God undervisning i skolen

Transkript

1 Velkommen til Liv i Skolen nr. 1/2013 God undervisning i skolen I denne tid arbejdes der på en ny folkeskolereform og en ny læreruddannelse. Det ser ud til ændringerne denne gang bliver større end de småjusteringer, der er gennemført i gennemsnit hver tredje måned de sidste 10 år. Det store spørgsmål er, hvad der kan betragtes som god undervisning i den skole, de skal hjælpe med at forme fremtidens samfundsborgere. Skal de oplæres til at leve op til konkurrencestatens krav om global økonomisk effektivitet eller skal de oplives og forberede sig til at blive kritiske samarbejdende deltagere i et demokratisk samfund? Og hvordan skal det ske? Skal eleverne indlære forudbestemte sandheder eller skal de øve sig i at medvirke til at skabe det samfund, de i fællesskab finder frem til er det bedste? Liv i Skolen giver nogle praktiske på, hvad der kan være god undervisning i samspillet mellem traditionelt indhold og fremtidig digitaliseret form. Et indlæg beskriver, hvordan en engelsk skole forener en læseplansstyret undervisning med struktur og et inspirerende læringsmiljø i klassen. Læringsmiljøet og sammenhængen mellem erfaringslæring, praktisk og teoretisk arbejde samt samarbejde med elementer uden for skolen behandles i to artikler, mens to andre indlæg behandler den autentiske lærer og hvordan lærere, elever og forældre i samarbejde kan opstille regler for god undervisning. Ny nordisk skole kommer under behandling i indlæg, der anskuer den både ud fra erhvervsmæssige og humanistiske dannelsesmæssige synpunkter samt en kraftig kritik af den politiske proces frem mod udformningen af denne skole. Et indlæg understreger betydningen af at lærerne via samtaler og gensidig refleksion påtager sig opgaven for skolens udvikling. Elevernes trivsel og mentale sundhed samt lærernes betydning i den sammenhæng påpeges og endelig retter et indlæg et kritisk blik på den testbaserede og kvantitative evaluering af skolen, som er en naturlig følge af den politiske tendens i retning af at forberede eleverne til konkurrencestaten Disse og flere andre synspunkter belyses og kan indgå i debatten om hvordan god undervisning kan defineres i den kommende Nye nordiske skole. Vi håber, dette nummer af Liv i Skolen kan lægge op til denne debat. God læselyst Orla Nielsen Anne Vinther Morten Stokholm Hansen

2 Nr. 1/2013: God undervisning i skolen Udgiver: VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Ekspedition: Liv i Skolen VIA Hedeager Aarhus N Tlf Redaktion: Orla Nielsen Anne Vinther Morten Stokholm Hansen Ansvarshavende: Poul Erik Philipsen Layout: Lene Hansen Tryk: Chronografisk ISSN: Deadline for stof til nr. 2/2013: Den 1. april 2013 Priser: Abonnement kr. 2 abonnementer 525 kr. 3 abonnementer 725 kr. Enkeltnumre kr. Enkeltnumre kr. En årgang kr. Studerende: 25 % rabat Klassesæt (skoler og studerende): Ved 15 stk. enkeltnumre 30 % rabat Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Henvendelse: Karin Jørgensen, kari@viauc.dk Abonnenter kan hente tidligere artikler i pdf-form her: INDHOLD Romantikken 2.0 Eleverne oprettede profiler alias deres kunstner, uploadede billeder, der kunne understøtte deres livshistorier, indlejrede musiknumre, kommenterede og diskuterede for de flestes vedkommende i et passende sprog. Dog var der naturligvis nogle, der faldt tilbage i et nutidigt ungdomsnetsprog. Af Anita Fried, lærer Med Harry Potter i bloggen Det kræver mod og overskud at lave deltagende undervisning med de nye medier. Mange vil umiddelbart føle, at de har sluppet tøjlerne i undervisningen, men vil senere finde ud af, at de i højere grad har hold i og overblik over, hvad eleverne arbejder med. Af Gry Brandenburg Bach, læsevejleder Når drenge blogger om bøger Jeg har i de seneste år haft et særligt fokus på drengegruppen i forhold til at (gen)skabe læselyst. Materialeindkøbene er i højere grad end tidligere målrettet drengegruppen i form af sportsbøger, biografier og graphic novels, ligesom det fysiske rum er forvandlet fra bibliotek til et rart ungdomsværested med plads til varierede aktiviteter og hygge. Af Vivian Skibby Baes, lærer og skolebibliotekar Engelske skoler er præget af struktur På alle klassetrin gør lærerne meget ud af at visualisere huskeregler for, hvad eleverne har lært. Dagen begynder typisk med gennemgang af dagens program i form af piktogrammer, hvorefter hver enkelt elev registreres efterfulgt af et godmorgen på et fremmedsprog. Hver uge vedtager lærerne i fællesskab, hvilket sprog, der skal være i fokus. Af Marie Kier Nielsen, lærer Innovationspædagogik giver mod og vilje Set fra lærerens vinkel er det tydeligt, at innovationsundervisning sætter andre færdigheder og kompetencer i spil, end den daglige undervisning gør. Vi har oplevet elever, der til daglig har det svært fagligt, blomstre i denne arbejdsform og formå at finde spændende løsninger. Af Hanne Oved Rasmussen, lærer Ingen modsætning mellem progressiv pædagogik og faglighed De sidste mange års skolepolitik og en del pædagogisk fremsynethed har i stort omfang forholdt sig til 1960 ernes og 1970 ernes pædagogik som noget man nu skulle væk fra. Det blev benævnt rundkredspædagogik, kulturradikalisme og reformpædagogik i enhedsskolens æra, og opgøret

3 35 med disse påståede pædagogiske fænomener blev symbol på en statsform, man ville væk fra. Af Trine Øland, lektor Ledelse af børn, læring og udvikling Aktionslæring ser vi som en meget anvendelig metode til at skabe læring på. Man skal være bevidst om, at denne arbejdsform kræver meget fra alle parter i organisationen, men effekten af arbejdet ses også deraf. Af Erik Krogh Pedersen, skoleleder At skabe værdi for andre Vi vil stå over for et arbejdsmarked, der vil efterspørge meget dygtige medarbejdere, der rent praktisk er i stand til at fremstille den service og de produkter, der vil blive efterspurgt, og som teoretisk er i stand til at udvikle dem. Det er således ikke enten kulturvidenskab eller teknologi det er både og. Af Lars Goldschmidt, direktør Ny nordisk skole udelukker dannelse og nordisk tradition Ny Nordisk Skole er ikke en nordisk skole. Det er en globaliseret konsulentskole, der vil af med de nordiske skoletraditioner, og årsagen er, at de centrale aktører endnu ikke er færdige med et opgør med den humanistiske og reformpædagogiske fløj, der dominerede SF i 1980 erne og den nationaltsindede fløj, der dominerede vores fælles liv før Af Thomas Aastrup Rømer, lektor 39 Design som et redskab til et bedre skoleliv Innovationsugen handler om, at skoleelever selv skal designe og forskønne et område eller et rum på skolen, fx deres eget klasselokale. Forløbet udgør en læringsproces, der kombinerer faglig viden med praksis, samarbejde og innovation/kreativitet. Anne Hopmann, formand for Skøn Skole Kreativitet løfter elevernes faglighed At tænke horisontalt betyder at kunne få øje på sammenhænge på tværs af faggrænser og dermed øge sin forforståelse. Det bliver muligt at få ideer om faglige sammenhænge på samme måde som man kan få ideer om f.eks. nye produkter i industrien. Af Søren Hansen, lektor og Christian Byrge, adjunkt God undervisning et fælles ansvar I hverdagen er der tre interessenter, som har en væsentlig rolle at spille for at god undervisning kan lykkes: lærerne, eleverne, forældrene. Hvad skal de hver især bidrage med og tage ansvar for, for at det lykkes? Af Søndre Skole i Køge Den gode og aut entiske lærer At være etisk god vil først og fremmest sige, at man er moralsk i sin omgang med eleverne. At ville elevernes bedste er det første bud i lærerens etik. Læreren skal først og fremmest have elevernes langsigtede bedste for øje, og hun skal ikke nødvendigvis føje dem i deres øjeblikkelige lyster og behov. Af Per Fibæk Laursen, professor Kursus i at indhente sig selv Der sker i tidens løb nogle paradigmeskift som indebærer anderledes måder at opleve og erkende på, og disse hop i opfattelsen må vi selvfølgelig tænke med i vores dannelsesbegreb. En kanontænkning eller pensumtænkning vil give eleverne en viden, som med tiden vil være gold viden, andet vil være viden til nyfortolkning og atter andet vil stadig have aktualitet. Af Jens Raahauge, tidligere skoleleder Læreres samtale om god undervisning Lærere kan via deres egne visioner og praktiske undervisningserfaringer udvikle og forfine et fagligt sprog og nogle dokumentationsformer, som på et pædagogisk grundlag kan vise og dokumentere, hvad der er god undervisning. Det vil sige, hvad der støtter elevernes læring og dannelse. Af Torben Nørregaard Rasmussen og Steen Simonsen, lektorer Trivsel og lyst til at lære i skolen Forskning i skoleledelse viser, at skoleledernes supervision og deltagelse i læreres udvikling har signifikant effekt på, hvad eleverne får ud af undervisningen. Lederens opmærksomhed og feedback til lærerne vedr. undervisningen har stor betydning for elevernes faglige præstationer. Af Karen Wistoft, professor Forskningen viser I dag er henvisninger til evidens, effektmålinger, forskning og empiriske belæg blevet endegyldige argumenter, der kan lukke snart sagt enhver diskussion om skole, dannelse, værdier og undervisning. Den evidensbaserede forskning flytter den pædagogiske diskussion til, hvad der virker, fremfor hvad vi ønsker og hvad uddannelse er til for. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

4 ROMANTIKKEN 2.0 Af Anita Fried, lærer Christen Købke: Efterårsmorgen ved Sortedamssøen 6 Ikke et ondt ord om Guld og grønne skove, kanonlister og ældre litteratur før Men jeg er vist ikke den eneste dansklærer, der ofte drager et dybt indre suk, inden Romantikken støves af og præsenteres for nutidens unge. Unge som er lige så fantastisk forvirrede, selvcentrerede og med blafrende frontallapper, som alle generationer af teenagere altid har været. Heller ikke i denne omgang udeblev følelsen af tyngde på skuldrene over at skulle overlevere kulturarven til den næste generation, uden at det blev en ørkesløs lærerperformance for døve ører og tomme øjne. Ottende årgang har på mange måder været digitale forsøgskaniner da vi to dansklærere brænder for og gerne kaster os ud i de nye mediers potentiale. Dette har medført frustrationer, men heldigvis fortrinsvis begejstring og læring. Da vi i planlægningsfasen lettere overmodigt havde skrottet de gængse lærebogsmaterialer for at undgå metaltræthed både for undervisere og elever, valgte vi at opstille nye mål inspireret af Karsten Gynthers didaktiske model for en web 2.0 praksis. En model, som vi har haft stor nytte af i mange digitale undervisningsforløb, og som er ved at være godt internaliseret. Opstart eller formidlingsloop For at introducere alle til den litterære periode havde vi eksperimenteret med PowerPointens muligheder. Ofte bliver blikkene fjerne efter de første fem slides derfor var der indlagt tre interaktive wake-up calls. Eksempelvis læste vi med højtravende røst Schack von Staffeldts Indvielsen, hvorefter de skulle udtrykke samme fornemmelse for naturens storhed, men i en nutidig version, som sms til en god ven/veninde.

5 Jeg er vist ikke den eneste dansklærer, der drager et dybt indre suk, inden Romantikken støves af og præsenteres for nutidens unge. Anita Fried er lærer på Skægkærskolen Mobilerne kom frem af lommerne, og sms-beskederne pingede ind på lærernes telefoner. Et bredt udvalg blev læst op og alle lyttede. Efter PowerPointen så vi DR2-dokumentaren Guld, hor og romantik i serien 1800-tallet på vrangen. Mildest talt en perspektivering til glansbilledversionen, som var det gængse datidige litterære verdensbillede. Vidensadgang og -produkter Eleverne blev derefter introduceret til en Mindmeister som læringsressource. Denne mindmeister indeholdt billeder af otte kunstnere Oehlenschläger, Andersen, Købke, Eckersberg, Grundtvig, Blicher, Ingemann og Thorvaldsen. Til hver kunstner var der tilknyttet en kort biografi, en opgave og et link til henholdsvis et Google map maleri, radiomontage, hjemmeside, artikel etc. Opgaverne var varierede, analytiske, perspektiverende og meddigtende. Mindmeisteren var indlejret på deres vante arbejds- og delingsplatform en wiki. Vidensadgangen var altså stramt styret og stilladseret af lærerne, hvilket vi erfaringsmæssigt har størst succes med. I læringsfælleskaber á 2-3 personer omkring samme pc valgte grupperne tre kunstnere ud, som de derefter arbejdede med. Via kommentarfunktionen på vores wiki samt vejledende face2faceindgreb var det muligt at styre processen, differentiere, give input og lave samlende eller gruppefordrede undervisningsloop i processen. Tre elever ville eksempelvis gerne lave et romantisk digt en meddigtningsopgave i forhold til Købkes maleri Efterårsmorgen ved Sortedamssøen. Derfor henviste jeg til Emil Aarestrups digt På sneen, der blev en stor inspiration for denne gruppes egenproduktion, hvor andre grupper havde brug for helt andre læringsskub. Selvom det didaktiske greb var kollaborative læringsfælleskaber, var det stadig læreren, der gav grønt lys for at gå videre, når en opgave var løst tilfredsstillende. Eleverne blev ligeledes opfordret til at lurke hos hinanden. Det var og er helt i orden at låne lidt hos andre, hvis man bare takker og roser digitalt. Evalueringen af dette forløb blev altså primært en hjælp i processen, men alle grupper var sluttelig på en digital vandring rundt i hinandens opgaver, hvor der i den grad blev kommenteret kvalitativt ud fra to parametre: 1. Det faglige indhold. 2. Lykkedes den digitale kommunikation. Dog ikke uden et fælles kort forløb om den digitale kommunikations skarpe krav til tydelighed og etisk respekt for andres arbejde. Man kan på ingen måde undgå at skulle opdrage, hvilket ikke er blevet mindre påkrævende i det virtuelle delings- og samarbejdscirkus. Dette var Romantikken del 1. Et uundværligt læringsfundament for næste skridt, som virkelig var et web 2.0-sats uden livrem eller seler, men en legende og eksperimenterende satsning uden garantier. Romantikerne på Facebook Romantikerne var i vores optik i den grad performative, forfængelige og selvhøjtidelige både i de- 7

6 Eleverne blev opfordret til at lurke hos hinanden. res kunst og deres images. En selvfremstilling, der i høj grad kan identificeres til i vores nutidige ditto på de sociale medier. Dette var det tankemæssige spind for et biografisk rollespil på Facebook. tone. Alle Iphone-ejere downloadede derfor app en Truede ord, som blev brugt flittigt. Inden grupperne fik tildelt deres kunstner præsenterede vi vores profil på Facebook Johanne Luise Heiberg, som dels var lærerindernes alter ego, men ligeledes rollespillets overjeg og den kognitive mesterlære for eleverne. Johanne korreksede efterfølgende utidssvarende og upassende sprogbrug, igangsatte kulturelle og samfundsmæssige diskurser, når rygklapperiet på Facebook blev for kvalmende etc. Johanne Luise Heiberg Igen valgte vi et fælles formidlingsloop med en prezipræsentation om biografier, ghostwriters og virtuelle identiteter, da det er væsentligt, at alle har samme udgangspunkt i hvert fald i teorien. Derefter præsenterede vi rammerne for arbejdet + velegnede links til at finde biografisk materiale, om de selvsamme kunstnere, som de kendte fra Romantikken del 1. Kravet var at informationssøge i andres materiale for derefter at remediere til facebookegnede opdateringer. Kravene var blandt andet citater, som sagde noget om, hvem kunstneren var, og hvilke tanker han havde. Referencer til centrale værker, billeder af ham, hans liv og værker. Ligeledes var det ønskeligt med inspirationskilder, historiske begivenheder, rejser, kriser etc. Eleverne skulle forsøge at ramme 1800-tallets sprogbrug og Remedieringsagenter Med stor lyst kastede eleverne sig ud i detektivarbejdet med at finde brugbare og relevante oplysninger om deres romantiker og der var virkelig psykologiske åbenbaringer for adskillige, ganske givet også nogle, der ikke er empirisk grundlag for i en litterærhistorisk sammenhæng. Men når lysten og entusiasmen er stor, så er det okay med lidt urent trav, så længe der ikke er tale om store fejlslutninger. Når en dreng, der sjældent bidrager med ret meget danskfagligt, spontant og empatisk konstaterede, at Andersen var en ulykkelig sjæl, der altid forelskede sig i uopnåelige kvinder, så er der tale om læringsmæssige landvindinger. Eleverne oprettede profiler alias deres kunstner, uploadede billeder, der kunne understøtte deres livshistorier, indlejrede musiknumre, kommenterede og diskuterede for de flestes vedkommende i et passende sprog. Dog var der naturligvis nogle, der faldt tilbage i et nutidigt ungdomsnetsprog. Derfor måtte vi undervejs spontant indkalde til et fælles evalueringsloop, hvor eleverne heldigvis selv kunne pointere at man da heller ikke lige hiver et lyssværd frem, hvis man spiller rollespil blandt elver og orkere. Det kunne vi lærere ikke have sagt mere tydeligt. Derefter blev der langt mellem lyssværdene. 8

7 Det er vigtigt, at værker er mere end 70 år gamle, når man anvender dem i egne produktioner, og der var vi i hvert fald på sikker grund. Facebook-evaluering I samtlige dansktimer i lidt over en uge boltrede vi os lystigt på Facebook, som vores aliaser. Dog lige rusket tilbage, da Facebook ville have mobilnumre og dokumentation for vores personers eksistens i cyberspace. Vi lærere så et kort øjeblik Zuckerberg og Co. føre retssag med fratagelse af hus og hjem til følge, men da vi dannede en lukket gruppe, hørte vi ikke mere. Der er mange andre gruppeprofiler på Facebook, som i øvrigt tjener ganske godt på reklamer og lignende, så rigtig ondt i samvittigheden fik vi aldrig. Dog er det vigtigt, at værker er mere end 70 år gamle, når man anvender dem i egne produktioner, og der var vi i hvert fald på sikker grund. Til sidst slog Johanne Luise Heiberg følgende op på sin væg: Kjære Alle Kunstnersjæle. Dette har været en yderst interessant Rejse udi Udveksling af store og klejne Tanker om vort Liv og vor Kunst. En stor Tak skal dette Medium have, thi jeg fornemmer, det har givet megen Fornøjelse, Indsigt og Inspiration i vor lille Kreds. Jeg vil bede jer alle om at tage en lille Dannelsesrejse rundt i hinandens Profiler med disse Hensigter for Øje: Hvorledes ere det lykkedes at give indblik i den enkeltes Liv og Levned? Fornemmer man klart Li-vets røde Traad? Er Sproget blomstrende og pas-sende for vor Tid? Faar vi andre et Kig ind i den enkeltes Kunstneriske Sjæl Inspirationer og Værker? Forfat en Kommentar til alle om disse punkter men vælg kun én, som De vil præmiere, som den der i alle Henseender lever op til disse Krav. Dette blev den sluttelige evaluering på et legende, morsomt og motiverende læringsforløb, der i den grad gav psykologisk ilt til en lidt støvet litterær epoke. Der er blevet skrevet, læst, tænkt, diskuteret og grinet undervejs og det i en grad, som vi i planlægningsfasen ikke helt havde forestillet os. Referencer Staffeldt, A.W. Schack von: Indvielsen DR2-dokumentaren Guld, hor og romantik Mindmeister om romantikken: Gynther, Karsten: Didaktik 2.0 9

8 Romantikerne går på Facebook Info om jeres kunstner I har allerede et vist kendskab til jeres forfatter gennem arbejdet med opgaverne på Mindmeisteren. I skal nu søge yderligere info på forfatterweb, Den store danske, Wikipedia og ikke mindst biografier på biblioteket (Silkeborg/Kjellerup). Opret profil Når I synes, I har fået rimelig styr på jeres forfatter, skal I nu oprette en facebook-profil på jeres kunstner. I skal tænke på, at jeres kunstner skal fortælle noget om sig selv, sit liv og sin kunst. Herigennem skal I vise, at I har fået indblik i hans liv, kunst og personlighed. Husk at alle I gruppen, skal skrive adgangskode og mailadr. ned, så I efterfølgende alle har adgang. Der bør være: citater, som siger noget om, hvem kunstneren er og hvilke tanker han har. referencer til nogle af de værker, han har lavet billeder af ham, hans liv, hans værker, m.m. hvad/hvem som inspirerede ham kriser undervejs i den kunstneriske proces referencer til historiske begivenheder referencer til rejser og begivenheder i hans liv noget af det mere private Det, der refereres til, behøver ikke at komme helt kronologisk, men forsøg dog at holde styr på de historiske fakta, så de ikke kommer hulter til bulter. Bliv ven med Johanne og de andre Start med at blive venner med Johanne Luise Heiberg. Hun var en berømt skuespillerinde (i Norden) og var en del af den såkaldte kulturelite på 1800-tallet. Det vil sige, at hun og hendes mand, Johan Ludvig Heiberg, mødtes med andre fremtrædende kunstnere, både malere, forfatter, billedhuggere og andre skuespillere og diskuterede livet og kun-sten. Tjek hendes profil grundigt se hvordan hun skriver, hvad hun skriver, og hvilke billeder hun viser. Derefter skal I søge om, at blive venner med Eckersberg, Oehlenschläger, H.C Andersen og alle de andre. Det kan også være, at de søger jer. Kommenter de andre, men hele tiden som den rolle i spiller. Sprog I skal forsøge at få teksten til at lyde gammeldag og se gammeldags ud (dvs. brug aa, navneord med stort m.m.). De af jer, som kan, skal downloade appen Truede ord på jeres mobil. Her er skiønne og djærve Ord at bruge. Se hvor mange I kan få brugt af disse i hele forløbet. Deadline Jeres profil skal være færdig efter dansktimerne mandag d. 7. maj og så kan rollespillet starte. God arbejdslyst! Anita og Cathrine 10