Omlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener på Bornholm.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener på Bornholm."

Transkript

1 Dato Notat Omlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener på Bornholm. Indledning: Hvorfor økologi nu? I forbindelse med Fødevareminister Mette Gjerskovs nationale strategi om at omlægge al offentlig mad til 60 % økologisk forbrug inden 2020 er Bornholms Regionskommune gået i samarbejde med Københavns Madhus om at vurdere Bornholms økologiske omlægningspotentiale. Statens pulje til økologisk omlægning er i første omgang en toårig pulje på 56 mio. kr., hvortil der kunne søges midler i august 2012 og igen i februar 2013 og august I forbindelse med puljens uddelinger i 2012 blev der givet tilsagn om 32 mio. Puljen i år er således begrænset, og det er Københavns Madhus' vurdering, at der vil være en del kommuner der søger. Derfor anbefaler Københavns Madhus, at Bornholms Regionsregionskommune er med i den næste ansøgningsrunde til februar Økologisk omlægning af den offentlige mad i Bornholms regionsregionskommune For at Bornholm kan komme med i ansøgningsruden til februar er det vigtigste, at Bornholms Regionskommune opstiller et realistisk og tilpas ambitiøst mål for den økologiske omlægning af Regionskommunen. Til dette brug har Københavns Madhus foretaget en første generel screening af omlægningspotentialet. Kort sagt hvilke mål er realistiske? Som det vil fremgå senere i dette notat, er det Københavns Madhus' vurdering, at Bornholm med de nuværende madtilbud og inden for de eksisterende økonomiske rammer kan sætte et mål om minimum 60 % økologi i regionskommunens samlede fødevareindkøb, der anslås til ca. 14,2 mio. kroner årligt. Det vil sige en økologisk fremgang fra 6 % økologiske indkøb i dag og til et øget økologisk indkøb ved 63 % svarende til ca. 9 mio. kroner årligt. 1 En økologisk omlægning af kommunens madtilbud vil sikre en sammenhæng med kommunens mål om at blive en gennemført grøn ø. Og i den forbindelse vil Københavns Madhus anbefale, at et kommende økologiprojekt indtænker en forsyningsstrategi således at der kommer et klart fokus på lokalt producerede økologiske varer. Ligesom der skal arbejdes med at sikre en sammenhæng mellem økologiomlægningen og kommunens ønske om CO2 neutralitet. Det er desuden Københavns Madhus anbefaling, at Bornholm i forbindelse med en eventuel grundigere kortlægning får udarbejdet en analyse, der mere grundlæggende ser på fremtidsperspektivet og mulighedernes for Bornholms offentlige mad. Der er i forbindelse med et økologiprojekt en naturlig tilgang til ikke udelukkende at ville bæredygtighed, økologi og lokalmad men det øgede fokus på maden og måltiderne giver også mulighed for at sætte fokus på både velsmag og sundhed. 1 Nævnte screening bør dog følges op af en mere præcis kortlægning af institutionerne på Bornholm med henblik på at vurdere de enkelte institutionernes og områders mere konkrete potentiale.

2 Det er Københavns Madhus vurdering, at de ressourcer, der er afsat til maden indenfor de fleste områder, er tilstrækkelige til at kunne tilbyde både økologisk og kulinarisk attraktiv mad. Det er også Københavns Madhus vurdering, at madkoncepterne inden for de forskellige områder har et udviklings- og forbedringspotentiale, uden det vil medføre øgede driftsudgifter. Dette vil blive beskrevet senere i dokumentet. Vi vil anbefale at der i forbindelse med økologidagsordenen, bliver sat et samlet fokus på den offentlige mad på Bornholm. Og at økologiprojektet også gøres til et samlet udviklingsprojekt, hvor man ved en helhedsindsats får det optimale ud af de ressourcer, der er på madområdet. Denne mere grundlæggende kortlægning bør indgå i den økologiske omlægningsproces, som der søges midler til og vil give et mere præcist billede af, hvordan Bornholm samlet når ca. 60 % - og måske også mere inden for eksisterende rammer. Når Københavns Madhus anbefaler en 60 % målsætning, bør det samtidig siges, at vi ser et yderligere potentiale for endnu mere økologi, hvis Bornholm på sigt, og evt. i forbindelse med omlægningsprojektet, er indstillet på at sætte udviklingstiltag i gang, der øger mængden af madproduktion nogle steder og andre steder ændrer på fx organisering af maden. Sådanne fremskrivninger er ikke en del af dette notat, men der vil blive foreslået anbefalinger i forbindelse med gennemgangen af de forskellige områder. Bag målet om 60 % økologi ligger der delmål, hvor de enkelte områder og de enkelte institutioner har forskellige økologiske målsætninger. Nogle har potentialet til at indføre mere økologi end andre. Når Københavns Madhus anbefaler Bornholm at sætte sig et så højt og ambitiøst mål er det af flere årsager: For det første har den kommunale målsætning betydning i forhold til Naturerhvervs vægtning i forbindelse med vurdering af de indkomne ansøgninger. Et højt mål betyder størst økologisk volume og øget økologisk produktion i landbruget, hvilket er formålet med den politiske satsning. For det andet er det vigtigt for processen i institutionerne og hos de eksterne leverandører, at der ligger en klar politisk målsætning, som medarbejderne i regionskommunen kan forholde sig til i forbindelse med den økologiske omlægningen her vil et klart budskab om minimum 60 % økologisk fødevareindkøb i Bornholm ikke være til at tage fejl af. Samtidig er det dog vigtigt at kommunikere, at nogle områder/institutioner vil have sværere ved at løfte opgaven og at andre, kan tage en større andel at nogen går forrest og længere for at løfte det samlede gennemsnit til 60 %. Omlægningspotentiale I nedenstående oversigt er de forskellige institutioners andel af Bornholm Regionskommunes samlede fødevareindkøb samt deres estimerede økologiske potentiale præsenteret. Vurderingen er baseret på data som Københavns Madhus i samarbejde med Bornholm Regionskommune har indhentet i løbet af november/december Vurderingen af det økologiske potentiale inden for de forskellige institutionstyper er baseret på de oplysninger, Københavns Madhus har modtaget i forhold til råvarebudgetter, personalenormeringer og produktionsformer 2. Som det fremgår, er der opstillet forskellige prognoser på de forskellige institutionstyper og områder. Konkret er det som nævnt muligt for nogle områder at realisere en højere økologiprocent end andre. Samtidig er der stor forskel på, hvor meget de enkelte områder fylder i regionskommunens samlede indkøb. Fx fylder ældremadsområdet ca. 47 % af regionskom- 2 Potentialet er en forsigtig vurdering baseret på de faktiske forhold Københavns Madhus har kendskab til. Det er vurderingen, at dette potentiale vil kunne hæves i forbindelse med, at der foretages en nærmere kortlægning. Desuden er det Københavns Madhus vurdering, at Bornholm med en grundig analyse af strukturen for madtilbuddene i regionskommunen vil kunne finde mere potentiale til både økologi og kvalitet inden for de eksisterende budgetter.

3 munens fødevareindkøb, hvilket betyder, at økologiprocenten inden for ældremadsområdet har stor indflydelse på den samlede økologiprocent. Omvendt er økologiprocenten i forhold til fx børnemaden, som fylder 7 %, for nuværende mindre tungtvejende for regionskommunens mål. Samtidig er det tydeligt at DeViKa er en afgørende medspiller i den økologiske omlægning, da de samlet set står for 40 % af indkøbet. Indkøb i kr. Andel af samlet indkøb DeViKa's andel af områdets indkøb Nuværende økologiprocent Anbefalet økologiprocent ved omlægning Økologisk indkøb ved omlægning Ældremad % 70 % Børnemad % 0 % Skolemad % 31 % Kantiner % 26 % Det sociale område % 0 % Samlet, Bornholm % 40 % ,264 I forbindelse med et kommende omlægningsprojekt bør ovennævnte tal kvalificeres for at komme meget tættere på både produktion, måltider, kroner og menuer samt politiske visioner for den offentlige mad på Bornholm. I nedenstående fremgår hovedkonklusionerne inden for de forskellige områder baseret på den foreløbige generelle screening lavet af Københavns Madhus: Mad til ældre Ca. 665 ældre på Bornholm spiser mad, som regionskommunen har ansvaret for. Heraf modtager ca. 175 ældre mad i eget hjem, der leveres af den kommunale leverandør DeViKa, ca. 460 ældre får mad på plejehjem og så er der omkring 30 ældre der dagligt spiser i Lundens Cafe. Herudover er der private leverandører af mad til hjemmeboende og til Klippebo plejehjem. Born Trans, der er leverandør til hjemmeboende, leverer ca. til 235 kunder på Bornholm. Leveringerne fra Born Trans er ikke medtaget i analysen. I alt indkøbes der årligt for ca. 6,8 mio. kr. fødevarer til ældremad. Det er 47 % af det samlede indkøb og udgør dermed klart den største andel af det samlede råvareindkøb. Der er 11 plejehjem i Bornholm. Og på baggrund af besøg, vurdering af talmateriale og telefoninterview er det opfattelsen, at der er lige så mange forskellige mad- og måltidskoncepter. Der er forskel på hvor og hvordan maden produceres, der er forskel på, hvilke ressourcer der er til råvarer og personaleudgifter, og der er forskel på hvilke muligheder, der er for at producere lokalt. Det har derfor været svært at få et fuldstændigt økonomisk overblik over kostbudgetterne på ældreområdet. Københavns Madhus har fået oplyst at DeViKa anvender 39,60 kr. på råvarer til de hjemmeboende ældre. Med de midler, og med respekt for personaleressourcer, er det Københavns Madhus vurdering, at der i produktionen af mad til hjemmeboende ældre kan opnås omkring 40 % økologi.

4 De ældre på plejehjem, der modtager fuld kost fra DeViKa, betaler kr. om måneden, hvilket svarer til ca. 105 kr. om dagen. DeViKa fakturerer kommunen 167,82 kr. om dagen. Det betyder at den reelle månedlige pris pr. plejehjemsbeboer på fuld kost er kr. om måneden, hvoraf Bornholms regionskommune finansierer de kr. (ca. 62 kr. om dagen) der fungerer som øget driftstilskud til DeViKa. Af de 167,82 kr. DeViKa modtager for en døgnkost, udgør råvarernes andel ca. 50,76 kr. For de ressourcer DeViKa anvender på råvarer, sammenholdt med de ressourcer der anvendes som beskrevet ovenfor, er det Københavns Madhus vurdering, at de ældre der modtager fuld kost enten udelukkende fra DeViKa eller delvist vil kunne tilbydes mindst 65 % økologisk mad. Udover de ældre der modtager fuld kost er der også en del der selv, eller med hjælp fra plejen, står for en del af deres indkøb lokalt. Dette har Madhuset ikke taget med i analysen da det i udgangspunktet betragtes som private indkøb. Men også her vil der være behov for en nærmere kortlægning/analyse i forhold til at vurdere, hvor meget de ældre reelt står for egne indkøb. Københavns Madhus har forstået det således, at Bornholms Regionskommune i fremtiden vil satse på leve-bo miljøer, som den foretrukne boligform for de ældre. Det er blevet Madhuset oplyst, at i de plejehjem, der nu fungerer som leve-bo miljøer, er der kr. til rådighed, som de ældre betaler om måneden for mad. Hvis de udelukkende går til råvarer, er der rigeligt til at nå 65 % økologi og også mere. For at blive mere præcis på, hvad der kan forventes af leve-bo miljøerne, vil det som en del af et omlægningsprojekt være nødvendigt med en mere præcis kortlægning af de enkelte plejehjem i forhold til fordeling af ressourcer på råvarer og personale, eventuelt tilskud fra regionskommunen eller plejehjemmet samt personalets køkkenfaglige kompetencer. Til sammenligning bruger fx de københavnske plejehjem med egne produktionskøkkener 45,80 kr. på råvarer og de har i gennemsnit omkring 73 % økologi. Men det er med egne produktionskøkkener, hvor der er nogle andre muligheder for stordrift end i små leve-bo miljøer. Der er stor forskel på madkoncepterne for de ældre på plejehjemmene på Bornholm og umiddelbart virker det som om der er meget forskellige omkostninger, både for kommunen og for de ældre i forhold til de forskellige koncepter. Hvis fremtiden er Leve-Bo miljøer, hvor det primært vil være plejeassistenten, der skal stå for produktionen, vil det være nødvendigt med et væsentligt kompetenceløft rent madmæssigt, både for at de kan løfte økologiprocenten samt sikre kulinarisk attraktiv og ernæringsrigtig mad. I den forbindelse vil en model, hvor DeViKa leverer madkomponenter til de lokale levebomiljøer, kunne være en fin løsning. Men det er meget væsentligt at udtænke et fremtidigt koncept, hvor der ses på den samlede ældremadsproduktion, så der er de rette ressourcer samt sikring af, at de udnyttes optimalt uanset om produktionen primært foregår i leve-bo miljøerne eller hos DeViKa. Hvis det er tanken, at størstedelen af produktionen skal ligge i leve-bo miljøerne kunne man forestille sig, at nogle af de personaleressourcer der nu er tilknyttet DeViKa, skulle tildeles leve-bo miljøerne, ud fra en logik om at produktionsressourcerne følger maden, hvor den produceres. Københavns Madhus vurderer, at det er muligt, at nå mindst 65 % økologi i den produktion, der sker på plejehjemmene med leve-bo miljøer. Der kan være mulighed for mere, men en vurdering af det vil indebære en nærmere kortlægning af organisering og kompetencer samt produktionsforhold og -muligheder. Samlet set er det vurderingen, at det på ældreområdet med de nuværende modeller er muligt at nå mindst 60 % økologi, men fordi ældremadsområdet er så differentieret og fordi Bornholm er i gang med en omstrukturering af boformerne, vil der være behov for en mere præcis kortlægning af de enkelte plejehjem og DeViKa, der tager højde for fremtidige boforhold og dertilhørende madkoncepter.

5 Daginstitutioner vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner Bornholm har 21 daginstitutioner med i alt 1049 børn. Af disse har 5 daginstitutioner tilvalgt frokostordninger, hvor børnene spiser fælles måltider og ikke madpakker. Dette gælder for 151 børn. I de fleste institutioner tilbydes morgenmad og mælk, mange tilbyder også eftermiddagsmad og en del har tradition for ugentlige maddage. I de 21 institutioner findes 26 køkkener, hvoraf kun 5 er produktionskøkkener, 20 er køkkener med tilladelse til begrænset tilvirkning/anretterkøkkener, mens der er et køkken med tilladelse til såkaldt blandet produktion. Skovbørnehaven har ikke nogen køkkenfaciliteter(og ej nogen madordning). 3 I de institutioner, hvor der er morgenmad og/eller mellemmåltider, er der ingen køkkenansatte. Det pædagogiske personale tilbereder og anretter. Morgenmaden er typisk en blanding af havregryn, cornflakes, frugt og brød. Om eftermiddagen serveres typisk brød, frugt og vand. Flere institutioner bager brød fra bunden til eftermiddagsmåltidet. Af de 5 institutioner med frokostordning har 4 køkkenpersonale til at forestå frokosten(den sidste er en forældrebetalt ordning, hvor man får mad fra naboskolen). I disse institutioner er køkkenstillingen en kombinationsstilling, enten med pædagogisk arbejde (Sydgården) eller rengøringsarbejde. Og køkkentimerne er begrænsede. Samlet set er fødevareindkøbet i daginstitutionerne vurderet til at udgøre ca. 1 mio. kr. hvoraf ca kr. vurderes at være til morgenmad, mælk, eftermiddagsmad m.m. Det svarer til, at ca. 7 % af Bornholms samlede offentlig fødevareindkøb går til børnemad. Forældretaksten til den kommunale frokostordning er 518 kr. pr. mdr., hvilket svarer til ca. 27 kr. pr. dag pr. barn (12 måneder og 230 åbne dage). Hertil kan institutionerne selv tilføre ekstra ressourcer. Og beløbet dækker kun frokosten. Forældrebetalingen er på niveau med en række andre kommuner, også steder hvor der er god plads til økologi. Daginstitutionernes nuværende økologiprocent anslås til at være på ca. 43 % og det er Københavns Madhus vurdering, at det med en omlægning er muligt at nå ca. 81 %. Bornholms Regionskommune har en køkkenombygningspulje til de institutioner, som siger ja til madvalget, men ikke har køkkenfaciliteter til at producere mad. Der er pt. 3 mio. tilbage i puljen. Nye institutioner bliver som udgangspunkt bygget med produktionskøkken. Der er pt. 2 nye institutioner på vej, en i Aakirkeby og en i Nexø. Hvis Bornholm ønsker, at maden skal fylde mere på daginstitutionsområdet og hvis ønsket er, at endnu flere børn vil spise fællesmåltider (af pædagogiske eller sundhedsmæssige årsager), foreslår Københavns Madhus, at der arbejdes på at realisere en sådan målsætning i regi af omlægningsprojektet. Københavns Madhus har gode erfaringer i at arbejde med at forberede pædagoger og forældre på madvalg samt rådgive om koncepter og økonomi i madproduktion i daginstitutionerne. Se Skoler Der findes 14 skoler på Bornholm heraf er 10 alm. folkeskoler. Der er tilbud om skolemad på 9 af disse skoler. Screeningen viser, at der anslået i alt købes ind for knap 1,4 mio. kr. 3 Oplysningerne om køkkenfaciliteter er baseret på oplysninger fra institutionerne, indhentet telefonisk.

6 hvilket svarer til ca. 10 % af det samlede fødevareforbrug. Der anvendes ikke økologiske fødevarer i nogen af skolekantinerne. Ud fra oplysningerne om skolerne fremgår det, at ca. 25 % af eleverne dagligt køber mad på skolen det tal dækker over, at der kan være stor variation i købet fra en bolle til et fuldt måltid. Af de 10 skoleafdelinger på Bornholm, har 9 skolemadsordning (undtaget er afdelingsskolen i Svaneke, som er organisatorisk placeret under Paradisbakkeskolen). 5 af afdelingsskolerne får mad igennem DeViKa, 3 skolemadsordninger (Rønneskolen) administreres af BRK Ejendomsservice, mens en enkelt afdelingsskole Vestermarie afdelingsskole, har en lokalt funderet skolemadsordning. Alle madordninger tilbydes alle årets skoledage. Alle afdelingsskoler undtagen Vestermarie har kontantsalg. På Vestermarie afdelingsskole tilmelder eleverne sig månedsvis (325 kr. pr. måned). Som den eneste skole har Rønneskolen (afdelingerne Østre, Åvang og Søndermark) salg i 10-frikvarteret. Råvareprisen for et gennemsnitligt måltid anslås ifølge tilgængelige oplysninger at være fra 7 kr. (DeViKa), 8 kr. (Vestermarie) og 11 kr. på de skoler der administreres af BRK Ejendomsservice. Brugerbetalingen på skolerne for et fuldt måltid svinger fra ca. 16 kr. (Vestermarie), 20 kr. (BRK) og 25kr. (DeViKa). 4 I de tre forskellige skolemadsmodeller er der altså forskellig økonomi, køkken- og ansættelsesforhold. Vi vil derfor anbefale, at der i forbindelse med et kommende omlægningsprojekt zoomes ind på såvel skolemadens økonomi, udbredelse og koncept. I forhold til DeViKa s skolemadsproduktion vurderer Københavns Madhus, at der kan omlægges til ca. 20 % økologi. I BRK s skolemadsordninger er vurderingen, at der samlet kan opnås ca. 30 % økologi, men det vil kræve information om specielt tilskud til BRK for at blive helt præcis. Råvarebudgettet er en del højere end på de andre skoler og der er tilknyttet personale. Vi har på baggrund af ovenstående udarbejdet et forsigtigt bud på en samlet økologi procent på ca. 26 % for skolemaden, men vi kan se muligheden for øget økologi. Dette vil kræve, at koncepterne udvikles og at der skabes bedre økonomi til skolemaden (enten via øget brugerbetaling eller øget tilskud). Sociale institutioner Det sociale område repræsenterer en kompleks sammensætning af institutionstyper, aldersgrupper og behov for støtte og omsorg. Inden for det sociale område er der fire døgninstitutioner og en et dagtilbud på Bornholm, der serverer mad 5. Samlet set serveres der mad til ca. 165 borgere inden for det sociale område og det samlede fødevareindkøb anslås at være på ca. 2,9 mio. kr. På de fire døgntilbud har Madhuset fået oplyst specifikke fødevarebudgetter for to af stederne, Nexøhuset (51 kr.) og Rønne botilbud (80 kr.) og på to andre steder (Røbo og Klintebo) 4 Specielt ordningen på Vestermarie er Madhuset meget usikker på. På baggrund af salgspriser og antal spisende er det vurderingen, at der samlet er en omsætning på kr. om året, hvilket både skal dække råvareudgifter (ca kr.) og løn til en ernæringsassistent. Det har Madhuset meget vanskeligt ved at se skulle hænge sammen uden driftstilskud, medmindre der er tale om en deltidsstilling og en meget lav forarbejdningsgrad. Københavns Madhus vil derfor kun sætte et forsigtigt mål om 25 % økologi på Vestermarie og anbefaler, at der laves en mere præcis kortlægning i forbindelse med en omlægning. 5 Københavns Madhus har ikke oplysninger om at der skulle være nogen kommunale børnehjem på Bornholm.

7 har vi fået oplyst, at beboerne betaler kr. om måneden til mad. Madhuset har ikke fået oplyst, hvordan de kr. fordeles på løn og råvarer og om der er yderligere tilskud fra Bornholms Regionskommune. På baggrund af de tal, vi har fået oplyst vedrørende råvarebudgetter og normering på døgninstitutionerne, er det Københavns Madhus vurdering at der er gode muligheder for at omlægge op til mindst 75 % økologi. På det sociale område er der et dagtilbud der serverer til ca. 40 borgere om dagen. Råvarebudgettet pr. portion er på 21 kr. og det bør være tilstrækkeligt i forhold til at nå 75 % økologi. Kantiner og salgssteder Screeningen har involveret 5 offentlige kantiner. Kantinerne indkøber tilsammen for anslået 2,2 mio. kr. fødevarer og producerer dagligt mad til ca. 275 gæster ud af et potentiale på ca Kantinerne udgør tilsammen ca. 16 % af det samlede indkøb i Bornholm. Kantinerne er åbne spisesteder med stor symbolværdi i forhold til en eventuel målsætning om økologi på Bornholm. Fire af kantinerne administreres af BRK og er placeret på Nexø Rådhus, Tejn Rådhus, Ullasvej 23 og Landemærket 26. På de fire steder er det samlet set kun 125 ud af 480 potentielle kunder, der dagligt anvender kantinen. Det er en meget lille andel og det betyder, at kantineordningerne bliver uforholdsmæssigt dyre i forhold til hvor meget de bliver anvendt. På baggrund af de data Madhuset har fået oplyst, så har kantinerne en samlet omsætning på 1,3 mio.kr. men har udgifter for omkring 3,7 mio. kr. Det betyder, at der ydes et tilskud på omkring 2,4 mio. kr. til kantinedrift af fire kantiner der samlet laver mad til omkring 125 medarbejdere. Det er Københavns Madhus vurdering, at dette kan gøres meget mere rationelt og med mere kvalitet og økologi for pengene. Udover de fire medarbejderkantiner er der også tilknyttet en kantine til jobcenteret, hvor der dagligt spiser 150 ud af 200 mulige. Dette sammenhold med et råvarebudget på kr. om året, fornuftige kantinepriser og offentligt tilskud samt at der er mange hænder i produktionen gør, at Københavns Madhus vurderer, at man som minimum kan nå 60 % i jobcentrets kantine. Det er Københavns Madhus vurdering, at konceptet for de fire kantiner i forbindelse med et omlægningsprojekt bør forandres med henblik på øget økologi, kvalitet og ressourcer. Både i den nuværende model og i en eventuel fremtidig, som ikke bliver ressourcemæssigt udhulet, er det Københavns Madhus vurdering, at man som minimum kan nå 60 % økologi. Sportshaller og kulturhuse Københavns Madhus har ikke modtaget oplysninger om de tilbud, der er i sportshaller og kulturhuse, men anbefaler at de også tænkes ind i en eventuel omlægning. En praksis kunne være at Bornholms Regionskommune i forbindelse med nye forpagtningsaftaler i sportshaller og kulturhuse skriver et økologikrav ind i aftalerne. I denne proces er det vigtigt at sikre at aftalerne er attraktive for både regionskommunen og forpagteren, samt at de nye forpagtere får tilbud om uddannelse og inspiration. Omlægningsprojekt og proces frem mod omlægningsstøtte Der er flere ansøgningsfrister til den statslige omlægningspulje i NaturErhvervstyrelsen i I den forbindelse er det Københavns Madhus ambition at medvirke i en ansøgning allerede i februar 2013, hvor Bornholms Regionskommune er mere end velkommen til at være part.

8 Københavns Madhus vil dog anbefale Bornholm, at inden regionskommunen indgår i en ansøgning, påbegynder en politiske afklaring af hvad Bornholm vil med den offentlige mad i fremtiden og at en økologisk omlægning tænkes sammen med disse målsætninger. Madhuset deltager meget gerne i et eventuelt udredningsarbejde og tænker også, at dette kan være en del af omlægningsprojektet, forudsat at der er taget en principiel beslutning om at 60 % økologi skal være løftestangen. Det Madhuset forestiller sig, at der skal afklares er: Før en ansøgning: - Afklaring omkring Bornholms overordnede ambitionsniveau i forhold til økologi skal være på plads. Hvad er jeres samlede mål? - Afklaring omkring DeViKa s rolle i omlægningsprojektet. DeViKa har, før Københavns Madhus blev kontaktet, indgået aftale med Ålborg Universitet om uddannelse af medarbejdere til økologi. Umiddelbart vurderede Københavns Madhus ikke, at der lå et problem heri, men efter at have screenet Bornholms samlede tilbud af offentlig mad, har vi meget svært ved at se et omlægningsprojekt, hvor man ikke involverer institutionerne, der får mad fra DeViKa. DeViKa udgør ca. 40 % af Bornholms offentlige fødevareindkøb og er med inde over ældremad, kantiner og skoler. Kort sagt, Københavns Madhus vil ikke kunne sikre de tidligere omtalte økologiske mål i et omlægningsprojekt på Bornholm, hvis ikke DeViKa bliver en sammenhængende del af projektet. - Afklaring om at økologiprojektet også bliver et udviklingsprojekt, der vil gøre den offentlige mad til en vigtig del af den Grønne Ø både hvad angår velsmag, lokale ø- varer og sundhed. Som en del af projektet: - Afklaring omkring hvad Bornholm samlet set vil med de offentlige måltider i forhold til koncept, kvalitet, lokal forankring mm. - Hvilket koncept skal der være for ældremaden i leve-bo miljøerne og hvad kræver det i forhold til koncept, økonomi, organisation, faglighed mm og hvordan skal overgangen være fra de nuværende koncepter til leve-bo miljøer. - Hvad skal der ske med børnemaden? Er ambitionen, at flere daginstitutioner skal producere lokal mad til børnene? Umiddelbart er forudsætningerne til stede, men konceptet skal gennemtænkes og formidles til pædagoger og forældre, så de syntes det er en oplagt idé, de vil tilslutte sig. Herunder bør hele maddannelseskonceptet tænkes ind og hvilken rolle maden og måltiderne skal have som pædagogiske redskaber. - Hvad er ambitionen med skolemaden i forhold til kvalitet, ernæring og økologi? - Skal der i forhold til kantinerne tænkes et mere økonomisk rationelt koncept der både tager højde for økonomi, kvalitet og økologi. - Vil kommunen indgå i et samarbejde med Campus Bornholm, der har en kantine de gerne vil omlægge? Campus har desuden mulighed for at indgå samarbejde med Københavns Madhus om afholdelse af de AMU-kurser, som et omlægningsprojektet kan have brug for. Campus vil gerne kunne bruge den fælles kursusafholdelse til inspiration for deres egne studerende, hvilket kunne være med til at klæde kommende køkkenmedarbejdere på Bornholm på til at håndtere økologiomlægningen i Regionskommunens offentlige køkkener. - Ligesom DeViKa skal involveres som en aktiv partner skal BKR også inddrages.

9 Anbefaling: På baggrund af Bornholm Regionskommunes ca. 50 køkkener anbefaler Københavns Madhus, at et omlægningsprojekt med mål om 60 % økologi bliver gennemført og planlagt til at løbe over en periode på 2-3 år. Omlægningsperioden vil løbe i 2 år, fra august 2013 til august 2015, forudsat at regionskommunen sætter som mål at ansøge midler hertil allerede ved næste ansøgningsrunde i februar Grundideén i dette projekt: - At der indenfor alle køkkenområder bliver fundet frontløber institutioner, der viser, hvordan der kan komme mest muligt økologi ind i de forskellige områder, køkkentyper og i forhold til de forskellige grupper af spisende. - At der inden for alle områder bliver gennemført forskellige omlægningsforløb med kurser, rådgivning o.lign. der kan anvendes som model for den fortsatte omlægning af resten af institutionerne. - At Københavns Madhus medvirker som projektleder for projektet, men sikrer at omlægningen og aktiviteterne forankres lokalt i uddannelsesinstitutionerne, fødevarefælleskaber og hos lokale aktører. At forvaltningsområderne indgår som de strategisk ansvarlige for at sikre sammenhæng til deres madpolitiske dagsorden. - At der som en del af omlægningen sker en sammentænkning med institutionernes, fovaltningsområdernes og regionskommunens madmæssige visioner og målsætninger. - At der via projektet bliver skabt et samarbejde mellem lokale fødevareproducenter/sammenslutninger og de offentlige køkkener. Det er denne omlægningsproces, som der søges midler til i februar 2013, og målsætningen er, at de beskrevne aktiviteter, der indgår i ansøgningen, kan opnå 100 % finansiering. Det bør dog forventes, at regionskommunen selv bidrager med en del af udviklingsarbejdet og med evt. anlægsinvesteringer. Såfremt beskrevne aktiviteter ikke opnår støtte, vil der i samråd med den lokale projektorganisation, Bornholms Regionskommune og Københavns Madhus blive truffet beslutninger om tilpasning af planlægningen. I projektperioden, vil der løbende være sparring med områderne vedrørende mål, målopfyldelse, indkøbsaftaler, udbud mm. Ansøgningen bygger på delprojekter indenfor hvert køkkenområde i regionskommunen. Den vil blive udformet i respekt for og bygge på regionskommunens særlige forhold. De enkelte køkkener i regionskommunen skal ikke omlægges af andre de skal omlægge sig selv. Vi skal i fællesskab gennemføre et projekt, der forankres i områderne og i de enkelte institutioner, og hvor Københavns Madhus viden og kapacitet bruges direkte i omlægningen. I forberedelserne af en ansøgning indgår: -Forventningsafstemning vedrørende tidsplan og aktiviteter. -Planlægning af forløb, herunder mål, succeskriterier og forudsætninger. -Politisk beslutning vedrørende økologimål. Beskrivelse af hovedpunkter i en økologisk omlægningsproces I forbindelse med ansøgningen udarbejdes en tidsplan, der beskriver omlægningens forskellige faser. De første institutioner omlægges ud fra en fælles prioritering mellem Bornholm Regionskommune og Københavns Madhus. Kriterierne for udvælgelsen er, at institutionerne er motiverede og/eller et politisk eller områdemæssigt ønske om valg af institutioner. I forhold til processen er det desuden vigtigt, at institutionerne omlægges typemæssigt, sådan at fx daginstitutionerne omlægges sammen. Det gør det muligt at lave fælles uddannelses- og træningsforløb samt at udvikle netværkskontakter.

10 Projekt og processtyring: Projekt og processtyring af regionskommunens omlægningsproces, herunder forventningsafstemning, implementering og forankring af den lokale projektorganisering sker før projektet igangsættes og forløber under hele perioden. Indsatsen omfatter ressourcer til den nødvendige dialogskabende og involverende forandringstilgang i arbejdet, herunder intern kommunikation om omlægningen i regionskommunen. Fastlæggelse af madmæssige mål: Såfremt Bornholm Regionskommune har planer om øvrige madmæssige mål, som kan have indflydelse på køkkenernes drift, bør de lægges fast inden projektet for alvor startes op: fx bedre ernæring, højere spisekvalitet, mad- og måltidspolitik, eller sammenhæng med beskæftigelsesindsats eller miljøafdelingens arbejde. Igangsætning af det lokale projekt: Inspirationsdage og anden vejledning for beslutningstagere. Fællesmøder for køkkenpersonalet og institutionsledelserne. Kortlægning og analyse: Når de første institutioner er udvalgt, vil der i samarbejde med den enkelte institution blive udarbejdet en detaljeret kortlægning og analyse af institutionens økonomi, produktion og spild med henblik på at definere indsatsområder i den enkelte institution. En plan udvikles til den enkelte institution og til passes deres forhold, historie og traditioner. Rådgivning og kurser: Tilbud til de enkelte institutioner om kortlægning, kurser, lokal vejledning, netværk skabelse med fagkollegaer i andre institutioner, omlægningsplanlægning, målemetoder, etablering af midlertidige indkøbsaftaler. En sådan omlægning gennemføres typisk i hold af mellem 14 og 18 institutioner over 1-2 år alt efter størrelserne. Dvs. at der på Bornholm gennemføres 3-4 forløb. Der overvejes, hvorledes kursustilbudene også kan indtænkes som en del af en beskæftigelsesindsats og måske som rotationsforløb med ledige. Indkøb: Der udarbejdes en strategi for de bornholmske indkøb hvor meget skal og kan være ø-varer og hvordan sikres dette i praksis? Og i den forbindelse skal der iværksættesforbrugsprognoser, markedsanalyser, markedsdialog og kravspecifikationer. Og endelig skal en evt. indkøbsaftale og et EU-udbud gennemføres. Dette sker typisk i et samarbejde mellem indkøbschef og fagforvaltninger. Økologisk Landsforening bistår også gerne hermed. Kommunikation: Kommunikation om projektet og dets fremdrift, herunder cases, og dækning i fagmedier og lokalpressen for at skabe interesse og øge faglighed og motivation. Inddragelse af medarbejdere/brugere: I udgangspunktet er økologiomlægningens fokus at løfte faglighed og kompetencer i køkkenerne. Det vil ske i en proces, hvor køkkenpersonalet bliver involveret i planlægningen af processen. Men hvis økologien skal forankres i regionskommunen, er det centralt, at det pædagogiske/pleje personale, ledelserne i institutionerne samt politikere og embedsmænd også involveres, sådan at økologien bliver en integreret del af Bornholm Regionskommune. Sker det ikke, er der risiko for, at institutioner, der udskifter køkkenpersonale, vil opleve en tilbagegang i økologi, fordi de nye medarbejdere ikke har forudsætningerne for at arbejde med en økologisk produktion. Københavns Madhus stiller i forbindelse med projektet gerne op til borgermøder mm., der kan medvirke til at øge projektets gennemsigtighed. Organisering af økologiopfølgning og kontrol Opfølgning på økologiprocenter vil ske med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens Økologiske spisemærke. Det er en gratis ordning, hvor institutionerne indberetter deres råvareforbrug. Resultaterne inddeles i tre kategorier: Guld som er over 90 %, sølv som er mellem 60 og 89 % og bronze som er mellem 30 og 59 %. For at kunne være med i denne ordning indebærer det, at regionskommunens leverandører kan levere fakturaer med opgørelse af henholdsvis konventionelle og økologiske varer. Der skal indberettes hver tredje måned og arbejdet er begrænset for institutionerne.

11 Kontakt Spørgsmål til dette notat kan rettes til følgende i Københavns Madhus: Andreas Buchhave Jensen, Faglig chef. Direkte: Mail: Lone Schaldemann, Projektmedarbejder - Økologisk omlægning. Direkte: Mail: Anette Berg Carlsen, Udviklingskoordinator. Direkte: Mail: Bilag 1: Oversigt over screening og anbefaling for omlægning til økologi I Bornholm Københavns Madhus, januar Københavns Madhus Ingerslevsgade 44, 1705 København V

12 Bilag 1 Oversigt over screening og anbefaling for omlægning til økologi I Bornholm Samlet fødevare-indkøb 2011 Andel af Bornholm samlede fødevareindkøb Nuværende økologiprocent Anbefalet økologiprocent ved omlægning Økologisk forbrug ved omlægning kr. Ældremad DEVIKA-plejehjem % Plejehjem-egenindkøb ,5 % Snorrebakken % DEVIKA -Hjemmeboende ,5 % I alt % Børnemad Børn morgenmad/ eftermiddagsmad/ mælk % Børn fuld forplejning % Børn fuld forplejning bedste bud mangler info % I alt % Skolemad Skolemad - DEVIKA % Skolemad - BKR % Skolemad- egenprod % I alt % Kantiner Kantiner DEVIKA % Kantiner - BKR % Kantine - Jobcenter % I alt % Det sociale område Botilbud bedste bud Dagtilbud % 6 % I alt % SUM %

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet.

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet. NOTAT Fakta om køkkenombygninger og frokostordninger Siden Folketingets første beslutning i november 2008 om, at alle børn skulle have et sundt frokostmåltid, har udviklingen omkring børnemaden ikke stået

Læs mere

Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune.

Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune. Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune. Med beslutningen om at indføre et sundt frokostmåltid i daginstitutionerne kan kommunalbestyrelsen

Læs mere

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Frokost i dagtilbud 2014 Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 20. august 2014 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009, var det et ønske fra Folketingets

Læs mere

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013 Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet

Læs mere

Oversigt over Bornholms Regionskommunes eannr.

Oversigt over Bornholms Regionskommunes eannr. Center Oversigt over Bornholms Regionskommunes eannr. EAN-nummer Center Børn og Familie Dagtilbud Dagtilbud, Administration 5798009947536 Dagtilbud, Dagplejen 5798009947437 Dagtilbud Vest Børnehuset Nordstjernen

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Det obligatoriske frokostmåltid

Det obligatoriske frokostmåltid Det obligatoriske frokostmåltid Information til forældre med børn i Frederikssund Kommunes daginstitutioner Afdelingen for Dagtilbud INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 HVAD ER RAMMERNE?...3 HVAD ER EN

Læs mere

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at

Læs mere

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune I henhold til dagtilbudslovens 16b Stk. 5. skal Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år og højst én gang om året

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Kursus & Inspirationskatalog Økoløft Aarhus Forår 2015. Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk

Kursus & Inspirationskatalog Økoløft Aarhus Forår 2015. Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk Kursus & Inspirationskatalog Økoløft Aarhus Forår 2015 Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutionerne - hvad ønsker forældrene. En landsdækkende undersøgelse i kommuner og institutioner 2011

Frokostordninger i daginstitutionerne - hvad ønsker forældrene. En landsdækkende undersøgelse i kommuner og institutioner 2011 Frokostordninger i daginstitutionerne - hvad ønsker forældrene En landsdækkende undersøgelse i kommuner og institutioner 2011 Frokostordninger i daginstitutionerne hvad ønsker forældrene Undersøgelsen

Læs mere

OMLÆGNING TIL ØKOLOGI I DE OFFENTLIGE KØKKENER

OMLÆGNING TIL ØKOLOGI I DE OFFENTLIGE KØKKENER OMLÆGNING TIL ØKOLOGI I DE OFFENTLIGE KØKKENER EN KORTLÆGNING AF FORBRUGET AF ØKOLOGI I AALBORG, AARHUS, FURESØ, HVIDOVRE OG BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE I EFTERÅRET 2013. Projektmedarbejder, Lærke Mai Bonde

Læs mere

Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet.

Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet. 8.maj 2007. Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet. Dagpasningsgruppen har på sit møde den 9.maj sammenfattet høringssvarene. Der er indkommet høringssvar fra 25

Læs mere

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune Ministeren for Børn og Undervisning Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Den 17. september 2012 Aarhus Kommune Ansøgning om dispensation vedrørende delvis fravalg

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Ved budgetforliget 2005 blev der afsat 3,1 mio. kr. pr. år til skolefrokostordningen.

Ved budgetforliget 2005 blev der afsat 3,1 mio. kr. pr. år til skolefrokostordningen. Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 4. Afdeling Den Århus Kommune Skoler og Kultur Magistratens 4. Afdeling 1. Resume D. 19. maj 2004 blev det, som følge af en ændring af Folkeskoleloven,

Læs mere

Organisering udfordringer og løsninger

Organisering udfordringer og løsninger Organisering udfordringer og løsninger Pernille Hansted Kostsekretariatet/Ældrestaben www.kk.dk Side 2 / Organisering - udfordringer og løsninger Er det svært? Pleje Køkken Side 3 / Organisering - udfordringer

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutningsprotokol Børne- og Ungdomsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. juni 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 12:30-17:00 Jens Arne Hedegaard, Formand (V) Jette Ramskov (A) Martin Rishøj Jensen (V)

Læs mere

Modeller for mad i daginstitutioner - Afrapportering af interviews i 5 kommuner En del af projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere

Modeller for mad i daginstitutioner - Afrapportering af interviews i 5 kommuner En del af projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere Modeller for mad i daginstitutioner - Afrapportering af interviews i 5 kommuner En del af projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere til mad i daginstitutioner i Region Sjælland 1 Modeller

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION Erfaringer fra en økologisk omstilling På baggrund af gennemførte økologiske omstillingsprojekt på Hotel- og Restaurantskolen, har vi i denne folder opstillet

Læs mere

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Pippi skal med os i 2012 Anne-Birgitte Agger Idéen er en helhed EAT-fabrik med flere EAT-skoler og gymnasier

Læs mere

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING Frokostmåltid i daginstitutioner 2015-17 Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom. Dato: 16. marts 2010 /LIAD dok. 29232-10

Indenrigs- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom. Dato: 16. marts 2010 /LIAD dok. 29232-10 Indenrigs- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom Dato: 16. marts 2010 /LIAD dok. 29232-10 Høringssvar til forslag til ændring af dagtilbudsloven vedr. fleksible frokostordninger i daginstitutioner

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard Den økologiske omlægning i praksis Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kort Peder Lykke Centret Plejehjem m. 148 boliger (152 beboere) Produktionskøkken Café Peder Lykke Aktivitetscenter

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

Sundt frokostmåltid til børn

Sundt frokostmåltid til børn Varde Kommunes information til forældrebestyrelser Sundt frokostmåltid til børn I kommunale, selvejende og private dagtilbud i Varde Kommune Gældende fra 1. januar 2013 til december 2014 Fravalgsdato:

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Ernæring og økologi med spisemærket

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Ernæring og økologi med spisemærket Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Ernæring og økologi med spisemærket Nr. 47 529 Udviklet af: Berit Brøndum Troels Peter Schyum Jensen Susanne Nygaard Bertelsen Mercantec H.C. Andersens

Læs mere

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3 Side 0 Indholdsfortegnelse side 1 Præsentation side 2 Forord side 3 Indsatsområde 1: Næringsberegning af opskrifter i produktionskøkkenerne, tilpasset normerne for ældrekost/sygehuskost side 4 Indsatsområde

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse. af økologi. i offentlige køkkener. Delrapport indblik i økologisk omlægning ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER

Kvalitativ undersøgelse. af økologi. i offentlige køkkener. Delrapport indblik i økologisk omlægning ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER 1 Kvalitativ undersøgelse af økologi i offentlige køkkener Delrapport indblik i økologisk omlægning 2 3 Indhold 1. Indblik i økologisk omlægning...6 Formål med fase 1... 6 Målgruppe... 6 Det økologiske

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse. af økologi. i offentlige køkkener. Delrapport indblik i økologisk omlægning ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER

Kvalitativ undersøgelse. af økologi. i offentlige køkkener. Delrapport indblik i økologisk omlægning ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER 1 Kvalitativ undersøgelse af økologi i offentlige køkkener Delrapport indblik i økologisk omlægning 2 3 Indhold 1. Indblik i økologisk omlægning...6 Formål med fase 1... 6 Målgruppe... 6 Det økologiske

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Punkt 8 - bilag 5 NOTAT

Punkt 8 - bilag 5 NOTAT Punkt 8 - bilag 5 NOTAT Pilot-fasen Pilotfasens formål er at teste serviceassistent-konceptet, hvilket betyder, at det beskrevne koncept prøves af på virkeligheden. Afprøvningerne vil blive vurderet og

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

eat - fabrikken produktion bæredygtighed uddannelse og kurser socialt ansvar logistik Københavns Madhus frisklavet mad fra bunden økologi klima

eat - fabrikken produktion bæredygtighed uddannelse og kurser socialt ansvar logistik Københavns Madhus frisklavet mad fra bunden økologi klima produktion frisklavet mad fra bunden økologi glæde bæredygtighed pakning eat - fabrikken klima samarbejde produktudvikling uddannelse og kurser socialt ansvar logistik professionelt friske råvarer rådgivning

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Forslag fra institutioner, foreninger mv.

Favrskov Kommune Budget 2016 Forslag fra institutioner, foreninger mv. Favrskov Kommune Budget 2016 Forslag fra institutioner, foreninger mv. Nr. Udfyldes af forslagsstiller: Forslagets navn Fastfrysning af takst på hovedret. Navn på institution / forening mv. Favrskov Mad

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til øget livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtagere Klippekortmodellen 15.75.01.10

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Referat Økonomiudvalget 2014-17. Indkaldelse. Mødedato: 11. november 2014. Tidspunkt: 16:40. Mødenr.: Mødelokale 10, Ringe.

Referat Økonomiudvalget 2014-17. Indkaldelse. Mødedato: 11. november 2014. Tidspunkt: 16:40. Mødenr.: Mødelokale 10, Ringe. 2014-17 Referat Økonomiudvalget Mødedato: 11. november 2014 Tidspunkt: 16:40 Mødenr.: Sted: Deltagere: Mødelokale 10, Ringe Indkaldelse Christian Thygesen Hans Jørgensen Kristian Nielsen Jens Elmgreen

Læs mere

Københavns Madhus har udviklet en idé om at skabe og samle en række beslægtede virksomheder i vores ende af Kødbyen under betegnelsen Madbyen.

Københavns Madhus har udviklet en idé om at skabe og samle en række beslægtede virksomheder i vores ende af Kødbyen under betegnelsen Madbyen. MADBYEN I KØDBYEN Visionen Københavns Madhus har udviklet en idé om at skabe og samle en række beslægtede virksomheder i vores ende af Kødbyen under betegnelsen Madbyen. Med Madbyen vil vi generobre, nyfortolke

Læs mere

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1:

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Indhold: Kan anvendelsen af vikarer optimeres således, at der kan opnås en besparelse? Mulighed for bedre

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB Ansøgningsrunden september 2014 OFFENTLIGGJORT 16. JULI 2014 ANSØGNINGSFRIST 17. SEPTEMBER 2014, KL.12.00 Side 2/9 1. INDLEDNING Markedsmodningsfonden

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Bilag til Børne og Ungdomsudvalgsmødet 22.6.2010 Indledning Daginstitutionsområdet skal gennemgå en udvikling, der skal sikre at

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Åbent hus: Hver Tirsdag Klokken 13.00 16.00

Åbent hus: Hver Tirsdag Klokken 13.00 16.00 1. halvår 2014 Åbent hus: Hver Tirsdag Klokken 13.00 16.00 SAMVÆRdSHUSET Søndergade 27-3700 Rønne Kontakt: Formand: Ruth Kjær Hansen mob. 50 57 29 14 Kasserer: Kjeld Pedersen E-mail: pilgaarden@sol.dk

Læs mere