Giv alle børn lige muligheder i livet
|
|
|
- Valdemar Lauritzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Giv alle børn lige muligheder i livet Erfaringer fra svensk forskning om socialt udsatte børns skolegang Bo Vinnerljung, professor Socialt arbete, Stockholms Universitet bo.vinnerljung@socarb.su.se Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center
2 A fair go Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center
3 Problemet: Socialt udsatte barn får ikke a fair go Børn fra familier på overførselsindkomst Børn som modtager en indsats efter lov om social service Anbragte børn 10 % af alle børn Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center
4 Lave karakterer har sammenhæng med Svag kognitiv formågen Andre individuelle egenskaber Adfærdsproblemer Sundheds problem Ikke en ensrettet gade Ingen støtte fra familien, svær opvækst etc. Skole relaterede faktorer Dårlig status blandt kammeraterne i klassen Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center
5 Karakterer fra 9. klasses årgang Ingen/Lave/ufuldstændige karakterer = sämsta 1/6 i landet <(M-1SD) Sammenlignet med alle andre (5/6) i befolkningsstudier (n= ) Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center
6 God skolegang god uddannelse Den stærkeste beskyttelses faktor for udsatte børns langsigtede udvikling, som vi kender til Escape from disadvantage... (Doria Pilling, 1990) Og dårlige karakterer fra folkeskolen er en stark prediktor for alle børns fremtid Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center
7 Narkotikamisbrug fra 20 års alderen opdelt efter socioøkonomisk baggrund og karakterer i 9. klasse Procent Kvinder Kvinnor Procent Mænd Män Øvrige Övriga Ufaglærte Arb, Faglærte Arb, Tjeneste- Tjm, Tjeneste- Tjm, Øvrige Övriga Ufaglærte Arb, Faglærte Arb, Tjeneste- Tjm, Tjeneste- Tjm, arbej. facklärda arbej. mand låg/ mand högre arbej. facklärda arbej. mand låg/ mand högre facklärda lav/ml. mellan høj facklärda lav/ml. mellan høj (ref) (ref) Karakterer i Betyg 9 klasse: åk 9: Låg Lav Låg/medel Lav/middel Middel/høj Medel/hög Hög Høj Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center 7
8 Selvmordsforsøg opdelt efter socioøkonomisk baggrund og karakterer i 9. klasse Procent kvinder Procent Mænd Øvrige ufaglærte, faglærte, tjene-, tjenearbej. arb. mand mand lav/ml høj 0 Øvrige ufaglærte, faglærte, tjene-, tjenearbej. arb. mand mand lav/ml høj Karakterer i 9. klasse : Lav Lav/middel Middel/høj høg Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center
9 Dårlige nyheder for udsatte børn a) De klarer sig meget dårligt i skolen b) Nederlag i skolen bliver lagt ovenpå alle de andre risikofaktorer Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center 9
10 Karakterer i 9 klasse(15-16 år) Ingen/lave karakterer Over middel Drenge i normalgruppen 22 % 41 % Børn i familier på offentlig forsørgelse 57 % 13% Børn i aflastning 0-12 år 55 % 15 % Børn der vokser op i plejefamilie 60 % 11 % Piger i normalgruppen 11 % 60 % Børn i familier på offentlig forsørgelse 40 % 25 % Børn i aflastning 0-12 år 37 % 27 % Børn der vokser op i plejefamilie 43 % 23 % Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center
11 Socialt udsatte børn Får lavere karakterer i 9. klasse - sammenlignet med børn med samme begavelse Bliver ufaglærte flere gennemfører kun folkeskolen sammenlignet med børn, med samme begavelse sammenlignet med børn, med samme karakterer Færre forbedrer de dårlige grundskolekarakterer i gymnasiet eller i en voksenuddannelse sammenlignet med andre børn med dårlige karakterer fra 9. klasse. Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center 11
12 Hvorfor så dårlige skoleresultater? Kognitiv formåen er ikke forklaringen. Over-repræsentation af andre problemer, såsom dårlig arbejdshukommelse Ingen statistisk sammenhæng med forældrenes psykiske sygdom eller misbrug Opvæksten er ofte præget af ustabilitet Forældre er ofte dårligere til at hjælpe deres børn i skolen sammenlignet med normalgruppens forældre Ofte er der negative forventninger fra de voksne (socialrådgiverne og lærerne) til barnets skolegang Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center 12
13 Børn i familier på offentlig forsørgelse har høj risiko for: Leve af offentlig forsørgelse Blive teenageforældre Alvorlig kriminalitet Narkotikamisbrug Selvmord Selvmordsforsøg Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center 13
14 Sammenhæng mellem skolenederlag og fremtidige psykiske/sociale problemer Hvor stor en del af de overrisici kan forklares statistisk med ufuldstændige/lave karakterer ( skolenederlag )? Svar: 40-60% Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center 14
15 8 Børn i familier på offentlig forsørgelse Risiko før og efter kontrol for mislykket skolegang korr för kön/ålder og lave karakterer Nark missbruk Allv krim Teen föräld Lever på socialbidrag Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center
16 Langsigtede konsekvenser af mislykket skolegang Skolenederlag er det eneste, der viser en stærk sammenhæng med fremtidige psykiske/sociale problemer for udsatte børn IKKE at klare sig dårligt i skolen er det eneste, der er konsekvent forbundet med positiv udvikling Ingen eller kun svag sammenhæng med forældrenes psykiske sygdom eller misbrug efter kontrol for skolenederlag Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center 16
17 Konklusioner Børn, der mislykkes i skolen, er en fremtidig højrisikogruppe, uanset socioøkonomisk baggrund Mislykket skolegang - den stærkeste risikomekanisme for udsatte børns udvikling efter skoleårene Skolepræstation er en variabel/kausal risikofaktor som vi kan påvirke (i modsætning til gener, tidlige barndomsoplevelser, osv.) Hvis man ønsker at forbedre udsatte børns dårlige fremtidsudsigter, er man nødt til at hjælpe dem til at klare sig bedre i skolen Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center 17
18 Erfaringer fra svensk forskning om socialt udsatte børns skolegang Vi ved mest om anbragte børn, men erfaringerne er sandsynligt sammenlignelige med andre grupper. En systematisk gennemgang af international forskning viser gode resultat för anbragte barn, t ex Tutorordning Bogkuffert Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center 18
19 Skole og familiepleje Helsingborg og Norrköping Barnet blir testet med aldersnormerede psykologiske og pædagogiske test-redskaber. 75% stærkt underpræsterende i forhold til deres begavelse Almindeligt at plejeforældre, socialrådgivere og lærere havde negative forventninger til barnet Resultaterne dannede grundlag for vejledning/support til skoler, plejefamilier og børn Ny test igen 24 måneder efter for evaluering Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center 19
20 Resultater efter 2 år Store forbedringer I børnenes IQ-test (WISC) (+15%) Store forbedringer af børnenes læsefærdigheder Indsatser med fokus på matematik viste store forbedringer Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center 20
21 Casebeskrivelse Jens, 5 år Ved projektstart: Har en støttelærer i skolen, alvorlige koncentrationsvanskeligheder. ADHD? IQ 70 ved udredning, arbejdshukommelse 62 Matematik stanine 1 Omstart i matematik Arbejdshukommelsestræning Efter to år: IQ 86 (+23%), arbejdshukommelse 99 (+60 %) Matematik stanine 5 Kan li at gå i skole! Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center 21
22 Paired Reading 20 min/dag, 3 dage/uge, 4 måneder Først læser forældre og børn højt sammen, så barnet får en model for god læsning I takt med barnets øgede læsefærdigheder læser barnet mere selv Opstår der problemer i læsningen undervejs hjælper den voksne og læser igen sammen med barnet Forældrerne er uddannede på 1 2 timer Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center
23 Resultat (N=80; 8-12 år) På 4 måneder har gennesnitsbarnet forbedret sin læsefærdighed svarende til et år For hver måned med Paired Reading forbedres børns læsefærdigheder med 3 mdr. Samme resultat som i England Forbedring af ordforråd Tydlige forbedringer af IQ scoringer Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center
24 Hvad kan vi gøre for udsatte børn? Gentage vellykkede forsøg og evaluere Pædagogisk/skolepsykologisk vurdering 1-2 år efter skolestart Resultat underlag for systematisk støtte til børnenes skolearbejde Andre muligheder: Systematisk indsats for at øge læse- og regnefærdigheder Start helst før skolestart Før-skole med et stærk skoleforberedende komponent Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center
25 Konklusion Socialt udsatte børn underpræsterer i skolen set i lyset af deres begavelse Det er realistisk at forvente positive resultater af intervention hos socialt udsatte børn (7-12 årige), særligt børns læsefærdigheder Det viktigste: at undgå at børn mislykkes tidligt i skolen. Vi skal teste/kortlægge udsatte børns færdigheder Obs: vi gør det for att få et empirisk grundlag for at hjælpe børnene - ikke for at sortere dem fra Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center 25
26 Bo Vinnerljung: Børnetopmøde 30.januar 2014 i Aalborg Congres Center
27 Litteratur, exempel Gustafsson et al (2010): School, learning and mental health (sammanfattning på svenska). Stockholm: Kungl Vetenskapsakademin. t2_halsa_eng_2010.pdf Social Rapport 2010, kapitel 7. Gauffin K, Vinnerljung B, Fridell M, Hesse M & Hjern A (2013). Childhood socioeconomic status, school failure, and drug abuse a Swedish national cohort study. Addiction, 108, Tideman E, Vinnerljung B, Hintze K & Isaksson AA (2011). Improving foster children s school achievements: Promising results from a Swedish intensive study. Adoption & Fostering, 35, Forsman H & Vinnerljung B (2012) Interventions aiming to improve school achievements of children in out-of-home care: a scoping review. Children and Youth Services Review, 34, Tideman E, Sallnäs M, Vinnerljung B & Forsman H (2013) Paired Reading. Ett försök i sju kommuner med lästräning för familjehemsplacerade barn. Stockholm: Allmänna Barnhuset.
Skoleunderstöttende insatser för udsatte börn
Skoleunderstöttende insatser för udsatte börn Bo Vinnerljung Professor i socialt arbete, Stockholms Universitet bo.vinnerljung@socarb.su.se Narkotikamisbrug fra 20 års alderen opdelt efter socioøkonomisk
Skolestøtte til børn i familiepleje
Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende Dagens oplæg:
ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI
ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse
Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI
Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI Mette Lausten, Rikke Fuglsang Olsen & Signe Frederiksen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Kolding den 9. november 2015
Anbragte børns skolegang
Anbragte børns skolegang - Hvad ved vi, hvad kan vi gøre? Misja Eiberg, Cand.Psych., Ph.d. studerende Tour de force i anbragte børns skolegang: Hvordan går det med anbragte børns skolegang og uddannelse
Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats
Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats Velkommen Formål og rammesætning Nøgletal for udsatte børns skolegang Skolefravær for børn,
Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder
Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse, 31. december 2011 03 03 02 Procent 02 01 01 00 0 1 2
LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG
Ministertema 2015: Anbragte børn og unges undervisning og uddannelse AFRAPPORTERING FRA DE MIDTJYSKE KOMMUNER
Ministertema 2015: Anbragte børn og unges undervisning og uddannelse AFRAPPORTERING FRA DE MIDTJYSKE KOMMUNER Indhold 1. Resume... 2 2. Indledning... 3 3. Proces og behandling af ministertema 2015... 4
HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader
TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET
TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 ANALYSER AF RIKKE FUGLSANG OLSEN OG CHRISTOPHER J. DE MONTGOMERY DISPOSITION
Supervision af plejeforældre med fokus på skolen v/ Niels Graarup, plejefamiliesupervisor
Supervision af plejeforældre med fokus på skolen v/ Niels Graarup, plejefamiliesupervisor Hvem er jeg? Opvokset i Farsø med plejebørn Uddannet lærer, efteruddannelser-pd i psykologi samt inklusionsvejleder.
BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB
BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her
Drøftelse af chanceulighed
Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.
HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF
HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF UDDANNELSE ER VIGTIGT For alle børn også børn med handicap Den brændende platform det går ikke så godt 2 BØRN
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Der er lige nu stor fokus på udsatte børns skolegang. Forskningen har vist, at alt for mange af de anbragte børn ikke opnår de nødvendige
Der er lige nu stor fokus på udsatte børns skolegang. Forskningen har vist, at alt for mange af de anbragte børn ikke opnår de nødvendige skolefærdigheder, der skal sikre deres fremtid. De anbragte børn
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
KABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning
KABU - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning Indhold - Kort intro til feltet - Samarbejde før anbringelse - Samarbejde omkring opfølgning på anbringelse - Samarbejde omkring
Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus
Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus En skoleunderstøttende metode fra England The Letterbox Club Socialstyrelsen Marie Luise Nørrelykke, fuldmægtig Kontoret for sårbare unge og integration mln@socialstyrelsen.dk
Workshop 2c: `Afprøvning af Makkerlæsning
Workshop 2c: `Afprøvning af Makkerlæsning anbragte børn i folkeskolen (1.-7. klassetrin) udsatte børn i folkeskolens 1.-7. klassetrin (børn der modtager støtte efter Servicelovens 52) Symposium 21.05.15
Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter (og 270 kommuner): 1970-2006 98 kommuner (5 regioner)
Tidligere anbragte og uddannelsessystemet
Notat Tidligere anbragte og uddannelsessystemet Rikke Fuglsang Olsen & Christopher Jamil de Montgomery Tidligere anbragte og uddannelsessystemet VIVE og forfatterne, 2017 Projekt: 100103 VIVE Viden til
Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015
Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015 Samarbejdsmodellen: Hvad, hvem, hvorfor og hvordan Hvad: Formål, omdrejningspunkter og modellens to spor Hvem: Målgruppe(r)
Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!
Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler
ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF
ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF DEN BRÆNDENDE PLATFORM Har vi en brændende platform i forhold til de anbragte børns uddannelse? Det korte svar er:
Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer
Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer Voksne møder generelt anbragte børn med lavere faglige forventninger end andre børn, påpeger forsker. Elliot Larsen (th) og leder af Børne-
Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017
Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017 Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for
Der er god grund til at interessere sig for udsatte børn og unges skolegang!
Der er god grund til at interessere sig for udsatte børn og unges skolegang! Ledernetværket for de kommunale chefer og ledere på det udsatte børne- og ungeområde er etableret af Børne- og Socialministeriet.
HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI
HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER KRÆVER FORSKELLIGE LØSNINGER Indsatser i udskolingen Fokus på overgange Effekten af de forberedende
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
- en effektundersøgelse
SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Sagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 19-05-2017 Bilag 2: Business case Satspuljeansøgning fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune til puljen Mod en tidlig forebyggende og
Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund 1. Baggrund og mål Kvalitetsrapporten for 2014 har dokumenteret,
SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI
SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI FORMÅL At lære af internationale erfaringer med et særligt fokus på effekt At få viden om hvor meget
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA?
30 Maj 2017, Oplæg ved Socialstyrelsens temaseminar i partnerskabsnetværket FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 2 DET VIL JEG SNAKKE OM: 1 Det kontrafaktiske
Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik
Punkt 4. Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik 2019-22 2018-090901 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender handleplan i relation til Sundhedspolitik
Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning
Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns
Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF
ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF DEN BRÆNDENDE PLATFORM Har vi en brændende platform i forhold til de anbragte børns uddannelse? Det korte svar er: Ja! Kan uddannelse gøre
Unge, uddannelse og arbejde
Unge, uddannelse og arbejde Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Noemi Katznelson, Tendenser i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere
Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk
Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele
Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv
TrygFondens Børneforskningscenter 21. maj 215 Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014
Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department
Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?
Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan
Bortadoption uden samtykke. - Adoptionsloven 9, stk. 2-4
Bortadoption uden samtykke - Adoptionsloven 9, stk. 2-4 Dagens program Velkomst og præsentation v/charlotte Veistrup De lovgivningsmæssige rammer for adoption Hvorfor adoption fremfor anbringelse? PAUSE
Danske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer
Forfatter: Post Doc Sandra Feodor Nilsson Ph.d.-afhandlingens titel: Homelessness and psychiatric morbidity in Denmark From a public health perspective Ph.d.-grad opnået/godkendt: 4. April 2018 Ph.d.-skoleleder:
EVIDENSBASERET VIDEN DISPOSITION METTE DEDING, SFI CAMPBELL
EVIDENSBASERET VIDEN METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Hvad forstår vi ved evidensbaseret viden i praksis Hvad er en Campbell forskningsoversigt Eksempler på international viden HVORFOR ER DET VIGTIGT
INVESTER I BØRNENE. Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer
INVESTER I BØRNENE Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer VERDENS BEDSTE INVESTERING I OECD rapporten Starting Strong II (2006) er hovedkonklusionen,
Grundig afklaring. Er grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!
Grundig afklaring Er grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Fra omtalen af projekt Flere skal med januar 2018 og fra Rapport udgivet af AE
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Social arv. Temadag for Gymnasier om Uddannelse. Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet
Social arv Temadag for Gymnasier om Uddannelse 22. september 2009 Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Emne: Social arv Social arv negativ social arv social mobilitet mønsterbrydere
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes
HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?
HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,
Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8
Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn
PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.
PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Udsatte børn i grønland
Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,
Børn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt
Børn og unge med ADHD i Danmark Lene Buchvardt Hyppigste diagnose 3-5 % af børnene i Danmark har ADHD ADHD er den hyppigste diagnose der stilles på børn og unge i det psykiatriske hospitalsvæsen Sundhedsdatastyrelsen,
Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling
Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Mette Gørtz, Københavns Universitet 9. februar 2016 med Robert Bauchmüller og Astrid Würtz Rasmussen Early Childhood Research Quarterly 29 (2014)
Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje
Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef
Hvorfor er skolen som arena så vigtig
Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?
Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Mette Lausten VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd FORSKNINGEN SIGER: Uenighed om, hvorvidt kontakt tjener til
4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv
Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,
Idræt i udsatte boligområder
Idræt i udsatte boligområder Resultater af undersøgelse. Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 30. Maj 2012, Vejen Idrætscenter Bascon Den sociale
- en effektundersøgelse
SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge
Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier
Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Udsatte børns skolegang
FOKUSRAPPORT 2018/1 SVIGT AF BØRN I DANMARK Udsatte børns skolegang FOKUSRAPPORT 2018/1 Indholdsfortegnelse SVIGT AF BØRN I DANMARK Forord 3 Resumé 4 Anbefalinger 8 Indledning 12 Udsatte børns skolegang
Gallup om skolen og børn
Gallup om skolen og børn Gallup om skolen og børn Feltperiode: Den 26 juli til 31 juli 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen
Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt
Villa Kokkedal: Familie-, hjemmebaseret og fleksible indsatser
Villa Kokkedal Jacob Michaelsens Minde Skodsborg Solbakken Frederikshøj UngeHuset Emdrup Spanager ROBUS Koordinatorenheden & Centeradministration Villa Kokkedal: Familie-, hjemmebaseret og fleksible indsatser
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Forslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud
Forslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud DATO Kort beskrivelse af forslag til nyt behandlingstilbud Sidst rettet Udredningsopgaverne skal fremover
EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING
EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke
Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?
Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets
R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%
Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer
En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse
Det tværgående arbejde med at støtte de unge mod det gode liv En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse Udarbejdet i samarbejde med Analyse, Viden & Strategi November 2017 Indhold
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING
EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:
LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen
LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
KLUB. l PENALhUs l. for udsatte og fagligt udfordrede børn En metodebeskrivelse til kommuner og skoler
1 KLUB l PENALhUs l for udsatte og fagligt udfordrede børn En metodebeskrivelse til kommuner og skoler 2 3 Klub Penalhus for udsatte og fagligt udfordrede børn En metodebeskrivelse til kommuner og skoler
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING
PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder