon Report, 2011)

8 En søgehistorie

9 Skolen i vidensamfundet Nye digitale praksisformer Nye digitale læremiddelkulturer Nye lærer og elevroller Fraværet af en didaktik som kan matche skolens udfordringer

10 Skolens nye digitale praksisformer for vidensudveksling Skolens 5 grundlæggende digitale praksisformer: at søge at samle at re-mediere at producere og videndele at kommunikere

11

12 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget af faginstitutioner og en kæde af professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidler til børn Nye læremiddelkulturer Kontingente læremiddelkæder med vilkårlige institutioner, funktioner, relationer, roller, og alder i produktion og valg af læremidler Forlagsproducerede (primært bøger) Internetbaserede Kommercielle Offentliggjorte - brugergenerede (web 2,0) open source freeware Budgettunge Gratis Præget af vaner og gatekeepers i Let tilgængelige læremidler gatekeeperne bypasses form af bibliotekarer og IT-chefer Styret af en læremiddeltradition et Styret af et deltagerperspektiv (lærere og elever) institutionsperspektiv Driftsikre Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret (I folkeskolen bl.a. gennem forankring i Fælles Mål ) Høj valideringsgrad Tilbyder sikring og styring gennem ekstern didaktisering Eksempel: Lærebogen Driftsikkerheden er usikker og afhængig af kontekst (rammefaktorer som netadgang, antal pc er mv.) Indholdsrelevansen afhænger af brugerens informationskompetencer (lærer eller elevens) Usikker valideringsgrad (Brugergenereret indhold og brugergenereret validering) Eleverne bliver læreproces designere og læreren må i sit didaktiske design forholde sig til dette. Eksempel: Wikipedia

13 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget af faginstitutioner og en kæde af professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidler til børn Nye læremiddelkulturer Kontingente læremiddelkæder med vilkårlige institutioner, funktioner, relationer, roller, og alder i produktion og valg af læremidler Forlagsproducerede (primært bøger) Internetbaserede Kommercielle Offentliggjorte - brugergenerede (web 2,0) open source freeware Budgettunge Gratis Præget af vaner og gatekeepers i Let tilgængelige læremidler gatekeeperne bypasses form af bibliotekarer og IT-chefer Styret af en læremiddeltradition et Styret af et deltagerperspektiv (lærere og elever) institutionsperspektiv Driftsikre Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret (I folkeskolen bl.a. gennem forankring i Fælles Mål ) Høj valideringsgrad Tilbyder sikring og styring gennem ekstern didaktisering Eksempel: Lærebogen Driftsikkerheden er usikker og afhængig af kontekst (rammefaktorer som netadgang, antal pc er mv.) Indholdsrelevansen afhænger af brugerens informationskompetencer (lærer eller elevens) Usikker valideringsgrad (Brugergenereret indhold og brugergenereret validering) Eleverne bliver læreproces designere og læreren må i sit didaktiske design forholde sig til dette. Eksempel: Wikipedia

14 Skole og fag er udfordret Den teknologiske udvikling har ændret kernen i de to centrale begreber i lærerarbejdet: fag og undervisning. Nye digitale teknologier udfordrer både skolen udefra som indefra og begge udfordringer/transformationer rammesætter skolebiblioteksfunktionen på en ny måde. Udefra: Nye former for adgang til viden, kommunikation og samarbejde gennem en åben og fri adgang til viden gennem internettet og tilhørende medier og værktøjer. Indefra: Transformation af en række skolefag de sidste 10 år jf. Fælles Mål for folkeskolens fag. Slide 14

15 Den tredje bølge af it-integrationsforsøg i folkeskolen: IT i fagene Første bølge handlede primært om lærernes basale itfærdigheder. Anden bølge handlede om generel integration af it i undervisningen. I disse år ser vi starten på den tredje integrationsbølge: integration af it i skolens fag med udgangspunkt i faglige og fagdidaktiske overvejelser. Slide 15

16 Fagene har ændret sig Jf. Fælles Mål er der ingen tvivl om, at udviklingen af nye digitale teknologier har betydet, at en række skolefag har ændret sig enten indholdsmæssigt eller i sine metoder. Matematik er i dag et eksperimentelt fag, Dansk arbejder med nye tekstformer, Sprogfagene har fået adgang til nye autentiske modtagere, Naturfagene indsamler og behandler data på nye måder Slide 16

17 Hvad kræver det at realisere Fælles Mål? Et opdateret fagsyn En fagdidaktisk kompetence En undervisningspraktisk kompetence Tilstrækkelige teknologiske ressourcer (Gynther og Christiansen, 2010, Christiansen (red) 2012) Slide 17

18 Forudsætninger for at realisere Fælles Mål Et opdateret fagsyn En fagdidaktisk kompetence En undervisningspraktisk kompetence En professionsfaglig kompetence Tilstrækkelige teknologiske ressourcer Slide 18

19 Læremiddelkompetence I den professionsfaglige kompetence indgår en faglig læremiddelkompetence knyttet til tre typer af digitale læremidler: Slide 19

20 Nye læremidler i skolen Tre nye typer af digitale fagspecifikke læremidler har inden for de sidste 5 år fundet vej til skolerne: Fagspecifikke læremidler: Gratis, netbaserede, faglige ressourcer, Fagspecifikke digitale værktøjer og programmer, Digitale fagsystemer med abonnement. Lærerne anvender meget tid på at finde, lære at bruge, planlægge, hvordan de skal anvendes og efterfølgende inddrage dem i undervisningen. Slide 20

21 Reduktion af kompleksitet kriterier for valg (fravalg) af læremidler er den centrale udfordring hvordan vælger man som skole og som lærer blandt alle de mange muligheder? hvordan reducerer lærerne og skolerne kompleksiteten af de mange muligheder, som man som lærer og skole kan tilkoble sig? Hvilke kriterier skal man anvende, når man skal vælge? Og hvordan skal man internt i skolen strukturere arbejdet med at finde, vurdere og vælge hvilke læremidler man skal anvende i de forskellige fag, og hvordan skal denne viden spredes til alle skolens lærere? Slide 21

22 Undersøgelsen viser: Der er ingen lærere der anvender en medietypologi som relevant kriterium, der kan anvendes til at reducere kompleksiteten af de mange muligheder. Den opdaterede lærer anvender ikke forskellen mellem bøger og digitale læremidler som brugbart kriterium for lærerens valg af læremidler. Mediet i sig selv indeholder for læreren ikke nogen selvstændige faglige potentialer. Fagene er for lærerne den optik, de bruger, når de mange nye læremiddelmuligheder skal vurderes. Lærernes grundlæggende læreridentitet er deres fag, og de finder, vurderer og vælger læremidler ud fra faglige og fagdidaktiske kriterier de gør det ud fra en faglig læremiddelkompetence. Slide 22

23 Den faglige læremiddelkompetence består af en række delkompetencer: En kompetence til at analyse og vurdere læremidlers potentiale i et specifikt fag En kompetence til i sin planlægning at kunne se og omsætte en netbaseret læringsressource til et relevant fagligt læremiddel for en konkret elevgruppe (lærerens kompetence til at didaktisere og re-didaktisere læremidler i forskellige fag) En praktisk kompetence til at sætte læremidlet i spil i en konkret undervisningssituation i faget En kompetence i at evaluere og drøfte læremidlers kvaliteter med andre fagkollegaer. (Hansen, 2010) Slide 23

24 Fagene har flyttet sig har skolerne har lærerne? På alle danske skoler findes lærere, som har en meget høj professionsfaglig kompetence, der sætter dem i stand til at integrere it i deres fag på en måde, som Fælles Mål lægger op til. Der ligger her et meget stort organisatorisk potentiale for skolerne. Den nødvendige professionsfaglige kompetence er imidlertid ikke til stede hos lærerkorpset som helhed. Slide 24

25 Kompetenceudviklingsstrategier i skolen i dag? Lærerne anvender faglige og fagdidaktiske kriterier som baggrund for valg af læremidler og det interessante spørgsmål er hvordan lærerne i skolen i dag tilegner sig denne faglige læremiddelkompetence? Hvordan har de lærere, som allerede har denne kompetence tilegnet sig den? Hvordan spredes denne viden til andre kollegaer på skolerne? og hvordan arbejder skolen systematisk og strategisk med at understøtte dette? Slide 25

26 Kompetenceudvikling strategier og resultater Lærernes uformelle strategier: At søge og eksperimentere selv Deltagelse i netbaserede, faglige fora og websites Uformel kollegial videndeling på skolen Skolens formaliserede støtte- og videndelingsstrukturer: Kurser It-vejleder funktionen Skolebiblioteket Formaliseret forpligtende faglig videndelign (f.eks. i Fagudvalg/fagteams og gennem et forpligtigende samarbejde med de faglige vejledere) Slide 26

27 Skolens ressource- og vejledningsstrategi matcher ikke lærernes udfordringer Skolernes primære ressourcefunktioner på læremiddelområdet er skolebiblioteket og it-vejlederne. Begge er etableret med udgangspunkt i en almen læremiddelkompetence - og de to funktioner har indbyrdes lavet en arbejdsdeling mellem sig med udgangspunkt i en medietypologi: bog/it. Slide 27

28 IT vejlederfunktionen matcher ikke lærerens behov for faglig vejledning Datamaterialet er meget entydigt vedrørende hvilke opgaver it-vejlederne varetager og der er ingen forskel på svarene når man spørger lærerne, skolelederne og itvejlederne selv: En person man kan spørge når it delen softwaredelen driller. (Skoleleder) Jeg kontakter it-vejlederne, hvis der er problem med intra eller hvis koderne ikke virker eller hvis der er noget på intra som vi ikke kan finde ud af. (Lærer) Hvis en siger: jeg kan ikke få det her program til at køre, så er det it-vejledning. (It-vejleder) Slide 28

29 IT-vejlederne har ikke en faglig læremiddelkompetence Det er et spørgsmål om en it-vejleder har den fagfaglige viden om de særlige hjemmesider som er gode i et fag. (Lærer) Jeg tror ikke man opfatter it-vejlederne som nogen som skal vejlede vedrørende det faglige. (Lærer) Engelsklæreren er langt bedre til at vurdere det pædagogiske og det faglige indhold i et engelskprogram. Vi kan se om det kan køre på maskinerne, om det er kompatibelt med det vi har i forvejen og det ikke dør. (itvejleder) Slide 29

30 Skolebiblioteket en institution hvis legitimitet er udfordret af nye digitale læremidler Det er meget sværere at være bibliotekar nu end for 20 år siden men især inden for de sidste 6-8 år. F.eks. har vi problemer på vores materialeudvalgsmøder, når vi sidder skolebibliotekarerne i kommunen, fordi der har vi været vant til at anmelde bøger og det gør vi stadigvæk, og det har vi meget ud af, men anmelde it-baserede materialer, det er vanskeligt. Problemet er at det ikke kun en kompetence, der skal flere forskellige kompetencer til. Og det betyder at det tager meget længere tid. Jeg kan gå ind og se på et eller andet program og så kan jeg bedømme nogle ting, men der er andre ting, noget fagligt for eksempel, i andre fag jeg ikke har - som jeg ikke kan bedømme og der er jeg så nødt til at have en kollega til at se på det, inden jeg kan sige god for det her program som helhed, ikke også? Det er simpelthen så stort. (Skolebibliotekar) Slide 30

31 Skolebiblioteket er til bøger Skolebibliotekarerne udtaler selv at de mangler de nødvendige kompetencer og en af årsagerne er, at skolebiblioteket som institution i vid udstrækning stadig er til bøger : Biblioteket har mest bøger og it-materialerne ligger mest hos it-vejlederne, så det holder vi os udenfor her på skolen. Interviewer: Håber du det bliver ved med at være sådan?. Hvis jeg skal svare ærlig, så JA! Interviewer: Hvorfor?. Fordi det er det, jeg brænder for, alt det der it, det er noget jeg er nødt til, men jeg synes ikke det er sjovt på samme måde som at gå ned i bøgerne og filmene. DET synes jeg er sjovt, det andet er bare et nødvendigt onde. (Skolebibliotekar) Slide 31

32 En institution i krise Man bør ophæve skellet mellem it og bøger. For mig er det bare medier. Her er det alt for biblioteksagtigt. (Skoleleder) Vores bibliotek ER et bibliotek, det er ikke et pædagogisk servicecenter det er som vi husker biblioteket fra vi var børn. Det er vanskeligt at få bibliotekaren til at indse at biblioteket også kunne låne andet ud end bøger. (Skoleleder) Jeg kunne godt tænke mig at der blev afsat af nogle af midlerne til andre ting. I bibliotekarens hoved er udlån noget, man kan bladre i. Det har været en kamp blot at få et Smartboard op på biblioteket. (Skoleleder) Vi har en meget traditionel tænkning omkring anvendelse af vores skolebiblioteker. Og det her med videnssøgning, som er den måde vi søgte viden på år siden. Vi har ingen progressiv til anvendelse af skolebiblioteket. (Skoleleder) Vi er en skole hvor der er meget fokus på bogen. Vi har et stort bibliotek, men skolebiblioteket er faktisk en barriere for en øget integration af it. (Skoleleder) Slide 32

33 Skolebiblioteket som læringscenter - en problematisk strategi Undersøgelsen afdækker to hovedårsager til, at strategien med at bygge et pædagogisk servicecenter/læringscenter op omkring skolebibliotekarerne og it-vejlederne ikke virker. 1) Den stærke faglige identitet, der er knyttet til arbejdet som skolebibliotekar. 2) Det pædagogiske servicecenter integrerer to (eller flere funktioner) som begge bygger på en almen læremiddelkompetencer - mens lærerne efterspørger faglige læremiddelkompetencer Slide 33

34 Kompetenceudvikling strategier og resultater Lærernes uformelle strategier: At søge og eksperimentere selv Deltagelse i netbaserede, faglige fora og websites Uformel kollegial videndeling på skolen Skolens formaliserede støtte- og videndelingsstrukturer: Kurser It-vejleder funktionen Skolebiblioteket Formaliseret forpligtende faglig videndelign (f.eks. i Fagudvalg/fagteams og gennem et forpligtigende samarbejde med de faglige vejledere) Slide 34

35 Formaliseret og forpligtende kollegial faglig videndeling - en mangelvare i danske skoler Den kollegiale faglige videndeling er på mange skoler ikke sat i formelle og forpligtende rammer. Mange lærere undlader at opsøge den viden, som findes hos mere kompetente fagkollegaer. Der tegner sig et billede af, at alle former for formaliseret og forpligtigende faglig videndeling i skolens fag i disse år står svagt i den danske folkeskole. Fagudvalg (fagteams) er på mange skoler ikke prioriteret af ledelser og lærere på en måde, så de i dag kan løfte denne videndelingsopgave. Slide 35

36 Formaliseret og forpligtende kollegial faglig videndeling - en mangelvare i danske skoler Det samme gælder de faglige vejledningsfunktioner. Mange skoler har ikke formaliseret et forpligtende samarbejde mellem for eksempel de faglige vejledere og resten af underviserne inden for samme faggruppe. Slide 36

37 En skolekultur, som har nedprioriteret skolens kerneydelse: undervisning i fag Spørger man lærerne, ser det ud som om, at skolens kerneydelse undervisning i fagene i de senere år har været nedprioriteret i forhold til andre indsatsområder. I et historisk perspektiv fortæller flere lærere for eksempel om en skole, som for 15 år siden i langt højere grad havde fokus på fagene, og hvor fagudvalgene havde større betydning. En skoleleder siger om fagteams: Vi har droppet fagteams, fordi fagteams er små oaser, som hylder egen faglighed, her pudser lærerne deres fjer (Christiansen (red.) (2012) Slide 37

38 En skolekultur, som har nedprioriteret skolens kerneydelse: undervisning i fag Ser man alene på: Hvilke typer af samarbejde, som lærerne er forpligtiget til at prioritere, På skoleledelsernes forventningsstrukturer til lærernes arbejde På danske kommuners valg af indsatsområder, Så tegner der sig et billede af en skolekultur, hvor det fagfaglige samarbejde ikke har samme opmærksomhed fra ledelsesside som andre af skolens sammenknytningsstrategier. Slide 38

39 Skolens sammenknytningsstrategier Skolelederne gør et stort arbejde for at binde deres skole sammen. To forskellige strategier: At binde skolen sammen på tværs : gennem fælles projekter som LP projektet, Cooperative Learning eller gennem samarbejde i årgangsteam på tværs af fag. At binde skolen sammen på langs : gennem skolens fag og faglige teams/fagudvalg Skoleledelser på alle niveauer har de sidste 15 år prioriteret den tværgående strategi. Slide 39

40 Konsekvenser af en skolekultur som har nedprioriteret skolens fag Skolens kerneydelse varetages ikke organisatorisk men bliver (fortsat) et anliggende for den enkelte lærere og dennes professionsfaglighed. Skolens formål ( 1. Folkeskolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder ) ses ikke som et mål for organisationen skole men et mål for den enkelte lærers arbejde. Slide 40

41 To syn på skolen som organisation: Lærer-elev relationsmodellen og Virksomhedsmodellen Elev Lærer Elevens læring afhænger af lærers professionsfaglighed Elevgruppe Skole Elevgruppens læring afhænger af den professionsfaglighed som skolen samlet besidder Slide 41

42 Digital forandringsledelse: IT i fagene et organisatorisk forandringsperspektiv At pejle mod et mål om at alle skolens lærere skal kunne integrere it i deres fag med udgangspunkt i et opdateret fagsyn repræsenteret af Fælles mål. At se den tredje bølge af IT integration i skolen: IT-fagdidaktik, i et organisatorisk perspektiv, hvor viden om IT fagdidaktik er distribueret mellem skolens lærere og at en lærergruppe i et fag har et fælles ansvar for at indløse skolens formål knyttet til gruppens fag/fagområder. Strategisk at forholde sig til dette syn på skolen og som leder at facilitere en innovations -og implementeringsproces med alle deltagere, hvor: A) Lærernes arbejde (opgaver, ansvar, videndeling, samarbejde) organiseres på nye måder når det gælder integration af IT i fagene. B) Skolens støttefunktioner organiseres på nye måder Slide 42

43 Slide 43 Pause frem til kl

44 Program : Dagens program : Oplæg: Når nye teknologier udfordrer, fag, skole og skolens interne funktionsydelser : Pause : Introduktion til Stanford Universitys Design Thinking - metode : Deltagerne udvikler prototyper for en ændret skolebiblioteksfunktion på eget skolebibliotek/læringscenter mv. med udgangspunkt i en design thinking metode. Design Thinking proces: : Fase 1: Empathize : Fase 2: Define : Fase 3: Ideate : Fase 4: Prototype : Fase 5:Test Slide 44

45 Design Thinking en måde at arbejde med innovation på din skole Stanfords 5 fasede innovationsmodel:

46 Slide 46 Prototyping og rapid prototyping en måde at undgå fejlslagne ressourcekrævende projekter

47 Prototype En prototype er en tidlig udgave eller model, som er udviklet til at afprøve et koncept eller en proces. En visual prototype kan visualisere, beskrive, simulere hvordan en given proces vil kunne foregå, men er ikke funktionsduelig. En funktionsduelig prototype kan demonstrere en proces eller dele af en proces I praksis. Slide 47

48 Prototype udviklingsmetoder Konstruktion af visuelle prototyper kan f.eks. tage afsæt i metoder som: Brainstorm Scenarier Skitser Funktionelle prototyper er f.eks.: Brugerafprøvning af materialer (læremidler) før egentlig undervisningsbrug Rollespil med brugere af scenarier for potentiel undervisning Afprøvning af delaktiviteter (delvis pilottest) Slide 48

49 Rapid prototyping Rapid prototyping er en proces, hvor man hurtigt udvikler og evaluerer en eller flere prototyper med henblik på tidligt i processen at kunne evaluere og justere dem. Et eksempel på rapid prototyping: Slide 49

50 Design Thinking en måde at arbejde med innovation på din skole Stanfords 5 fasede innovationsmodel:

51 Fase 1: Empathize (undersøg problemstilingen) 6 min. Diskuter status på jeres egen skole i relation til den diagnose der blev stillet vedr. skolens støttefunktioner på læremiddelområdet: Er det en korrekt diagnose at Folkeskolen på ledelsesniveau har nedprioriteret skolens fag de sidste 15 år til fordel for andre sammenknytningsstrategier? (I DK, i jeres kommune, på jeres skole) Er det en korrekt diagnose at IT vejleder funktionen og Skolebiblioteksfunktionen på jeres skole har svært ved at håndtere udfordringen vedr den tredje it-integrationsbølge i skolen: it i fagene. Er det en korrekt diagnose at formaliseret forpligtende faglig videndeling ikke er det bærende organisationsprincip for skolen som organisation?

52 Fase 2: Define (14 min) Definer udfordringen på jeres skoler når det gælder jeres nuværende skolebiblioteksfunktion/læringscenter Proces: Hver deltager beskriver meget kort den største udfordring på sin skole. (1 min pr deltager i alt maks 5 min) De andre deltagere spørger ind til / kommenterer kritisk/konstruktivt udfordringen. (grædefasen.) (3 min) Hver deltager får evt mulighed for at gen beskrive sin udfordring (kort) (2min) Når alle har fremlagt sin udfordring (og fået respons) prioriterer gruppen den vigtigste udfordring dvs vælger den udfordring gruppen vil arbejde videre med. (4 min)

53 Fase 3: Ideate (idegenerering) (10 min) Proces: Lav en hurtig brainstorm vedr ideer til tiltag på jeres skoler, som kan medvirke til at løse den beskrevne udfordring. (Valg af tiltag afspejler jeres forandringsteori) (3 min.) Diskuter ideerne i forhold til: Er ideerne legitime, realiserbare og effektive. (4 min) Udvælg den/de ideer I mener bedst kan realiseres på jeres skoler. (3 min)

54 Fase 4: Prototyping (15 min.) Proces: Lav en visuel prototype af jeres ide. Dvs formuler et scenarie, eller en fortælling, eller en model, eller en forløbsplan eller en tegning som kan indgå i formidlingen af jeres ide. Lav en pitch hvor I på 2-3 min. mundtligt kan fremlægge jeres ide for resten af holdet med henblik på respons. (Inddrag visualiseringen i jeres pitch) Beslut hvem/hvordan I vil fremlægge jeres prototype

55 Fase 5: (Test) Fremlæggelse og respons Fremlæg jeres prototype og få respons fra holdet.

56 Referencer Christiansen, Rene B. (red.) (2012): IT og digitale læremidler i Vordingborg Kommunes skoler. Læremiddel.dk (In Press) Darsø, Lotte (2012): Innovationspædagogik. Samfundslitteratur. Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. Akademisk forlag Gynther og Christiansen, (2010): Barrierer og potentialer for integration af IT i fagene i Folkeskolen i Slagelse Kommune. Læremiddel.dk eskolens_fag_i_slagelse_kommune1.pdf OECD (2010): The Nature of Learning. The Horizon Report (2011): Link til d-school: Slide 56

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Læremiddelkulturer 2,0

Læremiddelkulturer 2,0 Læremiddelkulturer 2,0 Karsten Gynther Medlem af ledelsesgruppen i Læremiddel.dk Læremiddel.dk Nye læremiddelkulturer i folkeskolen læremiddelkulturer 2,0 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget

Læs mere

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur

Læs mere

digital natives - mellem teknologifascination og kollaborativ deltagelse

digital natives - mellem teknologifascination og kollaborativ deltagelse digital natives - mellem teknologifascination og kollaborativ deltagelse /oplæg rene (inc diskussioner) // pause ///Symbaloo for lærere CYBERCULTURE - 2015 Undervisning på tirsdag overgang.wikispaces.com

Læs mere

Når fag og skole er udfordret af digitale teknologier

Når fag og skole er udfordret af digitale teknologier Når fag og skole er udfordret af digitale teknologier Karsten Gynther Leder af EDUCATIONLAB - Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign Forskning og Innovation University College Sjælland Skole

Læs mere

8/22/16. Ledelse af. digital didaktik. Peter Holmboe.

8/22/16. Ledelse af. digital didaktik. Peter Holmboe. Ledelse af digital didaktik Peter Holmboe phol@ucsyd.dk Tel. 7266 5275 1 Projektbeskrivelse Deltagere vil få viden og inspiration til at svare på spørgsmålene: Hvordan ledes digital didaktik? Hvordan kan

Læs mere

anslag: Søgehistorier

anslag: Søgehistorier anslag: Søgehistorier Formål: Projektets formål er at kortlægge forskellige læremiddelkulturer i folkeskolen med særlig henblik på at belyse potentialer og problemer i elever og læreres

Læs mere

Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012

Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012 Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012 Indledning Formål med tillægget Dette tillæg anbefaler veje til at bringe skolerne videre frem mod de mål, der blev opstillet i "IT strategi 2011-13". Tillægget

Læs mere

Digitale teknologier og øget faglighed

Digitale teknologier og øget faglighed Digitale teknologier og øget faglighed Karsten Gynther Leder af Education Lab Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign Forskning og Innovation University College Sjælland Mail: kgy@ucsj.dk

Læs mere

Barrierer og potentialer for integration af it i folkeskolens fag i Slagelse Kommune Christiansen, René Boyer; Gynther, Karsten

Barrierer og potentialer for integration af it i folkeskolens fag i Slagelse Kommune Christiansen, René Boyer; Gynther, Karsten University Colleges Barrierer og potentialer for integration af it i folkeskolens fag i Slagelse Kommune Christiansen, René Boyer; Gynther, Karsten Publication date: 2011 Link to publication Citation for

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune - rapport juni 2011 René B. Christiansen Karsten Gynther Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler 0 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del

Læs mere

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013 Lidt om mig Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek John Klesner januar 2013 29 år lærer Pæd konsulent Master It-rådgivningsgruppe KL-infrastruktur Månedens lærer i Tyskland maj 2009 På vej

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Læremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk

Læremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling - en introduktion Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling faglig kommunikationsform styrke anvendelse af læremidler i praksis institutionel afsender faglig og professionel

Læs mere

Thomas Illum Hansen. Videncenterleder Læremiddel.dk 06-03-2014 1

Thomas Illum Hansen. Videncenterleder Læremiddel.dk 06-03-2014 1 Thomas Illum Hansen Videncenterleder Læremiddel.dk 06-03-2014 1 Læremidler og læringscenter - Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., videncenterleder In a digital age whoever holds the keys to programming ends

Læs mere

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014 It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,

Læs mere

Globale erfaringer med E-læring og blended learning i erhvervsskoler

Globale erfaringer med E-læring og blended learning i erhvervsskoler Globale erfaringer med E-læring og blended learning i erhvervsskoler Karsten Gynther Docent Leder af forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign, University College Sjælland. kgy@ucsj.dk Baggrund

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Forskningsperspektiver på projektet Den digitale skole i Vordingborg Kommune

Forskningsperspektiver på projektet Den digitale skole i Vordingborg Kommune Forskningsperspektiver på projektet Den digitale skole i Vordingborg Kommune Af: Rene B Christiansen og Karsten Gynther, Læremiddel.dk I det følgende præsenteres en skitse til et forskningsdesign for projektet

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Tjekliste fra Didaktik 2.0 af Karsten Gynther

Tjekliste fra Didaktik 2.0 af Karsten Gynther december 2011 Folkeskolen har fået lov at bringe den planlægningsskitse til undervisning som Karsten Gynther og Rene B. Christensen har udvikling i samarbejde med lærere. Læs mere om modellen i bogen Didaktik

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Forum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere

Forum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere Forum for læremiddeldidaktik Fra instruktionsmateriale til design for designere Dagens program 1. Præsentation af Forum 2.Almen læremiddeldidaktik - Hvad er et læremiddel? - Læremiddeltypologi eller -landskab?

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Behovet for en ny didaktik i skolen: ansatser til en didaktik 2.0. René B. Christiansen

Behovet for en ny didaktik i skolen: ansatser til en didaktik 2.0. René B. Christiansen Behovet for en ny didaktik i skolen: ansatser til en didaktik 2.0 René B. Christiansen rbc@ucsj.dk Den aktuelle didaktiske udfordring for skolen: Den opståede usamtidighed mellem - det eleverne skal lære

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Didaktik 2.0 - læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Karsten Gynther Projektleder

Didaktik 2.0 - læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Karsten Gynther Projektleder - læremiddelkultur mellem tradition og innovation Projektleder Program 9.00 9.30: Indskrivning og kaffe 9.30 9.45: Velkomst Præsentation af projektet Læremiddelkultur og didaktik 2.0 9.45 10.30: didaktisk

Læs mere

Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg

Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg Af Søren Grosen, afdelingsleder Fokus på valg og anvendelse af læremidler er et væsentlig led i lærernes generelle kompetenceudvikling. På CFU, Center

Læs mere

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv

Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Karsten Gynther Docent Center for Skole og Læring University College Sjælland. kgy@ucsj.dk Baggrund /metode Oplægget tager afsæt i en rapport

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole (Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ Danske elevers

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Smartphone - et læremiddel

Smartphone - et læremiddel Smartphone - et læremiddel Læring og læringsressourcer, UCC 2010 Morten Nydal, Utterslev Skole INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING PROBLEMFORMULERING BESKRIVELSE AF SMARTPHONE TEORI I ANVENDELSE

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Hvor sidder kvaliteten?

Hvor sidder kvaliteten? Hvor sidder kvaliteten? Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Hvad er læremidler? Hvad er læremidler? Type Undervisningsmidl

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lad os lære af udlandet

Lad os lære af udlandet Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget

Læs mere

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH Modul 1: Læring og læringsressourcer

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH Modul 1: Læring og læringsressourcer Bilag 6a Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-13611 Modul 1: Læring og læringsressourcer Efteråret 2013 Læringsmål Den studerende har kendskab til evalueringsteori, metoder

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE

FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE LÆRINGSCENTERET - HVORHEN NU? ET BESKEDENT BUD FRA EN SKOLEBIBLIOTEKAR Skanderborg 1.april 2014 Karen Fransen Næstformand i Danmarks Skolebibliotekarer Koordinator for

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen 22.2.2013 Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen Denne projektbeskrivelse indeholder beskrivelse af opgaver, processer, tidsplan og milepæle for det arbejde, du har sagt ja til at

Læs mere

LÆRINGSCENTER SØNDERMARKSKOLEN

LÆRINGSCENTER SØNDERMARKSKOLEN LÆRINGSCENTER SØNDERMARKSKOLEN PLC KOMMISSORIUM Med pædagogiske læringscentre forstås vejlederfunktioner, ressourcecenter, styrkecenter og bibliotek. Der er tre overordnede opgaver for arbejdsgruppen i

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3 Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Samarbejde 2014 og 2015 mellem Holbæk Intro møde D. 07.01.15 Kommune og University College Sjælland V/ Ulla Krag Rids over resten af aftenen 17.50 18.30: Ulla overblik

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012 Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

International Computer and Information Literacy Study. Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse

International Computer and Information Literacy Study. Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse International Computer and Information Literacy Study Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013 FORTROLIGT ICILS-MATERIALE MÅ IKKE CITERES ELLER REFERERES Secretariat The Australian Council

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning

Læs mere