Hvordan respekterer man hinanden???

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan respekterer man hinanden???"

Transkript

1 Hvordan respekterer man hinanden??? Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 3 Problemformulering s. 3 Teoretisk beskrivelse s. 4 o De tre domæner Det personlige domæne Refleksionens domæne Produktionens domæne o Spørgsmålstyper s. 5 De lineære spørgsmål De strategiske spørgsmål De cirkulære spørgsmål De refleksive spørgsmål Praksisbeskrivelse s. 6 o Afklaring af kontekst o Mål o 1. interview begynder o Vi går på metaplan s. 7 o Samtalen fortsætter o Evaluering s. 9 Konklusion s. 9 Perspektivering s. 11 Litteraturliste s

3 INDLEDNING: Jeg har siden 98 været ansat i Lindehuset, som er en døgnafd. på Oustruplund, hvor vi - meget kort fortalt - primært beskæftiger os med misbrugsbehandling samt udvikling af elevernes sociale og følelsesmæssige kompetencer. Nye udfordringer møder mig hver gang, jeg møder ind på en vagt - Nye aftaler, nye ideer, nye venskaber, nye problemstillinger. Der er masser af opgaver, man kan tage fat i Denne opgave vil tage udgangspunkt i en problemstilling mellem 2 piger fra Lindehuset, C og K, som lever i et næsten symbiotisk forhold. De har tidligere været kærester gennem 5 mdr. 5 mdr. med både op- og nedture. De har i mange sammenhænge været en fantastisk støtte for hinanden, mens de i andre sammenhænge har fastholdt hinanden i negativ retning. Det faktum, at de ikke længere er kærester, men kun veninder, har ikke ændret meget i deres måde at agere overfor hinanden på. Specielt K, som stadig har mange følelser i klemme, har svært ved at give slip. Dette kommer eks. vis til udtryk i form af forlangender af knus flere gange dagligt, krav om indsigt i og medbestemmelse af C s kontaktflade og ønsket om konstant samvær. Både C og K ønsker fortsat det nære venskab, men C finder det mere og mere vanskeligt at honorere K s krav, til trods for hendes eget behov for en at læne sige op af pga. af sin manglende selvstændighed. Det begynder nu i stedet at irritere C, at K ikke respekterer et nej, hvilket ofte ender i skænderier og håndgemæng. Mit mål er at hjælpe C og K med at finde en holdbar løsning på den tidligere omtalte problemstilling, så de i fremtiden kan blive bedre til at respektere hinandens grænser, hvilket kan være medvirkende til, at deres uenigheder/ forskelligheder ikke ender i konflikter, som ikke er frugtbare for et fremtidigt venskab. Jeg spørger dem derfor, om de har lyst til at deltage i dette projektforløb, i håbet om at få mulighed for via samtaler at kunne forstyrre C og K, så gamle tankemønstre brydes og nye handlemuligheder skabes. PROBLEMFORMULERING: Vil brugen af begreber indenfor systemisk teori og metode være et hjælpsomt værktøj i samtalen med vores elever? Og med hvilken effekt? Mine fokuspunkter i denne opgave vil omhandle de to nedenstående begreber: De tre domæner De fire spørgsmålstyper En teoretisk beskrivelse af disse to begreber følger på de kommende sider. Jeg vil dernæst gøre brug af begreberne indenfor systemisk teori og metode i praksis og efterflg. beskrive sekvenser af forløb og effekt af samtaler på refleksionens domæne med førnævnte C og K

4 TEORETISK BESKRIVELSE: De tre domæner Ideen om de tre domæner tager - efter inspiration hentet i Cecchins overvejelser og Maturanas ideer om tilværelsen - udgangspunkt i Lang, Little og Cronen s forslag om, man opdeler tilværelsen i tre domæner: Æstetikkens, Forklaringens og Produktionens domæne. (A. Holmgren, 1994, s.1) Tanken bag domæner er ønsket om vellykket kommunikation, som optimeres, når alle parter er afklaret med, hvilket domæne der kommunikeres på. Alle parter kender spillereglerne og positioneringerne, som kan skifte mange gange i løbet af et bestemt tidsrum, eks. vis en alm. hverdag. De tre kontekster kaldes også henholdsvis: Det personlige domæne, Refleksionens domæne og Produktionens domæne (J. Riber, 2005, s.150), som kort beskrives i nedenstående: Det personlige domæne (æstetikkens domæne) Dette domæne handler om det subjektive - menneskets individuelle evne til at opfatte og forstå. Her er eks. vis jeg med min identitet. Med mine holdninger til moral og etik, min personlige og kulturelle baggrund, mine følelser og overbevisninger. Det er på dette domæne, jeg kan tænke, føle og mene, som jeg finder bedst. Her skaber jeg min version af virkeligheden og træffer selv beslutningerne UNIVERS. Hvad synes jeg om det, jeg ser, hører og tænker? Refleksionens domæne (forklaringens domæne) På dette domæne er forskelligheder i højsædet. Man kan frit reflektere, tænke højt og lytte. Her indtages en neutral position og en lige positionering en symmetrisk relation, for at al information uhindret kan flyde. Kendskabet til og sammenligningen af andres og egne refleksioner, tanker og meninger skaber udvikling. Her findes mange sandheder og versioner, som alle er lige værdige og lige nødvendige, og på dette domæne træffes ingen beslutninger MULTIVERS. Hvad tænker jeg om det, jeg ser og hører? Produktionens domæne (handlingens domæne) Det domæne, hvor tanker og holdninger omsættes til handling. Man ved, hvad man må og ikke må, og man ved, hvad der er sandt og falsk. Her sætter samfundets love og forskellige spilleregler rammerne for vores adfærd, hvilket ikke tages op til diskussion. Man oplever her en ulige positionering en komplimentær relation, hvor der gerne skulle være klarhed over hver enkelt persons opgave. Her ledes, handles og træffes beslutninger UNIVERS. Hvad ser og hører jeg? - 4 -

5 Spørgsmålstyper Tanken er, at man gennem spørgsmål forstyrrer eleven, så gamle tankemønstre brydes og nye handlemuligheder skabes - Nye informationer skaber nye handlemuligheder. Ved hjælp af spørgsmål inddrager vi vores elever i samtalen, og man vil opleve, at brugen af spørgsmål frem for udsagn i højere grad engagerer eleven specielt i den første og midterste del af samtalen. Ved nysgerrigt at stille nye spørgsmål bevarer man fokus på eleven og dennes opfattelser, oplevelser, reaktioner, bekymringer, mål, planer osv. frem for hos intervieweren. Dette udelukker dog ikke helt brugen af udsagn, som også kan have en hensigtsmæssig og støttende effekt for eleverne. (K. Tomm, 1992, s. 4) Den canadiske terapeut Karl Tomm har ved at undersøge spørgsmål og disses effekt nærmere fundet frem til fire spørgsmålstyper, der som udgangspunkt har forskellig effekt. (J. Riber, 2005, s ) De lineære spørgsmål Benyttes primært som undersøgende spørgsmål, som har til hensigt at indsamle data. At afklare/ afdække en given problemstilling (årsag virkning/ skyldig ikke skyldig). Eks.: Hvor vil du tage hen? Interviewerens funktion er at være detektiv/ politi. De strategiske spørgsmål Disse spørgsmål og fremstår ofte som ledende og korrigerende frem for neutrale, hvilket kan bremse dialogen. Her vil man noget med eleven Man har en skjult dagsorden. Eks.: Vi kører dig ikke. Hvordan vil du så komme hjem? Interviewerens funktion er at være manipulator og korrigerende. De cirkulære spørgsmål Fungerer som udforskende spørgsmål med henblik på at få så megen information som muligt. Disse spørgsmål kan baseres på adfærd og tænkning, hvilket er en god træning i empati. Hvordan opfatter de hver især situationen fra en andens perspektiv? Eks.: Hvad vil din mor sige, hvis du kommer hjem igen? Interviewerens funktion er at være opdagelsesrejsende. De refleksive spørgsmål Hypotetiske fremadrettede spørgsmål, som tvinger eleven til at reflektere, hvilket hovedsagelig har til hensigt at øge handlemulighederne/ være ændringsfremmende. Eks.: Hvordan kan det hjælpe dig at komme hjem? Interviewerens funktion er at være medskaber. Det er modtageren, der beslutter/ mærker, hvilken kategori spørgsmålet hører til. Spørgsmål gør, at eleven bliver: Sat i centrum, engageret, aktiveret og selvstændiggjort

6 PRAKSISBESKRIVELSE: Afklaring af kontekst Inden forløbets start, forklarede jeg C og K om begrebet domæner, og beskrev formålet med vi sammen skulle øve os i at arbejde på refleksionens domæne - At vi her har skaber et rum, hvor alle udsagn er lige værdige (se beskrivelse af de tre domæner på s. 2) Vi aftalte derefter sted for og varighed af samtalerne, hvor ofte de skulle afholdes, og ikke mindst snakkede vi etik - de havde retten til at sige fra, hvis der var noget, de ikke ønskede at tale om. Afklaring af tema Det var vigtigt for mig, at dette forløb i lige så høj grad blev deres projekt som mit, så de selv oplevede at få ejerskab i forløbet. C og K gav udtryk for, hvad de håbede på, dette projekt kunne bruges til, og hvad de gerne ville arbejde med. Til min store glæde, fandt de selv frem til, at det største udviklingspunkt i forhold til deres venskab måtte være respekten for hinanden og dermed også respekten for hinandens meninger og valg. Mål Målet blev hurtigt tydeligt: Hvordan respekterer man hinanden? Dette blev skrevet som overskrift på vores flip-over, så vi hele tiden havde os målet for øje, og samtidig ville overskriften fungere som reminder når vi afslutningsvis skulle evaluere på forløbet, og spørgsmålet Har vi nået vores mål? dukkede op. 1. samtale/ interview begynder Ordet respekt var allerede nu blevet nævnt adskillige gange. Jeg valgte derfor, at vi skulle arbejde videre med ordets gramma. Et ords gramma er den betydning og følelse, vi lægger i ordet C og K gav hver især udtryk for, hvad ordet respekt betød for dem, og nedenstående er resultatet af ordkortet. C lagde ud, og vi udvidede derefter ordkortet m K s udsagn: Respektere hinanden - Ellers varer venskabet ikke længe - Bliver ked af det Stoppe når man siger La vær RESPEKT (doxa) Ærlighed Folk lytter til det, man har at sige - Føler man er noget værd Lader være med at fordreje de ting, der bliver sagt - Bliver sur Lade være med at blive ved med at jokke i andre s dumheder - Bliver ked af det - irriteret og sur Du har en mening, Jeg har en anden. - Det er i orden Ikke at være enige Privatliv Man skal ikke blive fornærmet ell. sur, hvis folk gerne vil være alene Det kan sætte dybe spor, hvis man bliver såret - Hjælper at snakke om det på en god måde - Vil gerne have en pæd med i snakken - 6 -

7 Vi går på metaplan Efter at have arbejdet med ordets gramma, trængte pigerne til et lille break, og det var derfor oplagt at gå på metaplan og lave en mindre evaluering, inden samtalen fortsatte: Hvordan går det for os? Fungerer denne måde at arbejde på for jer? Hvorfor? Hvad er det vigtigste, vi har talt om indtil nu? Osv Det var meget forskellige svar, jeg fik på spørgsmålet om Hvad er det vigtigste, vi har talt om indtil nu? Dette vakte min nysgerrighed yderligere, og jeg bad dem derfor hver især om at udpege de 2-3 grammatikker, som var vigtigst for dem. Samtalen fortsætter Med udgangspunkt i et af de valgte grammatikker vil jeg nu komme med et kort uddrag af samtalen, som viser eks. på de forskellige spørgsmålstyper (se beskrivelse af de fire spørgsmålstyper på s 3) : D : K, du nævnte tidligere, at det var vigtigt, at folk lyttede til det, man havde at sige. Hvorfor er det vigtigt? (Reflekterende) K : Det er det med respekten igen. Hvis folk ikke lytter til en, så er der ikke noget respekt. D : Hvad vil det sige, det at blive lyttet til? (Reflekterende) K : Anerkendelse for den man er Man bliver respekteret. D : Hvad er det bedste ved at blive lyttet til? (Reflekterende) K : Man føler, man er noget værd. D : Hvad tror du, C tænker om at blive lyttet til? (Cirkulært) K : Det samme. At det er rart, folk gider høre på det, man har at sige. C : Man føler sig respekteret. At K f.eks. ikke blev sur, hvis jeg bad hende om at gå ud af værelset, fordi jeg havde brug for at være alene. D : Er det vigtigt at lytte til hinanden, for at kunne respektere hinanden? (Lineært) C og K i kor : Ja D : Hvorfor er det vigtigt? (Reflekterende) K : Ellers kommer man jo op og skændes hele tiden, hvis man aldrig gider at lytte til hinanden

8 C : Hvis man føler, man bliver taget alvorligt, vil der også være en større tillid. K :..Der er godt nok mange andre ord inde over ordet respekt. D : Hvem af jer betyder det mest for - Det at lytte til og respektere hinanden? (Reflekterende) C : Det er nok lige vigtigt for os begge to. Hvad siger du, K? K : Camilla. Hun bliver sur, hvis jeg ikke lytter til det, hun siger. D : Er i, C og K, gode til at lytte til hinanden? (Lineært) C : For det meste. K : Nej, ikke altid. Det kommer an på, hvilken situation man er i. Det er svært, når jeg er i godt humør og drilletrolden (eksternalisering/ brugt i vores individuelle samtaler) kommer frem. D : Hvad ville der ske, hvis i begyndte at lytte mere til hinanden? (Reflekterende) K : Vi ville nok ikke have så mange skænd serier. C :..Og misforståelser. D : Hvad kunne i evt. gøre fremover for at undgå skænderierne og misforståelserne? (Reflekterende) K : Blive bedre til at lytte til hinanden. Jeg skal nok øve mig på at lytte lidt mere. D : Hvordan kan i hver især blive bedre til det i fremtiden? (Reflekterende) C : Man kunne stoppe op og lytte til, hvad den anden har at sige, i stedet for kun at tænke på, hvad man selv har lyst til. K svarede smilende : Ja.men det skal jeg sgu lige vænne mig til. Jeg var meget bevidst om at undlade strategiske spørgsmål, da de ofte kommer til at fremstå bebrejdende, hvilket strider imod neutralitetsbegrebet, der er vigtigt at være opmærksom på, når man vælger at arbejde på refleksionens domæne. Et eks. på dette kunne være: D : K, hvorfor lytter du ikke bare til Camilla, når hun beder dig om at gå ud af værelset? Her skinner interviewerens holdning tydeligt igennem og kan derved bremse dialogen, da interviewerens spørgsmål fremstår som bebrejdende/ korrigerende frem for neutral

9 Evaluering Afslutningsvis evaluerede vi på hele samtalens forløb. De følte sig både set, hørt og forstået. Pigerne gav bl.a. udtryk for, det var betryggende at arbejde på refleksionens domæne, hvor de begge havde ret og rum til at byde ind med hver deres refleksioner. Ordstrømmen flød lettere, da de oplevede ikke at blive irettesat eller korrigeret, og de var meget bevidste om, de skulle forsøge at forholde sig neutralt til alle udsagn. Et eks. herpå var, da C efter et svar under samtalen spørger: Er det forkert sagt? hvortil K lynhurtigt svarede: Der er ikke noget, der er forkert sagt her!!! (Et svar der frembragte stor latter fra os alle 3) Vi besluttede derefter, hvad vi skulle starte næste samtale med. Igen var det vigtigt, at pigerne selv fik ejerskab i forløbet, og deres egne forslag lød bl.a. således: Har vi behandlet hinanden anderledes i ugen, der er gået? Hvordan? Hvordan kan vi gøre det bedre fremover? (Disse forslag gav mig anledning til at tænke, at de vist har boet i Lindehuset for længe ) Vi gik alle 3 fra den 1. samtale i højt humør. Jeg selv sad tilbage med en rigtig god fornemmelse. Pigerne var åbne og gik godt ind i samtalen. De gav hinanden rum til at reflektere over spørgsmålene og formåede at forholde sig neutralt til udsagnene. Og deres tanke om, at de fremover ønskede at blive bedre til at respektere hinanden, synes stadig oprigtig og lige vigtig for dem. Spørgsmålet var nu, om de var blevet forstyrret så meget, at det ville have en effekt allerede inden næste samtale??? KONKLUSION: Dagen oprandt, og allerede inden jeg nåede ind i Lindehuset, kom en storsmilende C mig løbende i møde, mens hun fortalte, at de havde haft en fantastisk uge. De havde begge været meget bevidste om at skulle lytte mere til hinanden, hvilket gav dem oplevelsen af større respekt og forståelse mellem dem, og de havde derfor ikke haft de sædvanlige skænderier. Processen blev sat i gang under 1. samtale, og flere samtaler på refleksionens domæne har fulgt siden. Vi oplever uge for uge en stigende udvikling i respekten mellem dem, samt en større forståelse for hinandens meninger og valg. Dette forløb bekræfter det faktum, at samtalen er et vigtigt redskab i vores arbejde med de unge, men metoden man anvender, finder jeg mindst lige så vigtig. Det er ikke ligegyldigt, i hvilket domæne en samtale finder sted. I dette tilfælde har jeg bevidst valgt at arbejdet på refleksionens domæne, da jeg ønskede, pigerne skulle have et neutralt rum, hvor de fik mulighed for at komme med hver deres udsagn, uden at blive bedømt eller korrigeret på disse, hvilket gav en større åbenhed og ærlighed i svarene. Pigerne fandt en tryghed i det at arbejde på refleksionens domæne, og de turde derfor sige, hvad de tænkte og følte. Ligeledes er det ikke ligegyldigt hvilke spørgsmålstyper, man benytter sig af. Jeg har, som tidligere nævnt, undgået at bruge strategiske spørgsmål, da de ofte kommer til at fremstå - 9 -

10 bebrejdende eller korrigerende, hvilket strider imod neutralitetsbegrebet, der er vigtigt at være opmærksom på, når man vælger at arbejde på refleksionens domæne. Dette vil man hurtigt opleve som værende hæmmende for dialogen, hvilket jeg oplevede en dag i stuen, hvor C og K begyndte at diskutere og flere typiske beskyldninger fløj gennem luften. (Strategiske) spørgsmål og beskyldninger som: Hvorfor gider du heller aldrig? Du vil ikke stoppe, når jeg siger, du skal Hvorfor vil du ikke? Du tror aldrig på mig Hvorfor vil du altid bestemme det hele? Dette resulterede i et større skænderi, hvoraf ingen dem hørte, hvad den anden sagde. Afslutningsvis endte det med at K gik derfra, så denne omgang kom der intet fornuftigt ud af. Jeg har derfor primært igennem samtalerne benyttet cirkulære og refleksive spørgsmål. De cirkulære spørgsmål har været lidt af en øjen-åbner for pigerne, når de skulle sætte sig i den anden parts sted, hvilket har givet dem en større forståelse for hinandens udsagn og handlinger m.m.. Samtidig har de refleksive spørgsmål tvunget pigerne til at reflektere, og dette har samlet set har forstyrret dem i deres vante tankegang. Dertil har jeg benyttet mig af lineære spørgsmål, når jeg havde brug for mere afklarende/ afdækkende svar. Bevidstheden om de tre domæner og de fire spørgsmålstyper har givet mig et bedre grundlag for gennem samtalen at opnå: At de/den unge vil opleve at føle sig set, hørt og forstået At kunne forstyrre de/den unge så gamle tankemønstre brydes, og nye handlemuligheder skabes. Jeg er tilmed i dette samtaleforløb med C og K blevet bekræftet i min teori om, at samtalerne har gjort det lettere for mig at spejle C og K i uhensigtsmæssige handlinger/ situationer vedr. deres venskab ved at kunne henvise til vores samtaler. Dette har medført en større forståelse for min indblanding i disse situationer, og pigerne kan nemmere relatere sig til det, jeg siger, når jeg vælger at gøre brug af deres egne udsagn. Vi kan konkludere, at pigernes mønstre tydeligvis er ændret i positiv retning, hvilket betyder, at de gamle tankemønstre er brudt og nye handlemuligheder er skabt, og jeg tænker, de i fremtiden vil opleve, at deres refleksioner vil kunne overføres til andre sammenhænge og andre venskaber. Ønsket om respekt vil de uden tvivl møde igen, ligegyldigt hvorhen i verden de bevæger sig. Så ja - brugen af begreber indenfor systemisk teori og metode er et hjælpsomt værktøj i samtalen med vores elever

11 PERSPEKTIVERING: Vi er nu i den situation, hvor pigernes veje (i samtale-sammenhæng) må skilles og behovet for individuelle samtaler igen vil blive prioriteret højest. Dette udelukker dog ikke fremtidige, fælles opfølgnings-samtaler vedr. deres venskab og respekten for hinanden. Tanken er, jeg vil hurtigst muligt vil forsøge at få integreret brevet/ billeder (dokumentation) til den unge efter en samtale i min nuværende arbejdsgang. Og med forventningen om et fortsat samtaleforløb med pigerne, kunne det være spændende at se effekten af et brev til dem midt i dette. Jeg tænker, det kun er gennem øvelse, jeg vil finde fodfæste i denne for mig nye verden, så det at navigere rundt i de forskellige spørgsmålstyper og domæner med tiden vil falde mig helt naturligt. Samtidig har jeg en forestilling om, der i fremtiden vil være en stadig faglig udfordring og udvikling for mig ved brug af den systemiske teori og metode, da der aldrig vil være to fuldstændig enslydende problemstillinger, man kan gå på opdagelse i. Da jeg finder den systemiske teori og metode meget anvendelig og effektiv, vil det uden tvivl være den, jeg vil gøre brug af i mine fremtidige samtaler med de unge. Tak for god og brugbar undervisning, Jørgen. LITTERATURLISTE: Holmgren, Allan (1994) : De tre domæner: Udsigtstårn til virkeligheden, DISPUK Riber, Jørgen (2005) : Forstået og forstyrret. Om systemisk og narrativ pædagogik. Socialpædagogisk Bibliotek, Hans Reitzels forlag Tomm, Karl (1992) : Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål? Forum 4/

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

- 2 - Den Systemiske Teori (tankegang)

- 2 - Den Systemiske Teori (tankegang) - 1 - Forord. Jeg har i mit faglige virke som socialpædagog gennem 23 år, specielt været interesseret i og opmærksom på sprogets virkning i interaktionen mennesket imellem. Som professionel omsorgsudøver

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Ung og sund Du bestemmer

Ung og sund Du bestemmer Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Opgave 2. år- RAP på DISPUK. Skrevet af Henriette Borg- Eksternalisering og børnesamtaler

Opgave 2. år- RAP på DISPUK. Skrevet af Henriette Borg- Eksternalisering og børnesamtaler Indledning : Så er to år næsten gået, og jeg vil med denne opgave forsøge at sammenfatte nogle af de tanker, udfordringer og ideer, som de to år på RAP kursuset på DISPUK har givet mig. I første års opgaven

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.

Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Forberedelse - Hvad er mit problem? UDKLIP FRA FORBEREDELSESARK: - Hvilke

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen ved Susan Heilemann Pause sandwich og sodavand Den gode samtale ved Majbritt Nielsen og Marie Louise Bro Pold

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Hvor var det nu vi kom fra?

Hvor var det nu vi kom fra? Hvor var det nu vi kom fra? Korte møder: Sidste gang arbejdede vi med den professionelle samtale samtalens faser og spørgeteknik. Hvilke refleksioner har det givet dig efterfølgende? Har du anvendt nogen

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

Workshop om Stressforebyggelse.

Workshop om Stressforebyggelse. Workshop om Stressforebyggelse www.stressfrihverdag.dk/forebyg-stress Plan Om de 10 værktøjer Smagsprøve på et værktøj Spørgsmål og dialog Lad os gå stille og roligt frem, Vi når det vi når Stressforebyggelsen

Læs mere

Misbrug i familien Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2010

Misbrug i familien Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2010 Misbrug i familien Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 o Familien L Problemformulering s. 4 Teoretisk beskrivelse s. 5 o Eksternalisering o Problemets historie s. 6 o

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

SPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S

SPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S SPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S METODE OG VÆRKTØJER - DER BIDRAGER KONSTRUKTIVT TIL DIN OG ANDRES LÆRING OG UDVIKLING Give andre noget at vokse

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

NEUTRALITET OG SPØRGSMÅLSTYPER PRAKSIS

NEUTRALITET OG SPØRGSMÅLSTYPER PRAKSIS NEUTRALITET OG SPØRGSMÅLSTYPER I PRAKSIS HELLE HARBJERG BIRK RØRSANGERVEJ 102 8382 HINNERUP TLF: 40766783 helle.harbjerg.birk@skovbyskolen.dk skumfidus1978@hotmail.com Hold nr. 450-07 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Præsentations øvelser frem til forumsnak.

Præsentations øvelser frem til forumsnak. Præsentations øvelser frem til forumsnak. Verdenskortet - en præsentationsøvelse Alle står i en cirkel og skal forestille sig at der mellem dem er et stort verdenskort. Bed nu alle om at tænke på et sted

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

DAG 4. Kommunikation

DAG 4. Kommunikation DAG 4 Kommunikation Formålet med dagen: At blive klogere på, hvad kommunikation er At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Systemisk proces med Firkløverskolen

Systemisk proces med Firkløverskolen Systemisk proces med Firkløverskolen I 2005 blev et samarbejde mellem konsulentfirmaet MacMann Berg og specialskolen Firkløverskolen påbegyndt. Samarbejdet førte til et procesforløb på halvandet år, hvor

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Fredag d. 26. oktober. v. Britt Riber

Fredag d. 26. oktober. v. Britt Riber Fredag d. 26. oktober v. Britt Riber Programændring - Videosupervision rykkes frem til 29. november Opsamling fra sidst Anerkendende pædagogik Spørgsmålstyper Eksternalisering Nysgerrig, spørgende forholdemåde

Læs mere

Assertiv kommunikation

Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Få dine budskaber ud med respekt for dig selv og andre Mere energi og større gennemslagskraft i kommunikationen Går dit budskab ikke altid igennem? Og bliver

Læs mere

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme.

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme. Kompleks Autisme foreningen arbejder for GUU & GUA Den gode pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. Vi har spurgt en masse unge 13-30-årige, som lever med den komplekse autisme spektrum forstyrrelse

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014 Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Læsevejledning til kompendium

Læsevejledning til kompendium Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information

Læs mere

ADHD Konflikthåndtering

ADHD Konflikthåndtering ADHD 1 Stress: I dette område mistes evnen til at bruge sin viden, færdigheder og holdning jo længere op man kommer. Til sidst er der kun reaktioner. ADHD kontra Alm. Flow Stress 0% Flow Arbejdskapacitet

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017 VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017 VED BSS VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen og introduktion til The Mentoring Journey ved Susanne Søes Hejlsvig

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere