Udvidelse af motorvejen Hundige - Greve Syd

Transkript

1 Udvidelse af motorvejen Hundige - Greve Syd Indvielse den 29. september 2008

2 Forord Udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen mellem Hundige og Greve Syd indvies den 29. september Hermed bliver Danmarks mest belastede motorvej den første vej med 10 spor på dele af strækningen i Danmark. Køge Bugt Motorvejen er den vigtigste vejforbindelse fra Hovedstadsområdet til Sydsjælland og Lolland/Falster og via Vestmotorvejen og Storebæltsbroen til Fyn og Jylland. Køge Bugt Motorvejen betjener trafik til Københavns Centrum, til Amager med Ørestaden og Københavns Lufthavn og til Sverige. Vejen har via Motorring 3 forbindelse til Helsingørmotorvejen og Hillerødmotorvejen mod nord og via Motorring 4 til Holbækmotorvejen mod vest. Der har længe været behov for en udbygning af Køge Bugt Motorvejen. Københavns vigtigste indfaldsvej oplevede før udbygningen massive kødannelser og gennemsnitshastigheder på km/t i myldretiderne. I 2004 blev det derfor besluttet ved anlægslov at udvide vejen fra de eksisterende 8 spor til 10 spor mellem Motorring 4 og Greve N og fra 6 spor til 8 spor på strækningen fra Greve N til Greve S. Anlægsarbejdet gik i gang i efteråret I forbindelse med udbygningen af motorvejen er der gjort en omfattende indsats for at nedbringe støjgener. Der er gennemført en omfattende støjbeskyttelse af boligområderne beliggende øst for motorvejen i form af etablering af 9 meter høje støjvolde. Derudover er der udlagt støjdæmpende asfalt på hele strækningen. Disse tiltag vil dæmpe støjen mærkbart. På strækningen er tre broer blevet udskiftet for at skabe plads til motorvejens nye spor. Vejudvidelsen har, som alle store byggerier, budt på udfordringer, ikke mindst i forbindelse med den daglige trafikafvikling. Trods disse er vejen blevet færdig til tiden og indenfor budgettet. Resultatet lever fuldt ud op til intentionerne og er sammen med de øvrige igangværende vejprojekter i hovedstadsområdet et bæredygtigt stykke infrastruktur, der underbygger fremkommelighed og mobilitet i hele regionen. Per Jacobsen Vejdirektør 2

3 Vejprojektet Udbygningsstrækningen mellem Hundige og Greve Syd er ca. 5 km lang. Den nordligste del flettestrækningen mellem Motorring 4 og frakørsel 27 Greve Nord er nu anlagt som en 10-sporet motorvej, mens den sydligste del mellem frakørsel 27 Greve Nord og frakørsel 29 Greve Syd nu er anlagt som en 8-sporet motorvej. På strækningen mellem Greve Nord og Greve C er nødsporene forberedt til en senere udnyttelse til kørespor. 3

4 Køge Bugt Motorvejen krydses mellem Hundige og Greve Syd af tre veje, fire stier og tre vandløb samt et langsgående pæledæk over et dybt blødbundsområde. De tre vejbroer (Hundigevej, Hundige Centervej/Kildebrøndevej og Greve Centervej) samt de to stibroer for h.h.v. Rosenstien og Grevestien er alle revet ned og erstattet med nye broer i forbindelse med udbygningen. For de resterende to stier (Kildebrøndestien og Kildestien) og de tre vandløb (Lille Vejle Å, Olsbækken og Grevebækken) er underføringerne forlænget i begge sider af motorvejen. Udbygningen har medført, at der skal afledes mere vejvand til vandløbene end tidligere. Det skyldes dels, at det asfalterede areal er øget betydeligt, og dels at der ved udbygningen er etableret et lukket opsamlingssystem for vejvandet. Der er derfor etableret og udbygget i alt 10 forsinkelses- og regnvandsbassiner, som samtidig tager særligt hensyn til, at motorvejen går gennem et område med store drikkevandsinteresser. For at forbedre trafiksikkerheden på flettestrækningen mellem Motorring 4 og Greve Nord er der etableret vejbelysning på ca. 1,5 km af motorvejen. Der er opsat belysningsmaster med afskærmende armaturer både i midterrabatten og i yderrabatterne, så lyset bliver kastet på vejen og ikke ind til naboerne langs vejen. Langs motorvejens vestlige side er der lettere industri og enkelte landbrugsarealer. På den østlige side ligger der næsten udelukkende parcelhuskvarterer. For at beskytte de mange mennesker mod støjen fra motorvejen har projektet også omfattet en forbedring af den allerede eksisterende støjbeskyttelse i form af etablering støjvolde i op til 9 meters højde og opsætning af 3-4 meter høje støjskærme som supplement til støjvoldene. For yderligere at forbedre støjforholdene for motorvejens naboer og trafikanterne er der udlagt en særligt støjdæmpende asfaltbelægning. De eksisterende støjvolde var alle tilplantede i større eller mindre grad, inden motorvejsarbejderne blev sat i gang. I forbindelse med opbygningen af de nye volde er de blevet genbeplantet med nye buske og træer både ind mod naboerne og på motorvejssiden. På vestsiden af motorvejen er der ud for erhvervsområderne også plantet en række træer. På denne måde fastholdes og forstærkes de grønne landskabskiler ved Kildebrønde Nordmark med Lille Vejle Å og ved Kildebrønde Mark med Kildebrøndebækken og Olsbækken. En ca. 1 km lang strækning får 10 spor som den første motorvej i Danmark 4

5 Køge Bugt Motorvejens historie Køge Bugt Motorvejen er anlagt i tre etaper. Strækningen mellem Jersie og Ølby blev som den første strækning indviet i december Strækningen blev anlagt med 6 spor. Strækningen mellem Jersie og Søndre Ringvej (Ring 3), som også blev anlagt med 6 spor, blev indviet i december Det er en del af denne strækning, der nu er blevet udvidet. Nærmere bestemt mellem Hundige og Greve Syd. Den sidst anlagte del af Køge Bugt Motorvejen er strækningen mellem Vallens bæk og Motorring 3. Strækningen blev anlagt med 4 spor og indviet i En udbygning af denne strækning fra 4 til 6 spor blev afsluttet i efteråret Anlægslov vedtages i Folketinget til at udvide vejen fra de eksisterende 8 spor til 10 spor mellem Motorring 4 og Greve N og fra 6 spor til 8 spor på strækningen fra Greve N til Greve S. Efteråret 2005 Anlægsarbejdet går i gang Juli 2008 Størstedelen af den udvidede strækning åbner i fuld bredde med 8-10 spor. September 2008 Hele strækningen åbner i fuld bredde og den samlede udvidelse indvies officielt den 29. september. Køge Bugt Motorvejen er den vigtigste vejforbindelse fra Hovedstadsområdet til Sydsjælland og Lolland Falster samt via Vestmotorvejen og Storebæltsbroen til Fyn og Jylland. Køge Bugt Motorvejen betjener trafik til Københavns Centrum, til Amager med Ørestaden og Københavns Lufthavn samt til Sverige. Vejen har via Motorring 3 forbindelse til Helsingørmotorvejen og Hillerødmotorvejen mod nord og til Holbækmotorvejen og Motorring 4 mod vest. Køge Bugt Motorvejen indgår desuden i de internationale ruter E20, E47 og E55 mellem Skandinavien og kontinentet. 5

6 Kampen mod støj Et vartegn både på og langs vejen er indsatsen mod trafikstøjen, som både bilister og naboer får glæde af. Mest markant er vel de ni meter høje støjvolde langs hele strækningen. Støjvoldene består dels af en forhøjelse af de syv meter høje volde, der prægede en del af strækningen i forvejen. Dels etableringen af en række nye volde, der sammen med i alt 2,2 km støjskærm skal beskytte de store parcelhuskvarterer på østsiden af motorvejen mod støjen fra tusindvis af biler. Voldene er bygget op af uforurenet jord og beplantet med buske og lave træer. Kampen mod støjen fortsætter på selve vejen, hvor der er udlagt et tyndt lag af støjdæmpende asfalt. Asfalten er et resultat er flere års forskning i og test af forskellige asfalttyper. Fidusen ved støjdæmpende asfalt er, at man bruger mindre størrelser sten i blandingen end normalt. Det skaber en mere jævn overflade, så larmen fra dækkets møde med vejen bliver mindre. Overfladen er dog ikke fuldstændig jævn, for asfalten har ganske små huller, der gør, at lufttrykket skabt af dækkene slipper mere lydløst væk fra asfalten. En anden fordel er, at den er stort set lige så holdbar, som den mere traditionelle asfalt. Køge Bugt Motorvejen er en klassisk pendlervej med begrænset lokal trafik, så for naboerne har netop indsatsen mod trafikstøjen ubetinget haft den største interesse i forhold til udbygningen. Under hele projektet har Vejdirektoratet derfor valgt at inddrage naboerne i en dialog via repræsentanter fra de berørte grundejerforeninger og virksomheder i et såkaldt naboforum. Møderne er blevet holdt to-tre gange om året, hvor der har været lejlighed for parterne til at udveksle ønsker og synspunkter til projektet under hele forløbet. Eksempelvis er naboerne blevet inddraget i valget af beplantning på støjvoldene på nabosiden. Bygget på flamingo På en ca. 140 meter lang strækning umidelbart nord for Greve Syd er motorvejen bygget på blød jordbund. Det har gennem årene skabt problemer med revner og sætninger flere steder i vejen. For at tackle problemet i forbindelse med underlaget til den nye vej på det kritiske sted, tænkte Vejdirektoratet i helt nye baner. Løsningen blev at opbygge vejen på et underlag af flamingoplader - eller EPS-blokke, som de faktisk hedder. Blokkene er så lette, at de ikke belaster de underliggende bløde lag mere end før udvidelsen. 6

7 Støjvoldene er anlagt i 9 meters højde og vil give en betydelig beskyttelse mod støjen for de tusindvis af mennesker, der bor på den anden side. 7

8 Farvel til stress og jag Man må sige, at min skepsis er blevet manet i jorden Claus Smith var en skeptisk mand, når han sad i bilkøen på vej til arbejde. Som rutineret pendler mellem Haslev og Albertslund kunne han gennem bilens forrude dagligt følge det komplicerede vejarbejde med at udvide Køge Bugt Motorvejen. Alle de biler og kun ét ekstra spor i hver retning, tænkte han. Nu er de velkendte bilkøer på vejen imidlertid blevet erstattet af et friere udsyn og 8-10 spor. Man må sige, at min skepsis er blevet manet i jorden. Det er kun fordi, jeg skal have begge hænder på rattet. Ellers ville jeg have dem begge hævet over hovedet hele vejen på arbejde. Det er en fornøjelse at bruge Køge Bugt Motorvejen efter udvidelsen, fortæller Claus Smith. Stress og frustrationer Før udvidelsen tilbragte han dagligt halvanden time på transport hver vej, og når den var helt gal, kunne det ende med hele to timer i morgentrafikken ind mod København. Turen førte ham gennem de mest belastede strækninger af motorvejen, så ind i mellem kørte han gerne en omvej for at undgå bilkøerne. Alligevel var det med stress og frustrationer, at han nåede frem til arbejdet Den halve tid I dag er billedet vendt. De godt 60 km til arbejdet tilbagelægges nu på den halve tid. Samtidig oplever Claus Smith turen nærmest som en øvelse i afslapning. Jeg er ikke længere stresset, når jeg når frem. Selve køreoplevelsen er mere rolig. Det skyldes selvfølgelig først og fremmest, at trafikken flyder, men den støjdæmpende asfalt er også med til at gøre en ellers lang køretur mere behagelig, siger han. Det eneste hjertesuk Claus Smith har på sin daglige køretur er egentlig mest af alt en lille opsang til medbilisterne. Folk tror åbenbart, at bare fordi der nu er mere plads på motorvejen, så kan de lægge sig i overhalingsporet hele vejen. Men træk venligst ud i højre side af vejen efter overhaling, så bliver der endnu bedre plads til os alle sammen, lyder opfordringen fra Claus Smith. Det værste var, at næsten uanset, hvor tidligt jeg kørte hjemmefra, nåede jeg ofte ikke frem til den planlagte tid alligevel, siger Claus Smith. 8

9 9

10 En helt anden verden Vi kan bruge vores have på en helt anden måde og ligefrem høre fuglefløjt. Det var utænkeligt før Hvordan lyder en motorvej, når man bor 50 meter fra den? Som nabo til Køge bugt Motorvejen siden 1978, mener Andy Hansen, at han har et godt bud: Den larmer som ind i helvede. Og det har den altid gjort. I 1978 var der intet mellem os og motorvejen. Vi sad i stuen og kiggede direkte ud på bilerne. Vi kunne ikke føre en samtale ude i haven, husker han. Godt nok kom der siden en støjvold, som tog udsigten til motorvejen og noget af støjen, men der var huller ved broerne over vejen, hvor støjen slap ind, og volden var efterhånden sunket noget sammen. I dag er og ikke mindst lyder motorvejen som forandret. Hullerne er blevet lukket, støjvolden hævet med 2 meter til i alt 9 meter og flere steder er volden suppleret med en støjskærm. Samtidig er der kommet støjsvag belægning på selve motorvejen. Jamen, det er en helt anden verden nu. Miljøet er i den grad højnet. Vi kan bruge vores have på en helt anden måde og ligefrem høre fuglefløjt. Det var utænkeligt før, siger Andy Hansen. Samarbejde i Naboforum At det er kommet så langt skyldes blandt andet Andy Hansens egen indsats. Da det stod klart, at vejudvidelsen skulle gå i gang oprettede Vejdirektoratet det såkaldte Naboforum, hvor formænd fra alle grundejerforeninger, repræsentanter for virksomhederne og andre naboer i området blev inviteret til møder om projektet. Naboforum gav Vejdirektoratet en mulighed for at holde folk informeret om forløbet, og naboerne fik selv mulighed for at tale direkte med de involverede om projektet. Forskellige løsninger blev drøftet på møderne, og deltagerne blev taget med på råd i forhold som beplantning i området og støjskærmens udformning. Ifølge Andy Hansen har Naboforum været medvirkende til, at hans grundejerforening har følt sig godt behandlet og bekymringerne er blevet hørt. Medspillere Vi besluttede fra starten at være medspillere i stedet for modspillere på projektet. Folk har været meget nysgerrige, og vi har kunnet komme med vores input. Det har virket gennem hele forløbet, så problemer er blevet løst undervejs, siger han og nævner et eksempel, hvor man savnede retablering af de grønne arealer, hvor maskinerne havde kørt. Efterfølgende blev der indgået en del aftaler undervejs for at få rettet op på forholdene. Og der må jeg sige, at det har været en stor fordel, at vejfolkenes kontor har ligget i arbejdsområdet. Det har givet en meget direkte kontakt, og Vejdirektoratet har generelt reageret hurtigt på vores henvendelser, siger Andy Hansen. 10

11 Broer skubbet på plads De tre broer til de skærende veje på den udvidede del af strækningen springer i øjnene. Alle tre broer er blevet udskiftet for at skabe plads til motorvejens nye spor. I forbindelse med udskiftningen tog Vejdirektoratet en alternativ metode i brug. Tidligere ville man have revet vejbroerne ned og bygget nye, hvor de gamle stod. Denne proces ville have lukket hver af de tre broer i mindst syv-otte måneder til stor gene for trafikken på de skærende veje og i hele regionen. Med den alternative metode blev mest muligt arbejde udført på forhånd uden at rive broerne ned. Bl.a. blev det nye brodæk støbt ved siden af den gamle bro. Derefter blev de gamle vejbroer revet ned én ad gangen, og de færdigstøbte brodæk blev ganske langsomt skubbet på plads hen over hullet, hvor den gamle stod. Med denne metode kunne man nøjes med at lukke hver af de tre vejbroer i kun ca. to måneder. Metoden sikrede med andre ord, at trafikken på motorvejen og de skærende veje blev generet mindst muligt under udførelsen. De tre broer er udført i to fag. Som en væsentlig detalje ved broerne bemærker man, at søjlen i midterrabatten er udført som V-formet konstruktion, hvor brodækket hviler på toppen af V et. Sammen med en usædvanlig smal kantprofil giver det de tre broer et lettere udtryk. Dette æstetiske fif forventes i øvrigt at blive brugt ved fremtidige broudskiftninger på en evt. fortsat udbygning af Køge Bugt Motorvejen helt ned til Køge. Dermed bliver det et markant kendetegn for broerne på hele strækningen. 11

12 De tre nye tofagsbroer på strækningen er støbt ved siden af de gamle og derefter skubbet på plads. Løsningen sikrede en hurtigere færdiggørelse.

13 Kan en motorvejsbro være smuk? Det er mit håb, at broen står som et karakteristisk kendetegn for Køge Bugt Motorvejen, når folk kører under og over Tre broer fører de tre tværgående veje Hundigevej, Hundige Centervej og Greve Centervej over Køge Bugt Motorvejens. Den nye udbygning har medført at disse tre broer måtte udskiftes. Det er nybyggede konstruktioner, som alle bilister på strækningen kommer til at stifte bekendtskab med før eller senere og som regel mindst to gange om dagen, nemlig både ud og hjem. Da broerne ligger på en strækning af motorvejen, hvor byen møder landskabet og en del større virksomheder vender sig mod vejen, var der fra starten et særligt fokus på områdets karakter. Derfor lå der en udfordring foran arkitekt Jesper Krilov Sørensen, da Claus Bjarrum Arkitekter fik opgaven med at designe de nye broer. Første spørgsmål til arkitekten presser sig derfor ganske naturligt på: Kan en motorvejsbro være smuk? Ja, det kan den. Broer er per definition smukke, da de binder adskilte områder sammen. Du skal tænke på, at denne motorvej løber gennem et område, hvor landskabet og byen konkurrerer om opmærksomheden. I byen kan broer være mere lukkede bygværker, som på den måde spiller sammen med byens bebyggelser. I åbent land er det udsynet under broen og samspillet med landskabet, der lægges vægt på. Derfor udformes landskabsbroer gerne længere og med en skråning under broernes ende. Omgivelserne til Køge Bugt Motorvejen er en mellemting, og det har medført, at designet af broerne er lidt dristigere end de sædvanlige landskabsbroer. Den karakteristiske V- formede støttepille og smalle kantprofil på de tre nye broer bliver et kendetegn for strækningen. 13

14 Så broen fungerer som et slags mødested? Ja, det er tanken bag broen. På den ene side af motorvejen har du virksomheder og på den anden side boliger. Landskabet i området er meget fladt, og derfor er de tværgående veje bygget på dæmninger. Vi har så at sige taget en skarp kniv og skåret en blok ud i dæmningen, hvor broen er lagt. Samtidig lader vi dæmningens græs gro helt frem til kanten af det udskårne stykke. Det gør overgangen mellem natur og vej tydeligere. En bro er altså mere end en bro? Udover den rent praktiske funktion, så spiller udseendet også en stor rolle, og så er vi tilbage i diskussionen om, hvorvidt en bro kan være smuk. Vi har designet broerne, så de er meget smalle set fra siden, og de balancerer på en V-formet midtersøjle. Konstruktionen giver et utroligt let og elegant udtryk, når man kommer kørende. Det er faktisk den første af sin type i Danmark med så smal en profil. Det er mit håb, at broerne står som et karakteristisk kendetegn for Køge Bugt Motorvejen, når folk kører under og over. 14

15 FAKTA Pris: 375 mio. kr. Km: 5,1 Antal broer: 3 vejbroer og to stibroer, 5 underføringer af stier/vandløb Tidsplan: Hovedentreprenør: M10 Syd Konsortiet (MT Højgaard A/S & M.J. Eriksson A/S). Hvem var med Projektering Følgende virksomheder har været involveret i projekteringen: Skitse- og detailprojekt af vejanlæg: Æstetik: Bjarrum Arkitekter Beplantning: Vesterholts Eftf Geoteknik: NIRAS Broer: M10 Syd (Rambøll) /NIRAS Afvanding: Orbicon Miljø: Vejdirektoratet Støjvolde: Vesterholts Eftf Belysning: ÅF - Hansen & Henneberg Udførelse Følgende virksomheder har været involveret i udvidelsen af motorvejen: Den udvidede strækning set mod nord fra Hundige Centervej til Ishøjsammenfletningen Broer: M10 Syd (MT Højgaard og M.J. Eriksson) Jord, vej og afvanding: M10 Syd (MT Højgaard og M.J. Eriksson) Støjvolde: HCS Belægning: Skanska Asfalt Tavler: Dansk Auto-Værn Belysning: Lindpro Nødtelefoner: Strøm Hansen Trafikregulering: Dansk Vejsikring 15

16 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon Vejdirektoratet Guldalderen Hedehusene Telefon Udgivet af Vejdirektoratet, september 2008 Tekst: Andrew Langkjær Kort. Kort- og Matrikelstyrelsen Foto: Vejdirektoratet Luftfoto: Eagle Luftfoto Layout: Lene Christina Møller / Flemming Byg Oplag: 500 stk. Tryk: Vejdirektoratet, SEK-ISV vd@vd.dk Vejdirektoratet.dk