Kvalitetsrapport 2011

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret Delrapport fra Munkevængets Skole ved skoleleder Ole Wiese

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Munkevængets Skoles eleverklarer sig godt i skolen. Målet er, at hver enkelt elev udfordres og udvikler sig bedst muligt såvel fagligt som menneskeligt. Der er et tæt og fleksibelt samarbejde mellem lærerteam, sprogstøtte, AKT, specialcenter, SFO og ledelse. Udbyttet dokumenteres i flere landsdækkende undersøgelser, der viser, at skolens resultater set ud fra socioøkonomiske betragtninger er langt bedre end forventeligt. Det er gennem-snitsopgørelser der dels dækker over, at skolen består af forskellige elever specialklasse-, tosprogede elever, osv., dels at mange elever scorer højt og mange scorer lavt. 4. klasses læsetest viser et stabilt niveau med et stort antal sikre og delvis sikre læsere. For 8. klasse ses et lille fald i de sikre læsere,men ingen læsere er usikre, så kvalitetsmålet for 2013 er nået. Årets FSA-prøver viser fremgang i skr. fremstilling og læsning og ellers tilbagegang. Det er godt, at alle afgangselever er i gang med en uddannelse efter folkeskolen, heraf er 59% i gang med en gymnasial uddannelse. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Liniefagsdækningenligger på 94%, hvilket er en lille fremgang i forhold til sidste år. Det er fortsat sådan, at for dansk som andetsprog og biologi, er dækningen kun omkring 65%. Set i forhold til elevgrundlaget og inklusions-udfordringen har skolen her en meget stor udfordring. Skolen arbejder på at implementere PALS. (Positiv Adfærd i Læring og Samspil),det sker med udgangspunkt i målet: Munkevængets Skole -en tydelig skole. Målet er at styrke elevernes faglige og sociale kompentencer samt tydeliggøre skolens indhold og forventninger overfor forældrene. Trivselsundersøgelser blandt skolens elever viser, at 94% har det godt eller rigtig godt med deres klassekammerater. Trivselsudvalget er i færd med at undersøge i de klasser, hvor elevmeldingerne fra enkelte er ok eller mindre godt. Positivitet, udvikling og konstruktivitet er fortsat kendetegnende for samspillet mellem medarbejdere og ledelse, og det smitter af på elevernes udbytte og trivsel. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Der arbejdes godt henimodmålene. En designplan, der involverer både uv.del og SFO, er under stadig udvikling. SFO har udarbejdet en designstrategi, hvor en designpædagog styrer og sætter delprojekter i værk. I undervisningsdelen står et designudvalg for det overordnede arbejde, som skolens design-kontaktlærer koordinerer. Skolenslæringscenter er ved at finde sin form. Et team af skolebibliotekarer, forandringsagenter (faglige vejledere og koordinatorer), viceskole-og skoleleder varetager arbejdet med at få de "to søjler" (skolebibliotek/serviccenter og forandringsagenter) til at spille sammen. Fokus er dels synliggørelse af fagene og e-tavler i undervisningen dels "vejleder-hvordan?" Alle fag, sprogstøtteundervisning o.s.v. har fokus på læsning, derfor er det dejligt, at læsetest for 8. klasse i 2011 viser, at vi ingen usikre læsere har. Alle naturfagslærere deltager i samtaler med ledelsen om udvikling af "en rød tråd i naturfagene". LOKALE MÅL OG TILTAG Høj faglighed er fortsat en vigtig del af skolens værdigrundlag. I SFO er der bl.a. i arbejdet med design sat fokus på de fysiske rammers betydning for faglighed. Det har udmøntet sig dels i indretning af 3 spændende lokaler i SFOén, dels i deltagelse i et projekt "Legende innovation". Det sidste handler om, hvordan man kan udvikle en sprogstimulerende legeplads. I undervisningen har der bl.a. været fokus på dygtige elever i skolens talentprojekt, på formidling af naturfag i excitersprojektet samt på faglig læsning. Udover fokus på den generelle sundhed for alle elever har skolens sundhedskontaktlærer i samarbejde med sundhedsplejersken haft specielt fokus på og stor succes med at hjælpe overvægtige elever med kostvejledning. I skole-hjem-samarbejdet har skolen haft succes med projekt "Årgang 0.", der handler om at alle distrikets elever vælger skolen. Selvværd og selvtillid er vigtig for alle og især, når man er elev i en specialklasse, derfor har lærerne haft kursus i, hvordan de, indenfor en faglig ramme, arbejder med at udvikle eleverne på disse områder.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN klasses afgangsprøve Skolen under ét 2011 Tosprogede 2011 Skolen under ét 2010 Tosprogede klasses læsetest 8. klasses læsetest 100% 100% 75% 75% 50% 50% 25% 25% 0% Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere 0% Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere

4 Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisningen Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Rummelighed VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Undervisning De fælles mål og skolens værdigrundlag med fokus på Faglighed, Global skole, Gensidig respekt og Skolehjemsamarbejdedanner grundlaget for den daglige undervisning. I resultaterne fra den videnskabelige undersøgelse foretaget af AKF Undersøgelsen af højt præsterende skoler, herunder skoler der løfter elever med svag social baggrund har Munkevængets Skole fået bekræftet, hvilke ting der sikrer et fortsat højt fagligt udbytte hos eleverne. Der er generelt meget fokus på at løse opgaverne med de udfordringer, der implicit er i bl.a. arbejdet med elever med særlige behov, herunder tosprogede elever. For at kunne kvalificere de faglige udfordringer er der udviklet en kultur, hvor der er fokus på samarbejde og vidensdeling mellem lærere og forandringsagenter med baggrund i det daglige arbejde fra både normalog specialundervisning. I undervisningen har arbejdet med design i en procesprojektuge givet inspration til fremadrettet at implementere designtænkning i den daglige undervisning med indtænkning af innovation, kreativitet, problemløsning og samarbejde. Lærerne er organiseret i fagteam. Disse har udarbejdet planer og principper, således der er sammenhæng og progression i alle fag og årgange. Vedrørende læseindsats har skolen en velfungerende praksis, men der er endnuikkeformuleret en skriftlig beskrivelse af principperne for læseindsatsen, men målet er at få dette gjort. Den løbende evaluering i undervisningen Skolen har ikke udarbejdet en årsoversigt, som viser evalueringstiltag og test i tid, på fag og trin i en sammenhængende evalueringskæde, men forventer at få udarbejdet dette, således at det kan bruges som et styringsredskab. Dog anvendes skolens IT system Intra, som et arbejdsredskab til beskrivelse af test og evaluering. Udover de landsdækkende nationale test foretager skolen en række test til at fastlægge faglige mål for den enkelte elev på de enkelte klassetrin. Specialcenteret har udarbejdet en oversigt, der viser de anvendte evalueringer. Det samme gør sig gældende for indskoling, sprogstøtte m.v.. Lærerne anvender disse i den løbende evaluering, hvilket også skal fremgå i års- og elevplaner. Desuden kan nævnes, at der er formaliserede evalueringer ved lærerskift for alle klasser i fagene matematik og dansk, hvor overleveringen foregår i samarbejde med de involverede faglærere samt den faglige vejleder/forandringsagent. Resultaterne for 4. klasses læsetest viser forsat et stabilt niveau med et stort antal sikre og delvist sikre læsere. Læseresultaterne for 8. klasse viser et lille fald i antallet af sikre læsere, en øget del af delvis sikre og ingen usikre læsere.

5 Rummelighed Der er et tæt og fleksibelt samarbejde mellem sprogstøtte, AKT, specialcenter, SFO og undervisningsdel om at skabe gode rammer for inklusion. Skolen har et 4-årigt projekt, hvis formål er at skabe bedre vilkår for talentfulde elever. Skolen har gennem de senere år arbejdet med undervisningsdifferentiering, fx gennem Coopertive Learning, læringsstile og periodevise holddelinger. Skolen har implementeret PALS på medarbejderniveau i SFO og uv-del. Implementeringen af PALS foregår over 3 år. PALS i dagligdagen med eleverne starter i skoleåret Allerede nu er der mindre tiltag, der involverer eleverne. PALS er inkluderende, anerkendende og værdsættende og har som mål at tydeliggørerammer, der styrker elevernes faglige og sociale kompetencer. I indskolingen er der tiltag, hvor SFO deltager i undervisningen, dels som ligeværdige teammedlemmer og deltagere i undervisningen, dels som AKT-pædagog i undervisningen. Der er et tæt samarbejde om den enkelte elev gennem hele skoleforløbet mellem undervisningsdel og SFOén, der også har klub og ungdomsklub. 4 lærere og 1 SFO-medarbejder er i gang med PD-moduler indenfor specialpædagogik og inklusion. Skolen deltager i kommunale udviklingsprojekter om inklusion. Elevplaner og elevsamtaler. Den pædagogiske praksis omkring brugen af elevplanerne er god. Elevplanernes udformning varierer gennem skoleforløbet for således at tilgodese de forskellige klassetrin. I udformingen er der taget højde for, at nogle forældre kan have svært ved læsning/dansk. SFO deltager konkret i udfyldelsen af elevplanerne og i skole-hjemsamtalerne. Elevplaner skal være tilgængelige på Forældreintra for alle klasser. Der er udarbejdet principper for pædagogisk praksis, der beskriver sammenhængen mellem den løbende evaluering, elevplan, elevsamtaler og skole-hjemsamtaler. Skolestart, indskoling og SFO. En tryg overgang mellem skole og børnhave er overskriften for og indgangen til et udviklende og konstruktivt samarbejde mellem børnehaver, SFO og uv-del. Se også Skolepas. Rammerne for arbejdet er beskrevet og findes på skolens hjemmeside. Uv-del og SFO er dagligt i dialog og samarbejder på alle niveauer for at tilbyde de bedst mulige rammer for elevernes trivsel og læring. SFO deltager i designuge og andre større arrangementer. SFO-personale deltager i skolens undervisning i 33 ugentlige lektioner fordelt på indskolingens klasser efter behov herunder inklusionsfremmende tiltag samt design. Der har i efteråret 2010 og foråret 2011 været samarbejde om informationsmøde, åbent-husarrrangement og sommerfest for kommende forældre til børnehaveklasserne. Samarbejdet har indvirket positivt på optaget i børnehaveklasserne, dels for antallet af elever, dels for optaget af etnisk danske elever. Forældre til børn i glidende overgang er således involverede i en Sparringsgruppe og gennem adgang til forældreintra. Samarbejdet opleves af alle parter som meget positivt og udviklende.

6 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin 2,3 2,2 2,0 Antal elever pr. klasse 19,1 19,1 21,0 ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 76% 88% 63% Gennemsnitligt elevfravær i dage 11,8 12,7 9,3 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 6,6 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 1,8 - ulovligt fravær 0,9 LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i 86% 91% 94% faget (eller tilsvarende kompetence) - særskilt for specialpædagogisk bistand i specialklasser 50% 57% 61% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 55% 59% 63% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 31% 85% 83% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i matematik 91% 100% 100% - særskilt for undervisningen i biologi 71% 72% 66% - særskilt for undervisningen i geografi 100% 100% 100% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 10,0 10,3 9,9 Antal elever pr. nyere computer 2,3 2,3 3,6 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 99,9% 100% 100% - i indskolingen 100,0% 100% 100% - på mellemtrinnet 100,0% 100% 100% - i udskolingen 99,9% 100% 100% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 41% 40% 39% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 1060 kr kr 940 kr Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

7 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Skole-hjem-samarbejde. Etaf kendetegnene for Munkevængets Skole er skolens vægt og fokus på netop Skole-hjem-samarbejdet. Skolebestyrelsen har vedtaget principper for skole-hjem-samarbejdet som løbende evalueres. Skoledistriktets sammensætninggør, at det er vigtigt at gøre en ekstra indsats i skole-hjem-samarbejdet. Skolen har fået tildelt midler fra Integrationsministeriet til en skole-hjem-vejleder. Indsatsen retter sig mod forældre i indskolingen. Herudover er der samarbejde mellem Uv-del og SFO, hvor SFO-personale deltager i alle samtaler og defleste forældremøder i indskolingen. Det sammegælder på AKT-området, hvor der er et rigtig godt samarbejde. I relation til PALS og Projekt Skole-hjem-vejleder afklares forventninger. Lærere/SFOpersonale/Bh.kl.ledere samt AKT og ledere følger op på, om disse efterleves. Skolen harprojektet "Forældre er vigtige" i 7. klasse, der er financieret af Lejerbo. Projektets mål er: At forældre er aktive At eleverne er aktive Tidligt at skabe en god dialog, mellem forældre, elev og skole,omat være realistiske omkring kommende uddannelsesvalg. Trivsel Gennem flere år har elevernes trivsel været meget høj. Det dokumenteres i Partnerskab om Folkeskolen (KLP) 2009, trivselsundersøgelsen 2010 og trivselsundersøgelsen for maj Munkevængets Skole deltager i projektet 50 skoler knækker mobbekurven, hvor den sidste trivselsundersøgelse for maj 2011 viser, at 94 % har det godt eller rigtig godt med deres klassekammerater, 4% har det ok med deres klassekammerater og 2% har det mindre godt med deres kammerater. Der er ingen elever, som har det dårligt med deres klassekammerater. Trivselsudvalget kigger nærmere på undersøgelsen og tager kontakt til de klasser, hvor der er elever, som har det mindre godt. Organisering Skolen arbejder gennem det 3-årige projekt PALS med en skolekulturudvikling, der understøtter den enkelte medarbejders refleksion over egen og fælles praksis. I det videre forløb i projektet vil der ud fra de samlede erfaringer blive udarbejdet mål og evaluering af disse. Udviklingen sker i et formaliseret og konstruktivt samarbejde mellem SFO og undervisningsdelen. Skolen er en teambaseret organisation med klasse-, årgang-, blok-og fagteams. Til at understøtte disse team, erder udover ledelsen en række kvalificerede lærere, tværgående koordinatorer/forandringsagenter og vejledere inden for specialundervisning, sprogstøtte, læsning, matematik og naturfag. Skolens pædagogiske udviklings-og læringscenter udvikles i et konstruktivt samarbejde med skolens 3 bibliotekarer og ledelsen. Ledelse Ledelsens kompetencefordelingsplan er synlig for alle på skolen. Skolens ledelse er tæt på den pædagogiske praksis indenfor alle skolens områder: Indskoling, mellemtrin, udskoling, specialcenter, modtageklasser, læsekursus og aktklassen. Ledelsen har i år haft fagteamsamtaler med naturfagsgruppen, p-fagene, dansk, historie, fysik og design. Forinden årets MUS-samtaler med alle, har ledelsen overværet lærernes undervisning. Der er et positivt og konstruktivt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Lærerkompetencer. Der er igangsat en udarbejdelse og en revurdering af det fælles nuværende værdigrundlag: Respekt, Faglighed, Skole-hjem-samarbejde og Global skole.det er dog fortsat indenfor dette, at der diskuteres læring, didaktik og udvikling af undervisningen og de øvrige områder, der er i forbindelse med skolen. Gennem brug af IT-tavler og uddannelse forventes det, at lærerne i højere grad vil anvende IT som en del af undervisningen. Derudover er der ikke afsat væsentlige midler til lærernes efter-og videreuddannelse. Der er specielt fokus på uddannelsen af personalet gennem PALS-projektet. Linjefagsdækningen i faget naturteknik er næsten opnået. Der er en generelt en høj liniefagsdækning i de fleste fagpå nær indenfor biologi og dansk som andetsprog. Som kompensation for manglende liniefagsdækning på tosprogsområdet har alle lærere uden liniefag i dansk som andetsprog gennemført et kommunalt 30 eller 50 timers kursus.

8 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Design (mål opfyldt i 2011) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Pædagogisk læringscenter (mål opfyldt i 2012) VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Design Designplanen for skolen er under fortsat udvikling.dette arbejdevaretages overordnet af skolens designudvalg, som består af lærere, designpædagog og skolens udvalgte designkontaktlærer i samarbejde med ledelse og resten af skolen. Den oprindelige designkontaktlærer havde gennemført et designkursus, men er efterfølgendefratrådt. Skolen har udpeget en ny i dette skoleår. Denne deltager i designnetværk, kommende diplomuddannelse i design samt i et designnetværk på Trapholt. SFO s-designpædag deltager ligeledes i designnetværk og diplomuddannelse. SFO har tydeliggjort sin designindsats på hjemmesiden. SFO deltager i samarbejde med private virksomheder og vidensinstitutioner i projektet "Legende innovation". Designpædagogik I foråret 2011 afholdtes en design/procesuge for hele skolen, hvor også SFO deltog i undervisningen. Her blevderpå alle klassetrin arbejdet med design som procesbevidsthed, problemløsning og innovation. Målet var, at designtænkningen skulle være en optakt til øget fokus på dissetre forholdi al undervisning fremover. Der var op til ugen gæsteforelæsere på skolenmed inspiration til personalet. SFO har samarbejdet med designstuderende fra Kolding Designskole. Den studerende havde udarbejdet et bachelorprojekt med udgangspunkt i en forvandling af rum i SFO. I samarbejde med SFO-personalet blevet projektet udført i praksis, og arbejdet afsluttedes juni Design indgår i SFO s mål-og indholdsbeskrivelse, ikke kun som et særskilt punkt, men som gennemgående beskrivelse af kompetencemål. Pædagogisk Læringscenter Teamet omkring læringscentret er etableret med skolelederen som teamleder. Teammedlemmerne/forandringsagenterne består af: bibliotekarer, it-vejleder, læsevejleder, matematikvejledere, naturfagsvejledere, specialundervisning og to-sprogsundervisningen. Teamet har afholdt 2 møder med behandling af teammedlemmernes/forandringsagenternes kompetenceområder og forventningerne til arbejdet både fra ledelse og forandringsagenter. Det blev vedtaget, at der skal være 2 fællesmøder for alle teammedlemmer om året. Emnerne for næste møder er aftalt til: elektroniske tavler, genrepædagogik og synliggørelse af fagene. De enkelte teammedlemmer/forandringsagenter deltager i relevante møder på skolen.

9 Bibliotekarerne er repræsenteret i alle fagudvalg. En bibliotekar deltager i møder med skolens læsegruppe. Teamets medlemmer/forandringsagenterne deltager i de kommunale netværk, der er relevante for de pågældende. Læseresultater 8. kl. De fleste lærere på Munkevængets Skole har gennemgået et kursus på enten 30 eller 50 timer i dansk som andetsprog. Specialundervisnings-og sprogstøttelærere deltager i vidt omfang i klasserne for at støtte faglærerene i arbejdet med før-, under- og efter læsningsstrategier. Desuden afholder sprogstøttelærerne korte kurser, for elever med behov, i bl.a. læseforståelse. I starten af skoleåret 2010/11 blev der afholdt et 2-dages kursus i cooperative learning og faglig læsning for alle skolens lærere. Matematik-og læsevejleder afholder, i slutningen af et skoleår, faglige overleveringsmøder med afgivende og kommende matematik-og dansklærere i 3.-4.kl samt 6.-7.kl.. Her drøftes bl.a. elevernes læsning og arbejdsstrukturer. Skolen har købt licens til CDord, som er installeret på alle skolens pc-er. Der arbejdes på at alle elever med læse-og skrivevanskeligheder skal have adgang til bærbar pc. De naturvidenskabelige fag Liniefagsdækningen i natur/teknik er 83,3 %. Ledelsen har holdt fagteamsamtaler med alle naturfagslærere omkring rammer for sammenhængen og progressionen i den naturvidenskabelige faggruppe fra klasse. Naturfagsvejlederne deltager i overleveringsmøder af natur/teknik fra 3. til 4.klasse, hvor der er et lærerskifte og i overleveringen af natur/teknik til geografi, biologi og fysik for at sikre en rød tråd i naturfagsundervisningen. Munkevængets Skole deltager årligt i den landsdækkende naturfagsfestival, i Exciters og skolen har indgået et partnerskab med HTX, hvor vores 8. klasser kommer på Hansenberg i 3. dage, hvor de arbejder med naturfag i teori og praksis.

10 LOKALE MÅL OG TILTAG Fokus på faglighed Udviklingspkt for centerklasserne (ta-læ) 4 2 Sundhed 0 Ønsket Opnået Skole-hjem samarbejde Anerkendende tilgang - PALS Fokus på faglighed Delmål a: SFO arbejder bevidst med indretningen af rum ifht. pædagogik/faglighed 2 2 Delmål b: SFO er partner i projekt legende innovation, som udfordrer både børn og voksne 2 2 Delmål c: SFO-klub har fokus på læring om natur mv. i ocean adventures projekt 2 2 Delmål d: At talentprojektet tiltrækker talentfulde elever til skolen 2 1 Delmål e: At talentprojektet laver tiltag, der er med til at højne fagligheden 2 1 Sundhed Delmål a: Skolen har udarbejdet en sundhedsplan for hvert af temaerne mad, bevægelse og trivsel. 2 2 Delmål b: Skolen har implementeret sin sundhedsplan for trivsel. 2 2 Delmål c: Skolen har implementeret sin sundhedsplan for mad. 2 2 Delmål d: Skolen har implementeret sin sundhedsplan for bevægelse. 2 2 Delmål e: Projekt "Morgenmad" og "overvægtige børn" 2 1 Anerkendende tilgang - PALS Delmål a: Det valgte skoleforbedrende mål i PALS - EN TYDELIG SKOLE skal ses og mærkes 2 1 Delmål b: At personalet bliver klar til at igangsætte PALS for eleverne i skoleåret Delmål c: Igangsættelse af mindre PALS-tiltag 2 1 Delmål d: Gennemdrøftelse af skolens arenaer - uv. matr. - forberedelse 2 2 Delmål e: At PALS medvirker til at forældre får endnu mere forståelse for skolens arbejde 2 0 Skole-hjem samarbejde Delmål a: Skole-hjemvejlederen tager kontakt til potentielle forældre til 0. kl. før indskrivning 2 1 Delmål b: Skole-hjemvejlederen tilbyder hjælp (ideer, konkret) til forældremøder 2 1 Delmål c: At alle klasser har aktive klasseforældreråd 2 1 Delmål d: At etablere en forældre-sparringsgruppe, der kan være med til at udbygge "projekt 0" 2 2 Delmål e: At der bliver etableret klasseråd før skolestart for årgang Udviklingspkt for centerklasserne (ta-læ) Delmål a: Lærerne uddannes internt i at arbejde med elevers selvværd 2 2 Delmål b: Det fremgår af elevplan/status, at der arbejdes med IT i alle fag 2 2 Delmål c: Alle kl.lærere har mindst ét relevant diplommodul 2 2 Delmål d: Mindst ét fælles arrangement for alle forældre 2 2 Delmål e: Elever i praktik på egen distriktsskole med henblik på inklusion 2 2

11 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Fokus på faglighed SFO og klubberne har haft fokus på at etablere samarbejde til eksterne instanser. Dette har bl.a. resulteret i en indretning af 3 rum, som tager udgangspunkt i børns fællesskaber og identitet. Rummene er designet af en studerende fra Kolding Designskole. Igennem et positivt og lærerigt samarbejde med Teknologisk Institut i Odense indgår SFOén sammen med bl.a. UC Lillebælt og flere private virksomheder i medudvikling af en sprogstimulerende legeplads. SFO-klubben har igennem en længere periode samarbejdet med Ocean Adventures, der har givet god sparring og professionel bevidsthed om læring som leg og leg i læring. Alle tiltag har haft et højt fagligt indhold, og de indgår i SFOéns strategi for at blive Design-SFO. Flere forskellige landsdækkende undersøgelser har vist, at skolens elever klarer sig godt. Udover fokus på fagligheden i den daglige undervisning har skolen fokus på bla. exciters, talenter og faglig læsning. Sundhed Sundhedsudvalget, der består af en leder, en sundhedskontaktlærer, 2 lærere og en SFO-pædagog, har i arbejdet med skolens sundhedsplan etableret en kost-, trivsels-og bevægelsespolitik. I kostpolitikken lægges der vægt på sund mad og social samvær i spisepauser, hvor de ældste elever dog med skriftlig tilladelse fra hjemmet, må spise hjemme. Desuden er det en vejledning i gode kostvaner og gode kostråd. I samarbejde med BUF og 123-Skolemad har skolen på forsøgsbasis i en 3-årig periode etableret en skolebod med tilbud af sunde mad-og drikkevarer, herunder mulighed for køb af varm mad. I den sidste del af forsøget er det fortsat ca. 10 % af eleverne, der benytter sig fast af det daglige tilbud om varm mad, hvorimod øvrige elever har madpakker med. Som en del af sundhedsplanen er der etableret vandautomater i alle bygninger. I 2009/2010 startede skolen et tilbud om kostvejledning fra skolens kostvejleder (sundhedskontaktlærer) til overvægtige børn. Vejledningen sker i samarbejde med skolens sundhedsplejerske. Her er allerede gode resultater. En videreudvikling af projektet har resulteret i et nyt projekt indenfor samme område. Projekt "Morgenmad" er et samarbejde mellem undervisningsdelen og SFO, hvor der er fokus på vigtigheden af at eleverne får morgenmad, og det er et tilbud, der kan være medvirkende til gode kostvaner med morgenmad som det vigtigste måltid på dagen. Skolen har en trivselsplan og deltager i "50 skoler stopper mobbekurven". AKT-lærerne, der udgør trivselsudvalget, har i samarbejde med skolens øvrige personale udarbejdet en trivselspolitik. Der er en række aktiviteter - også i nærområdet - som er medvirkende til en bedre trivsel for skolens børn. Bevægelse har været hovedindsatsområdet i Sundhedsudvalget har i samarbejde med skolens øvrige aktører udarbejdet og iværksat skolens bevægelsespolitik. Anerkendende tilgang - PALS Forandringsprocesser er udfordrende og krævende, men der har været et godt engagement omkring oplæringen i PALS tankegang og værktøjer. Dette år har været oplæringsåret for medarbejderne. Skole-hjem samarbejde Skole-hjem samarbejdet har i år haft 3 fokusområder: Årgang 0., forældremøder og arbejdet med enkelte familier. Udviklingspkt. for centerklasserne Der har i år været afholdt internt kursus i samarbejde med PPR om Selvværd. Kurset har betydet, at lærerne nu er klædt på til at arbejde mere målrettet, indenfor en faglig ramme, med elevernes selvværd og selvtillid. 4 ud af 5 klasselærere har et relevant PD-modul, tre faglærere har et eller flere relevante PD-moduler. To af sidstnævnte er matematiklærere. Den klasselærer, som ikke har taget et PD-modul, har været i afdelingen i mange år og har således stor viden og erfaring. Det er opfattelsen, at PD-moduler kvalificerer fagligheden, videndelingen og den interne pædagogisk-didaktiske udvikling. Der er arbejdet med IT i næsten alle fag. Dette fremgår af elevplanerne, hvor lærerne beskriver den enkelte elevs IT-kompetencer i fagene. IT har særligt fokus for 2. år i træk ved statussamtalerne med ledelse og PPR. Der har været afholdt temaaften for alle forældre om ordblindhed, hvor der var oplæg ved en ordblind voksen fra Ordblindeforeningen. Der var meget stort fremmøde. Der har også i år været elever i praktik på egen distriktsskole. To af eleverne blev efterfølgende inkluderet i distriktsskolerne, en tredje er tilbage i specialcenteret, da det i samarbejde med disktriktskolens lærere og PPR skønnedes, at eleven ikke vil kunne inkluderes på nuværende tidspunkt.