Reformer sikrer 95 pct. af svenske og norske unge en uddannelse

Transkript

1 UDDANNELSE Reformer sikrer 95 pct. af svenske og norske unge en uddannelse Norge og Sverige har inden for de seneste fire år skabt helt nye rammer for ungdomsuddannelserne - Udvikling af selvstændighed og ansvar vægtes på lige fod med faglig viden - I Sverige er selve studentereksamen afskaffet og erstattet af et projektarbejde - De norske og svenske r eformer danner vigtigt erfaringsgrundlag forud for en bebudet r eform af de danske ungdomsuddannelser Som resultat af en vellykket reformproces går nu 98 pct. af alle unge i Norge og Sverige direkte videre til en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen. Og 95 pct. gennemfører den valgte uddannelse. Dermed er det lykkedes for Norge og Sverige at etablere en sammenhængende børne- og ungdomsuddannelse, der bringer næsten alle elever frem til en faglig uddannelse eller en studentereksamen. Samtidig har de norske og svenske reformer sigtet mod en grundlæggende modernisering af både undervisning og uddannelsernes organisation. I Danmark forbereder Undervisningsministeriet nu også en reform af ungdomsuddannelserne. Reformplanerne skal ses i lyset af, at omkring hver femte elev, der i disse år forlader grundskolen, ikke får nogen ungdomsuddannelse. I et aktuelt debatoplæg har ministeriet fremlagt en række modeller, der skal drøftes med de berørte ungdomsuddannelser, erhvervslivets organisationer og andre parter hen over vinteren. I foråret 1998 vil ministeriet så fremlægge et konkret forslag. Se tekstboks om ministeriets debatoplæg. Den debat, der hermed er lagt op til, vil med stor fordel kunne trække på de erfaringer, der er gjort i Norge og Sverige. De norske og svenske reformprocesser leverer konkrete eksempler på, hvordan en gennemgribende omstilling kan gennemføres på meget kort tid, såfremt den politiske vilje og handlekraft er til stede. Samtidig viser begge reformer hen mod skoleformer, hvor der i langt højere grad end i Danmark lægges vægt på at udvikle elevernes evne til at tage konkret medansvar for uddannelsernes faglige indhold, for udvikling af undervisningsformerne og for egen læring. I Sverige har reformerne ført til opgivelse af alle centrale læseplaner for de enkelte fag. I stedet fastlægges der på nationalt plan mål for, hvad eleverne skal kunne, når de forlader gymnasiet. Inden for disse rammer er det i vid udstrækning op til den enkelte skole og til det enkelte hold at fastlægge en plan for, hvordan målet nås. Samtidig med indførelsen af denne målstyring af det faglige indhold blev eksamen afskaffet. I stedet får eleverne en udtalelse fra deres lærere om, hvordan de har klaret sig. Reformerne rummer en række konkrete eksempler på skoler, der har gennemført meget vellykkede omstillinger. Men de store ambitioner om at gøre alle skoler til aktive og professionelle lærende virksomheder er endnu langt fra at være realiseret. I begge lande har reformprocessen således klart understreget betydningen af at sikre en aktiv medvirken fra skoleledere og lærere. Uden deres indsats for at realisere reformen har de centralt fastlagte rammer kun ringe effekt. Fokus på udvikling af selvstændighed og ansvar for egen læring Omlægningen af ungdomsuddannelserne i Norge og Sverige har nu strakt sig over flere år. I Sverige blev reformen indledt i 1992 og i Norge to år senere. Reformerne i de to lande har en række væsentlige fællestræk.! Der er en klar målsætning om, at tæt på 100 pct. af de unge, der forlader grundskolen, skal forsætte på en ungdomsuddannelse.! Der er blevet skabt en sammenhængende og overskuelig indgang til ungdomsuddannelserne, og alle elever får - uanset deres valg af uddannelsesretning - et fælles grundlag i norsk/svensk, matematik, samfundsfag og sprog. Nr oktober

2 Fem modeller for en ny ungdomsuddannelse Undervisningsministeriet fremlagde i forbindelse med efterårets redegørelse om uddannelsespolitikken et debatoplæg om indholdet af en reform af de danske ungdomsuddannelser. I oplægget skelnes der mellem fem forskellige modeller for en reform:! Model 1: Etablering af et enhedsgymnasium og udvidelse af fagrækken i gymnasiet. Gymnasiet bliver i denne model en fælles grunduddannelse for næsten alle, der forlader folkeskolen. Modellen medfører grundlæggende omlægning af de erhvervsfaglige uddannelser, der inden for denne model ville ligge efter gymnasiet.! Model 2: Styrkelse af gymnasiets studieforberedende sigte. Denne model sigter især mod at tilvejebringe bedre betingelser for de unge, der skal fortsætte med lange videregående uddannelser. Det skal ske ved at gennemføre en række omlægninger af undervisningen m.v. inden for rammerne af det nuværende almene gymnasium.! Model 3: Bredere erhvervsuddannelser og frit optag. Gennem en modernisering af erhvervsuddannelserne skal denne model tiltrække en større andel af de unge, der forlader folkeskolen til disse uddannelser.! Model 4: Mulighed for at gå fra gymnasiet til en erhvervsfaglig uddannelse. Modellen sigter primært mod at skabe større fleksibilitet imellem de eksisterende ungdomsuddannelser, sådan at tid brugt i en uddannelse ikke er spildt, hvis der sker omvalg i løbet af uddannelsesperioden.! Model 5: Mulighed for kombinationsuddannelser. Ifølge denne model skal der skabes mulighed for, at de unge mere frit kan sammensætte deres uddannelser på tværs af gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser.! Der tilstræbes en høj grad af fleksibilitet i sammensætningen af de enkelte uddannelser, og specialiseringen inden for de faglige uddannelser er mindsket betydeligt.! Der lægges afgørende vægt på, at eleverne lærer at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egen læring. Samtidig lægges der vægt på at udvikle gruppearbejde og temabaseret undervisning. Disse elementer prioriteres på linje med eller højere end det faglige indhold af undervisningen.! Der er blevet skabt mulighed for, at eleverne kan skifte mellem de forskellige fagretninger uden at tabe tid. Samtidig er der blevet sikret mulighed for, at de tekniske og faglige uddannelsesretninger også kan lede frem til videregående uddannelser ved supplering med nogle få kurser. For at modsvare strukturændringerne i erhvervslivet og den dynamiske udvikling inden for de enkelte erhverv, hvor fagets karakter hele tiden ændrer sig, var der behov for bredere uddannelser, så en højt specialiseret faguddannet ung ikke pludselig står uden relevante kompetencer, fordi faget nedlægges eller ændrer karakter, siger ekspeditionschef Ole Briseid. Han er leder af det norske undervisningsministeriums afdeling for videregående oplæring, svarende til vores ungdomsuddannelser. Der var et pres fra erhvervslivet og fra politikerne i retning af at styrke de almene elementer i uddannelserne. Vi skulle undgå en for kraftig specialisering. Samtidig mente man, at et udvidet kundskabssyn eller vidensbegreb var nødvendigt for at imødekomme fremtidens krav til kompetencer og uddannelse. Foruden de traditionelle kundskaber og færdigheder er det nødvendigt med integrerede personlige egenskaber som kreativitet, samarbejdsevner, entrepreneurship o.s.v. - men også etiske værdier, siger Ole Briseid til Mandag Morgen. Projektarbejde erstatter traditionel eksamen i det svenske gymnasium I Sverige lægges der tilsvarende stor vægt på at udvikle elevernes selvstændighed og evne til at bruge deres færdigheder på konkrete opgaver. Det fremgår af hele lovgrundlaget for reformen og af de bekendtgørelser, der styrer gymnasiets arbejde. 2 Nr oktober 1997

3 De centrale bekendtgørelser fastlægger således ingen detaljerede timeplaner og pålægger heller ikke lærerne at gennemgå et bestemt lærebogsmateriale eller et pensum af en given størrelse. I stedet fokuserer de nationalt fastlagte rammer på at definere, hvilke kundskaber og øvrige kvalifikationer eleverne skal opnå i løbet af undervisningen. Samtidig med at der i lovgivningen blev skabt fokus på skolens læringsprocesser, blev den traditionelle eksamen afskaffet. Som alternativ er der indført et system, hvor eleverne for hvert gennemført kursus opnår en bedømmelse på et af fire niveauer: Ikke godkendt, godkendt, godt godkendt og meget godt godkendt. I sidste uge har den svenske undervisningsminister, Ylva Johansson, imidlertid stillet forslag om, at der nu igen indføres en individuel eksamen i gymnasiet. Eksamen skal gennemføres ved, at eleverne skal udarbejde et større sammenhængende projekt, der knytter sig til en væsentlig problemstilling inden for et af de fag, der står centralt i den studieretning, de har valgt. For gymnasieeleverne i de faglige studieretninger kan projektet udarbejdes i tilknytning til det fag, eleven uddanner sig inden for. Se tekstboks om den nye gymnasieeksamen i Sverige. Ylva Johansson begrunder forslaget med, at det blandt andet skal være med til at sikre en løbende kvalitetsudvikling af gymnasiet. Samtidig skal det give de studerende en mulighed for ekstern bedømmelse af deres arbejde. Dermed imødekommer ministeren en kritik, der ofte har været rejst af det eksamensløse gymnasium - nemlig en risiko for, at eleverne kunne få en usaglig bedømmelse af deres lærer. Men samtidig er den svenske undervisningsminister klart afvisende over for de kræfter i Sverige, der ønsker at vende tilbage til en helt traditionel form for studentereksamen, som den kendes fra Danmark. Vi kan ikke acceptere en tilbagevenden til en skole, der er baseret på gammeldags eksamination, som i højere grad er en afprøvning af de studerendes nerver end af deres kundskaber, skriver Ylva Johansson i en kronik, der blev offentliggjort i Dagens Nyheter i sidste uge. Nyt samspil med erhvervslivet skal sikre alle lige muligheder Samtidig med forslaget om et afsluttende projektarbejde lægger undervisningsministeren op til, at der sker en videreudvikling af de fagligt orienterede retninger inden for gymnasiet. Derfor vil der nu blive igangsat en række pilotprojekter, hvor helt nye former for samspil mellem skolerne og erhvervslivet skal afprøves. Målsætningen er at udvikle en helt ny type lærlingeuddannelse. Den skal tage sit udgangspunkt i gymnasiets faglige programmer, men tilføre et større element af arbejdspladsoplæring og desuden tilbyde undervisning på et niveau, der svarer til de ældste klasser i grundskolen. Forslaget forholder sig således direkte til de vanskeligheder, som gymnasieelever Sådan skal den nye svenske gymnasieeksamen se ud! Eksamensopgaven skal give den studerende mulighed for at udføre et større selvstændigt arbejde inden for et fagområde, der indgår i den pågældende programlinje. Der skal være mulighed for at benytte praktiske og/eller teoretiske kundskaber. Opgaven skal prøve elevens evne til at planlægge og gennemføre projektet med de hjælpemidler, som opgaven kræver. De studerende skal have tilknyttet en vejleder med kompetence inden for opgavens emne.! Eksamensarbejdet vælges af den studerende i samarbejde med lærere ved skolen. Der udarbejdes på nationalt plan modeller for eksamensopgaver, som lærerne kan bruge som inspiration for formuleringen og bedømmelsen af konkrete projektopgaver.! Elevens løsning af opgaven bedømmes af lærere samt af en sagkyndig inden for projektets emneområde. Den sagkyndige kan være ekstern - altså arbejde uden for skolen.! Eksamensopgaven skal vise, at den studerende har den modenhed, der skal til for selvstændigt at anvende de færdigheder, der er opnået under uddannelsen. Projektarbejdet indebærer således i sig selv en proces, der kan være mindst lige så vigtig som slutresultatet. Nr oktober

4 med svage skolekundskaber fra grundskolen ofte er stødt ind i efter reformen af de svenske ungdomsuddannelser. Problemstillingen svarer helt til den, der kendes fra de tekniske skoler i Danmark, hvor et forholdsvist stort antal elever ankommer fra folkeskolen med så svage kundskaber i dansk og regning, at de har vanskeligt ved at følge undervisningen. Med forslaget om at udvikle et nationalt program for en ny type lærlingeuddannelse kan man opnå at fastholde denne kategori af unge inden for rammerne af det fælles ungdomsgymnasium. Samtidig bliver det slået fast, at de nye lærlinge-uddannelser vil blive ligestillet med alle andre programmer inden for gymnasiet. De vil således også give adgang til de samme typer af videregående uddannelse som andre gymnasieprogrammer. Gennem denne type af programmer håber den svenske undervisningsminister blandt andet at opnå en yderligere reduktion i antallet af elever, der forlader gymnasiet med udtalelsen ikke godkendt. Gymnasieskolens alvorligste problem er de elever, der forlader deres gymnasieuddannelse med udtalelsen ikke godkendt. Det er udtryk for, at skolen mislykkes i sit arbejde, og det kan ikke accepteres, fastslår Ylva Johansson. Den norske reformproces truet af mangel på lærepladser Reformerne af ungdomsuddannelserne i Norge og Sverige har generelt ført til en styrkelse af de tekniske og faglige ungdomsuddannelser. I Norge indebærer den såkaldte Reform 94, at alle unge mellem 16 og 19 får lovfæstet ret til 3 års ungdomsuddannelse. Samtidig blev der gennemført en radikal strukturændring, der især har været markant inden for de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. Tidligere havde man 109 forskellige grundkurser, hvor de unge skulle specialisere sig allerede første år. Nu har man på hele ungdomsuddannelsen kun 13 grundkurser, hvoraf de 10 er erhvervsrettede og de resterende 3 svarer til de almene gymnasiale uddannelser. De fleste erhvervsfaglige uddannelser består herefter af toårige skoleforløb suppleret med et toårigt oplæringsforløb på en eller flere virksomheder. Eleverne får løn i det fjerde studieår. Denne model medfører et stort behov for lærepladser, og på trods af omfattende kampagner er tilvejebringelsen af lærepladser fortsat et af de største problemer omkring gennemførelsen af Reform 94. Mens der inden for de seneste to år har været behov for ca lærepladser, er det kun lykkedes at skaffe omkring pladser. Trods vanskelighederne har Reform 94 opnået betydelig tilslutning fra Lærerforbundet, som igennem hele reformprocessen har støttet alle de væsentligste principper i reformen. Men lærerne har også vedvarende fremført kritik mod elementer af reformen. Roar Grøttvik, der er afdelingschef i Lærerforbundet, peger på, at der nok er behov for lidt flere indgangsveje til ungdomsuddannelserne end de nuværende 13. Samtidig er Lærerforbundet kritisk over for den sammenlægning af tidligere selvstændige studieretninger inden for de almene gymnasiale uddannelser. Reformen har medført, at langt færre elever vælger de fagkombinationer, der falder inden for det administrative og økonomiske felt. Det vil selvfølgelig få konsekvenser for søgningen til de højere uddannelser. Derfor kan vi på længere sigt komme til at mangle kvalificerede økonomer. Der ligger med andre ord nogle strukturelle problemstillinger i den nuværende ordning, siger Roar Grøttvik til Mandag Morgen. Danmark kan lære meget af svenske udviklingsprojekter i gymnasiet Det er ikke mindst de styringsmæssige og pædagogiske aspekter af nabolandenes reformer, der har interesse for den igangværende debat om reform af ungdomsuddannelserne i Danmark. Den svenske gymnasiereform repræsenterer i den sammenhæng et levende laboratorium, fordi de svenske myndigheder har gjort det, som mange andre nøjes med at skrive og tale om. De har lagt den konkrete udvikling og gennemførelse af reformen i hænderne på dem, det angår: Elever, lærere og skoleledere. Denne radikale decentralisering har medført store vanskeligheder på mange planer. Blandt andet har nogle kommuner og nogle skoler brugt deres frihed til stort set at skrue den daglige skolepraksis tilbage til tiden før reformerne. Men i store dele af det svenske gymnasium er det lykkedes at igangsætte vidtgående 4 Nr oktober 1997

5 reformer af hele organiseringen af undervisningen. Lærerteams og tværfagligt samarbejde i projektforløb er nøgleord i det udviklingsarbejde, der gennemføres inden for rammerne af det såkaldte Albatros-projekt, der har deltagelse af de to svenske lærerforbund og det svenske arbejdsmiljøinstitut. En af målsætningerne bag projektet er at udvikle arbejdsformer, der på en gang understøtter ambitionerne om at skabe lærende miljøer, hvor eleverne har et betydeligt ansvar for egen læring, og samtidig skaber forbedrede arbejdsforhold for lærerne. Arbejdsmiljøinteresserne søges blandt andet imødekommet ved at udvikle bredt sammensatte lærerteams, der målrettet samarbejder omkring arbejdet med en større, velafgrænset studentergruppe. Erfaringerne fra dette udviklingsarbejde, der nu har opnået betydelig anerkendelse i Sverige, vil uden tvivl kunne bidrage positivt til drøftelserne af en reform af de danske gymnasiale uddannelser. Nr oktober