Oversigt over input, output og effektmål i DM i Fagene Fagenes Festival. Inputmål Outputmål Effektmål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over input, output og effektmål i DM i Fagene Fagenes Festival. Inputmål Outputmål Effektmål"

Transkript

1 1

2 Forord Med den nye folkeskolereform er det sat som et overordnet mål, at alle elever skal blive så dygtige som de kan. Denne målsætning tydeliggør, at alle elever ikke blot skal trives, men også, at vi i den danske folkeskole forpligtiger os på, at alle elever skal have den rette undervisning og udfordres fagligt i et socialt fællesskab. Hvis folkeskolen skal fastholde og udfordre alle elever, er det nødvendigt, at der skabes rammer for god og motiverende undervisning, der understøtter, at den enkelte elev samt alle elever i fællesskab viser deres talenter. Der er således brug for forløb, der kan medvirke til, at alle elever bevarer deres læringslyst og udfordres gennem hele skolelivet. Dette er ikke blot vigtigt for den enkelte elev, men set fra et samfundsmæssigt perspektiv skal vi kunne motivere, engagere og udfordre de unge mennesker. For Konsortiet, der står bag indeværende projektbeskrivelse, er diskussionen, om hvorvidt alle elever skal kunne læse og skrive, et overstået kapitel det er indforstået, at sådan må og skal det være i den danske folkeskole i det 21. århundrede. Det er essentielt for Konsortiet, at elevernes kompetencer ikke udelukkende reduceres til at inkludere basale grundfærdigheder, men at den danske folkeskole også kan præstere at give eleverne kompetencer i, at tænke nyt, kreativt og innovativt. Det ligger os på sinde, at elever i den danske skole skal prøve kræfter med varierede læringsformer, der motiverer til læringslyst, samt sætter dem i stand til at omsætte teori til praksis og ideer til ny viden, der kan bringes i anvendelse, for på sigt at skabe det bedste samfund for alle. Vi mener, at der er brug for en skole, hvor elever anerkendes og indgår i et forpligtende fagligt og socialt fællesskab. Fra vores synspunkt må det en gang for alle slås fast, at det er sejt at ville fordybe sig i et fag, at det er sejt at engagere sig i sin skoledag, og at det er sejt at yde sit bedste i fællesskabet uanset om det er i dansk, matematik, sløjd eller musik. Konsortiet af centrale aktører og kommuner i Danmark samt Danske Skoleelever ønsker derfor at udbyde et nyt og anderledes projekt; DM i fagene - Fagenes Festival, som netop har til formål, at skærpe den faglige nysgerrighed både for den enkelte og i klassefællesskabet, og for herigennem at vise omverdenen, at det er fedt at være engageret, at samarbejde, være motiveret, samt og vigtigst af alt at alle skal være stolte af at opnå faglig progression. 2

3 Det fører os frem følgende formål for projektet: 1. at stimulere alle skoleelevers interesse for fagene, ved at skabe et inspirerende og landsdækkende projekt, så alle elever bliver så dygtige som de kan på tværs af faglighed, trivsel og social baggrund. 2. at etablere en læringskultur, hvor det at opnå faglig progression og at dyrke mangesidede talenter anerkendes. 3. at eleverne møder udfordringer, som ligger ud over, det de møder i den daglige undervisning. Som nævnt tænkes projektet udbredt over en tre-årig periode, som tager sit udgangspunkt i et udsnit af folkeskolens obligatoriske fag, og herudfra udvider i år to og tre til at omhandle et tværgående forløb for alle folkeskolens obligatoriske fag. Projektet har således til sigte at udvikle sig til DM i fagene - Fagenes festival som et årligt tilbagevendende koncept, der fokuserer på at udfordre og inspirere alle eleverne blive så dygtige som de kan og således fremme fokus på de stolte nørder. Oversigt over input, output og effektmål i DM i Fagene Fagenes Festival Inputmål Outputmål Effektmål Afholdelse af tre årlige Landsmesterskaber i folkeskolens obligatoriske fag. Udvikling og produktion af undervisningsog informationsmateriale til DM i Fagene Fagenes Festival Udvikling af interaktiv hjemmeside Udvikling af læringsspil i App-form Afholdelse af informationskaravane om DM i Fagene Fagenes Festival Højt informationsniveau vedr. DM i Fagene Fagenes Festival for elever, lærere og forældre mv. Konkrete værktøjer til at skabe udfordrende og inspirerende læringsmiljøer Færdigudviklet undervisningsmateriale og undervisningsspil Øget faglighed målt ved højere karaktergennemsnit blandt de deltagende skoler En målbar kvantitativ/kvalitativ forøgelse af elevernes engagement og faglig progression En forøgelse I antallet af nye talenter på de deltagende skoler 3

4 Bæredygtighed og forankring Med ønsket om at opnå ovenstående målsætninger, sættes der krav om en bred forankring af projektet på skoleområdet. For at stimulere en undervisnings- og skolekultur, som motiverer til engagement, innovation og faglig nysgerrighed er det vigtigt, at projektet understøtter folkeskolereformens overordnede målsætninger, samt at projektets dagsorden løftes af et bredt konsortium af interessenter på uddannelsesområdet. Formålet er hermed, at DM i fagene - Fagenes Festival ikke blot bliver et arrangement, der står alene, men at indsatsen supplerer den daglige undervisning på skolerne. Til dette formål er der stiftet et konsortium af kommuner og centrale aktører på skoleområdet, som alle ønsker at tilbyde de danske elever en skole, som er motiverende, interessant og udfordrende for alle, og som alle er centrale bidragydere i forhold til at skabe den gode skole i Danmark. Konsortiets medlemmer udgøres af følgende Aalborg Kommune Alinea Dansk Industri (DI) Dansk Erhverv (DE) Danske Skoleelever DenOffentlige.dk Det Danske Spejderkorps Matematiklærerforeningen DM i fagene Fagenes Festival Professionshøjskolen Metropol Randers Kommune VIA UC 4

5 Indsatsområde Målgruppe Med formålet om at etablere en læringskultur, hvor det anerkendes, at man er engageret i, og interesserer sig for skolens fag, er udskolingens elever udvalgt som udgangspunkt valgt som primærmålgruppe. Grunden hertil er blandt andet, at det netop er i udskolingen at skoletrætheden og den manglende lyst til læring for alvor har indfundet sig. En indsats på disse årgange giver ligeledes mulighed for at vække en interesse og et fagligt fokus, som har potentialet for at folde sig ud over de kommende uddannelsesår og dermed øge den langvarige effekt af indsatsen. Det forventes, at projektet vil bidrage med erfaringer, som på sigt kan muliggøre, at projektets målgruppe udvides til også at omfatte mellemtrinet og indskolingen. DM i fagene Fagenes Festival har som særskilt fokus at give alle elever udfordringer, der ligger ud over det de normalt møder i folkeskolen. Dermed understøtter projektet folkeskolereformens målsætning om, at alle skal blive så dygtige som de kan. Med DM i fagene Fagenes Festival ønsker vi at gøre en ekstra indsats, for at stimulere lysten til forsat læring og faglig fordybelse hos alle elever i et forpligtende læringsfællesskab. I Fagenes Festival vil vi udfordre den enkelte samt alle klassens elever i forhold til at samarbejde i at anvende deres viden og kundskaber i nye og kreative sammenhænge med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål. Opgaverne går på tværs af flere fag og kræver engagement, samarbejde og evnen til at tænke i nye og kreative baner. Med Fagenes Festival sættes der således fokus på at få kompetencer i spil i flere fag og kombinere dem i nye, innovative løsninger. Fagkombinationer Da alle de obligatoriske fag er repræsenteret ved DM i Fagene Fagenes Festival vil det være et oplagt at inddele fagene i de traditionelle fagblokke; sproglige, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige etc. Vi vil imidlertid med dette projekt skabe grundlaget for et nyt samspil mellem undervisningen i fagene. Samspillet mellem fagene vil derfor finde sted gennem en kobling af enkeltfag og fagblokkene imellem, som ikke traditionelt kobles; eksempelvis madkundskab og fysik, matematik og billedkunst eller lignede. Denne måde at anskue fag på muliggør en innovativ tænkning i konkurrencerne og giver gode muligheder for at koble teori og praksis i de opgaver, der tilknyttes de respektive fagkombinationer. Med afsæt i Fælles Mål og fagkombinationerne udvikler eleverne således problemløsningskompetencer og anvendelsesorienterede færdigheder på tværs af fagene. På denne måde bliver eleverne i stand til at se sammenhænge mellem fag, færdigheder og anvendelse. Denne samtænkning af fagene udfordrer eleverne på en anden måde, end de som oftest oplever til daglig i skolen. Opgaverne fordrer, at eleverne tænker ud af boksen og vil muliggøre, at eleverne får øjnene op for fagenes alsidighed og mange nuancer. 5

6 Dette skaber grobund, for at elevernes faglige engagement og niveau højnes, samtidig med at fagene kan udfolde sig i nye retninger. Udvikling af opgaver For at DM i fagene Fagenes Festival skal blive en succes og få den forventede effekt på elevernes faglige nysgerrighed og lyst til læring, er det essentielt, at der udarbejdes et kvalificeret undervisningsmateriale, der rammesætter de opgaver, der skal løses. Til at varetage denne opgave nedsættes en gruppe fagdidaktikere, som også har ansvaret for opgavernes indhold til de regionale mesterskaber og landsmesterskabet. Alle opgaver og undervisningsmateriale, der udvikles i projektet gøres efter det årlige mesterskabs afslutning tilgængeligt på hjemmesiden, samt på Danmarks Læringsportal EMU.dk. Casebaserede konkurrencer Med afsæt i Fælles Mål og med udgangspunkt i samtænkningen af fag udarbejdes konkurrenceopgaver baseret på cases. Den caseorienterede tilrettelæggelse af opgaverne er med til at understøtte den anvendelsesorienterede del af de forskellige fag og fagkombinationer. Det medfører endvidere, at den fagteoretiske del af konkurrencerne bliver mere praksisnære, hvilket fordrer kreative og innovative løsningsforslag. Caseorienterede opgaver som er baseret på fagkombinationer fagblokkene i mellem fordrer endvidere problemløsningsstrategier og kompetencer, som er direkte relateret til en professionel handlingskompetence. På denne baggrund opøver konkurrenterne kompetencer til at tænke på tværs af faggrænser og i helheder. Der tænkes nye didaktiske perspektiver ind, ved at have særligt fokus på at bringe fagene i indbyrdes samspil. Dette ses eksempelvis ved, at både primær- og transfereffekter sættes i spil; den primære effekt når de fagfaglige kompetencer afprøves og anvendes, transfer effekten, når viden, begreber og færdigheder anvendes til at belyse og løse nye, uforudsete og anderledes opgaver. Denne form for casebaserede konkurrencer kræver et dommerpanel bestående af eksperter på de forskellige fagområder. De vil vurdere opgaveløsning ud fra et vidensbaseret og anvendelsesorienteret perspektiv. I et større uddannelses- og samfundsmæssigt perspektiv spiller de casebaserede konkurrencer godt sammen med den tilgang til undervisning, opgaveløsning og kompetencer, der gør sig gældende på uddannelsesinstitutioner, i erhvervslivet og i samfundet generelt, hvor den anvendelsesorienterede viden værdsættes, og hvor det er en styrke at kunne anvende og kombinere forskellige færdigheder i nye og forskelligartede kontekster. Denne form for fag- og kompetencekombination er med til at nye og innovative løsninger tilvejebringes og ville kunne bringe talenter elever frem i alle elever, samtidig med at det vil kunne inspirere, motivere og engagere. 6

7 DM I FAGENE FAGENES FESTIVAL Danmarksmesterskabet i fagene afvikles hvert år i tre runder. En kvalifikationsrunde på skoleniveau, en kvalifikationsrunde på regionalt plan og endeligt landsmesterskabet. Herunder er de forskellige konkurrencer og aktiviteter beskrevet. Individuel og fælles mesterskab Deltagelse i DM i fagene sker på elevernes eget initiativ eller efter en klassedrøftelse. Det handler således ikke om, at eleverne skal indstilles af skole, lærer eller pædagog, men at deres egen motivation skal være bærende for deltagelse i mesterskabet. Det er åbent for alle elever i udskolingen herunder elever, der vælger at deltage på tværs af klasser og udskolingsårgange. Elevernes skal tilmelde sig via en til projektet oprettet hjemmeside, for at kunne deltage i den indledende kvalifikationsrunde Skolekvalifikationen. Endvidere kan klassen som hele eller hold af elever på tværs af klasser og faghold kan tilmelde sig holdmesterskaberne i fagene, som afvikles på en digital platform sideløbende med de individuelle mesterskaber. I holdmesterskaberne er der mulighed for, at alle landets klasser deltager i en konkurrence, hvor klassen som helhed har mulighed for vinde DM i fagene for hold. Konkurrencens form vil være et digitalt læringsspil i App-form, hvorigennem klassen som helhed løbende bliver stillet opgaver. Intentionen med denne konkurrence er at engagere hele klasser og elevgrupper, herunder så mange elever som muligt i bestræbelsen på, at alle elever i grundskolen bliver så dygtige, de kan. Hvad enten eleverne opstiller som konkurrenter i det individuelle danmarksmesterskab eller i holdmesterskabet får konkurrenterne tilsendt et mesterskabskit bestående af funktionelt mesterskabsmerchandise. Mesterskabskittet har flere formål. Dels at levere redskaber til brug i konkurrencerne for den enkelte konkurrent såvel som læringsfællesskabet, dels som motivation for deltagelse og dels for at skabe synlighed om DM i fagene Fagenes Festival. De casebaserede opgaver vil i de individuelle konkurrencer udformes som en problemløsningsorienteret opgave. Fagkombinationerne vil sammen med Fælles Mål være udgangspunktet for udformningen af disse opgaver. I klassemesterskaberne vil de casebaserede opgaver skulle resultere i en helt konkret udformning af et produkt. Her vil klassen som helhed skulle anvende deres faglige kunnen og omsætte deres faglige viden til noget konkret som er udviklet og virkeliggjort i fællesskab. De casebaserede opgaver på holdniveau vil ligeledes tage afsæt i Fælles Mål og de respektive fagkombinationer. Generelt er udgangspunktet for opgaverne en variation i og skalering af sværhedsgrader og pallette af former. Dette gør sig gældende for både skolekvalifikationen, den regionale kvalifi- 7

8 kation samt det nationale mesterskab; DM i fagene Fagenes Festival. Som understreget tænkes opgaverne ikke som løsrevne fra de daglige læringsaktiviteter i skolen, men tager afsæt i Fælles Mål. Afsæt i og tilknytning til Fælles Mål italesættes og synliggøres. I budgettet afsættes en årlig ramme på ca kr. til dækning af skolernes omkostninger i forbindelse med deltagelse i projektet. Deltagende skoler kan hermed årligt søge kompensation i forbindelse med omkostninger til ekstra organisering, forberedelse og efterbehandling af projektdeltagelse. Skolekvalifikation Første kvalifikationsrunde igangsættes og eksekveres i starten af efteråret inden efterårsferien i skoleåret 2016/17, og afholdes på skolerne. Helt konkret vil eleverne få et tidsrum på 2-4 uger, hvor inden for de skal løse opgaverne i Skolekvalifikationen. Dermed er elevernes deltagelse tidsmæssig fleksibel, og kan med fordel benyttes som ekstra udfordringer til de fagligt stærke elever, som er hurtigere færdige med opgaver stillet i den daglige undervisning. Opgaverne bliver tilgængelige, således de også kan løses ved deltagelse i skole-fritids aktiviteter eller i hjemmet. Deltagelse i mesterskabet stiller ikke nødvendigvis krav til omverdenen om assistance, da intentionen netop er, at de enkelte elever, der selv løser opgaverne. Som nævnt er der sat en pulje af til det undervisende personale til at kunne inddrage mesterskabets opgaver i den daglige undervisning og dermed er der i klassemesterskaberne indtænkt muligheden for vejledning fra det undervisende personale. For at imødekomme eventuelle spørgsmål og udfordringer, vil der blive formuleret retningslinjer for denne vejledning. Opgaverne De individuelle opgaver vil i mesterskabets indledende kvalifikation; skolekvalifikationen, bestå af opgaver. De første to tredjedele er problemløsningsorienterede multiple choice-opgaver, og de sidste opgaver skal besvares med et præcist facit. Opgaverne stilles og løses online. Opgaverne i klassemesterskabet bliver projektbaserede caseopgaver, som skal løses i fællesskab. Det indebærer, at eleverne i undervisningsfællesskabet skal samarbejde om nye kreative løsninger på konkrete problemer. Den indledende skolekvalifikation skal resultere i, at de enkelte klasser udarbejder en samlet skriftlig rapport (synopsis), der beskriver deres samarbejde og løsningsforslag. Bedømmelse På baggrund af de skriftlige rapporter udvælger et dommerpanel bestående af Konsortiets medlemmer 8-12 elever fra det individuelle mesterskab og 8 klasser fra klassemesterskabet i hver region, der går videre til regionale kvalifikation. 8

9 Regional kvalifikation Den regionale kvalifikation afvikles ultimo efterår Arrangementerne placeres centralt i regionerne og i samarbejde med lokale kommunale aktører. Sideløbende med de individuelle konkurrencer, vil der foregå aktiviteter for konkurrenterne i klassemesterskaberne. Det vil sige, at de hold, der deltager dyster direkte mod hinanden i dele af den regionale kvalifikation. Derudover vil der være faglige aktiviteter og motiverende indslag, hvor alle kan deltage. Opgaverne Første del af kvalifikationen i det individuelle mesterskab afvikles som skriftlig prøve. Opgavesættet består af 5-7 opgaver af varierende sværhedsgrad og stilles ud fra de Fælles Mål. Sværhedsgraden af enkelte opgaver bliver i en sådan grad, at der som regel ikke forventes, at flere end 10% af de dygtigste elever udfører opgaven til fuld tilfredsstillelse efter kriterierne. Alle besvarelser indsendes på en dertil oprettet hjemmeside og bedømmes af to dommere. Endvidere bliver bedømmelserne af de bedste besvarelser bedømt i et bedømmelsesudvalg. Når bedømmelsesudvalget er nået i mål med bedømmelse af de bedste af de indsendte opgavebesvarelser, er alle pointtal endelige og konkurrencen om de regionale mesterskaber afgjort. Opgaverne til den regionale kvalifikationsrunde i klassemesterskabet tilrettelægges grundlæggende ud fra case- og projektbaserede både analoge og digitale læringsformer, hvori samspil mellem fag samt dele med fokus på grund- og fagfaglighed er inddraget i udviklingen, opbygningen og stukturen af opgaverne. 9

10 Bedømmelse Alle opgaver, der bedømmes over et vist niveau belønnes med et digitalt diplom, hvor fremtidige nye opgaver og udfordringer kan løses, eksempelvis i forbindelse den daglige undervisning og i forbindelse med skole/fritids-aktiviteter. De elever, der står bag de ca. 20 bedste besvarelser i hver repræsenteret fagsammensætning kvalificerer sig til selve landsmesterskabet. Landsmesterskabet Landsmesterskabet afholdes på en fastsat dato i januar. Landsmesterskabet for de individuelle deltagere afvikles gennem en tuneringsstruktur, hvor deltagerne opdeles i fire grupper og dyster indbyrdes i fire kategorier. De to personer, der scorer flest point, går videre til semifinalen, hvor der dystes i to kortere opgaver; udgangspunktet er en mundtlig og en skriftlig. De fire deltagere, der scorer flest point i dysterne, går videre til finalen, der er struktureret som oneon-one-dyster. Inden finalen får finaledeltagerne forberedelsestid til at løse opgaver og skal derefter fremlægge sine resultater foran alle deltagere i salen. Sideløbende med de individuelle konkurrencer, vil der foregå aktiviteter for konkurrenterne i holdmesterskaberne samt tilskuere. Holddysterne vil løbe af stablen mens de individuelle deltagere har forberedelsestid til deres opgaver. Det vil sige, at de klasser, der deltager i DM i fagene dyster direkte mod hinanden til selve afholdelsen af landsmesterskabet. 10

11 Ud over afholdelsen af de individuelle- og holdmesterskaberne vil der ligesom til regionskvalifikationen være faglige aktiviteter og motiverende indslag, hvor alle konkurrenter kan deltage. Tilskuerne til landsmesterskabet bliver aktivt inddraget. De kan afprøve forskellige fag i praksis, de kan stille spørgsmål til finalisterne i paneldebatter, og der vil være forskellige aktiviteter og små-konkurrencer, de løbende kan deltage i. På denne måde får de besøgende elever mulighed for at afprøve deres egen faglige kunnen, og tage del i kulturen om at bakke op om de stolte nørder. Formidlingsstrategi For at DM i Fagene Fagenes Festival skal blive en succes, skal der arbejdes målrettet med en kommunikations og formidlingsstrategi. Elever, lærere og lederes kendskab til projektet er altafgørende for, hvorvidt Fagenes Festival kan rekruttere et tilfredsstillende antal deltagere samt skaber den ønskede opmærksomhed om at være engageret i skolens fag og motiveret for at opnå ny viden. Formidlingsstrategien støtter op om projektets indsatsområder, ved at fokusere på lokal, regional og landsdækkende forankring. Dette gøres blandt andet ved at drage nytte af projektets brede forankring gennem konsortiets medlemmer. Således baseres formidlingsstrategien på elev, lærer, og ledelsesniveau. Ved Konsortiets hjælp og gennem deres kommunikationskanaler vil projektet få en bred flanke i forhold til at promovere Fagenes Festival og projektets dagsorden i den offentlige opmærksomhed. Danmarks Læringsportal EMU Som tidligere beskrevet vil alt undervisningsmateriale, der anvendes i projektet gøres tilgængeligt for alle og til brug til at ekstra udfordringer til eleverne i skolehverdagen. Dette gøre på Danmarks Læringsportal EMU. Et samarbejde med EMU en er også oplagt i et formidlingsperspektiv, da EMU er central i forhold til information og viden omkring grundskolen i Danmark. Lokal og national forankring Gennem det brede konsortium er projektet sikret et bredt fundament at basere DM i fagene - Fagenes Festival på. Med engagerede kommuner, faglige- samt landsdækkende organisationer og uddannelsessteder, der er villige til at afsætte de fornødne resurser, er der skabt en stærk og landsdækkende base for formidlingsstrategien. Informationskaravane Som en del af den lokale kommunikationsstrategi er en informationskaravane. Karavanen har som formål at besøge konkrete skoler, informere lærere, elever og ledere om DM i fagene - Fagenes Festival, for dermed at skabe den fornødne interesse og lyst til deltagelse i projektet. 11

12 For at sikre en offentlig opmærksomhed på projektet spiller konsortiemedlemmet DenOffentlige.dk er central rolle. Deres netavis, herunder særligt Skoleavisen, udgør i projektet en mediemæssig base for projektets kommunikation. Projektets samlede konsortium vil gennem projektets løbetid ligeledes udbrede kendskabet til Fagenes Festival gennem organisationernes kommunikationskanaler, herunder sociale medier. Organisering og projektledelse Projektet vil være struktureret i et beslutningshierarki efter følgende model: Som illustreret i ovenstående organisationsdiagram, er det afgørende for projektets succes, at Konsortiet samt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling samles i en stærk strategisk styregruppe, hvis formål vil være at lægge grundstenene til projektets indhold og sammensætning. Konsortiets brede sammensætning af eksperter og interessenter på skoleområdet påtænkes at skulle have en afsmittende effekt ned igennem organiseringen, således at det operationelle niveau sekretariatet og projektledelsen, får de optimale betingelse i forhold til den praktiske sammensætning og koordinerende proces i forbindelse med Fagenes Festival. 12

13 For at sikre en succesfuld opsætning, formidling og gennemførelse af projektet, søger sekretariatet/projektledelsen, i videst mulige omfang, at inddrage videns ekspertrådet samt skolerådet, således at projektets formål, målsætning og indhold rammer fagligt såvel som realistisk ned i elevernes virkelighed. Det er ligeledes skolerådet, som efter afholdelse af skole, regionale og landsmesterskaberne, vil være det centrale råd i forhold til optimering af projektet på baggrund af evalueringen. De deltagende elever, lærere og skoler skal dermed inddrages fremadrettet, således at de elementer, som ikke virker efter hensigten fases ud mens nye og brugbare inputs afprøves i praksis. Det fælles bånd mellem videns- og ekspertrådet og sekretariatet/projektledelsen skal ligeledes sikre, at projekts mål og retning opretholdes samtidigt med, at det skal være et handlerum i forhold til nye tiltag, enten med bagrund i ny forskning på området eller i kraft af nye interessante værktøjer, vinkler og idéer fra videns- og ekspertrådet, som repræsenteres ved repræsentanter fra Konsortiet. Evaluering til optimering For at vi hvert eneste år kan generere et endnu bedre og fagligt stærkere koncept med DM i fagene - Fagenes Festival, er det afgørende at vi formår at udnytte viden og erfaringer fra de tidligere år. Derfor sætter vi med Fagenes Festival stort fokus på at bringe brugbare løsninger videre og på at videreudvikle de elementer, som ikke har det ønskede faglige udbytte for deltagerne. Vi kalder derfor vores evaluering for evaluering til optimering, da vi alt for ofte støder på projekter mv. hvor den efterfølgende evaluering ender på en hylde hos skolelederen eller i en mappe på forvaltningen. 13

14 Helt konkret vil det være hensigtsmæssigt at fokusere på to hovedområder. Det første er elevernes oplevelse af projektet, både i forhold til organiseringen og til selve afholdelsen af de forskellige aktiviteter. Det andet hovedområde er lærernes oplevelse, ligeledes i forhold til både organisering og aktiviteter. Det er i forhold til begge parter relevant at undersøge hvorvidt de oplever en forskel før og efter involveringen i projektet. Oplever de en forøgelse af den faglige interesse og oplever de en forskel i deres respektive undervisnings- og skolekultur. I den forbindelse er det ene fokuspunkt at undersøge, hvorvidt eleverne oplever, at de bliver udfordret mere end normalt på deres faglighed, og det andet fokuspunkt hvorvidt de oplever at blive inspireret og motiveret til at skærpe deres faglige interesser. Dette sidste punkt er afgørende for at følge op på hvorvidt projektets indsatser viser sig at have en effekt, og dermed hvorvidt succeskriterierne for projektet indfries. Afslutningsvis er evalueringen et afgørende led i forhold til at sikre, at alle elever bliver så dygtige som de kan, og at klassens undervisnings- og skolekultur udvikles således, at stolthed over at være fagligt engageret forankres i praksis. Budget Sendes særskilt. Medfinansiering Alle i Konsortiet bidrager med kontantbetaling, ydelser mv. der svarer til en værdi af ca kr. 14

15 15

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

IT og digitalisering i folkeskolen

IT og digitalisering i folkeskolen 08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Den Digitale Døttreskole

Den Digitale Døttreskole Den Digitale Døttreskole Juni 2016 1 Status Den Digitale Døttreskole, Christianhavns Døttreskoles strategi for Pædagogisk IT, er opdateret i maj 2016 på baggrund af til dels afslutningen og evalueringen

Læs mere

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes

Læs mere

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET

HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET 2013-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDFORDRINGER BEHOV HVAD? VISION AFGRÆNSNING HVEM? MÅLGRUPPER UDGANGSPUNKT HVORDAN?

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Ansager skole næste skoleår

Ansager skole næste skoleår Ansager skole næste skoleår Barndom i skolen er at.. o udvikle sin identitet o opøve selvstændighed o udvikle sig i relationer med venner og vigtige voksne o udvikle sig gennem leg og bevægelse o lære

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Fremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling

Fremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling I løbet af skoleåret 2016-2017 har vi, forældre, elever, fagprofessionelle, politikere og andre interessenter været nysgerrige på, hvordan fremtidens folkeskole kunne se ud. Vi har sammen og i dialog tegnet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Pris pr. elev pr. dag: Antal elever igennem 1. år: år: 100 Model C Pris for forløb: kr. Pris pr. elev pr. forløb:

Pris pr. elev pr. dag: Antal elever igennem 1. år: år: 100 Model C Pris for forløb: kr. Pris pr. elev pr. forløb: Med støtte fra Egmont Fonden indleder Ungdomsskoleforeningen i august 2016 projektet Læringslokomotivet Turboforløb i Ungdomsskolen. Projektet, der har til formål at gøre op mod 600 unge uddannelsesparate

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.

Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8. Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Hvem er bedst i folkeskolens fag? København 23. januar 2017

Hvem er bedst i folkeskolens fag? København 23. januar 2017 Hvem er bedst i folkeskolens fag? København 23. januar 2017 Fra UVM s hjemmeside DM i Fagene drives af Danske Skoleelever sammen med et konsortium bestående af: Aalborg Kommune, Randers Kommune, VIA University

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere