Oversigt over input, output og effektmål i DM i Fagene Fagenes Festival. Inputmål Outputmål Effektmål
|
|
- Signe Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Forord Med den nye folkeskolereform er det sat som et overordnet mål, at alle elever skal blive så dygtige som de kan. Denne målsætning tydeliggør, at alle elever ikke blot skal trives, men også, at vi i den danske folkeskole forpligtiger os på, at alle elever skal have den rette undervisning og udfordres fagligt i et socialt fællesskab. Hvis folkeskolen skal fastholde og udfordre alle elever, er det nødvendigt, at der skabes rammer for god og motiverende undervisning, der understøtter, at den enkelte elev samt alle elever i fællesskab viser deres talenter. Der er således brug for forløb, der kan medvirke til, at alle elever bevarer deres læringslyst og udfordres gennem hele skolelivet. Dette er ikke blot vigtigt for den enkelte elev, men set fra et samfundsmæssigt perspektiv skal vi kunne motivere, engagere og udfordre de unge mennesker. For Konsortiet, der står bag indeværende projektbeskrivelse, er diskussionen, om hvorvidt alle elever skal kunne læse og skrive, et overstået kapitel det er indforstået, at sådan må og skal det være i den danske folkeskole i det 21. århundrede. Det er essentielt for Konsortiet, at elevernes kompetencer ikke udelukkende reduceres til at inkludere basale grundfærdigheder, men at den danske folkeskole også kan præstere at give eleverne kompetencer i, at tænke nyt, kreativt og innovativt. Det ligger os på sinde, at elever i den danske skole skal prøve kræfter med varierede læringsformer, der motiverer til læringslyst, samt sætter dem i stand til at omsætte teori til praksis og ideer til ny viden, der kan bringes i anvendelse, for på sigt at skabe det bedste samfund for alle. Vi mener, at der er brug for en skole, hvor elever anerkendes og indgår i et forpligtende fagligt og socialt fællesskab. Fra vores synspunkt må det en gang for alle slås fast, at det er sejt at ville fordybe sig i et fag, at det er sejt at engagere sig i sin skoledag, og at det er sejt at yde sit bedste i fællesskabet uanset om det er i dansk, matematik, sløjd eller musik. Konsortiet af centrale aktører og kommuner i Danmark samt Danske Skoleelever ønsker derfor at udbyde et nyt og anderledes projekt; DM i fagene - Fagenes Festival, som netop har til formål, at skærpe den faglige nysgerrighed både for den enkelte og i klassefællesskabet, og for herigennem at vise omverdenen, at det er fedt at være engageret, at samarbejde, være motiveret, samt og vigtigst af alt at alle skal være stolte af at opnå faglig progression. 2
3 Det fører os frem følgende formål for projektet: 1. at stimulere alle skoleelevers interesse for fagene, ved at skabe et inspirerende og landsdækkende projekt, så alle elever bliver så dygtige som de kan på tværs af faglighed, trivsel og social baggrund. 2. at etablere en læringskultur, hvor det at opnå faglig progression og at dyrke mangesidede talenter anerkendes. 3. at eleverne møder udfordringer, som ligger ud over, det de møder i den daglige undervisning. Som nævnt tænkes projektet udbredt over en tre-årig periode, som tager sit udgangspunkt i et udsnit af folkeskolens obligatoriske fag, og herudfra udvider i år to og tre til at omhandle et tværgående forløb for alle folkeskolens obligatoriske fag. Projektet har således til sigte at udvikle sig til DM i fagene - Fagenes festival som et årligt tilbagevendende koncept, der fokuserer på at udfordre og inspirere alle eleverne blive så dygtige som de kan og således fremme fokus på de stolte nørder. Oversigt over input, output og effektmål i DM i Fagene Fagenes Festival Inputmål Outputmål Effektmål Afholdelse af tre årlige Landsmesterskaber i folkeskolens obligatoriske fag. Udvikling og produktion af undervisningsog informationsmateriale til DM i Fagene Fagenes Festival Udvikling af interaktiv hjemmeside Udvikling af læringsspil i App-form Afholdelse af informationskaravane om DM i Fagene Fagenes Festival Højt informationsniveau vedr. DM i Fagene Fagenes Festival for elever, lærere og forældre mv. Konkrete værktøjer til at skabe udfordrende og inspirerende læringsmiljøer Færdigudviklet undervisningsmateriale og undervisningsspil Øget faglighed målt ved højere karaktergennemsnit blandt de deltagende skoler En målbar kvantitativ/kvalitativ forøgelse af elevernes engagement og faglig progression En forøgelse I antallet af nye talenter på de deltagende skoler 3
4 Bæredygtighed og forankring Med ønsket om at opnå ovenstående målsætninger, sættes der krav om en bred forankring af projektet på skoleområdet. For at stimulere en undervisnings- og skolekultur, som motiverer til engagement, innovation og faglig nysgerrighed er det vigtigt, at projektet understøtter folkeskolereformens overordnede målsætninger, samt at projektets dagsorden løftes af et bredt konsortium af interessenter på uddannelsesområdet. Formålet er hermed, at DM i fagene - Fagenes Festival ikke blot bliver et arrangement, der står alene, men at indsatsen supplerer den daglige undervisning på skolerne. Til dette formål er der stiftet et konsortium af kommuner og centrale aktører på skoleområdet, som alle ønsker at tilbyde de danske elever en skole, som er motiverende, interessant og udfordrende for alle, og som alle er centrale bidragydere i forhold til at skabe den gode skole i Danmark. Konsortiets medlemmer udgøres af følgende Aalborg Kommune Alinea Dansk Industri (DI) Dansk Erhverv (DE) Danske Skoleelever DenOffentlige.dk Det Danske Spejderkorps Matematiklærerforeningen DM i fagene Fagenes Festival Professionshøjskolen Metropol Randers Kommune VIA UC 4
5 Indsatsområde Målgruppe Med formålet om at etablere en læringskultur, hvor det anerkendes, at man er engageret i, og interesserer sig for skolens fag, er udskolingens elever udvalgt som udgangspunkt valgt som primærmålgruppe. Grunden hertil er blandt andet, at det netop er i udskolingen at skoletrætheden og den manglende lyst til læring for alvor har indfundet sig. En indsats på disse årgange giver ligeledes mulighed for at vække en interesse og et fagligt fokus, som har potentialet for at folde sig ud over de kommende uddannelsesår og dermed øge den langvarige effekt af indsatsen. Det forventes, at projektet vil bidrage med erfaringer, som på sigt kan muliggøre, at projektets målgruppe udvides til også at omfatte mellemtrinet og indskolingen. DM i fagene Fagenes Festival har som særskilt fokus at give alle elever udfordringer, der ligger ud over det de normalt møder i folkeskolen. Dermed understøtter projektet folkeskolereformens målsætning om, at alle skal blive så dygtige som de kan. Med DM i fagene Fagenes Festival ønsker vi at gøre en ekstra indsats, for at stimulere lysten til forsat læring og faglig fordybelse hos alle elever i et forpligtende læringsfællesskab. I Fagenes Festival vil vi udfordre den enkelte samt alle klassens elever i forhold til at samarbejde i at anvende deres viden og kundskaber i nye og kreative sammenhænge med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål. Opgaverne går på tværs af flere fag og kræver engagement, samarbejde og evnen til at tænke i nye og kreative baner. Med Fagenes Festival sættes der således fokus på at få kompetencer i spil i flere fag og kombinere dem i nye, innovative løsninger. Fagkombinationer Da alle de obligatoriske fag er repræsenteret ved DM i Fagene Fagenes Festival vil det være et oplagt at inddele fagene i de traditionelle fagblokke; sproglige, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige etc. Vi vil imidlertid med dette projekt skabe grundlaget for et nyt samspil mellem undervisningen i fagene. Samspillet mellem fagene vil derfor finde sted gennem en kobling af enkeltfag og fagblokkene imellem, som ikke traditionelt kobles; eksempelvis madkundskab og fysik, matematik og billedkunst eller lignede. Denne måde at anskue fag på muliggør en innovativ tænkning i konkurrencerne og giver gode muligheder for at koble teori og praksis i de opgaver, der tilknyttes de respektive fagkombinationer. Med afsæt i Fælles Mål og fagkombinationerne udvikler eleverne således problemløsningskompetencer og anvendelsesorienterede færdigheder på tværs af fagene. På denne måde bliver eleverne i stand til at se sammenhænge mellem fag, færdigheder og anvendelse. Denne samtænkning af fagene udfordrer eleverne på en anden måde, end de som oftest oplever til daglig i skolen. Opgaverne fordrer, at eleverne tænker ud af boksen og vil muliggøre, at eleverne får øjnene op for fagenes alsidighed og mange nuancer. 5
6 Dette skaber grobund, for at elevernes faglige engagement og niveau højnes, samtidig med at fagene kan udfolde sig i nye retninger. Udvikling af opgaver For at DM i fagene Fagenes Festival skal blive en succes og få den forventede effekt på elevernes faglige nysgerrighed og lyst til læring, er det essentielt, at der udarbejdes et kvalificeret undervisningsmateriale, der rammesætter de opgaver, der skal løses. Til at varetage denne opgave nedsættes en gruppe fagdidaktikere, som også har ansvaret for opgavernes indhold til de regionale mesterskaber og landsmesterskabet. Alle opgaver og undervisningsmateriale, der udvikles i projektet gøres efter det årlige mesterskabs afslutning tilgængeligt på hjemmesiden, samt på Danmarks Læringsportal EMU.dk. Casebaserede konkurrencer Med afsæt i Fælles Mål og med udgangspunkt i samtænkningen af fag udarbejdes konkurrenceopgaver baseret på cases. Den caseorienterede tilrettelæggelse af opgaverne er med til at understøtte den anvendelsesorienterede del af de forskellige fag og fagkombinationer. Det medfører endvidere, at den fagteoretiske del af konkurrencerne bliver mere praksisnære, hvilket fordrer kreative og innovative løsningsforslag. Caseorienterede opgaver som er baseret på fagkombinationer fagblokkene i mellem fordrer endvidere problemløsningsstrategier og kompetencer, som er direkte relateret til en professionel handlingskompetence. På denne baggrund opøver konkurrenterne kompetencer til at tænke på tværs af faggrænser og i helheder. Der tænkes nye didaktiske perspektiver ind, ved at have særligt fokus på at bringe fagene i indbyrdes samspil. Dette ses eksempelvis ved, at både primær- og transfereffekter sættes i spil; den primære effekt når de fagfaglige kompetencer afprøves og anvendes, transfer effekten, når viden, begreber og færdigheder anvendes til at belyse og løse nye, uforudsete og anderledes opgaver. Denne form for casebaserede konkurrencer kræver et dommerpanel bestående af eksperter på de forskellige fagområder. De vil vurdere opgaveløsning ud fra et vidensbaseret og anvendelsesorienteret perspektiv. I et større uddannelses- og samfundsmæssigt perspektiv spiller de casebaserede konkurrencer godt sammen med den tilgang til undervisning, opgaveløsning og kompetencer, der gør sig gældende på uddannelsesinstitutioner, i erhvervslivet og i samfundet generelt, hvor den anvendelsesorienterede viden værdsættes, og hvor det er en styrke at kunne anvende og kombinere forskellige færdigheder i nye og forskelligartede kontekster. Denne form for fag- og kompetencekombination er med til at nye og innovative løsninger tilvejebringes og ville kunne bringe talenter elever frem i alle elever, samtidig med at det vil kunne inspirere, motivere og engagere. 6
7 DM I FAGENE FAGENES FESTIVAL Danmarksmesterskabet i fagene afvikles hvert år i tre runder. En kvalifikationsrunde på skoleniveau, en kvalifikationsrunde på regionalt plan og endeligt landsmesterskabet. Herunder er de forskellige konkurrencer og aktiviteter beskrevet. Individuel og fælles mesterskab Deltagelse i DM i fagene sker på elevernes eget initiativ eller efter en klassedrøftelse. Det handler således ikke om, at eleverne skal indstilles af skole, lærer eller pædagog, men at deres egen motivation skal være bærende for deltagelse i mesterskabet. Det er åbent for alle elever i udskolingen herunder elever, der vælger at deltage på tværs af klasser og udskolingsårgange. Elevernes skal tilmelde sig via en til projektet oprettet hjemmeside, for at kunne deltage i den indledende kvalifikationsrunde Skolekvalifikationen. Endvidere kan klassen som hele eller hold af elever på tværs af klasser og faghold kan tilmelde sig holdmesterskaberne i fagene, som afvikles på en digital platform sideløbende med de individuelle mesterskaber. I holdmesterskaberne er der mulighed for, at alle landets klasser deltager i en konkurrence, hvor klassen som helhed har mulighed for vinde DM i fagene for hold. Konkurrencens form vil være et digitalt læringsspil i App-form, hvorigennem klassen som helhed løbende bliver stillet opgaver. Intentionen med denne konkurrence er at engagere hele klasser og elevgrupper, herunder så mange elever som muligt i bestræbelsen på, at alle elever i grundskolen bliver så dygtige, de kan. Hvad enten eleverne opstiller som konkurrenter i det individuelle danmarksmesterskab eller i holdmesterskabet får konkurrenterne tilsendt et mesterskabskit bestående af funktionelt mesterskabsmerchandise. Mesterskabskittet har flere formål. Dels at levere redskaber til brug i konkurrencerne for den enkelte konkurrent såvel som læringsfællesskabet, dels som motivation for deltagelse og dels for at skabe synlighed om DM i fagene Fagenes Festival. De casebaserede opgaver vil i de individuelle konkurrencer udformes som en problemløsningsorienteret opgave. Fagkombinationerne vil sammen med Fælles Mål være udgangspunktet for udformningen af disse opgaver. I klassemesterskaberne vil de casebaserede opgaver skulle resultere i en helt konkret udformning af et produkt. Her vil klassen som helhed skulle anvende deres faglige kunnen og omsætte deres faglige viden til noget konkret som er udviklet og virkeliggjort i fællesskab. De casebaserede opgaver på holdniveau vil ligeledes tage afsæt i Fælles Mål og de respektive fagkombinationer. Generelt er udgangspunktet for opgaverne en variation i og skalering af sværhedsgrader og pallette af former. Dette gør sig gældende for både skolekvalifikationen, den regionale kvalifi- 7
8 kation samt det nationale mesterskab; DM i fagene Fagenes Festival. Som understreget tænkes opgaverne ikke som løsrevne fra de daglige læringsaktiviteter i skolen, men tager afsæt i Fælles Mål. Afsæt i og tilknytning til Fælles Mål italesættes og synliggøres. I budgettet afsættes en årlig ramme på ca kr. til dækning af skolernes omkostninger i forbindelse med deltagelse i projektet. Deltagende skoler kan hermed årligt søge kompensation i forbindelse med omkostninger til ekstra organisering, forberedelse og efterbehandling af projektdeltagelse. Skolekvalifikation Første kvalifikationsrunde igangsættes og eksekveres i starten af efteråret inden efterårsferien i skoleåret 2016/17, og afholdes på skolerne. Helt konkret vil eleverne få et tidsrum på 2-4 uger, hvor inden for de skal løse opgaverne i Skolekvalifikationen. Dermed er elevernes deltagelse tidsmæssig fleksibel, og kan med fordel benyttes som ekstra udfordringer til de fagligt stærke elever, som er hurtigere færdige med opgaver stillet i den daglige undervisning. Opgaverne bliver tilgængelige, således de også kan løses ved deltagelse i skole-fritids aktiviteter eller i hjemmet. Deltagelse i mesterskabet stiller ikke nødvendigvis krav til omverdenen om assistance, da intentionen netop er, at de enkelte elever, der selv løser opgaverne. Som nævnt er der sat en pulje af til det undervisende personale til at kunne inddrage mesterskabets opgaver i den daglige undervisning og dermed er der i klassemesterskaberne indtænkt muligheden for vejledning fra det undervisende personale. For at imødekomme eventuelle spørgsmål og udfordringer, vil der blive formuleret retningslinjer for denne vejledning. Opgaverne De individuelle opgaver vil i mesterskabets indledende kvalifikation; skolekvalifikationen, bestå af opgaver. De første to tredjedele er problemløsningsorienterede multiple choice-opgaver, og de sidste opgaver skal besvares med et præcist facit. Opgaverne stilles og løses online. Opgaverne i klassemesterskabet bliver projektbaserede caseopgaver, som skal løses i fællesskab. Det indebærer, at eleverne i undervisningsfællesskabet skal samarbejde om nye kreative løsninger på konkrete problemer. Den indledende skolekvalifikation skal resultere i, at de enkelte klasser udarbejder en samlet skriftlig rapport (synopsis), der beskriver deres samarbejde og løsningsforslag. Bedømmelse På baggrund af de skriftlige rapporter udvælger et dommerpanel bestående af Konsortiets medlemmer 8-12 elever fra det individuelle mesterskab og 8 klasser fra klassemesterskabet i hver region, der går videre til regionale kvalifikation. 8
9 Regional kvalifikation Den regionale kvalifikation afvikles ultimo efterår Arrangementerne placeres centralt i regionerne og i samarbejde med lokale kommunale aktører. Sideløbende med de individuelle konkurrencer, vil der foregå aktiviteter for konkurrenterne i klassemesterskaberne. Det vil sige, at de hold, der deltager dyster direkte mod hinanden i dele af den regionale kvalifikation. Derudover vil der være faglige aktiviteter og motiverende indslag, hvor alle kan deltage. Opgaverne Første del af kvalifikationen i det individuelle mesterskab afvikles som skriftlig prøve. Opgavesættet består af 5-7 opgaver af varierende sværhedsgrad og stilles ud fra de Fælles Mål. Sværhedsgraden af enkelte opgaver bliver i en sådan grad, at der som regel ikke forventes, at flere end 10% af de dygtigste elever udfører opgaven til fuld tilfredsstillelse efter kriterierne. Alle besvarelser indsendes på en dertil oprettet hjemmeside og bedømmes af to dommere. Endvidere bliver bedømmelserne af de bedste besvarelser bedømt i et bedømmelsesudvalg. Når bedømmelsesudvalget er nået i mål med bedømmelse af de bedste af de indsendte opgavebesvarelser, er alle pointtal endelige og konkurrencen om de regionale mesterskaber afgjort. Opgaverne til den regionale kvalifikationsrunde i klassemesterskabet tilrettelægges grundlæggende ud fra case- og projektbaserede både analoge og digitale læringsformer, hvori samspil mellem fag samt dele med fokus på grund- og fagfaglighed er inddraget i udviklingen, opbygningen og stukturen af opgaverne. 9
10 Bedømmelse Alle opgaver, der bedømmes over et vist niveau belønnes med et digitalt diplom, hvor fremtidige nye opgaver og udfordringer kan løses, eksempelvis i forbindelse den daglige undervisning og i forbindelse med skole/fritids-aktiviteter. De elever, der står bag de ca. 20 bedste besvarelser i hver repræsenteret fagsammensætning kvalificerer sig til selve landsmesterskabet. Landsmesterskabet Landsmesterskabet afholdes på en fastsat dato i januar. Landsmesterskabet for de individuelle deltagere afvikles gennem en tuneringsstruktur, hvor deltagerne opdeles i fire grupper og dyster indbyrdes i fire kategorier. De to personer, der scorer flest point, går videre til semifinalen, hvor der dystes i to kortere opgaver; udgangspunktet er en mundtlig og en skriftlig. De fire deltagere, der scorer flest point i dysterne, går videre til finalen, der er struktureret som oneon-one-dyster. Inden finalen får finaledeltagerne forberedelsestid til at løse opgaver og skal derefter fremlægge sine resultater foran alle deltagere i salen. Sideløbende med de individuelle konkurrencer, vil der foregå aktiviteter for konkurrenterne i holdmesterskaberne samt tilskuere. Holddysterne vil løbe af stablen mens de individuelle deltagere har forberedelsestid til deres opgaver. Det vil sige, at de klasser, der deltager i DM i fagene dyster direkte mod hinanden til selve afholdelsen af landsmesterskabet. 10
11 Ud over afholdelsen af de individuelle- og holdmesterskaberne vil der ligesom til regionskvalifikationen være faglige aktiviteter og motiverende indslag, hvor alle konkurrenter kan deltage. Tilskuerne til landsmesterskabet bliver aktivt inddraget. De kan afprøve forskellige fag i praksis, de kan stille spørgsmål til finalisterne i paneldebatter, og der vil være forskellige aktiviteter og små-konkurrencer, de løbende kan deltage i. På denne måde får de besøgende elever mulighed for at afprøve deres egen faglige kunnen, og tage del i kulturen om at bakke op om de stolte nørder. Formidlingsstrategi For at DM i Fagene Fagenes Festival skal blive en succes, skal der arbejdes målrettet med en kommunikations og formidlingsstrategi. Elever, lærere og lederes kendskab til projektet er altafgørende for, hvorvidt Fagenes Festival kan rekruttere et tilfredsstillende antal deltagere samt skaber den ønskede opmærksomhed om at være engageret i skolens fag og motiveret for at opnå ny viden. Formidlingsstrategien støtter op om projektets indsatsområder, ved at fokusere på lokal, regional og landsdækkende forankring. Dette gøres blandt andet ved at drage nytte af projektets brede forankring gennem konsortiets medlemmer. Således baseres formidlingsstrategien på elev, lærer, og ledelsesniveau. Ved Konsortiets hjælp og gennem deres kommunikationskanaler vil projektet få en bred flanke i forhold til at promovere Fagenes Festival og projektets dagsorden i den offentlige opmærksomhed. Danmarks Læringsportal EMU Som tidligere beskrevet vil alt undervisningsmateriale, der anvendes i projektet gøres tilgængeligt for alle og til brug til at ekstra udfordringer til eleverne i skolehverdagen. Dette gøre på Danmarks Læringsportal EMU. Et samarbejde med EMU en er også oplagt i et formidlingsperspektiv, da EMU er central i forhold til information og viden omkring grundskolen i Danmark. Lokal og national forankring Gennem det brede konsortium er projektet sikret et bredt fundament at basere DM i fagene - Fagenes Festival på. Med engagerede kommuner, faglige- samt landsdækkende organisationer og uddannelsessteder, der er villige til at afsætte de fornødne resurser, er der skabt en stærk og landsdækkende base for formidlingsstrategien. Informationskaravane Som en del af den lokale kommunikationsstrategi er en informationskaravane. Karavanen har som formål at besøge konkrete skoler, informere lærere, elever og ledere om DM i fagene - Fagenes Festival, for dermed at skabe den fornødne interesse og lyst til deltagelse i projektet. 11
12 For at sikre en offentlig opmærksomhed på projektet spiller konsortiemedlemmet DenOffentlige.dk er central rolle. Deres netavis, herunder særligt Skoleavisen, udgør i projektet en mediemæssig base for projektets kommunikation. Projektets samlede konsortium vil gennem projektets løbetid ligeledes udbrede kendskabet til Fagenes Festival gennem organisationernes kommunikationskanaler, herunder sociale medier. Organisering og projektledelse Projektet vil være struktureret i et beslutningshierarki efter følgende model: Som illustreret i ovenstående organisationsdiagram, er det afgørende for projektets succes, at Konsortiet samt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling samles i en stærk strategisk styregruppe, hvis formål vil være at lægge grundstenene til projektets indhold og sammensætning. Konsortiets brede sammensætning af eksperter og interessenter på skoleområdet påtænkes at skulle have en afsmittende effekt ned igennem organiseringen, således at det operationelle niveau sekretariatet og projektledelsen, får de optimale betingelse i forhold til den praktiske sammensætning og koordinerende proces i forbindelse med Fagenes Festival. 12
13 For at sikre en succesfuld opsætning, formidling og gennemførelse af projektet, søger sekretariatet/projektledelsen, i videst mulige omfang, at inddrage videns ekspertrådet samt skolerådet, således at projektets formål, målsætning og indhold rammer fagligt såvel som realistisk ned i elevernes virkelighed. Det er ligeledes skolerådet, som efter afholdelse af skole, regionale og landsmesterskaberne, vil være det centrale råd i forhold til optimering af projektet på baggrund af evalueringen. De deltagende elever, lærere og skoler skal dermed inddrages fremadrettet, således at de elementer, som ikke virker efter hensigten fases ud mens nye og brugbare inputs afprøves i praksis. Det fælles bånd mellem videns- og ekspertrådet og sekretariatet/projektledelsen skal ligeledes sikre, at projekts mål og retning opretholdes samtidigt med, at det skal være et handlerum i forhold til nye tiltag, enten med bagrund i ny forskning på området eller i kraft af nye interessante værktøjer, vinkler og idéer fra videns- og ekspertrådet, som repræsenteres ved repræsentanter fra Konsortiet. Evaluering til optimering For at vi hvert eneste år kan generere et endnu bedre og fagligt stærkere koncept med DM i fagene - Fagenes Festival, er det afgørende at vi formår at udnytte viden og erfaringer fra de tidligere år. Derfor sætter vi med Fagenes Festival stort fokus på at bringe brugbare løsninger videre og på at videreudvikle de elementer, som ikke har det ønskede faglige udbytte for deltagerne. Vi kalder derfor vores evaluering for evaluering til optimering, da vi alt for ofte støder på projekter mv. hvor den efterfølgende evaluering ender på en hylde hos skolelederen eller i en mappe på forvaltningen. 13
14 Helt konkret vil det være hensigtsmæssigt at fokusere på to hovedområder. Det første er elevernes oplevelse af projektet, både i forhold til organiseringen og til selve afholdelsen af de forskellige aktiviteter. Det andet hovedområde er lærernes oplevelse, ligeledes i forhold til både organisering og aktiviteter. Det er i forhold til begge parter relevant at undersøge hvorvidt de oplever en forskel før og efter involveringen i projektet. Oplever de en forøgelse af den faglige interesse og oplever de en forskel i deres respektive undervisnings- og skolekultur. I den forbindelse er det ene fokuspunkt at undersøge, hvorvidt eleverne oplever, at de bliver udfordret mere end normalt på deres faglighed, og det andet fokuspunkt hvorvidt de oplever at blive inspireret og motiveret til at skærpe deres faglige interesser. Dette sidste punkt er afgørende for at følge op på hvorvidt projektets indsatser viser sig at have en effekt, og dermed hvorvidt succeskriterierne for projektet indfries. Afslutningsvis er evalueringen et afgørende led i forhold til at sikre, at alle elever bliver så dygtige som de kan, og at klassens undervisnings- og skolekultur udvikles således, at stolthed over at være fagligt engageret forankres i praksis. Budget Sendes særskilt. Medfinansiering Alle i Konsortiet bidrager med kontantbetaling, ydelser mv. der svarer til en værdi af ca kr. 14
15 15
Hornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereSkolereformen på Farstrup Skole 2014/2015
Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereHvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet
Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereDen Digitale Døttreskole
Den Digitale Døttreskole Juni 2016 1 Status Den Digitale Døttreskole, Christianhavns Døttreskoles strategi for Pædagogisk IT, er opdateret i maj 2016 på baggrund af til dels afslutningen og evalueringen
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereÅben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015
Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereTalentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereErfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014
Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereReforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.
- Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling
Læs mereCompany Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser
Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs merePartnerskab om Folkeskolen. Kort og godt
Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereHVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET
HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET 2013-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDFORDRINGER BEHOV HVAD? VISION AFGRÆNSNING HVEM? MÅLGRUPPER UDGANGSPUNKT HVORDAN?
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereAnsager skole næste skoleår
Ansager skole næste skoleår Barndom i skolen er at.. o udvikle sin identitet o opøve selvstændighed o udvikle sig i relationer med venner og vigtige voksne o udvikle sig gennem leg og bevægelse o lære
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereFremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling
I løbet af skoleåret 2016-2017 har vi, forældre, elever, fagprofessionelle, politikere og andre interessenter været nysgerrige på, hvordan fremtidens folkeskole kunne se ud. Vi har sammen og i dialog tegnet
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs merePris pr. elev pr. dag: Antal elever igennem 1. år: år: 100 Model C Pris for forløb: kr. Pris pr. elev pr. forløb:
Med støtte fra Egmont Fonden indleder Ungdomsskoleforeningen i august 2016 projektet Læringslokomotivet Turboforløb i Ungdomsskolen. Projektet, der har til formål at gøre op mod 600 unge uddannelsesparate
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereKommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps
Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereKommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereBilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereVejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.
Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereDer indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereAftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereHvem er bedst i folkeskolens fag? København 23. januar 2017
Hvem er bedst i folkeskolens fag? København 23. januar 2017 Fra UVM s hjemmeside DM i Fagene drives af Danske Skoleelever sammen med et konsortium bestående af: Aalborg Kommune, Randers Kommune, VIA University
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mere