Beslutninger i organisationer I adfærdsteoretisk perspektiv
|
|
- Mathias Beck
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 18 Beslutninger i organisationer I adfærdsteoretisk perspektiv Harald Enderud Fag: Organisation Kapitel 1: Indledning Forfatterne indleder med forskellige praktiske oplysninger om bogens opbygning. I første del præsenteres en række modeller af, hvordan beslutninger kan træffes, samt hvad det vil sige at træffe beslutninger. Anden del tages en række andre centrale emner op, som kan siges at være tilknyttet selve processen omkring beslutningsteorien.
2 Side 2 af 18 Efterfølgende opstilles nogle definitioner af Beslutningstagen, en beslutning og en beslutningsproces er og der vises en model af en generel beslutningsproces. Der vises også en model, der viser begrebet beslutningstagen i forhold til faktisk problemløsning og ikke-problemløsning.
3 Side 3 af 18 Hvad er nyere beslutningsteori. Her gennemgås de to beslutningsteorier 1: Den neoklassiske beslutningsteori og 2: Den adfærdsbaserede beslutningsteori. 1: Den neoklassiske beslutningsteori. Denne tager udgangspunkt i at beslutningstagere agerer fuldt rationelle - Har en klar og stabil målsætning. - Har fuld viden om alternativer og konsekvenser - Er indstillet på at maksimere og optimere målsætningen. Denne model kaldes efterfølgende den Rationelle idealmodel og følger efterfølgende nærmere beskrevet i kap. 2. 2: Den adfærdsbaserede beslutningsteori. Denne tager udgangspunkt i, hvordan beslutninger træffes i praksis. Der lægges vægt på at beskrive, forklare og forudsige, hvorledes beslutninger træffes, samt at beskrive og forklare virkeligheden. Spørgsmålet stilles; skal beslutningstagerne/organisationen laves om, eller skal man leve med dem som de er og så lave modellerne herefter. Der arbejdes med følgende 5 gyldne forudsætninger ; - Beslutningstagerne bør have en klar målsætning - Bør vide, hvad de gør
4 Side 4 af 18 - Bør lære af fejl over tid - Har intellektuel kapacitet, tid og interesse - Er villige til at opgive uafhængighed. Efterfølgende bruges en del plads til at fortælle lom, hvad bogen ikke indeholder, om hvorfor beslutningsteori er relevant. Endelig stilles i indledningskapitlet fire hovedkategorier af beslutningsmodeller op: 1. De analytiske modeller som understreger de analytiske og intellektuelle aspekter ved beslutningsprocessen. 2. De politiske modeller, hovedvægten her på politiske aspekter, såsom koalitionsdannelser og taktiske overvejelser. 3. De anarkiske modeller, med udgangspunkt i mellem uafhængige beslutningstageres handlinger og udefra kommende situationsfaktorer. 4. De øvrige modeller, samler op på øvrige modeller. Ovennævnte beskrives efterfølgende. Kapitel 2: De analytiske modeller indledning. Ved at klargøre sammenhængen mellem mål og midler, bliver det muligt at træffe en optimal beslutning. Der sondres mellem begreberne mål (værdipræmisser) og konsekvenser (factspræmisser). Værdipræmisserne kan testes ud fra; - operationalitet - Realisme - Konsistens (forenelighed med andre mål) - Legitimitet. Facts-præmisser vedrører fakta, faglig information m.m Den rationelle idealmodel. Modellen beskrives ud fra, at beslutningstageren har klar og stabil målsætning, Fuld viden om alternativer og konsekvenser, og at der optimeres m.h.t. målsætning.
5 Side 5 af 18 Der viser endvidere an anden og mere grov skitsemodel som følger: Først formulerer målsætningen, dernæst kortlægges og konsekvensvurderes alternativerne(i figuren kun 4 for oversigtens skyld) og dernæst vælges det bedste alternativ. Se nedenstående:.
6 Side 6 af 18 Efterfølgende beskrives den rationelle idealmodel for forhold til et driftsøkonomisk eksempel incl. Model side 34. Der diskuteres modifikationer af forudsætningerne om fuld viden, samt målsætningen i modellen. Mål-middel-kæden beskrives og begrebet målnedbrydning beskrives. Med model m.m. side 40. I fortsættelse heraf vises figurer, der viser målnedbrydning i hhv. en industrivirksomhed og i en sparekasse, side 41 og Administrative man modellen. Modellen tager mere udgangspunkt i virkeligheden, den mere realistiske beskrivelse af beslutningstagerne. Den begrænsede rationalitet hos det administrative menneske udmøntes i 3 forskellige forudsætninger om beslutningstager. - Han har mål, som både er ustabile og uklare. - Han har ikke fuld viden. - Han maksimerer ikke, men satisfierer, d.v.s. finder en tilfredsstillende løsning i stedet for den bedste. Dette kan vises i følgende model:
7 Problemstillingen kan tillige vises i næste model: Side 7 af 18
8 Side 8 af 18 Der bruges i kapitlet på siderne en del beskrivelse og drøftelse i forhold til ændringer i aspirationsniveauet, altså niveauet for, hvad der betragtes som tilfredsstillende i forhold til målet. Søgning af alternativer berøres, herunder løsninger 1; i nærheden af problemet; i nærheden af gamle problemer ; i områder, man har kontrol over; og løsninger baseret på erfaring, træning og uddannelse. Konsekvensvurderinger og Valgfasen beskrives og det hele munder ud i omstående model: Administrative man modellen forklares på siderne ud fra to eksempler, vist i modelform ud fra det før beskrevne. En vurdering af administrative man modellen. Administrative man modellen adskiller sig fra den rationelle idealmodel ved, at den forenkler hvert enkelt trin i beslutningsprocessen. Den er nemmere og hurtigere og den kræver færre data som input. Sluttelig satisfierer man frem for at optimere løsningen, hvilket er nemmere, idet der findes flere løsninger at vælge, alt ud fra det valgte aspirationsniveau. Begrænsningsmodellen. En special-variant af administrative man modellen.
9 Side 9 af 18 Denne går ud på, at man går ud fra det løsningsunivers, man kender og fra starten lægger begrænsninger ind for den endelige løsning. Begrænsningerne består i at man vælger de dele af løsningsmulighederne man på forhånd ikke vil eller må vælge ind i beslutningssituationen. Inden for disse begrænsede løsningsmuligheder skal løsningen så findes. Alt andet lige vil dette lette processen, idet der bliver færre muligheder. Se illustration ved omstående model, hvor der skal vælges placering af en fabrik geografisk (se beskrivelse side 60) 2.4. Regelmodellen. Uden nogen tvivl den mest anvendte beslutningsmodel både i og udenfor organisationer. Det drejer sig om beslutninger taget ud fra meget formelle og uformelle normer og regler. Der peges på en række eksempler fra hverdagen. Der er også her tale om reelle beslutninger, selv om det kan virke ubegrundet at kalde dem sådan. Regelmodellen består i sin enkleste form af 3 elementer. a. En række situationstilstande. b. Beskrivelse af en række handlingsalternativer c. En række beslutningsregler. Ovennævnte kan fremvises i næstkommende model:
10 Side 10 af 18 Regelmodellen baseres på en række forudsætninger, hvoraf de vigtigste er: a. Den målsætning/intention, der ligger til grund for regelsættet er relativt stabilt. b. Mål-middelsammenhængene er relativt stabile. c. De situationstilstande, som indgår i modellen er udtømmende beskrevet. I anvendelsen af modellen vil hovedvægten ligge på korrekt klassificering under de givne regler. Konsekvensen af modellen er ikke det vigtigste, i stedet består opgaven i at foretage en korrekt regelanvendelse. Side 66 vises som eksempel en regelmodel for betalingsinddrivelse. En nærmere vurdering af regelmodellen. Fordelene ved modellen består i forenklinger som gør beslutningstagningen til mere rutinemæssige og fast procedurer. Det kan i visse fald føre til en egentlig automatisering af beslutningstagningen. Regelmodellen giver større forudsigelighed, er en anvendelig model til kontrol af organisationens medarbejdere og endelig gøre det lettere at træffe også ubehagelige beslutninger. Ulemperne er mere ensidig beslutningstagen, modellen er fortidsorienteret frem for fremadrettet, ligesom det kan være vanskeligt, såfremt der ønskes ændringer i reglerne. Der gennemgås på siderne forskellige eksempler. Kapitel 3: De politiske modeller Indledning. De kommende beskrevne modeller ligger tæt på det vi normalt karakteriserer politik. De politiske beslutningsmodeller er baseret på følgende forudsætninger: a. overskueligt antal beslutningstagere deltager (grupper) deltager og er organiseret i relativt velafgrænsede fraktioner. b. Parterne har klart formulerede mål.
11 Side 11 af 18 c. Målene kan være delvist modstridende. Der sondres mellem typer af politiske modeller, Målkompromis-modellen og Middelkompromis-modellen Målkompromis-modellen. Hovedforløbet er; parterne bliver enige om fælles målformulering på basis af hver isærs oprindelige mål, dernæst gås videre mod alternativer og konsekvenser, som vurderes op mod det fælles kompromis. Dette kan illustreres efter følgende model, se næste side.
12 Side 12 af 18 Se beskrivelse side Middelkompromis-modellen. Her forestilles, at deltagerfraktionerne har favoritmålsætninger og alternativforslag til disse. Udfaldet af beslutningen bliver baseret på den kompromisløsning som et resultat af parternes indbyrdes tovtrækning. Se omstående model. Kompromisets udformning bestemmes ikke ved først enighed om målene. Det endelige valgte alternativ er et kompromis-alternativ. Kompromisets beliggenhed afhænger af a. Parternes start-forslag b. Parternes styrke ( byttemidler, straffemidler, mulige koalitionspartnere blandt trediepart, samt information om den anden part. c. Partnernes forhandlingstaktik.
13 Side 13 af 18 I det følgende gennemgås de forskellige begreber, herunder også den specielle studehandel2- s model med to delbeslutninger. Denne vises på næste side.
14 Side 14 af 18 Der gennemgås på side eksempler på ovennævnte bl.a. fra NATO om besættelse af en vigtig post og fra amerikansk politipraksis. I det følgende gennemgås Straffemidler, mulighed for koalitionspartnere blandt tredieparter, samt information om den anden part nærmere. Endeligt gennemgås forhandlingstaktik og spilteoretisk trussel, samt sløring af politiske tilstande i organisationer, og det anbefales at man sætter sig ind i dette efter behov i en evt. opgaveløsning.
15 Side 15 af 18 Kapitel 4: De anarkiske modeller Indledning. Modellerne der efterfølgende behandles har visse fællestræk. 1. Mål indgår ikke som noget centralt begreb. Mål kan ikke formuleres af beslutningsdeltagerne og mål og midler kan ikke skilles ad. 2. Beslutningstagernes evner og muligheder for at styre og kontrollere beslutningsprocessens forløb er normalt stærkt begrænset. Forudsætningerne, som skal gælde for anarkiske modeller er følgende: - Målsætningen er uklart formuleret, konfliktfyldt eller skiftende over en periode. - Mål-middel relationerne er uklare, enten fordi de er dårligt formuleret, eller fordi man savner viden om dem. - Mange og deltidsbeslutningstagere. - Selvstyrende (autonome) beslutningstagere. I de følgende beskrevne beslutningssituationer synes disse rodede og uoverskuelige. Derfor kan situationerne godt have deres egen systematik og mekanik Lindblom s muddling through -model. Den generelle beskrivelse kendetegnes ved stor usikkerhed, kompleksitet og uklarhed. (kunsten at rode sig igennem.). Den centrale ide går ud på, at beslutningstagerne udvikler en række teknikker til at beslutte med, som sætter dem i stand til at rode sig igennem beslutningssituationer og på den måde tackle usikkerhed og kompleksitet. Lindblom opstiller en 10-punkts liste som detaljeret beskriver hvordan usammenhængende småforandringer foregår. 1. Forsøg på at forstå det problem, der skal besluttes om. 2. I stedet for tilpasning af midler til mål, vælges mål, der passer til de midler der er. 3. Kun få alternativer betragtes. 4. Mål vurderes i forhold til midler og deres konsekvenser, lige så vel som det modsatte. 5. Mål og midler vælges samtidigt. 6. Nye mål opdages til stadighed og gamle mål tages op til overvejelse. 7. Problemer finder sjældent deres endelige løsning, men må stadigt tages op til ny behandling. 8. Beslutninger er mere en flugt fra forskellige onder end en bevægelse hen i mod mål. 9. Kun få konsekvensdimensioner betragtes. 10. Analyser og udformning af politik er adskilte aktiviteter, der foregår hos forskellige beslutningstagere samtidigt.
16 Side 16 af 18 En vurdering af Lindblom s model. Kritikere af modellen går på at den er for konservativ, idet det handler om at tackle det potentielle kaos ved ikke at give slip på det eksisterende, samt at modellen først og fremmest vil favorisere de etablerede magtbaser i organisation eller samfund. Der gennemgås i bogen side forskellige eksempler og synspunkter i denne kritik Skraldespandemodellen ( Garbage can modellen.) Denne opererer med de samme anarkiske forudsætninger som Lindblom s model, men selve udfaldet af beslutningerne ikke så enkelt at forudsige. Beslutningsprocessen betragtes her som et samspil af 4 variable. 1. En strøm af beslutningssituationer. 2. En Strøm af problemer, dvs. uløste spørgsmål, konflikter følelser, holdninger m.m. 3. En strøm af løsninger 4. En strøm af deltagere.
17 Side 17 af 18 Grunden til, at modellen kaldes skraldespandsmodellen er, at man forestiller sig strømmen af beslutningsanledninger som en strøm af spande, der flyder gennem virksomheden, og som deltagere kan smide problemer eller løsninger i ved at bruge en vis mængde energi. I modellen forestiller man sig også, at en vis mængde energi ( en funktion af antal problemer og løsninger) er nødvendigt for at træffe en beslutning, hvilket vil sige, at spanden bliver ført ud af processen. På side beskrives gennemløbet i modellen udførligt. Side gennemføres et simuleret eksempel, som jeg henviser til. En vurdering af skraldespandsmodellen. Skraldespandsmodellen kan virke som en forvirrende måde at betragte beslutningsprocessen på. Den kan dog ses fra to synsvinkler. Først som et radikalt alternativt syn på beslutninger og siden som en teoriramme, der føjer noget til de eksisterende modeller. Side 121 og 122 uddybes vurderingen. Kapitel 5: Øvrige modeller. I kapitel 5 gennemgås beslutningsmodeller som kan synes uhensigtsmæssigt i forhold til bogens emne. Her kan nævnes - Tilfældige beslutninger. - Strukturbestemte beslutninger - De rituelle beslutninger: specialtilfælde af strukturbestemte beslutninger.
18 Side 18 af 18 Herunder fremvises også nedenstående figur i forbindelse med beslutninger i internationale organisationer. Efterfølgende ridses en mængde faktuelle tal og skemaer vedrørende beslutningsprocesserne i bl.a. FN, WHO og andre store organisationer. Endelig gennemgås forskningsundersøgelser af beslutningsprocesser i kommuner m.m. på siderne Da jeg har vurderet, at den overordnede relevans for HDO studerende i begrænset vil jeg tillade mig at henvise læserne af referatet til selv at undersøge relevansen for den enkelte.
Figur 157 De to yderpunkter mellem samfund med lille magtdistance og samfund med stor magtdistance.
Figur 157 De to yderpunkter mellem samfund med lille magtdistance og samfund med stor magtdistance. Lille magtdistance Ulighed i samfundet skal være så lille som muligt Alle bør have samme rettigheder
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 9 Kapitel 1. Økonomistyringens idé og formål... 11 Kapitlets læringsmål... 11 1.1. Hvad er økonomistyring?... 12 1.2. Beslutningsprocessens
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereIndledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2
Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet
Læs mereKompetenceprofil og udviklingsplan
profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereManual for fælles beslutningstagning
Manual for fælles beslutningstagning Denne manual er til dig, som skal samarbejde med patienten om fælles beslutningstagning i behandlingsforløbet. Formålet er at understøtte dig som sundhedsprofessionel
Læs mereTIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.
TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereBilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012
Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum 4. juni 2012 Evalueringspolitikkens formål er kort sagt at sikre bedst mulig udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at skabe vækst i det bornholmske
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 9
Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereKvægøkonomi aften efterår 2011
Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereMarkedsføringsplanlægning og -ledelse
Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?
Læs mereJOBVÆKST Mariagerfjord. Værktøj til Coaching
JOBVÆKST Mariagerfjord Værktøj til Coaching Coaching - Definitioner Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereNaturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Læs mereHvad er værdibaseret ledelse?
6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger
Læs mereValg af proces og metode
BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs mereLederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR
Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i praksis? Hvad er vanskeligt? Hvad er det vigtigste?
Læs mereUddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder
Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder Arbejder du ofte med opgaver, som kun du kan udføre? Tør du uddelegere? Eller er du bange for at miste kontrollen? Har du ikke tid til at uddelegere?
Læs mereVejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU
Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereDjøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.
Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mere2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.
2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål
Læs mereDen gode Proces for forskningsbaseret rådgivning
Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc
Læs mereFigur 4-1. b) Målrettet bevægelse. a) Tilfældig bevægelse. c) Målrettet og koordineret bevægelse
Figur 4-1 a) Tilfældig bevægelse b) Målrettet bevægelse c) Målrettet og koordineret bevægelse Figur 4-10 B 1. Beslutningsanledninger P Problemer løses L 2. Problemer B 3. Løsninger 4. Deltagere (tid og
Læs mereVirksomhedens økonomistyring
Michael Andersen & Carsten Rohde Virksomhedens økonomistyring 4. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Michael Andersen & Carsten Rohde Virksomhedens økonomistyring 4. udgave, 1. oplag 2016 by
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereBekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.
Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik Hav det overordnede formål med samtalen for øje: Tidlig/rettidig indsats Forandring Mobilisering af den unges egne og familiens
Læs mereDjøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.
God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereFastlæggelse af gruppens mål.
INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter
Læs mereSkal vegetabilsk olie bruges som brændstof?
Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabsundervisning for scientific Literacy
Læs mereVelkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS
Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel
Læs mereOmfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)
Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereSamarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:
Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering
Læs mereInformation og drøftelse
Information og drøftelse Budgetbehandlingen i MED-organisationen skal følge de generelle krav om information og drøftelse i henhold til MED-rammeaftalens 7. Budgetbehandlingen skal desuden leve op til
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereUndersøgelsen vil tage ca. 15 minutter at besvare.
Velkommen til undersøgelsen Velkommen til medarbejderundersøgelse af Skanderborg Kommune. Formålet med denne undersøgelse er at give Skanderborg Kommune et indblik i samspillet mellem IT som værktøj og
Læs mereDet nye Markedskort - gamle data på nye måder
et nye Markedskort - gamle data på nye måder f professor arsten Stig Poulsen, Jysk nalyseinstitut /S et er i år netop 0 år siden, at Markedskortet blev introduceret af Otto Ottesen, kendt professor i afsætningsøkonomi
Læs mereMålet med denne kursusgang er at I får
Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering
Læs mereHvad drejer det sig om?
Hvad drejer det sig om? Kapitlet fokuserer på de forhold, der har indflydelse på: - hvordan organisationens struktur skal designes og - hvor mange formelle regler, der skal være for, at organisationens
Læs mereGuide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut
Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk
Læs mere%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #
$ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test
Læs mere1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget
Team/AtS Tjek på teamet Side 1 Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe team til at blive mere velfungerende og effektive. Med Tjek på teamet kan team og teamleder afklare
Læs mereForebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse
NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereKnaster i samarbejde om forskning men også positive tendenser
Jonas Orebo Pyndt, Chefkonsulent jopy@di.dk, 3377 4613 Camilla Munksgaard, Studentermedhjælp camu@di.dk, 3377 4612 NOVEMBER 2016 Knaster i samarbejde om forskning men også positive tendenser Virksomheder
Læs mereTal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET
I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereEjendomsinvestering og finansiering
Ejendomsinvestering og finansiering Dag 3 1 Ejendomsinvestering og finansiering Undervisningsplan Introduktion Investeringsejendomsmarkedet Teori- og metodegrundlag Introduktion til måling af ejendomsafkast
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereNOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK
NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation
Læs mereStrategisk lederkommunikation
Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden
Læs mereNyhedsbrev fra dyreforsøgstilsynet Marts 2013
Dyrefors øgstilsynet Nyhedsbrev fra dyreforsøgstilsynet Marts 2013 Denne udgave af nyhedsbrevet sætter fokus på den nye bekendtgørelse om dyreforsøg, der fuldt implementerer det nye EU-direktiv Den 1.
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereFor de fleste vil det ikke være muligt at skelne mellem hypoteser og fakta.
KOMMENTARSKABELON Dato 06-02- 2014 Høring af CCS Klassifikation af ressourcer Udfyldt af: E- mail: BIM7AA phs@cfmoller.com Navn på er figur BIM7AA er en arbejdsgruppe som repræsenterer: Aarhus Arkitekterne
Læs mereRapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.
Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at
Læs mereKommentar/løsningsforslag
Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Opsamling fra
Læs merePROCES MANUAL. Email: stressfonden@stressfonden.dk. Hjemmeside: www.stressfonden.dk
PROCES MANUAL Formålet med følgende proces er at opridse en metode til, at afklare konkrete forhold i afdelingen eller i et team, som har betydning for stress og trivsel. Trin 1 i processen: I har en ½
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereSammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering
Sammenfatning Projektets formål Projektet har til formål at videreudvikle de erfaringer med miljøvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag, der hidtil er opnået i Danmark, og medvirke til en dialog
Læs mereINTRODUKTION TIL MASTERPLAN OG DIALOG
INTRODUKTION TIL MASTERPLAN OG DIALOG Landsbyen Sølund 2014 Med dialogmaterialet sætter vi gang i arbejdet med masterplan for Landsbyen Sølund. Vi håber på dit bidrag i en proces, hvor vi med åbne øjne,
Læs mereH Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.
H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger
Læs mereNotat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer
Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereDe Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk
De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU 1 Hvorfor en ny karakterskala? Baggrund Væk fra undtagelseskarakteren 13 Færre trin omkring middelkarakteren (7,8,9) Væk fra pr. automatik
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereFællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018
Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereSAMARBEJDE SKABER RESULTATER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
Læs mereHypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0
Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt
Læs mereVedr.: Evalueringsrapport for 2013
D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 28. MAJ 2014 Vedr.: Evalueringsrapport for 2013 Evalueringsprocedure Evalueringspolitik
Læs mereSpørgeskema til medarbejdere. Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet
Spørgeskema til medarbejdere Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet 1.1 Introtekst til spørgeskema Dette spørgeskema indgår i en landsdækkende undersøgelse, der løber over tre år. Projektet
Læs mereUCC - Matematikdag - 08.04.14
I hold på 3-4 (a) Problemformulering: Hvor lang tid holder en tube tandpasta? Gå gennem modellens faser fra (a) til (f) Hvad er en matematisk modelleringsproces? Virkelighed (f) Validering (a) Problemformulering
Læs mereForbedret kvalitet i sygehusenes hverdag hvordan kan vi løse ét problem uden samtidigt at skabe to andre?
Forbedret kvalitet i sygehusenes hverdag hvordan kan vi løse ét problem uden samtidigt at skabe to andre? eller Hug en hæl og klip en tå Erik Hollnagel Professor, Syddansk Universitet /IRS Chefkonsulent,
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mere