Fra bil til cykel hvordan virksomheder kan få deres medarbejdere i cykelsadlen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra bil til cykel hvordan virksomheder kan få deres medarbejdere i cykelsadlen"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Fra bil til cykel hvordan virksomheder kan få deres medarbejdere i cykelsadlen Hanne Bebendorf Scheller, Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelsesafdelingen - Fysisk aktivitet og Kost Abstrakt Fysisk inaktivitet er en selvstændig faktor for udviklingen af forskellige civilisationssygdomme, herunder flere kræftformer (WHO, 2010; WCRF, 2012). For at få danskerne til at bevæge sig mere i en travl hverdag, er aktiv transport til og fra arbejde en relevant løsning på den stigende inaktivitet i den voksne befolkning (De Geus et al., 2007; Hendriksen, 2000; Oja et al., 2011; Wen & Rissel, 2010). Arbejdspladsen er en relevant arena for organisatoriske forandringer i forbindelse med forebyggelsesarbejdet. Formål Kræftens Bekæmpelse har i et samarbejde med fire virksomheder undersøgt, hvad arbejdspladsen kan gøre for at motivere medarbejderne til at cykle (mere) til arbejde. Metode Et indledende litteraturstudie og sparring med danske cykeleksperter dannede et overblik over eksisterende, effektive og bæredygtige cykelaktiviteter på arbejdspladser. Undersøgelsen bestod af en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne, kombineret med fokusgruppeinterview med udvalgte medarbejdere og feltstudier på arbejdspladserne. Resultater En temainddelt analyse resulterede i et katalog til hver arbejdsplads, med 3-5 anbefalinger for cykelfremmende aktiviteter til implementering. Anbefalingerne er rangeret efter medarbejdernes ønsker og motivation for at cykle til arbejde, arbejdspladsens reelle mulighed for indsatsen samt den eksisterende viden om effekten af indsatserne. Resultaterne anvendes på arbejdspladserne ved at implementere mindst én af anbefalingerne i efteråret Konklusion Generelt er der stort potentiale i at fremme cykling på arbejdspladsen. Gennem simple og helhedsorienterede indsatser kan arbejdspladsen være med til at motivere medarbejderne til at vælge cyklen (mere) til. Perspektivering Der er behov for flere samarbejdsprojekter, hvor flere aktører går sammen om at anvende den viden, der findes om cykelfremme på arbejdspladsen. Ved at udnytte synergien mellem lignende projekter er det muligt at flytte flere bilister over i cykelsadlen. Baggrund Fysisk inaktivitet er en selvstændig faktor for udviklingen af de civilisationssygdomme, som præger den vestlige verden (WHO, 2010). Overvægt og følgesygdommene, som fx hjerte-kar-sygdomme, osteoporose, Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

2 type 2 diabetes og forskellige kræftformer, påvirkes signifikant negativt af en stillesiddende livsstil (Andersen et al., 2000; Haskell et al., 2007; Pedersen & Andersen, 2011). Kun 41 % af mændene og 47 % af kvinderne lever op til anbefalingerne til fysisk aktivitet, hvorfor over halvdelen af den danske voksne befolkning har en øget risiko for at udvikle inaktivitets-relaterede sygdomme (Matthiesen et al., 2009). Over en årrække er aktivitetsniveauet på danske arbejdspladser faldet, og i dag har de fleste danskere en primært stillesiddende hverdag (Nielsen, 2004). Derudover er afstanden til og fra arbejde blevet øget, hvilket betyder, at transporten til arbejde primært foregår stillesiddende i bil, bus eller tog (Danmarks Statistik, 2011). Størstedelen af den danske befolkning, som er i beskæftigelse, ønsker at dyrke mere motion i hverdagen (Christensen et al., 2011; Danmarks Statistik, 2011). De fleste angiver tidsmangel som den vigtigste barriere for ikke at bevæge sig mere i hverdagen (Pilgaard, 2008; Trost et al., 2002). Aktiv transport fremhæves derfor internationalt som en meget relevant løsning på den stigende inaktivitet i den voksne befolkning (De Geus et al., 2007; Hendriksen, 2000; Oja et al., 2011; Wen & Rissel, 2010). Kræftens Bekæmpelse og cykling Kræftens Bekæmpelse arbejder med strukturel forebyggelse, som populært sagt skal gøre det nemt for alle danskere at spise sundt og bevæge sig mere i hverdagen. Forebyggelsesarbejdet foregår på det politiske, det organisatoriske og det fysiske niveau. Det vil sige, at strukturel forebyggelse sker via lovgivning, styring og regulering for at skabe sunde rammer. Samtidig forandres de fysiske omgivelser og indretninger af det offentlige rum, så de passer til borgernes behov. For at forandringer på det politiske eller fysiske niveau kan implementeres i danskernes hverdag, skal de organisatoriske rammer ofte forandres samtidig. Arbejdspladser er i denne forbindelse en vigtig arena i forebyggelsesarbejdet, da sundhed ikke længere udelukkende anses som et individuelt anliggende (Mandag Morgen, 2009). Hvis ingen danskere var overvægtige og alle levede op til anbefalingerne for fysisk aktivitet, kunne 6 % af alle kræfttilfælde i 2000 været undgået (IARC 2012). Der er evidens for, at fysisk aktivitet i sig selv er forebyggende for tyktarm-, bryst- og livmoderkræft (WCRF, 2012). Sandsynligvis forebygges også kræft i prostata, lunge og bugspytkirtel og efter diagnosen er fysisk aktivitet med til at forbedre prognosen betydeligt (Ibid.). Kræftens Bekæmpelse arbejder på at fremme cykling som aktiv transport på grund af den sundhedsfremmende effekt af at få mere fysisk aktivitet ind i danskernes travle hverdag. Med flere danskere på cykelstien forebygges ikke kun civilisationssygdomme. Også trængslen i storbyer, partikelforurening, kødannelse og støjniveau kan reduceres ved, at cyklen vælges mere til. For at blive klogere på hvad der skal til for at flytte befolkningen fra bil til cykel, har Kræftens Bekæmpelse det seneste halve år undersøgt, om arbejdspladserne kan få deres medarbejdere til at cykle mere ved at ændre på nogle organisatoriske rammer. Projektet blev støttet af Tips- og Lottomidler i Formål og mål Kræftens Bekæmpelse undersøgte i et samarbejde med fire virksomheder, hvordan arbejdspladsen med strukturelle og organisatoriske forandringer kan motivere deres medarbejdere til at cykle (mere) til arbejde. Målet er at skaffe viden om barrierer og muligheder for, hvordan flere medarbejdere kan cykle til arbejde. Målet er at producere publikationer, som virksomhederne bruger til at fremme cykling på deres arbejdsplads, især med fokus på at flytte bilisterne. Målet er at de fire involverede virksomheder igangsætter mindst én cykelfremmende aktivitet, med afsæt i undersøgelsen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

3 Metode Indledningsvis blev arbejdspladserne rekrutteret til at deltage i projektet, hvorefter der blev udformet samarbejdsaftaler mellem Kræftens Bekæmpelse og den pågældende arbejdsplads. For at give arbejdspladserne et incitament for at bruge tid på at deltage i projektet, kunne Kræftens Bekæmpelse tilbyde en 50 % finansiering af de cykelfremmende tiltag som implementeres på de fire arbejdspladser. Projektet var opdelt i to dele: først skulle det via forskellige metoder undersøges, hvilke motivationer, barrierer og ønsker medarbejderne havde for cykeltiltag på arbejdspladsen. Herefter aftales én eller flere af de anbefalede cykelfaciliteter eller -aktiviteter på arbejdspladserne til implementering. Litteraturstudie og desk research En Desk Research og et litteraturstudie blev gennemført for at få et overblik over den nyeste viden om eksisterende cykelinterventioner på arbejdspladser. På grund af meget få evaluerede cykelinterventioner på arbejdspladser blev et ekspertpanel af danske cykeleksperter inddraget under hele projektforløbet til sparring og videndeling. Den eksisterende viden dannede baggrund for valg af metode og indhold af undersøgelserne. Spørgeskemaundersøgelse En online spørgeskemaundersøgelse, som undersøgte medarbejdernes transportvaner, deres selvvurderede sundhedstilstand og ønsker til cykeltiltag på arbejdspladsen, dannede baggrundsdata for undersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt til alle medarbejdere for at få indblik i status quo. En deskriptiv analyse af transportvanerne, fordelt over transportmiddel, antal rejste km de seneste 7 dage, udgjorde analysen af cykeladfærd til og fra arbejde blandt de ansatte. Yderligere gennemførtes en statistisk analyse af afstand mellem hjem og arbejde, gennemsnitlig transporttid, de ansattes selvvurderede sundhedstilstand, en rangering af deres ønske om at motionere mere i hverdagen og deres holdning til ledelsens indblanding i transporten til arbejde. I spørgeskemaet indgik flere åbne kommentarfelter, hvor medarbejderne kunne nuancere og uddybe deres motivationer og barrierer i forhold til cykling. Alle disse oplysninger blev samlet i en rapport, som dannede afsæt for udvælgelse af deltagere til fokusgruppeinterviewet. Med spørgeskemaresultaterne var det derudover muligt at sætte cykling endnu højere på dagsordenen og bruge det som argument overfor ledelsen. De indsamlede data muliggør desuden en evaluering af cykelindsatserne fremadrettet. På to arbejdspladser blev der i samme tidsperiode gennemført en mobilitets-survey, hvorfor spørgeskemaundersøgelsen ikke blev gennemført på disse arbejdspladser. Kræftens Bekæmpelse fik indblik i resultaterne af mobilitets-surveyen som dannede udgangspunktet for udvælgelse af deltagere i interviewet på disse to arbejdspladser. Fokusgruppeinterviews og feltstudier Efter udvælgelsen gennem spørgeskemaundersøgelsen blev der på alle arbejdspladser gennemført fokusgruppeinterviews med 5-8 ansatte. De inviterede respondenter havde alle under 10 km til arbejde, ønskede at bevæge sig mere i hverdagen, brugte bilen til dagligt og var forskellige ift. alder, køn og stilling. Hovedtemaet i interviewet var motivationer og barrierer for at bruge cyklen mere i hverdagen og særligt oplevelsen af at bruge cyklen som transportmiddel. Ovenstående blev diskuteret ud fra forskellige typer af åbne spørgsmål (deskriptive og hypotetiske), hvilket generede viden om eksisterende cykeltiltag på arbejdspladserne. PRA-metoder og rangeringsspørgsmål igangsatte refleksioner om motivationer og barrerier i forhold til at cykle til arbejde. Rangering af konkrete og vigtige forslag til cykelaktiviteter på arbejdspladserne var særligt inspireret af de åbne besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen. Variation af spørgsmål og den åbne spørgeguide gjorde det muligt for respondenterne at præge interviewet i den retning, som de fandt relevant. Samtidig gav svarene indblik i formålet om at undersøge motivationer for cykling til arbejde. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

4 Efter interviewet gennemførtes små feltstudier på arbejdspladserne, som enten blev foretaget alene eller sammen med kontaktpersonerne. Rundturene gav mulighed for at få indblik i arbejdspladsernes kultur og medarbejdernes hverdag på trods af at der særligt blev fokuseret på eksisterende cykelfaciliteter. Fortællinger om arbejdspladserne og fremvisningen af cykelfaciliteter gav indblik i de konkrete forhold, som tidligere blev diskuteret af medarbejderne i interviewet. Fokusgruppeinterviewet blev gennemlyttet individuelt af intervieweren og observatøren, som efterfølgende sammen vurderede de vigtigste temaer i interviewene. De vigtigste passager i interviewene blev transskriberet og sammenholdt med fortællingerne fra feltstudierne. De identificerede temaer blev udvalgt efter det formål, at de skulle kunne udmøntes i konkrete og realistiske forslag til cykelfremmende indsatser på arbejdspladserne. Anbefalinger På baggrund af de indsamlede kvalitative data udarbejdedes et katalog med 3-5 konkrete anbefalinger for cykelaktiviteter til hver arbejdsplads. Anbefalingerne blev rangeret ud fra medarbejdernes konkrete ønsker, de realistiske muligheder på arbejdspladsen samt viden om, hvilke cykelindsatser der er mest effektive og bæredygtige. Anbefalingerne bestod af flere forskellige cykelindsatser, som tilsammen skulle sætte fokus på cykling på arbejdspladsen og motivere bilister til at tage cyklen (mere) i dagligdagen. En helhedsorienteret cykelindsats på arbejdspladserne består minimum af - en klar kommunikationsstrategi, som informerer medarbejderne om de eksisterende cykelforhold og kommende events og aktiviteter - konkurrencer til at motivere bilister til at komme i gang med at cykle mere - konkrete cykelfaciliteter, som gør cyklen til en realistisk transportform, herunder værksted, badeforhold, cykelparkering og skabsplads. Resultater Projektet har for virksomhederne resulteret i fire forskellige kataloger med 3-5 anbefalinger for cykelaktiviteter og faciliteter på arbejdspladserne. Udover anbefalingerne blev flere muligheder for mere cykling på arbejde beskrevet i kataloget. I samarbejde blev der på hver arbejdsplads udvalgt mindst én cykelaktivitet, som implementeres og igangsættes i efteråret Flere arbejdspladser igangsætter en cykelindsats, som inddrager flere anbefalinger og udgør en helhedsorienteret løsning for medarbejderne. Ved at tænke på tværs af faciliteter, aktiviteter og formidling er formålet at skabe synergi mellem medarbejdernes viden om eksisterende cykeltiltag og nye cykelaktiviteter på arbejdspladsen. Nedenfor præsenteres de vigtigste og mest interessante resultater for, hvad der kan få flere medarbejdere til at træde i pedalerne. Commitment fra ledelsen Afgørende betydning for en god og dedikeret cykelindsats, kræver commitment fra ledelsen og nøglemedarbejdere, som brænder for at forandre transportkulturen på arbejdspladsen. En tydelig cykelvenlig virksomhedsprofil er med til at understøtte kendskabet til cykelmulighederne på arbejdspladsen blandt medarbejdere. Cykelfremme som en fast del af arbejdspladsens HR eller CSR-strategi kan yderligere styrke kendskabet til arbejdspladsens vision om en attraktiv og cykelvenlig arbejdsplads. Cykling ses som et privat anliggende for medarbejderne, men der efterspørges gode muligheder for cykling på arbejdspladsen for at sandsynliggøre cykling til arbejde. Det betyder, at arbejdsgiveren som udgangspunkt godt må blande sig i medarbejdernes transport, hvis bare det bliver gjort af de rigtige grunde. En samlet cykelindsats på tværs Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

5 Der er behov for at tænke i helheder, når medarbejderes transportvaner skal påvirkes. Derfor kræver en cykelindsats et samarbejde på tværs af arbejdspladsen, hvor driftsafdelingen har kendskab til eksisterende cykelfaciliteter og står for den fremadrettede drift af installationer. Sundheds- eller HR-afdelingen kender til andre medarbejderaktiviteter og kan stå for cykelaktiviteter. Kommunikationsafdelingen kender til de interne kanaler og dagsordener på arbejdspladsen og kan sprede kendskabet af cykelindsatsen effektivt. Et godt samarbejde kan løfte opgaven om at skabe gode rammer, for at medarbejderne styrkes i at træffe det gode transportvalg. Det skal nævnes, at ikke alle arbejdspladser har forskellige afdelinger og muligvis udfører én person ovenstående opgaver. Gode faciliteter men ringe kendskab Mange virksomheder har gode cykelfaciliteter og tiltag, men medarbejderne kender ikke til dem. Derfor er klar kommunikation et vigtigt (og billigt) redskab til cykelfremme på arbejdspladsen. For eksempel kan et kort over arbejdspladsens cykelfaciliteter og samlede informationer på intranettet gøre en stor forskel. En god infrastruktur og gode cykelfaciliteter er afgørende for, om cyklen overvejes som mulighed. Der er stort potentiale blandt medarbejderne til at vælge cyklen mere til, det kræver mere fokus på mulighederne for at cykle fra arbejdspladsens side. Klar kommunikation God formidling er afgørende for, om medarbejderne kender til arbejdspladsens intentioner om at flytte medarbejderne ud af bilerne. Flere arbejdspladser har eksisterende tilbud til cyklister eller gemte aktiviteter, som kun medarbejdere med en interesse for cykling kender til. For at forbedre kendskabet bør alle cykelaktiviteter og -muligheder samles ét sted på arbejdspladsens intranet. Løbende formidling af mulighederne for at cykle er nødvendige, især hvis udskiftningen er stor blandt medarbejderne. Skiltning, plakater, flyers, kampagner eller cykelambassadører kan inddrages for at styrke kendskabet blandt medarbejderne. Konkurrencer og cykelaktiviteter For at motivere bilister til at skifte fra bil til cykel kan konkurrencer være med til at motivere medarbejderne til at afprøve en ny transportform. Konkurrenceelementet bør foregå i en teamstruktur, hvor det sociale element skaber en ansvarsfølelse hos de medarbejdere, som har svært ved at leve op til intentionerne om at cykle til arbejde. Fastholdelse til cykling er ikke sikker, da konkurrencer ofte er kortvarige. Især efter ferieperioder er motivationen for at tage cyklen lav blandt bilister, hvorfor konkurrencer på strategiske tidspunkter kan hjælpe medarbejderne i cykelsadlen. Cykelservice som medarbejdergode Punkteringer er den barriere, medarbejderne oftest nævner for at fravælge cyklen, derfor er cykelservice på arbejdspladsen et oplagt medarbejdergode. Værkstedet kan yderligere bruges til ekstra-aktiviteter i løbet af året, som klargøring af cykler til efteråret, cykel-make-over til kvinder eller lignende. Udstyr og smarte løsninger tilgodeser cyklister, men har for ikkecyklister umiddelbart ingen betydning. Myter og forskellighed Events, tilbud og aktiviteter bør have diversitet, da medarbejdere ikke er ens og motiveres af forskellige ting. Formidlingen af cykeltilbuddene kan med fordel formidles til forskellige målgrupper og målrettes for at undgå en overkommunikation. På mange arbejdspladser eksisterer mange cykelmuligheder, men grundet manglende fokus eksisterer mange myter om disse tilbud blandt medarbejderne. Både lokale og nationale cykelmyter kan afkræftes gerne med humor. Eksempel på en helhedsstrategi En arbejdsplads udvikler en cykelstrategi i to skridt, som har til formål at øge cykelturandelen med 10 % på et år. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

6 1. Klar kommunikation er målet for det første skridt. Undersøgelse af reelle cykelfaciliteter på arbejdspladsen, herunder cykelparkeringsforhold, muligheder for bad, skabsplads og tørring af cykeltøj. Alle fakta om cykling samles ét sted på intranettet, medtages i intromødet for nye medarbejdere og formidles gennem en større kampagne ud til alle medarbejdere efter sommerferien. 2. Ny fokus og motivation til mere cykling er målsætningen for det andet skridt. Igangsætte gratis cykeltjek to gange årligt, hvor medarbejderne betaler for materialerne for istandsættelsen af cyklen. Det eksisterende cykelværksted udskiftes til en hyppigere og mere fleksibel ugentlig ordning. Der deltages yderligere i konkurrencer for cykling til arbejde i det kommende år. Konklusion Arbejdspladsen er en god arena for at arbejde med organisatoriske strukturelle forandringer til cykelfremme. Virksomheder kan med få midler sætte fokus på cykling og derigennem motivere deres medarbejdere til at tage cyklen. Der er stort potentiale i at flytte flere bilture over på cyklen, da der er mange lavthængende frugter at høste. Det kræver en helhedsorienteret og comittet indsats for virkelig at gøre en forskel for medarbejderne. For at skiftet fra bil til cykel er en reel mulighed for medarbejdere, skal cyklingfaciliteterne være sammenhængende og i bedste fald være fleksibel og tidsbesparende for den enkelte. Det skal fremhæves, at medarbejdere ikke kun kan opdeles i cyklister eller bilister. De fleste medarbejdere har forskellige rutekombinationer med forskellige transportmidler. Derfor bør indsatser på arbejdspladsen udgøre en bred pallette af tilbud, som henvender sig til forskellige brugere. Ved at holde tonen humoristisk og undgå løftede pegefingre er det muligt at få flere medarbejdere til at cykle mere i hverdagen. Det handler nemlig ikke om enten at være cyklist eller bilist men om at cykle mere i det hele taget. Organisering og sideeffekter Projektets faglige følgegruppe består af eksperter fra Veksø Mobility, Fredericia Kommune, Dansk Cyklistforbund, Frederikshavn Kommune og Århus Kommune. Ved at inddrage cykeleksperternes erfaringer var det muligt at kvalificere anbefalingerne til arbejdspladserne. Desuden udnyttedes kendskabet til eksisterende projekter, som i samme tidsperiode satte fokus på at flytte folk fra bil til mere cykling. Gennem sparringsmøder med Formel M, bureauet Is it a bird og Cykelsekretariatet i Københavns Kommune blev der delt værdifuld viden og udpeget flere generelle tendenser, som gælder for det cykelfremmende arbejde. Perspektivering I forbindelse med projektet er der blevet igangsat indledende forhandlinger med ledelsen i Kræftens Bekæmpelse for at sætte fokus på cykelfremmende indsatser internt i organisationen. Mulighederne for simple cykelfremmende aktiviteter bør ikke kun afprøves på eksterne virksomheder. Gennem projektperioden er der identificeret forskellige myter omkring cykling. Der arbejdes på at producere plakater som myte-nedbrydere, som bliver tilgængelige for alle interesserede. De samlede erfaringer af projektet beskrives i en rapport, som udgives i september. Publikationerne bliver udgivet på Der arbejdes på at samarbejde med forskellige aktører for at bruge konkrete erfaringer og den generelle viden om cykelfremme på arbejdspladsen. Der arbejdes altså videre på at udbrede kendskabet til den eksisterende viden samtidig med at udvikle videre på forbedrede koncepter og projekter. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

7 Projekt Fra bil til cykel evalueres af en kandidatstuderende på to af de deltagende arbejdspladser. Det skal undersøges, om cykelindsatserne har haft en reel effekt på cykeladfærden blandt medarbejderne. Det afdækkes, hvordan processen omkring det at ændre på de organisatoriske og fysiske rammer kan påvirke den enkelte medarbejders transportvaner. Referencer Andersen L. B., Schnohr, P., Schroll, M. & Hein H. O. (2000). All-cause mortality associated with physical activity during leisure time, work, sports and cycling to work. Arch Intern Med, 160, pp Christensen A. I., Davidsen, M. D., Ekholm, O. et al. (2011). Den nationale sundhedsprofil Hvordan har du det? Version 10. København: Sundhedsstyrelsen. Danmarks Statistik (2011a ). AFSTB2: Gennemsnitlig pendlingsafstand efter bopælsområde og køn. på: De Geus, B. (2007). Cycling to work: psychosocial and environmental factors associated with cycling and the effect of cycling on fitness and health indexes in an untrained working population. Doctoral dissertation, Department of Human Physiology and Sports Medicine, Vrije Universiteit Brussel.Hendriksen, Haskell WL, Lee IM, Pate RR et al. (2007). Physical activity and public health: updated recommendation for adults from the American College of Sports Medicine and the American Heart Association. Med Sci Sports Exerc 39 (8): IARC, Handbook of Cancer Prevention. Vol 6. IARC-pres. Lyon: WHO Mandag Morgen, Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne. København: Huset Mandag Morgen. Matthiesen, J., Rothausen, B.W., Sørensen, M. R. et al. (2009). Fysisk aktivitet i den voksne danske befolkning med fokus på anbefalingerne for fysisk aktivitet. DTU Fødevareinstituttet: Afdeling for Ernæring. Nielsen, J. (2002). Cykeltrafik en beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen. København: Transportrådet. Oja, R., Titze, S., Baumann, A. et al. (2011). Health benefits of cycling: a systematic review. Scand J Med Sci Sports 21, pp Pedersen B. K. & Andersen L. B. (2011). Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen: Center for Forebyggelse. Pilgaard M. (2008). Danskernes motions- og sportsvaner Nøgletal og tendenser. København: Idrættens analyseinstitut. Trost, S. G., Owen, N., Bauman, A. E., Sallis, J. F. & Brown, W. (2002). Correlates of adults' participation in physical activity: review and update. Med Sci Sports Exerc 34: World Cancer Research Fund (2012). World Health Organization WHO (2010). Global recommendation on physical activity for health. World Health Organization. Wen, L. M., Kite, J. & Rissel, C. (2010). Is there a role for workplaces in reducing employees driving to work? Findings from a cross-sectional survey from inner-west Sydney, Australia. BMC Public Health 10:50. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Det nationale cykelprojekt: Danmark cykler sammen

Det nationale cykelprojekt: Danmark cykler sammen Det nationale cykelprojekt: Danmark cykler sammen Baggrund Danmark har en unik cykelkultur med en meget høj andel af cyklende borgere i alle aldre og fra alle samfundslag. Men det er nødvendigt med en

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Referat fra temamøde om cykeltiltag 15-04-2013

Referat fra temamøde om cykeltiltag 15-04-2013 Referat fra temamøde om cykeltiltag 15-04-2013 Gode rammer for cyklister på hospitalerne v/ Regitze Rugholm, Glostrup Hospital, Annette Precht-Sparre, Herlev Hospital og Louise Voss Bendixen, Bispebjerg

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - Widex I denne case får du gode råd til, hvordan virksomheder kan nedsætte sin CO 2 -udledning ved at

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Vi cykler os sundere

Vi cykler os sundere Vi cykler os sundere - et interventionsstudie af cykeladfærd af Hanne Bebendorf Scheller Vejleder: Jens Troelsen, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Antal anslag (med mellemrum): 205.913 Afleveringsdato:

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3 " #)

& '(  #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3  #) #$ & '( #) * + #, $/)01 /)0/* * 0 0 00 * 02 * 3 /)0/* * #) '( 2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere

Introduktion af Space

Introduktion af Space Introduktion af Space Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet

Læs mere

Grøn Køreplan. Aalborg Universitet

Grøn Køreplan. Aalborg Universitet Grøn Køreplan Aalborg Universitet Forord Det er vigtigt for Aalborg Universitet at bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at uddanne kandidater, der mestrer bæredygtige løsninger på samfundsproblemer,

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

3 Kommunikationsstrategien

3 Kommunikationsstrategien Mødereferat Titel Dato 20 april 2010 Sted Deltagere Cykelpendlerruter i Hovedstadsområdet Møde i kommunikationsgruppen COWI Lyngby Maria H Streuli, Prejektsekretariatet Line K Groot, Projektsekretariatet

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse 1. Baggrund Den demografiske udvikling indebærer for kommunerne en dobbelt udfordring - flere ældre øger efterspørgslen efter

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012 Resultater fra Fredericia Cykelby Vejforum 2012 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Nationalt cykelbyprojekt Udvidet cykelbyprojekt ældre + børn EU projekt - BTB Cykelparkering ved stationen By- og pendlercykler

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Billøs i bilsamfundet

Billøs i bilsamfundet Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager

Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Projekt Sund Assens Kommune En kommune i bevægelse.

Projekt Sund Assens Kommune En kommune i bevægelse. 1 Projekt Sund Assens Kommune En kommune i bevægelse. Idegrundlag side 2 Kort fortælling om projektet side 3+4 Markedsføring/Medier side 4 Økonomi side 5 Tidsplan/to do side 5 Projekt Sund Assens Kommune

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 1 Formål 4 2 Målgruppen 5 3 Budskab 6 4 Medievalg 7 4.1 TV-spots 7 4.2 Dagblade, fagblade og magasiner 7 4.3 Interpersonel

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere