Hvordan respekterer man hinanden???

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan respekterer man hinanden???"

Transkript

1 Hvordan respekterer man hinanden??? Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 3 Problemformulering s. 3 Teoretisk beskrivelse s. 4 o De tre domæner Det personlige domæne Refleksionens domæne Produktionens domæne o Spørgsmålstyper s. 5 De lineære spørgsmål De strategiske spørgsmål De cirkulære spørgsmål De refleksive spørgsmål Praksisbeskrivelse s. 6 o Afklaring af kontekst o Mål o 1. interview begynder o Vi går på metaplan s. 7 o Samtalen fortsætter o Evaluering s. 9 Konklusion s. 9 Perspektivering s. 11 Litteraturliste s

3 INDLEDNING: Jeg har siden 98 været ansat i Lindehuset, som er en døgnafd. på Oustruplund, hvor vi - meget kort fortalt - primært beskæftiger os med misbrugsbehandling samt udvikling af elevernes sociale og følelsesmæssige kompetencer. Nye udfordringer møder mig hver gang, jeg møder ind på en vagt - Nye aftaler, nye ideer, nye venskaber, nye problemstillinger. Der er masser af opgaver, man kan tage fat i Denne opgave vil tage udgangspunkt i en problemstilling mellem 2 piger fra Lindehuset, C og K, som lever i et næsten symbiotisk forhold. De har tidligere været kærester gennem 5 mdr. 5 mdr. med både op- og nedture. De har i mange sammenhænge været en fantastisk støtte for hinanden, mens de i andre sammenhænge har fastholdt hinanden i negativ retning. Det faktum, at de ikke længere er kærester, men kun veninder, har ikke ændret meget i deres måde at agere overfor hinanden på. Specielt K, som stadig har mange følelser i klemme, har svært ved at give slip. Dette kommer eks. vis til udtryk i form af forlangender af knus flere gange dagligt, krav om indsigt i og medbestemmelse af C s kontaktflade og ønsket om konstant samvær. Både C og K ønsker fortsat det nære venskab, men C finder det mere og mere vanskeligt at honorere K s krav, til trods for hendes eget behov for en at læne sige op af pga. af sin manglende selvstændighed. Det begynder nu i stedet at irritere C, at K ikke respekterer et nej, hvilket ofte ender i skænderier og håndgemæng. Mit mål er at hjælpe C og K med at finde en holdbar løsning på den tidligere omtalte problemstilling, så de i fremtiden kan blive bedre til at respektere hinandens grænser, hvilket kan være medvirkende til, at deres uenigheder/ forskelligheder ikke ender i konflikter, som ikke er frugtbare for et fremtidigt venskab. Jeg spørger dem derfor, om de har lyst til at deltage i dette projektforløb, i håbet om at få mulighed for via samtaler at kunne forstyrre C og K, så gamle tankemønstre brydes og nye handlemuligheder skabes. PROBLEMFORMULERING: Vil brugen af begreber indenfor systemisk teori og metode være et hjælpsomt værktøj i samtalen med vores elever? Og med hvilken effekt? Mine fokuspunkter i denne opgave vil omhandle de to nedenstående begreber: De tre domæner De fire spørgsmålstyper En teoretisk beskrivelse af disse to begreber følger på de kommende sider. Jeg vil dernæst gøre brug af begreberne indenfor systemisk teori og metode i praksis og efterflg. beskrive sekvenser af forløb og effekt af samtaler på refleksionens domæne med førnævnte C og K

4 TEORETISK BESKRIVELSE: De tre domæner Ideen om de tre domæner tager - efter inspiration hentet i Cecchins overvejelser og Maturanas ideer om tilværelsen - udgangspunkt i Lang, Little og Cronen s forslag om, man opdeler tilværelsen i tre domæner: Æstetikkens, Forklaringens og Produktionens domæne. (A. Holmgren, 1994, s.1) Tanken bag domæner er ønsket om vellykket kommunikation, som optimeres, når alle parter er afklaret med, hvilket domæne der kommunikeres på. Alle parter kender spillereglerne og positioneringerne, som kan skifte mange gange i løbet af et bestemt tidsrum, eks. vis en alm. hverdag. De tre kontekster kaldes også henholdsvis: Det personlige domæne, Refleksionens domæne og Produktionens domæne (J. Riber, 2005, s.150), som kort beskrives i nedenstående: Det personlige domæne (æstetikkens domæne) Dette domæne handler om det subjektive - menneskets individuelle evne til at opfatte og forstå. Her er eks. vis jeg med min identitet. Med mine holdninger til moral og etik, min personlige og kulturelle baggrund, mine følelser og overbevisninger. Det er på dette domæne, jeg kan tænke, føle og mene, som jeg finder bedst. Her skaber jeg min version af virkeligheden og træffer selv beslutningerne UNIVERS. Hvad synes jeg om det, jeg ser, hører og tænker? Refleksionens domæne (forklaringens domæne) På dette domæne er forskelligheder i højsædet. Man kan frit reflektere, tænke højt og lytte. Her indtages en neutral position og en lige positionering en symmetrisk relation, for at al information uhindret kan flyde. Kendskabet til og sammenligningen af andres og egne refleksioner, tanker og meninger skaber udvikling. Her findes mange sandheder og versioner, som alle er lige værdige og lige nødvendige, og på dette domæne træffes ingen beslutninger MULTIVERS. Hvad tænker jeg om det, jeg ser og hører? Produktionens domæne (handlingens domæne) Det domæne, hvor tanker og holdninger omsættes til handling. Man ved, hvad man må og ikke må, og man ved, hvad der er sandt og falsk. Her sætter samfundets love og forskellige spilleregler rammerne for vores adfærd, hvilket ikke tages op til diskussion. Man oplever her en ulige positionering en komplimentær relation, hvor der gerne skulle være klarhed over hver enkelt persons opgave. Her ledes, handles og træffes beslutninger UNIVERS. Hvad ser og hører jeg? - 4 -

5 Spørgsmålstyper Tanken er, at man gennem spørgsmål forstyrrer eleven, så gamle tankemønstre brydes og nye handlemuligheder skabes - Nye informationer skaber nye handlemuligheder. Ved hjælp af spørgsmål inddrager vi vores elever i samtalen, og man vil opleve, at brugen af spørgsmål frem for udsagn i højere grad engagerer eleven specielt i den første og midterste del af samtalen. Ved nysgerrigt at stille nye spørgsmål bevarer man fokus på eleven og dennes opfattelser, oplevelser, reaktioner, bekymringer, mål, planer osv. frem for hos intervieweren. Dette udelukker dog ikke helt brugen af udsagn, som også kan have en hensigtsmæssig og støttende effekt for eleverne. (K. Tomm, 1992, s. 4) Den canadiske terapeut Karl Tomm har ved at undersøge spørgsmål og disses effekt nærmere fundet frem til fire spørgsmålstyper, der som udgangspunkt har forskellig effekt. (J. Riber, 2005, s ) De lineære spørgsmål Benyttes primært som undersøgende spørgsmål, som har til hensigt at indsamle data. At afklare/ afdække en given problemstilling (årsag virkning/ skyldig ikke skyldig). Eks.: Hvor vil du tage hen? Interviewerens funktion er at være detektiv/ politi. De strategiske spørgsmål Disse spørgsmål og fremstår ofte som ledende og korrigerende frem for neutrale, hvilket kan bremse dialogen. Her vil man noget med eleven Man har en skjult dagsorden. Eks.: Vi kører dig ikke. Hvordan vil du så komme hjem? Interviewerens funktion er at være manipulator og korrigerende. De cirkulære spørgsmål Fungerer som udforskende spørgsmål med henblik på at få så megen information som muligt. Disse spørgsmål kan baseres på adfærd og tænkning, hvilket er en god træning i empati. Hvordan opfatter de hver især situationen fra en andens perspektiv? Eks.: Hvad vil din mor sige, hvis du kommer hjem igen? Interviewerens funktion er at være opdagelsesrejsende. De refleksive spørgsmål Hypotetiske fremadrettede spørgsmål, som tvinger eleven til at reflektere, hvilket hovedsagelig har til hensigt at øge handlemulighederne/ være ændringsfremmende. Eks.: Hvordan kan det hjælpe dig at komme hjem? Interviewerens funktion er at være medskaber. Det er modtageren, der beslutter/ mærker, hvilken kategori spørgsmålet hører til. Spørgsmål gør, at eleven bliver: Sat i centrum, engageret, aktiveret og selvstændiggjort

6 PRAKSISBESKRIVELSE: Afklaring af kontekst Inden forløbets start, forklarede jeg C og K om begrebet domæner, og beskrev formålet med vi sammen skulle øve os i at arbejde på refleksionens domæne - At vi her har skaber et rum, hvor alle udsagn er lige værdige (se beskrivelse af de tre domæner på s. 2) Vi aftalte derefter sted for og varighed af samtalerne, hvor ofte de skulle afholdes, og ikke mindst snakkede vi etik - de havde retten til at sige fra, hvis der var noget, de ikke ønskede at tale om. Afklaring af tema Det var vigtigt for mig, at dette forløb i lige så høj grad blev deres projekt som mit, så de selv oplevede at få ejerskab i forløbet. C og K gav udtryk for, hvad de håbede på, dette projekt kunne bruges til, og hvad de gerne ville arbejde med. Til min store glæde, fandt de selv frem til, at det største udviklingspunkt i forhold til deres venskab måtte være respekten for hinanden og dermed også respekten for hinandens meninger og valg. Mål Målet blev hurtigt tydeligt: Hvordan respekterer man hinanden? Dette blev skrevet som overskrift på vores flip-over, så vi hele tiden havde os målet for øje, og samtidig ville overskriften fungere som reminder når vi afslutningsvis skulle evaluere på forløbet, og spørgsmålet Har vi nået vores mål? dukkede op. 1. samtale/ interview begynder Ordet respekt var allerede nu blevet nævnt adskillige gange. Jeg valgte derfor, at vi skulle arbejde videre med ordets gramma. Et ords gramma er den betydning og følelse, vi lægger i ordet C og K gav hver især udtryk for, hvad ordet respekt betød for dem, og nedenstående er resultatet af ordkortet. C lagde ud, og vi udvidede derefter ordkortet m K s udsagn: Respektere hinanden - Ellers varer venskabet ikke længe - Bliver ked af det Stoppe når man siger La vær RESPEKT (doxa) Ærlighed Folk lytter til det, man har at sige - Føler man er noget værd Lader være med at fordreje de ting, der bliver sagt - Bliver sur Lade være med at blive ved med at jokke i andre s dumheder - Bliver ked af det - irriteret og sur Du har en mening, Jeg har en anden. - Det er i orden Ikke at være enige Privatliv Man skal ikke blive fornærmet ell. sur, hvis folk gerne vil være alene Det kan sætte dybe spor, hvis man bliver såret - Hjælper at snakke om det på en god måde - Vil gerne have en pæd med i snakken - 6 -

7 Vi går på metaplan Efter at have arbejdet med ordets gramma, trængte pigerne til et lille break, og det var derfor oplagt at gå på metaplan og lave en mindre evaluering, inden samtalen fortsatte: Hvordan går det for os? Fungerer denne måde at arbejde på for jer? Hvorfor? Hvad er det vigtigste, vi har talt om indtil nu? Osv Det var meget forskellige svar, jeg fik på spørgsmålet om Hvad er det vigtigste, vi har talt om indtil nu? Dette vakte min nysgerrighed yderligere, og jeg bad dem derfor hver især om at udpege de 2-3 grammatikker, som var vigtigst for dem. Samtalen fortsætter Med udgangspunkt i et af de valgte grammatikker vil jeg nu komme med et kort uddrag af samtalen, som viser eks. på de forskellige spørgsmålstyper (se beskrivelse af de fire spørgsmålstyper på s 3) : D : K, du nævnte tidligere, at det var vigtigt, at folk lyttede til det, man havde at sige. Hvorfor er det vigtigt? (Reflekterende) K : Det er det med respekten igen. Hvis folk ikke lytter til en, så er der ikke noget respekt. D : Hvad vil det sige, det at blive lyttet til? (Reflekterende) K : Anerkendelse for den man er Man bliver respekteret. D : Hvad er det bedste ved at blive lyttet til? (Reflekterende) K : Man føler, man er noget værd. D : Hvad tror du, C tænker om at blive lyttet til? (Cirkulært) K : Det samme. At det er rart, folk gider høre på det, man har at sige. C : Man føler sig respekteret. At K f.eks. ikke blev sur, hvis jeg bad hende om at gå ud af værelset, fordi jeg havde brug for at være alene. D : Er det vigtigt at lytte til hinanden, for at kunne respektere hinanden? (Lineært) C og K i kor : Ja D : Hvorfor er det vigtigt? (Reflekterende) K : Ellers kommer man jo op og skændes hele tiden, hvis man aldrig gider at lytte til hinanden

8 C : Hvis man føler, man bliver taget alvorligt, vil der også være en større tillid. K :..Der er godt nok mange andre ord inde over ordet respekt. D : Hvem af jer betyder det mest for - Det at lytte til og respektere hinanden? (Reflekterende) C : Det er nok lige vigtigt for os begge to. Hvad siger du, K? K : Camilla. Hun bliver sur, hvis jeg ikke lytter til det, hun siger. D : Er i, C og K, gode til at lytte til hinanden? (Lineært) C : For det meste. K : Nej, ikke altid. Det kommer an på, hvilken situation man er i. Det er svært, når jeg er i godt humør og drilletrolden (eksternalisering/ brugt i vores individuelle samtaler) kommer frem. D : Hvad ville der ske, hvis i begyndte at lytte mere til hinanden? (Reflekterende) K : Vi ville nok ikke have så mange skænd serier. C :..Og misforståelser. D : Hvad kunne i evt. gøre fremover for at undgå skænderierne og misforståelserne? (Reflekterende) K : Blive bedre til at lytte til hinanden. Jeg skal nok øve mig på at lytte lidt mere. D : Hvordan kan i hver især blive bedre til det i fremtiden? (Reflekterende) C : Man kunne stoppe op og lytte til, hvad den anden har at sige, i stedet for kun at tænke på, hvad man selv har lyst til. K svarede smilende : Ja.men det skal jeg sgu lige vænne mig til. Jeg var meget bevidst om at undlade strategiske spørgsmål, da de ofte kommer til at fremstå bebrejdende, hvilket strider imod neutralitetsbegrebet, der er vigtigt at være opmærksom på, når man vælger at arbejde på refleksionens domæne. Et eks. på dette kunne være: D : K, hvorfor lytter du ikke bare til Camilla, når hun beder dig om at gå ud af værelset? Her skinner interviewerens holdning tydeligt igennem og kan derved bremse dialogen, da interviewerens spørgsmål fremstår som bebrejdende/ korrigerende frem for neutral

9 Evaluering Afslutningsvis evaluerede vi på hele samtalens forløb. De følte sig både set, hørt og forstået. Pigerne gav bl.a. udtryk for, det var betryggende at arbejde på refleksionens domæne, hvor de begge havde ret og rum til at byde ind med hver deres refleksioner. Ordstrømmen flød lettere, da de oplevede ikke at blive irettesat eller korrigeret, og de var meget bevidste om, de skulle forsøge at forholde sig neutralt til alle udsagn. Et eks. herpå var, da C efter et svar under samtalen spørger: Er det forkert sagt? hvortil K lynhurtigt svarede: Der er ikke noget, der er forkert sagt her!!! (Et svar der frembragte stor latter fra os alle 3) Vi besluttede derefter, hvad vi skulle starte næste samtale med. Igen var det vigtigt, at pigerne selv fik ejerskab i forløbet, og deres egne forslag lød bl.a. således: Har vi behandlet hinanden anderledes i ugen, der er gået? Hvordan? Hvordan kan vi gøre det bedre fremover? (Disse forslag gav mig anledning til at tænke, at de vist har boet i Lindehuset for længe ) Vi gik alle 3 fra den 1. samtale i højt humør. Jeg selv sad tilbage med en rigtig god fornemmelse. Pigerne var åbne og gik godt ind i samtalen. De gav hinanden rum til at reflektere over spørgsmålene og formåede at forholde sig neutralt til udsagnene. Og deres tanke om, at de fremover ønskede at blive bedre til at respektere hinanden, synes stadig oprigtig og lige vigtig for dem. Spørgsmålet var nu, om de var blevet forstyrret så meget, at det ville have en effekt allerede inden næste samtale??? KONKLUSION: Dagen oprandt, og allerede inden jeg nåede ind i Lindehuset, kom en storsmilende C mig løbende i møde, mens hun fortalte, at de havde haft en fantastisk uge. De havde begge været meget bevidste om at skulle lytte mere til hinanden, hvilket gav dem oplevelsen af større respekt og forståelse mellem dem, og de havde derfor ikke haft de sædvanlige skænderier. Processen blev sat i gang under 1. samtale, og flere samtaler på refleksionens domæne har fulgt siden. Vi oplever uge for uge en stigende udvikling i respekten mellem dem, samt en større forståelse for hinandens meninger og valg. Dette forløb bekræfter det faktum, at samtalen er et vigtigt redskab i vores arbejde med de unge, men metoden man anvender, finder jeg mindst lige så vigtig. Det er ikke ligegyldigt, i hvilket domæne en samtale finder sted. I dette tilfælde har jeg bevidst valgt at arbejdet på refleksionens domæne, da jeg ønskede, pigerne skulle have et neutralt rum, hvor de fik mulighed for at komme med hver deres udsagn, uden at blive bedømt eller korrigeret på disse, hvilket gav en større åbenhed og ærlighed i svarene. Pigerne fandt en tryghed i det at arbejde på refleksionens domæne, og de turde derfor sige, hvad de tænkte og følte. Ligeledes er det ikke ligegyldigt hvilke spørgsmålstyper, man benytter sig af. Jeg har, som tidligere nævnt, undgået at bruge strategiske spørgsmål, da de ofte kommer til at fremstå - 9 -

10 bebrejdende eller korrigerende, hvilket strider imod neutralitetsbegrebet, der er vigtigt at være opmærksom på, når man vælger at arbejde på refleksionens domæne. Dette vil man hurtigt opleve som værende hæmmende for dialogen, hvilket jeg oplevede en dag i stuen, hvor C og K begyndte at diskutere og flere typiske beskyldninger fløj gennem luften. (Strategiske) spørgsmål og beskyldninger som: Hvorfor gider du heller aldrig? Du vil ikke stoppe, når jeg siger, du skal Hvorfor vil du ikke? Du tror aldrig på mig Hvorfor vil du altid bestemme det hele? Dette resulterede i et større skænderi, hvoraf ingen dem hørte, hvad den anden sagde. Afslutningsvis endte det med at K gik derfra, så denne omgang kom der intet fornuftigt ud af. Jeg har derfor primært igennem samtalerne benyttet cirkulære og refleksive spørgsmål. De cirkulære spørgsmål har været lidt af en øjen-åbner for pigerne, når de skulle sætte sig i den anden parts sted, hvilket har givet dem en større forståelse for hinandens udsagn og handlinger m.m.. Samtidig har de refleksive spørgsmål tvunget pigerne til at reflektere, og dette har samlet set har forstyrret dem i deres vante tankegang. Dertil har jeg benyttet mig af lineære spørgsmål, når jeg havde brug for mere afklarende/ afdækkende svar. Bevidstheden om de tre domæner og de fire spørgsmålstyper har givet mig et bedre grundlag for gennem samtalen at opnå: At de/den unge vil opleve at føle sig set, hørt og forstået At kunne forstyrre de/den unge så gamle tankemønstre brydes, og nye handlemuligheder skabes. Jeg er tilmed i dette samtaleforløb med C og K blevet bekræftet i min teori om, at samtalerne har gjort det lettere for mig at spejle C og K i uhensigtsmæssige handlinger/ situationer vedr. deres venskab ved at kunne henvise til vores samtaler. Dette har medført en større forståelse for min indblanding i disse situationer, og pigerne kan nemmere relatere sig til det, jeg siger, når jeg vælger at gøre brug af deres egne udsagn. Vi kan konkludere, at pigernes mønstre tydeligvis er ændret i positiv retning, hvilket betyder, at de gamle tankemønstre er brudt og nye handlemuligheder er skabt, og jeg tænker, de i fremtiden vil opleve, at deres refleksioner vil kunne overføres til andre sammenhænge og andre venskaber. Ønsket om respekt vil de uden tvivl møde igen, ligegyldigt hvorhen i verden de bevæger sig. Så ja - brugen af begreber indenfor systemisk teori og metode er et hjælpsomt værktøj i samtalen med vores elever

11 PERSPEKTIVERING: Vi er nu i den situation, hvor pigernes veje (i samtale-sammenhæng) må skilles og behovet for individuelle samtaler igen vil blive prioriteret højest. Dette udelukker dog ikke fremtidige, fælles opfølgnings-samtaler vedr. deres venskab og respekten for hinanden. Tanken er, jeg vil hurtigst muligt vil forsøge at få integreret brevet/ billeder (dokumentation) til den unge efter en samtale i min nuværende arbejdsgang. Og med forventningen om et fortsat samtaleforløb med pigerne, kunne det være spændende at se effekten af et brev til dem midt i dette. Jeg tænker, det kun er gennem øvelse, jeg vil finde fodfæste i denne for mig nye verden, så det at navigere rundt i de forskellige spørgsmålstyper og domæner med tiden vil falde mig helt naturligt. Samtidig har jeg en forestilling om, der i fremtiden vil være en stadig faglig udfordring og udvikling for mig ved brug af den systemiske teori og metode, da der aldrig vil være to fuldstændig enslydende problemstillinger, man kan gå på opdagelse i. Da jeg finder den systemiske teori og metode meget anvendelig og effektiv, vil det uden tvivl være den, jeg vil gøre brug af i mine fremtidige samtaler med de unge. Tak for god og brugbar undervisning, Jørgen. LITTERATURLISTE: Holmgren, Allan (1994) : De tre domæner: Udsigtstårn til virkeligheden, DISPUK Riber, Jørgen (2005) : Forstået og forstyrret. Om systemisk og narrativ pædagogik. Socialpædagogisk Bibliotek, Hans Reitzels forlag Tomm, Karl (1992) : Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål? Forum 4/

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: 1 Indholdsfortegnelse: Indledning. s. 2 Problemformulering. s. 3 Batesons teori om præmisser. CMM. s.5 De tre domæner. s.6 Konflikthåndteringsmodel 1. s. 10 Konflikthåndteringsmodel 2, s. 11 Konklusion

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører De tre domæner en guide for kontekstnavigatører Arbejdspapir af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S og Asbjørn Molly, ATTRACTOR A/S Humberto Maturana, chilensk biolog og systemisk stifinder, henkastede på

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Systemisk proces med Firkløverskolen

Systemisk proces med Firkløverskolen Systemisk proces med Firkløverskolen I 2005 blev et samarbejde mellem konsulentfirmaet MacMann Berg og specialskolen Firkløverskolen påbegyndt. Samarbejdet førte til et procesforløb på halvandet år, hvor

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes.

På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Domæneteorien På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Fra en artikel: Gensyn med domæneteorien af Jacob Storch, Thorkil Molly

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Værktøjskasse til systemisk mødeledelse

Værktøjskasse til systemisk mødeledelse RCT Værktøjskasse til systemisk mødeledelse Fra rapporten Mod en fælles indsats Mette-Louise Johansen, Tina Mouritsen og Edith Montgomery Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre Rapporten

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Refleksion i Pædagogikken

Refleksion i Pædagogikken Refleksion i Pædagogikken en pædagogisk refleksionsmetode Introduktion I mødet med jer, pædagoger, primært i daginstitutioner har jeg som supervisor og coach gennem mange år oplevet en brændende interesse

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Systemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008

Systemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 Systemisk metode - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 I en tid hvor megen dialogisk visdom forsvinder, fandt jeg, at det netop nu er særligt

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien

Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien Af Carsten Hornstrup og Jacob Storch Man kan betragte arbejdet med udviklingen af organisationer ud fra et tankerum eller et teoretisk rum og ud

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt Kommunikation Det er ikke nemt men enkelt Hverdagsbevidsthhed Vi er som mennesker nød til: Redigere og sortere det forstyrrende væk i vores hverdags oplevelser, for at skabe mening, ro, undgå kaos og angst.

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for konsulenter i DUF s medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, og konsulentfirmaet

Læs mere

Iben Ljungmann og Charlotte Agger

Iben Ljungmann og Charlotte Agger Tænk på en situation hvor du som demenskoordinator skulle vejlede ift. adfærdsproblemer med højt affektniveau Skriv situaionen ned og hvis det er muligt kom omkring følgende spørgsmål: Hvad skete der konkret?

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i 1986. På dette

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Kommunikation og samarbejde

Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen Mads Hermansen Ole Løw Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Kommunikation

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Små sensationer. Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009

Små sensationer. Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009 Små sensationer Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009 Du kommer hjem fra det systemiske kursus. Du har henrykt fortalt familie og venner om, hvor tankevækkende det var, og møder nu op mandag morgen klar

Læs mere

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren Kurset er datofastsat således: Endelig tilmelding: 1. juli 2013 til Martin Brolin på email: martin.b.brolin@hotmail.com.

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere