Fanø Kommune Analyse af lokale plejeboligbehov

Transkript

1 Fanø Kommune 21. august 2017

2 Fanø Kommune Side 2 af 25 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og læsevejledning Resume Aktuelle tilbud til målgruppen Plejeboliger i Fanø Kommune Sammenligning af aktuelle tilbud Vurdering af tilbud til målgruppen i forhold til fremskrivning Borgere i målgruppen Borgere i plejebolig Sammenligning Vurdering af målgruppen i forhold til fremskrivning Fremskrivning af plejeboligbehov Forhold af betydning for fremskrivning af plejebehov Fremskrivning efter alder Demografisk Fremskrivning efter sund aldring US-studie & Lancet Fremskrivning efter lokale forhold Lokal middellevealder Fremskrivning af Fanø Kommunes plejeboligkapacitet Samlet konklusion af fremskrivningen Metode, baggrundsfaktorer og tabeller Beskrivelse af fremskrivningsmetoden Anvendt tilbøjelighed til plejebolig på alderstrin Social faktorer og levevilkår i Fanø Kommune Sundhedsadfærd i Fanø Kommune... 24

3 Fanø Kommune Side 3 af 25 1 Indledning og læsevejledning Pleje og omsorg af ældre borgere er et væsentligt kommunalt serviceområde. Det har stor betydning for de borgere, der betjenes deraf, det beskæftiger mange medarbejdere og vedrører også en betragtelig økonomi. Derfor er det også væsentligt at kende til områdets forventede omfang i årene fremover, herunder betydningen af et større antal ældre i alle landets kommuner. Generelt lever vi længere, men vi er samtidig i gennemsnit også raske og rørige i en højere alder. Så hvad er betydningen af flere ældre for Fanø Kommune? Problemstillingen er generel for udgiftsområderne indenfor ældreområdet. KL s Konsulentvirksomhed, KLK, er i denne analyse blevet anmodet om at se på, hvad den ændrede sundhedstilstand for ældre betyder for det samlede behov for plejeboliger. Analysen baseres på KLK s prognosemodel for ældreområdet. Modellen indeholder en beskrivelse af faktorer bag ældres plejebehov og en fremskrivning deraf på baggrund af international forskning på området. Samtidig inddrages lokale forhold for Fanø Kommune, deriblandt lokalbefolkningens demografiske, sociale og sundhedsmæssige forhold. Fremskrivningen søger at afspejle kommunens egen visitationspraksis, således at den aktuelle anvendelse af plejeboliger ved en given plejetyngde lægges til grund i fremskrivningerne. KLK s analyse indledes med en beskrivelse af Fanø Kommunes tilbud til målgruppen. Først beskrives kommunens aktuelle tilbudsvifte og denne sammenlignes med andre kommuner. Dernæst beskrives brugerne af kommunens tilbud og også disse søges sammenlignet med forhold i andre kommuner. Beskrivelsen indgår som afsæt for fremskrivningerne hhv. tolkningen deraf til brug for analysens konklusion. Derefter følger en beskrivelse af betydende faktorer for behovet for plejeboliger. Modellen, der anvendes, tager afsæt i, at alder kun er et blandt flere forhold af betydning for plejeboligbehovet. Modellen, der er indsat her, beskrives yderligere i afsnit 5.1. Efter beskrivelsen af input til modellen præsenteres en fremskrivning af kapacitetsbehovet i Fanø Kommune. Fremskrivningerne er lavet efter flere forskellige forudsætninger. Til sidst i rapporten findes et afsnit om metoden bag fremskrivningsmodellen. Begrebet plejebolig udgør boliger for ældre, hvor pleje m.v. leveres døgnet rundt fra servicefaciliteter i direkte forbindelse med boligen. Der er således tale om plejecentre og plejeboliger, men ikke beskyttede eller almene ældreboliger.

4 Fanø Kommune Side 4 af 25 2 Resume KL s Konsulentvirksomhed (KLK) har for Fanø Kommune foretaget en vurdering af kommunens aktuelle plejeboligkapacitet samt en fremskrivning af de forventede behov. Fanø Kommune råder aktuelt over 36 permanente plejeboliger samt 6 midlertidige plejeboliger. En fremskrivning baseret på Fanø Kommunes befolkningsfremskrivning, kommunens aktuelle visitationspraksis og korrigeret for sund aldring via resultaterne af international forskning viser, at kommunen bør være forsigtig med udbygning på plejeboligområdet på kort sigt. Fremskrivningen viser, at der om fem år vil være behov for anslået 6 yderligere boliger. Det øgede behov kan dækkes gennem en række simple tiltag, som udbydes i afsnit 5.6. Det er derfor KLK's vurdering, at der ikke foretages yderligere nybyggerier på femårs sigt. I tabellen nedenfor ses fremskrivningen efter tre forskellige metoder frem mod Forklaring følger i afsnit 5. Tabel 1: Resume over fremskrivning af plejeboligbehov Aktuel kapacitet = 36 perm. & 6 midl. plejeboliger Sund aldring jf. Lancet-undersøgelse (Vækst i middellevealder>vækst i raske år) Kommunale plejeboliger (Permanente og midlertidige) Sund aldring jf. US-governm.-undersøgelse (Vækst i middellevealder<vækst i raske år) Kommunale plejeboliger (Permanente og midlertidige) Lokalt korrigeret middellevealder Kommunale plejeboliger (Permanente og midlertidige) Kilde: KLK s beregninger På længere sigt er det KLK s skøn, at der i 2032 efter aktuel visitationspraksis vil være behov for mellem 62 og 71 plejeboliger. Med en fortsættelse af den aktuelle fordeling på køb og salg af pladser indikerer det et behov for mellem 20 og 30 yderligere plejeboliger i kommunen i forhold til aktuelt antal. Også dette tal skal dog ses i forhold til kommunens mulighed for at påvirke behovet for plejeboliger. Beregningsmetoden tager alene højde for forventede, ændrede behov, der følger af højere restlevealder og deraf følgende sundhedstilstand. Således er det omfang af plejebehov, der aktuelt forudsætter en plejebolig, uændret. Såfremt flere ønsker at modtage plejen et andet sted end i en plejebolig eller såfremt Fanø Kommune i højere grad vælger at tilbyde plejeløsninger, der ikke forudsætter en plejebolig, bliver det samlede behov for plejeboliger mindre end skitseret. Hertil kommer en usikkerhed om hvilken plejebolig, den ældre vælger. Aktuelt bor 10 % af kommunens egne plejeboligbeboere i andre kommuners plejeboliger og godt 20 % af plejeboligbeboerne i Fanø fra andre kommuner. Denne balance forudsættes uændret, men det skal understreges, at den kan påvirkes i begge retninger. Antallet af ældre i Fanø Kommune er relativt lavt. Det betyder at fremskrivninger på området vil være omfattet af større usikkerhed end i større kommuner. Dette forhold bør rapportens konklusioner ses i lyset af. Fremskrivningerne er endvidere lavet på baggrund af Danmarks Statistiks fremskrivninger for kommunen. Lokale forhold indfanges ikke altid i disse fremskrivninger fx flyttemønstre blandt over 65-årige vs. over 80- årige.

5 Fanø Kommune Side 5 af 25 3 Aktuelle tilbud til målgruppen 3.1 Plejeboliger i Fanø Kommune Der er i projektet indledningsvist foretaget en gennemgang af den aktuelle kapacitet i kommunen fordelt på permanente og midlertidige plejeboliger. Tabel 2: Aktuel kapacitet af permanente plejeboliger Kapacitet Egne borgere Borgere fra andre kommuner Belægningsprocent* Fanø Plejecenter ,9 Kilde: Kommunens egne opgørelser og KLK s beregninger. I Fanø Kommune er der på nuværende tidspunkt 36 permanente plejeboliger. 27 pladser anvendes af kommunens egne borgere, mens 7 pladser anvendes af borgere fra andre kommuner. Dette svarer til knap 1/5-del af kapaciteten. 2 pladser var på opgørelsestidspunktet ledige og den gennemsnitlige belægningsprocent for plejecentret er 94,9 %. Alle kommuner oplever at plejecenterpladser er ledige ved flytning eller pga. overskydende kapacitet. Med de få pladser, der følger af kommunens størrelse, vil Fanø Kommune være mere udsat overfor udsving både i forhold til flytninger og kapacitetsudnyttelse. Kommunen oplever normalt større anvendelse af sine plejeboliger og det forhold, at der er ledige boliger, beskrives som usædvanlig. Udover permanente boliger har Fanø Kommune 6 midlertidige plejeboliger, som alene anvendes af kommunens egne borgere. Tabel 3: Aktuel kapacitet af midlertidige plejeboliger Kapacitet Egne borgere Borgere fra andre kommuner Aflastningspladser 6 Ofte 0 Kilde: Kommunens egne opgørelser. 3.2 Sammenligning af aktuelle tilbud I dette afsnit sammenlignes Fanø Kommune med andre kommuner på en række parametre i henhold til kapacitet. Det er både nøgletal som dækningsgraden og ventelister til plejebolig. Sammenligningen sker mod tal på landsplan og mod gennemsnittet af fem udvalgte sammenligningskommuner, nemlig Kerteminde, Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn og Aabenraa Kommuner benævnt K5. Endvidere sammenlignes med Esbjerg Kommune. For at få en indikator på serviceadgangen og i hvor høj grad kommunen benytter plejeboliger sammenlignes dækningsgraden i Fanø Kommune med andre kommuner og landsgennemsnittet. Dækningsgraden udtrykker antallet af plejeboliger i kommunen set i forhold til borgere over 80 år. Tallet giver således en indikation af i hvor høj grad, borgerne i en kommune har mulighed for at flytte i en plejebolig.

6 Fanø Kommune Side 6 af 25. Tabel 4: Sammenligning af plejeboligkapacitet og andel midlertidige boliger Kapacitet, gennemsnit, 2016 Fanø Esbjerg K5 Hele landet Plejeboliger og plejehjem Friplejeboliger Plejeboliger I alt Antal +80 årige (3. kvt / Gns. pr. kommune) Dækningsgrad pr. +80 årig 21,6% 18,0% 15,6% 18,3% Midlertidige boliger Andel midlertidige boliger 14,3% 3,9% 7,1% 7,4% Kilde: Danmarks Statistik: RESI01 (2016), FOLK1A (2017K2), RESP01 (2016). Som det ses af Tabel 4, er dækningsgraden for 80+ årige i Fanø Kommune højere end både landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. En dækningsgrad over landsgennemsnittet kan indikere at befolkningen er mere plejekrævende, at kommunen har valgt at yde en større del af ældreplejen i en plejebolig end i borgerens hidtidige hjem eller at der gennemsnitligt sker en mildere visitation end i de øvrige kommuner. Bag forskellene kan også ligge en forskellig aldersprofil blandt de over 80- årige, hvilket belyses yderligere i det følgende. Dækningsgraden i de enkelte kommuner beregnes på baggrund af kommunens kapacitet. Da Fanø Kommune sælger en større andel af sin kapacitet til andre kommuner end gennemsnitligt, skal den relativt høje dækningsgrad tages med et gran salt. Således sælger Fanø Kommune knap 20 % af sin kapacitet mod typisk 5-10 % i andre kommuner. Tages der højde for dette ville en korrigeret dækningsgrad svinge mellem 19,1 og 19,4 %. Der er stadig tale om en højere dækningsgrad end på landsplan og i sammenligningskommunerne, hvorfor ovenstående vurderinger bør inddrages i den samlede vurdering. Andelen af midlertidige boliger i Fanø Kommune er 14,3 %, hvilket er højere end både sammenligningsgruppen og landsgennemsnittet som er 7,4 %. En højere andel af midlertidige boliger betyder, at kommunen har en større grad af fleksibilitet i forhold til hurtigt at imødekomme plejekrævende borgeres behov for fx aflastning af kortere varighed. De midlertidige boliger giver ligeledes mulighed for et bredt udvalg af fx rehabiliterende eller afklarende tilbud til borgere, der kan vende tilbage til eget hjem. Et andet relevant forhold i relation til ovenstående er den nuværende efterspørgsel på plejeboliger. For at vurdere dette ses i det følgende bl.a. på ventelisten til plejeboliger. Tabel 5: Antal ventedage på den generelle venteliste Gennemsnitlig ventetid i dage til plejebolig for personer på generel venteliste, som har fået tilbudt bolig i året År Fanø Esbjerg K5 Hele landet ,0 * 29,4 21, ,0 * 32,8 23, ,0 * 32,2 26, ,0 * 35,6 27, ** * 25,0 27,4 Kilde: Danmarks Statistik: AED16. Hele landet er beregnet som et gennemsnit af alle kommuner. Note: *) Esbjerg Kommune har kun indberettet oplysninger for enkelte personer på den generelle venteliste, hvorfor de beregnede oplysninger for kommunen ikke vurderes at være anvendelige i sammenligningen **) Fanø Kommune har ikke indberettet oplysninger for Der er dog oplyst overfor KLK at ventelisten er reduceret ift

7 Fanø Kommune Side 7 af 25 Ventetiden på en plejebolig i Fanø Kommune på den generelle venteliste har de senest år ligget på gennemsnitligt knap 20 dage. Sammenlignes ventetiden med sammenligningsgruppen og landsgennemsnittet er den lavere i Fanø Kommune. Den gennemsnitlige ventetid på landsplan er de seneste år steget fra 21,5 dage i 2012 til 27,4 dage i Vurdering af tilbud til målgruppen i forhold til fremskrivning Den samlede plejeboligkapacitet i Fanø Kommune udgør 36 permanente plejeboliger samt 6 midlertidige plejeboliger i alt 42 boliger. Belægningsprocenten på kommunens plejecenter udgør 94,7 %. Denne belægningsprocent anvendes ved fremskrivningerne. Af de 36 permanente plejeboliger i Fanø Kommune bebos på opgørelsestidspunktet 7 af borgere fra og betalt af andre kommuner. Tilsvarende bor 3 borgere, der kommer fra og betales af Fanø Kommune, i andre kommuners plejecentre. Det samlede antal borgere fra Fanø Kommune i en plejebolig er således 38 borgere inkl. en forventelig overkapacitet til tomgang mv. Af behovet på 38 pladser dækkes 7,9 % gennem køb af pladser i andre kommuner og kommunen har endvidere solgt kapacitet svarende til 18,4 % af eget behov. I relation til en fremskrivning er det væsentligt, hvordan kapaciteten fremover dækkes ind. Det faktisk krævede antal boliger påvirkes således også af, hvor mange borgere fra andre kommuner, der ønsker bolig i Fanø Kommune og hvor mange borgere fra Fanø Kommune, der ønsker at bo i plejebolig udenfor kommunen. KLK har lagt følgende til grund for fremskrivningen: Afsættet for fremskrivningen er behovet for 38 pladser til egne borgere, hvori er indregnet, at belægningsprocenten på knap 95 % fastholdes At 7,9 % af behovet dækkes via andre kommuners plejeboliger eller via friplejehjem i andre kommuner At der skal indregnes en kapacitet på yderligere 18,4 %, der også fremover anvendes til borgere fra andre kommuner Det samlede fremskrevne pladsbehov påvirkes ikke af disse vægte, men fordelingen mellem egne og øvriges plejeboliger har selvsagt betydning for Fanø Kommunes eget kapacitetsbehovet. KLK vurderer således at et mindre behov for yderligere boligkapacitet i kommunen kan løses gennem et mindre aktivt forsøg på at sælge pladser til borgere fra andre kommuner. Sagt med andre ord kan et antal pladser frigøres til flere af kommunens egne beboere derved. Samtidig bør den økonomiske tildelingsmodel til området synliggøre, at salget af pladser, såfremt der ikke er tale om ledig kapacitet, ikke nødvendigvis er en god forretning. Aktuelt er der i plejecentret økonomiske ramme indarbejdet en historisk betinget økonomisk forudsætning om salg af et vist antal pladser. Det betyder, at kapaciteten kan hæves lidt uden udbygning, men ikke uden en økonomisk konsekvens pga. lavere indtægter fra salg.

8 Fanø Kommune Side 8 af 25 4 Borgere i målgruppen Fremskrivningen af plejeboligkapaciteten i denne analyse tager afsæt i kommunens aktuelle niveau for anvendelsen af plejeboliger. Det betyder, at tolkningen af resultaterne også bør tage hensyn til hidtidig visitationspraksis ift. plejeboliger. I det følgende beskrives karakteristik og niveau af visitationen til plejeboliger i Fanø Kommune. Karakteristikken sker via en beskrivelse af alle eksisterende borgere i plejeboliger i kommunen og i et følgende afsnit sammenholdes niveauet med andre kommuner. 4.1 Borgere i plejebolig Fanø Kommune har leveret oplysninger om samtlige borgere, der aktuelt bor i kommunens plejecentre. I det følgende beskrives en række overordnede karakteristika ved disse borgere i et forsøg på at beskrive Fanø Kommunes aktuelle anvendelse af plejeboligerne. Indledningsvist analyseres disse oplysninger ved at se på, hvor mange timers hjælp de borgere, der aktuelt er i en plejebolig i Fanø Kommune, modtog i eget hjem forud for visitation til plejebolig. Modtog borgerne i Fanø Kommune relativt mange timer forud for indflytning i plejebolig, kan det alt andet lige tolkes derhen, at kommunen bør leverer en større del af plejen i eget hjem og dermed have behov for en mindre plejeboligkapacitet end gennemsnitligt. Konklusionen forudsætter dog, at kommunens generelle serviceniveau ift. hjemmepleje er gennemsnitligt, hvilket i det store og hele konkluderes i det følgende kapitel. I Tabel 6 er borgere, som er visiteret til en plejebolig, opdelt i tre grupper efter, hvor meget hjemmehjælp de fik, inden de blev visiteret til en plejebolig. Grupperne er Ingen pleje (under 2,5 timer pr. uge), Normal pleje (over 2,5 og under 25 timer pr. uge) og Megen pleje (over 25 timer pr. uge). Tabellen viser, hvor mange borgere, der er i hver gruppe, og hvor mange timer de fik i gennemsnit. Timetallet inkluderer visiterede timer pr. uge for hjemmehjælp, træning og sygepleje opgjort de sidste fire uger før visitation til plejebolig 1. Tabel 6: Visiterede timer pr. uge i hjemmeplejen før visitation til plejebolig Antal borgere Visiterede timer Megen pleje (o. 2,5) 1 27,8 Normal pleje (o. 2,5) 25 10,9 Ingen pleje (u. 2,5) 4 0,7 Ingen oplysninger* 7 - Hovedtotal 37 10,5 Kilde: Kommunens egne opgørelser og KLK s beregninger. Note: En enkelt borger under 65 år indgår i ovenstående analyse, idet denne fylder 65 i indeværende år Det ses, at den største gruppe borgere modtager mellem 2,5 og 25 timers pleje pr. uge, svarende til hvad KLK definerer som et normal plejeomfang. Gruppen udgør godt 80 % af beboerne. Gennemsnitligt modtager borgerne i denne gruppe 10,9 timers hjemmehjælp, inden de visiteres til en plejebolig. KLK har opgjort tilsvarende tal for en del andre kommuner i spændet fra knap ni til knap 11 timer. Tallet for Fanø Kommune er således ret højt. Tallet skal tolkes i lyset af, at Fanø Kommune visiterer et nogenlunde gennemsnitligt omfang af hjemmehjælp også selv om antallet af plejeboliger er 1 For de borgere som kommer direkte fra en midlertidig plejebolig til en permanent plejebolig, er de visiterede timer opgjort fire uger inden visitationen til den midlertidige plejebolig

9 Fanø Kommune Side 9 af 25 lidt højere end gennemsnitligt. KLK s konklusion er, at der ydes lidt flere timer i eget hjem forud for visitation til en plejebolig i Fanø Kommune end på landsplan men uden at det tyder på, at visitationen til en plejebolig derved udskydes. Fordeles plejeboligbeboerne efter det antal år de har boet i plejeboligen ses det, at man i Fanø Kommune som mange andre steder ser en stigende tendens, således at de senest visiterede har modtaget flere timer før visitation end borgere, der blev visiteret for fx 3-4 år siden. For Fanø Kommunes vedkommende er der tale om en ret markant stigning og det kan lede til overvejelsen om, hvorvidt visitationskriterierne til en plejebolig er fulgt med denne tendens. Sagt med andre ord, kan det overvejes om der ville være mulighed for at passe borgerne i egen bolig lidt længere med det aktuelle serviceniveau i egen bolig? Dette er alene en antagelse ingen konklusion. Figur 1: Antal timer i hjemmeplejen før visitation til plejebolig fordelt efter anciennitet i plejebolig Kilde: KLK s beregninger Note: Borgere med 5, 6 og 7 års anciennitet har et højere timetal (12, 19 og 6) men vurderes ikke at være repræsentative, da alene 2, 2 og 1 borger indgår i disse grupperinger. Videre af Tabel 6 ovenfor ses det, at en relativt lille gruppe modtager nærmest ingen hjælp før visitation til en plejebolig ca. 13 % af de opgjorte modtager under 2,5 time ugentligt. Det indikerer, at få borgere tildeles en plejebolig før de er kendt i hjemmeplejen. Der vil altid være borgere, der ikke er ydet hjælp til før visitation til en plejebolig, men tallet er positivt lavt i Fanø Kommune. I Tabel 7 sammenholdes tyngden af pleje, inden borgeren kommer i plejebolig, med den primære årsag til visitation. Formålet med opgørelsen er at skabe grundlag for en dialog om der for specifikke målgrupper kan prioriteres anderledes i vægtningen mellem hjælp i hjemmet og visitation til en plejebolig.

10 Fanø Kommune Side 10 af 25 Tabel 7: Hjemmehjælp før visitation til plejebolig sammenholdt med årsag Visiterede timer før visitation til plejebolig Megen pleje (o. 25) Normal pleje (o. 2,5) Ingen pleje (u. 2,5) I alt Antal personer Demens 10,4 0,6 9,3 10 Fysisk og kognitivt svækket 12,3-10,5 7 Fysisk svækket 3,1 1,4 2,2 2 Fysisk svækket og angst 27,7 9,2 15,4 3 Fysisk svækket og ensom 16,4 16,4 3 Handicap og psykiatri 6,2 6,2 1 Medflyttende ægtefælle 14,3 14,3 2 Stor utryghed eller ensomhed 5,8 5,8 2 Gennemsnitlige timer 27,7 10,9 0,7 10,5 Kilde: Kommunens egne opgørelser og KLK s beregninger. Note: Ovenstående analyse består af n=30, da 7 af borgerne kommer fra andre kommuner. Antallet af borgere i de enkelte grupperinger er selvsagt lave, hvorfor der ikke kan drages alt for håndfaste konklusioner. To forhold bemærkes dog. For det første modtager gruppen, der tildeles en plejebolig pga. fysisk svækkelse, meget få timers hjælp. Det kan overvejes om der vil kunne støttes yderligere op i eget hjem i forhold til denne gruppe og dermed trække tidspunktet for indflytning i en plejebolig såfremt dette også er i borgerens interesse. Omvendt bemærkes det at samme gruppe, hvor også enten angst eller ensomhed indgår, modtager markant flere timer før indflytning. Det indikerer, at der kan være tale om usikkerhed pga. det lave antal borgere. Det andet der bemærkes er, at ensomhed og angst som årsag fylder relativt meget blandt borgerne i Fanø Kommune. I alt 8 borgere eller godt ¼-del indgår i denne gruppe, hvilket er markant højere end hvad KLK ser i øvrige kommuner. Det kan overvejes, om dette er i overensstemmelse med kommunens visitationskriterier. 4.2 Sammenligning Nedenfor foretages en vurdering af, hvordan serviceadgangen i Fanø Kommune er sammenlignet med andre kommuner. Serviceadgangen beskriver, hvor let det er for en borger at blive visiteret til en given ydelse. Vurderingen har til formål at give et billede af, hvorvidt kommunen relativt hurtigt eller relativt sent tilbyder en plejebolig. Forholdet vurderes bl.a. på baggrund af antal år mellem førstegangsvisitation til hjemmehjælp og visitation til en plejebolig, det samlede visitationsomfang i hjemmeplejen samt antallet af timer i hjemmeplejen før visitation til plejebolig. Tabel 8 nedenfor viser den andel af befolkningen i forskellige aldersgruppe, der modtager personlig pleje hhv. praktisk pleje. Det ses, at den andel af mellem 80 og 89-årige, der modtager personlig pleje, er lidt højere i Fanø Kommune end landstallene og for sammenligningsgruppen. Omvendt er andelen noget lavere i Fanø Kommune blandt de over 90-årige. Med en samlet befolkning af over 80-årige på omkring 200 skal tallene endnu engang tages med forbehold, men det indikeres, at der blandt de ældste ældre er færre modtagere af personlig pleje. Da denne aldersgruppe samtidig har langt større behov for en plejebolig harmonerer dette godt med en lidt højere dækningsgrad. Med andre ord tildeles personlig pleje til borgere i eget hjem til lidt færre over 90 år fordi der er lidt bedre mulighed for at være i en plejebolig. I forhold til praktisk bistand er Fanø Kommune nogenlunde sammenlignelig med de øvrige kommuner og tal for hele landet.

11 Fanø Kommune Side 11 af 25 Tabel 8: Andel hjemmehjælpsmodtagere fordelt på aldersgrupper 2016, Andel af population Aldersgruppe Fanø Esbjerg K5 Hele landet Modtagere der modtager personlig pleje eventuelt kombineret med praktisk hjælp Modtagere der modtager praktisk hjælp eventuelt kombineret med personlig pleje Under 65 år 0,2% 0,2% 0,3% 0,2% år 3,5% 2,7% 2,4% 2,7% år 15,3% 13,6% 14,0% 14,0% 90 år og derover 30,0% 40,6% 38,3% 36,2% Under 65 år 0,3% 0,5% 0,4% 0,4% år 4,1% 4,6% 3,7% 4,4% år 25,5% 23,9% 21,3% 23,4% 90 år og derover 45,6% 56,6% 48,5% 51,6% Kilde: Statistikbanken, AED06, FOLK1A (2015K3) samt KLK s beregninger Note: Der kan forekomme en lille variation i henhold til, hvordan kommunerne opgør disse tal Den andel, der modtager hjemmehjælp, er i Tabel 9 nedenfor opdelt i grupperinger afhængigt af omfanget af den pleje, de modtager i alt. Andelen af modtagerne af personlig pleje, der modtager mere end 12 timers samlet hjælp pr. uge, er i Fanø Kommune noget lavere end i sammenligningskommunerne og på landsplan. Hovedparten af modtagerne i Fanø Kommune modtager mellem 4 og 8 timer. Igen harmonerer dette med en rimelig tilgængelighed af plejeboliger, idet få modtager megen hjælp i hjemmet. Tabel 9: Andel hjemmehjælpsmodtagere fordelt på tyngde af pleje 2016, over 65 årige Plejeomfang i alt Fanø Esbjerg K5 Hele landet Modtagere der modtager personlig pleje eventuelt kombineret med praktisk hjælp Under to timer 22,5% 30,0% 31,6% 29,7% 2-3,9 timer 21,1% 22,4% 23,2% 22,4% 4-7,9 timer 33,1% 18,8% 22,3% 23,2% 8-11,9 timer 18,3% 7,5% 12,5% 10,7% 12-19,9 timer 5,3% 12,6% 6,8% 9,0% Mere end 20 timer 0,3% 8,8% 3,7% 5,1% Modtagere der modtager praktisk hjælp eventuelt kombineret med personlig pleje Under 2 timer 58,6% 65,1% 63,3% 63,8% 2-3,9 timer 9,4% 11,8% 11,1% 11,3% 4-7,9 timer 18,9% 8,8% 13,0% 12,2% 8-11,9 timer 9,9% 4,1% 7,0% 5,6% 12-19,9 timer 3,2% 5,6% 3,8% 4,7% Mere end 20 timer 0,1% 4,6% 1,9% 2,5% Kilde: statistikbanken, AED06 og KLK s beregninger Der kan forekomme en lille variation i henhold til, hvordan kommunerne opgør disse tal Ovennævnte konklusioner bekræftes af Tabel 10, hvor antallet af visiterede timer pr. uge af hhv. personlig pleje og praktisk hjælp opdeles på alder. Blandt borgere over 80 år modtages lidt færre timer personlig pleje end i Esbjerg Kommune og på landsplan og lidt flere end i sammenligningsgruppen. Derimod ses det også at antallet af timer til praktisk bistand er mere sammenligneligt eller over niveauet i de øvrige kommuner.

12 Fanø Kommune Side 12 af 25 Tabel 10: Visiterede hjemmehjælpstimer pr. modtager fordelt på aldersgrupper 2016, ugentlig gns. pr. modtager Visiterede timer til personlig pleje Visiterede timer til praktisk hjælp Aldersgruppe Fanø Esbjerg K5 Hele landet Under 65 år 6,4 7,9 8,1 7, år 15,5 24,4 21,6 23, år 10,0 12,0 9,4 10,2 90 år og derover 5,3 7,4 5,1 5,8 I alt 9,3 12,9 11,1 11,7 Under 65 år 0,8 0,7 0,5 0, år 2,4 2,4 1,9 2, år 1,3 1,2 0,9 1,4 90 år og derover 0,9 0,7 0,5 0,8 I alt 1,4 1,3 1,0 1,5 Kilde: statistikbanken, AED021 Note: Der kan forekomme en lille variation i henhold til, hvordan kommunerne opgør disse tal En sidste men væsentlig indikator for serviceadgangen i kommunen er forskellen mellem tidspunktet for visitation til hjemmehjælp hhv. til plejebolig. Jo kortere tid der går fra en borger første gang modtager hjemmehjælp til borgeren tildeles en plejebolig, des mindre krævende må kriterierne for tildeling af en plejebolig alt andet lige tolkes at være. Denne periode benævnes aldersspring. Tabel 11: Gennemsnitsalder ved førstegangsvisitation til hjemmehjælp hhv. plejebolig Hjemmehjælp (egen bolig) Plejehjem og plejebolig Aldersspring År Fanø Esbjerg K5 Hele landet ,8 78,5 79,4 79, ,2 78,8 79,9 79,2 Udvikling -1,7 0,4 0,5 0,2 Bestand 77, ,1 81,6 83,4 83, ,1 82,4 84,3 84,0 Udvikling -4,0 0,7 0,9 0,3 Bestand 82, ,3 3,2 3,9 4, ,0 3,6 4,4 4,9 4,5 Kilde: Særudtræk fra FLIS, oplysninger fra Fanø Kommune samt KLK s beregninger Af Tabel 11 ses oplysninger fra Fanø Kommune, sammenligningskommuner samt gennemsnit af hele landet. Beregningerne er baseret på udtræk fra kommunernes omsorgssystemer til FLIS-nøgletalssystem de enkelte år. Der sker ikke nogen validering af disse udtræk og ikke alle kommuner anvender systemerne ens, hvorfor konklusioner på enkeltkommuneniveau ikke skal drages alt for håndfast altså Esbjerg og Fanø. For Fanø Kommunes vedkommende er der endvidere den udfordring, at relativt få visiteres de to undersøgte år. Det ses bl.a. at tallene svinger meget fra år til år. Derfor er lavet en beregning på alle beboerne i plejecentret uanset visitationstidspunkt. Metoden giver et gennemsnitsbillede over år inkl. relativt gamle visitationer. Da aldersspringet stiger over tid skal det beregnede tal for Fanø Kommune (der indeholder tidligere år) teknisk set være lavere end landsgennemsnittet.

13 Fanø Kommune Side 13 af 25 Dette er således også tilfældet idet aldersspringet er 4,5 år mod landsgennemsnittet på 4,9 år om end tallet er højere end i sammenligningskommunerne. En centralt bemærkning hertil er, at tidspunktet for visitation både til hjælp i hjemmeplejen til plejebolig sker langt tidligere i Fanø Kommune end i de øvrige kommuner. Det gør aldersspringet sammenligneligt men indikerer at visitationen generelt sker tidligt. 4.3 Vurdering af målgruppen i forhold til fremskrivning Analysen vi, at borgere i Fanø Kommunes plejeboliger gennemsnitligt modtog flere timer ugentligt før visitation til plejebolig, end i de øvrige kommuner KLK har analyseret. Det relativt høje antal timer resulterer ikke i at færre flytter i en plejebolig eller at det sker senere. Det kan samtidig konkluderes at kommunens visitation til hjemmepleje helt overordnet set er gennemsnitlig og blandt de ældste borgere lidt under gennemsnit, hvilket er i overensstemmelse med en relativt høj plejeboligdækning. Analysen viste også, at en lav andel borgere ikke modtager hjælp i hjemmet før visitation til plejebolig. Perioden fra en borger visiteres til hjælp i eget hjem til borgeren visiteres til en plejebolig er på niveau med landstallene og indikerer dermed en neutral tendens. Omvendt var borgerne i Fanø Kommunes plejecentre noget yngre ved visitation til både plejehjem og hjemmepleje. Sammenholdt med konklusionerne fra afsnit 3.3 vurderes det, at serviceadgangen til en plejebolig er lidt lettere end i andre kommuner og at dette ikke for de visiterede modsvares af et lavere niveau i hjemmeplejen. Forholdet underbygges også af en kort venteliste.

14 Fanø Kommune Side 14 af 25 5 Fremskrivning af plejeboligbehov 5.1 Forhold af betydning for fremskrivning af plejebehov KLK s fremskrivning af plejeboligbehov baseres på en model, der inddrager forskellige faktorer af betydning for kapaciteten. Disse faktorer relaterer hovedsageligt til de borgere, der potentielt har behovet for en plejebolig. Hvad er deres alder og køn, hvordan har de levet osv.? Faktorerne indikerer med forskellig vægt noget om den svækkelse, der kan medføre et plejebehov og potentielt en plejebolig. Når et plejebehov opstår, er sammensætningen af den kommunale tilbudsvifte til disse borgere væsentlig. Hvad kan man tilbyde, hvor hurtigt og præcist visiterer man til relevante og måske forebyggende eller rehabiliterende tilbud, hvilke alternativer er der i eget hjem eller andre steder osv.? Alt dette har betydning for behovet for plejeboligkapaciteten nu og fremover. Disse forhold er skitseret i nedenstående model for udviklingen af behov for plejeboliger og andre plejeforanstaltninger. Figur 2: Udviklingen af behov for plejebolig Traditionelt er fremskrivningen af plejeboligbehovet sket på baggrund af forventninger til antallet af ældre i årene fremover. Ses på modellen, inddrages i disse fremskrivninger kun forhold fra den første boks øverst til venstre i sådanne traditionelle fremskrivninger. Alder alene er både på individ- og gruppeniveau en dårlig indikator for behovet for en plejebolig. Borgerens helbredstilstand har langt større betydning for plejebehovet og koblet med parametre omkring de kommunale tilbud, giver borgernes helbredstilstand dermed en bedre indikation af behovet for plejeboliger.

15 Fanø Kommune Side 15 af 25 Et bredere kig på modellen viser, at sociale faktorer omkring uddannelse, etnicitet og økonomi samt levevilkår fx i form af boligforhold og socialt netværk koblet med den udøvede sundhedsadfærd kan skitsere en forventning til borgerens helbredssituation. Når borgeren pga. sin helbredssituation bliver så plejekrævende, at en plejebolig kan komme på tale - og således indtræder i analysens målgruppe - er omfanget og indretningen af de kommunale tilbud af væsentlig betydning for, hvordan borgerens plejebehov kan håndteres. Kan plejebehovene reduceres? Hvordan og hvornår udvikler borgerens sygdomssituation sig? Disse forhold analyseres i det efterfølgende kapitel. I det følgende beskrives tre forskellige metoder til fremskrivning: Først de demografiske i det væsentligste for at kunne sammenholde med tidligere fremskrivninger Dernæst præsenteres fremskrivningsmodeller baseret på forskning om sund aldring dvs. fremskrivninger hvor behovet for pleje forskydes efter de forventninger to anerkendte forskningsrapporter dokumenterer Slutteligt udarbejdes en lokal fremskrivning. I denne tages afsæt i udviklingen i middellevealder og plejebehovet parallelforskydes dermed jf. essensen i ovennævnte forskningsrapporter. Men udviklingen i sundhed forventes at variere på tværs af kommunerne, hvorfor borgerne i Fanø Kommune sammenholdes med borgere i hele landet for at identificere positive og negative afvigelser ift. forventet helbredstilstand og dermed plejebehov I miniature er gengivet den beskrevne model med markering af det konkrete tema, der beskrives deraf. Afsættet for KLK s fremskrivning af plejeboligbehovet i Fanø Kommune er den aktuelt anvendte visitationspraksis. Det betyder, at der tages afsæt i den praksis, der kommer til udtryk gennem den aktuelle tildeling af plejeboliger. Dermed forsøges kommunens ønskede serviceniveau såvel som en tilstræbte påvirkning af behovet via andre tilbud eller gennem fx rehabilitering indarbejdet i afsættet for fremskrivningerne. Forskelle begrundet i befolkningsstrukturen indgår også i dette afsæt. Således er der i alle nedennævnte fremskrivninger taget afsæt i Fanø Kommunes forhold og i den sidste er der også i fremskrivningens vægte korrigeret for lokale forhold. 5.2 Fremskrivning efter alder Demografisk Som anført ovenfor fremskrives plejeboligbehov traditionelt på baggrund af en fast dækningsgrad opgjort for ældre i kommunen over 80 år. Stiger antallet af over 80-årige med 10 % vil fremskrivningen også vise at antallet af plejeboliger stiger med 10 %. Fremskrivningen benævnes Demografisk (Standard). En af udfordringerne ved denne model er, at det ikke indgår i beregningen, at behovet for plejebolig stiger med alderen. Fx bor ca. 7 % af de 81-årige og ca. 28 % af de 91-årige i plejebolig. Da antallet af yngre ældre i mange år fremover stige kraftigere end antallet af ældre ældre, betyder det, at fremskrivningen bliver for hurtig. Det kan illustreres af figuren nedenfor, hvor "puklen" af 90+årige, der har langt større sandsynlighed for at skulle bruge en plejebolig, først rigtig kommer i gang omkring Tallene er indekserede og beregnet på baggrund af en fremskrivning af Fanø Kommunes befolkningstal.

16 Fanø Kommune Side 16 af 25 Figur 3: Forventet befolkningsudvikling for 65+-årige i Fanø Kommune efter aldersgrupper (indeks) 600% 500% 400% 300% 200% 100% Aldersfordeling, Indeks 100 i % Kilde: Danmarks Statistik, FRKM117 og KLK s beregninger. Da sandsynligheden for at flytte i plejebolig stiger markant efter de fyldte 80 år laves en særskilt fremskrivning beregnet for hvert enkelt alderstrin, således at Fanø Kommunes befolkningsfremskrivning kobles med hvert alderstrins sandsynlighed for at være i en plejebolig. Fremskrivningen laves særskilt for mænd og kvinder. Disse to forhold gør fremskrivningen væsentligt mere præcis. Fremskrivningen sker gennem Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for Fanø Kommune. Fremskrivningen benævnes Demografisk (Enkeltårsfordelt). 5.3 Fremskrivning efter sund aldring US-studie & Lancet Et dansk studie af 90+årige født i 1905 og 1915 viste en interessant sundhedsudvikling. Således var de 95-årige født i 1915 helbredsmæssigt bedre end 93-årige født i Med andre ord har befolkningen over ti fødselsår fået et forbedret helbred, der svarer til mindst to alderstrin (Kilde: Christensen et al. (2013) Physical and cognitive functioning of people older than 90 years: A comparison of two Danish cohorts born 10 years apart, Lancet 2013; 382: ). Tilsvarende finder en anden dansk undersøgelse, at 50- og 65-årige af begge køn fra 2004 til 2011 oplevede en endnu større stigning i gode leveår (HLE/Healthy Life Expectancy) end stigning i leveår i almindelighed (LE/Life Expectancy) altså udviklingen i middellevealder (Kilde: Jeune et al. (2015) Improvement in health expectancy at ages 50 and 65 in Denmark during the period , Scandinavian Journal of Public Health, 1-6). På den baggrund er der ingen tvivl om, at man i fremskrivninger på ældreområdet skal have fokus på en løbende sundhedsudvikling i alderdommen. To nyere internationale studier sætter tal på, hvordan udviklingen har været i en årrække og indikerer dermed også den forventning, man kan have i årene fremover. De to studier er repræsentanter blandt flere, men skitserer efter KL s vurdering et spænd man kan sætte forventningerne op omkring. Den første analyse er fra 2015 og publiceret i The Lancet. I analysen følges forventningerne til helbredstilstand og sygdom fra 1990 til 2013 i verdens lande. Konklusionen for Danmark er, at væksten i raske leveår i perioden er lidt mindre end væksten i middellevealder. Det betyder, at den øgede middellevealder følges af lidt flere ikke-raske leveår. (Kilde: Murray et al. (2015) Global, regional, and national disability-adjusted life

17 Fanø Kommune Side 17 af 25 years (DALYs) for 306 diseases and injuries and healthy life expectancy (HALE) for 188 countries, : quantifying the epidemiological transition, The Lancet, Published online August ). Figur 4: Udviklingen i levetid, forventede gode leveår og dårlige leveår Kilde: Murray et al. (2015) Global, regional, and national disability-adjusted life years (DALYs) for 306 diseases and injuries and healthy life expectancy (HALE) for 188 countries, : quantifying the epidemiological transition, The Lancet, Published online August Den anden analyse fokuserer på udviklingen blandt amerikanske ældre over 65 år. Den viser, at antallet af leveår med svækkelser ( Disabilities ) over den 15-årige undersøgelsesperiode er faldet med et halvt år, mens antallet af leveår generelt er steget med 1,3 år. Denne analyse viser altså, at væksten i raske leveår i perioden er lidt større end væksten i middellevealder. (Kilde: Chernew et al. (2016): Understanding the Improvement in Disability Free Life Expectancy In the U.S. Elderly Population, The National Bureau of Economic Research.). Der er forskelle i de to studiers analysesetup, tidsperiode og metode. Formålet er ikke at sammenligne de to analyser, men at disse skitserer et spænd inden for hvilket, KLK vurderer, at det er realistisk at skønne udviklingen på området. Resultaterne af fremskrivningerne baseret på The Lancet er benævnt Lancet og resultaterne baseret på amerikanske ældre benævnes US-studie. Analysernes konklusioner omhandler alle udviklingen, som den har været og siger i sig selv ikke noget om den fremtidige udvikling. KLK vurderer, at analyserne er blandt de bedst dokumenterede indikationer for udviklingen i forholdet mellem alder og sundhedstilstand. Det skal videre understreges, at analyserne ikke giver en direkte indikation på antallet af ældre med et plejebehov, men alene siger noget om borgernes sundhedstilstand målt på forskellig måde. Jf. modellen ovenfor er helbredstilstanden et helt centralt parameter, og på den baggrund vurderes det, at fremskrivningerne bør suppleres med en fremskrivning korrigeret efter forventet sundhedstilstand. 5.4 Fremskrivning efter lokale forhold Lokal middellevealder De to skitserede forskningsresultater viser begge, at længere levetid også betyder, at sygdom og svækkelse indtræffer senere. Den ene undersøgelse forudsiger, at ekstra leveår følges af lidt færre sunde leveår mens den anden viser lidt flere. Skulle de to analysers konklusioner søges samlet, kan man sige, at antallet af dårlige år forventes nogenlunde uændret trods stigende middellevealder. Dette midtpunkt suppleres med en fremskrivning, hvor der endvidere korrigeres for Fanø Kommunes afvigelse fra nationale data på en række indikatorer på sociale forhold og levevilkår.

18 Fanø Kommune Side 18 af 25 I underafsnittene nedenfor skitseres på en række områder, hvordan Fanø Kommunes borgere adskiller sig fra borgere i resten af landet. Som det ses i sammenfatningen i det afsluttende underafsnit konkluderer KLK, at mændene i kommunen må forventes en bedre tilstand end på landsplan mens kvinderne har en lidt dårligere Sociale faktorer, levevilkår og sundhedsadfærd Nedenfor skitseres kort de faktorer, KLK inddrager i analysen og den samlede effekt præsenteres. En uddybende gennemgang af de enkelte faktorer i relation til Fanø Kommune er anført i afsnittene 6.3 og 6.4. Uddannelsesniveauet har stor indflydelse på helbredstilstanden. Det handler om muligheden for at få bestemte typer af jobs og indkomst, ligesom uddannelsesniveau kan være en indikator for borgerens evne til at tilegne sig viden og træffe hensigtsmæssige beslutninger i forbindelse med egen sundhed. I samme kategori hører erhvervstilknytning og sociale tilhørsforhold. Ringe erhvervstilknytning og få sociale relationer betyder ringere helbredstilstand og blandt ældre er ensomhed særligt væsentligt. På disse parametre ligger Fanø Kommune godt. Borgerens sociale forhold har ofte en dobbelt effekt derved, at den også påvirker den sundhedsadfærd borgeren udøver. Særligt rygning, men også kost, alkohol, motion og stress har stor betydning for borgernes sundhed og der er ofte tale om en forstærkning af betydningen af de sociale forhold. Dette er dog ikke tilfældet i Fanø Kommune, hvor markant flere borgere end på landsplan har et større alkoholforbrug, flere ryger, færre har aldrig røget og flere bevæger sig mindre i fritiden. Både sociale forhold og sundhedsadfærd er yderligere beskrevet i metodeafsnittene 6.3 og 6.4. Her konkluderes det også, at borgerne i Fanø Kommune bør have en samlet lidt ringere helbredstilstand end på landsplan. I disse metodeafsnit beskrives den samvejning, der kan foretages heraf. Den samlede konklusion, som beskrevet i afsnit 6.3 og 6.4, er, at Fanø Kommune kan forvente en negativ effekt på 8 % ift. landsplan. Tallet indgår i en samlet afvejning i et følgende afsnit Betydende faktorer for plejebolig Fanø Kommune KL s Analyseenhed har for KLK udarbejdet en analyse over forskelle mellem ældre i plejebolig og ældre, der ikke er i en plejebolig. Derved gives en række statistisk funderede forklaringsvariable. Udover præcise data om tilbøjelighed til behov for plejebolig opdelt på køn og alder viser analysen, at særligt to forhold har betydning, nemlig hvorvidt man er (blevet) enlig samt den samlede længde på eventuelle sygehusindlæggelser. I forhold til landstal har Fanø Kommune følgende forhold: Kvinder over 80 år fra Fanø Kommune har i gennemsnit 19 % færre indlæggelsesdage pr. indlagt Indlæggelser for mænd over 80 år fra Fanø Kommune er 13 % højere end landsgennemsnittet Blandt kvinder over 65 år fra Fanø Kommune er antallet af enker 30 % højere end på landsplan Andelen af enkemænd i Fanø Kommune er 14 % højere end landstallene Kilde: Statistikbanken IND03 og FOLK1A samt egne beregninger

19 Fanø Kommune Side 19 af Samlet vægtning til fremskrivning efter lokale forhold Som det fremgår af afsnittende ovenfor, indikerer nogle forhold, at borgerne i Fanø Kommune lever ringere og er mindre sunde end gennemsnitligt. Lidt færre kvinder indlægges end landsgennemsnitligt, men ellers peger øvrige indikatorer den anden vej. De enkelte faktorer kan ikke lægges sammen og kan således alene sammenstilles på baggrund af en tolkning eller skøn. Det er således KLK s skøn, at mændene i Fanø Kommune ift. landstal adskiller sig med 15 % mindre behov mens kvinderne bl.a. pga. det store antal enker må forventes 10 % større behov for plejebolig end en gennemsnitlig fremskrivning. 5.5 Fremskrivning af Fanø Kommunes plejeboligkapacitet Fanø Kommunes aktuelle plejeboliganvendelse er fremskrevet med de fem benævnte modeller. Det sker gennem vægtede scenarier for plejeboliganvendelse fordelt på enkeltalderstrin over 65 år og fordelt på køn. Figur 5: Udvikling i plejeboligbehov efter forskellige fremskrivningsmodeller Kilde: KLK s beregninger Som det ses af figuren, er der på sigt endog meget stor forskel på de enkelte fremskrivninger. De rent aldersbetingede fremskrivninger ligger højest og er efter KLK s vurdering ikke aktuelle. De resterende tre grafer er alle baseret på studier i sund aldring, hvoraf den ene er suppleret med lokale forhold. I det følgende anvendes disse fremskrivninger til et konkret skøn over behovet for plejeboliger i kommunen i de kommende år. I tabellen præsenteres fire af de fem fremskrivninger. Den første demografiske fremskrivning vises alene for at kunne sammenholde denne analyse med eventuelle tidligere fremskrivninger. De følgende tre er inden for rammen af KLK s behovsvurderin-

20 Fanø Kommune Side 20 af 25 ger. Det fremskrevne behov for pladser fordeles ved hver model på plejeboliger i kommunen, på køb og salg samt på friplejehjem jf. forudsætningerne om fordelingen i afsnit 3.3. Det bemærkes, at der er tale om skøn, og at usikkerhedsmargin er betydelig. Tabel 12: Fremskrivning af plejeboligbehov Aktuel kapacitet = 36 perm. & 6 midl. plejeboliger Demografisk fremskrivning (Standard) Plejeboligbehov Kommunale plejeboliger (Permanente og midlertidige) Købte pladser (Kommunale og friplejehjem) Solgte pladser Sund aldring jf. Lancet-undersøgelse (Vækst i middellevealder>vækst i raske år) Plejeboligbehov Kommunale plejeboliger (Permanente og midlertidige) Købte pladser (Kommunale & friplejehjem) Solgte pladser Sund aldring jf. US-governm.-undersøgelse (Vækst i middellevealder<vækst i raske år) Plejeboligbehov Kommunale plejeboliger (Permanente og midlertidige) Købte pladser (Kommunale & friplejehjem) Solgte pladser Lokalt korrigeret middellevealder Plejeboligbehov Kommunale plejeboliger (Permanente og midlertidige) Købte pladser (Kommunale & friplejehjem) Solgte pladser Kilde: KLK s beregninger Sammenlignes resultatet af de tre nederst anførte modeller, ses det, at behovet for plejeboliger i Fanø Kommune om fem år kan forventes at være mellem 46 og 48 pladser mod aktuelt 42. Ses på 10-års sigt forventes spændet at være mellem 53 og 59 plejeboliger. Beregningsmetoden tager alene højde for forventede, ændrede behov, der følger af højere restlevealder og bedre sundhedstilstand. Således er det omfang af plejebehov, der aktuelt forudsætter en plejebolig, uændret. Det betyder, at analysen ikke i sig selv tager højde for en ændret tilbudssammensætning i kommunen. Såfremt kommunen ønsker at tilbyde flere eller andre løsninger fx i eget hjem, reduceres behovet. Udover ændrede behov og tilbud kan ældres ønsker til bolig i fremtiden også ændres. Hvis det fremover i mindre grad vil være i en plejebolig, at man ønsker at modtage sin pleje og hjælp, bliver behovet for boliger selvsagt lavere end det skitserede. Slutteligt bør et par enkelte øvrige faktorer af mere national karakter holdes for øje. KL s Analyseenhed har for det første identificeret, at enlige har langt større risiko for at behøve en plejebolig end borgere, der lever sammen. Det er også en af forklaringerne på, at der er flere kvinder på plejecentrene. Men over de senere år er danske mænds middellevealder fortsat med at stige, mens kvindernes er stagneret. Alt andet lige vil det betyde færre enlige ældre og det bør betyde, at en mindre andel af de (flere) ældre har behov for en bolig. KL s Analyseenhed har også vist, at højere uddannede borgere lever længere end lavere uddannede. Samtidig har de færre aldersbetingede kontakter i den primære sundhedssektor og bor sjældnere på plejehjem. Og denne gruppe borgere stiger i antal. Frem mod 2050 stiger antallet af 80+-årige med videregående uddannelse med 600 %, mens antallet med faglært uddannelse stiger 260 % og ufaglærte med 8 % (Kilde:

21 Fanø Kommune Side 21 af 25 KL s Analyseenhed (2016) Udviklingen i profilen af plejeboligbeboere og KORA (2015) Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser ). 5.6 Samlet konklusion af fremskrivningen På kort sigt må behovet for yderligere plejeboliger skønnes meget begrænset i Fanø Kommune. Ses på behovet de kommende fem år bør kapacitetsbehovet kunne dækkes af den aktuelle kapacitet tillagt anvendelsen af den aktuelle ledige kapacitet, et muligt mindre salg af pladser og eventuelt suppleret med anvendelsen af yderligere hjælp i borgerens eget hjem blandt de borgere der til nu har modtaget mindst hjælp. Der kan også arbejdes med reviderede visitationskriterier fx ift. borgere hvor hovedårsagen til visitation til plejeboligen vedrører utryghed. Da Fanø Kommune samtidig har en relativt kort venteliste og en lav belægningsprocent, er det ikke KLK s vurdering, at der foretages yderligere nybyggerier på femårs sigt. På lidt længere sigt er det KLK s skøn, at der på årssigt med den aktuelle visitationspraksis vil være behov for yderligere og senere yderligere boliger. Tallene er baseret på den aktuelle fordeling på køb og salg af pladser. Som skitseret i afsnittet ovenfor, er det endvidere en central forudsætning, at der i beregningerne alene tages højde for ændrede behov pga. ændret sundhedstilstand. Såfremt en mindre andel af kommunens borgere med plejebehov ønsker at modtage plejen andre steder end i en plejebolig, er behovet for plejeboliger lavere end skitseret. Figur 6: Samlet konklusion for udvikling i plejeboligbehov og faktorer, der påvirker resultatet Forhold der kan øge behovet Flere enlige pga. ændret tendens i civilstatus Flere borgere ønsker plejebolig i Fanø Kommune Forhold der kan sænke behovet Flere borgere plejes i eget hjem Færre enlige ældre pga. højere levealder blandt mænd Flere veluddannede med uændret eller lavere plejeboligbehov Færre visiterede ønsker plejebolig i Fanø Kommune Flere visiterede benytter en friplejebolig Kilde: KLK s beregninger