Beslutninger i organisationer I adfærdsteoretisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beslutninger i organisationer I adfærdsteoretisk perspektiv"

Transkript

1 Side 1 af 18 Beslutninger i organisationer I adfærdsteoretisk perspektiv Harald Enderud Fag: Organisation Kapitel 1: Indledning Forfatterne indleder med forskellige praktiske oplysninger om bogens opbygning. I første del præsenteres en række modeller af, hvordan beslutninger kan træffes, samt hvad det vil sige at træffe beslutninger. Anden del tages en række andre centrale emner op, som kan siges at være tilknyttet selve processen omkring beslutningsteorien.

2 Side 2 af 18 Efterfølgende opstilles nogle definitioner af Beslutningstagen, en beslutning og en beslutningsproces er og der vises en model af en generel beslutningsproces. Der vises også en model, der viser begrebet beslutningstagen i forhold til faktisk problemløsning og ikke-problemløsning.

3 Side 3 af 18 Hvad er nyere beslutningsteori. Her gennemgås de to beslutningsteorier 1: Den neoklassiske beslutningsteori og 2: Den adfærdsbaserede beslutningsteori. 1: Den neoklassiske beslutningsteori. Denne tager udgangspunkt i at beslutningstagere agerer fuldt rationelle - Har en klar og stabil målsætning. - Har fuld viden om alternativer og konsekvenser - Er indstillet på at maksimere og optimere målsætningen. Denne model kaldes efterfølgende den Rationelle idealmodel og følger efterfølgende nærmere beskrevet i kap. 2. 2: Den adfærdsbaserede beslutningsteori. Denne tager udgangspunkt i, hvordan beslutninger træffes i praksis. Der lægges vægt på at beskrive, forklare og forudsige, hvorledes beslutninger træffes, samt at beskrive og forklare virkeligheden. Spørgsmålet stilles; skal beslutningstagerne/organisationen laves om, eller skal man leve med dem som de er og så lave modellerne herefter. Der arbejdes med følgende 5 gyldne forudsætninger ; - Beslutningstagerne bør have en klar målsætning - Bør vide, hvad de gør

4 Side 4 af 18 - Bør lære af fejl over tid - Har intellektuel kapacitet, tid og interesse - Er villige til at opgive uafhængighed. Efterfølgende bruges en del plads til at fortælle lom, hvad bogen ikke indeholder, om hvorfor beslutningsteori er relevant. Endelig stilles i indledningskapitlet fire hovedkategorier af beslutningsmodeller op: 1. De analytiske modeller som understreger de analytiske og intellektuelle aspekter ved beslutningsprocessen. 2. De politiske modeller, hovedvægten her på politiske aspekter, såsom koalitionsdannelser og taktiske overvejelser. 3. De anarkiske modeller, med udgangspunkt i mellem uafhængige beslutningstageres handlinger og udefra kommende situationsfaktorer. 4. De øvrige modeller, samler op på øvrige modeller. Ovennævnte beskrives efterfølgende. Kapitel 2: De analytiske modeller indledning. Ved at klargøre sammenhængen mellem mål og midler, bliver det muligt at træffe en optimal beslutning. Der sondres mellem begreberne mål (værdipræmisser) og konsekvenser (factspræmisser). Værdipræmisserne kan testes ud fra; - operationalitet - Realisme - Konsistens (forenelighed med andre mål) - Legitimitet. Facts-præmisser vedrører fakta, faglig information m.m Den rationelle idealmodel. Modellen beskrives ud fra, at beslutningstageren har klar og stabil målsætning, Fuld viden om alternativer og konsekvenser, og at der optimeres m.h.t. målsætning.

5 Side 5 af 18 Der viser endvidere an anden og mere grov skitsemodel som følger: Først formulerer målsætningen, dernæst kortlægges og konsekvensvurderes alternativerne(i figuren kun 4 for oversigtens skyld) og dernæst vælges det bedste alternativ. Se nedenstående:.

6 Side 6 af 18 Efterfølgende beskrives den rationelle idealmodel for forhold til et driftsøkonomisk eksempel incl. Model side 34. Der diskuteres modifikationer af forudsætningerne om fuld viden, samt målsætningen i modellen. Mål-middel-kæden beskrives og begrebet målnedbrydning beskrives. Med model m.m. side 40. I fortsættelse heraf vises figurer, der viser målnedbrydning i hhv. en industrivirksomhed og i en sparekasse, side 41 og Administrative man modellen. Modellen tager mere udgangspunkt i virkeligheden, den mere realistiske beskrivelse af beslutningstagerne. Den begrænsede rationalitet hos det administrative menneske udmøntes i 3 forskellige forudsætninger om beslutningstager. - Han har mål, som både er ustabile og uklare. - Han har ikke fuld viden. - Han maksimerer ikke, men satisfierer, d.v.s. finder en tilfredsstillende løsning i stedet for den bedste. Dette kan vises i følgende model:

7 Problemstillingen kan tillige vises i næste model: Side 7 af 18

8 Side 8 af 18 Der bruges i kapitlet på siderne en del beskrivelse og drøftelse i forhold til ændringer i aspirationsniveauet, altså niveauet for, hvad der betragtes som tilfredsstillende i forhold til målet. Søgning af alternativer berøres, herunder løsninger 1; i nærheden af problemet; i nærheden af gamle problemer ; i områder, man har kontrol over; og løsninger baseret på erfaring, træning og uddannelse. Konsekvensvurderinger og Valgfasen beskrives og det hele munder ud i omstående model: Administrative man modellen forklares på siderne ud fra to eksempler, vist i modelform ud fra det før beskrevne. En vurdering af administrative man modellen. Administrative man modellen adskiller sig fra den rationelle idealmodel ved, at den forenkler hvert enkelt trin i beslutningsprocessen. Den er nemmere og hurtigere og den kræver færre data som input. Sluttelig satisfierer man frem for at optimere løsningen, hvilket er nemmere, idet der findes flere løsninger at vælge, alt ud fra det valgte aspirationsniveau. Begrænsningsmodellen. En special-variant af administrative man modellen.

9 Side 9 af 18 Denne går ud på, at man går ud fra det løsningsunivers, man kender og fra starten lægger begrænsninger ind for den endelige løsning. Begrænsningerne består i at man vælger de dele af løsningsmulighederne man på forhånd ikke vil eller må vælge ind i beslutningssituationen. Inden for disse begrænsede løsningsmuligheder skal løsningen så findes. Alt andet lige vil dette lette processen, idet der bliver færre muligheder. Se illustration ved omstående model, hvor der skal vælges placering af en fabrik geografisk (se beskrivelse side 60) 2.4. Regelmodellen. Uden nogen tvivl den mest anvendte beslutningsmodel både i og udenfor organisationer. Det drejer sig om beslutninger taget ud fra meget formelle og uformelle normer og regler. Der peges på en række eksempler fra hverdagen. Der er også her tale om reelle beslutninger, selv om det kan virke ubegrundet at kalde dem sådan. Regelmodellen består i sin enkleste form af 3 elementer. a. En række situationstilstande. b. Beskrivelse af en række handlingsalternativer c. En række beslutningsregler. Ovennævnte kan fremvises i næstkommende model:

10 Side 10 af 18 Regelmodellen baseres på en række forudsætninger, hvoraf de vigtigste er: a. Den målsætning/intention, der ligger til grund for regelsættet er relativt stabilt. b. Mål-middelsammenhængene er relativt stabile. c. De situationstilstande, som indgår i modellen er udtømmende beskrevet. I anvendelsen af modellen vil hovedvægten ligge på korrekt klassificering under de givne regler. Konsekvensen af modellen er ikke det vigtigste, i stedet består opgaven i at foretage en korrekt regelanvendelse. Side 66 vises som eksempel en regelmodel for betalingsinddrivelse. En nærmere vurdering af regelmodellen. Fordelene ved modellen består i forenklinger som gør beslutningstagningen til mere rutinemæssige og fast procedurer. Det kan i visse fald føre til en egentlig automatisering af beslutningstagningen. Regelmodellen giver større forudsigelighed, er en anvendelig model til kontrol af organisationens medarbejdere og endelig gøre det lettere at træffe også ubehagelige beslutninger. Ulemperne er mere ensidig beslutningstagen, modellen er fortidsorienteret frem for fremadrettet, ligesom det kan være vanskeligt, såfremt der ønskes ændringer i reglerne. Der gennemgås på siderne forskellige eksempler. Kapitel 3: De politiske modeller Indledning. De kommende beskrevne modeller ligger tæt på det vi normalt karakteriserer politik. De politiske beslutningsmodeller er baseret på følgende forudsætninger: a. overskueligt antal beslutningstagere deltager (grupper) deltager og er organiseret i relativt velafgrænsede fraktioner. b. Parterne har klart formulerede mål.

11 Side 11 af 18 c. Målene kan være delvist modstridende. Der sondres mellem typer af politiske modeller, Målkompromis-modellen og Middelkompromis-modellen Målkompromis-modellen. Hovedforløbet er; parterne bliver enige om fælles målformulering på basis af hver isærs oprindelige mål, dernæst gås videre mod alternativer og konsekvenser, som vurderes op mod det fælles kompromis. Dette kan illustreres efter følgende model, se næste side.

12 Side 12 af 18 Se beskrivelse side Middelkompromis-modellen. Her forestilles, at deltagerfraktionerne har favoritmålsætninger og alternativforslag til disse. Udfaldet af beslutningen bliver baseret på den kompromisløsning som et resultat af parternes indbyrdes tovtrækning. Se omstående model. Kompromisets udformning bestemmes ikke ved først enighed om målene. Det endelige valgte alternativ er et kompromis-alternativ. Kompromisets beliggenhed afhænger af a. Parternes start-forslag b. Parternes styrke ( byttemidler, straffemidler, mulige koalitionspartnere blandt trediepart, samt information om den anden part. c. Partnernes forhandlingstaktik.

13 Side 13 af 18 I det følgende gennemgås de forskellige begreber, herunder også den specielle studehandel2- s model med to delbeslutninger. Denne vises på næste side.

14 Side 14 af 18 Der gennemgås på side eksempler på ovennævnte bl.a. fra NATO om besættelse af en vigtig post og fra amerikansk politipraksis. I det følgende gennemgås Straffemidler, mulighed for koalitionspartnere blandt tredieparter, samt information om den anden part nærmere. Endeligt gennemgås forhandlingstaktik og spilteoretisk trussel, samt sløring af politiske tilstande i organisationer, og det anbefales at man sætter sig ind i dette efter behov i en evt. opgaveløsning.

15 Side 15 af 18 Kapitel 4: De anarkiske modeller Indledning. Modellerne der efterfølgende behandles har visse fællestræk. 1. Mål indgår ikke som noget centralt begreb. Mål kan ikke formuleres af beslutningsdeltagerne og mål og midler kan ikke skilles ad. 2. Beslutningstagernes evner og muligheder for at styre og kontrollere beslutningsprocessens forløb er normalt stærkt begrænset. Forudsætningerne, som skal gælde for anarkiske modeller er følgende: - Målsætningen er uklart formuleret, konfliktfyldt eller skiftende over en periode. - Mål-middel relationerne er uklare, enten fordi de er dårligt formuleret, eller fordi man savner viden om dem. - Mange og deltidsbeslutningstagere. - Selvstyrende (autonome) beslutningstagere. I de følgende beskrevne beslutningssituationer synes disse rodede og uoverskuelige. Derfor kan situationerne godt have deres egen systematik og mekanik Lindblom s muddling through -model. Den generelle beskrivelse kendetegnes ved stor usikkerhed, kompleksitet og uklarhed. (kunsten at rode sig igennem.). Den centrale ide går ud på, at beslutningstagerne udvikler en række teknikker til at beslutte med, som sætter dem i stand til at rode sig igennem beslutningssituationer og på den måde tackle usikkerhed og kompleksitet. Lindblom opstiller en 10-punkts liste som detaljeret beskriver hvordan usammenhængende småforandringer foregår. 1. Forsøg på at forstå det problem, der skal besluttes om. 2. I stedet for tilpasning af midler til mål, vælges mål, der passer til de midler der er. 3. Kun få alternativer betragtes. 4. Mål vurderes i forhold til midler og deres konsekvenser, lige så vel som det modsatte. 5. Mål og midler vælges samtidigt. 6. Nye mål opdages til stadighed og gamle mål tages op til overvejelse. 7. Problemer finder sjældent deres endelige løsning, men må stadigt tages op til ny behandling. 8. Beslutninger er mere en flugt fra forskellige onder end en bevægelse hen i mod mål. 9. Kun få konsekvensdimensioner betragtes. 10. Analyser og udformning af politik er adskilte aktiviteter, der foregår hos forskellige beslutningstagere samtidigt.

16 Side 16 af 18 En vurdering af Lindblom s model. Kritikere af modellen går på at den er for konservativ, idet det handler om at tackle det potentielle kaos ved ikke at give slip på det eksisterende, samt at modellen først og fremmest vil favorisere de etablerede magtbaser i organisation eller samfund. Der gennemgås i bogen side forskellige eksempler og synspunkter i denne kritik Skraldespandemodellen ( Garbage can modellen.) Denne opererer med de samme anarkiske forudsætninger som Lindblom s model, men selve udfaldet af beslutningerne ikke så enkelt at forudsige. Beslutningsprocessen betragtes her som et samspil af 4 variable. 1. En strøm af beslutningssituationer. 2. En Strøm af problemer, dvs. uløste spørgsmål, konflikter følelser, holdninger m.m. 3. En strøm af løsninger 4. En strøm af deltagere.

17 Side 17 af 18 Grunden til, at modellen kaldes skraldespandsmodellen er, at man forestiller sig strømmen af beslutningsanledninger som en strøm af spande, der flyder gennem virksomheden, og som deltagere kan smide problemer eller løsninger i ved at bruge en vis mængde energi. I modellen forestiller man sig også, at en vis mængde energi ( en funktion af antal problemer og løsninger) er nødvendigt for at træffe en beslutning, hvilket vil sige, at spanden bliver ført ud af processen. På side beskrives gennemløbet i modellen udførligt. Side gennemføres et simuleret eksempel, som jeg henviser til. En vurdering af skraldespandsmodellen. Skraldespandsmodellen kan virke som en forvirrende måde at betragte beslutningsprocessen på. Den kan dog ses fra to synsvinkler. Først som et radikalt alternativt syn på beslutninger og siden som en teoriramme, der føjer noget til de eksisterende modeller. Side 121 og 122 uddybes vurderingen. Kapitel 5: Øvrige modeller. I kapitel 5 gennemgås beslutningsmodeller som kan synes uhensigtsmæssigt i forhold til bogens emne. Her kan nævnes - Tilfældige beslutninger. - Strukturbestemte beslutninger - De rituelle beslutninger: specialtilfælde af strukturbestemte beslutninger.

18 Side 18 af 18 Herunder fremvises også nedenstående figur i forbindelse med beslutninger i internationale organisationer. Efterfølgende ridses en mængde faktuelle tal og skemaer vedrørende beslutningsprocesserne i bl.a. FN, WHO og andre store organisationer. Endelig gennemgås forskningsundersøgelser af beslutningsprocesser i kommuner m.m. på siderne Da jeg har vurderet, at den overordnede relevans for HDO studerende i begrænset vil jeg tillade mig at henvise læserne af referatet til selv at undersøge relevansen for den enkelte.

Figur 157 De to yderpunkter mellem samfund med lille magtdistance og samfund med stor magtdistance.

Figur 157 De to yderpunkter mellem samfund med lille magtdistance og samfund med stor magtdistance. Figur 157 De to yderpunkter mellem samfund med lille magtdistance og samfund med stor magtdistance. Lille magtdistance Ulighed i samfundet skal være så lille som muligt Alle bør have samme rettigheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 9 Kapitel 1. Økonomistyringens idé og formål... 11 Kapitlets læringsmål... 11 1.1. Hvad er økonomistyring?... 12 1.2. Beslutningsprocessens

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark. Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Ejendomsinvestering og finansiering

Ejendomsinvestering og finansiering Ejendomsinvestering og finansiering Dag 3 1 Ejendomsinvestering og finansiering Undervisningsplan Introduktion Investeringsejendomsmarkedet Teori- og metodegrundlag Introduktion til måling af ejendomsafkast

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Beslutningsprocesser i forsvaret i teori og praksis En eksemplarisk undersøgelse på baggrund af projektet Joint Fire Support i det tyske forsvar

Beslutningsprocesser i forsvaret i teori og praksis En eksemplarisk undersøgelse på baggrund af projektet Joint Fire Support i det tyske forsvar FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Oberstleutnant i.g. Dipl.-Volkswirt Thomas Berner DEU-A 14. April 2009 Problem Proces Beslutning Model Beslutningsprocesser

Læs mere

Officerens beslutning på kamppladsen.

Officerens beslutning på kamppladsen. Officerens beslutning på kamppladsen. Kaptajn P. LOMHOLDT 1 af 64 FORSVARSAKADEMIET Fakultetet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L STK 2006-2007 Kaptajn P. Lomholdt Syndikat Clausewitz 2007-04-09

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

PROCES MANUAL. Email: stressfonden@stressfonden.dk. Hjemmeside: www.stressfonden.dk

PROCES MANUAL. Email: stressfonden@stressfonden.dk. Hjemmeside: www.stressfonden.dk PROCES MANUAL Formålet med følgende proces er at opridse en metode til, at afklare konkrete forhold i afdelingen eller i et team, som har betydning for stress og trivsel. Trin 1 i processen: I har en ½

Læs mere

Information og drøftelse

Information og drøftelse Information og drøftelse Budgetbehandlingen i MED-organisationen skal følge de generelle krav om information og drøftelse i henhold til MED-rammeaftalens 7. Budgetbehandlingen skal desuden leve op til

Læs mere

Hvad drejer det sig om?

Hvad drejer det sig om? Hvad drejer det sig om? Kapitlet fokuserer på de forhold, der har indflydelse på: - hvordan organisationens struktur skal designes og - hvor mange formelle regler, der skal være for, at organisationens

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Nyhedsbrev fra dyreforsøgstilsynet Marts 2013

Nyhedsbrev fra dyreforsøgstilsynet Marts 2013 Dyrefors øgstilsynet Nyhedsbrev fra dyreforsøgstilsynet Marts 2013 Denne udgave af nyhedsbrevet sætter fokus på den nye bekendtgørelse om dyreforsøg, der fuldt implementerer det nye EU-direktiv Den 1.

Læs mere

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. 2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål

Læs mere

Undersøgelsen vil tage ca. 15 minutter at besvare.

Undersøgelsen vil tage ca. 15 minutter at besvare. Velkommen til undersøgelsen Velkommen til medarbejderundersøgelse af Skanderborg Kommune. Formålet med denne undersøgelse er at give Skanderborg Kommune et indblik i samspillet mellem IT som værktøj og

Læs mere

Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder

Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder Arbejder du ofte med opgaver, som kun du kan udføre? Tør du uddelegere? Eller er du bange for at miste kontrollen? Har du ikke tid til at uddelegere?

Læs mere

Kommentar/løsningsforslag

Kommentar/løsningsforslag Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Opsamling fra

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering Sammenfatning Projektets formål Projektet har til formål at videreudvikle de erfaringer med miljøvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag, der hidtil er opnået i Danmark, og medvirke til en dialog

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Figur 4-1. b) Målrettet bevægelse. a) Tilfældig bevægelse. c) Målrettet og koordineret bevægelse

Figur 4-1. b) Målrettet bevægelse. a) Tilfældig bevægelse. c) Målrettet og koordineret bevægelse Figur 4-1 a) Tilfældig bevægelse b) Målrettet bevægelse c) Målrettet og koordineret bevægelse Figur 4-10 B 1. Beslutningsanledninger P Problemer løses L 2. Problemer B 3. Løsninger 4. Deltagere (tid og

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i praksis? Hvad er vanskeligt? Hvad er det vigtigste?

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer:

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: March arbejder med 4 forestillinger om, hvordan beslutninger bliver til i organisationer: 1.Bevidst konsekvensstyret handling 2. Identitetslogik regelbaseret

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse 1. Formål. Vedtægter for DIPU's kursusråd. 1.1 Styrke samarbejdet mellem studerende, terapeuter og ledelse 1.2 Inspirere til fornyelse og ændringer af såvel administrative som undervisningsmæssige arbejdsgange.

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Organisationsteori - Teori for rationel arbejdsdeling

Organisationsteori - Teori for rationel arbejdsdeling Organisationsteori, 2003 1 of 8 Organisationsteori - Teori for rationel arbejdsdeling Erik Stubkjær Department of Development and Planning, Aalborg University, DK 7. sem. kursus: Geodata i organisationer

Læs mere

Skal vegetabilsk olie bruges som brændstof?

Skal vegetabilsk olie bruges som brændstof? Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabsundervisning for scientific Literacy

Læs mere

Da Vinci. - Del 3: I gang med arbejdet. www.ffe-ye.dk

Da Vinci. - Del 3: I gang med arbejdet. www.ffe-ye.dk Da Vinci - Del 3: I gang med arbejdet www.ffe-ye.dk Arbejdsprocessen Nu er det tid for teamet til at arbejde rigtigt. Dette gøres efter følgende punkter: Organisationsplan Side 1 Samarbejde Side 8 Rapport

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI 5. maj 2003 Prøveeksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI 5. maj 2003 Prøveeksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Aalborg Universitet HD-studiet l.del 1 144 ERHVERVSØKONOMI 5. maj 2003 Prøveeksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesæt beståraf 4 opgaver, der vejledende forventes at indgå

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Partsadvokatens rolle: Før, under og efter mediation. Advokat Susanne Ravn Advokat Niels Lyhne

Partsadvokatens rolle: Før, under og efter mediation. Advokat Susanne Ravn Advokat Niels Lyhne Partsadvokatens rolle: Før, under og efter mediation Advokat Susanne Ravn Advokat Niels Lyhne Dagens emner Indledning Definitioner Regler En mediations forløb Partsadvokatens rolle før, under og efter

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

MINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse

MINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse MINERVA Snap*Shot Indholdsfortegnelse Om MINERVA Snap*Shot...3 MINERVA Snap*Shot livsstilssegmenter... 4 Det blå segment... 5 Det grønne segment... 5 Det rosa segment... 6 Det violette segment... 6 MINERVA

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

INTRODUKTION TIL MASTERPLAN OG DIALOG

INTRODUKTION TIL MASTERPLAN OG DIALOG INTRODUKTION TIL MASTERPLAN OG DIALOG Landsbyen Sølund 2014 Med dialogmaterialet sætter vi gang i arbejdet med masterplan for Landsbyen Sølund. Vi håber på dit bidrag i en proces, hvor vi med åbne øjne,

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision MISSION VISION - VÆRDIER BRAND & REDNING Indhold: Politisk Vision Virksomhedens Mission Virksomhedens Vision Virksomhedens Værdier Brand & Rednings Mission Brand & Rednings Vision Brand & Rednings overordnede

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere