STEGE. S. HANS KIRKE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STEGE. S. HANS KIRKE"

Transkript

1 V. H Fig. 1. Stege. Ydre set fra Sydvest. STEGE. S. HANS KIRKE O m Kirkens katolske Værnehelgen har været S. Johannes Døberen eller S. Johannes Evangelisten, vides ikke med Sikkerhed 1. I Kong Valdemars Jordebog nævnes Stege ikke som Købstad, og sine første Privilegier synes den at have faaet af Erik Klipping o Allerede tidligere, under Broderstriden mellem Erik Plovpenning og Abel, omtales Stegeborg, som Lybækkerne erobrede 1247, og 14. April 1246 nævnes Sognepræst i Stegeborg, Johannes, som Kapellan og Protonotar hos Fyrst Vitslav I af Rygen. Utvivlsomt har Kongeborgen haft Betydning baade for Byen og for Bykirken, hvortil Kongen, efter et Pavebrev af 1350 at dømme, havde Kaldsret 2. Allerede før Reformationen var den dog i udpræget Grad blevet Borgernes Kirke (sml. Kalkmalerier). En nyere Tradition beretter om en Bybrand 1457, hvorved Taarnet tilligemed en Del af Kirkens Indre skal være brændt 3, men hvorpaa denne Overlevering støtter sig, vides ikke omtales Hellig Legems Alter, til hvilket der blev skænket Gods, Altertavle, Monstrans, som Fikke Hemmingsøn havde ladet gøre af sit eget, med flere Klenodier, Kalk, Disk og Messerede 4. Et Helligtrefoldigheds Hus og en S. Annæ Gaard var maaske

2 204 STEGE. S. HANS KIRKE ogsaa Altergods, ligesom S. Knuds, S. Eriks og Marie Gilder muligvis har haft deres særlige Altere 5. Fra disse kan det tænkes, at det Kirkesølv stammede, som 1553 gav Anledning til en Retssag. Sognepræsten, Hr. Jørgen Lauritzen, blev frikendt for Søgsmaalet angaaende det Kirkesølv, der var bortkommet fra Kirken, men iøvrigt oplystes det, at Byens to Borgmestre havde annammet 52 Lod Sølv, og at Kirkeværgerne tog 3 forgyldte Kalke og Diske, 2½»Thiene«smeltet Sølv, som vejede 107 Lod, for hvilket de købte Vognskud i Lybæk til Kirkens Bygnings Behov 6. Til Kirken var i 1600 erne knyttet et Sagn om, at nogle Dødningehoveder, som fandtes i Muren bag Alteret, stammede fra Byens Borgmester og to Raadmænd, der til Straf for Stege Borgs Nedbrydelse eller Forræderi var blevet henrettede var de skjulte i en aaben Begravelse bag Alteret (sml. S. 226) 7. Kirken ligger sydligt i Staden og nær Sydspidsen af den lille Halvø, som skyder sig frem mellem Stege Bugt og Stege Nor, og som i Nord er afskaaret med en endnu bevaret sentmiddelalderlig Grav og Vold, løbende i buet Linje fra Strand til Strand. Den efter Grevefejden forsvundne Kongeborg, Stegeborg eller Stegehus, laa tæt syd for Kirken, paa Borrenakke, den yderste Pynt ved Indløbet til Noret. Den rummelige, nu nedlagte Kirkegaard er delvis omgivet af en sengotisk Munkestens mur, nu gulkalket. I Syd staar en anselig Portal med fladbuet Port og rundbuet, kun i Stikket falset Dør. Mod Vest er der Rester af en Dørportal, nu uden Bue, mod Nord, til Langegade, en Port med rustikmurede Piller fra Tiden o En lille uanselig Skolebygning ved Kirkepladsens Sydvesthjørne, sikkert en Rest af Byens 1701 nedlagte Latinskole, indeholder overpudset sentmiddelalderligt Murværk 8. Kirkeladen nævnes 1670 (Rgsk.). Bygningen fremtræder nu som en gotisk Murstenskirke, der omfatter et langt, i to forskelligartede Afsnit delt Skib, et kort, polygonalt Kor og et Vesttaarn (Fig. 2). Paa Korets Nordside ligger et moderne Sakristi. Saavel Langhus som Kor er treskibede, men dækkede af ubrudte Fællestage. Den velbevarede Bygning præges af den gennemførte Hovedistandsættelse. Oprindelig var Kirken en senromansk Murstensbygning (Fig. 3) med Apsis, Kor og Skib, fra o , den Tid, da Stormanden Jakob Sunesøn af Hvidernes Slægt styrede Møen til sin Død Fundamenter af de østre Dele er iagttagne og maalte ved Kirkens sidste Hovedistandsættelse, og af Skibets Mure staar betydelige Rester bevarede i det nuværende Vestpartis Midtskib, der i Areal ganske svarer til det oprindelige Skib. Disse Rester, som er synlige dels inde i Kirkerummet, dels paa Loftet over Sideskibshvælvene, er af Munkesten i Munkeskifte (Stenmaal: cm; fem Skifter: cm; Fugerne ryggede eller jævnt glattede). Trods de Arkader, der i sengotisk Tid er brudt gennem de gamle, o. 7,70 m høje Ydermure, ses det, at disse har haft Dobbeltsokkel med Rundled under Skraakant og har været fagdelte med

3 Fig. 2. Stege. Plan 1:300. Efter Opmaaling af H. B. Storck (revideret af C. G. Schultz 1930). De forsvundne Udbygninger er indtegnede efter en Plan fra o af L. Thura.

4 206 STEGE. S. HANS KIRKE Fig. 3. Stege. Rekonstrueret Tværsnit af den romanske Kirke, set mod Vest. Maalt af C. G. Schultz flade Lisener. Mellem Lisenernes øvre Ender har den bortbrudte Gesims haft nu nedhuggede Tænder eller Konsoller, hver af een Sten (10 cm bred, 18 cm høj), der synes at have baaret et øverste, vandret Gesimsskifte. I hvert af de fire Fag har der været et Vindue med Prydstik af krumtformede Sten og Lysningskarm af Kridtsten; de nedre Dele er ødelagte, saa at Vindueshøjden er ukendt (Fig. 5). Skønt Østmuren for største Delen er nedbrudt, findes der over Hvælvene Stumper af Taggavlen, med Rester af en langt mod Nord siddende, enkeltsmiget Loftsglug. I det indre er der ved Siderne af den helt forsvundne Triumfbue levnet Murstykker, hvori to endnu bevarede, men for største Delen tilmurede, apsisagtigt rundede Alternicher. Paa Langvæggene findes Spor af borthuggede Vægpiller, hvortil der slutter sig runde Skjoldbuer, og svarende hertil er der paa Østvæggen Gjordbuestumper. Alt dette viser, at Rummet fra første Færd har været overhvælvet og toskibet, delt i 2 4 kvadratiske Hvælvingsfag, saaledes som det fremgaar af Rekonstruktionstegningerne (Fig. 3 og 4), hvor de bevarede Enkeltheder Fig. 4. Stege. Rekonstruereret Plan af den romanske Kirke (uden Taarne). Maalt af C. G. Schultz er optegnede med fulde Linjer, de nedrevne med prikkede. Det oprindelige Tagværk er forsvundet, men paa den ældste Del af Taarnets Østvæg ses en indhugget Rille, som viser dets Skraaning og dets Udhæng.

5 STEGE. S. HANS KIRKE 207 Vdersiden af Skibets romanske Vestgavl er helt skjult, idet der endnu i senromansk Tid, meget hurtigt efter Skibets Fuldførelse, er tilføjet et Taarnparti, hvis Rester er indbyggede i det sengotiske Taarns Mure (Fig. 2). Sten og Murbehandling ligner Skibets, omend Munkestenene er en Kende større. Flankemurene flugter med Skibets Langmure og naar fra disses Vesthjørner hen til de yngre Sideskibsgavle, og selvom Vestenderne ikke kan ses, er det dog klart, at Taarnet har været bredt og kort. Et Nordvindue, der er synligt inde i det nuværende nordre Sideskib (hvis Hvælving skjuler dets Bue), har sikkert siddet midt mellem Taarnhjørnerne. Paa Sydsiden er det tilsvarende Murparti dækket af moderne Puds. Taarnrummet synes at have staaet i Forbindelse med Skibet gennem to Taarnbuer. Murpartierne mellem dem er vel helt forsvundne, men bevarede er Vangerne nærmest Yderhjørnerne med Sokkelled og svage Rester af Buerne. Fra Sideskibslofterne ses, at Taarnmurene i Højde med det romanske Skibs Tagfod har et Rulskifte og derover en smal Glug. Paa Østmuren er der, foruden den nysnævnte Taglinje, under den nuværende Loftsdør fra Taarn til Skib oprindelige Hjørner i det M. M Fig. 5. Stege. Romansk Vindue og borthugget Gesims paa Skibets Nordside. gamle Murværk, sikkert et Tegn paa, at Taarnets øverste Del har været tvillingdelt (Fig. 3). Afstanden mellem Taarnene har været 70 cm, ganske som i Magleby (Mønbo H.) Tvillingtypen minder om Hvideslægtens Kirker i Tveje-Merløse og Fjenneslev, og det er derfor muligt, at Stormanden Jakob Sunesøn har været baade Kirkens og Taarnets Bygherre. Gotiske Titføjelser og Ændringer (sml. Kalkmalerier). Det første og kunstnerisk værdifuldeste Led i den senere Middelalders gennemgribende Forandringer er en anselig Ostforlængelse, der fortrængte det gamle Kor, maaske efter at dette var brændt 1457 (se S. 203). Forlængelsen, der i sin første Tid har tjent som Kor, er bredere end det gamle Skib, tre Fag lang og bygget som en Kirkehal med Sideskibe af samme Højde som Midtskibet; sikkert af Hensyn til Hovedalterets Placering er Østfaget gjort rummeligere end de andre. Munkestenene, der er murede i Munkeskifte, er af ret varierende Længde, cm, vel fordi der mellem Materialer fra det nedbrudte Kor er brugt nye Sten (fem Skifter: cm; skraat strøgne Fuger). I det Ydre markeres

6 208 STEGE. S. HANS KIRKE Fagdelingen af Støttepiller, der paa Østhjørnerne har været skraatstillede (kun den sydøstre Hjørnepille er bevaret). De anselige, ret slanke Vinduer har falsede Karme og Spidsbuer med Prydstik af Løbere. Tilmurede Døre spores i vestligste Hvælvingsfag, udadtil med Spidsbuer som Vinduernes, indad fladbuede. Af Vestgavlen, der maa have været rejst over den romanske Triumfgavl, staar nu kun smaa Rester, sammenbyggede med Skibets yngre Mure. Bevaret, omend for største Delen dækket bag det yngre Kortag, er derimod den pyntelige Østgavl (Fig. 6), som over et Savskifte har spidsbuede Højblændinger, af hvilke de fem midterste er tvillingdelte. Af disse fem er de tre højeste de rigest smykkede, idet der mellem dem er Stave af trekløverprofilerede Formsten, hveranden sortglaseret (Prøver i Nationalmuseet). De følgende Felter nøjes med skraafasede Karme i tilsvarende Farveveksling, og de yderste, smalle, lave Blændinger er udelte. Blændingsbundene har fra første Færd, før Saalbænkenes Muring, staaet pudsede og hvidkalkede. Gavlkammene er lave og glatte, afdækkede med et Rulskifte og kun udstyrede med Fig. 6. Stege. Østgavlen paa det første gotiske Kor. Efter Opmaaling 1902 i»ældre nord. Architectur«tre, nu fornyede Tinder, af hvilke de to ved Gavlfoden krones af smaa, spærstikdækkede Murspir, medens den tredelte Toptinde over tre svagt fordybede Kors gennembrydes af en Fladbue, en Form, der maa skyldes en sentmiddelalderlig Ommuring, hvorved Midtblændingens Stik er ødelagte. I det Indre, der sattes i Forbindelse med det gamle Skib ved en ny, spids, falset Triumfbue 9, og hvor der under Vinduerne er flere Gemmenicher, rejser sig to Par ottekantede Arkadepiller, hvis Kapitæler over en Rundstav har et fire Skifter højt, svagt udhældende Skraaled (Fig. 7). I Vest er der lignende Halvpiller ved den gamle Triumfmur, men tilsvarende har fra første Færd manglet mod Øst. Sideskibsvæggene har spinkle, skraakantede Lisener. Arkadebuerne er dobbelt falsede; Hvælvene har Gjordbuer og Ribber (med Topruder) af Formsten med rundet Pærestavprofil (svære Overribber, hvori mange skraat murede Sten, findes i Midtskibet og over Sideskibenes Gjordbuer). Tagværket er fornyet, af Fyr.

7 STEGE. S. HANS KIRKE 209 Er den nævnte Tidsfæstelse af Koret til o rigtig, maa dets Kirkehaltype antages at være paavirket af Birgittinernes lidt ældre Klosterkirke i Maribo. Østgavlens Blændingssystem ligner dog ikke Maribogavlene, men er noget beslægtet med den samtidig opførte Mariekirke i Salzwedel (Brandenburg-Altmark), altsaa med en Egn, hvor Kirkehaltypen er hjemlig. Før 1494 (sml. Kalkmalerier) fulgte en Ombygning af Skibet, der nu mistede sit toskibede Anlæg og i Stedet forhøjedes, deltes i tre Hvælvingsfag og øgedes med Sideskibe, som imod Vest forlængedes med et fjerde, kortere Fag, hvis afvigende Dimensioner maa antages at være bestemte af det romanske Taarn. Bygningens Bredde blev større end Østforlængelsens, og dennes Kirkehal gjorde man ikke Forsøg paa at efterligne. Ligesom i den kun lidt ældre Vordingborg Kirke er dog alle tre Skibe samlede under et mægtigt Fællestag, saaledes at man i det ydre ikke ser Højkirkemurene. Fig. 7. Stege. Tværsnit af det første gotiske Kor, set mod Øst. Efter Opmaaling 1902 i»ældre nord. Architectur«I Munkeskiftet er der ikke faa sortbrændte Bindere (Stenmaal: ; fem Skifter: cm, midtrillede Fuger). Sideskibsmurene (Fig. 9) har Støttepiller og spidsbuede, falsede Vinduer. Af Dørene, der anbragtes i næstvestligste Fag, er den søndre aaben, udvendig rund-, indvendig fladbuet, den tilsvarende nordre nu lukket og delvis ødelagt. De kamtakkede Sideskibsgavle er ret varierende; af de østre har den nordre en blændingsløs Taggavl og derunder i Stedet for Vindue et Blændingsfelt med tre Trappestik, medens den søndre har skiftende Smaablændinger og derunder en uregelmæssig brudt Murflade med to over hinanden siddende Fladbuefelter (sml. S. 214). Vestgavlene er mere ensartede, 14

8 210 STEGE. S. HANS KIRKE idet de begge har smalle, falsede Højblændinger med ydre Spidsbuer og indre Trappestik eller Spærstik; under den laveste Kamtak er der i Nord et Cirkelfelt, i Syd en Rektangel. I det Indre blev de romanske Ydermure gennembrudte af uregelmæssige, spidse, falsede Arkadebuer, hvis Underflader er pudsede, og ved de bevarede Murstykker mellem Arkaderne rejstes enkle Vægpiller, som fortsattes op paa de nye Højkirkemure, og hvis Fodstykker Fig. 8. Stege. Langsnit, set mod Nord. Efter Opmaaling 1902 i»ældre nord. Architectur«. og Hoveder er markerede med en svag Formstensprofil, en Rundstav under eller over Skraasnit. Midtskibshvælvene, hvis Gjordbuer er næsten runde, har buklede Kapper og Halvstensribber, som mødes i Topskive og desuden brydes af fire andre Smaaskiver, vistnok af Kridtsten (svære Overribber, murede som Trappetrin, og store Topblokke). Paa Sideskibenes Vægge, af hvilke den søndre under Vinduerne har fladbuede Nicher, er der ikke Vægpiller, og Sideskibshvælvene har ubrudte Halvstensribber (lette Overribber med Tværtrin). Tagværkets Tømmer er endnu delvis sentmiddelalderligt, af Dragerstoltype med Huljærns Stregnumre; Sideskibstagene er dog fornyede. Allerede samtidig med den store Ombygning af Skibet har man begyndt at

9 STEGE. S. HANS KIRKE 211 M. M Fig. 9. Stege. Sydsiden, set fra Sydvest, før Istandsættelsen. opføre det nuværende Taarn; begge Sideskibes Vestgavle er helt fra Jorden og til Toppen murede uden Forbandt med Taarnets sengotiske Murflader og kan derfor ikke være helt samtidge med disse. Taarnbredden blev bestemt af det romanske Taarn, men dettes Vestmur forsvandt fuldstændigt, idet dets Afløser fik Længderetning i Øst-Vest. Omtrent til Sideskibenes Taghøjde er Munkestenene (hvoraf ikke faa gule) ublandede, men murede i ret uregelmæssigt Munkeskifte med overtallige Løbere, medens de øverste tre Fjerdedele af Taarnhøjden er bæltemurede med Kridtkvadre. Mellem de nedre Bælter er Skiftegangen»polsk«(een Løber). Hvert af Vesthjørnerne støttes af to slanke, i tre Afsæt delte Støttepiller, af hvilke den sværere M. M Fig. 10. Stege. Det andet gotiske Kor, set fra Syd. nordlige er udformet til Trappe. Taarnrummet (Fig. 8) faar Lys gennem et rundbuet Vestvindue i Spidsbuespejl (med Prydstik) og har derunder en rundbuet Vestdør. De romanske 14*

10 212 STEGE. S. HANS KIRKE Vægflader er skjult bag Skalmure, og en i det romanske Murværk brudt, rundbuet Arkade, der har forbundet nordre Sideskibs Vestfag med Taarnrummet, er lukket, saa at den nu staar som et mørkt Kammer, kun tilgængeligt ad en fladbuet Dør. Ligesom Vestvinduet indadtil sidder i en stor, spidsbuet Spareblænding, har man ogsaa paatænkt at udspare Blændinger i Nordog Sydvæggen. Tanken herom er imidlertid opgivet og Spareblændingerne tilmurede (med Bæltemuring), da man ikke har vovet at spænde en enkelt Hvælving over det store Rum, men valgt at dele det i to Hvælvfag. Ogsaa i Udførelsen af Hvælvene har man vaklet. Man har først ansat de to Hvælv lavere, saaledes at Skjoldbuerne vilde have skaaret ned i de tilmurede Blændinger, men tilslut bestemt sig til at bygge dem i samme Højde som Midtskibets og gøre den runde Taarnbue lige saa høj som dettes Gjordbuer. De to Hvælvs Halvstensribber mødes i Topskiver (ingen Overribber, men Topblokke). Den nysnævnte, kun fra Taarnrummet tilgængelige Vindeltrappe, hvis ydre er moderne skalmuret, er for en stor Del ombygget i nyere Tid. Trods sin betydelige Højde har Taarnet kun tre Stokværk. Mellemstokværket, i hvis Vægge sengotisk Skalmuring ganske dækker de ældre Taarnrester, faar Lys gennem et lavtsiddende, fladbuet Vestvindue og et højeresiddende, rundbuet Nordvindue i Spidsbuespejl. Det sidstnævnte flankeres af to Cirkelfelter, og midt paa Vest- og Sydsiden findes tilsvarende Cirkler med mønstermuret Bund (Korsflet eller Zigzag). Klokkestokværket har til hver Side to spidsbuede, falsede Glamhulpar med Prydstik og over dem en enkelt Cirkelglug. Over alle Taarnets fire Sider findes en ensartet, svagt udkragende Trappefrisegesims, som viser, at det gotiske Taarn aldrig har haft Gavle, men fra første Færd maa have været kronet af et Spir eller Pyramidetag ligesom nu. Efter Aar 1500, umiddelbart for Reformationen 10, har man endelig tilføjet det treskibede Kor, kun eet Fag langt, men med polygonal Afslutning (tre Sider af en Ottekant) og omkringløbende Omgang (Fig. 8). Ydermurene, mellem hvis Munkesten der er en Del gule, og hvis Munkeskifte er uregelmæssigt (med Tendens til»polsk Skifte«eller til overtallige Løbere), har Profilsokkel med Skraakrant over afrundet Led, udelte Hjørnepiller og Trappefrisegesims som Taarnets, men beriget med et nedre Savskifte (Fig. 10). De spidsbuede, dobbeltfalsede Vinduer har Prydstik. Mod Øst og Syd findes tilmurede Dørsteder. Med det ældre Kor er Rummet sat i Forbindelse derved, at der gennem dettes gamle Østmur er hugget spidsbuede Arkader. Den dobbeltfalsede Midtskibsarkade, hvis Bue hviler paa karnisformede, to Skifter høje Kragbaand, er velformet, medens de lavere Sideskibsarkader har været meget skæve (Fig. 7) og selv efter en Ommuring 1904 er uden Detailler. Til en Begyndelse har man sikkert ikke villet gøre Omgangen saa høj, som den endelig blev. I Sideskibsmurene er der nemlig Ansatser til lavere Hvælv, og der er en be-

11 STEGE. S. HANS KIRKE 213 tydelig Højdeforskel mellem Vestfagets bredere Arkader og de tre smallere Polygonarkader, hvis Kragbaand iøvrigt alle har samme Profil (Rundstav under Skraasnit). Ved Ændringerne i Byggeprogrammet har det grove, uregelmæssige Polygonkor i nogen Grad faaet Karakter af en Kirkehal, omend mindre konsekvent gennemført og mere lavstammet end den ældre. Selve Fig. 11. Stege. Sydsiden, o Efter et for L. Thura udført Kobberstik. Hvælvene, hvis Vægbuer er markerede ved et svagt fremspringende Løberskifte, har Halvstensribber, der over det næsten kvadratiske Midtrum mødes i Toprude. Højkorets Polygonhvælv er tredelt; i Omgangen er der foruden Krydsribberne hele eller halve Hjælperibber (kun Tilløb til Overribber). Korets Valmtag, der dækker baade Højkor og Omgang, er oprindeligt; Tømmeret, der over Højkoret har Krydsbaand, uden Dragere, har Huljærnsnumre, og»spærskoene«(de korte, paa Murene liggende Bjælker) er profilerede med Snit i Undersiderne. Sideskibenes Hjælpespær er delvis de oprindelige, men Spærskoene er ved Hovedistandsættelsen moderne fornyede i lignende Former som Midtkorets.

12 214 STEGE. S. HANS KIRKE Til Kirken har sluttet sig tre Udbygninger, som ses paa Thuras Stik (Fig. 11). Foran Skibets Syddør stod et sengotisk Vaabenhus med nitakket Blændingsgavl, foran Kirkehallens Syddør et andet Vaabenhus, der havde renaissanceagtig Gavl med vandrette Delinger og svungne Kamme, men dog maa have indeholdt middelalderligt Murværk, idet de S. 209 nævnte uregelmæssige Blændinger paa søndre Sideskibs Østgavl sidder i Levninger af dets Flankemur. Begge disse Vaabenhuse var hvælvede. Paa Korets Nordside laa endelig et uhvælvet Sakristi, som kun kendes af Grundplanen, men som maa have været samtidig med den sidste Korforlængelse; dets Opførelse har forvoldt Ødelæggelsen af Kirkehallens nordøstre Hjørne-Støttepille. Om Bygningens Behandling efter Reformationen vides, at den blev kalket , og at der (Rgsk.) maatte tages Syn over dens store Brøstfældighed, som ogsaa omtales af Sognepræsten Hans Viborg i hans Møns Beskrivelse 12. En rimet latinsk Supplik var i denne Anledning forfattet af Skolemesteren, men blev ikke indsendt. Frederik 3 gav 800 Rdl., efter at Kommercekollegiet 1669 havde indstillet, at der af Hensyn til Kirkens ringe Aarsindtægt blev ydet den Hjælp var den dog igen meget forfalden 14. Taarnets Pyramidetag endte tidligere med en lille Spirspids, der 1724 fik sin Spaantækning erstattet med Kobber, hvilket senere (1836?) ombyttedes med Bly; paa den i Møns Museum opbevarede * Vindfløj fra 1724 er ogsaa det sidstnævnte Aarstal indhugget. Kirketaget, der endnu o var hængt med Munketegl 15, fornyedes 1775; Aarstallet og Kongens Navnetræk»C VII«var paa Sydsiden lagt med blaaglaserede Tagsten mellem de røde 16. O forsvandt det sydøstre Vaabenhus, og samtidig indsattes nye Trævinduer i hele Kirken. Af de gamle Blyvinduer var der 1838 kun et eneste tilbage, siddende i det Moltkeske Kapel (Syn 1838 i Kaldsbog). Noget senere blev Sakristiet nedrevet, og 1859, da der foretoges en større Istandsættelse og en»udrensning«af Kirkens gamle Inventar, blev det sydvestre Vaabenhus fjernet, Skibets Norddør lukket og en Hovedindgang aabnet gennem Taarnrummet (i Rgsk. nævnes som Arkitekt: Rasmussen, vist C. F. R., Elev af Bindesbøll). Vistnok ved samme Lejlighed dekoreredes Buen mellem Skibet og Kirkehallen med Stukornamenter, som atter fjærnedes ved Kalkmaleriernes Istandsættelse (1893). Ved den sidste Hovedistandsættelse (Arkitekt H. B. Storck) forsvandt de fleste Spor af disse senere Reparationer (sml. Fig og Opmaalingerne i ÆNA fra ), og Kirkens middelalderlige Detailler rekonstrueredes saa vidt muligt. Den eneste Enkelthed, der blev væsentlig ændret, var Sideskibsarkaderne mellem Kirkehal og Østkor, og dette sidste befriedes for vansirende Indbygninger til Varmeværk og Sakristi. Paa Korets Nordside tilføjedes et nyt Sakristi. Efter 1909 staar Bygningen med rensede Mure. Vinduerne har rudeformet,

13 STEGE. S. HANS KIRKE 215 blyindfattet Glas. Tagene er hængte med nye Munketegl, Taarnet har Pyramidespir. Enkelte ved Arbejderne fundne *Bygningsfragmenter, som Arkitekten først havde opstillet paa Kirkens Loft, opbevares nu i Møns Museum, deriblandt et Par Ribbesten, hvis Profiler ikke forekommer i Kirken, og som vistnok stam- Fig. 12. Stege. Indre, set mod Øst. V. H mer fra Vaabenhushvælvene, samt nogle Fragmenter af Gulvftiser med indridsede Liljer (som Præstø, Type 1; S. 32, Fig. 9) eller med smaa Stumper af Gravskrifter fra o KALKMALERIER fremdroges og restaureredes under Ledelse af J. Kornerup Kalkmalerier fra tre-fire forskellige Perioder (Fig. 12). Omkring Skibets romanske Vinduer findes Rester af sort og gul Kvadermaling. Paa Midtskibets Nordvæg er der i samme Bygningsdel et urestaureret, af sorte Streger indrammet Felt (nu cm, kun o. 150 cm over Gulvet), hvori to lodrette Rækker af smaa røde og hvide Roser over utydelige, sorte Streger. Vistnok fra 1300 erne.

14 216 STEGE. S. HANS KIRKE I den gotiske Østforlængelse (Kirkehallen) findes Dekorationer fra Opførelsestiden (se S. 207). Ribberne, der har røde Sideprofiler og hvid, oprindelig vistnok graa, Midtstav, ledsages af sorte Bue- eller Zigzagstreger med Kløverbladsspidser, der genfindes paa Pillekapitælerne. I Hvælvkappernes Vinkler findes kræmmerhusformede Blomster eller fliget Løv (Eg, Vin o. lign.), som i de nedre Flige erstattes af menneskelige Figurer, Brystbilleder i Bispeornat eller Fantasidragter. I Midtskibets Østhvælv staar over østre Gjordbuetop et kronet»ihesus«, andetsteds et kronet H (ɔ: S. Hans), i Midthvælvet en Engel med Skriftbaand (»Sanctus«), i Vesthvælvets Topvinkler ligeledes Engle. Ved et Pavehoved i nordre Sideskib læses»canta«(ɔ: Syng!). Paa søndre Sideskibs Østvæg under Gjordbuen er malet en ret plump Bebudelsesscene. De sorte Konturer har graalige, gullige og rødlige Fyldfarver. Adskillige Grader mere hjemmegjorte er de naive Dekorationer i Skibet, der tidsfæster dettes Ombygning til Aarene før 1494 og trods deres Grovhed har kulturog lokalhistorisk Interesse. De skaktavlmønstrede Ribber ledsages af mosagtige Fig. 13. Stege. Kalkmalerier i Skibet fra Hude 1911 Planter. I Kappernes nedre Spidser er der skæggede Masker, hvis Munde dog aldrig som Maskerne i Præstø har omfattet Trækhuller, i Skjoldbuefelterne store Cirkelslagstjerner, og rundt om paa Kapper og Vægflader er strøet Smaafigurer og Indskrifter med Minuskler eller Skriveskrift. Paa Væggen over Triumfbuen læses:»ioha(nne)s, I H S, M(aria), An(n)a«, hvorunder to Enhjørninge og»beder goth for«. Paa Kappen derover, i Toppen af et Træ, atter et Jesusmonogram, et lille Hjærte gennemboret af et Sværd og Paa den følgende Gjordbue en Hesteforkrop og:»anno dni m cd xc iiii«, ved Buetoppen IHS og Mr (ɔ: Maria) og i Syd en hornblæsende Mand under et Antoniuskors og I H S. Paa Nordvæggen i andet Fag fra Øst, omkring Cirkelstjærnen,»Kriste(n) Judæ«(ɔ: Jyde), nogle Smaafigurer og tre Bomærker samt en Mand og en Kvinde med Drikkekar og Kande. Paa samme Fags Sydvæg»Simon«over to Dyr. Paa den følgende Gjordbue en Roset,»b p«og en bevæbnet Mand med et Hjærte paa Spydet, og i Syd en halv springende Hest, en Mand med Blæsehorn, ledsaget af to Bomærker, en mindre Mandsfigur og nederst»pater Nich«(olaus). Under det vestligste Hvælv er Væg

15 STEGE. S. HANS KIRKE 217 cirklerne ikke fyldte med Cirkelslag, men med Indskrifter. Paa Nordvæggen (Fig. 13) læses:»olof Je(n)s(en), Ha(n)s Ravne, Morte(n) Ch(ris)tofa(rsen?) Jep Volsen, Christæ(n) Maie«samt uden for Rosetten»K(i)rkiveria«(Kirkeværge),»Gre(gers) Matesse(n), Per [?]eyere«, og en Jæger med tre Hunde, jagende Ræv og Hare. I Sydvæggens Cirkel»IHS, M, Anna, Johanes, beder for os;«ved dennes Sider en femoddet Stjærne samt en Mand med Sværd og en Kvinde med Spyd, hvis Halse er forbundne med en Streg, hvorover der svæver en Kande (Fig. 14). Endelig paa Hvælvets Vestkappe en stor Roset over to Snabelsko med Patiner (Træsaaler), flankeret af Navnene:»Per Suræ, Hans Niels(en)«og»Olof Ieyps(en), Andres P(er)s(en), vi morner (?) her alle evi(n)delich meth Gudh«. Mellem Navnene et lille Bomærke. Farverne er kun sort og rødt; de barnligt tegnede Figurer bærer lodret farvedelte Klæder. Fra o stammer et Jesusmonogram, malet paa søndre Vange af Arkaden mellem Skibet og Kirkehallen 17. INVENTAR Alteret med Alterbord, Hude 1911 Predella og Krucifiks stam- Fig. 14. Stege. Kalkmalerier i Skibet fra merfra Istandsættelsen Den tidligere Altertavle havde en linealgotisk Ramme fra 1859, hvorpaa der stod fire Gipsstatuetter (nu i Møens Museum). Den omfattede et Oliemaleri paa Lærred, cm, forestillende Korsfæstelsen (Kopi fra 1700 erne efter Domenichino?), der ogsaa sad i den foregaaende Tavle og nu hænger paa Korets Nordvæg. Den ældre Tavle var at dømme efter de paa Rødkilde bevarede sparsomme Rester, fire Storsøjler (Præstø Amts Aarbog 1912, 66), et Snedkerarbejde fra o. 1600, der bar Indskriften:»Der mand skref 1600 Aar, var dette Arbejd gjort af ny, da var Mr. Jens Hansen Provst udi denne By. Jens Nielsen, Jørmgen(!) Christophersøn Kirkeverger baade samme Tid for Kirchens Indkomst till Svar stode.«det af Paludan nævnte Aarstal 1704 har maaske angivet en Opmaling 18. Altersølv. Kalk, (Fig. 15) 23,8 cm høj af kbh. Prøvesølv 172., med ottetunget barokprofileret Fod, ottekantet Skaft med Hylstre af udhugne, graverede Akantusblade, stavriflet midtdelt Knop og svagt udladende Kumme. Graveret

16 218 STEGE. S. HANS KIRKE Vægttal: 62 Lod. Mestermærke for Jens Christensen (Olrik 228). Disk med samme Stempler; graveret Vægttal: 15 lod 3 qvt siges, at begge Dele er givet 1727 af et»kristeligt og gavmildt Guds Barn«19. Oblatæske, oval, 12,5 cm, af kbh. Prøvesolv 1697, med Bølgerande og paa Laaget graveret Kristus bærende Lammet, samt»peiter Christensen Steege Kirke Thrine Peiters 1697«. Mestermærke for Jacob Sørensen (Olrik 299). Vinkande, (Fig. 16) 34,5 cm høj, af kbh. Prøvesølv 1699, med graveret Skriveskrift»Til dette er foræret af Ritmest Georg Mohr en Sølf Flasche vog 40 Lod af Prousten her paa Stedet sl. V. H Mag. Hans Viborg en Sølf Kande vog 41 Lod Arbejdet med Resten har Kirken self bekosted Ao Fig. 15. Stege. Alterkalk «. Tuden er formet som en langskægget Maske med Laurbærkrans. Paa Laaget er graveret en Kvinde paa en Hjort springende henimod en Fontæne, hvor Kristus staar som Springvandsfigur; paa et Baand:»Sitio ut satier«(»jeg tørster for at slukkes«). Mestermærke: V Z 46]98. En Kande blev 1699 solgt til Borre Kirke (Mønbo H.). To Sæt Berettelsestøj nævnes 1730, nemlig 1) en Flaske med Kalk og Disk og dertil hørende Æske af Sølv, Vægt 22 Lod; 2) en dito, Vægt 23 Lod 1 Qv., bekostet Det nuværende Sæt er moderne 19. Alterstager (Fig. 17), cm høje, med kraftige, senbarokke Profiler; paa Fodpladen er graveret:»stege Kircke Anno 1698«og et Glarmesterlaugsvaaben; Stagerne hviler paa tre Løver, der dog er fornyede i 1800 erne vejede de 6 Lispd. 2 Pd. Samtidig nævnes et Par mindre Stager, paa 9 Pd. * Skriftetavle, til Optælling af Altergæster, sortmalet, med 100 Huller og dertil svarende hvide V. H Tal samt»anno 1746«. Nu i Møns Museum. Fig. 16. Stege. Alterkande 1699.»Ildkar«(Røgelseskar), nævnt o Messehageler omtales en af rødt Fløjl med Kors og Kantning af Sølv- og Guldgaloner bekostet 1728, og en lignende af karmoisinrødt Fløjl. Alterskranke af runde Smedejernsstænger med Malmled og -knopper; paa Midtlaagerne i gennembrudt Arbejde: CRSW EHDH Anno 1706.

17 STEGE. S. HANS KIRKE 219 Font (Fig. 18) af Sandsten, fra o I den cylindriske Kummes Sider er indfældet tre Kridtstensrelieffer: Omskærelsen, Daaben i Jordan og Kristus, der lader de smaa Børn komme til sig. Reliefferne adskilles ved Lisener med Baandslyng og dækker kun Halvdelen af Kummen, hvis Bagside er uden Dekoration. Foden har fire Volutbøjler, hvorimellem Guirlander. Over Kummen er lagt en ny Træplade, ligesom Fodens nedre Profiler er af nyt Træ. Stenen er graat oliemalet og forgyldt; under Relieffernes hvide Maling skimtes brogede Farver. Fontehimmel, opsat 1721, paa 4 Piller med Maling og Forgyldning, bl. a. et Billede af Kristi Daab og derunder Givernes Vaaben, Moltke og Huusman 21 (sml. Gravminder S. 225). Fad, 49,5 cm i Tvm., af kbh. Prøvesølv 1721, Fig. 17. Stege. Alterstage Hude 1911 med drevet Rand (Pærestav og Perlesnor) og to Øskenhanke. I en Kartouche er graveret:»steege Kirkis Døbe-fad Anno 1721 d. 1. Juli«. Mestermærke for Christen Jensen (Olrik 85). Fadet er givet af Amtmand Moltke og Frue nævnes et lille gammelt puklet Fontebækken og et lidt ældre ved Daaben. Samtidig omtales en gammel ottekantet Tinflaske til at hente Vand i til Daaben. Prædikestol (Fig. 19), ved Skibets Nordside, i Bruskbarok fra o Paa Opgangspanelets fire glatte Felter er fastgjort Relieffer af Evangelisterne, paa Ramstykkerne Hermer. Disse og Stolens tilsvarende Hermer forestiller Dyderne (Tro, Haab, Kærlighed, Retfærdighed, Sandhed, Styrke, Maadehold), Storfelternes Relieffer: Bebudelsen, Kristi Fødsel, Kongernes Tilbedelse, Indtoget i Jerusalem, Kristi Daab, Flugten til Ægypten; Rækkefølgen maa skyldes en Hude 1911 senere Istandsættelse, dog ikke den Fig. 18. Stege. Font o sidste. Under Reliefferne er der Ind-

18 220 STEGE. S. HANS KIRKE skriftkartoucher. Den kraftige Fodliste fagdeles af Konsoller med Vrængemasker og har paa Undersiden gennembrudte Ornamenter: Ranker ordnede omkring Kvindefigurer eller musicerende Drenge (kun to af Hovederne er gamle). Paa Postamentfelterne og i Gesimsfrisen findes gul og sort Indlægning (Fig. 20). Underbaldakin, Støttesøjle og alle Hængeornamenter er moderne. Rygskjoldet flankeres af Bruskvinger og har to skælsmykkede Arkadefelter med ophøjet Intarsia af gult Træ. Himlen, hvis Underside og Gesimsfrise ogsaa har Intarsia, krones af Hjørnefigurer (Engle, nu alle bærende Kors); af de bruskede Topstykker har det ene Form som et kronet Skjold, holdt af to Løver. Det rige, men ret plumpe Snitværk skyldes samme Snedker som Altertavlen i Fanefjord (Mønbo H.). Stolen staar i renset Træ med enkelte sorte og forgyldte Lister, nymalede Skriftsteder og Evangelistnavne. Svage Rester af brogede Farver spores. Paa Stolen har staaet:»frants Ranzov, Rigens Hovmester«, hvis Vaaben har været malet foroven 23. Den forsvundne Staffering maa derfor have været fra 1632, da Frantz Rantzau (Lensmand paa Stegehus ) blev Rigshofmester 5. April og druknede i Slotsgraven ved Fig. 19. Stege. Prædikestol fra o V. H Rosenborg 5. Nov Prædikestolens Opgangsportal er omdannet til Skab og fra Rødkilde kommet til Norge. Messingtimeglas paa 4 Kvarter, nævnt Stoleværket er fornyet 1909 og afløste et linealgotisk fra Rester af en *Præstestol fra med Indskrifter:»An(n)o D(omi)ni mdxliii Jørgen Lavrens(en) Prest 1544«, solgt fra Kirken , er nu paa Nationalmuseet. Præstestol indrettet af Morten Reenberg o Møbler, nævnte 1730: en gammel Bogstol i Koret, en gammel Foldebænk i Sakristiet og et stort Egeskab i Sakristiet.

19 STEGE. S. HANS KIRKE 221 Herskabspulpitur. En lukket Stol ligeoverfor Prædikestolen nævnes 1758 som bygget af Etatsraad, Amtmand Moltke. * Stol fra o af Nøddetræ med snoede Ben, nu i Møns Museum. Højrygget Armstol fra o. 1750, af sortmalet Bøg med Gyldenlædersbetræk. * Pengetavle med udsavet Rygstykke og indlagt Stjerne; nu i Møns Museum. Det moderne Orgel har afløst et ældre Orgelværk med rimet Indskrift: Der mand skreu Tallit her neden staar Efter Christi Byrd oc Fødsels Aar Er dette Arbeijt først giort af nytt Med sin Prydelse oc Bekostning flytt iiic [tre hundred] Daller det kosted vell Gud være dem god alle som hialp till En Fortsættelse af Indskriften stod paa en af Bjælkerne, antagelig en Bærebjælke under Orgelpulpituret: Der dette Arbeid blev giort af ny H. Jesper C. Prouest vor udi denne By Maths Knudsøn Hans Michelsen Borgmester saa Christen Skriffuer Byefogit her oc saa Maths Hennissen oc Niels Anderssen baade Samme Tidt for Kirkens Indkomst til Suar stode 25. Malerier. 1) Brystbillede af ældre Mand,»Christian Brandt Organist og Stadsmusikant i Stege paa Møen, født 1. Nov. 1753, død 14. Febr. 1815, tiltraadt sit Embede Skænket til Kirken af hans Datter 2. Aug. 1854«. Lærred, cm. 2) Maria med Barnet og Josef. Moderne»Copi efter van Dyck«. Ophængt i Taarnrummet. 3) Skilderi, i Koret, med Christi Daab, nævnt 1730, men bortstjaalet i 1700 erne. To moderne Gibsrelieffer (Barnemordet i Bethlehem; Jesus og den samaritanske Kvinde) af Th. Stein er indsat i Sideskibenes Østvægge 26. De blev købte 1859 (Rgsk.). Series Pastorum, fra o. 1750, nu henstillet i Sakristiet. En anden, senere Præstetavle er ligeledes nedtaget og henstillet i Koret. Tavle af Fyr, udsavet i Form af et Draperi, sortmalet, hvorpaa med hvid Fraktur er opført Navnene paa Kirkens Organister og deres Funktionstid fra 1589 til 1752, da Jørgen Hansen Lund, som var Organist i 55 Aar og reparerede Orglet, døde; omkring sidstnævnte Aar er Tavlen lavet; derefter fortsat til Nutiden. Tavlen er ogsaa nedtaget og henstillet i Kirken. Lysekroner. 1) med 2 9 Arme, hvori kronede Mandshoveder, 9 Prydarme med Hesteforkroppe, stor, glat Kugle og flakt Ørn som Topfigur. Fra o nævnes en stor Lysekrone med 20 Arme, 1756 var de 4 i Stykker. 2) med 2 8 Arme, sammensatte af flere Bøjler, 3 8 Prydarme med for-

20 222 STEGE. S. HANS KIRKE skellige Blomster, men ingen Topfigur. Paa Kuglen en graveret Indskrift, hvorefter Kronen er skænket af Apoteker R. Smith og Hustru Jensinde Hage paa deres 38. Aars Bryllupsdag 23. Juli 1798 og besørget forfærdiget ved Kommissionær F. C. Kuntze af kgl. Hofklokkestøber H. C. Herbst i Kiøbenhavn. Lysearme. 1 2) i Koret, ens, hver til eet Lys, med glat Vægplade og svunget Arm, hvis indre Sving har Form som en hjælmklædt Mand, der blæser i Horn. Fra o ) ved Prædikestolen, paa Vægplade med Bærehaand, svunget Arm, to Tværarme erne nævnes en enkelt Lysearm i Præstens Stol i Koret, en ved Degnestolen og en paa den venstre Pille ved Prædikestolen. Skibsmodel (Fig. 21) af et fuldrigget Linieskib med tre Kanonrækker; som Gallionsfigur en kronet Kvinde, og paa Agterspejlet malet»justitia HLB 1718«. Modellen skal være lavet af Hans Larsen Bergen, der i Slaget i Køge Bugt 1677 var Styrmand paa»justitia«. Paa Agterstavnen er et Baand med udsyet»1928«, idet det er Tradition, at Modellen hvert 10. Aar nedtages og efterses 27. V. H Urværk, af Urmager Mu- Fig. 20. Stege. To af Prædikestolens Fag. senberg fra Maribo 1729 for 650 Rdl.; nu ude af Brug nævnes et gammelt Sejrværk»neder i Kirken«. Klokker: 1) Omstøbt af B. Løw & Søn, København Den i 1889 revnede ældre Klokke havde en Minuskelindskrift:»ano d(omi)ni mdcxliii co(m)pleu(it) Joh(ann)es Nicholai ista(m) ca(m)pana(m) te(m)pore d(omi)ni Johannis Clawessen plebani protu(n)c et Martini Rasen [Rafen?] tutoris sancta Gertrudis«(»I Herrens Aar 1443 fuldendte Hans Nielsen denne Klokke, da Hans Clawessen var Sognepræst og Morten Rasen (eller: Rafen) Værge til S. Gertruds [Kirke]«). I Indskriften var indsat to Bomærker. (Uldall S. 86. Afb. KhS. 3. R., IV, 177, Fig. 4). Den omstøbte Klokke bærer med Urette Aarstallet 1414, idet man tidligere læste xliii som xiiii 29.

21 STEGE. S. HANS KIRKE 223 2) Med Minuskelindskrift:»Annos(!) d(omi)ni md then tiid var Her Suen Jonss(øn) Kirkieherre i Felbergh Ma«(»I Herrens Aar 1500, den Tid var Hr. Sven Jonssøn Kirkeherre i Felbergh Ma«[thias støbte mig]). Som Skilletegn er anvendt Smaarelieffer (Mand med Dolk, Træ, Hjerte, Firkløver). Under Indskriften tre Møntaftryk. Støberens Navn kendes fra skaanske Klokker. (Uldall S. 113 f.). 3)»Omstøbt af Gamst og Lunds Efterfølgere i Kiøbenhavn, 1859«. Paa denne Klokkes Forgænger har de ældre Topografer 30, sikkert med Urette, villet læse ) Lille Klokke, skriftløs, men ikke af slank Form og næppe ret gammel, henlaa 1895 i Taarnet. Tvm. 38 cm Om Klokkestolens Forandring vidner Aarstallet 1694 og de indhugne Bogstaver ZHA paa Jernbaandene til Klokke Nr. 2. GRAVMINDER Epitafier. 1) Maleri, cm, paa Lærred, i sortmalet og forgyldt Springlisteramme. Billedfladen fyldes af knælende Figurer: to Mænd, tre Kvinder (de to med Konehuer, den tredje med Jomfrukrans), otte Børn (een lille Dreng, syv Piger), hvoraf de fire er blomsterkransede. Sikkert malet o af Hans Lauridsen, Næstved. Nu ophængt i Taarnrummet, men efter Sigende før paa søndre Sideskibs Østvæg. (Lund: Da. mal. Portrætter IX, 149). 2) To sammenføjede, sorte Stenplader, 70 V. H Fig. 21. Stege. Skibsmodel,»Justitia«, fra cm, med forgyldte Reliefversaler over Jan Pieter Tesch, født paa Amager 1669, død 17. September 1735,»et Lem af denne Menighed i 62 Aar, Borger og Købmand her i Staden 46 Aar, Værge for Kirken i 27 Aar, Forstander og Inspektør for de fattige i 35 Aar«, og Hustru Kirsten Nielsdatter, født 1672, død 27. Jan I søndre Sideskibs Østvæg. 3) Riflet Stukramme, cm, foroven med et Par Palmegrene i Relief, omfattende en Indskriftplade, oprindelig med fordybet Skrift, der nu er udkittet, og overmalet med en Urne; af Indskriften, over Købmand og Kirkeværge Johannes Jensen Hage, født 1714, død 1791, og Hustru Bolette Margrethe Friedenreich, født 1729, død, er kun Mandens Personalia gentaget i en nyere malet, nedre Indskrift 31. I søndre Sideskibs Sydvæg. Iflg. Resens Atlas har der været Epitafier over Sognepræsterne Jens

22 224 STEGE. S. HANS KIRKE Hansen, død 1604, og Rasmus Nielsen, død Paa Taarnhvælvene laa 1880 sønderslaaede Rester af 2 3 Epitafier med Malerier fra 1600 erne. Af Indskriften paa det ene kunde læses, at det var bekostet af en Kirkeværge og Hustru Sidsel... Villumsøn [Raad]mand... tre Døtre... [P]rovsten... guel... Jens Clausøn for sig og sine Arvinger haver købt 32. Fra ødelagte Epitafier stammer sikkert en Del paa en Varmeskærm i Koret anbragte Fragmenter af ældre Snitværker: bruskbarokke Vinger, to Højrenaissancehermer, to glatte Søjleskafter med Kassetteværksbælter, Topspir i Højrenaissance, Gesimsstykke med malet Renaissanceskrift (gyldne Versaler paa sort):»spero dum spiro spes mea unica Christus«(»saalænge jeg lever, haaber jeg. Mit eneste Haab er Kristus«). Rester af lignende * Snitværker findes i Møns Museum sammen med to Evangelistfigurer, Matthæus og Johannes, fra o og en plump, siddende Engel med Timeglas. Fig. 22. Stege. Gravsten over Oluf og Mourids, Sønner af Hr. Anders Bille, døde Tegning af Abildgaard Gravsten. Rundt om i Byen ligger Gravstensrester, deriblandt paa Apotekets Trappe en udslidt Sten fra første Halvdel af 1600 erne. Kun kendt fra Abildgaards Tegning 1758 i Nationalmuseet er en Figursten (Fig. 22) med Minuskelrandskrift, hvoraf kunde læses:»... DXXXIIII Oluff oc Maurit... Stege ligge onder Stiene begraff...«. Tidligere var Efternavnet Bille læseligt. De to Adelsdrenge, der døde 1534, er sikkert to ellers ukendte Sønner af Hr. Anders Bille til Søholm, Lensmand paa Stegehus. Af de 4 udslidte Hjørneskjolde maa det eneste nogenlunde kendelige være Billernes 33. Ornamentikkens Blanding af Sengotik og Renaissance minder om Henrik Gøjes Sten i Vordingborg, og skyldes Paavirkning fra Claus Bergs Værksted i Odense. I Kirken er nu kun bevaret fire Sten, over 1) Christopher Schmit, Kgl. Maj. Forvalter over Møens Amt og Tolder i Stege, født 26. Marts 1697 i Laaland, død 9. Aug. 1750, og Hustru Catharina

23 STEGE. S. HANS KIRKE 225 Krey, født i Nachschov 11. Marts 1699, død i Steege 8. Juni 1762; Ærevers; <fornyet 8. Juni 1782 af M.S.> (ɔ: Sønnen, Amtsforvalter Mathias Schmit) 34, Reliefversaler med Solsikkeakantus i Hjørnekvartcirkler og langs Randen. Gullandskalksten, cm. 2) Friderich Christian von Møsting, R. af Dbg., Geheimeraad, Kammerherre og Amtmand, født 15. Dec. 1717, død 17. Febr Fordybede Versaler. Glat Marmor, cm; ret slidt. 3) Elisabetha von Schack, født 10. Juni 1713, Hofdame hos Dronning Lovisa 1743, gift 2. Maj 1743 med F. C. v. Møsting, Moder til 2 Sønner og 5 Døtre, dekoreret med L union parfaite 16. Okt. 1760, død 27. Maj Skriveskrift; iøvrigt svarende til Nr. 2. 4) Karen, E[nke efter Mag.] Hege[lahr], født Rosenstand Goiske, født 1710, død 1784; Stenen købt for 100 Aar 35. Fordybede Versaler, slidt Ølandskalksten, cm, omtrent som Nr. 1. Forsvundne er to yngre Sten: 5) Anna Petersen, født (?) Apr. 1731, død 5. Jan. 1779; fornyet ) Ituslaaet Sten over Rasmus Smith født i Scheen i Norge 10. Febr. 173(?) gift 23. Juli 176(?) med efterlevende Enke Jensine Hage (sml. Lysekrone Nr. 2). Nr. 1 3 i Skibets Midtgang, 4 6 i søndre Sideskib. C. A. J Fig. 23. Stege. Amtmand C. G. Moltkes Kiste. Gravkapeller. Det Moltkeske Gravkapel, indrettet i nordre Sideskibs Vestfag er begrænset af et moderne Støbejernsgitter. I Vestvæggen er indsat tre Sten: en sortmalet og forgyldt Sandsten med to Vaaben i Relief (Moltke- Huusman) og to sorte Marmorsten, den ene med et Skriftsted (Job. 19, 25 26), den anden med Indskrift, at Caspar Gottlob Moltke 1721 har ladet denne Begravelse forfærdige, og herfor givet 50 Rdl. til Kirken og 100 Rdl. til Vedligeholdelse med Vilkaar, at kun hans og hans Frues Lig maatte indsættes dér. I Kapellet staar to Kister. 1) Profileret, kobberklædt Kiste med Løvefødder, Relieffer og Ornamenter af Bly; paa Langsiden et messingdrevet Moltkevaaben, paa Laaget en blystøbt Skriftplade over Caspar Gottlob Moltke, Etatsraad og Amtmand over Møens Land og Baagø, født 13. Maj 1668, død 21. Okt (Fig. 23). 15

24 226 STEGE. S. HANS KIRKE 2) Graaflammet Marmorkiste med indsatte hvide Felter; paa Laaget en hvid Indskriftplade over Ulrica Augusta von Moltke født Huusmann, født 1688, gift 1704, død uden Livsarvinger 14. Dec Kisten var lavet før 1758, da den nævnes i Indberetningen. To Børnekister nævnes 1758; den ene var uden Indskrift, den anden med tysk Indskrift over Lovisa Charlotte von Moltke, født 13. Dec. 1742, død 27. Febr Kapellet var tidligere (1758) delt ved en Midtgang med to murede Skillevægge, hvori der sad Jerngitterdøre med henholdsvis det Moltkeske og Huusmannske Vaaben 36. Det Hageske Gravkapel i søndre Sideskibs Vestfag er ligeledes begrænset af et linealgotisk Støbejernsgitter. En anselig Marmorstele, hævet 5 Trin, krones af Palmetter og har under en Relieffigur af Friheden Indskriften:»Johannes Hage fød 2. April 1800 død 16. Septb Hvor Herrens Aand er der er Frihed«. Mindesmærket, af H. V. Bissen, blev rejst Kapellets malede Dekoration, af Hilker, er erstattet af nyere Maling. Paa Væggen bag Monumentet staar:»familiebegravelse for Friedenreichs og Hages Slægt givet af Kirkeværge Johannes Hages Enke Aar 1804 til Kirken«.»Jens Clausens Kapel«og en Begravelse, som Raadmand Peter Jensen havde 1724,»norden op til Moltkes«. En aaben Begravelse bag Alteret havde Indskrift:»Fru Sophia Amalia Mohr, født 14. Jan i København, viet 23. Maj 1694 i Christianstad til Ritmester Georg Matthias Mohr, død 2. Juli samme Aar ved en ulykkelig Hændelse paa Møen«37. * Ligkisteplade af Kobber over Margarete Jacobsdaatter Falsen, født 1670 paa Herresløvgaard i Fyen, gift 1698 i Kiøbenhafn med Kgl. Maj. Forvalter over Møen Hans Pedersen, død fra ham i Steege»med hendes ottende Livsfrugt«, 3. Paaskedag 1709, efterladende sig to Sønner, tre Døttre. (Nu i Møns Museum). Paa Kirkegaarden: 1) Paa Hages Gravsted i Kirkegaardens Sydøsthjørne bl. a. forvitret graa Marmorsten med»cirkelslange«i Relief indsat forneden; delvis ødelagt, fordybet Tværskrift»... denne Gravhøj... agtværdig Oldemoder... Margarethe Hage f. Friedenrich...0. Oct Apr. 1805«. 2) Sandstensmonument, med Trekantgavl, hvori indfældet tre Marmorstjerner, over Amtsprovst Gierlev Christian Krog, Sognepræst i Stege, født 19. Marts 1763, død 2. Jan. 1830, gift i 39 Aar efterladende sig Enke og Børn. Opsat ved Kirkegaardens Vestmur. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (Uddrag; RA); (LA), med nu noget mangelfulde Inventarier fra 1730 og Kaldsbog, begyndt 1834 (ved Embedet). Præsteindberetninger 1758 (LA), 1809 (NM). Museumsindberetninger af Henry Petersen

25 STEGE. S. HANS KIRKE , af M. Mackeprang 1908 (Murværksundersøgelser under Istandsættelsen), af C. A. Jensen Revideret 1930 og 1932 af C. A. J. og V. H. Opmaalinger i ÆNA 4. Saml. 2. R., Bl. 1 6, med Tekst af M. Mackeprang Kobberstik fra o. 1755, udførte til et paatænkt Værk af Arkitekten L. Thura. Pladerne opbevares i K. B., Gl. kgl. Saml b. H. J. Viborg: Descriptio Monæ. Fra o Haandskrift i K. B., Gl. kgl. Saml. Fol S Oversættelse fra 1701, udg. af J. K. Jensen, Stege, J. Kaalund Christiansøn: Beskrivelse over den Insul Møen paa alexandrinske Vers. Kbh B. C. Sandvig: Øen Møen. Kbh J. Paludan: Beskrivelse over Møen I II. Kbh J. Kornerup: Foredrag KhS. 5. R. I, 126. F. Bojsen: Stege Kirke. Præstø Amts Aarbog 1912, J. L. Frederiksen: Steges Præstehistorie. Præstø Amts Aarb. 1930, Fr. Beckett: Danmarks Kunst II (se Register). Trap: Danmark 4. Udg. III, 326 refererer delvis de under Forarbejderne til»danmarks Kirker«gjorte nye Iagttagelser. Historie. 1 Ældste danske Archivregistraturer III, Thorkelin: Diplomatarium I, 304 f. KhS. 2. R. IV, F. Bojsen: Stege Bys Bog. S J. Paludan: Møen I, Repertorium, Series Secunda. Nr KhS. 2. R. V, 493. F. Bojsen: Stege Bys Bog. S Stege Bys Bog. S. 30, 43, 65, 69 f., KhS. 2. R. VI, 696 f. Sml. 2. R. IV, 42, hvor der tales om Kirke- og Kalentesølv i Stege o , men uden nærmere Angivelse af dets Herkomst; kun om en Monstrans siges, at den var fra Østerborg (Borre). 7 Stege Bys Bog. S Viborg: Descriptio Monæ. S Resens Atlas III, 15. J. Kaalund Christiansøn. Kap. 4. Præsteindberetning Bygning. 8 Stege Bys Bog. S. 122 f. Om Kirkeladen, der laa Vest for Kirkegaarden og blev nedrevet i Begyndelsen af 1700 erne, se F. Bojsen: Møns Historie VII. S. 48 f. 9 Ved Hovedistandsættelsen blev der i Triumfbuen fundet tre murede Trin fra Skibet op til Koret. Præstø Amts Aarb. 1912, Sml. S. Gertruds Kirke, S. 228, Note Stege Bys Bog. S Viborg: Descriptio Monæ. 13 Rentekammerets Deliberationsprotokol I b 102, Nr. 58, sml. Sjæll. Tegn. 13. Juli 1670 og 4. Okt til Otto Pogwisch om at erlægge de 900 Rdl., han skyldte Frederiksborg Amts Kirker, til Stege (RA). 14 Sjæll. Tegn. 3. Dec (RA). 15 Præstø Amts Aarb. 1912, Præstø Amts Aarb. 1912, 50 f., 60. Sml. Trap, 2. Udg. III, 559. Kalkmalerier. 17 Fundberetning af J. Kornerup (NM). Magnus Petersen: Kalkmalerier. S Inventar. 18 Resens Atlas III, 44 f. Paludan II, 107 f.; Præstø Amts Aarb. 1912, 64 ff. 19 Præstø Amts Aarb. 1912, 82. F. Bojsen: Møns Historie VII, 14 f. 20 Præstø Amts Aarb. 1912, Præstø Amts Aarb. 1912, Sandvig, S 12; 1758-Indberetn.; Præstø Amts Aarb. 1912, 81. F. Bojsen: Møns Historie VII, Paludan II, 106; Præstø Amts Aarb. 1912, 66 f. 24 Paludan I, 477; Stege Bys Bog. S. 165; Præstø Amts Aarb. 1930, 10. F. Bojsen: Møns Historie VII, 8, Orgelet stod i Kirkehallens nordre Side. Præstø Amts Aarb. 1912, 62; Stege Bys Bog. S Trap, 4. Udg. III, Præstø Amts Aarb. 1912, 85 f.; Nationaltidende, 28. Febr. 1888; KhS. 5. R. I, 129. Viceadmiral Just Juel fandt Døden paa»justitia«i Slaget ved Rygen 8. Aug Præstø Amts Aarb. 1912, KhS. 3. R. IV, 178 (læser: Rafen). 30 Præstø Amts Aarb. 1912, 38 f. D. A. VI, 1774, S. 437; Sandvig. S. 13. Præsteindb. 1758, som er den primære Kilde, har først gengivet Aarstallet som MDLXXXI (1581) men rettet det til MCLXXXI (1181). Gravminder. 31 Præstø Amts Aarb. 1912, 72 f. 32 Resens Atlas III, 44 f. Præstø Amts Aarb. 1912, 77 f. 33 Resens Atlas III, 44 f. F. Bojsen: Anders Bille. S. 78 f. Sandvig, 1776, S. 13 gengiver Indskriften og siger, at Stenen da laa for Alteret. 34 Præstø Amts Aarb. 1912, Præstø Amts Aarb. 1912, 75 ff. 36 Paludan II, 108; Præstø Amts Aarb. 1912, 70 f. 37 Præstø Amts Aarb. 1912, 71, 78 f. 15*

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

KØGE S. NICOLAI KIRKE

KØGE S. NICOLAI KIRKE Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756,

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756, BORREBY KAPEL MAGLEBY SOGN. VESTEB FLAKKEBJERG HERRED Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan. 1755 og 19. Nov. 1756, holde Gudstjeneste i Kapellet, naar det forlangtes. 1863 blev

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED Kirken har maaske, som allerede formodet i Præsteindberetningen 1758, været indviet til S. Andreas, men det er dog meget tvivlsomt,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE

V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE Kirken nævnes første Gang 1135, da Biskop Eskil af Roskilde i et Brev gjorde vitterligt, at Peder Bodilsen og dennes

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow,

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, Fig. 1. Vallø Slot. Plan af Kirkefløjen. Efter Thurah: Danske Vitruvius II. VALLØ SLOTSKIRKE BJEVERSKOV HERRED Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, blev der»i

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 HISTORIE Ebeltoft kirkes historie DE INVOLVEREDE Rådgiver, konservatorer og håndværkere RESTAURERING Hvordan gør man Indhold Forord... 3 Ebeltoft kirkes historie...

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. H. M. 1920 PRÆSTØ KIRKE P ræstø, hvis første Købstadssignet stammer fra o. 1300 (omend kun kendt i Aftryk fra 1519), maa have haft en Bykirke, der har været et Par Aarhundreder

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE Fig. 1. Vordingborg. Ydre, set fra Nordøst. VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE H vornaar den lille By ved Valdemar den Stores og hans Efterfølgeres Kongeborg har faaet Købstadrettigheder, vides ikke, men det

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere