KØBENHAVNS KOMMUNE OG REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI. Inspirationskatalog. Medicinpædagogiske indsatser. Medicinpædagogisk team
|
|
- Filippa Sørensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE OG REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Inspirationskatalog Medicinpædagogiske indsatser Medicinpædagogisk team 2018
2 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion...s.2 Indsatser.....s.3 Medicinpædagogiske forløb... s.3 Medicingennemgang....s.4 Hørt og set..s.5 Undervisning i medicinpædagogik......s.6 Metoder og tilgange s.8 Feedback informed treatment......s.8 Den motiverende samtale.s.9 Åben dialog netværksmøder. s.10 Redskaber...s. 12 Dialogspil.s. 12 Det medicinpædagogiske kompas s. 13 Idékatalog...s.14 Eksempler på skræddersyede forløb. s. 15 Bilag..s. 17 1
3 INTRODUKTION Dette inspirationskatalog er udarbejdet med henblik på at give et samlet overblik over Det medicinpædagogiske teams tilbud til medarbejdere i socialpsykiatrien i Københavns kommune samt medarbejdere i Region Hovedstadens psykiatri. Medicinpædagogik handler om at understøtte borgeren i at opnå øget indsigt i egen sygdom og behandling, øget medansvar samt øget indflydelse på egen medicinsk behandling. Metoderne indenfor medicinpædagogik understøtter, at medicinen bør være et middel til at komme sig og ikke et mål i sig selv, ved samtidig brug af komplementære strategier og personlig medicin. Det er vores erfaring, at de bedste resultater opnås når der arbejdes intensivt med de medicinpædagogiske indsatser i samarbejde med både region og kommune. Formålet med dette inspirationskatalog er at formidle et overblik over de medicinpædagogiske indsatser, metoder og redskaber, som vi benytter og har udviklet. Inspirationskataloget sætter fokus på at styrke og øge borgerens indsigt og indflydelse på egen sygdom og behandling. Vores håb er, at vi kan inspirere medarbejdere til at anvende de medicinpædagogiske metoder som en integreret del af den daglige rehabiliterende indsats og på den måde understøtte borgerne i deres håb og drømme. Er der yderligere spørgsmål til de forskellige indsatser, så kontakt os endelig. God fornøjelse og de bedste hilsner, Det medicinpædagogiske team Anders Helbo Stine Hellerup Brøndum Rikke Bangsgaard Tlf.: Tlf: Tlf: Mail: k44x@kk.dk Mail: qi5h@kk.dk Mail: k44v@kk.dk Christina Aude Lahs Anne Juel Huusom Tlf: Tlf: Mail: EH8E@kk.dk eller christina.erika.bredahl.aude.lahs@regionh.dk Mail: eh8c@kk.dk eller anne.juel.huusom@regionh.dk 2
4 INDSATSER Vi, i det medicinpædagogiske team, tilbyder forskellige indsatser, der alle har til formål at styrker borgeren i at få et øget kendskab til egen psykiske lidelse og behandling, samt styrke borgeren i at få større indflydelse og medansvar ift. egen behandling. I de følgende afsnit kan du læse om vores medicinpædagogiske indsatser. INDIVIDUELLE FORLØB Vi tilbyder en afdækkende samtale samt sparring omkring medicinpædagogiske emner, som borger eller medarbejder efterspørger. Målgruppe: Målgruppen er borgere tilknyttet socialpsykiatriske botilbud, samt til borgere i eget hjem som modtager 85 støtte. Metode: Når medarbejderen eller borgeren har kontaktet Det medicinpædagogiske team afholdes en afdækkende samtale hvor det afklares, hvad der er behov for af medicinpædagogiske indsatser. Til dette benyttes dialogværktøjet det medicinpædagogiske kompas. (se beskrivelse i inspirationskataloget) Det er vigtigt i et medicinpædagogisk forløb, at have fokus på det tværsektorielle samarbejde. Så alle arbejder sammen med borgeren om dennes fælles mål. Sekundært bruges det tværsektorielle samarbejdsmøde også til at styrke relationerne imellem de tværsektorielle samarbejdspartnere, da erfaringen har vist at det bedste udbytte opnås med samarbejde på tværs Under hele forløbet vil medicinpædagogisk team tilbyde sparring med kontaktperson og øvrig relevante parter til brug af medicinpædagogiske redskaber. Desuden tilbydes Åben Dialog samtaler eller Motiverende samtaler afhængig af behov. Det kan være relevant med Åben Dialog, hvis der er et behov for et styrket samarbejde og en øget forståelse mellem borgeren og dennes netværk. MI kan være relevant hvis der fx er meget ambivalens i den medicinske behandling hos borgeren. 3
5 Efter 2-3 måneder afholdes en afsluttende samtale med borger, ktp og medicinpædagogisk team, hvor det medicinpædagogiske kompas igen udfyldes. Her kan der muligvis fremkomme flere perspektiver der endnu ikke har været i fokus, hvilket giver mulighed for et videre arbejde med medicinpædagogisk fokus. Supplerende viden: Proces for medicinpædagogisk forløb (se bilag 1) MEDICINGENNEMGANG Formålet med medicingennemgangen er at give borgeren mulighed for at få gennemgået sin medicin, og i den forbindelse få svar på spørgsmål og tilegne sig ny viden om deres behandling. Medicingennemgangen tager udgangspunkt i borgerens ønsker og drømme, og hvorledes medicinen kan understøtte disse. Målgruppe: Målgruppen er borgere tilknyttet socialpsykiatriske botilbud, samt til borgere i eget hjem som modtager 85 støtte. Derudover er målgruppen borgere, som ønsker større viden om deres medicin, eller som ønsker bekræftelse af, at de får den bedste mulige behandling tilpasset lige præcis deres behov. Metode: Farmaceuten fra medicinpædagogisk team gennemgår den enkeltes medicin i detaljer med udgangspunkt i borgerens ønsker for fremtiden og den opsamlede viden om borgerens behandling, som er tilgængelig i de respektive dokumentationssystemer. Evt. ændring i medicin sigter på at understøtte borgerens ønsker. Inden selve samtalen, har farmaceuten fra medicinpædagogisk team en forventningssamtale med den enkelte borger. Til medicingennemgangen drøfter farmaceuten de foreløbige anbefalinger med borgeren, ud fra farmaceutens faglige viden, borgerens ønsker og medicinhistorie. Farmaceutens anbefalinger videregives til den behandlingsansvarlige læge, i det omfang borgeren ønsker det. For at sikre handling samt opfølgning på medicingennemgangen, foretages der opfølgende samtale med medicinpædagogisk team, hvor der udleveres en kopi af den færdigskrevne medicingennemgang, som borger evt. kan medbringe til egen læge. Tid og rammer: Minimum 3 samtaler med borger og kontaktperson. Et forløb 1-3 måneder. 4
6 HØRT OG SET Hørt og set er en indsats udviklet af det medicinpædagogisk team, som et alternativ til den traditionelle psykoedukation. Formålet med gruppeforløbet Hørt og Set er at borgeren får mulighed for at dele egne erfaringer og oplevelser med de andre i gruppen samt tilegne sig ny viden med udgangspunkt i deres egne udfordringer. Udgangspunktet er, at borgerne er ekspert i eget liv og mødelederne bidrager med deres viden og redskaber i forhold til de emner der tages op. Emnerne kunne f.eks. være: personlig medicin, angst og søvn. Emnerne aftales fra gang til gang. Det overordnede mål med Hørt og Set er at dele viden om medicinpædagogik samt styrke egne ressourcer hos borgerne, således at de får øget selvværd, lyst, energi og mod på at engagere sig i at få det bedre. Målgruppe: Målgruppen er borgere tilknyttet socialpsykiatriske botilbud, samt til borgere i eget hjem som modtager 85 støtte. Borgerne skal kunne reflektere over egen situation, skal kunne udholde at være i en gruppe, samt have lyst til at dele ud af egne erfaringer og oplevelser i forhold til psykisk sygdom. Metode: Møderne er dialogbaserede ud fra de medicinpædagogiske emner, som borgerne har valgt. Mødelederne underviser i konkrete emner og mødedeltagerne bidrager med deres egne erfaringer fra et liv med en psykisk lidelse og med en kontakt til det psykiatriske system. Idéen er at de forskellige deltagere udover at få indsigt i medicinpædagogik, kan få gavn af hinandens erfaringer, skabe et fællesskab, samt være med til at nedbryde tabu omkring psykisk lidelse. I undervisningen benyttes film- og radioklip, artikler samt materiale fra andre relevante gruppetilbud. Indhold og form tilpasses altid gruppens medlemmer. Ved møderne bliver der ikke skrevet referat og mødedeltagerne informeres om tavshedspligt i gruppen. Medicinpædagogisk team fungerer som supervisorer i forhold til opstart af gruppen og er hvis nødvendigt, deltagende i opstartsfasen. Derefter vil det være 2 kontaktpersoner som er mødeledere. Tid og rammer: Max 5 deltagere sessioner af 1 times varighed 5
7 UNDERVISNING I MEDICINPÆDAGOGIK Formålet med undervisning i medicinpædagogik er, at deltagerne får en grundlæggende viden om hvad medicinpædagogik er samt får kendskab til de metoder teamet anvender i praksis. Målet er, at deltagerne bliver inspireret til at arbejde med medicinpædagogik i deres hverdag i samarbejde med borgerne. Målgruppe: Målgruppen er personale på bosteder samt 85, der ønsker viden og inspiration om medicinpædagogik med henblik på at arbejde med det i praksis. Metode: Undervisningen vil være en blanding af tavle undervisning samt dialog på baggrund af eksempler, cases, videoklip, gruppeøvelser og dialogspil. Deltagerne vil få kendskab til: Medicinpædagogisk kompas Medicindagbog Medicingennemgang Personlig medicin Vi tilbyder at undervise på temadage, personalemøder, beboermøder afhængig af behovet. Derudover tilbyder teamet også undervisning i konkrete medicinpædagogiske emner f.eks. Forberedelse til psykiatersamtalen Stigmatisering/selv-stigmatisering Seksualitet Denne undervisning vil som oftest indeholde en dilemmahistorie, som vil give medarbejderne mulighed for at drøfte relevante dilemmaer, indenfor det medicinpædagogiske område. Dilemmahistorierne kan også bruges som et enkeltstående fagligt indslag på et f.eks. personalemøde. Tid og rammer: Tidsrammen aftales individuelt 6
8 METODER OG TILGANGE I arbejdet med de medicinpædagogiske indsatser, har vi erfaret at de følgende tilgange og metoder bedst understøtter den medicinpædagogiske tankegang. Af denne grund er vores indsatser forankret i Feedback Informed Treatment, Den Motiverende Samtale og Åben Dialog. FEEDBACK INFORMED TREATMENT Feedback Informed Treatment (FIT) er et evidensbaseret dialog- og evalueringsredskab, der er udviklet til professionelle behandlere, som ønsker borgerinddragelse i tilrettelæggelsen af indsatsen. Det er et metaredskab, som kan anvendes på alle behandlingsforløb uafhængig af metode. FIT består af to enkle skemaer, som har fokus på effekt/trivsel (ORS-skema) og samarbejde (SRS-skema). Begge skemaer udfyldes af borgeren for at få indblik i borgerens generelle trivsel, og for at samarbejdet omkring forløbet og behandlerens praksis udvikles og tilpasses den enkelte borger. FIT benyttes via et program som kan købes og bruges på en Ipad. Målgruppe: Målgruppen er borgere tilknyttet socialpsykiatriske botilbud, samt til borgere i eget hjem som modtager 85 støtte. Metode: Hver samtale kan starte med at borgeren scorer sin trivsel i det første skema (ORSskema). Et effektmålingsskema som spørger til borgerens velbefindende siden sidst ud fra 4 parametre. Foruden at vise en status tegner skemaet et billede af, om borgeren oplever forandringer i den retning, det ønskes. Ligeledes er det et godt afsæt for den efterfølgende samtale. Ved samtalens slutning, bliver borgeren bedt om at score i det andet skema, (SRS-skema) som er et samarbejdsskema. Her scorer borgeren ud fra 4 parametre, som udelukkende relaterer sig til det samarbejde der har været mellem de professionelle og borgeren ved dagens samtale. Foruden øget gennemførelse og effektivitet, sikres relevant match mellem 7
9 borger og den ydede indsats. I forløbet evalueres effekten af samtalerne ud fra scoringerne og der tages stilling til, om samtalerne skal fortsætte eller om der eksempelvis skal skiftes til anden behandler eller benyttes en anden tilgang. Supplerende viden: DEN MOTIVERENDE SAMTALE Motiverende samtaler er en evidensbaseret samtaleteknik, som oprindeligt er udviklet til samarbejde med borgere med misbrugsproblematikker. Samtaleteknikken bruges i dag til borgere, som har et ønske om en konkret ændring i deres hverdag. Det kan f. eks være vægttab, mere motion, nedtrapning af medicin m.m. Grundlæggende handler den motiverende samtale om at finde frem til borgerens indre motivation for en ændring. Den motiverende samtale arbejder bevidst med fokus på løsninger og tager udgangspunkt i borgerens positive forestillinger om en løsning. Samtalen orienteres omkring borgerens ressourcer og succeser og holder fokus på, hvad borgeren tidligere er lykkedes med. Dermed får borgeren synliggjort sine styrker og kompetencer og styrkes i troen på sine egne evner. I det medicinpædagogiske team er to af teamets medlemmer Anne Juel Huusom og Christina Aude Lahs medlemmer at MINT (Motivation al Interviewning Network of Traners) som er en international organisation som forsker og uddanner i den motiverende samtale på verdensplan. Som medlemmer af MINT tilbyder vi derfor undervisning i den motiverende samtale på et højt niveau for medarbejdere ansat i Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Målgruppe: Målgruppen er borgere tilknyttet socialpsykiatriske botilbud, samt til borgere i eget hjem som modtager 85 støtte. Målgruppen er ligeledes borgere, som har et ønske om en forandring af en konkret adfærd eller livsstil. 8
10 Metode: Benyttes ved medicinpædagogiske forløb. Tid og rammer: Samtalerne afholdes i de rammer hvor borgeren føler sig bedst tilpas. Antallet af samtaler er individuelt for den enkelte borger. Supplerende viden: ÅBEN DIALOG - NETVÆRKSMØDER Vi tilbyder Åben Dialog, da denne måde at samtale på kan være en hjælp, når en borger oplever at der er mange aktører ind over deres behandling og liv, og måske oplever at det kan være svært at blive hørt og forstået. En Åben Dialog handler om at blive set, hørt, forstået og anerkendt som dét menneske, man er. Dette er et fundamentalt behov, der understreger at den enkelte er ekspert i eget liv. Gennem Åben Dialog kan vi få denne ekspertviden aktivt i spil i det medicinpædagogiske arbejde. I en Åben Dialog kan man invitere relevant netværk, som mødes på lige fod. Det vil sige, at alle oplevelser, tanker, følelser og meninger har lige stor betydning i en samtale. Tankegangen er, at positive forandringer sker i dialog med andre mennesker, og at den anderledes måde at tale sammen på kan skabe nye forståelser. Målgruppe: Målgruppen er borgere tilknyttet socialpsykiatriske botilbud, samt til borgere i eget hjem som modtager 85 støtte. Metode: Netværksmødet styres af en mødeleder. Inden dialogen sættes i gang, afklares rammerne for netværksmødet, fx hvor lang tid der er afsat til mødet, eller behovet for særlige spilleregler undervejs. En medarbejder fra medicinpædagogisk team vil oftest fungere som mødeleder eller sørge for, at der findes én der er kvalificeret til dette. Dette er også gældende i forhold til det reflekterende team. 9
11 Under dialogen sørger mødelederen for at alle bliver hørt, og at deltagerne kun taler, når de har ordet, så der skabes et rum til at lytte og tænke. Til netværksmøderne kan der være et reflekterende team. Deres rolle er at tænke højt om nye forståelser, nye vinkler eller refleksioner, som man har Fået i løbet af samtalen, og som muligvis kan være givtig for den videre dialog. Netværksmødet afsluttes ikke nødvendigvis med en beslutning eller videre plan. Borgeren og dennes netværk kan evt. aftale at dialogen skal fortsætte ved et nyt møde, eller der ønskes at invitere andre betydningsfulde personer med. 10
12 REDSKABER I arbejdet med medicinpædagogik har vi udviklet følgende redskaber, der er med til at sætte et fagligt fokus på medicinpædagogik samt kvalificere vores indsatser. DIALOGSPIL Det medicinpædagogiske team har udviklet et dialogspil med henblik på at styrke en mere medicinpædagogisk tilgang til den medicinske behandling, samt sætte gang i de udviklende dialoger mellem personale og borger. Dialogspillet kan med fordel bruges til at holde undervisningsseancer specifikt om medicinpædagogik, da der i alle spillets spørgsmål tages udgangspunkt i medicinpædagogiske begreber, og alle deltagere engageres og involveres i refleksionerne. Målgruppe: Spillet kan anvendes af både borgere, patienter og medarbejdere i behandlingspsykiatri og socialpsykiatri sammen og hver for sig. Det anbefales dog at medarbejdere og borgere spiller sammen helst i grupper af for at få de mest nuancerede dialoger, og få så mange perspektiver frem som muligt. Man behøver ikke som personale at være medicinansvarlig for at kunne deltage, hvorfor elever og studerende også kan være med. Metode: Hvis spillet kun spilles af medarbejdere, skiftes der mellem at læse kortene op og besvare dette i plenum. Den, der læser kortet, er ansvarlig for at være ordstyrer og holde resten af deltagerne på sporet. Hvis der spilles både med borgere og personale kan man overveje at opdele deltagerne i hold, af max 3 på hvert, for at gøre det nemmere at komme til orde. Hvert hold skiftes så til at dreje pilen på spillepladen og får spørgsmålet læst op af det andet hold. Inden spillet startes aftales det, med hensyn til spillernes forudsætninger, hvor længe man skal spille. Nogle af spørgsmålene vil have svar eller svarmuligheder, og andre lægger op til dialog, da der ikke er et rigtigt eller forkert svar. Blandt spørgsmålene er der også enkelte fakta kort. Med spillet følger en ordliste, der skal bruges til de spørgsmål, hvor det er anført. 11
13 Tid og rammer: Det anbefales at spille minimum en time, da erfaringerne viser at dialogerne kan tage tid og er vigtige for udbyttet af spillet. Supplerende viden: Spilleplade (Bilag 2). DET MEDICINPÆDAGOGISKE KOMPAS Det Medicinpædagogiske Kompas (MPK) er et dialogredskab, udviklet af medicinpædagogisk projekt. Kompasset kan visuelt hjælpe borgeren til at blive bevidst om sin udvikling i forhold til at opnå en bedre håndtering samt forståelse af egen sygdom og behandling. MPK bruges primært ved opstart af individuelle forløb. MPK er delt op i forandringsdimensionerne: 1. Kendskab til sin psykiske lidelse 2. Kendskab til egen medicin 3. Indflydelse i forhold til egen behandling 4. Håndtering af symptomer 5. Balancen mellem psykisk sygdom og det liv, der ønskes levet. I MPK er der mulighed for at borgeren kan sætte egne mål for den medicinpædagogiske indsats ind i kompasset, så der i forløbet også er fokus på disse. Målgruppe: Målgruppen er borgere tilknyttet socialpsykiatriske botilbud, samt til borgere i eget hjem som modtager 85 støtte. Metode: Borgeren scores ud fra en vejledning som er tilknyttet kompasset (se bilag). Kompasset scores i dialog mellem borger og medarbejder med cirka 1-2 måneds interval. Det er borgerens vurdering af den enkelte scoring, der er den gældende, i tilfælde hvor medarbejder og borger er uenige. En eventuel uenighed kan danne grundlag for en drøftelse af, hvorfor den pågældende score vurderes så forskelligt. I takt med at der kommer flere scoringer i MPK (se bilag) bliver det tydeligt for borgeren i hvilken retning udviklingen går. 12
14 MPK kan bruges som et redskab til at samle op og gøre status på de andre indsatser. Supplerende viden: Eksempel på udfyldt kompas (Bilag 3) Vejledning til kompas (Bilag 4) IDÉKATALOG Idékataloget er lavet som inspiration til bla. kontaktpersoner på socialpsykiatriske bosteder. Idékataloget er tænkt som en inspiration til kontaktperson og beboer til medicinpædagogiske emner, man kan drøfte i det videre medicinpædagogiske forløb. Idekataloget indeholder både artikler og links til filmklip, som kan bruges i samtalen om medicinpædagogiske emner, sammen med borgeren. Derudover kan idékataloget også bruges som inspiration til Hørt og set gruppeforløbene, hvor kontaktpersonerne også fører gruppeforløbet videre efter opstart af det medicinpædagogiske team. Målgruppe: Idékataloget er tiltænkt som en inspiration til kontaktpersoner på 107 og 108 botilbud samt 85 hjemmevejledere, til videreførelse af individuelle forløb samt Hørt og set gruppe. Metode: Idékataloget indeholder forskelligt fagligt materiale, der er relevant ift. medicinpædagogik. F.eks. er der motto kort som kan være med til at sætte fokus på at det for nogle borgere er en hjælp, at have et motto i deres liv, der kan være en hjælp i svære tider. Et motto kun være: I morgen bliver en bedre dag eller Du kan godt klare det. Derudover er der mange artikler og pjecer omhandlende medicinpædagogiske emner, f.eks. stigmatisering, personlig medicin m.m. Materialet kan være en indgangsvinkel til medcinpædagogisk samtaleemner for medarbejder og borger. 13
15 EKSEMPLER PÅ SKRÆDDERSYEDE MEDICINPÆDAGOGISKE FORLØB De forskellige indsatser, som beskrives i dette katalog, kan man sætte sammen i et nærmere tilrettelagt medicinpædagogisk forløb. Forløbet vil tage afsæt i de områder som arbejdspladsen har særligt fokus på og som borgerne særligt efterspørger og har behov for. Inden indsatserne iværksættes, er det vigtigt at personalet har viden om de medicinpædagogiske principper og værktøjer, hvorfor vi indleder samarbejdet med en grundig introduktion af personalegruppen. Nedenfor vises 3 eksempler på skræddersyede forløb. Disse fungerer kun som inspiration, så har I andre ideer, tag da endelig kontakt til os. Eksempel 1: Et bosted henviser en borger, som efterspørger øget indsigt i egen lidelse og behandling. Medarbejdere ønsker redskaber til at støtte borgeren heri. Kontakt Kontaktperson og/eller borger tager kontakt til medicinpædagogisk team. (MPT) Efter indledende samtale aftales det videre forløb. 1-4 borger samtaler med team I samtaler afklares via kompas den relevante MPT støtte. Brug af Feedback informed treatment (FIT) Koord. sam.arb.- møde Fælles og særskilte mål aftales mellem samarbejdspartnerne Åbent Dialog møde Borgerens netværk deltager Borger og Kontaktperson Arbejder videre med pointer fra dialogmøde Superviserende og rådgivende samtaler Kontaktperson, borger og evt. øvrige medarbejdere superviseres og introduceres til relevante indsatser: Medicingennemgang. MI, videre brug af kompas, flere åbne dialogmøder. Opfølg ende borger samtale Opfølg ning på de mål som blev aftalt, forløb evaluer es. Opfølgning og evaluering MPT, relevante aktører, mødeleder. Afsluttende brug af FIT 14
16 Eksempel 2. Et bosted ønsker at borgerne er klædt bedre på til at engagere sig i egen behandling. Ønske om øget fokus på sammenhæng mellem medicin og socialfaglige indsatser. Kontakt Leder tager kontakt til team. Efter indledende samtale aftales det videre forløb. Mål for forløb fastsættes. Opstart af gruppeforløb Rekruttering af borgere til Hørt og Set og/eller psykoedukation. Gruppen køres sammen med medarbejder fra bosted Dialogspil Ved 2 beboermøder og 2 teammøder aftales dialogspil for at kickstarte fokus på Medicinpædagog ik. Evt. til Åbne Dialogcafeer Borgernes netværk deltager. Dialog ledes af 2 mødeledere. Henvender sig til borgere som ikke kan indgå i gruppeforløb Superviserende og rådgivende samtaler Kontaktperson, borger og evt. øvrige medarbejdere superviseres og introduceres til relevante indsatser: MI, videre brug af kompas, flere åbne dialogmøder. Opfølgning og evaluering MPT, relevante aktører og borgerrepræse ntant evaluerer målene. Eksempel 3: En kontaktperson henvender sig med henblik på at få nogle nye redskaber til at støtte en borger i forhold til at få et større kendskab til sin psykiske lidelse og behandling. Borgeren ønsker ikke selv kontakt til MPT. Kontakt Samtaler Superviserende og rådgivende samtaler Kontaktperson og en Kontaktperson Kontaktperson og MPT har medarbejder fra afholder 1. løbende samtaler om brug af teamet afholder samtale med kompas, øvrige ønsker fra indledende møde borger hvor borger samt andre relevante hvor der lægges en kompasset redskaber som f.eks brug af MI, plan. De forskellige præsenteres Åben dialog, FIT indsatser og redskaber og borgerens præsenteres. mål formuleres. Samarbejdsmød e Der afholdes et tværsektorielt samarbejdsmød e for at sikre fælles indsats. Opfølgning og evaluering MPT samt kontaktperson evaluerer forløbet og der aftales opfølgende samtale om 2-3 mdr. 15
17 BILAG 1: INDIVIDUELLE FORLØB Henvendelse fra borger/ktp/leder/behandlingspsykiatrien Der gives samtykke til at MPT må læse i SP og CSC MPT forbereder samtale med data fra SP og CSC Afdækkende samtale med afsæt i det medicinpædagogisk kompas. Borger orienteres om at MPT holder samtaler med ktp og AOP Superviserende samtale med ktp, hvor der lægges en plan for forløbet og der findes fagligt materiale som ktp kan bruge. Der tilbydes at oprette fokusområde i CSC sammen med ktp MPT holder løbende kontakt med ktp, om hvordan forløbet går. Dette kan være på mail, tlf eller møder. Evt. samarbejdsmøder med ktp og behandlingspsykiatri Afsluttende samtale med borger, ktp og MPT, hvor det medicinpædagogiske kompas igen udfyldes. Dette efter 2-3 måneder hvor borger og ktp har haft fokus på emnet. 16
18 BILAG 2: SPILLEPLADE TIL DIALOGSPIL 17
19 BILAG 3: UDFYLDT KOMPAS 18
20 BILAG 4: VEJLEDNING 19
21 20
KØBENHAVNS KOMMUNE OG REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI R INSPIRATIONSKATALOG MEDICINPÆDAGOGISKE INDSATSER. Christina Aude Lahs og Anne Juel Huusom
KØBENHAVNS KOMMUNE OG REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI R INSPIRATIONSKATALOG MEDICINPÆDAGOGISKE INDSATSER Christina Aude Lahs og Anne Juel Huusom 2017 Indholdsfortegnelse Introduktion Samarbejde på tværs
Læs mereSocialstyrelsens nye vidensnotater.
Socialstyrelsens nye vidensnotater. Vidensnotatet: Mennesker med psykiske vanskeligheder - sociale indsatser, der virker. Psykiatrikoordinator netværket 30.1.2014 Læs mere: www.socialstyrelsen.dk Herunder:
Læs mereSolsidens lokale instruks for brugerinddragelse
Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Beboere på Socialpsykiatrisk boform Solsiden i. Målgruppe: Alle medarbejdere på Solsiden, der deltager i
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereGRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6
Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation
Læs mereMedicinpædagogik Tangkær
Medicinpædagogik Tangkær Tina Bruun Liselotte Bilenberg Tanken bag Udviklingen af medicinpædagogiske metoder udspringer af et stigende fokus på medicinsk behandling på de Socialpsykiatriske botilbud. For
Læs mereSammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs mereTemadag. Odense 2013. Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs
Temadag Åben Dialog, Silkeborg Odense 2013 - Samarbejde på Tværs Psykiatriens hus - Region og kommune Socialpsykiatriens opgave Skabe rehabiliterende forløb, der er fleksible, sammenhængende og meningsfulde
Læs mereNotat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri
22.04.15 Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri Begrebet recovery dukkede op i psykiatrien i Danmark omkring årtusindskiftet, i forbindelse med en stigende interesse
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereVærd at vide om Åben Dialog til fagfolk
Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mereIndikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out.
Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out. STANDARD 2: Alle indvisiterede borgere (henviste der har sagt ja til et samarbejde
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereStyrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Del I OM METODEN OG MANUALEN Del II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN Del III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL DEL IV EKSEMPLER PÅ
Læs mereGRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til gruppedeltagere. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 5
Medicinpædagogik og psykoedukation 1 5 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gruppepsykoedukation hvad er det? For mange sindslidende har medicin stor betydning
Læs mereProjekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til
Læs mereLivsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd
Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd Drømmer du om et mere selvstændigt liv? Vil du videre i din personlige udvikling, så kan vi støtte dig via et målrettet gruppeforløb
Læs mereLivsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd
Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd Drømmer du om et mere selvstændigt liv? Vil du videre i din personlige udvikling, så kan vi støtte dig via et målrettet gruppeforløb
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mereURUS - Udgående Rusmiddelbehandling. Arbejdet med Rusmidler på socialpsykiatriske botilbud
URUS - Udgående Rusmiddelbehandling Arbejdet med Rusmidler på socialpsykiatriske botilbud URUS 1. Baggrund og status Samarbejde 2. Erfaringer og fakta Kerneopgave Udfordringer, dilemmaer og succeser 3.
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Brug af parallelbedømmere Workshop ved Carsten Holm, Signe Matthiesen Socialstyrelsen d. 23.01.2018 Workshopppen Andre synes jeg har brug for behandling Vil du gerne lære mere
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereHVAD ER SKOLE PÅ TVÆRS?
HVEM ER VI? Alle undervisere i Skole på Tværs-tilbuddet har kendskab til recovery, enten gennem egne erfaringer eller som medarbejder med fagprofessionel baggrund. Udvikling af kurserne er sket i et samarbejde
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mere14/05/2018 HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) OUTCOME RATING SCALE (ORS) HVAD ER FIT?
HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) TEMADAG M. NATIONALE RETNINGSLINJER FOR TRIVSEL OG TRYGHED SOCIALSTYRELSEN OG SUS ODENSE D. 08.05.18 ULLA QWIST - FIT KONSULENT OG PÆDAGOG ULQWI@SLAGELSE.DK
Læs mereHandleplan for de socialpsykiatriske bosteder i Randers kommune, Nørrebrogade, Sjællandsgade og Infanterivej
Handleplan for de socialpsykiatriske bosteder i Randers kommune, Nørrebrogade, Sjællandsgade og Infanterivej Januar opfølgning på handleplan d 7/1 står skrevet med rødt i højre kolonne. Påbud 1: Tilbuddet
Læs mereKvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010
Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden
Læs mereDen koordinerende indsatsplan. - en introduktion
Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen
Læs mereMentalt velvære fremmer recovery
VELVÆRE I HVERDAGEN KURSUS 1 Mentalt velvære fremmer recovery HVEM ER VI? Alle undervisere i Skole på Tværs-tilbuddet har kendskab til recovery, enten gennem egne erfaringer eller som medarbejder med fagprofessionel
Læs mereEn sammenhængende indsats kræver koordinering
EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereSocial- og sundhedsassistentuddannelsen Læringsaktiviteter tema 1: Aktivitet i hverdagsliv og rehabilitering læringsark 1
1. praktikperiode Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:
Læs mereHvad er projektets baggrund og idé? Indførelse af Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast-brande Kommune.
Projektkontrakt Dato og versionsnr.: 3-2 juni 2015 Socialpsykiatrisk Center Syd Socialpsykiatrisk Center Nord Projekt: Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast- Brande kommune 2015 Projektejer: Claus Hejlskov
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereET SAMARBEJDE MELLEM:
Veje til recovery Kurser Forår 2019 ET SAMARBEJDE MELLEM: Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe. VELKOMMEN TIL SKOLE PÅ TVÆRS Hvad er Skole på Tværs
Læs mereLÆR AT FORSTÅ AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER OG ADHD KURSER OG FORLØB FOR BØRN, UNGE OG DERES NÆRMESTE
LÆR AT FORSTÅ AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER OG ADHD KURSER OG FORLØB FOR BØRN, UNGE OG DERES NÆRMESTE INDIVIDUELT FORLØB TIL BARNET/DEN UNGE OG FAMLIEN Vi tilbyder forløb, der tager udgangspunkt i barnets
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PEER FEEDBACK PÅ SKRIFTLIGE OPGAVER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: PEER FEEDBACK PÅ SKRIFTLIGE OPGAVER Udviklet af Anders Foss, Medievidenskab og Rose Alba Broberg, CUDiM Takeaway Teaching tema:
Læs merePædagogisk dømmekraft og værdiledelse
Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereLokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg
Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg 2 Indledning Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg Denne politik er en lokal politik for samarbejde
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre
Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs merePsykofarmaka Program dag 4. Dagens Mål. Dag 4.
Psykofarmaka Dag 4. Program dag 4. Velkommen Medicin og pædagogik Medicinpædagogik et redskab i psykiatrien Sygeplejefaglig dokumentation i forbindelse med medicinadministration tvangsmedicinering Dagens
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN i distriktspsykiatrien
Psykiatri VELKOMMEN i distriktspsykiatrien 2 Navn: Kontaktlæge: Kontaktperson(er): Telefon: VELKOMMEN I distriktspsykiatrien tilbyder vi ambulant behandling af psykiske sygdomme. Ambulant betyder, at man
Læs mere2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.
Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er
Læs mereOPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.
Værktøjskasse Hvornår og hvordan anvendes dokumenterne? SAMTALEGUIDE Anvendes som egen tjekliste ved første samtale med borgeren. ROK-SKEMA (LOLLAND) / OPLYSNINGSSKEMA (GULDBORGSUND) Heri dokumenteres
Læs merePSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON
PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus
Læs mereHandleplan for de socialpsykiatriske bosteder i Randers kommune, Nørrebrogade, Sjællandsgade og Infanterivej
Handleplan for de socialpsykiatriske bosteder i Randers kommune, Nørrebrogade, Sjællandsgade og Infanterivej Påbud 1: Tilbuddet skal arbejde systematisk med relevante faglige tilgange og metoder, der fører
Læs mereRECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED
RECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED PEERFAGLIGHED EN BEVÆGELSE I RETNING AF MERE LIGESTILLETHED? Der er i disse år et voksende fokus på, og interesse for, de ressourcer der potentielt ligger
Læs mereHandleplan for Bostedet Kastanjebo i Randers kommune
Handleplan for Bostedet Kastanjebo i Randers kommune Påbud: Overholdelse af relevant lovgivning: - Tilbuddet skal sikre, at lovgivningen overholdes i forhold til anvendelse af magt - Tilbuddet skal sikre,
Læs mereWorkshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0.
Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0. Dorte From, faglig konsulent. Finn Blickfeldt Juliussen, specialkonsulent Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed Omdrejningspunktet
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereSkærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog
Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg
Læs mereVejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne
BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder
Læs mereÅrsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013
Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose
Psykiatri VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Kontaktlæge:
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereTitel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Tårnly / Fjordblink, Sødisbakke, herefter blot kaldet Tårnly. Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde:, Region Nordjylland
Læs mereSERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE
SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt
Læs mereET SAMARBEJDE MELLEM:
Veje til recovery Kurser Efterår 2019 ET SAMARBEJDE MELLEM: Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe. VELKOMMEN TIL SKOLE PÅ TVÆRS Hvad er Skole på Tværs
Læs mereONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP
ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online
Læs mereForløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle
1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk
Læs mereIMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE. Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT
IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT ERFARING MED IMPLEMENTERING AF MI Ældre- og handicapforvaltningen, (ÆHF) Odense 3.500 medarbejdere
Læs mereMotivational Interviewing (MI) Kursustilbud
Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud 1- dags workshop Tid: 9-16. Sted: Familie & Evidens Centers egne lokaler eller hos kunden. Workshoppens formål At give deltagerne en kort introduktion til grundprincipperne
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereBeskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved
Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Adresse: Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Hanne
Læs mereVærktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne
Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet
Læs mereUdviklings og Læringscenteret. Socialpsykiatrisk Center Nord
Udviklings og Læringscenteret Socialpsykiatrisk Center Nord Udviklings- og læringscenteret Udviklings- og læringscenteret er Ikast- Brande kommunes tilbud til borgere der har udfordringer grundet psykisk
Læs mereEn indgang til sundhedsvejledning og forebyggelsestilbud
Konceptbeskrivelse En indgang til sundhedsvejledning og forebyggelsestilbud Forebyggelse og Træning. Møde i Social og sundhedsudvalget, maj 2019. Indholdsfortegnelse Konceptbeskrivelsens formål...3 Baggrund...3
Læs mereSpecialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013
Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereSkabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter
Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mere14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER
14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.
Læs mereIndsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats
Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereEvaluering af organisering af rehabiliteringsteam Januar 2015
Referencegruppe: Ledelse, medarbejdere og beboere. Mål 1: At der etableres 3 rehabiliteringsteams, hvor beboerne inddeles i henholdsvis rehabiliteringsteam 1, 2 og 3 med udgangspunktet i beboernes aktuelle
Læs mereUng i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed
Ung i Forandring Hvad er Ung i Forandring? En støttende og forebyggende indsats Et psykologisk samtaletilbud til unge på forskellige ungdomsuddannelser, UUvejledningen samt jobcentre i Københavns kommune
Læs mereVÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte
Læs mere