Beslutninger i organisationer I adfærdsteoretisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beslutninger i organisationer I adfærdsteoretisk perspektiv"

Transkript

1 Side 1 af 18 Beslutninger i organisationer I adfærdsteoretisk perspektiv Harald Enderud Fag: Organisation Kapitel 1: Indledning Forfatterne indleder med forskellige praktiske oplysninger om bogens opbygning. I første del præsenteres en række modeller af, hvordan beslutninger kan træffes, samt hvad det vil sige at træffe beslutninger. Anden del tages en række andre centrale emner op, som kan siges at være tilknyttet selve processen omkring beslutningsteorien.

2 Side 2 af 18 Efterfølgende opstilles nogle definitioner af Beslutningstagen, en beslutning og en beslutningsproces er og der vises en model af en generel beslutningsproces. Der vises også en model, der viser begrebet beslutningstagen i forhold til faktisk problemløsning og ikke-problemløsning.

3 Side 3 af 18 Hvad er nyere beslutningsteori. Her gennemgås de to beslutningsteorier 1: Den neoklassiske beslutningsteori og 2: Den adfærdsbaserede beslutningsteori. 1: Den neoklassiske beslutningsteori. Denne tager udgangspunkt i at beslutningstagere agerer fuldt rationelle - Har en klar og stabil målsætning. - Har fuld viden om alternativer og konsekvenser - Er indstillet på at maksimere og optimere målsætningen. Denne model kaldes efterfølgende den Rationelle idealmodel og følger efterfølgende nærmere beskrevet i kap. 2. 2: Den adfærdsbaserede beslutningsteori. Denne tager udgangspunkt i, hvordan beslutninger træffes i praksis. Der lægges vægt på at beskrive, forklare og forudsige, hvorledes beslutninger træffes, samt at beskrive og forklare virkeligheden. Spørgsmålet stilles; skal beslutningstagerne/organisationen laves om, eller skal man leve med dem som de er og så lave modellerne herefter. Der arbejdes med følgende 5 gyldne forudsætninger ; - Beslutningstagerne bør have en klar målsætning - Bør vide, hvad de gør

4 Side 4 af 18 - Bør lære af fejl over tid - Har intellektuel kapacitet, tid og interesse - Er villige til at opgive uafhængighed. Efterfølgende bruges en del plads til at fortælle lom, hvad bogen ikke indeholder, om hvorfor beslutningsteori er relevant. Endelig stilles i indledningskapitlet fire hovedkategorier af beslutningsmodeller op: 1. De analytiske modeller som understreger de analytiske og intellektuelle aspekter ved beslutningsprocessen. 2. De politiske modeller, hovedvægten her på politiske aspekter, såsom koalitionsdannelser og taktiske overvejelser. 3. De anarkiske modeller, med udgangspunkt i mellem uafhængige beslutningstageres handlinger og udefra kommende situationsfaktorer. 4. De øvrige modeller, samler op på øvrige modeller. Ovennævnte beskrives efterfølgende. Kapitel 2: De analytiske modeller indledning. Ved at klargøre sammenhængen mellem mål og midler, bliver det muligt at træffe en optimal beslutning. Der sondres mellem begreberne mål (værdipræmisser) og konsekvenser (factspræmisser). Værdipræmisserne kan testes ud fra; - operationalitet - Realisme - Konsistens (forenelighed med andre mål) - Legitimitet. Facts-præmisser vedrører fakta, faglig information m.m Den rationelle idealmodel. Modellen beskrives ud fra, at beslutningstageren har klar og stabil målsætning, Fuld viden om alternativer og konsekvenser, og at der optimeres m.h.t. målsætning.

5 Side 5 af 18 Der viser endvidere an anden og mere grov skitsemodel som følger: Først formulerer målsætningen, dernæst kortlægges og konsekvensvurderes alternativerne(i figuren kun 4 for oversigtens skyld) og dernæst vælges det bedste alternativ. Se nedenstående:.

6 Side 6 af 18 Efterfølgende beskrives den rationelle idealmodel for forhold til et driftsøkonomisk eksempel incl. Model side 34. Der diskuteres modifikationer af forudsætningerne om fuld viden, samt målsætningen i modellen. Mål-middel-kæden beskrives og begrebet målnedbrydning beskrives. Med model m.m. side 40. I fortsættelse heraf vises figurer, der viser målnedbrydning i hhv. en industrivirksomhed og i en sparekasse, side 41 og Administrative man modellen. Modellen tager mere udgangspunkt i virkeligheden, den mere realistiske beskrivelse af beslutningstagerne. Den begrænsede rationalitet hos det administrative menneske udmøntes i 3 forskellige forudsætninger om beslutningstager. - Han har mål, som både er ustabile og uklare. - Han har ikke fuld viden. - Han maksimerer ikke, men satisfierer, d.v.s. finder en tilfredsstillende løsning i stedet for den bedste. Dette kan vises i følgende model:

7 Problemstillingen kan tillige vises i næste model: Side 7 af 18

8 Side 8 af 18 Der bruges i kapitlet på siderne en del beskrivelse og drøftelse i forhold til ændringer i aspirationsniveauet, altså niveauet for, hvad der betragtes som tilfredsstillende i forhold til målet. Søgning af alternativer berøres, herunder løsninger 1; i nærheden af problemet; i nærheden af gamle problemer ; i områder, man har kontrol over; og løsninger baseret på erfaring, træning og uddannelse. Konsekvensvurderinger og Valgfasen beskrives og det hele munder ud i omstående model: Administrative man modellen forklares på siderne ud fra to eksempler, vist i modelform ud fra det før beskrevne. En vurdering af administrative man modellen. Administrative man modellen adskiller sig fra den rationelle idealmodel ved, at den forenkler hvert enkelt trin i beslutningsprocessen. Den er nemmere og hurtigere og den kræver færre data som input. Sluttelig satisfierer man frem for at optimere løsningen, hvilket er nemmere, idet der findes flere løsninger at vælge, alt ud fra det valgte aspirationsniveau. Begrænsningsmodellen. En special-variant af administrative man modellen.

9 Side 9 af 18 Denne går ud på, at man går ud fra det løsningsunivers, man kender og fra starten lægger begrænsninger ind for den endelige løsning. Begrænsningerne består i at man vælger de dele af løsningsmulighederne man på forhånd ikke vil eller må vælge ind i beslutningssituationen. Inden for disse begrænsede løsningsmuligheder skal løsningen så findes. Alt andet lige vil dette lette processen, idet der bliver færre muligheder. Se illustration ved omstående model, hvor der skal vælges placering af en fabrik geografisk (se beskrivelse side 60) 2.4. Regelmodellen. Uden nogen tvivl den mest anvendte beslutningsmodel både i og udenfor organisationer. Det drejer sig om beslutninger taget ud fra meget formelle og uformelle normer og regler. Der peges på en række eksempler fra hverdagen. Der er også her tale om reelle beslutninger, selv om det kan virke ubegrundet at kalde dem sådan. Regelmodellen består i sin enkleste form af 3 elementer. a. En række situationstilstande. b. Beskrivelse af en række handlingsalternativer c. En række beslutningsregler. Ovennævnte kan fremvises i næstkommende model:

10 Side 10 af 18 Regelmodellen baseres på en række forudsætninger, hvoraf de vigtigste er: a. Den målsætning/intention, der ligger til grund for regelsættet er relativt stabilt. b. Mål-middelsammenhængene er relativt stabile. c. De situationstilstande, som indgår i modellen er udtømmende beskrevet. I anvendelsen af modellen vil hovedvægten ligge på korrekt klassificering under de givne regler. Konsekvensen af modellen er ikke det vigtigste, i stedet består opgaven i at foretage en korrekt regelanvendelse. Side 66 vises som eksempel en regelmodel for betalingsinddrivelse. En nærmere vurdering af regelmodellen. Fordelene ved modellen består i forenklinger som gør beslutningstagningen til mere rutinemæssige og fast procedurer. Det kan i visse fald føre til en egentlig automatisering af beslutningstagningen. Regelmodellen giver større forudsigelighed, er en anvendelig model til kontrol af organisationens medarbejdere og endelig gøre det lettere at træffe også ubehagelige beslutninger. Ulemperne er mere ensidig beslutningstagen, modellen er fortidsorienteret frem for fremadrettet, ligesom det kan være vanskeligt, såfremt der ønskes ændringer i reglerne. Der gennemgås på siderne forskellige eksempler. Kapitel 3: De politiske modeller Indledning. De kommende beskrevne modeller ligger tæt på det vi normalt karakteriserer politik. De politiske beslutningsmodeller er baseret på følgende forudsætninger: a. overskueligt antal beslutningstagere deltager (grupper) deltager og er organiseret i relativt velafgrænsede fraktioner. b. Parterne har klart formulerede mål.

11 Side 11 af 18 c. Målene kan være delvist modstridende. Der sondres mellem typer af politiske modeller, Målkompromis-modellen og Middelkompromis-modellen Målkompromis-modellen. Hovedforløbet er; parterne bliver enige om fælles målformulering på basis af hver isærs oprindelige mål, dernæst gås videre mod alternativer og konsekvenser, som vurderes op mod det fælles kompromis. Dette kan illustreres efter følgende model, se næste side.

12 Side 12 af 18 Se beskrivelse side Middelkompromis-modellen. Her forestilles, at deltagerfraktionerne har favoritmålsætninger og alternativforslag til disse. Udfaldet af beslutningen bliver baseret på den kompromisløsning som et resultat af parternes indbyrdes tovtrækning. Se omstående model. Kompromisets udformning bestemmes ikke ved først enighed om målene. Det endelige valgte alternativ er et kompromis-alternativ. Kompromisets beliggenhed afhænger af a. Parternes start-forslag b. Parternes styrke ( byttemidler, straffemidler, mulige koalitionspartnere blandt trediepart, samt information om den anden part. c. Partnernes forhandlingstaktik.

13 Side 13 af 18 I det følgende gennemgås de forskellige begreber, herunder også den specielle studehandel2- s model med to delbeslutninger. Denne vises på næste side.

14 Side 14 af 18 Der gennemgås på side eksempler på ovennævnte bl.a. fra NATO om besættelse af en vigtig post og fra amerikansk politipraksis. I det følgende gennemgås Straffemidler, mulighed for koalitionspartnere blandt tredieparter, samt information om den anden part nærmere. Endeligt gennemgås forhandlingstaktik og spilteoretisk trussel, samt sløring af politiske tilstande i organisationer, og det anbefales at man sætter sig ind i dette efter behov i en evt. opgaveløsning.

15 Side 15 af 18 Kapitel 4: De anarkiske modeller Indledning. Modellerne der efterfølgende behandles har visse fællestræk. 1. Mål indgår ikke som noget centralt begreb. Mål kan ikke formuleres af beslutningsdeltagerne og mål og midler kan ikke skilles ad. 2. Beslutningstagernes evner og muligheder for at styre og kontrollere beslutningsprocessens forløb er normalt stærkt begrænset. Forudsætningerne, som skal gælde for anarkiske modeller er følgende: - Målsætningen er uklart formuleret, konfliktfyldt eller skiftende over en periode. - Mål-middel relationerne er uklare, enten fordi de er dårligt formuleret, eller fordi man savner viden om dem. - Mange og deltidsbeslutningstagere. - Selvstyrende (autonome) beslutningstagere. I de følgende beskrevne beslutningssituationer synes disse rodede og uoverskuelige. Derfor kan situationerne godt have deres egen systematik og mekanik Lindblom s muddling through -model. Den generelle beskrivelse kendetegnes ved stor usikkerhed, kompleksitet og uklarhed. (kunsten at rode sig igennem.). Den centrale ide går ud på, at beslutningstagerne udvikler en række teknikker til at beslutte med, som sætter dem i stand til at rode sig igennem beslutningssituationer og på den måde tackle usikkerhed og kompleksitet. Lindblom opstiller en 10-punkts liste som detaljeret beskriver hvordan usammenhængende småforandringer foregår. 1. Forsøg på at forstå det problem, der skal besluttes om. 2. I stedet for tilpasning af midler til mål, vælges mål, der passer til de midler der er. 3. Kun få alternativer betragtes. 4. Mål vurderes i forhold til midler og deres konsekvenser, lige så vel som det modsatte. 5. Mål og midler vælges samtidigt. 6. Nye mål opdages til stadighed og gamle mål tages op til overvejelse. 7. Problemer finder sjældent deres endelige løsning, men må stadigt tages op til ny behandling. 8. Beslutninger er mere en flugt fra forskellige onder end en bevægelse hen i mod mål. 9. Kun få konsekvensdimensioner betragtes. 10. Analyser og udformning af politik er adskilte aktiviteter, der foregår hos forskellige beslutningstagere samtidigt.

16 Side 16 af 18 En vurdering af Lindblom s model. Kritikere af modellen går på at den er for konservativ, idet det handler om at tackle det potentielle kaos ved ikke at give slip på det eksisterende, samt at modellen først og fremmest vil favorisere de etablerede magtbaser i organisation eller samfund. Der gennemgås i bogen side forskellige eksempler og synspunkter i denne kritik Skraldespandemodellen ( Garbage can modellen.) Denne opererer med de samme anarkiske forudsætninger som Lindblom s model, men selve udfaldet af beslutningerne ikke så enkelt at forudsige. Beslutningsprocessen betragtes her som et samspil af 4 variable. 1. En strøm af beslutningssituationer. 2. En Strøm af problemer, dvs. uløste spørgsmål, konflikter følelser, holdninger m.m. 3. En strøm af løsninger 4. En strøm af deltagere.

17 Side 17 af 18 Grunden til, at modellen kaldes skraldespandsmodellen er, at man forestiller sig strømmen af beslutningsanledninger som en strøm af spande, der flyder gennem virksomheden, og som deltagere kan smide problemer eller løsninger i ved at bruge en vis mængde energi. I modellen forestiller man sig også, at en vis mængde energi ( en funktion af antal problemer og løsninger) er nødvendigt for at træffe en beslutning, hvilket vil sige, at spanden bliver ført ud af processen. På side beskrives gennemløbet i modellen udførligt. Side gennemføres et simuleret eksempel, som jeg henviser til. En vurdering af skraldespandsmodellen. Skraldespandsmodellen kan virke som en forvirrende måde at betragte beslutningsprocessen på. Den kan dog ses fra to synsvinkler. Først som et radikalt alternativt syn på beslutninger og siden som en teoriramme, der føjer noget til de eksisterende modeller. Side 121 og 122 uddybes vurderingen. Kapitel 5: Øvrige modeller. I kapitel 5 gennemgås beslutningsmodeller som kan synes uhensigtsmæssigt i forhold til bogens emne. Her kan nævnes - Tilfældige beslutninger. - Strukturbestemte beslutninger - De rituelle beslutninger: specialtilfælde af strukturbestemte beslutninger.

18 Side 18 af 18 Herunder fremvises også nedenstående figur i forbindelse med beslutninger i internationale organisationer. Efterfølgende ridses en mængde faktuelle tal og skemaer vedrørende beslutningsprocesserne i bl.a. FN, WHO og andre store organisationer. Endelig gennemgås forskningsundersøgelser af beslutningsprocesser i kommuner m.m. på siderne Da jeg har vurderet, at den overordnede relevans for HDO studerende i begrænset vil jeg tillade mig at henvise læserne af referatet til selv at undersøge relevansen for den enkelte.

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

det stod der i brochuren.

det stod der i brochuren. Konflikthåndtering det stod der i brochuren. Dette års nok største konflikt mellem lærerne og KL er et klassisk eksempel på, hvordan en fredelig uoverensstemmelse eskalerer til en situation, hvor de implicerede

Læs mere

J Marselisbors ODEIMSE KOM M UNE

J Marselisbors ODEIMSE KOM M UNE ODEIMSE KOM M UNE Ejendom / Team NØ FAKTA GENEREL Overordnet set formår enheden hverken at opstille en klar målsætning eller konkrete delmål. Dertil kommer, at enheden ikke beskriver sine aktiviteter eller

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Spørgeskema til medarbejdere. Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Spørgeskema til medarbejdere. Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Spørgeskema til medarbejdere Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet 1.1 Introtekst til spørgeskema Dette spørgeskema indgår i en landsdækkende undersøgelse, der løber over tre år. Projektet

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune JOB- OG PERSONPROFIL Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune 1. Indledning Ballerup Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med ansættelse af en ny centerchef til Center for

Læs mere

KAPITEL 1: ØKONOMISTYRING:

KAPITEL 1: ØKONOMISTYRING: KAPITEL 1: ØKONOMISTYRING: Indledning - om at føre skib: Analogt til at styre et skib er at styre en virksomhed. Øvelse, side 11: Eksempler: Iværksætter: Ressoucer Maskin black-out : Storebæltsbroen Københavns

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager Indledning Ved et møde forstås den situation, at flere mennesker befinder sig samme sted, på samme tidspunkt, for at drøfte samme emne. Mødet er et arbejdsinstrument

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser Valdemar Nygaard TEMA: VÆKSTANALYSER Du skal kunne redegøre for Stikord: - Vækstbegrebet - De

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Når teamet ikke fungerer!

Når teamet ikke fungerer! Kapitel fra bogen: I den gode ledelses tjeneste, som udkom i 2012 i forbindelse med Susanne Teglkamps 10 års jubilæum. Bogen er en artikelsamling af Susanne Teglkamps artikler gennem årene udvalgt og kommenteret

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

OFFICEREN SOM BESLUTNINGSTAGER I INTERNATIONALE OPERATIONER

OFFICEREN SOM BESLUTNINGSTAGER I INTERNATIONALE OPERATIONER FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L STK 2006/2007 Kaptajnløjtnant Niels Mathiesen OFFICEREN SOM BESLUTNINGSTAGER I INTERNATIONALE OPERATIONER 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Drejebog for det gode samarbejde ved udbud af bygge- og anlægsopgaver

Drejebog for det gode samarbejde ved udbud af bygge- og anlægsopgaver Drejebog for det gode samarbejde ved udbud af bygge- og anlægsopgaver på Bornholm BUSINESS CENTER BORNHOLM 2» Mange virksomheder og offentlige indkøbere oplever desværre, at udbud kan være omstændigt og

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Klarsprog. - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet

Klarsprog. - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet Klarsprog - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet Administrationssprog Vedr. forespørgsel ang. A. Hansen Pårørende

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Generelt deler vi visionen om elektronisk handel, også til offentlige virksomheder.

Generelt deler vi visionen om elektronisk handel, også til offentlige virksomheder. Helle Schade-Sørensen IT - og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø hss@itst.dk Hellerup, den 12. september 2007 Høringssvar til Høring af Revisions- og opdateringsstrategi for OIOUBL Med økonomistyringssystemerne

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Et sundt firma med god udvikling til glæde for kunder og medarbejdere

Et sundt firma med god udvikling til glæde for kunder og medarbejdere Når ting skal løftes, flyttes, vendes og drejes... Et sundt firma med god udvikling til glæde for kunder og medarbejdere Christian Jensen fik sin uddannelse som landbrugsmaskinmekaniker i 1993 og fik i

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Vederlag. Sekretariat vedrørende energimærkningsordningen for bygninger. Kontraktbilag 8

Vederlag. Sekretariat vedrørende energimærkningsordningen for bygninger. Kontraktbilag 8 Vederlag Sekretariat vedrørende energimærkningsordningen for bygninger. Kontraktbilag 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål med dokumentet... 3 1.2 Dokumentets opbygning... 3 1.3 Afgrænsning

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

SPJELLERUP FRISKOLENYT Nr. 9

SPJELLERUP FRISKOLENYT Nr. 9 SPJELLERUP FRISKOLENYT Nr. 9 Kære alle sammen Vi er allerede kommet godt i gang med det nye skoleår på Spjellerup Friskole. Mange elever kom friske og brune tilbage fra en veloverstået sommerferie og det

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) 2. maj 2013 Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) har interesse modtaget høring af CCS kodestruktur. ser det som positivt, at CCS er ved at tage form og kan formidles

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen for GBE og BAIT og lyder:

Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen for GBE og BAIT og lyder: Kursus i Marketing, økonomistyring og rapportering (5 ECTS) Marketing, Management Accounting and Reporting Alle kursets elementer er samlæst mellem GBE3 og BAIT3 Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Ledelsens vejledning

Ledelsens vejledning DI-version 2015-03-19 PL Problemløsning Alle rettigheder tilhører DI 3-4-1 - PL - Ledelsens Vejledning - 2015-03-19 side 1 af 5 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI ejer alle rettigheder til denne

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S April 2014 Uddannelse af ledere/ejere Formål: Lederne og virksomhedsejerne skal have en indsigt i, hvordan deres

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver Juni 2015 Carsten Ditlefsen, MBA, partner og direktør i AM-Gruppen Definitioner at skabe en samvirken af mål og midler Kilde: Fakta om arbejdsmiljø 2013, side 71 at skabe en samvirken af mål. Ved at nå

Læs mere

PROJEKTLEDELSE. Folkeuniversitetet i Aarhus 2011

PROJEKTLEDELSE. Folkeuniversitetet i Aarhus 2011 PROJEKTLEDELSE Folkeuniversitetet i Aarhus 2011 Præsentation Dacapos arbejdsmetoder Dacapos teoretiske udgangspunkt Hvad betyder det for måden vi arbejder med projektledelse BLAND JER GERNE Hvem er vi

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere