Omlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener på Bornholm.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener på Bornholm."

Transkript

1 Dato Notat Omlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener på Bornholm. Indledning: Hvorfor økologi nu? I forbindelse med Fødevareminister Mette Gjerskovs nationale strategi om at omlægge al offentlig mad til 60 % økologisk forbrug inden 2020 er Bornholms Regionskommune gået i samarbejde med Københavns Madhus om at vurdere Bornholms økologiske omlægningspotentiale. Statens pulje til økologisk omlægning er i første omgang en toårig pulje på 56 mio. kr., hvortil der kunne søges midler i august 2012 og igen i februar 2013 og august I forbindelse med puljens uddelinger i 2012 blev der givet tilsagn om 32 mio. Puljen i år er således begrænset, og det er Københavns Madhus' vurdering, at der vil være en del kommuner der søger. Derfor anbefaler Københavns Madhus, at Bornholms Regionsregionskommune er med i den næste ansøgningsrunde til februar Økologisk omlægning af den offentlige mad i Bornholms regionsregionskommune For at Bornholm kan komme med i ansøgningsruden til februar er det vigtigste, at Bornholms Regionskommune opstiller et realistisk og tilpas ambitiøst mål for den økologiske omlægning af Regionskommunen. Til dette brug har Københavns Madhus foretaget en første generel screening af omlægningspotentialet. Kort sagt hvilke mål er realistiske? Som det vil fremgå senere i dette notat, er det Københavns Madhus' vurdering, at Bornholm med de nuværende madtilbud og inden for de eksisterende økonomiske rammer kan sætte et mål om minimum 60 % økologi i regionskommunens samlede fødevareindkøb, der anslås til ca. 14,2 mio. kroner årligt. Det vil sige en økologisk fremgang fra 6 % økologiske indkøb i dag og til et øget økologisk indkøb ved 63 % svarende til ca. 9 mio. kroner årligt. 1 En økologisk omlægning af kommunens madtilbud vil sikre en sammenhæng med kommunens mål om at blive en gennemført grøn ø. Og i den forbindelse vil Københavns Madhus anbefale, at et kommende økologiprojekt indtænker en forsyningsstrategi således at der kommer et klart fokus på lokalt producerede økologiske varer. Ligesom der skal arbejdes med at sikre en sammenhæng mellem økologiomlægningen og kommunens ønske om CO2 neutralitet. Det er desuden Københavns Madhus anbefaling, at Bornholm i forbindelse med en eventuel grundigere kortlægning får udarbejdet en analyse, der mere grundlæggende ser på fremtidsperspektivet og mulighedernes for Bornholms offentlige mad. Der er i forbindelse med et økologiprojekt en naturlig tilgang til ikke udelukkende at ville bæredygtighed, økologi og lokalmad men det øgede fokus på maden og måltiderne giver også mulighed for at sætte fokus på både velsmag og sundhed. 1 Nævnte screening bør dog følges op af en mere præcis kortlægning af institutionerne på Bornholm med henblik på at vurdere de enkelte institutionernes og områders mere konkrete potentiale.

2 Det er Københavns Madhus vurdering, at de ressourcer, der er afsat til maden indenfor de fleste områder, er tilstrækkelige til at kunne tilbyde både økologisk og kulinarisk attraktiv mad. Det er også Københavns Madhus vurdering, at madkoncepterne inden for de forskellige områder har et udviklings- og forbedringspotentiale, uden det vil medføre øgede driftsudgifter. Dette vil blive beskrevet senere i dokumentet. Vi vil anbefale at der i forbindelse med økologidagsordenen, bliver sat et samlet fokus på den offentlige mad på Bornholm. Og at økologiprojektet også gøres til et samlet udviklingsprojekt, hvor man ved en helhedsindsats får det optimale ud af de ressourcer, der er på madområdet. Denne mere grundlæggende kortlægning bør indgå i den økologiske omlægningsproces, som der søges midler til og vil give et mere præcist billede af, hvordan Bornholm samlet når ca. 60 % - og måske også mere inden for eksisterende rammer. Når Københavns Madhus anbefaler en 60 % målsætning, bør det samtidig siges, at vi ser et yderligere potentiale for endnu mere økologi, hvis Bornholm på sigt, og evt. i forbindelse med omlægningsprojektet, er indstillet på at sætte udviklingstiltag i gang, der øger mængden af madproduktion nogle steder og andre steder ændrer på fx organisering af maden. Sådanne fremskrivninger er ikke en del af dette notat, men der vil blive foreslået anbefalinger i forbindelse med gennemgangen af de forskellige områder. Bag målet om 60 % økologi ligger der delmål, hvor de enkelte områder og de enkelte institutioner har forskellige økologiske målsætninger. Nogle har potentialet til at indføre mere økologi end andre. Når Københavns Madhus anbefaler Bornholm at sætte sig et så højt og ambitiøst mål er det af flere årsager: For det første har den kommunale målsætning betydning i forhold til Naturerhvervs vægtning i forbindelse med vurdering af de indkomne ansøgninger. Et højt mål betyder størst økologisk volume og øget økologisk produktion i landbruget, hvilket er formålet med den politiske satsning. For det andet er det vigtigt for processen i institutionerne og hos de eksterne leverandører, at der ligger en klar politisk målsætning, som medarbejderne i regionskommunen kan forholde sig til i forbindelse med den økologiske omlægningen her vil et klart budskab om minimum 60 % økologisk fødevareindkøb i Bornholm ikke være til at tage fejl af. Samtidig er det dog vigtigt at kommunikere, at nogle områder/institutioner vil have sværere ved at løfte opgaven og at andre, kan tage en større andel at nogen går forrest og længere for at løfte det samlede gennemsnit til 60 %. Omlægningspotentiale I nedenstående oversigt er de forskellige institutioners andel af Bornholm Regionskommunes samlede fødevareindkøb samt deres estimerede økologiske potentiale præsenteret. Vurderingen er baseret på data som Københavns Madhus i samarbejde med Bornholm Regionskommune har indhentet i løbet af november/december Vurderingen af det økologiske potentiale inden for de forskellige institutionstyper er baseret på de oplysninger, Københavns Madhus har modtaget i forhold til råvarebudgetter, personalenormeringer og produktionsformer 2. Som det fremgår, er der opstillet forskellige prognoser på de forskellige institutionstyper og områder. Konkret er det som nævnt muligt for nogle områder at realisere en højere økologiprocent end andre. Samtidig er der stor forskel på, hvor meget de enkelte områder fylder i regionskommunens samlede indkøb. Fx fylder ældremadsområdet ca. 47 % af regionskom- 2 Potentialet er en forsigtig vurdering baseret på de faktiske forhold Københavns Madhus har kendskab til. Det er vurderingen, at dette potentiale vil kunne hæves i forbindelse med, at der foretages en nærmere kortlægning. Desuden er det Københavns Madhus vurdering, at Bornholm med en grundig analyse af strukturen for madtilbuddene i regionskommunen vil kunne finde mere potentiale til både økologi og kvalitet inden for de eksisterende budgetter.

3 munens fødevareindkøb, hvilket betyder, at økologiprocenten inden for ældremadsområdet har stor indflydelse på den samlede økologiprocent. Omvendt er økologiprocenten i forhold til fx børnemaden, som fylder 7 %, for nuværende mindre tungtvejende for regionskommunens mål. Samtidig er det tydeligt at DeViKa er en afgørende medspiller i den økologiske omlægning, da de samlet set står for 40 % af indkøbet. Indkøb i kr. Andel af samlet indkøb DeViKa's andel af områdets indkøb Nuværende økologiprocent Anbefalet økologiprocent ved omlægning Økologisk indkøb ved omlægning Ældremad % 70 % Børnemad % 0 % Skolemad % 31 % Kantiner % 26 % Det sociale område % 0 % Samlet, Bornholm % 40 % ,264 I forbindelse med et kommende omlægningsprojekt bør ovennævnte tal kvalificeres for at komme meget tættere på både produktion, måltider, kroner og menuer samt politiske visioner for den offentlige mad på Bornholm. I nedenstående fremgår hovedkonklusionerne inden for de forskellige områder baseret på den foreløbige generelle screening lavet af Københavns Madhus: Mad til ældre Ca. 665 ældre på Bornholm spiser mad, som regionskommunen har ansvaret for. Heraf modtager ca. 175 ældre mad i eget hjem, der leveres af den kommunale leverandør DeViKa, ca. 460 ældre får mad på plejehjem og så er der omkring 30 ældre der dagligt spiser i Lundens Cafe. Herudover er der private leverandører af mad til hjemmeboende og til Klippebo plejehjem. Born Trans, der er leverandør til hjemmeboende, leverer ca. til 235 kunder på Bornholm. Leveringerne fra Born Trans er ikke medtaget i analysen. I alt indkøbes der årligt for ca. 6,8 mio. kr. fødevarer til ældremad. Det er 47 % af det samlede indkøb og udgør dermed klart den største andel af det samlede råvareindkøb. Der er 11 plejehjem i Bornholm. Og på baggrund af besøg, vurdering af talmateriale og telefoninterview er det opfattelsen, at der er lige så mange forskellige mad- og måltidskoncepter. Der er forskel på hvor og hvordan maden produceres, der er forskel på, hvilke ressourcer der er til råvarer og personaleudgifter, og der er forskel på hvilke muligheder, der er for at producere lokalt. Det har derfor været svært at få et fuldstændigt økonomisk overblik over kostbudgetterne på ældreområdet. Københavns Madhus har fået oplyst at DeViKa anvender 39,60 kr. på råvarer til de hjemmeboende ældre. Med de midler, og med respekt for personaleressourcer, er det Københavns Madhus vurdering, at der i produktionen af mad til hjemmeboende ældre kan opnås omkring 40 % økologi.

4 De ældre på plejehjem, der modtager fuld kost fra DeViKa, betaler kr. om måneden, hvilket svarer til ca. 105 kr. om dagen. DeViKa fakturerer kommunen 167,82 kr. om dagen. Det betyder at den reelle månedlige pris pr. plejehjemsbeboer på fuld kost er kr. om måneden, hvoraf Bornholms regionskommune finansierer de kr. (ca. 62 kr. om dagen) der fungerer som øget driftstilskud til DeViKa. Af de 167,82 kr. DeViKa modtager for en døgnkost, udgør råvarernes andel ca. 50,76 kr. For de ressourcer DeViKa anvender på råvarer, sammenholdt med de ressourcer der anvendes som beskrevet ovenfor, er det Københavns Madhus vurdering, at de ældre der modtager fuld kost enten udelukkende fra DeViKa eller delvist vil kunne tilbydes mindst 65 % økologisk mad. Udover de ældre der modtager fuld kost er der også en del der selv, eller med hjælp fra plejen, står for en del af deres indkøb lokalt. Dette har Madhuset ikke taget med i analysen da det i udgangspunktet betragtes som private indkøb. Men også her vil der være behov for en nærmere kortlægning/analyse i forhold til at vurdere, hvor meget de ældre reelt står for egne indkøb. Københavns Madhus har forstået det således, at Bornholms Regionskommune i fremtiden vil satse på leve-bo miljøer, som den foretrukne boligform for de ældre. Det er blevet Madhuset oplyst, at i de plejehjem, der nu fungerer som leve-bo miljøer, er der kr. til rådighed, som de ældre betaler om måneden for mad. Hvis de udelukkende går til råvarer, er der rigeligt til at nå 65 % økologi og også mere. For at blive mere præcis på, hvad der kan forventes af leve-bo miljøerne, vil det som en del af et omlægningsprojekt være nødvendigt med en mere præcis kortlægning af de enkelte plejehjem i forhold til fordeling af ressourcer på råvarer og personale, eventuelt tilskud fra regionskommunen eller plejehjemmet samt personalets køkkenfaglige kompetencer. Til sammenligning bruger fx de københavnske plejehjem med egne produktionskøkkener 45,80 kr. på råvarer og de har i gennemsnit omkring 73 % økologi. Men det er med egne produktionskøkkener, hvor der er nogle andre muligheder for stordrift end i små leve-bo miljøer. Der er stor forskel på madkoncepterne for de ældre på plejehjemmene på Bornholm og umiddelbart virker det som om der er meget forskellige omkostninger, både for kommunen og for de ældre i forhold til de forskellige koncepter. Hvis fremtiden er Leve-Bo miljøer, hvor det primært vil være plejeassistenten, der skal stå for produktionen, vil det være nødvendigt med et væsentligt kompetenceløft rent madmæssigt, både for at de kan løfte økologiprocenten samt sikre kulinarisk attraktiv og ernæringsrigtig mad. I den forbindelse vil en model, hvor DeViKa leverer madkomponenter til de lokale levebomiljøer, kunne være en fin løsning. Men det er meget væsentligt at udtænke et fremtidigt koncept, hvor der ses på den samlede ældremadsproduktion, så der er de rette ressourcer samt sikring af, at de udnyttes optimalt uanset om produktionen primært foregår i leve-bo miljøerne eller hos DeViKa. Hvis det er tanken, at størstedelen af produktionen skal ligge i leve-bo miljøerne kunne man forestille sig, at nogle af de personaleressourcer der nu er tilknyttet DeViKa, skulle tildeles leve-bo miljøerne, ud fra en logik om at produktionsressourcerne følger maden, hvor den produceres. Københavns Madhus vurderer, at det er muligt, at nå mindst 65 % økologi i den produktion, der sker på plejehjemmene med leve-bo miljøer. Der kan være mulighed for mere, men en vurdering af det vil indebære en nærmere kortlægning af organisering og kompetencer samt produktionsforhold og -muligheder. Samlet set er det vurderingen, at det på ældreområdet med de nuværende modeller er muligt at nå mindst 60 % økologi, men fordi ældremadsområdet er så differentieret og fordi Bornholm er i gang med en omstrukturering af boformerne, vil der være behov for en mere præcis kortlægning af de enkelte plejehjem og DeViKa, der tager højde for fremtidige boforhold og dertilhørende madkoncepter.

5 Daginstitutioner vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner Bornholm har 21 daginstitutioner med i alt 1049 børn. Af disse har 5 daginstitutioner tilvalgt frokostordninger, hvor børnene spiser fælles måltider og ikke madpakker. Dette gælder for 151 børn. I de fleste institutioner tilbydes morgenmad og mælk, mange tilbyder også eftermiddagsmad og en del har tradition for ugentlige maddage. I de 21 institutioner findes 26 køkkener, hvoraf kun 5 er produktionskøkkener, 20 er køkkener med tilladelse til begrænset tilvirkning/anretterkøkkener, mens der er et køkken med tilladelse til såkaldt blandet produktion. Skovbørnehaven har ikke nogen køkkenfaciliteter(og ej nogen madordning). 3 I de institutioner, hvor der er morgenmad og/eller mellemmåltider, er der ingen køkkenansatte. Det pædagogiske personale tilbereder og anretter. Morgenmaden er typisk en blanding af havregryn, cornflakes, frugt og brød. Om eftermiddagen serveres typisk brød, frugt og vand. Flere institutioner bager brød fra bunden til eftermiddagsmåltidet. Af de 5 institutioner med frokostordning har 4 køkkenpersonale til at forestå frokosten(den sidste er en forældrebetalt ordning, hvor man får mad fra naboskolen). I disse institutioner er køkkenstillingen en kombinationsstilling, enten med pædagogisk arbejde (Sydgården) eller rengøringsarbejde. Og køkkentimerne er begrænsede. Samlet set er fødevareindkøbet i daginstitutionerne vurderet til at udgøre ca. 1 mio. kr. hvoraf ca kr. vurderes at være til morgenmad, mælk, eftermiddagsmad m.m. Det svarer til, at ca. 7 % af Bornholms samlede offentlig fødevareindkøb går til børnemad. Forældretaksten til den kommunale frokostordning er 518 kr. pr. mdr., hvilket svarer til ca. 27 kr. pr. dag pr. barn (12 måneder og 230 åbne dage). Hertil kan institutionerne selv tilføre ekstra ressourcer. Og beløbet dækker kun frokosten. Forældrebetalingen er på niveau med en række andre kommuner, også steder hvor der er god plads til økologi. Daginstitutionernes nuværende økologiprocent anslås til at være på ca. 43 % og det er Københavns Madhus vurdering, at det med en omlægning er muligt at nå ca. 81 %. Bornholms Regionskommune har en køkkenombygningspulje til de institutioner, som siger ja til madvalget, men ikke har køkkenfaciliteter til at producere mad. Der er pt. 3 mio. tilbage i puljen. Nye institutioner bliver som udgangspunkt bygget med produktionskøkken. Der er pt. 2 nye institutioner på vej, en i Aakirkeby og en i Nexø. Hvis Bornholm ønsker, at maden skal fylde mere på daginstitutionsområdet og hvis ønsket er, at endnu flere børn vil spise fællesmåltider (af pædagogiske eller sundhedsmæssige årsager), foreslår Københavns Madhus, at der arbejdes på at realisere en sådan målsætning i regi af omlægningsprojektet. Københavns Madhus har gode erfaringer i at arbejde med at forberede pædagoger og forældre på madvalg samt rådgive om koncepter og økonomi i madproduktion i daginstitutionerne. Se Skoler Der findes 14 skoler på Bornholm heraf er 10 alm. folkeskoler. Der er tilbud om skolemad på 9 af disse skoler. Screeningen viser, at der anslået i alt købes ind for knap 1,4 mio. kr. 3 Oplysningerne om køkkenfaciliteter er baseret på oplysninger fra institutionerne, indhentet telefonisk.

6 hvilket svarer til ca. 10 % af det samlede fødevareforbrug. Der anvendes ikke økologiske fødevarer i nogen af skolekantinerne. Ud fra oplysningerne om skolerne fremgår det, at ca. 25 % af eleverne dagligt køber mad på skolen det tal dækker over, at der kan være stor variation i købet fra en bolle til et fuldt måltid. Af de 10 skoleafdelinger på Bornholm, har 9 skolemadsordning (undtaget er afdelingsskolen i Svaneke, som er organisatorisk placeret under Paradisbakkeskolen). 5 af afdelingsskolerne får mad igennem DeViKa, 3 skolemadsordninger (Rønneskolen) administreres af BRK Ejendomsservice, mens en enkelt afdelingsskole Vestermarie afdelingsskole, har en lokalt funderet skolemadsordning. Alle madordninger tilbydes alle årets skoledage. Alle afdelingsskoler undtagen Vestermarie har kontantsalg. På Vestermarie afdelingsskole tilmelder eleverne sig månedsvis (325 kr. pr. måned). Som den eneste skole har Rønneskolen (afdelingerne Østre, Åvang og Søndermark) salg i 10-frikvarteret. Råvareprisen for et gennemsnitligt måltid anslås ifølge tilgængelige oplysninger at være fra 7 kr. (DeViKa), 8 kr. (Vestermarie) og 11 kr. på de skoler der administreres af BRK Ejendomsservice. Brugerbetalingen på skolerne for et fuldt måltid svinger fra ca. 16 kr. (Vestermarie), 20 kr. (BRK) og 25kr. (DeViKa). 4 I de tre forskellige skolemadsmodeller er der altså forskellig økonomi, køkken- og ansættelsesforhold. Vi vil derfor anbefale, at der i forbindelse med et kommende omlægningsprojekt zoomes ind på såvel skolemadens økonomi, udbredelse og koncept. I forhold til DeViKa s skolemadsproduktion vurderer Københavns Madhus, at der kan omlægges til ca. 20 % økologi. I BRK s skolemadsordninger er vurderingen, at der samlet kan opnås ca. 30 % økologi, men det vil kræve information om specielt tilskud til BRK for at blive helt præcis. Råvarebudgettet er en del højere end på de andre skoler og der er tilknyttet personale. Vi har på baggrund af ovenstående udarbejdet et forsigtigt bud på en samlet økologi procent på ca. 26 % for skolemaden, men vi kan se muligheden for øget økologi. Dette vil kræve, at koncepterne udvikles og at der skabes bedre økonomi til skolemaden (enten via øget brugerbetaling eller øget tilskud). Sociale institutioner Det sociale område repræsenterer en kompleks sammensætning af institutionstyper, aldersgrupper og behov for støtte og omsorg. Inden for det sociale område er der fire døgninstitutioner og en et dagtilbud på Bornholm, der serverer mad 5. Samlet set serveres der mad til ca. 165 borgere inden for det sociale område og det samlede fødevareindkøb anslås at være på ca. 2,9 mio. kr. På de fire døgntilbud har Madhuset fået oplyst specifikke fødevarebudgetter for to af stederne, Nexøhuset (51 kr.) og Rønne botilbud (80 kr.) og på to andre steder (Røbo og Klintebo) 4 Specielt ordningen på Vestermarie er Madhuset meget usikker på. På baggrund af salgspriser og antal spisende er det vurderingen, at der samlet er en omsætning på kr. om året, hvilket både skal dække råvareudgifter (ca kr.) og løn til en ernæringsassistent. Det har Madhuset meget vanskeligt ved at se skulle hænge sammen uden driftstilskud, medmindre der er tale om en deltidsstilling og en meget lav forarbejdningsgrad. Københavns Madhus vil derfor kun sætte et forsigtigt mål om 25 % økologi på Vestermarie og anbefaler, at der laves en mere præcis kortlægning i forbindelse med en omlægning. 5 Københavns Madhus har ikke oplysninger om at der skulle være nogen kommunale børnehjem på Bornholm.

7 har vi fået oplyst, at beboerne betaler kr. om måneden til mad. Madhuset har ikke fået oplyst, hvordan de kr. fordeles på løn og råvarer og om der er yderligere tilskud fra Bornholms Regionskommune. På baggrund af de tal, vi har fået oplyst vedrørende råvarebudgetter og normering på døgninstitutionerne, er det Københavns Madhus vurdering at der er gode muligheder for at omlægge op til mindst 75 % økologi. På det sociale område er der et dagtilbud der serverer til ca. 40 borgere om dagen. Råvarebudgettet pr. portion er på 21 kr. og det bør være tilstrækkeligt i forhold til at nå 75 % økologi. Kantiner og salgssteder Screeningen har involveret 5 offentlige kantiner. Kantinerne indkøber tilsammen for anslået 2,2 mio. kr. fødevarer og producerer dagligt mad til ca. 275 gæster ud af et potentiale på ca Kantinerne udgør tilsammen ca. 16 % af det samlede indkøb i Bornholm. Kantinerne er åbne spisesteder med stor symbolværdi i forhold til en eventuel målsætning om økologi på Bornholm. Fire af kantinerne administreres af BRK og er placeret på Nexø Rådhus, Tejn Rådhus, Ullasvej 23 og Landemærket 26. På de fire steder er det samlet set kun 125 ud af 480 potentielle kunder, der dagligt anvender kantinen. Det er en meget lille andel og det betyder, at kantineordningerne bliver uforholdsmæssigt dyre i forhold til hvor meget de bliver anvendt. På baggrund af de data Madhuset har fået oplyst, så har kantinerne en samlet omsætning på 1,3 mio.kr. men har udgifter for omkring 3,7 mio. kr. Det betyder, at der ydes et tilskud på omkring 2,4 mio. kr. til kantinedrift af fire kantiner der samlet laver mad til omkring 125 medarbejdere. Det er Københavns Madhus vurdering, at dette kan gøres meget mere rationelt og med mere kvalitet og økologi for pengene. Udover de fire medarbejderkantiner er der også tilknyttet en kantine til jobcenteret, hvor der dagligt spiser 150 ud af 200 mulige. Dette sammenhold med et råvarebudget på kr. om året, fornuftige kantinepriser og offentligt tilskud samt at der er mange hænder i produktionen gør, at Københavns Madhus vurderer, at man som minimum kan nå 60 % i jobcentrets kantine. Det er Københavns Madhus vurdering, at konceptet for de fire kantiner i forbindelse med et omlægningsprojekt bør forandres med henblik på øget økologi, kvalitet og ressourcer. Både i den nuværende model og i en eventuel fremtidig, som ikke bliver ressourcemæssigt udhulet, er det Københavns Madhus vurdering, at man som minimum kan nå 60 % økologi. Sportshaller og kulturhuse Københavns Madhus har ikke modtaget oplysninger om de tilbud, der er i sportshaller og kulturhuse, men anbefaler at de også tænkes ind i en eventuel omlægning. En praksis kunne være at Bornholms Regionskommune i forbindelse med nye forpagtningsaftaler i sportshaller og kulturhuse skriver et økologikrav ind i aftalerne. I denne proces er det vigtigt at sikre at aftalerne er attraktive for både regionskommunen og forpagteren, samt at de nye forpagtere får tilbud om uddannelse og inspiration. Omlægningsprojekt og proces frem mod omlægningsstøtte Der er flere ansøgningsfrister til den statslige omlægningspulje i NaturErhvervstyrelsen i I den forbindelse er det Københavns Madhus ambition at medvirke i en ansøgning allerede i februar 2013, hvor Bornholms Regionskommune er mere end velkommen til at være part.

8 Københavns Madhus vil dog anbefale Bornholm, at inden regionskommunen indgår i en ansøgning, påbegynder en politiske afklaring af hvad Bornholm vil med den offentlige mad i fremtiden og at en økologisk omlægning tænkes sammen med disse målsætninger. Madhuset deltager meget gerne i et eventuelt udredningsarbejde og tænker også, at dette kan være en del af omlægningsprojektet, forudsat at der er taget en principiel beslutning om at 60 % økologi skal være løftestangen. Det Madhuset forestiller sig, at der skal afklares er: Før en ansøgning: - Afklaring omkring Bornholms overordnede ambitionsniveau i forhold til økologi skal være på plads. Hvad er jeres samlede mål? - Afklaring omkring DeViKa s rolle i omlægningsprojektet. DeViKa har, før Københavns Madhus blev kontaktet, indgået aftale med Ålborg Universitet om uddannelse af medarbejdere til økologi. Umiddelbart vurderede Københavns Madhus ikke, at der lå et problem heri, men efter at have screenet Bornholms samlede tilbud af offentlig mad, har vi meget svært ved at se et omlægningsprojekt, hvor man ikke involverer institutionerne, der får mad fra DeViKa. DeViKa udgør ca. 40 % af Bornholms offentlige fødevareindkøb og er med inde over ældremad, kantiner og skoler. Kort sagt, Københavns Madhus vil ikke kunne sikre de tidligere omtalte økologiske mål i et omlægningsprojekt på Bornholm, hvis ikke DeViKa bliver en sammenhængende del af projektet. - Afklaring om at økologiprojektet også bliver et udviklingsprojekt, der vil gøre den offentlige mad til en vigtig del af den Grønne Ø både hvad angår velsmag, lokale ø- varer og sundhed. Som en del af projektet: - Afklaring omkring hvad Bornholm samlet set vil med de offentlige måltider i forhold til koncept, kvalitet, lokal forankring mm. - Hvilket koncept skal der være for ældremaden i leve-bo miljøerne og hvad kræver det i forhold til koncept, økonomi, organisation, faglighed mm og hvordan skal overgangen være fra de nuværende koncepter til leve-bo miljøer. - Hvad skal der ske med børnemaden? Er ambitionen, at flere daginstitutioner skal producere lokal mad til børnene? Umiddelbart er forudsætningerne til stede, men konceptet skal gennemtænkes og formidles til pædagoger og forældre, så de syntes det er en oplagt idé, de vil tilslutte sig. Herunder bør hele maddannelseskonceptet tænkes ind og hvilken rolle maden og måltiderne skal have som pædagogiske redskaber. - Hvad er ambitionen med skolemaden i forhold til kvalitet, ernæring og økologi? - Skal der i forhold til kantinerne tænkes et mere økonomisk rationelt koncept der både tager højde for økonomi, kvalitet og økologi. - Vil kommunen indgå i et samarbejde med Campus Bornholm, der har en kantine de gerne vil omlægge? Campus har desuden mulighed for at indgå samarbejde med Københavns Madhus om afholdelse af de AMU-kurser, som et omlægningsprojektet kan have brug for. Campus vil gerne kunne bruge den fælles kursusafholdelse til inspiration for deres egne studerende, hvilket kunne være med til at klæde kommende køkkenmedarbejdere på Bornholm på til at håndtere økologiomlægningen i Regionskommunens offentlige køkkener. - Ligesom DeViKa skal involveres som en aktiv partner skal BKR også inddrages.

9 Anbefaling: På baggrund af Bornholm Regionskommunes ca. 50 køkkener anbefaler Københavns Madhus, at et omlægningsprojekt med mål om 60 % økologi bliver gennemført og planlagt til at løbe over en periode på 2-3 år. Omlægningsperioden vil løbe i 2 år, fra august 2013 til august 2015, forudsat at regionskommunen sætter som mål at ansøge midler hertil allerede ved næste ansøgningsrunde i februar Grundideén i dette projekt: - At der indenfor alle køkkenområder bliver fundet frontløber institutioner, der viser, hvordan der kan komme mest muligt økologi ind i de forskellige områder, køkkentyper og i forhold til de forskellige grupper af spisende. - At der inden for alle områder bliver gennemført forskellige omlægningsforløb med kurser, rådgivning o.lign. der kan anvendes som model for den fortsatte omlægning af resten af institutionerne. - At Københavns Madhus medvirker som projektleder for projektet, men sikrer at omlægningen og aktiviteterne forankres lokalt i uddannelsesinstitutionerne, fødevarefælleskaber og hos lokale aktører. At forvaltningsområderne indgår som de strategisk ansvarlige for at sikre sammenhæng til deres madpolitiske dagsorden. - At der som en del af omlægningen sker en sammentænkning med institutionernes, fovaltningsområdernes og regionskommunens madmæssige visioner og målsætninger. - At der via projektet bliver skabt et samarbejde mellem lokale fødevareproducenter/sammenslutninger og de offentlige køkkener. Det er denne omlægningsproces, som der søges midler til i februar 2013, og målsætningen er, at de beskrevne aktiviteter, der indgår i ansøgningen, kan opnå 100 % finansiering. Det bør dog forventes, at regionskommunen selv bidrager med en del af udviklingsarbejdet og med evt. anlægsinvesteringer. Såfremt beskrevne aktiviteter ikke opnår støtte, vil der i samråd med den lokale projektorganisation, Bornholms Regionskommune og Københavns Madhus blive truffet beslutninger om tilpasning af planlægningen. I projektperioden, vil der løbende være sparring med områderne vedrørende mål, målopfyldelse, indkøbsaftaler, udbud mm. Ansøgningen bygger på delprojekter indenfor hvert køkkenområde i regionskommunen. Den vil blive udformet i respekt for og bygge på regionskommunens særlige forhold. De enkelte køkkener i regionskommunen skal ikke omlægges af andre de skal omlægge sig selv. Vi skal i fællesskab gennemføre et projekt, der forankres i områderne og i de enkelte institutioner, og hvor Københavns Madhus viden og kapacitet bruges direkte i omlægningen. I forberedelserne af en ansøgning indgår: -Forventningsafstemning vedrørende tidsplan og aktiviteter. -Planlægning af forløb, herunder mål, succeskriterier og forudsætninger. -Politisk beslutning vedrørende økologimål. Beskrivelse af hovedpunkter i en økologisk omlægningsproces I forbindelse med ansøgningen udarbejdes en tidsplan, der beskriver omlægningens forskellige faser. De første institutioner omlægges ud fra en fælles prioritering mellem Bornholm Regionskommune og Københavns Madhus. Kriterierne for udvælgelsen er, at institutionerne er motiverede og/eller et politisk eller områdemæssigt ønske om valg af institutioner. I forhold til processen er det desuden vigtigt, at institutionerne omlægges typemæssigt, sådan at fx daginstitutionerne omlægges sammen. Det gør det muligt at lave fælles uddannelses- og træningsforløb samt at udvikle netværkskontakter.

10 Projekt og processtyring: Projekt og processtyring af regionskommunens omlægningsproces, herunder forventningsafstemning, implementering og forankring af den lokale projektorganisering sker før projektet igangsættes og forløber under hele perioden. Indsatsen omfatter ressourcer til den nødvendige dialogskabende og involverende forandringstilgang i arbejdet, herunder intern kommunikation om omlægningen i regionskommunen. Fastlæggelse af madmæssige mål: Såfremt Bornholm Regionskommune har planer om øvrige madmæssige mål, som kan have indflydelse på køkkenernes drift, bør de lægges fast inden projektet for alvor startes op: fx bedre ernæring, højere spisekvalitet, mad- og måltidspolitik, eller sammenhæng med beskæftigelsesindsats eller miljøafdelingens arbejde. Igangsætning af det lokale projekt: Inspirationsdage og anden vejledning for beslutningstagere. Fællesmøder for køkkenpersonalet og institutionsledelserne. Kortlægning og analyse: Når de første institutioner er udvalgt, vil der i samarbejde med den enkelte institution blive udarbejdet en detaljeret kortlægning og analyse af institutionens økonomi, produktion og spild med henblik på at definere indsatsområder i den enkelte institution. En plan udvikles til den enkelte institution og til passes deres forhold, historie og traditioner. Rådgivning og kurser: Tilbud til de enkelte institutioner om kortlægning, kurser, lokal vejledning, netværk skabelse med fagkollegaer i andre institutioner, omlægningsplanlægning, målemetoder, etablering af midlertidige indkøbsaftaler. En sådan omlægning gennemføres typisk i hold af mellem 14 og 18 institutioner over 1-2 år alt efter størrelserne. Dvs. at der på Bornholm gennemføres 3-4 forløb. Der overvejes, hvorledes kursustilbudene også kan indtænkes som en del af en beskæftigelsesindsats og måske som rotationsforløb med ledige. Indkøb: Der udarbejdes en strategi for de bornholmske indkøb hvor meget skal og kan være ø-varer og hvordan sikres dette i praksis? Og i den forbindelse skal der iværksættesforbrugsprognoser, markedsanalyser, markedsdialog og kravspecifikationer. Og endelig skal en evt. indkøbsaftale og et EU-udbud gennemføres. Dette sker typisk i et samarbejde mellem indkøbschef og fagforvaltninger. Økologisk Landsforening bistår også gerne hermed. Kommunikation: Kommunikation om projektet og dets fremdrift, herunder cases, og dækning i fagmedier og lokalpressen for at skabe interesse og øge faglighed og motivation. Inddragelse af medarbejdere/brugere: I udgangspunktet er økologiomlægningens fokus at løfte faglighed og kompetencer i køkkenerne. Det vil ske i en proces, hvor køkkenpersonalet bliver involveret i planlægningen af processen. Men hvis økologien skal forankres i regionskommunen, er det centralt, at det pædagogiske/pleje personale, ledelserne i institutionerne samt politikere og embedsmænd også involveres, sådan at økologien bliver en integreret del af Bornholm Regionskommune. Sker det ikke, er der risiko for, at institutioner, der udskifter køkkenpersonale, vil opleve en tilbagegang i økologi, fordi de nye medarbejdere ikke har forudsætningerne for at arbejde med en økologisk produktion. Københavns Madhus stiller i forbindelse med projektet gerne op til borgermøder mm., der kan medvirke til at øge projektets gennemsigtighed. Organisering af økologiopfølgning og kontrol Opfølgning på økologiprocenter vil ske med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens Økologiske spisemærke. Det er en gratis ordning, hvor institutionerne indberetter deres råvareforbrug. Resultaterne inddeles i tre kategorier: Guld som er over 90 %, sølv som er mellem 60 og 89 % og bronze som er mellem 30 og 59 %. For at kunne være med i denne ordning indebærer det, at regionskommunens leverandører kan levere fakturaer med opgørelse af henholdsvis konventionelle og økologiske varer. Der skal indberettes hver tredje måned og arbejdet er begrænset for institutionerne.

11 Kontakt Spørgsmål til dette notat kan rettes til følgende i Københavns Madhus: Andreas Buchhave Jensen, Faglig chef. Direkte: Mail: Lone Schaldemann, Projektmedarbejder - Økologisk omlægning. Direkte: Mail: Anette Berg Carlsen, Udviklingskoordinator. Direkte: Mail: Bilag 1: Oversigt over screening og anbefaling for omlægning til økologi I Bornholm Københavns Madhus, januar Københavns Madhus Ingerslevsgade 44, 1705 København V

12 Bilag 1 Oversigt over screening og anbefaling for omlægning til økologi I Bornholm Samlet fødevare-indkøb 2011 Andel af Bornholm samlede fødevareindkøb Nuværende økologiprocent Anbefalet økologiprocent ved omlægning Økologisk forbrug ved omlægning kr. Ældremad DEVIKA-plejehjem % Plejehjem-egenindkøb ,5 % Snorrebakken % DEVIKA -Hjemmeboende ,5 % I alt % Børnemad Børn morgenmad/ eftermiddagsmad/ mælk % Børn fuld forplejning % Børn fuld forplejning bedste bud mangler info % I alt % Skolemad Skolemad - DEVIKA % Skolemad - BKR % Skolemad- egenprod % I alt % Kantiner Kantiner DEVIKA % Kantiner - BKR % Kantine - Jobcenter % I alt % Det sociale område Botilbud bedste bud Dagtilbud % 6 % I alt % SUM %

Omlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener på Bornholm.

Omlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener på Bornholm. Dato 04.01.2013 Notat Omlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener på Bornholm. Indledning: Hvorfor økologi nu? I forbindelse med Fødevareminister Mette Gjerskovs nationale strategi om at omlægge

Læs mere

Notat. Omlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener i Faxe. Dato 07.01.2013. Indledning: Hvorfor økologi nu?

Notat. Omlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener i Faxe. Dato 07.01.2013. Indledning: Hvorfor økologi nu? Dato 07.01.2013 Notat Omlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener i Faxe Indledning: Hvorfor økologi nu? I forbindelse med Fødevareminister Mette Gjerskovs nationale strategi om at omlægge al offentlig

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med.

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

Initiativ for økologisk mad i Danmarks offentlige institutioner

Initiativ for økologisk mad i Danmarks offentlige institutioner Initiativ for økologisk mad i Danmarks offentlige institutioner Formål, mål, redskaber, finansiering Økologisk Landsforening og Københavns Madhus har udviklet et forslag til et samlet initiativ for omlægning

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 De kommende sider giver et overblik over økologiprojektets sidste fase, januar 2015 til juli 2015. Her beskrives hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne

Læs mere

NOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702

NOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702 Bilag 1. Baggrundsnotat. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702 NOTATARK Hvidovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen 1. Baggrund Folketinget vedtog den 25. november

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i

Læs mere

Indstilling. Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 19. december 2012 Aarhus Kommune Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Fødevareministeriet

Læs mere

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet.

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet. NOTAT Fakta om køkkenombygninger og frokostordninger Siden Folketingets første beslutning i november 2008 om, at alle børn skulle have et sundt frokostmåltid, har udviklingen omkring børnemaden ikke stået

Læs mere

Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.)

Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.) Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling NOTAT Dato 04-12-2007 Bilag 5: Redegørelse om økologi på plejehjem i Københavns Kommune Samlet status og plan for omlægningen af plejehjem

Læs mere

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud 6. august 2010 Børne- og Undervisningsudvalget behandlede 7. juni 2010 to sager vedrørende

Læs mere

Oslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus

Oslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus Københavns Madhus Køkkenløftet t i Danmark Ayo Rossing Københavns Madhus Oslo, januar 2014 Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk Ca. 50 medarbejdere, årligt budget på 38 millioner kroner Formålet med Københavns

Læs mere

København og Bornholm hvad kan vi sammen?

København og Bornholm hvad kan vi sammen? København og Bornholm hvad kan vi sammen? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner! Udfordringen

Læs mere

Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune.

Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune. Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune. Med beslutningen om at indføre et sundt frokostmåltid i daginstitutionerne kan kommunalbestyrelsen

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

V elkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013

V elkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013 Velkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013 Repræsentantskabsmøde, Københavns Madhus, April 2013 2012 blev et år, hvor København for alvor viste, at anstændige måltider og kvalitetsfuld mad både er et politisk

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet

Læs mere

Forløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode.

Forløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode. Aarhus d.8. sept. 2014 Forløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode. Formål Formålet med projektet er at medvirke til omlægning af Aarhus Kommunes

Læs mere

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013 Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.

Læs mere

Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune

Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet handler

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

BORGMESTERENS AFDE- LING Fælles Service Aarhus Kommune

BORGMESTERENS AFDE- LING Fælles Service Aarhus Kommune BESVARELSE AF 10 DAGES FORESPØRGSEL FRA GERT BJERRE- GAARD, V, OM ØKOLØFT Side 1 af 5 Gert Bjerregaard, V, har i e-mail af 1. marts 2016 til Borgmesteren sendt en forespørgsel om Økoløft. Forespørgslen

Læs mere

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Et elektronisk værktøj til daginstitutioner Menuplanen henvender sig til daginstitutioner, der ønsker et værktøj, der kan sikre, at maden på børnenes

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Frokost i dagtilbud 2014 Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 20. august 2014 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009, var det et ønske fra Folketingets

Læs mere

Fravalg af kommunal frokostordning

Fravalg af kommunal frokostordning Fravalg af kommunal frokostordning i dagtilbud i 2016 2016 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009 var det et ønske fra Folketingets side om at sikre, at alle

Læs mere

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener 28 millioner kr. til mere økologi Fødevareministeriet har afsat 28 millioner kr. i 2013 til at støtte omlægning til økologi i offentlige køkkener. De penge

Læs mere

April Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

April Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune April 2016 Frokostordning for daginstitutioner i Rudersdal Kommune Hvorfor frokostordning? I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i daginstitutioner skal tilbydes et sundt frokostmåltid hver dag.

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Børne- og Skoleudvalget

Mødesagsfremstilling. Børne- og Skoleudvalget Mødesagsfremstilling Børne- og Kulturforvaltningen Børne- og Skoleudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-01-2009 Dato: 05-01-2009 Sag nr.: BSU 4 Sagsbehandler: Frida Jans Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Indledning...3 Opgørelse...4 Samlet opgørelse...4 Skolemad...6 Plejehjem...8 Integrerede institutioner...5 Børnehaver...5 Vuggestuer...6 Fritidsklubber...6

Læs mere

Redegørelse for økologi 2009. - Hvad skal der til for at nå målet om 75 pct. økologi i 2011?

Redegørelse for økologi 2009. - Hvad skal der til for at nå målet om 75 pct. økologi i 2011? Redegørelse for økologi 2009 - Hvad skal der til for at nå målet om 75 pct. økologi i 2011? Københavns Madhus juli 2009 Indhold 1. Konklusioner og anbefalinger... 5 1.1. Konklusioner:... 7 1.2. Anbefalinger:...

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 1 of 5 Samlet status måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke

Læs mere

København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem?

København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem? København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner!

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Økologisk omlægning i såvel hoveder som gryder. Om projektets forandringsagenda med muligheder og udfordringer, opgaver og økonomi

Økologisk omlægning i såvel hoveder som gryder. Om projektets forandringsagenda med muligheder og udfordringer, opgaver og økonomi Økologisk omlægning i såvel hoveder som gryder Om projektets forandringsagenda med muligheder og udfordringer, opgaver og økonomi Målsætning for Økologisk omlægning i Københavns Kommune Alle kommunens

Læs mere

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Evaluering af Børnekostpuljen

Evaluering af Børnekostpuljen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 2 - Offentligt Direktoratet for FødevareErhverv Evaluering af Børnekostpuljen Konklusioner og råd December 2005 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet

Læs mere

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners

Læs mere

Bilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune

Bilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune Bilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune I henhold til dagtilbudslovens 16b Stk. 5. skal Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år og højst én gang om året

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Pia Allerslev (V) vedrørende økologi og ældremad

Besvarelse af spørgsmål fra Pia Allerslev (V) vedrørende økologi og ældremad KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg Til Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Pia Allerslev (V) vedrørende og ældremad Medlem af Borgerrepræsentationen Pia Allerslev

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Projekt - Godt købmandsskab på fødevareområdet

Projekt - Godt købmandsskab på fødevareområdet Dagsorden: 1. Projektets formål 2. Udfordringerne i forhold til kommunernes eksisterende rammeaftaler 3. Hvilke redskaber blev anvendt for at realisere formålet? 4. Hvad var resultatet? 5. Hvad har vi

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere

Bilag 3: Status på mål for den Erhvervsdrivende Fond Københavns Madhus (EFKM)

Bilag 3: Status på mål for den Erhvervsdrivende Fond Københavns Madhus (EFKM) Bilag 3: Status på mål for den Erhvervsdrivende Fond Københavns Madhus (EFKM) Borgerrepræsentationen besluttede d. 14.03.13 at EFKM i aftaleperioden fem til 31. maj 2016 skulle: Bidrage til at højne kvaliteten

Læs mere

Undersøgelse af mad til daginstitutioner

Undersøgelse af mad til daginstitutioner Undersøgelse af mad til daginstitutioner Resume Regeringen har besluttet, at børn i forskolealderen, som går i daginstitution senest d. 1. januar 2010 skal have et sundt måltid mad. Dette skal leveres

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Center for Børn & Undervisning Undervisning. Muligheder for sund kost og madordninger i Folkeskolen. Aktuelle skolemadsordninger i Faxe Kommune

Center for Børn & Undervisning Undervisning. Muligheder for sund kost og madordninger i Folkeskolen. Aktuelle skolemadsordninger i Faxe Kommune Center for Børn & Undervisning Undervisning Muligheder for sund kost og madordninger i Folkeskolen Dato 11-02-2016 j./sagsnr. Notat udarbejdet af: Julie Dose Sørensen Notatet skitserer forskellige muligheder

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Undervisningsudvalget

Undervisningsudvalget Side 1 af 8 Undervisningsudvalget Dagsorden med beslutninger Møde nr. 7 Mødested : Mødelokale 1 Mødetidspunkt : torsdag den 14. august 2008 kl. 14:00 Fraværende : INDHOLDSFORTEGNELSE ÅBEN DAGSORDEN Nr.

Læs mere

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner Børn & Kultur Dagtilbud Oktober 2014 RETNINGSLINIER Frokostordning i daginstitutioner LOVGIVNING Folketinget vedtog den 4. juni 2010 lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner. Med denne lov er

Læs mere

Indstilling. Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling. Til Århus Byråd Via Magistraten.

Indstilling. Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Børn og Unge Den 24. januar 2006 Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling 1. Resume Folketinget vedtog den 17.

Læs mere

Bilag Notat Evaluering af madordning 2010

Bilag Notat Evaluering af madordning 2010 Bilag 25.10.2010 Notat Evaluering af madordning 2010 1. Evalueringsmetode Evalueringen er kvalitativ. Der er dels afholdt en række interview med pædagoger og køkkenmedarbejdere. Dels har alle medlemmer

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Oversigt over Bornholms Regionskommunes eannr.

Oversigt over Bornholms Regionskommunes eannr. Center Oversigt over Bornholms Regionskommunes eannr. EAN-nummer Center Børn og Familie Dagtilbud Dagtilbud, Administration 5798009947536 Dagtilbud, Dagplejen 5798009947437 Dagtilbud Vest Børnehuset Nordstjernen

Læs mere

Det obligatoriske frokostmåltid

Det obligatoriske frokostmåltid Det obligatoriske frokostmåltid Information til forældre med børn i Frederikssund Kommunes daginstitutioner Afdelingen for Dagtilbud INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 HVAD ER RAMMERNE?...3 HVAD ER EN

Læs mere

Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012

Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012 Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012 Sådan blev spisemærkerne til.. Det røde Ø-mærke i praksis for besværligt for storkøkkener Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift nr. 1240

Læs mere

Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik

Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Politikken på mad- og måltidsområdet indeholder aktiviteter med udgangspunktet i visionen og målsætningerne. Nedenstående overordnede forslag til aktiviteter uddybes

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

Kompetenceprofiler. Sammensætning af køkkenteam

Kompetenceprofiler. Sammensætning af køkkenteam Kompetenceprofiler Københavns Madhus har udarbejdet 3 kompetenceprofiler, som kan benyttes af daginstitutionsledere, og andre der rekrutterer køkkenpersonale til produktionskøkkener i daginstitutioner.

Læs mere

Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet.

Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet. 8.maj 2007. Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet. Dagpasningsgruppen har på sit møde den 9.maj sammenfattet høringssvarene. Der er indkommet høringssvar fra 25

Læs mere

Frokostordning i dagtilbud.

Frokostordning i dagtilbud. Frokostordning i dagtilbud. Afrapportering af statusmøder afholdt med køkkenpersonale og daglige ledere fra dagtilbud med frokostordning. Der er gennemført 2 dialogmøder med henholdsvis køkkenpersonalet

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Frokostmåltid i Skive Kommune Hvad gør sig gældende for, at dit barn kan få serveret et frokostmåltid i sin daginstitution

Frokostmåltid i Skive Kommune Hvad gør sig gældende for, at dit barn kan få serveret et frokostmåltid i sin daginstitution Frokostmåltid i Skive Kommune Hvad gør sig gældende for, at dit barn kan få serveret et frokostmåltid i sin daginstitution Det kommunale frokostmåltid i Skive Kommune Siden august 2011 har Skive Kommune

Læs mere

KONFERENCE 4. OKTOBER 2016

KONFERENCE 4. OKTOBER 2016 KONFERENCE 4. OKTOBER 2016 2011 Projektet er skabt ud fra økologiresultaterne i København, fordi mere jord i DK skulle gøres økologisk. På baggrund af prognose på sammenhæng mellem kilo & hektar. Investering

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner.

Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner. N O TAT FAQ om frokostordninger i daginstitutioner Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner. Lov nr. 631 af 11. juni 2010

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Appetit på et sundt frokostmåltid

Appetit på et sundt frokostmåltid Appetit på et sundt frokostmåltid Kære Forælder Vi vil gerne vække din appetit på et sundt frokostmåltid i dit barns dagtilbud. Vi ved, at du hver dag lægger gode tanker og kærlighed med i madkassen, når

Læs mere

Overblik over. muligheder for fremtidig bespisning på ældreområdet samt bosteder i Holbæk Kommune

Overblik over. muligheder for fremtidig bespisning på ældreområdet samt bosteder i Holbæk Kommune Overblik over muligheder for fremtidig bespisning på ældreområdet samt bosteder i Holbæk Kommune Scenarie 1 - Bygge nyt forsyningskøkken Udspringer af køkkenanalysen fra 2015. Mad til alle: børn, unge,

Læs mere