Skolens kultur- og læremiddelcenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolens kultur- og læremiddelcenter"

Transkript

1 Skolens kultur- og læremiddelcenter - skal skolebiblioteket lukke og slukke? Karsten Gynther Leder af EDUCATION LAB - Forskningsprogram for TEKNOLOGI og UDDANNELSESDESIGN Forskning og Innovation University College Sjælland

2 Program : Dagens program : Oplæg: Når nye teknologier udfordrer, fag, skole og skolens interne funktionsydelser : Pause : Introduktion til Stanford Universitys Design Thinking - metode : Deltagerne udvikler prototyper for en ændret skolebiblioteksfunktion på eget skolebibliotek/læringscenter mv. med udgangspunkt i en design thinking metode. Design Thinking proces: : Fase 1: Empathize : Fase 2: Define : Fase 3: Ideate : Fase 4: Prototype : Fase 5:Test Slide 2

3 Slide 3

4 Skole og fag er udfordret Den teknologiske udvikling har ændret kernen i de to centrale begreber i lærerarbejdet: fag og undervisning. Nye digitale teknologier udfordrer både skolen udefra som indefra og begge udfordringer/transformationer rammesætter skolebiblioteksfunktionen på en ny måde. Udefra: Nye former for adgang til viden, kommunikation og samarbejde gennem en åben og fri adgang til viden gennem internettet og tilhørende medier og værktøjer. Indefra: Transformation af en række skolefag de sidste 10 år jf. Fælles Mål for folkeskolens fag. Slide 4

5 Skolen i vidensamfundet/skolen i tid og rum Skole Slide 5

6 Skolen i vidensamfundet/skolen i tid og rum Pædagogiske potentialer ved digital adgang til viden: Skole Kobling mellem skole og autentiske virkelighedsnære miljøer Simulering og eksperiment Problembaseret læring Differentiering og multimodalitet Fokus på twenty first century skills (OECD 2010, ITL- Research 2011) Slide 6

7 De største didaktiske udfordringer for skolen i vidensamfundet jf. The Horizon report 2011 Overfloden af frit tilgængelige internetbaserede ressourcer og netværk betyder at information er alle vegne og evnen til at skabe mening og vurdere troværdigheden af information er afgørende. De nye muligheder for adgang til viden udfordrer gængse undervisnings- og arbejdsformer (didaktiske designs.) Alle forventer at kunne lære hvornår de vil og hvor de vil gennem let og ubegrænset adgang ikke kun til netbaseret information men også til muligheden for at få hjælp fra sociale netværk. De teknologier vi bruger er i stigende grad cloudbaserede elever/studerende er lige glade med hvor indhold er lagret og hvilke device, der benyttes for at få adgang til viden. Elever/studerende arbejder i stigende grad sammen. Kollaborative forfatterskaber, publiceringsmåder og videndelende fællesskaber breder sig, men der er ikke udviklet nye evaluerings- og krediteringsværktøjer, som kan matche de nye måder at producere viden på. (The Horizon Report, 2011)

8 En søgehistorie

9 Skolen i vidensamfundet Nye digitale praksisformer Nye digitale læremiddelkulturer Nye lærer og elevroller Fraværet af en didaktik som kan matche skolens udfordringer

10 Skolens nye digitale praksisformer for vidensudveksling Skolens 5 grundlæggende digitale praksisformer: at søge at samle at re-mediere at producere og videndele at kommunikere

11

12 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget af faginstitutioner og en kæde af professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidler til børn Nye læremiddelkulturer Kontingente læremiddelkæder med vilkårlige institutioner, funktioner, relationer, roller, og alder i produktion og valg af læremidler Forlagsproducerede (primært bøger) Internetbaserede Kommercielle Offentliggjorte - brugergenerede (web 2,0) open source freeware Budgettunge Gratis Præget af vaner og gatekeepers i Let tilgængelige læremidler gatekeeperne bypasses form af bibliotekarer og IT-chefer Styret af en læremiddeltradition et Styret af et deltagerperspektiv (lærere og elever) institutionsperspektiv Driftsikre Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret (I folkeskolen bl.a. gennem forankring i Fælles Mål ) Høj valideringsgrad Tilbyder sikring og styring gennem ekstern didaktisering Eksempel: Lærebogen Driftsikkerheden er usikker og afhængig af kontekst (rammefaktorer som netadgang, antal pc er mv.) Indholdsrelevansen afhænger af brugerens informationskompetencer (lærer eller elevens) Usikker valideringsgrad (Brugergenereret indhold og brugergenereret validering) Eleverne bliver læreproces designere og læreren må i sit didaktiske design forholde sig til dette. Eksempel: Wikipedia

13 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget af faginstitutioner og en kæde af professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidler til børn Nye læremiddelkulturer Kontingente læremiddelkæder med vilkårlige institutioner, funktioner, relationer, roller, og alder i produktion og valg af læremidler Forlagsproducerede (primært bøger) Internetbaserede Kommercielle Offentliggjorte - brugergenerede (web 2,0) open source freeware Budgettunge Gratis Præget af vaner og gatekeepers i Let tilgængelige læremidler gatekeeperne bypasses form af bibliotekarer og IT-chefer Styret af en læremiddeltradition et Styret af et deltagerperspektiv (lærere og elever) institutionsperspektiv Driftsikre Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret (I folkeskolen bl.a. gennem forankring i Fælles Mål ) Høj valideringsgrad Tilbyder sikring og styring gennem ekstern didaktisering Eksempel: Lærebogen Driftsikkerheden er usikker og afhængig af kontekst (rammefaktorer som netadgang, antal pc er mv.) Indholdsrelevansen afhænger af brugerens informationskompetencer (lærer eller elevens) Usikker valideringsgrad (Brugergenereret indhold og brugergenereret validering) Eleverne bliver læreproces designere og læreren må i sit didaktiske design forholde sig til dette. Eksempel: Wikipedia

14 Skole og fag er udfordret Den teknologiske udvikling har ændret kernen i de to centrale begreber i lærerarbejdet: fag og undervisning. Nye digitale teknologier udfordrer både skolen udefra som indefra og begge udfordringer/transformationer rammesætter skolebiblioteksfunktionen på en ny måde. Udefra: Nye former for adgang til viden, kommunikation og samarbejde gennem en åben og fri adgang til viden gennem internettet og tilhørende medier og værktøjer. Indefra: Transformation af en række skolefag de sidste 10 år jf. Fælles Mål for folkeskolens fag. Slide 14

15 Den tredje bølge af it-integrationsforsøg i folkeskolen: IT i fagene Første bølge handlede primært om lærernes basale itfærdigheder. Anden bølge handlede om generel integration af it i undervisningen. I disse år ser vi starten på den tredje integrationsbølge: integration af it i skolens fag med udgangspunkt i faglige og fagdidaktiske overvejelser. Slide 15

16 Fagene har ændret sig Jf. Fælles Mål er der ingen tvivl om, at udviklingen af nye digitale teknologier har betydet, at en række skolefag har ændret sig enten indholdsmæssigt eller i sine metoder. Matematik er i dag et eksperimentelt fag, Dansk arbejder med nye tekstformer, Sprogfagene har fået adgang til nye autentiske modtagere, Naturfagene indsamler og behandler data på nye måder Slide 16

17 Hvad kræver det at realisere Fælles Mål? Et opdateret fagsyn En fagdidaktisk kompetence En undervisningspraktisk kompetence Tilstrækkelige teknologiske ressourcer (Gynther og Christiansen, 2010, Christiansen (red) 2012) Slide 17

18 Forudsætninger for at realisere Fælles Mål Et opdateret fagsyn En fagdidaktisk kompetence En undervisningspraktisk kompetence En professionsfaglig kompetence Tilstrækkelige teknologiske ressourcer Slide 18

19 Læremiddelkompetence I den professionsfaglige kompetence indgår en faglig læremiddelkompetence knyttet til tre typer af digitale læremidler: Slide 19

20 Nye læremidler i skolen Tre nye typer af digitale fagspecifikke læremidler har inden for de sidste 5 år fundet vej til skolerne: Fagspecifikke læremidler: Gratis, netbaserede, faglige ressourcer, Fagspecifikke digitale værktøjer og programmer, Digitale fagsystemer med abonnement. Lærerne anvender meget tid på at finde, lære at bruge, planlægge, hvordan de skal anvendes og efterfølgende inddrage dem i undervisningen. Slide 20

21 Reduktion af kompleksitet kriterier for valg (fravalg) af læremidler er den centrale udfordring hvordan vælger man som skole og som lærer blandt alle de mange muligheder? hvordan reducerer lærerne og skolerne kompleksiteten af de mange muligheder, som man som lærer og skole kan tilkoble sig? Hvilke kriterier skal man anvende, når man skal vælge? Og hvordan skal man internt i skolen strukturere arbejdet med at finde, vurdere og vælge hvilke læremidler man skal anvende i de forskellige fag, og hvordan skal denne viden spredes til alle skolens lærere? Slide 21

22 Undersøgelsen viser: Der er ingen lærere der anvender en medietypologi som relevant kriterium, der kan anvendes til at reducere kompleksiteten af de mange muligheder. Den opdaterede lærer anvender ikke forskellen mellem bøger og digitale læremidler som brugbart kriterium for lærerens valg af læremidler. Mediet i sig selv indeholder for læreren ikke nogen selvstændige faglige potentialer. Fagene er for lærerne den optik, de bruger, når de mange nye læremiddelmuligheder skal vurderes. Lærernes grundlæggende læreridentitet er deres fag, og de finder, vurderer og vælger læremidler ud fra faglige og fagdidaktiske kriterier de gør det ud fra en faglig læremiddelkompetence. Slide 22

23 Den faglige læremiddelkompetence består af en række delkompetencer: En kompetence til at analyse og vurdere læremidlers potentiale i et specifikt fag En kompetence til i sin planlægning at kunne se og omsætte en netbaseret læringsressource til et relevant fagligt læremiddel for en konkret elevgruppe (lærerens kompetence til at didaktisere og re-didaktisere læremidler i forskellige fag) En praktisk kompetence til at sætte læremidlet i spil i en konkret undervisningssituation i faget En kompetence i at evaluere og drøfte læremidlers kvaliteter med andre fagkollegaer. (Hansen, 2010) Slide 23

24 Fagene har flyttet sig har skolerne har lærerne? På alle danske skoler findes lærere, som har en meget høj professionsfaglig kompetence, der sætter dem i stand til at integrere it i deres fag på en måde, som Fælles Mål lægger op til. Der ligger her et meget stort organisatorisk potentiale for skolerne. Den nødvendige professionsfaglige kompetence er imidlertid ikke til stede hos lærerkorpset som helhed. Slide 24

25 Kompetenceudviklingsstrategier i skolen i dag? Lærerne anvender faglige og fagdidaktiske kriterier som baggrund for valg af læremidler og det interessante spørgsmål er hvordan lærerne i skolen i dag tilegner sig denne faglige læremiddelkompetence? Hvordan har de lærere, som allerede har denne kompetence tilegnet sig den? Hvordan spredes denne viden til andre kollegaer på skolerne? og hvordan arbejder skolen systematisk og strategisk med at understøtte dette? Slide 25

26 Kompetenceudvikling strategier og resultater Lærernes uformelle strategier: At søge og eksperimentere selv Deltagelse i netbaserede, faglige fora og websites Uformel kollegial videndeling på skolen Skolens formaliserede støtte- og videndelingsstrukturer: Kurser It-vejleder funktionen Skolebiblioteket Formaliseret forpligtende faglig videndelign (f.eks. i Fagudvalg/fagteams og gennem et forpligtigende samarbejde med de faglige vejledere) Slide 26

27 Skolens ressource- og vejledningsstrategi matcher ikke lærernes udfordringer Skolernes primære ressourcefunktioner på læremiddelområdet er skolebiblioteket og it-vejlederne. Begge er etableret med udgangspunkt i en almen læremiddelkompetence - og de to funktioner har indbyrdes lavet en arbejdsdeling mellem sig med udgangspunkt i en medietypologi: bog/it. Slide 27

28 IT vejlederfunktionen matcher ikke lærerens behov for faglig vejledning Datamaterialet er meget entydigt vedrørende hvilke opgaver it-vejlederne varetager og der er ingen forskel på svarene når man spørger lærerne, skolelederne og itvejlederne selv: En person man kan spørge når it delen softwaredelen driller. (Skoleleder) Jeg kontakter it-vejlederne, hvis der er problem med intra eller hvis koderne ikke virker eller hvis der er noget på intra som vi ikke kan finde ud af. (Lærer) Hvis en siger: jeg kan ikke få det her program til at køre, så er det it-vejledning. (It-vejleder) Slide 28

29 IT-vejlederne har ikke en faglig læremiddelkompetence Det er et spørgsmål om en it-vejleder har den fagfaglige viden om de særlige hjemmesider som er gode i et fag. (Lærer) Jeg tror ikke man opfatter it-vejlederne som nogen som skal vejlede vedrørende det faglige. (Lærer) Engelsklæreren er langt bedre til at vurdere det pædagogiske og det faglige indhold i et engelskprogram. Vi kan se om det kan køre på maskinerne, om det er kompatibelt med det vi har i forvejen og det ikke dør. (itvejleder) Slide 29

30 Skolebiblioteket en institution hvis legitimitet er udfordret af nye digitale læremidler Det er meget sværere at være bibliotekar nu end for 20 år siden men især inden for de sidste 6-8 år. F.eks. har vi problemer på vores materialeudvalgsmøder, når vi sidder skolebibliotekarerne i kommunen, fordi der har vi været vant til at anmelde bøger og det gør vi stadigvæk, og det har vi meget ud af, men anmelde it-baserede materialer, det er vanskeligt. Problemet er at det ikke kun en kompetence, der skal flere forskellige kompetencer til. Og det betyder at det tager meget længere tid. Jeg kan gå ind og se på et eller andet program og så kan jeg bedømme nogle ting, men der er andre ting, noget fagligt for eksempel, i andre fag jeg ikke har - som jeg ikke kan bedømme og der er jeg så nødt til at have en kollega til at se på det, inden jeg kan sige god for det her program som helhed, ikke også? Det er simpelthen så stort. (Skolebibliotekar) Slide 30

31 Skolebiblioteket er til bøger Skolebibliotekarerne udtaler selv at de mangler de nødvendige kompetencer og en af årsagerne er, at skolebiblioteket som institution i vid udstrækning stadig er til bøger : Biblioteket har mest bøger og it-materialerne ligger mest hos it-vejlederne, så det holder vi os udenfor her på skolen. Interviewer: Håber du det bliver ved med at være sådan?. Hvis jeg skal svare ærlig, så JA! Interviewer: Hvorfor?. Fordi det er det, jeg brænder for, alt det der it, det er noget jeg er nødt til, men jeg synes ikke det er sjovt på samme måde som at gå ned i bøgerne og filmene. DET synes jeg er sjovt, det andet er bare et nødvendigt onde. (Skolebibliotekar) Slide 31

32 En institution i krise Man bør ophæve skellet mellem it og bøger. For mig er det bare medier. Her er det alt for biblioteksagtigt. (Skoleleder) Vores bibliotek ER et bibliotek, det er ikke et pædagogisk servicecenter det er som vi husker biblioteket fra vi var børn. Det er vanskeligt at få bibliotekaren til at indse at biblioteket også kunne låne andet ud end bøger. (Skoleleder) Jeg kunne godt tænke mig at der blev afsat af nogle af midlerne til andre ting. I bibliotekarens hoved er udlån noget, man kan bladre i. Det har været en kamp blot at få et Smartboard op på biblioteket. (Skoleleder) Vi har en meget traditionel tænkning omkring anvendelse af vores skolebiblioteker. Og det her med videnssøgning, som er den måde vi søgte viden på år siden. Vi har ingen progressiv til anvendelse af skolebiblioteket. (Skoleleder) Vi er en skole hvor der er meget fokus på bogen. Vi har et stort bibliotek, men skolebiblioteket er faktisk en barriere for en øget integration af it. (Skoleleder) Slide 32

33 Skolebiblioteket som læringscenter - en problematisk strategi Undersøgelsen afdækker to hovedårsager til, at strategien med at bygge et pædagogisk servicecenter/læringscenter op omkring skolebibliotekarerne og it-vejlederne ikke virker. 1) Den stærke faglige identitet, der er knyttet til arbejdet som skolebibliotekar. 2) Det pædagogiske servicecenter integrerer to (eller flere funktioner) som begge bygger på en almen læremiddelkompetencer - mens lærerne efterspørger faglige læremiddelkompetencer Slide 33

34 Kompetenceudvikling strategier og resultater Lærernes uformelle strategier: At søge og eksperimentere selv Deltagelse i netbaserede, faglige fora og websites Uformel kollegial videndeling på skolen Skolens formaliserede støtte- og videndelingsstrukturer: Kurser It-vejleder funktionen Skolebiblioteket Formaliseret forpligtende faglig videndelign (f.eks. i Fagudvalg/fagteams og gennem et forpligtigende samarbejde med de faglige vejledere) Slide 34

35 Formaliseret og forpligtende kollegial faglig videndeling - en mangelvare i danske skoler Den kollegiale faglige videndeling er på mange skoler ikke sat i formelle og forpligtende rammer. Mange lærere undlader at opsøge den viden, som findes hos mere kompetente fagkollegaer. Der tegner sig et billede af, at alle former for formaliseret og forpligtigende faglig videndeling i skolens fag i disse år står svagt i den danske folkeskole. Fagudvalg (fagteams) er på mange skoler ikke prioriteret af ledelser og lærere på en måde, så de i dag kan løfte denne videndelingsopgave. Slide 35

36 Formaliseret og forpligtende kollegial faglig videndeling - en mangelvare i danske skoler Det samme gælder de faglige vejledningsfunktioner. Mange skoler har ikke formaliseret et forpligtende samarbejde mellem for eksempel de faglige vejledere og resten af underviserne inden for samme faggruppe. Slide 36

37 En skolekultur, som har nedprioriteret skolens kerneydelse: undervisning i fag Spørger man lærerne, ser det ud som om, at skolens kerneydelse undervisning i fagene i de senere år har været nedprioriteret i forhold til andre indsatsområder. I et historisk perspektiv fortæller flere lærere for eksempel om en skole, som for 15 år siden i langt højere grad havde fokus på fagene, og hvor fagudvalgene havde større betydning. En skoleleder siger om fagteams: Vi har droppet fagteams, fordi fagteams er små oaser, som hylder egen faglighed, her pudser lærerne deres fjer (Christiansen (red.) (2012) Slide 37

38 En skolekultur, som har nedprioriteret skolens kerneydelse: undervisning i fag Ser man alene på: Hvilke typer af samarbejde, som lærerne er forpligtiget til at prioritere, På skoleledelsernes forventningsstrukturer til lærernes arbejde På danske kommuners valg af indsatsområder, Så tegner der sig et billede af en skolekultur, hvor det fagfaglige samarbejde ikke har samme opmærksomhed fra ledelsesside som andre af skolens sammenknytningsstrategier. Slide 38

39 Skolens sammenknytningsstrategier Skolelederne gør et stort arbejde for at binde deres skole sammen. To forskellige strategier: At binde skolen sammen på tværs : gennem fælles projekter som LP projektet, Cooperative Learning eller gennem samarbejde i årgangsteam på tværs af fag. At binde skolen sammen på langs : gennem skolens fag og faglige teams/fagudvalg Skoleledelser på alle niveauer har de sidste 15 år prioriteret den tværgående strategi. Slide 39

40 Konsekvenser af en skolekultur som har nedprioriteret skolens fag Skolens kerneydelse varetages ikke organisatorisk men bliver (fortsat) et anliggende for den enkelte lærere og dennes professionsfaglighed. Skolens formål ( 1. Folkeskolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder ) ses ikke som et mål for organisationen skole men et mål for den enkelte lærers arbejde. Slide 40

41 To syn på skolen som organisation: Lærer-elev relationsmodellen og Virksomhedsmodellen Elev Lærer Elevens læring afhænger af lærers professionsfaglighed Elevgruppe Skole Elevgruppens læring afhænger af den professionsfaglighed som skolen samlet besidder Slide 41

42 Digital forandringsledelse: IT i fagene et organisatorisk forandringsperspektiv At pejle mod et mål om at alle skolens lærere skal kunne integrere it i deres fag med udgangspunkt i et opdateret fagsyn repræsenteret af Fælles mål. At se den tredje bølge af IT integration i skolen: IT-fagdidaktik, i et organisatorisk perspektiv, hvor viden om IT fagdidaktik er distribueret mellem skolens lærere og at en lærergruppe i et fag har et fælles ansvar for at indløse skolens formål knyttet til gruppens fag/fagområder. Strategisk at forholde sig til dette syn på skolen og som leder at facilitere en innovations -og implementeringsproces med alle deltagere, hvor: A) Lærernes arbejde (opgaver, ansvar, videndeling, samarbejde) organiseres på nye måder når det gælder integration af IT i fagene. B) Skolens støttefunktioner organiseres på nye måder Slide 42

43 Slide 43 Pause frem til kl

44 Program : Dagens program : Oplæg: Når nye teknologier udfordrer, fag, skole og skolens interne funktionsydelser : Pause : Introduktion til Stanford Universitys Design Thinking - metode : Deltagerne udvikler prototyper for en ændret skolebiblioteksfunktion på eget skolebibliotek/læringscenter mv. med udgangspunkt i en design thinking metode. Design Thinking proces: : Fase 1: Empathize : Fase 2: Define : Fase 3: Ideate : Fase 4: Prototype : Fase 5:Test Slide 44

45 Design Thinking en måde at arbejde med innovation på din skole Stanfords 5 fasede innovationsmodel:

46 Slide 46 Prototyping og rapid prototyping en måde at undgå fejlslagne ressourcekrævende projekter

47 Prototype En prototype er en tidlig udgave eller model, som er udviklet til at afprøve et koncept eller en proces. En visual prototype kan visualisere, beskrive, simulere hvordan en given proces vil kunne foregå, men er ikke funktionsduelig. En funktionsduelig prototype kan demonstrere en proces eller dele af en proces I praksis. Slide 47

48 Prototype udviklingsmetoder Konstruktion af visuelle prototyper kan f.eks. tage afsæt i metoder som: Brainstorm Scenarier Skitser Funktionelle prototyper er f.eks.: Brugerafprøvning af materialer (læremidler) før egentlig undervisningsbrug Rollespil med brugere af scenarier for potentiel undervisning Afprøvning af delaktiviteter (delvis pilottest) Slide 48

49 Rapid prototyping Rapid prototyping er en proces, hvor man hurtigt udvikler og evaluerer en eller flere prototyper med henblik på tidligt i processen at kunne evaluere og justere dem. Et eksempel på rapid prototyping: Slide 49

50 Design Thinking en måde at arbejde med innovation på din skole Stanfords 5 fasede innovationsmodel:

51 Fase 1: Empathize (undersøg problemstilingen) 6 min. Diskuter status på jeres egen skole i relation til den diagnose der blev stillet vedr. skolens støttefunktioner på læremiddelområdet: Er det en korrekt diagnose at Folkeskolen på ledelsesniveau har nedprioriteret skolens fag de sidste 15 år til fordel for andre sammenknytningsstrategier? (I DK, i jeres kommune, på jeres skole) Er det en korrekt diagnose at IT vejleder funktionen og Skolebiblioteksfunktionen på jeres skole har svært ved at håndtere udfordringen vedr den tredje it-integrationsbølge i skolen: it i fagene. Er det en korrekt diagnose at formaliseret forpligtende faglig videndeling ikke er det bærende organisationsprincip for skolen som organisation?

52 Fase 2: Define (14 min) Definer udfordringen på jeres skoler når det gælder jeres nuværende skolebiblioteksfunktion/læringscenter Proces: Hver deltager beskriver meget kort den største udfordring på sin skole. (1 min pr deltager i alt maks 5 min) De andre deltagere spørger ind til / kommenterer kritisk/konstruktivt udfordringen. (grædefasen.) (3 min) Hver deltager får evt mulighed for at gen beskrive sin udfordring (kort) (2min) Når alle har fremlagt sin udfordring (og fået respons) prioriterer gruppen den vigtigste udfordring dvs vælger den udfordring gruppen vil arbejde videre med. (4 min)

53 Fase 3: Ideate (idegenerering) (10 min) Proces: Lav en hurtig brainstorm vedr ideer til tiltag på jeres skoler, som kan medvirke til at løse den beskrevne udfordring. (Valg af tiltag afspejler jeres forandringsteori) (3 min.) Diskuter ideerne i forhold til: Er ideerne legitime, realiserbare og effektive. (4 min) Udvælg den/de ideer I mener bedst kan realiseres på jeres skoler. (3 min)

54 Fase 4: Prototyping (15 min.) Proces: Lav en visuel prototype af jeres ide. Dvs formuler et scenarie, eller en fortælling, eller en model, eller en forløbsplan eller en tegning som kan indgå i formidlingen af jeres ide. Lav en pitch hvor I på 2-3 min. mundtligt kan fremlægge jeres ide for resten af holdet med henblik på respons. (Inddrag visualiseringen i jeres pitch) Beslut hvem/hvordan I vil fremlægge jeres prototype

55 Fase 5: (Test) Fremlæggelse og respons Fremlæg jeres prototype og få respons fra holdet.

56 Referencer Christiansen, Rene B. (red.) (2012): IT og digitale læremidler i Vordingborg Kommunes skoler. Læremiddel.dk (In Press) Darsø, Lotte (2012): Innovationspædagogik. Samfundslitteratur. Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. Akademisk forlag Gynther og Christiansen, (2010): Barrierer og potentialer for integration af IT i fagene i Folkeskolen i Slagelse Kommune. Læremiddel.dk eskolens_fag_i_slagelse_kommune1.pdf OECD (2010): The Nature of Learning. The Horizon Report (2011): Link til d-school: Slide 56

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune - rapport juni 2011 René B. Christiansen Karsten Gynther Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler 0 Indholdsfortegnelse

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013 Lidt om mig Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek John Klesner januar 2013 29 år lærer Pæd konsulent Master It-rådgivningsgruppe KL-infrastruktur Månedens lærer i Tyskland maj 2009 På vej

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Didaktik 2.0 - læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Karsten Gynther Projektleder

Didaktik 2.0 - læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Karsten Gynther Projektleder - læremiddelkultur mellem tradition og innovation Projektleder Program 9.00 9.30: Indskrivning og kaffe 9.30 9.45: Velkomst Præsentation af projektet Læremiddelkultur og didaktik 2.0 9.45 10.30: didaktisk

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Smartphone - et læremiddel

Smartphone - et læremiddel Smartphone - et læremiddel Læring og læringsressourcer, UCC 2010 Morten Nydal, Utterslev Skole INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING PROBLEMFORMULERING BESKRIVELSE AF SMARTPHONE TEORI I ANVENDELSE

Læs mere

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen 22.2.2013 Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen Denne projektbeskrivelse indeholder beskrivelse af opgaver, processer, tidsplan og milepæle for det arbejde, du har sagt ja til at

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole (Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ Danske elevers

Læs mere

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Nordic Smart - DK IT- integration i fagene - et brugerdrevent innovationsprojekt mellem Absalons Skole i Roskilde og University College Sjælland

Nordic Smart - DK IT- integration i fagene - et brugerdrevent innovationsprojekt mellem Absalons Skole i Roskilde og University College Sjælland Nordic Smart - DK IT- integration i fagene - et brugerdrevent innovationsprojekt mellem Absalons Skole i Roskilde og University College Sjælland Midtvejs rapport University College Sjælland Juni 2010 Indhold

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012 Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011 Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5

Læs mere

IT i folkeskolen vision eller realitet

IT i folkeskolen vision eller realitet IT i folkeskolen vision eller realitet Videncenterleder hos Læremiddel.dk Thomas Illum Hansen kommenterer her rapporten Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Ingen

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: i Sko en IT og medier i skolen Liv i Skolen 2010 i Sko en Temaer i 2010 I takt med informationsteknologiens udvikling sker der en udvikling med de didaktiske og læringsmæssige

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Rammerne for udvikling af PLC Indholdet Åbne spørgsmål/ kommentarer Lovgrundlaget: bekendtgøreselen (vejledning fra UVM) Faglig ledelse Bekendtgørelsen

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen Web 2.0 skrivepædagogik Læremiddelhexagonet Skrivepædagogik 3 generationer Vi gider ikke

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Den dag skolens mure forsvandt

Den dag skolens mure forsvandt Den dag skolens mure forsvandt Af Stig Toke Gissel, UCLillebælt Internettet er flittigt brugt i undervisningen i folkeskolen. Men skolerne ville kunne høste store didaktiske og praktiske fordele ved at

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Digitale læremidler og læremiddelkulturer

Digitale læremidler og læremiddelkulturer Digitale læremidler og læremiddelkulturer Til at inddele Lærestoffet, give Eleverne det paa en synlig Måde, og gjøre Læregangen anskuelig, bruger man Læremidler. De bidrage saaledes baade til at gjøre

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Organisering af DSA- indsatsen på NFS - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til! at udvikle en kultur, hvor man taler om didaktik! at udvikle

Læs mere

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent)

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) LAB Et innovativt samarbejde med skoler Gentofte Bibliotek, 14. januar 2015 LAB Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) Lærerne vælger udfordring (bib. inviterer+ koordinerer)

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Skolen altid online. 2013-15 Vision for arbejdet med den videre digitalisering i skolerne i Rødovre Kommune

Skolen altid online. 2013-15 Vision for arbejdet med den videre digitalisering i skolerne i Rødovre Kommune 2013-15 Vision for arbejdet med den videre digitalisering i skolerne i Rødovre Kommune 1 Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Vision... 5 Didaktik 2.0 og Pædagogik... 5 1:1 computing... 8 Videndeling og

Læs mere

IT- strategi 2012 2017 for folkeskolerne i Randers

IT- strategi 2012 2017 for folkeskolerne i Randers IT- strategi 2012 2017 for folkeskolerne i Randers Notat til sagsfremstillingen Udarbejdet af: Viceskoleleder, Kristrup Skole: Morten Jakobsen Viceskoleleder, Østervangskolen: Steen Jensen Leder, Skole-it:

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Møder i læringscenterteamets netværk

Møder i læringscenterteamets netværk Møder i læringscenterteamets netværk Dato Skolebib.netværk IT-vejledernetværk Læsevejledernetværk 25/8 Kick of af På vej mod det ideelle læringscenter for læringscenterteamene og skoleledere Mødet afholdes

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Læringscenterets nye rolle og funktion. dorte.halberg@odder.dk maja@holdorf.org Parkvejens Skole i Odder

Læringscenterets nye rolle og funktion. dorte.halberg@odder.dk maja@holdorf.org Parkvejens Skole i Odder Læringscenterets nye rolle og funktion dorte.halberg@odder.dk maja@holdorf.org Parkvejens Skole i Odder Agenda Præsentation af Parkvejens Skole Læringscenterets rolle og funktion Ledelsens rammesætning

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

SMART-board og den digitale dannelse

SMART-board og den digitale dannelse SMART-board og den digitale dannelse - i danskundervisningen 4-1-2013 Af Katrine Lambert Haagensen - I Indholdsfortegnelse 1. Indledning:... 3 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Afgrænsning... 4 1.2.2 Relevans

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Afprøvning og eksperimentering. eksperimentering Vejledningsloop/ OPSTART Elevarbejde Evalueringsloop. Tid Elever. Teknologi Underviserrolle

Afprøvning og eksperimentering. eksperimentering Vejledningsloop/ OPSTART Elevarbejde Evalueringsloop. Tid Elever. Teknologi Underviserrolle B D Implementering, videndeling og fortsat udvikling Afprøvning og eksperimentering OPSTART Evalueringsloop Elevarbejde Formidlingsloop,59º,2 C cosa=0,76 sina=0,65 0,4 0,6 0,8 1 C tana=0,86 E 1,2 # 4 4

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Næstved Sprog- og Integrationscenter

Næstved Sprog- og Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter 19. september 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Program Kl. 9 Didaktik og it Kl. 10.15 Oplæg til

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere