Anbragte børns skolegang
|
|
- Sigrid Jensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anbragte børns skolegang - Hvad ved vi, hvad kan vi gøre? Misja Eiberg, Cand.Psych., Ph.d. studerende
2 Tour de force i anbragte børns skolegang: Hvordan går det med anbragte børns skolegang og uddannelse i Danmark? Hvordan kan vi bedre støtte anbragte og udsatte børn til bedre skolegang?
3 Forløbsundersøgelsen anbragte børn SFI s børneforløbsundersøgelse (BFU) af årgang 1995, andel der er eller har været anbragt uden for hjemmet (AFU) - dataindsamling: I 7 årsalderen: ca. 700 børn I 11 års-alderen: ca børn I 15 års-alderen: ca Generelt mindre andel, som indgår i datagrundlaget. Kilder: Små børn anbragt uden for hjemmet, SFI 2004; Anbragte børns udvikling og vilkår, SFI 2008; Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer, SFI 2013
4 Hvordan går det med undervisning og skolegang? Undervisningspligt (15-årige) 5 % af de anbragte og tidligere anbragte modtager ikke undervisning sammenlignet med 1 % af de andre unge i BFU Den største andel er blandt de hjemgivne, hvor hele 14 % ikke modtager undervisning Kilde: Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer, SFI 2013
5 Undervisning (data indsamlet før inklusionsloven indførtes i 2012): Anbragte og tidligere anbragte unge: 60 % modtager specialtilbud eller specialundervisning 40 % går i alm. Folkeskole. Andelen var 42 % i 11 års-alderen. - Kun 23 % af de anbragte unge på institution/opholdssteder modtager alm. undervisning for familieplejeanbragte er det 56 % Sammenlignet med udsatte unge (forebyggende foranstaltninger): 45 % modtog specialtilbud eller specialundervisning Øvrige unge i BFU: 10 % modtog specialtilbud eller specialundervisning Kilder: Anbragte børns udvikling og vilkår, SFI 2008; 15-åriges hverdagsliv og udfordringer, SFI 2013
6 Procent Hvor mange går som 15-årige i 9.klasse: Instutution Fam.pleje Hjemme Alle anbragte Andre 15-årige (BFU) 10 0 Instutution Fam.pleje Hjemme Alle anbragte Andre 15-årige (BFU) Forsinkelse undervejs i skoleforløbet, men 23 % havde også forsinket skolestart til 1. klasse (startede 1 år senere i skole). Kilde: Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer, SFI 2013
7 Procent Kan den unge følge med i danskundervisningen? Vurderet af pædagoger og (pleje)forældre: Anbragte som 11-årige Anbragte som 15-årige I høj grad I nogen grad I ringe grad/slet ikke Ved ikke
8 Procent Kan den unge følge med i mat.undervisningen? Vurderet af pædagoger og (pleje)forældre: Anbragte som 11-årige Anbragte som 15-årige I høj grad I nogen grad I ringe grad/slet ikke Ved ikke
9 De unges oplevelse af lektiestøtte 74 % af de 15-årige anbragte og tidligere anbragte unge svarede, at de i et eller andet omfang få hjælp til lektier. Det gælder 96 % af de øvrige unge i BFU. Der er store forskelle i hvor tilgængelig lektiehjælpen er, alt efter typen af anbringelse eller om man er hjemgivet de, der ikke har hjælp til lektier tilgængeligt: 13 % familieplejeanbragte 31 % af de institutionsanbragte 35 % af de hjemgivne Kilde: Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer, SFI 2013
10 Procent Uddannelsesforventninger Kan den unge opnå folkeskolens afgangsprøve (FSA)? Vurderet af pædagoger og (pleje)forældre: Anbragte som 7-årige Anbragte som 11-årige Anbragte som 15-årige Ja, bestemt Måske Nej, ikke sandsynligt Ved ikke
11 Uddannelsesforventninger Særligt lave forventninger til de unge på døgninstitution: Kun ca. hver fjerde forventes bestemt at kunne tage FSA For hjemgivne og børn i familiepleje er det ca. halvdelen Kilde: Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer, SFI 2013
12 Procent De unges uddannelsesambitioner på længere sigt Egne forventninger til højest opnåede uddannelse: Anbragte 15-årige Udsatte 15-årige Andre 15-årige 10 0 Grundskole Gym.udd ERV KVU MVU LVU Kilde: Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer, SFI 2013
13 Procent De anbragte og udsatte unge forventer kortere og ikke-boglige udd. gælder også de som synes, at de klarer sig godt fagligt Anbragte 15-årige Udsatte 15-årige Andre 15-årige 10 0 Grundskole Gym.udd ERV KVU MVU LVU Kilde: Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer, SFI 2013
14 Hvad med de anbragte unges skole og uddannelse på lang sigt? Tidligere anbragte unge har meget forhøjet risiko for at være ufaglærte, blive kontanthjælpsmodtagere og komme på førtidspension. Stikprøve af alle tidligere anbragte unge fra årgang som 24-årige: Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne, SFI 2011
15 Tidligere anbragte som unge voksne Kun omkring halvdelen af de tidligere anbragte unge er som 24-årige i gang med uddannelse eller i beskæftigelse mod 90 procent af de øvrige 24-årige unge. Mere end 1 ud af 10 af tidligere anbragte unge er førtidspensioneret, når de er 24 år mod 1 ud af 100 af de øvrige 24-årige unge. Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne, SFI 2011
16 Tidligere anbragte som unge voksne Både danske og internationale undersøgelser peger i samme retning Tidligere anbragte unge/voksne har forhøjet risiko for alvorlige sociale og psykologiske problemer i voksenlivet eksempler fra DK: Psykiatriske lidelser: ca. 15% har diagnose mod 4 % af øvrige 24-årige Kriminalitet: ca. 20% har mindst én dom mod knap 4% af de øvrige 24-årige. Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne, SFI 2011
17 Skolen nytter af flere årsager God skolegang giver voksenliv med mulighed samfundsdeltagelse og selvforsørgelse Skolen er også en vigtig beskyttelsesfaktor i forhold til sociale og psykologiske risici som vi ved, at anbragte og udsatte unge har en overhyppighed af Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige)
18 Fra svensk forskning ved vi, at.. En langtidsanbragt ung som ikke færdiggør folkeskolen har: 12 gange større risiko for at ende i alvorlig kriminalitet 10 gange større risiko for at ende på overførselsindkomst end en langtidsanbragt ung, der går ud af skolen med karakterer over gennemsnittet når man korrigerer for køn og forældrevariabler. Kilde: Berlin et al. (2011)
19 De svenske forskere, Vinnerljung og Berlin, peger på, at for langtidsanbragte børn er dårlige skolepræstationer den langt største risikofaktor for en lang række psykosociale udfald i voksenlivet. Stærkere end andre faktorer som f.eks. biologiske forældres uddannelsesbaggrund, misbrug og psykiske lidelser. Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige) + Berlin et al. (2011)
20 Risikoratioen for psykosociale problemer i voksenlivet nedsættes mellem % bl.a. i forhold til selvmord, misbrug og kriminalitet, hvis man ikke hører til de dårligst præsterende 15% i skolen! Omvendt viser undersøgelsen også, at langtidsanbragte børn har generelt 3 gange højere risiko end den øvrige befolkning for at lægge blandt de 15% lavest præsterende i skolen Misja Eiberg, SFI Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige)
21 Hvordan kan vi komme videre? Hvad ved vi om hvad virker? Forskningsområde i udvikling: Kun få studier - Sammenlignelige lande, men ikke DK Mange typer af indsatser viser positive tendenser om end det ikke er alle
22 Indsatser i litteraturen Styrkelse af læringsmiljøet og den skolestøttende indsats på anbringelsesstedet: Bl.a. tutor-programmer, samlæsningsprogrammer, læringsmiljø-programmer Styrkelse af skoletilbuddet eller den koordinerede indsats omkring barnets skolegang: Bl.a. Netværkssamarbejdsmodeller, supplerende undervisningsprogrammer, stay-inschool programmer
23 Styrkelse af læringsmiljøet og den skolestøttende indsats på anbringelsesstedet Styrkelse af læringsmiljøet og den skolestøttende indsats i hjemmet :
24 Canadiske forskere har undersøgt: Hvilke faktorer kan forklare forskelle i hvor godt anbragte børn klarer sig i skolen? Hvilke faktorer kan forklare forskelle i hvor godt anbragte børn klarer sig i skolen? Forskelle i faktorer på anbringelsesstedet/i plejefamilien Læringsmiljø 15 % 85 % Forskelle i individuelle faktorer (barnet) FX: Psykologiske faktorer Adfærd Forældrebaggrund Årsag til anbringelse IQ Skoleskift Kilde: Cheung, Lwin & Jenkins, 2012
25 Forskning i faktorer i plejefamilien/anbringelsesstedet, som har positiv indflydelse på barnets skolegang 1. Et positivt og rigt læsemiljø i hjemmet (fx adgang til bøger) 2. Plejeforældre/pæd.involvering i skolen, vægtning af uddannelse og ambitioner på børnenes vegne 3. Ros, anerkendelse og positive forventninger Kilde: Davis-Kean (2005); Dotterer, McHale, & Crouter (2009); Rutchick, Smyth, Lopoo, & Dusek (2009); Cheung, Lwin & Jenkins, 2012
26 Tutoring: En af de mest efterprøvede typer af indsatser i litteraturen er tutoring i forskellige afskygninger De solide evalueringer (RCT s) er dog primært af det samme program i forskellige settings Teach Your Children Well Tre canadiske studier af metoden: plejeforældre og slægtsplejeforældre som tutorer Viser positive resultater Kilde: Flynn et al., 2012; Evans
27 The Kids in Care-Project: Udført med deltagelse af 77 børn i alderen 6-13 år. Plejeforældrene deltog i et 6-timers vejledningsseminar og gav efterfølgende tutoring i hjemmet 3 timer om ugen i 30 uger. De 3 timer omfattede 2,5 timers læsning og 30 minutters brug af en cd-rom, der indeholdt 225 trinvise matematiklektioner. Både positive effekter i matematik (g = 0,46) og læsning (g = 0,19 og 0,38). Ingen effekt i retstavning. Kilde: Flynn et al., 2012
28 Paired reading: Paired reading (Makkerlæsning) er en model for læsetræning gennem samlæsning (barn og voksen) udføres 20 min. mindst 3 gange om ugen i 16 uger. Ikke RCT s, men to evalueringer som før- og eftermåling, uden kontrolgruppe resultater bør fortolkes med varsomhed - men viser positive takter: UK (Osbourne et al., 2010): 68 anbragte skolebørn - Forbedring af sætningslæseevne, gennemsnitligt knapt et år ældre i læsealder på 16 uger. Sverige (Vinnerljung et al., 2014): 81 børn i alderen 8-12 år - Forbedring af læseevne i ordlæsning og ordforråd (målt med en deltest i WISC IV)
29 Styrkelse af skoletilbuddet eller den koordinerede indsats omkring barnets skolegang
30 SkolFam -programmet og dets lige - nordiske skolebaserede indsatser Det svenske SkolFam -program (Vinnerljung): Netværksmodel: team af barnets plejeforældre, lærer(e), speciallærer og psykolog 2 års individuel interventionsplan hjemme og i skolen. Andre versioner: Det norske Sammen for læring, det finske SISUKAS og det danske program LUKoP (RCT) Flere mindre evalueringer af SkolFam (uden kontrolgrupper) har vist meget positiv fremgang i både kognitiv og faglig udvikling effekterne af programmet er dog væsentlig mere moderate med kontrolgruppe - Kilde: Tideman et al., 2011; Tördan, Vinnerljung & Axelsson, 2014
31 SkolFam Matching studie, 2016: Deltagelse af 91 børn fra 18 kommuner. 37 børn kom fra ni kommuner, som på daværende tidspunkt ikke havde implementeret SkolFam. De 54 i SkolFam-gruppen kom fra andre ni kommuner i Sverige, som alle tilbød SkolFam. Kvasi-eksperimentelt: matchet kontrolgruppe af anbragte børn i samme aldersgruppe Kilde: Durbeej & Gumpert, 2016
32 SkolFam Matching studiet, 2016: Kognitiv udvikling (WISC IV): Signifikant positiv effekt på IQ (d = 0,22). Signifikant positiv effekt på et kognitivt område, perceptuelle ræsonneringsevner (d=.24) Kilde: Durbeej & Gumpert, 2016
33 SkolFam Matching studie, 2016: Faglig udvikling: Skolfam-gruppen havde fremgang i afkodning af enkelt ord (d = 0,28) Retstavning var den signifikante effekt baseret på at Skolfam var stagneret (d = 0,00), hvorimod kontrolgruppen var gået tilbage (d = -0,26) Ingen effekt i matematik Kilde: Durbeej & Gumpert, 2016
34 Opsummering Det er muligt at skabe bedre skolegang for anbragte børn selv relativt lavintensive indsatser kan gøre en forskel, men om forskellen er nok til at vende udviklingen er spørgsmålet Man skal dog være varsom med at basere viden om hvad der virker på baggrund af evalueringer, som ikke er udført med et eksperimentelt design! SkolFam-evalueringerne er eksempel på hvordan, resultaterne kan se meget anderledes ud, når der ikke anvendes kontrolgrupper og/eller randomisering
35 Dansk RCT af tutoring og LUKoP-modellen: Skolestøtte til børn i familiepleje To indsatsgrupper, og en kontrolgruppe (lodtrækning): Forældre som Lektiehjælpere (Kids in Care-Project) LUKoP-modellen (SkolFam) En gruppe, der ikke får en ekstra indsats Udført fra Børn i familiepleje LUKoPmodellen Forældre som Lektiehjælpere Kontrol
36 Deltagere: Dansk RCT af tutoring og LUKoP-modellen: Skolestøtte til børn i familiepleje 153 børn i familiepleje i alderen 6-14 år fra danske folkeskoler 24 kommuner 136 skoler Effektmål: Faglig udvikling i læsning og matematik Kognitiv udvikling Trivsel og adfærd
37 Skolestøtte til børn i familiepleje: Signifikante hovedresultater (verdenspremiere): LUKoP-gruppen: Signifikant fremgang i læsehastighed i ordlæsning (d=0,23) Signifikant forbedring af kognitiv formåen: samlet IQ (d=0,34) og verbal forståelse (d=0,41) Forældre som lektiehjælpere: Ingen signifikant effekt Uden kontrolgruppe, ville resultatet have været ganske anerledes signifikant fremgang for alle børn bl.a. i læsning og på flere kognitive mål Rapportserie om forsøget udkommer fra VIVE i december 2017.
38 Afslutning Anbragte børn har væsentlig større udfordringer med skolen og fagligheden end deres jævnaldrende. Det er muligt at skabe bedre skolegang for anbragte børn men der er brug for mere interventionsudvikling og forskning i hvad der virker. Fremtiden: Mere forskning i hvordan børnenes forudsætninger for læring kan styrkes fx gennem kognitiv træning.
39 Tak for opmærksomheden!
Skolestøtte til børn i familiepleje
Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende Dagens oplæg:
Læs mereANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI
ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse
Læs mere- en effektundersøgelse
SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge
Læs mere- en effektundersøgelse
SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge
Læs mereAppendiks. Til rapporten Skolestøtte til børn i familiepleje Et effektstudie, VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Appendiks Til rapporten Skolestøtte til børn i familiepleje Et effektstudie, VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Misja Eiberg, Luna Kragh Andersen & Christoffer Scavenius Appendiks
Læs mereTIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET
TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 ANALYSER AF RIKKE FUGLSANG OLSEN OG CHRISTOPHER J. DE MONTGOMERY DISPOSITION
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF
ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF DEN BRÆNDENDE PLATFORM Har vi en brændende platform i forhold til de anbragte børns uddannelse? Det korte svar er:
Læs mereVelkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats
Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats Velkommen Formål og rammesætning Nøgletal for udsatte børns skolegang Skolefravær for børn,
Læs mereHVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG
Læs mereLOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF
ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF DEN BRÆNDENDE PLATFORM Har vi en brændende platform i forhold til de anbragte børns uddannelse? Det korte svar er: Ja! Kan uddannelse gøre
Læs mereSKOLESTØTTE TIL BØRN I FAMILIEPLEJE DELRAPPORT I
SKOLESTØTTE TIL BØRN I FAMILIEPLEJE DELRAPPORT I ET EFFEKTSTUDIE Misja Eiberg, Luna Kragh Andersen & Christoffer Scavenius Rapport Skolestøtte til børn i familiepleje delrapport I Et effektstudie Misja
Læs mereSkolestøtte til børn i familiepleje Delrapport IV:
Notat Skolestøtte til børn i familiepleje Delrapport IV: Et implementeringsstudie af Forældre som lektiehjælpere Luna Kragh Andersen, Misja Eiberg & Emma Karolina Blomqvist Skolestøtte til børn i familiepleje
Læs mereForskningsresultater om effekter af anbringelsestyper
Til Familie- og Socialudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Socialafdelingen/Kvalitetsenheden Sagsnr./Dok.nr. 2014-13095 / 2014-13095-15 Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro
Læs mereFORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE
FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE FOREDRAGSRÆKKE P L ATA N G Å RDENS U N G D O M S C E N T E R 2. D E C E M B E R 2 0 1 5 Skolegang og uddannelse er den vigtigste
Læs mereSupervision af plejeforældre med fokus på skolen v/ Niels Graarup, plejefamiliesupervisor
Supervision af plejeforældre med fokus på skolen v/ Niels Graarup, plejefamiliesupervisor Hvem er jeg? Opvokset i Farsø med plejebørn Uddannet lærer, efteruddannelser-pd i psykologi samt inklusionsvejleder.
Læs mereHVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader
Læs mereLOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen
LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen
Læs mereDokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder
Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse, 31. december 2011 03 03 02 Procent 02 01 01 00 0 1 2
Læs mereKABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning
KABU - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning Indhold - Kort intro til feltet - Samarbejde før anbringelse - Samarbejde omkring opfølgning på anbringelse - Samarbejde omkring
Læs mereEt sammendrag af: Sammendraget af undersøgelsen er udarbejdet af Kostskoler.dk. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Et sammendrag af: Undersøgelsen»Anbragt på en kostskole. Hvordan klarer unge, der er anbragt på en kostskole, sig efter endt grundskole, sammenlignet med unge i andre anbringelsestyper?«vive - Det Nationale
Læs mereWorkshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus
Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus En skoleunderstøttende metode fra England The Letterbox Club Socialstyrelsen Marie Luise Nørrelykke, fuldmægtig Kontoret for sårbare unge og integration mln@socialstyrelsen.dk
Læs mereHVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?
HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,
Læs mereHVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009
HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende
Læs mereHVAD VED VI OM ANBRINGELSER?
HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? Eigtveds Pakhus Tirsdag, den 24. marts 2009 Tine Egelund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Forløbsundersøgelsen af anbragte børn Foredragets udgangspunkt: Forløbsundersøgelsen
Læs mereHvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget
Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/4 2015 Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvor skal vi hen i dag? Temadrøftelse om inklusion Hvilken videnskal der til, hvis vi
Læs mereSkolestøtte til børn i familiepleje delrapport II
Rapport Skolestøtte til børn i familiepleje delrapport II Et implementeringsstudie af LUKoP-modellen Luna Kragh Andersen & Misja Eiberg Skolestøtte til børn i familiepleje delrapport II. Et implementeringsstudie
Læs mere3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel. Onsdag 23. august 2017
3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel Onsdag 23. august 2017 Slides fra Tormod Bøe Børn og unges trivsel og psykiske sundhed SFI s forløbsundersøgelse af årgang 95 Fokus på psykisk sårbarhed Nordisk
Læs mereMentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie
Læs mereEn karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse
Det tværgående arbejde med at støtte de unge mod det gode liv En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse Udarbejdet i samarbejde med Analyse, Viden & Strategi November 2017 Indhold
Læs mereANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS
ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS Temaseminar i Odense d. 30. maj 2017 SOCIALFORVALTNINGEN Line Klyvø og Mette Larsen, Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU)
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd FORMÅL OG BAGGRUND - Overvåge anbragte børn og unges trivsel - Gentages hvert andet år - Bestilt af Socialministeriet
Læs mereSamarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?
Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Mette Lausten VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd FORSKNINGEN SIGER: Uenighed om, hvorvidt kontakt tjener til
Læs mereMønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer
Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer Voksne møder generelt anbragte børn med lavere faglige forventninger end andre børn, påpeger forsker. Elliot Larsen (th) og leder af Børne-
Læs mereTidligere anbragte og uddannelsessystemet
Notat Tidligere anbragte og uddannelsessystemet Rikke Fuglsang Olsen & Christopher Jamil de Montgomery Tidligere anbragte og uddannelsessystemet VIVE og forfatterne, 2017 Projekt: 100103 VIVE Viden til
Læs mereSMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Læs mereAnalyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Læs mereFORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA?
30 Maj 2017, Oplæg ved Socialstyrelsens temaseminar i partnerskabsnetværket FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 2 DET VIL JEG SNAKKE OM: 1 Det kontrafaktiske
Læs mereHANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF
HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF UDDANNELSE ER VIGTIGT For alle børn også børn med handicap Den brændende platform det går ikke så godt 2 BØRN
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereBØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET
BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Jens-Peter Thomsen, seniorforsker, SFI SFI-konference 7. november 2016: Uddannelse og udsathed 06-11-2016 1 UDDANNELSE en stensikker investering!
Læs mereSystematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI)
Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI) / Excecutive summary af kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden November 2017 Baggrund: Der er et ønske om mere viden om og systematik
Læs mereSamarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015
Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015 Samarbejdsmodellen: Hvad, hvem, hvorfor og hvordan Hvad: Formål, omdrejningspunkter og modellens to spor Hvem: Målgruppe(r)
Læs mereBilag 1: Nøgletal om udsatte børn og unge. Antal anbragte 0-22 år. Andel anbragte i plejefamilier
Bilag 1: Nøgletal om udsatte børn og unge Nedenfor angives udvalgte nøgletal for Kommune på udsatte børn og ungeområdet inden for anbringelser, forebyggende foranstaltninger, økonomi samt trivsel og skole.
Læs mereGiv alle børn lige muligheder i livet
Giv alle børn lige muligheder i livet Erfaringer fra svensk forskning om socialt udsatte børns skolegang Bo Vinnerljung, professor Socialt arbete, Stockholms Universitet bo.vinnerljung@socarb.su.se Bo
Læs mereAlle børn og unge skal med i fællesskabet. BUPL s udspil om sårbare børn og unge 2019
Alle børn og unge skal med i fællesskabet BUPL s udspil om sårbare børn og unge 2019 Alle børn og unge skal med i fællesskabet Virkeligheden i dag er, at fællesskabet ikke er for alle. Det rammer særligt
Læs mereHvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI
Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI Mette Lausten, Rikke Fuglsang Olsen & Signe Frederiksen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Kolding den 9. november 2015
Læs mereAnalyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn
A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereU-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009
U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 Det tætte individuelle tilbud Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Den største
Læs mereSociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv
Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs mereEFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København
EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København Lige Muligheder Formål: At udsatte børn og unge på lige fod med
Læs mereAnbefalinger og Inspirationskatalog - Udsatte børns skolegang
Anbefalinger og Inspirationskatalog - Udsatte børns skolegang Udarbejdet af tværgående arbejdsgruppe, nedsat af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen april 2015 1 Indhold Indledning
Læs mereDer er lige nu stor fokus på udsatte børns skolegang. Forskningen har vist, at alt for mange af de anbragte børn ikke opnår de nødvendige
Der er lige nu stor fokus på udsatte børns skolegang. Forskningen har vist, at alt for mange af de anbragte børn ikke opnår de nødvendige skolefærdigheder, der skal sikre deres fremtid. De anbragte børn
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereSFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereSKOLESTØTTE TIL BØRN I FAMILIEPLEJE DELRAPPORT III
SKOLESTØTTE TIL BØRN I FAMILIEPLEJE DELRAPPORT III EN MANUAL TIL LUKOP-MODELLEN Misja Eiberg & Luna Kragh Andersen Rapport Skolestøtte til børn i familiepleje delrapport III En manual til LUKoP-modellen
Læs mereI dette notat belyser vi 18-årige tidligere anbragte unges udsathed. Den udsathed, som vi ser på i dette notat, er at være udsat for selvskade og selvmordsforsøg, være udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg,
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereTale til samråd i SOU om netværksanbringelser
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her
Læs mereKABU Workshop. - samarbejde omkring anbragte børns undervisning
KABU Workshop - samarbejde omkring anbragte børns undervisning Kvalitet i anbringelsesarbejdet Klæd anbringelsesstederne på til at give barnet de bedste udviklingsbetingelser Fokus på skolegang og sundhed
Læs mereWorkshop 2c: `Afprøvning af Makkerlæsning
Workshop 2c: `Afprøvning af Makkerlæsning anbragte børn i folkeskolen (1.-7. klassetrin) udsatte børn i folkeskolens 1.-7. klassetrin (børn der modtager støtte efter Servicelovens 52) Symposium 21.05.15
Læs mereHVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN
HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN K ONFERENCE P Å C H R I S T I A N S BORG 2 5. SEPTEMBER 2013 L O S D E P R I VAT E S O C I A L E T I L B U D Fakta, statistik: Knap 13.000 børn og
Læs mereEvaluering af forebyggelsesstrategien 2018
Evaluering af forebyggelsesstrategien 2018 Det vi vil Udsatte børn og unge skal sikres de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Det kræver:
Læs mereBenchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd DISPOSITION FOR DE NÆSTE PAR TIMER Ganske lidt om mig (og SFI) Lidt om anbringelsesstatistik Trivselsundersøgelsen
Læs mereRapport. Undersøgelse af anbragte børns undervisning. Skoleåret 2012/2013
Rapport Undersøgelse af anbragte børns undervisning Skoleåret 2012/2013 og December 2013 2 Indholdsfortegnelse Side 4 1. Indledning Side 5 2. Resume Side 6 3. Undersøgelsen Gennemgang og resultater Side
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereKommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund 1. Baggrund og mål Kvalitetsrapporten for 2014 har dokumenteret,
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereWorkshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015
Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Det samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 Programmet
Læs mereHVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL
HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereForsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?
Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Databasen Børns Sundhed, temadag 11. januar 2018 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed National
Læs mereStatus på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden
Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden 2015-2017 Børne- og Familieudvalget 20. juni 2018 Publikationen Film om omlægning til en
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereAnbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereSkoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU
Skoleparathed - tre forskellige tilgange Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Ro regelmæssighed og renlighed børnehave i 1924 2 Ud i naturen - 1943 3 Vuggestuer dukker op i 1950 erne 4 Reformpædagogikkens
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2018
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2018 ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2018 Rambøll Management Consulting A/S CVR NR. 60997918 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Sammenfatning 5 3. Trivsel på anbringelsesstedet 9
Læs mereSocialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Socialafdelingen V/socialchef Hanne Manata Resultater børn, unge og familier Organisering i familiegrupper Modtagelser X antal makkerskaber heraf 1 ungemakkerskab Hjemme-hos/støtte-kontaktpersoner Psykolog
Læs mereSociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger
Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereSkolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv
TrygFondens Børneforskningscenter 21. maj 215 Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative
Læs mereHerningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016
Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereSeminar om efterværn Qaqortoq 2011
Ilaqutariinnermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling Seminar om efterværn Qaqortoq 2011 1. Formål med
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mere