Fra bil til cykel hvordan virksomheder kan få deres medarbejdere i cykelsadlen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra bil til cykel hvordan virksomheder kan få deres medarbejdere i cykelsadlen"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Fra bil til cykel hvordan virksomheder kan få deres medarbejdere i cykelsadlen Hanne Bebendorf Scheller, Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelsesafdelingen - Fysisk aktivitet og Kost Abstrakt Fysisk inaktivitet er en selvstændig faktor for udviklingen af forskellige civilisationssygdomme, herunder flere kræftformer (WHO, 2010; WCRF, 2012). For at få danskerne til at bevæge sig mere i en travl hverdag, er aktiv transport til og fra arbejde en relevant løsning på den stigende inaktivitet i den voksne befolkning (De Geus et al., 2007; Hendriksen, 2000; Oja et al., 2011; Wen & Rissel, 2010). Arbejdspladsen er en relevant arena for organisatoriske forandringer i forbindelse med forebyggelsesarbejdet. Formål Kræftens Bekæmpelse har i et samarbejde med fire virksomheder undersøgt, hvad arbejdspladsen kan gøre for at motivere medarbejderne til at cykle (mere) til arbejde. Metode Et indledende litteraturstudie og sparring med danske cykeleksperter dannede et overblik over eksisterende, effektive og bæredygtige cykelaktiviteter på arbejdspladser. Undersøgelsen bestod af en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne, kombineret med fokusgruppeinterview med udvalgte medarbejdere og feltstudier på arbejdspladserne. Resultater En temainddelt analyse resulterede i et katalog til hver arbejdsplads, med 3-5 anbefalinger for cykelfremmende aktiviteter til implementering. Anbefalingerne er rangeret efter medarbejdernes ønsker og motivation for at cykle til arbejde, arbejdspladsens reelle mulighed for indsatsen samt den eksisterende viden om effekten af indsatserne. Resultaterne anvendes på arbejdspladserne ved at implementere mindst én af anbefalingerne i efteråret Konklusion Generelt er der stort potentiale i at fremme cykling på arbejdspladsen. Gennem simple og helhedsorienterede indsatser kan arbejdspladsen være med til at motivere medarbejderne til at vælge cyklen (mere) til. Perspektivering Der er behov for flere samarbejdsprojekter, hvor flere aktører går sammen om at anvende den viden, der findes om cykelfremme på arbejdspladsen. Ved at udnytte synergien mellem lignende projekter er det muligt at flytte flere bilister over i cykelsadlen. Baggrund Fysisk inaktivitet er en selvstændig faktor for udviklingen af de civilisationssygdomme, som præger den vestlige verden (WHO, 2010). Overvægt og følgesygdommene, som fx hjerte-kar-sygdomme, osteoporose, Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

2 type 2 diabetes og forskellige kræftformer, påvirkes signifikant negativt af en stillesiddende livsstil (Andersen et al., 2000; Haskell et al., 2007; Pedersen & Andersen, 2011). Kun 41 % af mændene og 47 % af kvinderne lever op til anbefalingerne til fysisk aktivitet, hvorfor over halvdelen af den danske voksne befolkning har en øget risiko for at udvikle inaktivitets-relaterede sygdomme (Matthiesen et al., 2009). Over en årrække er aktivitetsniveauet på danske arbejdspladser faldet, og i dag har de fleste danskere en primært stillesiddende hverdag (Nielsen, 2004). Derudover er afstanden til og fra arbejde blevet øget, hvilket betyder, at transporten til arbejde primært foregår stillesiddende i bil, bus eller tog (Danmarks Statistik, 2011). Størstedelen af den danske befolkning, som er i beskæftigelse, ønsker at dyrke mere motion i hverdagen (Christensen et al., 2011; Danmarks Statistik, 2011). De fleste angiver tidsmangel som den vigtigste barriere for ikke at bevæge sig mere i hverdagen (Pilgaard, 2008; Trost et al., 2002). Aktiv transport fremhæves derfor internationalt som en meget relevant løsning på den stigende inaktivitet i den voksne befolkning (De Geus et al., 2007; Hendriksen, 2000; Oja et al., 2011; Wen & Rissel, 2010). Kræftens Bekæmpelse og cykling Kræftens Bekæmpelse arbejder med strukturel forebyggelse, som populært sagt skal gøre det nemt for alle danskere at spise sundt og bevæge sig mere i hverdagen. Forebyggelsesarbejdet foregår på det politiske, det organisatoriske og det fysiske niveau. Det vil sige, at strukturel forebyggelse sker via lovgivning, styring og regulering for at skabe sunde rammer. Samtidig forandres de fysiske omgivelser og indretninger af det offentlige rum, så de passer til borgernes behov. For at forandringer på det politiske eller fysiske niveau kan implementeres i danskernes hverdag, skal de organisatoriske rammer ofte forandres samtidig. Arbejdspladser er i denne forbindelse en vigtig arena i forebyggelsesarbejdet, da sundhed ikke længere udelukkende anses som et individuelt anliggende (Mandag Morgen, 2009). Hvis ingen danskere var overvægtige og alle levede op til anbefalingerne for fysisk aktivitet, kunne 6 % af alle kræfttilfælde i 2000 været undgået (IARC 2012). Der er evidens for, at fysisk aktivitet i sig selv er forebyggende for tyktarm-, bryst- og livmoderkræft (WCRF, 2012). Sandsynligvis forebygges også kræft i prostata, lunge og bugspytkirtel og efter diagnosen er fysisk aktivitet med til at forbedre prognosen betydeligt (Ibid.). Kræftens Bekæmpelse arbejder på at fremme cykling som aktiv transport på grund af den sundhedsfremmende effekt af at få mere fysisk aktivitet ind i danskernes travle hverdag. Med flere danskere på cykelstien forebygges ikke kun civilisationssygdomme. Også trængslen i storbyer, partikelforurening, kødannelse og støjniveau kan reduceres ved, at cyklen vælges mere til. For at blive klogere på hvad der skal til for at flytte befolkningen fra bil til cykel, har Kræftens Bekæmpelse det seneste halve år undersøgt, om arbejdspladserne kan få deres medarbejdere til at cykle mere ved at ændre på nogle organisatoriske rammer. Projektet blev støttet af Tips- og Lottomidler i Formål og mål Kræftens Bekæmpelse undersøgte i et samarbejde med fire virksomheder, hvordan arbejdspladsen med strukturelle og organisatoriske forandringer kan motivere deres medarbejdere til at cykle (mere) til arbejde. Målet er at skaffe viden om barrierer og muligheder for, hvordan flere medarbejdere kan cykle til arbejde. Målet er at producere publikationer, som virksomhederne bruger til at fremme cykling på deres arbejdsplads, især med fokus på at flytte bilisterne. Målet er at de fire involverede virksomheder igangsætter mindst én cykelfremmende aktivitet, med afsæt i undersøgelsen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

3 Metode Indledningsvis blev arbejdspladserne rekrutteret til at deltage i projektet, hvorefter der blev udformet samarbejdsaftaler mellem Kræftens Bekæmpelse og den pågældende arbejdsplads. For at give arbejdspladserne et incitament for at bruge tid på at deltage i projektet, kunne Kræftens Bekæmpelse tilbyde en 50 % finansiering af de cykelfremmende tiltag som implementeres på de fire arbejdspladser. Projektet var opdelt i to dele: først skulle det via forskellige metoder undersøges, hvilke motivationer, barrierer og ønsker medarbejderne havde for cykeltiltag på arbejdspladsen. Herefter aftales én eller flere af de anbefalede cykelfaciliteter eller -aktiviteter på arbejdspladserne til implementering. Litteraturstudie og desk research En Desk Research og et litteraturstudie blev gennemført for at få et overblik over den nyeste viden om eksisterende cykelinterventioner på arbejdspladser. På grund af meget få evaluerede cykelinterventioner på arbejdspladser blev et ekspertpanel af danske cykeleksperter inddraget under hele projektforløbet til sparring og videndeling. Den eksisterende viden dannede baggrund for valg af metode og indhold af undersøgelserne. Spørgeskemaundersøgelse En online spørgeskemaundersøgelse, som undersøgte medarbejdernes transportvaner, deres selvvurderede sundhedstilstand og ønsker til cykeltiltag på arbejdspladsen, dannede baggrundsdata for undersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt til alle medarbejdere for at få indblik i status quo. En deskriptiv analyse af transportvanerne, fordelt over transportmiddel, antal rejste km de seneste 7 dage, udgjorde analysen af cykeladfærd til og fra arbejde blandt de ansatte. Yderligere gennemførtes en statistisk analyse af afstand mellem hjem og arbejde, gennemsnitlig transporttid, de ansattes selvvurderede sundhedstilstand, en rangering af deres ønske om at motionere mere i hverdagen og deres holdning til ledelsens indblanding i transporten til arbejde. I spørgeskemaet indgik flere åbne kommentarfelter, hvor medarbejderne kunne nuancere og uddybe deres motivationer og barrierer i forhold til cykling. Alle disse oplysninger blev samlet i en rapport, som dannede afsæt for udvælgelse af deltagere til fokusgruppeinterviewet. Med spørgeskemaresultaterne var det derudover muligt at sætte cykling endnu højere på dagsordenen og bruge det som argument overfor ledelsen. De indsamlede data muliggør desuden en evaluering af cykelindsatserne fremadrettet. På to arbejdspladser blev der i samme tidsperiode gennemført en mobilitets-survey, hvorfor spørgeskemaundersøgelsen ikke blev gennemført på disse arbejdspladser. Kræftens Bekæmpelse fik indblik i resultaterne af mobilitets-surveyen som dannede udgangspunktet for udvælgelse af deltagere i interviewet på disse to arbejdspladser. Fokusgruppeinterviews og feltstudier Efter udvælgelsen gennem spørgeskemaundersøgelsen blev der på alle arbejdspladser gennemført fokusgruppeinterviews med 5-8 ansatte. De inviterede respondenter havde alle under 10 km til arbejde, ønskede at bevæge sig mere i hverdagen, brugte bilen til dagligt og var forskellige ift. alder, køn og stilling. Hovedtemaet i interviewet var motivationer og barrierer for at bruge cyklen mere i hverdagen og særligt oplevelsen af at bruge cyklen som transportmiddel. Ovenstående blev diskuteret ud fra forskellige typer af åbne spørgsmål (deskriptive og hypotetiske), hvilket generede viden om eksisterende cykeltiltag på arbejdspladserne. PRA-metoder og rangeringsspørgsmål igangsatte refleksioner om motivationer og barrerier i forhold til at cykle til arbejde. Rangering af konkrete og vigtige forslag til cykelaktiviteter på arbejdspladserne var særligt inspireret af de åbne besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen. Variation af spørgsmål og den åbne spørgeguide gjorde det muligt for respondenterne at præge interviewet i den retning, som de fandt relevant. Samtidig gav svarene indblik i formålet om at undersøge motivationer for cykling til arbejde. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

4 Efter interviewet gennemførtes små feltstudier på arbejdspladserne, som enten blev foretaget alene eller sammen med kontaktpersonerne. Rundturene gav mulighed for at få indblik i arbejdspladsernes kultur og medarbejdernes hverdag på trods af at der særligt blev fokuseret på eksisterende cykelfaciliteter. Fortællinger om arbejdspladserne og fremvisningen af cykelfaciliteter gav indblik i de konkrete forhold, som tidligere blev diskuteret af medarbejderne i interviewet. Fokusgruppeinterviewet blev gennemlyttet individuelt af intervieweren og observatøren, som efterfølgende sammen vurderede de vigtigste temaer i interviewene. De vigtigste passager i interviewene blev transskriberet og sammenholdt med fortællingerne fra feltstudierne. De identificerede temaer blev udvalgt efter det formål, at de skulle kunne udmøntes i konkrete og realistiske forslag til cykelfremmende indsatser på arbejdspladserne. Anbefalinger På baggrund af de indsamlede kvalitative data udarbejdedes et katalog med 3-5 konkrete anbefalinger for cykelaktiviteter til hver arbejdsplads. Anbefalingerne blev rangeret ud fra medarbejdernes konkrete ønsker, de realistiske muligheder på arbejdspladsen samt viden om, hvilke cykelindsatser der er mest effektive og bæredygtige. Anbefalingerne bestod af flere forskellige cykelindsatser, som tilsammen skulle sætte fokus på cykling på arbejdspladsen og motivere bilister til at tage cyklen (mere) i dagligdagen. En helhedsorienteret cykelindsats på arbejdspladserne består minimum af - en klar kommunikationsstrategi, som informerer medarbejderne om de eksisterende cykelforhold og kommende events og aktiviteter - konkurrencer til at motivere bilister til at komme i gang med at cykle mere - konkrete cykelfaciliteter, som gør cyklen til en realistisk transportform, herunder værksted, badeforhold, cykelparkering og skabsplads. Resultater Projektet har for virksomhederne resulteret i fire forskellige kataloger med 3-5 anbefalinger for cykelaktiviteter og faciliteter på arbejdspladserne. Udover anbefalingerne blev flere muligheder for mere cykling på arbejde beskrevet i kataloget. I samarbejde blev der på hver arbejdsplads udvalgt mindst én cykelaktivitet, som implementeres og igangsættes i efteråret Flere arbejdspladser igangsætter en cykelindsats, som inddrager flere anbefalinger og udgør en helhedsorienteret løsning for medarbejderne. Ved at tænke på tværs af faciliteter, aktiviteter og formidling er formålet at skabe synergi mellem medarbejdernes viden om eksisterende cykeltiltag og nye cykelaktiviteter på arbejdspladsen. Nedenfor præsenteres de vigtigste og mest interessante resultater for, hvad der kan få flere medarbejdere til at træde i pedalerne. Commitment fra ledelsen Afgørende betydning for en god og dedikeret cykelindsats, kræver commitment fra ledelsen og nøglemedarbejdere, som brænder for at forandre transportkulturen på arbejdspladsen. En tydelig cykelvenlig virksomhedsprofil er med til at understøtte kendskabet til cykelmulighederne på arbejdspladsen blandt medarbejdere. Cykelfremme som en fast del af arbejdspladsens HR eller CSR-strategi kan yderligere styrke kendskabet til arbejdspladsens vision om en attraktiv og cykelvenlig arbejdsplads. Cykling ses som et privat anliggende for medarbejderne, men der efterspørges gode muligheder for cykling på arbejdspladsen for at sandsynliggøre cykling til arbejde. Det betyder, at arbejdsgiveren som udgangspunkt godt må blande sig i medarbejdernes transport, hvis bare det bliver gjort af de rigtige grunde. En samlet cykelindsats på tværs Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

5 Der er behov for at tænke i helheder, når medarbejderes transportvaner skal påvirkes. Derfor kræver en cykelindsats et samarbejde på tværs af arbejdspladsen, hvor driftsafdelingen har kendskab til eksisterende cykelfaciliteter og står for den fremadrettede drift af installationer. Sundheds- eller HR-afdelingen kender til andre medarbejderaktiviteter og kan stå for cykelaktiviteter. Kommunikationsafdelingen kender til de interne kanaler og dagsordener på arbejdspladsen og kan sprede kendskabet af cykelindsatsen effektivt. Et godt samarbejde kan løfte opgaven om at skabe gode rammer, for at medarbejderne styrkes i at træffe det gode transportvalg. Det skal nævnes, at ikke alle arbejdspladser har forskellige afdelinger og muligvis udfører én person ovenstående opgaver. Gode faciliteter men ringe kendskab Mange virksomheder har gode cykelfaciliteter og tiltag, men medarbejderne kender ikke til dem. Derfor er klar kommunikation et vigtigt (og billigt) redskab til cykelfremme på arbejdspladsen. For eksempel kan et kort over arbejdspladsens cykelfaciliteter og samlede informationer på intranettet gøre en stor forskel. En god infrastruktur og gode cykelfaciliteter er afgørende for, om cyklen overvejes som mulighed. Der er stort potentiale blandt medarbejderne til at vælge cyklen mere til, det kræver mere fokus på mulighederne for at cykle fra arbejdspladsens side. Klar kommunikation God formidling er afgørende for, om medarbejderne kender til arbejdspladsens intentioner om at flytte medarbejderne ud af bilerne. Flere arbejdspladser har eksisterende tilbud til cyklister eller gemte aktiviteter, som kun medarbejdere med en interesse for cykling kender til. For at forbedre kendskabet bør alle cykelaktiviteter og -muligheder samles ét sted på arbejdspladsens intranet. Løbende formidling af mulighederne for at cykle er nødvendige, især hvis udskiftningen er stor blandt medarbejderne. Skiltning, plakater, flyers, kampagner eller cykelambassadører kan inddrages for at styrke kendskabet blandt medarbejderne. Konkurrencer og cykelaktiviteter For at motivere bilister til at skifte fra bil til cykel kan konkurrencer være med til at motivere medarbejderne til at afprøve en ny transportform. Konkurrenceelementet bør foregå i en teamstruktur, hvor det sociale element skaber en ansvarsfølelse hos de medarbejdere, som har svært ved at leve op til intentionerne om at cykle til arbejde. Fastholdelse til cykling er ikke sikker, da konkurrencer ofte er kortvarige. Især efter ferieperioder er motivationen for at tage cyklen lav blandt bilister, hvorfor konkurrencer på strategiske tidspunkter kan hjælpe medarbejderne i cykelsadlen. Cykelservice som medarbejdergode Punkteringer er den barriere, medarbejderne oftest nævner for at fravælge cyklen, derfor er cykelservice på arbejdspladsen et oplagt medarbejdergode. Værkstedet kan yderligere bruges til ekstra-aktiviteter i løbet af året, som klargøring af cykler til efteråret, cykel-make-over til kvinder eller lignende. Udstyr og smarte løsninger tilgodeser cyklister, men har for ikkecyklister umiddelbart ingen betydning. Myter og forskellighed Events, tilbud og aktiviteter bør have diversitet, da medarbejdere ikke er ens og motiveres af forskellige ting. Formidlingen af cykeltilbuddene kan med fordel formidles til forskellige målgrupper og målrettes for at undgå en overkommunikation. På mange arbejdspladser eksisterer mange cykelmuligheder, men grundet manglende fokus eksisterer mange myter om disse tilbud blandt medarbejderne. Både lokale og nationale cykelmyter kan afkræftes gerne med humor. Eksempel på en helhedsstrategi En arbejdsplads udvikler en cykelstrategi i to skridt, som har til formål at øge cykelturandelen med 10 % på et år. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

6 1. Klar kommunikation er målet for det første skridt. Undersøgelse af reelle cykelfaciliteter på arbejdspladsen, herunder cykelparkeringsforhold, muligheder for bad, skabsplads og tørring af cykeltøj. Alle fakta om cykling samles ét sted på intranettet, medtages i intromødet for nye medarbejdere og formidles gennem en større kampagne ud til alle medarbejdere efter sommerferien. 2. Ny fokus og motivation til mere cykling er målsætningen for det andet skridt. Igangsætte gratis cykeltjek to gange årligt, hvor medarbejderne betaler for materialerne for istandsættelsen af cyklen. Det eksisterende cykelværksted udskiftes til en hyppigere og mere fleksibel ugentlig ordning. Der deltages yderligere i konkurrencer for cykling til arbejde i det kommende år. Konklusion Arbejdspladsen er en god arena for at arbejde med organisatoriske strukturelle forandringer til cykelfremme. Virksomheder kan med få midler sætte fokus på cykling og derigennem motivere deres medarbejdere til at tage cyklen. Der er stort potentiale i at flytte flere bilture over på cyklen, da der er mange lavthængende frugter at høste. Det kræver en helhedsorienteret og comittet indsats for virkelig at gøre en forskel for medarbejderne. For at skiftet fra bil til cykel er en reel mulighed for medarbejdere, skal cyklingfaciliteterne være sammenhængende og i bedste fald være fleksibel og tidsbesparende for den enkelte. Det skal fremhæves, at medarbejdere ikke kun kan opdeles i cyklister eller bilister. De fleste medarbejdere har forskellige rutekombinationer med forskellige transportmidler. Derfor bør indsatser på arbejdspladsen udgøre en bred pallette af tilbud, som henvender sig til forskellige brugere. Ved at holde tonen humoristisk og undgå løftede pegefingre er det muligt at få flere medarbejdere til at cykle mere i hverdagen. Det handler nemlig ikke om enten at være cyklist eller bilist men om at cykle mere i det hele taget. Organisering og sideeffekter Projektets faglige følgegruppe består af eksperter fra Veksø Mobility, Fredericia Kommune, Dansk Cyklistforbund, Frederikshavn Kommune og Århus Kommune. Ved at inddrage cykeleksperternes erfaringer var det muligt at kvalificere anbefalingerne til arbejdspladserne. Desuden udnyttedes kendskabet til eksisterende projekter, som i samme tidsperiode satte fokus på at flytte folk fra bil til mere cykling. Gennem sparringsmøder med Formel M, bureauet Is it a bird og Cykelsekretariatet i Københavns Kommune blev der delt værdifuld viden og udpeget flere generelle tendenser, som gælder for det cykelfremmende arbejde. Perspektivering I forbindelse med projektet er der blevet igangsat indledende forhandlinger med ledelsen i Kræftens Bekæmpelse for at sætte fokus på cykelfremmende indsatser internt i organisationen. Mulighederne for simple cykelfremmende aktiviteter bør ikke kun afprøves på eksterne virksomheder. Gennem projektperioden er der identificeret forskellige myter omkring cykling. Der arbejdes på at producere plakater som myte-nedbrydere, som bliver tilgængelige for alle interesserede. De samlede erfaringer af projektet beskrives i en rapport, som udgives i september. Publikationerne bliver udgivet på Der arbejdes på at samarbejde med forskellige aktører for at bruge konkrete erfaringer og den generelle viden om cykelfremme på arbejdspladsen. Der arbejdes altså videre på at udbrede kendskabet til den eksisterende viden samtidig med at udvikle videre på forbedrede koncepter og projekter. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

7 Projekt Fra bil til cykel evalueres af en kandidatstuderende på to af de deltagende arbejdspladser. Det skal undersøges, om cykelindsatserne har haft en reel effekt på cykeladfærden blandt medarbejderne. Det afdækkes, hvordan processen omkring det at ændre på de organisatoriske og fysiske rammer kan påvirke den enkelte medarbejders transportvaner. Referencer Andersen L. B., Schnohr, P., Schroll, M. & Hein H. O. (2000). All-cause mortality associated with physical activity during leisure time, work, sports and cycling to work. Arch Intern Med, 160, pp Christensen A. I., Davidsen, M. D., Ekholm, O. et al. (2011). Den nationale sundhedsprofil Hvordan har du det? Version 10. København: Sundhedsstyrelsen. Danmarks Statistik (2011a ). AFSTB2: Gennemsnitlig pendlingsafstand efter bopælsområde og køn. på: De Geus, B. (2007). Cycling to work: psychosocial and environmental factors associated with cycling and the effect of cycling on fitness and health indexes in an untrained working population. Doctoral dissertation, Department of Human Physiology and Sports Medicine, Vrije Universiteit Brussel.Hendriksen, Haskell WL, Lee IM, Pate RR et al. (2007). Physical activity and public health: updated recommendation for adults from the American College of Sports Medicine and the American Heart Association. Med Sci Sports Exerc 39 (8): IARC, Handbook of Cancer Prevention. Vol 6. IARC-pres. Lyon: WHO Mandag Morgen, Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne. København: Huset Mandag Morgen. Matthiesen, J., Rothausen, B.W., Sørensen, M. R. et al. (2009). Fysisk aktivitet i den voksne danske befolkning med fokus på anbefalingerne for fysisk aktivitet. DTU Fødevareinstituttet: Afdeling for Ernæring. Nielsen, J. (2002). Cykeltrafik en beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen. København: Transportrådet. Oja, R., Titze, S., Baumann, A. et al. (2011). Health benefits of cycling: a systematic review. Scand J Med Sci Sports 21, pp Pedersen B. K. & Andersen L. B. (2011). Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen: Center for Forebyggelse. Pilgaard M. (2008). Danskernes motions- og sportsvaner Nøgletal og tendenser. København: Idrættens analyseinstitut. Trost, S. G., Owen, N., Bauman, A. E., Sallis, J. F. & Brown, W. (2002). Correlates of adults' participation in physical activity: review and update. Med Sci Sports Exerc 34: World Cancer Research Fund (2012). World Health Organization WHO (2010). Global recommendation on physical activity for health. World Health Organization. Wen, L. M., Kite, J. & Rissel, C. (2010). Is there a role for workplaces in reducing employees driving to work? Findings from a cross-sectional survey from inner-west Sydney, Australia. BMC Public Health 10:50. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Registrering af skolebørns transportadfærd til og fra skole

Registrering af skolebørns transportadfærd til og fra skole Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Det nationale cykelprojekt: Danmark cykler sammen

Det nationale cykelprojekt: Danmark cykler sammen Det nationale cykelprojekt: Danmark cykler sammen Baggrund Danmark har en unik cykelkultur med en meget høj andel af cyklende borgere i alle aldre og fra alle samfundslag. Men det er nødvendigt med en

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Sund og cykelvenlig skolevej Henriette Jensen, henjen@cancer.dk Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelsesafdelingen Fysisk aktivitet og Kost

Sund og cykelvenlig skolevej Henriette Jensen, henjen@cancer.dk Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelsesafdelingen Fysisk aktivitet og Kost Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde. Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

CYKLING OG DETAILHANDEL

CYKLING OG DETAILHANDEL ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Hvad betyder miljøet i unges tanker om transportvalg? Af senior forsker Mette Møller, DTU Transport

Hvad betyder miljøet i unges tanker om transportvalg? Af senior forsker Mette Møller, DTU Transport Hvad betyder miljøet i unges tanker om transportvalg? Af senior forsker Mette Møller, DTU Transport Hvorfor interessere sig for de unge? Bærere af fremtiden Etablering af individuelle transportvaner/præferencer

Læs mere

Sund og cykelvenlig skolevej

Sund og cykelvenlig skolevej Sund og cykelvenlig skolevej Baggrund for manualen Sundhedsstyrelsens Get moving kampagne 2012 Lokal kampagne i 4 kommuner (Aalborg, Fredericia, Kalundborg, Furesø) Partnerskab ml. Naturstyrelsen, Cyklistforbundet,

Læs mere

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor

Læs mere

Referat fra temamøde om cykeltiltag 15-04-2013

Referat fra temamøde om cykeltiltag 15-04-2013 Referat fra temamøde om cykeltiltag 15-04-2013 Gode rammer for cyklister på hospitalerne v/ Regitze Rugholm, Glostrup Hospital, Annette Precht-Sparre, Herlev Hospital og Louise Voss Bendixen, Bispebjerg

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013.

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Gladsaxe den 20. januar 2012 Revideret 22. oktober 2012

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Gladsaxe den 20. januar 2012 Revideret 22. oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S > HR & KOMMUNIKATION / HR & COMMUNICATIONS DT Group a/s Gladsaxe Møllevej 5 P.O. Box 210 2860 Søborg Denmark www.dtgroup.dk Phone +45

Læs mere

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3 " #)

& '(  #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3  #) #$ & '( #) * + #, $/)01 /)0/* * 0 0 00 * 02 * 3 /)0/* * #) '( 2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Trafikken, ven og fjende

Trafikken, ven og fjende Trafikken, ven og fjende Mulighederne for mere motion og sundhed gennem den daglige transport - kommunernes rolle Medvind på sundheden Et godt udgangspunkt Eksempler Hvor batter det? Anette Enemark Tetraplan

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet -trivsel på arbejdspladsen? Oplæg på arbejdsmiljømesse RSD sept. 2012 Fysisk aktivitet -trivsel på arbejdspladsen? Hvorfor giver det mening at bruge fysisk aktivitet som en del af arbejdsmiljøindsatsen?

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Kampagnevejledning. Transportundersøgelse på arbejdspladser i Loop City. I samarbejde med

Kampagnevejledning. Transportundersøgelse på arbejdspladser i Loop City. I samarbejde med Kampagnevejledning Transportundersøgelse på arbejdspladser i Loop City I samarbejde med Indholdsfortegnelse PRAKTISK VEJLEDNING...3 SUPPORT...4 TIPS TIL AT ØGE BESVARELSESPROCENTEN...4 KAMPAGNEMATERIALER...4

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - Widex I denne case får du gode råd til, hvordan virksomheder kan nedsætte sin CO 2 -udledning ved at

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

1 Indledning. National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019

1 Indledning. National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019 1 Indledning 0 National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019 1 Indledning 1 Indhold 1 Indledning... 2 2 Formål... 3 3 Fakta... 4 3.1 Definition af fysisk aktivitet... 4 3.2 Anbefalinger for fysisk

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Mobility Management Plan

Mobility Management Plan Mobility Management Plan Site Måløv Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Mobility Management 4 Idékatalog 11 Handlingsplan 21 RESUMÉ Denne mobility management plan er udarbejdet af Niras til Novo Nordisk for site

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles

The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles Trafikdage på Aalborg Universitet, 25-26 August 2014 The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles Betydningen af by- og infrastruktur for befolkningens transport-stile

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Nedenfor følger en beskrivelse af pejlemærkerne for den fortsatte udvikling af sundhedsordningen samt tilpasningerne i den forbindelse.

Nedenfor følger en beskrivelse af pejlemærkerne for den fortsatte udvikling af sundhedsordningen samt tilpasningerne i den forbindelse. Notat Til: Udvalget for Sundhed og Trivsel samt Hovedudvalget Fra: Sundhed & Trivsel Optimering af sundhedsordningen 1. Baggrund Sundhed & Trivsel har eksisteret siden 2008 og er nu godt forankret i kommunen.

Læs mere

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse 1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse Erfaringer 4. Røgfri Fritid Visionen er, at vores by i

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Der etableres en overordnet styregruppe for projektet med 1 repræsentant for følgende:

Der etableres en overordnet styregruppe for projektet med 1 repræsentant for følgende: Projektets navn: Gang i Odense Tovholder/organisering Deltagende organisationer: Odense Kommune, Dansk Firmaidræts Forbund, Kræftens bekæmpelse, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, DGI

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema. Organisationspulje

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema. Organisationspulje Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Organisationspulje 1. Indsatsens titel: 2. Baggrund og vision for indsatsen: Gi røgen en pause udvikling af metoder til at styrke kortuddannede medarbejdere på arbejdspladsen

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Grøn Køreplan. Aalborg Universitet

Grøn Køreplan. Aalborg Universitet Grøn Køreplan Aalborg Universitet Forord Det er vigtigt for Aalborg Universitet at bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at uddanne kandidater, der mestrer bæredygtige løsninger på samfundsproblemer,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Vibeke Brønnum E-mail: vbr@aarhus.dk Telefon: 8713 4042/2920 4540 Arbejdssted: Folkesundhed, Sundhed og

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Registrering af skolebørns transportadfærd til og fra skole

Registrering af skolebørns transportadfærd til og fra skole Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune Når børnene råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse Når børnene råber op! Når børnene råber op, får vi indsigt i hvilke barrierer og motivationsfaktorer

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere