Implementering af forandringsprojekter i organisationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Implementering af forandringsprojekter i organisationer"

Transkript

1 Implementering af forandringsprojekter i organisationer Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 2009

2 Indholdsfortegnelse 1.1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Hvorfor forandringer(ledelse)? Kotter Etablering af en oplevelse af nødvendighed Oprettelse af en styrende koalition Udvikling af en vision og strategi Kommunikation af forandringsvisionen Styrkelse af medarbejdernes kompetencer Generering af kortsigtede gevinster Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring Forankring af nye fremgangsmåder i kulturen Kritik af Kotter Opsummering Motivation Maslows behovspyramide Alderfers ERG teori Herzbergs tofaktor teori Kognitive procesteorier Retfærdighedsteorien Forventningsteorien Målsætningsteorien Opsummering Kultur- værdier Artefakter Skueværdier De grundlæggende antagelser Opsummering Fase model eller ej? Konklusion Perspektivering Kildekritik Kilder... 20

3 1.1 Indledning. Vi befinder os i en verden under konstant forandring. Det måde vi normalt plejer at drive forretning på, bliver der hele tiden sat spørgsmålstegn ved. Nye aktører kommer til, afstandene bliver mindre. Nye teknologier gør, at vores arbejdssituation og produktion ændres. Den måde vi strukturerer vores arbejdsliv og færden på bliver udfordret. Dette betyder, at vi bliver presset på konkurrence evnen, og således må forandre de måder, vi plejer at gøre tingene på. Nye behov opstår, og gamle forgår, det resulterer i, at det vi kunne leve af at producere i går, kan vi ikke leve af i morgen. Vi bliver nødt til at være nytænkende og innovative for at overleve. Menneskene i vores organisationer stiller større krav til ledelse, til orden, og de vil udfordres og behandles med respekt. Det handler meget om, at få folk til yde deres bedste under til tider meget svære vilkår. Men hvordan kan vi styre vores medarbejdere igennem en forandringsproces? Hvad skal vi som ledere være opmærksomme på? Hvilken modstand kan vi forvente at møde under processen? Og hvilke behov og ønsker har medarbejderne? Jeg vil i denne opgave forsøge at komme med nogle af svarene, og udfylde de huller som kan opstå gennem forandringen. Da organisationer og deres medarbejdere ikke er ens, vil fremgangsmåderne også være forskellige, og fokus vil overordnet være på de begreber der hører ind under emnet. 1.2 Problemformulering. Med udgangspunkt i John Kotters 8 trins model belyses håndtering af forandringsprojekter i organisationer. Der udpeges følsomme områder og gives gode råd til gennemførelse af forandrings projekter. Dette gøres ved at beskrive de 8 trin, og via dette finde de områder der kræver mere opmærksomhed. 1.3 Afgrænsning. Da der er stor forskel på forandringsprojekter, virksomheder og organisationer, kan det være svært at give /lave en model/teori som passer på alle de forskellige former af forandringer. Jeg vil fokusere på en af de mest anerkendte forskere på området, John Kotter, som har udformet 8 trin/råd til, hvordan man kan styre gennem en forandringsproces Jeg starter med en gennemgang af Kotters 8 trin. Jeg vil supplere hans teori, hvor jeg finder det nødvendigt. 1.4 Metode. Opgaven baseres på litteratur studier. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i en meget beskrivende gennemgang af de forskellige teorier. Da forandringer er et meget stort og bredt beskrevet område, vil jeg i denne rapport belyse emnet ud fra de teorier, som John Kotter fremlægger.

4 Synsvinklen er teoretisk og generel, og der tages ikke udgangspunkt i nogen konkret virksomhed eller organisation. På de områder hvor jeg vurderer, at Kotters teori ikke er dækkende, har jeg prøvet at finde hjælp hos andre teoretikere. 2.1 Hvorfor forandringer(ledelse)? Den følgende model, der er udviklet af Leavitt, arbejder med fire elementer: Teknologi, struktur, aktører, og opgaver. Leavitts systemmodel er et vigtigt bidrag til organisationsteorien, og ifølge den er det ikke muligt at ændre på en af komponenterne uden at det får indflydelse på de resterende komponenter. Modellen kan bruges som en planlægnings model ved organisationsændringer. Den giver et klart overblik over de forskellige muligheder for forandring, der eksisterer i organisationen, hvor der sker påvirkninger og hvorledes sammenhængene er. Når verden ændrer sig, er det nødvendigt at være klar til at imødegå forandringerne, og som leder være klædt på til at håndtere opgaven. Det handler om at skabe bro mellem noget nyt og gammelt, uden af skabe for stor usikkerhed. Det er i mange organisationer en løbende proces, hvor man stille vænner sine medarbejdere til forandring. Indenfor denne disciplin i ledelse er der forskellige redskaber, der kan hjælpe en på vej, så man kan fastholde motivationen og undgå at bidrage til utryghed og modstand blandt medarbejderne. 2.1 Kotter En af de mest anerkendte organisationsforskere er John Kotter, som har bidraget med noget af den mest anvendte teori indenfor forandringsledelse. Kotter har ladet sig inspirere af Lewins klassiske forandringsmodel som består af en: - optøningsfase - gennemførelse af ændringen - fastfrysning af forandringen Ud fra denne model har Kotter udviklet den såkaldte 8 trins model: Optøningsfasen: 1. Skabe en oplevelse af forandringens nødvendighed 2. Oprettelse af en styrende koalition 3. Udvikle en vision og strategi 4. Kommunikere forandringsvisionen

5 Gennemførelse af ændringen: 5. Styrke medlemmernes handlingskompetencer 6. Generering af kortsigtede resultater 7. Konsolidering af resultater Fastfrysning: 8. Forankring af nye arbejdsmåder mv. i kulturen Etablering af en oplevelse af nødvendighed. Hvis selvtilfredsheden er udtalt, vil kun meget få være interesseret i at arbejde med forandringsproblemet. Det vil være vanskeligt at sammensætte en gruppe med tilstrækkelig indflydelse og overtale nøgle personer til at formulere og kommunikere en forandringsvision. Man bliver derfor nødt til at skabe en brændende platform, så man dermed kan få medarbejderne til at se nødvendigheden af forandringer. 2 Kilder til selvtilfredshed: Fravær af en større og synlig krise. For meget ubekymret snak fra overordnede ledere. Menneskets evne til at fornægte især i pressede eller stressede situationer. En kultur der er præget af dræb budbringeren af dårlige nyheder, mangel på åbenhed og undgåelse af konfrontationer. En mangel på tilstrækkelig præstations feedback fra eksterne kilder. Interne vurderingssystemer som fokuserer på forkerte præstationskriterier. Organisationsstrukturer der får de ansatte til at fokusere på snævre funktionelle mål. Lave præstationsnormer. For mange synlige ressourcer. Undervurder aldrig omfanget af de kræfter der forstærker selvtilfredshed, og som medvirker til at opretholde status quo 3. Måder at hæve nødvendighedsniveauet på. Ved at tillade et økonomisk tab, påpege svagheder i forhold til konkurrenterne, at fejl ikke bliver rettet i sidste øjeblik. At der ikke er åbenlyse udskejelser (stort forbrug på ekstravagant adfærd). Sætte mål så høje at de ikke kan nås ved at forsætte på den måde man plejer. Måle på et bredere niveau, gøre flere ansvarlige for målene. Flere informationer om økonomien, kundetilfredsheden, især det der styrker, at en krise er på vej. Lade medarbejdere få indsigt/tale med de utilfredse kunder, aktionærer, leverandører. Brug af konsulenter til at få mere relevant data og ærlig diskussion. Brems her går det godt talen, synliggør de problemer der er i personaleblade og lignende. Bombarder med oplysninger om fremtidens muligheder, om de belønninger der ligger i at nå fremtidige mål. 4 1 Organisationsteori s I spidsen for forandringer s I spidsen for forandringer s I spidsen for forandringer s

6 2.3 Oprettelse af en styrende koalition. For at kunne hjælpe forandringer på vej er det ifølge Kotter en nødvendighed med en styrende koalition, bestående af personer med en betydelig indflydelse, bred ekspertise og høj troværdighed, evne for lederskab, og gode til at skabe tillid. De skal deltage i nøje planlagte møder udenfor organisationen, og gennem samtaler og fælles aktiviteter være med til at udvikle fælles mål. Etablering af teams kan være nyttige med de rette medlemmer. Undgå egoer der ikke efterlader plads til andre, og typer der skaber nok mistillid til at ødelægge samarbejdet. 5 Sammensætning af den styrende koalition: Fire nøgle karakteristika syntes at være væsentlige for effektive, styrende koalitioner. 1. Stillingsindflydelse: Har man nok nøgle personer med? Således at de der ikke er med, ikke har mulighed for at blokere for fremskidt. 2. Ekspertise: Er de eksperter der er i organisationen med? Så der ikke træffes beslutninger, der ikke er velovervejede og uden de rigtige personer. 3. Troværdighed: Har gruppen tilstrækkelige medlemmer med en høj troværdighed og respekt, så deres beslutninger/udtalelser bliver taget alvorligt. 4. Lederskab: Er der nok erfarne ledere til at gennemføre forandringen. Det gælder om at finde de rette mennesker, med stærk formel indflydelse, bred ekspertise, og høj troværdighed. Skabe tillid gennem nøje planlagte møder uden for virksomheden, med mange samtaler og fællesaktiviteter. Udvikle fælles mål, som er rationelle fornuftige og som er følelsesmæssige appellerende Udvikling af en vision og strategi. I en forandring tjener en god vision tre vigtige formål. 1. den præciserer den generelle kurs for forandringen. Hvilket er vigtigt, for der kan herske uenighed om, hvorvidt det er nødvendigt med forandringen. 2. den motiverer medarbejdere til selv at tage initiativ i den rigtige retning, selv om det kan være smertefuldt, er en hjælp når medarbejderne bliver presset ud af bekvemlighedszonen, tvunget til at arbejde med færre ressourcer, skal lære nye færdigheder m.m. 3. den koordinerer forskellige menneskers handlinger på en bemærkelsesværdig hurtig og effektiv måde. 7 Visionen er et billede af den fremtidige ønskede tilstand. Denne bruges til at udforme en strategi. En effektiv vision ser iflg. Kotter ud til at have mindst 6 karakteristika. Tænkelig: Formidler et billede af, hvordan fremtiden ser ud. Ønskelig: Appellerer til de langsigtede interesser hos ansatte, kunder, aktionærer, og andre der har en interesse i foretagendet. Gennemførlig: Indeholder realistiske, opnåelige mål. Fokuseret: Er klar nok til at give vejledning, når der skal træffes mål. 5 I spidsen for forandringer s I spidsen for forandringer s I spidsen for forandringer s. 83

7 Fleksibel: Er tilstrækkelig generel til at tillade individuelle initiativer og alternative reaktioner i lyset af vekslende vilkår. Kan kommunikeres: Er nem at kommunikere; kan uden forståelsesproblemer forklares på fem minutter Kommunikation af forandringsvisionen. Det gælder om at anvende ethvert middel til konstant at kommunikere denne nye vision og strategien. Lad den styrende koalition fremstå som et forbillede for den adfærd, der forventes af de andre medarbejdere. Nøgle elementer i den effektive kommunikation af visionen. Enkelhed: Al jargon og teknologiske slangudtryk skal elimineres. Metafor, analogi og eksempel: Et verbalt billede er mere værd en tusind ord. Mange forskellige fora: Store møder og små møder, memoer og nyhedsbreve, formel og uformel - interaktion de er alle effektive til at udbrede ordet. Gentagelser: Ideer siver først rigtig ind, når de er blevet gentaget mange gange. Eksemplets magt: Betydningsfulde personers adfærd som er i modstrid med visionen, vejer tungere en andre former for kommunikation. Forklaring af tilsyneladende inkonsekvens: Uoverensstemmelser, der ikke bliver taget op underminerer hele kommunikations troværdighed. Interaktion: Tovejskommunikation er altid mere effektiv end envejskommunikation. 9 Walk the talk. Når topledelsen efterlever forandringsvisionen, bliver resultatet, at medarbejderne meget nemmere kan forholde sig til det. Den adfærd de viser, vil i mange tilfælde være den bedste kommunikation af visionen. 2.6 Styrkelse af medarbejdernes kompetencer. Ændringer i omverdenen kræver organisatoriske ændringer. Store internationale forandringer finder sjældent sted, med mindre mange mennesker giver en hjælpende hånd med. Men de vil eller kan ikke hjælpe, hvis de føler sig relativt magtesløse. Derfor er udvikling af kompetencer meget relevant. En effektiv gennemførelse af stadierne 1-4 i forandringsprocessen bidrager allerede til at give medarbejderne større kompetencer. Men selv når der er en stærk oplevelse af nødvendighed, når en styret koalition har skabt en passende vision, og visionen er blevet godt kommunikeret ud, kan adskillige forhindringer stadig afholde medarbejderne fra at skabe den nødvendige forandring. Der er fire store forhindringer, der ofte er behov for at angribe: Struktur færdigheder systemer arbejdsledere. Sørg for nødvendig medarbejderuddannelse. To hyppige årsager til at man går i den fælde. Først gennemtænker vi ikke grundigt nok, hvilke nye adfærdsmønstre, færdigheder og holdninger der vil være behov for, når større forandringer bliver igangsat. Som følge deraf er vi ikke klar over, hvilken form og hvilket omfang af uddannelse der skal til, for at medarbejderne kan tilegne sig disse nye mønstre som forandringen bringer. For det andet erkender vi nok, hvad der er behov for, men når vi oversætter dette til tid og penge, bliver vi 8 I spidsen for forandringer s I spidsen for forandringer s. 111

8 overvældet af resultatet. Hvordan kan vi forsvare, at sende så mange af sted på et dyrt 2 dages kursus? Besværlige arbejdsledere kan nægte at give slip på styring og autoritet og give medarbejderne nye kompetencer. Modløse og umyndiggjorte medarbejdere gør aldrig deres virksomhed til en vinder. Men med den rette struktur og uddannelse og rigtige systemer og arbejdsledere til at opbygge en velkommunikeret vision, opdager flere virksomheder, at de kan udnytte en enorm energikilde. 10 Empowerment! 2.7 Generering af kortsigtede gevinster. Større forandringer tager tid, fanatisk troende vil ofte holde kursen, uanset hvad der sker. Men de fleste vil se tegn på, at indsatsen betaler sig. At gennemføre et forandringsprojekt uden seriøst hensyntagen til kortsigtede gevinster, er særdeles risikabelt. 11 Kortsigtede gevinsters rolle. De kortsigtede gevinster viser, at det ikke er forgæves at iværksætte forandringer. Sørger for at de der formidler forandringsprocessen bliver rost, så arbejdsmoral og motivation bliver styrket. De kortsigtede mål hjælper også til, at man fornemmer om kursen er rigtig, og finjusterer i forhold til disse. Ved at synliggøre gevinster er chancen for negativ blokade af forandringen mindre. Gør at chefen bliver bevidst om, at forandringen virker og er mere opsat på at fastholde processen. Øger fremdriften og får passive til at deltage. 2.8 Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring. Gennemgribende forandringer tager ofte lang tid, mange kræfter kan sætte processen i stå kort før mållinjen, udskiftning af nøgle personer, ren og skær udmattelse hos lederne, uheld. Under disse omstændigheder er kortsigtede gevinster af betydning for at bevare fremdriften, men en lovprisning af dem kan være dødbringende, hvis oplevelsen af nødvendighed går tabt. Når selvtilfredsheden stiger, kan traditionens kræfter gå til modangreb med en bemærkelsesværdig styrke og hastighed Forankring af nye fremgangsmåder i kulturen. Organisationskulturen har en stærk indflydelse på adfærd. Kultur refererer til adfærdsnormer og fælles værdier i en gruppe af mennesker. Normer for adfærd er almindelige eller hyppigt forekommende måder at handle på i en gruppe, og som fastholdes fordi gruppemedlemmer er tilbøjelige til at opføre sig sådan, at nye medlemmer lærer denne adfærd, idet de belønner rigtig adfærd og straffer forkert. Fælles værdier er vigtige interesser og mål, som deles af de fleste af medlemmerne i en gruppe, og som medvirker til at forme gruppe adfærden. De består ofte over længere tid, selv når der sker en udskiftning af medlemmer. Forandringer i en arbejdsgruppe kan ophæves efter tid, hvis de nye fremgangsmåder ikke er blevet fast forankret i gruppenormen og værdier I spidsen for forandringer s I spidsen for forandringer s I spidsen for forandringer s I spidsen for forandringer s. 181

9 Den største forhindring for at skabe forandring i en gruppe er kultur. Kultur kan ikke manipuleres. Kulturen ændrer sig først, når man med held har ændret medarbejdernes handlinger, når ny adfærd i nogen tid har resulteret i en vis fordel for gruppen, og når medarbejderne har set forbindelsen mellem nye handlinger og præstations forbedringer. Derfor finder de fleste kulturelle ændringer sted på trin 8 ikke på trin 1. Dette er ikke ensbetydende med, at en opmærksomhed overfor kulturelle spørgsmål ikke er væsentlig i de første faser af en forandring Kritik af Kotter. Kotters tanker om forandringsledelse er bredt anerkendt og meget anvendt, men hans model er også stødt på kritik. Nogle er kritikpunkterne er: Kotters tanker er meget overordnede, og han taler mere om, hvad virksomheder bør gøre, end hvordan de skal gøre det. Kotters model er med andre ord en glimrende konceptuel model for forandringsledelse, men for at omsætte den til praksis vil man skulle kombinere den med mere praktiske tilgange til forandringsledelse Kotter opstiller 8 trin, men gælder de samme 8 trin altid for alle forandringstiltag? Og vil de altid skulle gennemløbes i den samme rækkefølge? På mange af trinene fokuseres der fra Kotters side på, at medarbejderne er motiverede og engagerede. Dette er i starten af hans 8 trin, hvor der skal skabes en følelse af nødvendighed, og hvor ledelsen skal formidle sin vision og ideer til de ansatte. Senere i trinene skal der også motiveres til, at de andre menige ansatte, mellemledere og ledere, der ikke er direkte involveret i processen/står uden for forandrings koalitionen, forsat støtter op omkring forandringen. Dette kan ifølge Kotter gøres ved hjælp af motivation af andre tilskyndelser. Selv om motivation og tilskyndelser er et gennemgående tema i Kotters bog, mangler der flere præcise bud på, hvordan man motiverer sine ansatte igennem forandringsprocessen. Han foreslog dog at bruge belønninger så som højere løn, forfremmelse, eller blot anerkendelse i form af ros og skulderklap. Dog bliver der ikke gået i dybden med hvad motivation/belønning kan gøre af forskel i forandringsprocessen, og hvorfor det kan være med til at øge motivationen. Motivation kan øges på mange måder, hvor belønning kun er en af mange, og andre bliver ikke rigtigt gennemgået i Kotters bog. Der bliver også talt om at genere kortsigtede gevinster, dette er ifølge Kotter vigtigt, for at vise medarbejdere, ledelse og bestyrelse at der er en positiv fremgang i processen indenfor kort tid. Hvis dette ikke sker, risikerer man, at det bliver brugt imod forandringskoalitionen til at klage over den tid og de penge der er blevet brugt på forandringen og visionen. Det at generere kortsigtede gevinster kan også have en positiv effekt på motivationen, og at processen syner af fremgang. På den anden side gør Kotter opmærksom på, at sejrene ikke skal kunne gøre, at selvtilfredsheden bliver for stor, så man risikerer at miste fremgangen i processen. Denne balancegang kan nemt blive svær. Mange af de gevinster der fokuseres på er af økonomisk karakter, hvilket kan gøre det svært at måle på i nogle typer af organisationer. Her tænkes især på offentlige forandringsprojekter. Her ville man mere skulle fokusere på andre mål, områder, kundetilfredshed, behandlingstid, ventetid og lign. Grundet ovenstående er det derfor yderst relevant at uddybe Kotter i forhold til motivation, belønning og teorier herom. (Afsnit 3). 14 I spidsen for forandringer s. 191

10 For at et forandringsprojekt skal kunne lykkes, er det nødvendigt, at fjerne de barrierer der hindrer medarbejdere i at handle som forandringen fordrer. I trin 5 beskriver Kotter, hvorledes struktur, færdigheder, systemer og arbejdsledere, er de 4 forhindringer, der har størst betydning for forandringsprojektet. Medarbejdernes kompetencer som en barriere er af en central rolle og knytter sig til de 4 områder. Disse indeholder også ydre forhold, der omgiver medarbejderne, og også de mere indre og personrelaterede forhold. Sidstnævnte kan i høj grad knyttes til holdninger og kultur, dog går Kotter ikke i dybden med disse, og de problemer der knytter sig til disse. Han gør dog opmærksom på, at det er væsentligt at sørge for, at ens medarbejdere har de kompetencer, så de kan foregribe forandringsprocessen og de ændrede adfærdsmønstre, færdigheder og holdningsmønstre, og at dette er mindst lige så vigtigt som færdighedsuddannelse. Det Kotter ikke fokuserer på er, hvad sådanne adfærdsmønstre, færdigheder og holdninger skyldes. Det må kunne betragtes som kulturen. Han mangler at gå bag om kulturen og kortlægge den. For at man kan forstå de værdier der ligger i denne. Det må syntes relevant, at få en forståelse for de eksisterende værdier der ligger i kulturen, og via disse skulle man bedre kunne præge medarbejdernes holdning til forandringsprocessen. Idet at medarbejderne på alle niveauer bliver tillagt meget betydning for at forandringsprojektet lykkes, vil dette blive uddybet i afsnit Opsummering. Ved at anvende Kotters 8 trin i en forandringsproces undgår man mange af de typiske fejl. Han formår at give os et indblik i, hvorfor forandringsprojekter fejler, og hvilke ting man skal være opmærksomme på. Dog bygger meget af hans teori på, at deltagerne i forandringen er motiverede og engagerede, hvilket kan være en kritisk forudsætning. Det kan være nyttigt at se nærmere på, hvad der skaber motivation. Kotter forklarer heller ikke, hvorfor det kulturelle aspekt har så stor betydning i forhold til forandring, også dette vil jeg belyse i det følgende 3.1 Motivation. At kunne skabe motivation for forandring og for forandringsprocessen kan hjælpe processen godt på vej. Der er flere forskellige teorier indenfor området motivation, De forskellige teorier kan komplementere hinanden, så der i praksis er flere metoder til at motivere forskellige typer af mennesker 15. Begrebet motivation favner bredt, og der er igennem årene lavet mange undersøgelser om motivations faktorer. Disse har ændret sig over tid. Det er op til den enkelte organisation og leder, at finde de motivations faktorer som passer på den aktuelle arbejdsplads. 16 Ordet motivation stammer fra det latinske movere, hvilket betyder at bevæge eller flytte. At motivere er en proces, som skaber og fastholder en målrettet adfærd, der i sidste ende skal resultere i, at en person præsterer noget bestemt

11 Ens motivation er påvirket af både ydre og indre faktorer. De indre faktorer er f.eks. evner og personlighed og de ydre faktorer er f.eks. normer, job karakterer og belønning. 18 Indenfor motivationsteorien hersker der flere forskellige syn på begrebet motivation, som kan anvendes i organisationer. Medlemmerne i en organisation er ikke ens, og skal derfor heller ikke motiveres på samme måde. Teorierne kan medvirke til en forståelse for, hvorledes motivation anvendes. De behøver absolut ikke at stå alene, og kan nemt kombineres. Jeg vil her præsentere en kort gennemgang af nogle af de mest fremtrædende teorier. 3.2 Maslows behovspyramide. For at kunne motivere de mennesker vi samarbejder med, er Maslows behovspyramide en nem og simpel måde at forklare, hvilke behov der skal være dækket, for at vi kan udvikle os. Vi søger at få dækket vores behov i en bestemt rækkefølge, når de nederste lag i pyramiden er dækket, kan vi bevæge os videre op i en glidende overgang. 19 De fem behov: Selvrealisering: behovet for at bruge sig selv, udfolde sin kreativitet, og i det hele taget at fokusere på sine personlige udviklingsmuligheder og realisere disse. Selvagtelsesbehov: behovet for at føle sig værdifuld og kompetent, at opnå selvrespekt og opnå anerkendelse fra andre. Sociale behov: behovet for at være sammen med andre mennesker og have venskaber, og at have relationer der er baseret på følelser. Sikkerhedsbehov: behovet for at føle sig tryg og opleve stabilitet i f.eks. sin arbejdssituation. Fysiologiske behov: de primære behov som vand, føde og ly. Vigtige pointer som knyttes til pyramiden. Handlinger udspringer ofte af flere behov, og selv om det virker som om, de tilhører et trin, dækker de gerne flere. Når et trins behov er dækket, forsvinder behovet ikke, men fokus bliver større på Organisationsteori, 4 udgave Bakka & Fivelsdal

12 andre behov. Et behov behøver ikke at være 100 % dækket for at søge behov på andre trin dækket. Mange behov er overvejende ubevidste. Det er vigtigt at skelne mellem en persons ønsker og handlinger. Selv om personen ønsker sine basale behov dækket, kan vedkommende godt handle anderledes pga. af andre årsager. Behovene er ikke ordnet i et fast hierarki, de er heller ikke universelle. I nogle tilfælde vil de øverste behov ikke søges opfyldt, fordi man har fået dækket de basale. Personer som i længere tid kun har fået dækket deres basale behov, kan selv om muligheder byder sig, være tilfreds på disse trin. Behovene kan relateres til sociale klasser og kulturer. De der tjener mest, sætter ofte det næste behov højere og har store drømme og ønsker om fremtiden. I forhold til de der tjener mindre, som blot drømmer om at få dækket nogle af de mere basale behov. Lavere rangerende behov kan også tilsidesættes for højere stående. Personer der aldrig har oplevet sult, kan tilsidesætte deres behov for at bevare deres selvrespekt, men efter en længere periode med udækkede basale behov, mener Maslow, at man vil søge disse opfyldt, selv om det berører deres selvrespekt. Idealister vil søge at få dækket deres basale behov, uden at gå på kompromis med deres værdier og overbevisninger. 3.3 Alderfers ERG teori. Clayton Paul Alderfer har udviklet sin teori som en forlængelse af Maslows pyramide, og bygger på tidligere psykologers arbejde med motivation. Han skelner mellem 3 behov: eksistensbehovet, relationsbehovet og vækstbehovet. Eksistensbehovet: Svarer til de fysiologiske behov og den del af sikkerhedsbehovet som vedrører fysik og tryghed. Men ikke den relationelle faktor (frygten for at blive forladt). Dette niveau indeholder alle de fysiologiske behov som sult, trøst, løn, frynsegoder og fysisk sikkerhed. Han opererer med en hypotese om nulsums-spil. De ting der er nødvendige for at dække vores behov på dette niveau, er kun til stede i en begrænset mængde, og når behovet er dækket, er der mindre eller intet til andre. Han mener, at behovene på dette trin har samme rangorden og dermed nogenlunde samme betydning for menneskets eksistens. 20 Relationsbehovet: Dette svarer til Maslows behov for tilhørsforhold og de sikkerhedsbehov der relaterer sig til interpersonelle relationer. De har det til fælles, at de kræver interaktion og udvikling af meningsfyldte relationer mellem mennesker. Disse behøver dog ikke kun at være positive. Negative relationer kan også opfylde dette behov. Her er ikke tale om nul-sum, men gensidighed. Den man får opfyldt sit behov hos, får også behovsopfyldelse. 21 Vækstbehovet. Dette svarer til Maslows agtelsesbehov og selvaktualiseringsbehov, dog har han ikke helt samme opfattelse af dette som Maslow. Han mener, at det udspringer af et ønske om at interagere 20 Motivation Helle Hedegaard Hein side Motivation Helle Hedegaard Hein side

13 succesfuldt med ens omgivelser, og undersøge, udforske og beherske livet og omgivelserne. Det indeholder også kreativiteten. Processen for at få dækket vækstbehovet, har den enkeltes ønske om kapacitetsudnyttelse og udvikling af nye kompetencer som omdrejningspunkt. Når dette er opnået, vil man kunne tale om følelsen af at være et helt menneske. Ifølge Maslow er mennesket født med sit fulde potentiale. Heri er Alderfer ikke enig, han mener at udvikling sker i forhold til den kontekst individet befinder sig i Herzbergs tofaktor teori. Motivationen til at arbejde med dette område opstod, da han som ung gjorde tjeneste under anden verdenskrig i en koncentrationslejr. Han blev forundret over, at normale mennesker kunne udvise så umenneskelig en adfærd. Hans udgangspunkt er at forebygge frem for at helbrede. Hans undersøgelser viser, at der er 14 faktorer, som hver især har indflydelse på job tilfredshed og motivation i en sådan grad, at de påvirker menneskers adfærd i forhold til deres arbejde. Nogle faktorer relaterer sig til perioder med tilfredshed over arbejdet og andre til utilfredshed. De faktorer som knytter sig til job utilfredshed, benævner han hygiejne faktorer. De der knyttes til job tilfredshed benævnes motivations faktorer. Herzberg antager, at mennesket har to forskellige behovstyper. Det ene knytter sig til menneskets dyrelignende natur, og handler primært om at undgå smerte og ubehagelige situationer. Den anden type knytter sig til menneskets evner og behovet for at præstere. Hygiejnefaktorer Firmapolitik Ledelse Løn Interpersonelle relationer Arbejdsforhold Vækstmuligheder Private faktorer Status Jobsikkerhed Kilde: Motivation Helle Hedegaard Hein side 137 Motivationsfaktorer(Vedligeholdelsesfaktorerne) Præstation Anerkendelse Selve arbejdet Ansvar Forfremmelse Jo mere motivationsfaktorerne er opfyldt, jo højere tolerance er der for manglende hygiejne faktorer. De mest fremtrædende faktorer i forhold til job utilfredshed og manglende motivation synes at være uretfærdig behandling og dårlig ledelse Kognitive procesteorier. Kognitive procesteorier søger at definere de variabler der skaber motiverende adfærd. Nogle af disse rummer sociale aspekter som tydeliggør, at motivation ikke skabes alene af ydre eller indre faktorer, men i højere grad af menneskelige relationer. Da vi i mange sammenhænge sammenligner os med andre, kan dette aspekt også være med til, at vi bliver mere eller mindre motiveret. Desuden 22 Motivation Helle Hedegaard Hein side Motivation Helle Hedegaard Hein side

14 kan mål og forventninger skabe øget motivation, uanset om de er skabt af os selv eller fastsat af andre. 3.6 Retfærdighedsteorien. En af ophavsmændene til denne teori er Adams. Den bygger på 5 grundantagelser: 1. Medarbejderne gør deres udbytte af arbejde op i nettoresultater, hvor de holder deres bidrag (input) op imod deres belønning (output). 2. Nettoresultater sammenlignes med andres (referenters). Fx kollegaers nettoresultater. 3. Hvis medarbejderen oplever, at der er forskel på hans nettoresultater og nettoresultatet for den person han sammenligner med, er der tale om en ulighed, som opfattes som uretfærdig. 4. Jo større ulighed jo større frustration vil medarbejderen opleve. 5. Jo større frustration medarbejderen oplever, jo mere vil vedkommende forsøge at mindske frustrationen ved at genetablerer lighed eller retfærdighed. Medarbejderne søger at løse denne ulighed og søge retfærdighed gennem forhandling af løn, nedsættelse af arbejdshastigheden, mere ros fra lederne. Da nettoresultatet bygger på subjektive antagelser, kan man søge retfærdighed ved at finde en anden at sammenligne sig med. Det er også derfor, at der i nogle virksomheder er krav om, at man ikke fortæller andre om, hvor meget man tjener. Det er vigtigt, at lønforskelle kan forstås og forklares. Og det er vigtigt at understrege, at retfærdighed ikke opfattes ens af alle Forventningsteorien. Grundtanken i denne teori er, at vi handler, som vi forventer, der skal handles for at få nå et bestemt mål. Menneskets adfærd udspringer af bevidste valg mellem forskellige alternativer, disse valg hænger sammen med ubevidste psykologiske processer, der bringer os nærmere løsninger, der bringer os mest glæde og behag og mindsker smerte og ubehag. Denne teori er formuleret af Victor H. Vrooms som har formuleret en formel til at forklare denne. Valens X Forventninger = Motivation Valens: Valens angiver den præference, individet har, når der skal vælges mellem alternativer. Disse kan både være positive og negative. Positiv når man foretrækker et alternativ frem for et andet. De kan også være neutrale, hvor alternativerne tillægges ligeså stor/lille præference. Der er en forskel på valens og værdi. Værdi er først kendt, når handlinger er udført. Det resulterer i, at ind imellem får man ikke den forventede værdi af en valens, og andre gange får man mere eller en anden værdi end forventet. Forventninger: 24 Motivation Helle Hedegaard Hein side

15 Forventninger udtrykker individets forventning til, hvorvidt handlingen fører til det ønskede resultat. Man kan dog sjældent være sikker på, at den forventning man har holder. Der er altid momenter af risiko. Forventning giver en subjektiv opfattelse af det ønskede resultat Målsætningsteorien. Denne teori er udviklet af Latham og Locke. Grundtanken er, at individet har den fornødne viden og kompetencer, og at der er et lineært forhold mellem målet og graden af den præstation, individet udøver. Jo højere mål, jo større villighed er der til at yde. Ikke kun individets præstation vil stige, hvis målet er sat højt, motivationen vil også stige, dog forudsat målet nås. Sådan kan arbejdet gøres mere spændende ved at sætte høje mål. Udgangspunktet er at fastsætte mål, der vil lede individet i en bestemt retning, der bevirker, at adfærden hjælper til at nå målet. Nås målet, vil dette skabe en følelse af stolthed og tilfredshed. Mål menes også at kunne højne effektiviteten. 26 Målfastsættelse. For at målsætning skal have en effekt, er der nogle karakteristika målene skal opfylde, de virker bedre, når de er klare, konkrete og specifikke. Det er også ønskeligt at have en tidsfrist. Mål bør være udfordrende uden at være urealistiske. Svære mål fordrer mere motivation, så længe de ikke er urealistiske. Urealistiske mål risikerer at føre til utilfredshed og demotivering. Målene skal også tage højde for graden af medarbejderens selvtillid og kompetenceniveau. Fastsættelse af mål kan ske på flere måder. Man kan sammenligne med tidligere arbejde. Der kan bruges skøn, eller mere objektivt via studie, men altid er der mange faktorer, der har indflydelse. 27 Målforpligtigelse. Forpligtigelse til at nå målene kan skabe modstand, hvis medarbejderne ikke anser målene som realistiske (egne kompetencer, viden, manglende selvtillid). Der er også behov for at se gevinsten. Modstand kan imødegås via kompetenceudvikling, belønninger, simple instruktioner opfulgt af positiv støtte og fraværet af trusler, graden af tillid til lederen, succes fra tidligere målsætninger, uformelle konkurrencer blandt medarbejderne. 28 Støtteelementer. Når målfastlægning og forpligtigelse er på plads, kan der stadig være behov for yderligere støtte, for at sikre at målene nås. Det kan gøres via ros, feedback, og tildeling af ressourcer der modsvarer opgaven. Endelig bør man udvælge personer med profiler, der passer godt overens med teorien Opsummering. Hele emnet motivation indeholder mange aspekter. Meget er afhængig af den konkrete kontekst. Derfor er det svært at give en alment gyldig vejledning, men forståelse af motivationens dynamik 25 Motivation Helle Hedegaard Hein side Motivation Helle Hedegaard Hein side Motivation Helle Hedegaard Hein side Motivation Helle Hedegaard Hein side Motivation Helle Hedegaard Hein side 180

16 som beskrevet overfor, bidrager positivt til en øget opmærksomhed. Hvis en metode ikke har effekt, vil der ofte være alternativer. 4.1 Kultur- værdier. I dette afsnit vil jeg belyse nogle af de kultur elementer, som jeg finder væsentlige at være opmærksomme på i forandringsprojekter. Som nævnt tidligere finder jeg ikke, at Kotter i tilstrækkelig grad beskæftiger sig med dette område. Kulturbegrebet kan forklares ved at tage udgangspunkt i de antagelser, som Edgar Schein har gjort sig, og den måde han indkredser fænomenet organisations kultur. Kulturbegrebet er et meget interessant område inden for ledelse, da det giver os mulighed for at forklare nogle tilsyneladende uforståelige og irrationelle handle mønstre. Ledelse og kultur er to sider af samme sag. 30 Edgar Schein beskriver en gruppekultur således: Et mønster af grundlæggende antagelser, som gruppen lærte sig, medens den løste sine problemer med ekstern tilpasning og intern integration, og som fungerer godt nok til at blive betragtet som gyldige og derfor læres videre til nye gruppemedlemmer, som den korrekte måde at opfatte, tænke og føle på, i relation til disse problemer 31 Når man ser på en organisations/gruppes kultur, opdeler Schein den i tre niveauer, hvor disse refererer til synlighed for iagttageren. De tre niveauer er artefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser, som jeg vil gennemgå i det følgende. 4.2 Artefakter Artefakter er de overflade fænomener som vi kan se, høre og føle, når man kommer i kontakt med en ny gruppe. Disse inkluderer en gruppes synlige univers og de fysiske omgivelser: arkitektur, gruppens sprog, teknologi og produkter. Det er også de ting, man kan observere i gruppens påklædning, sprog, værdier, myter og historie om organisationen. Her kan også placeres den adfærd, som er blevet til rutine. Det er nemt for os at se, høre og føle hvad der foregår i gruppen, men hvilken betydning det har for gruppen selv, er vanskeligere at forstå. Det er vigtigt at forstå gruppe kulturen og ikke misfortolke på baggrund af de synlige artefakter. Symboler kan have flere betydninger, og fortolkning kan Artefakter (Symptomer) Skueværdier (Synlige værdier) Grundlæggende, Underliggende antagelser Kilde Schein 1994, s.24 Synlige organisatoriske strukturer og processer (vanskelige at tyde) Strategier, mål og filosofier (synlige begrundelser) Ubevidste tages-for-givet anskuelser, opfattelser, tanker og følelser (ultimativ kilde til værdier og handlinger) 30 Schein, 1994 side Schein, 1994 side 20

17 blive projektering af egne holdninger og følelser Skueværdier. Indlæring i en gruppe kan spores tilbage til personlige værdier og opfattelse af, hvordan tingene burde være, i forhold til hvordan de er. Når en ny opgave skal løses, eller en ny gruppe dannes, vil problemløsningen afspejle enkeltpersoners opfattelse af, hvad fungerer eller ikke fungerer. Disse enkeltpersoner, hvis opfattelse er fremherskende, vil påvirke gruppen til at vælge en bestemt vej til at løse et problem. Disse enkeltpersoner kan identificeres som lederen eller grundlæggeren. Gruppen har endnu ikke nogen fælles viden, da den endnu ikke har haft en fælles handling i løsningen af deres problem/opgave. Før gruppen har løst opgaver sammen og dermed oplevet resultatet af handlingen, vil den ikke kunne bestemme, hvad der er virkeligt og faktuelt. Hvis gruppen løser et problem sammen, og resultat af alle opleves som succes, vil en gradvis kognitiv opfattelsestransformationsproces være sat i gang. I første omgang bliver den transformeret til en fælles værdi eller tro, og hvis det forsætter med at være en succes, vil den kunne blive til en antagelse. Sådan skabes en virkelighed. Man er i starten usikker på, om løsningen er rigtig, man da det forsætter med at være en succes, bliver man så sikker på løsning, at man antager løsningen for at være rigtig. Kun løsninger og værdier som fysisk eller socialt kan stadfæstes til løsning af gruppens problemer, vil blive til antagelser. Dette vil ende ud i et sæt af antagelser, som gruppen vil bruge til at løse problemer/usikkerheder internt og eksternt. Skueværdier er antagelser, der ikke er baseret på tidligere læring, Argyris og Schön(1978). Skueværdier forudsiger hvad folk vil sige i en given situation, som ikke passer sammen med, hvad de rent faktisk gør. Dette vil til tider kunne betyde, at man har svært ved at forstå kulturen, da man ikke kan få tingene til at passe sammen. I de tilfælde hvor skueværdierne passer sammen med de grundlægende antagelser, vil dette være grundlag for udvikling af identitet, kernemission og handlingsfilosofi De grundlæggende antagelser. Når måden vi løser et problem på, bliver betragtet som en succes gang på gang, bliver denne tro eller overbevisning til en antagelse om, at dette er den eneste rigtige måde at agere på. Vi begynder at betragte verden ud fra vores egen antagelse. En gruppe som udvikler en lille grad af afvigelse fra den gængse måde at løse problemer på, kan begynde at opfatte andres måde at løse problemer på som mindre forståelig. Grundlæggende antagelser bliver sjældent debatteret og udfordret. I løsningen af problemer, er det gavnligt at udfordre antagelserne, selv om det i mange tilfælde er vanskeligt. Løsninger er lettere, forudsat man ikke er låst af sine antagelser. Denne proces er af Argyris og andre blevet kaldt double-loop læring eller ramme-nedbrydning (grænseoverskridende handlinger o.a.) (fx Argyris, Putnam og Smith, 1985; Bartunk og Moch, 1987). Denne proces finder kun sted, hvis vi giver slip på vores grundlæggende antagelser og lever med usikkerhed, indtil vi danner nye. 32 Schein, 1994 side Schein, 1994 side 26-28

18 Dette er ikke noget, mange ønsker, derfor vælger vi at leve videre med troen på, at vores antagelser holder stik. Dette betyder, at vi kan leve med en forkert opfattelse af virkeligheden omkring os. Det kan resultere i, at vi fornægter, projekterer og fordrejer i forhold til virkeligheden. Det er i forbindelse med denne psykologiske proces, at kulturen har sin indflydelse. Antagelserne bestemmer, hvordan vi reagerer og forholder os til problemer også på det emotionelle plan. Dette gør, at vi skaber vores egne kort over, hvordan verden ser ud, og vi udvikler en tankegang, som passer i netop vores kultur. Hvilket i nogle tilfælde bevirker, at vi mistolker situationen og handlinger. 4.5 Opsummering. Denne gennemgang af kultur begrebet viser, at det er vores grundlæggende antagelser, der er styrende for en stor del af vores adfærd, og den måde vi opfatter på. Beskrivelsen viser, at dette område kræver meget opmærksomhed i forandringsprocessen. Dels for at kunne forstå kulturen men også for at få adgang til at igangsætte forandring. Foranstående er vigtigt, når vi skal forstå organisationer. Hvis vi misfortolker eller misforstår den kultur vi arbejder med, risikerer vi at fastholde barrierer for forandring Fase model eller ej? Fasemodeller anvendes i mange organisationer som en måde at styre projekter på. Når et projekt har karakter af forandring, bør vi så fortsat styre ved hjælp af kendte fasemodeller? Bør projekter der overvejende har karakter af menneskelige og organisatoriske ændringer, benytte meget tekniske præget modeller? Nogle virksomheder har tilpasset fasemodellerne, så der er plads til ændringer undervejs. Flere interessenter bliver inddraget i processen og får indflydelse. Forfatteren anbefaler, at man tager udgangspunkt i en situationsbestemt plan, som har fokus på de interessenter der berøres af forandringen, og herudfra laver en plan, der så undervejs kan ændres Schein, 1994 side

19 6.1 Konklusion. Ved at anvende Kotters 8 trins model i en forandringsproces, undgår man mange fejl. Beskrivelsen giver indblik i, hvorfor forandringsprojekter fejler, og hvilke områder og faser der er kritiske. Væsentlige forudsætninger er, at deltagerne i forandringsprocessen er motiverede og engagerede. Jeg har fundet, at det har betydning at forstå, hvad der skaber motivation og engagement, og har peget på teorier, der kan bidrage til forståelse heraf. Min vurdering er, at det kulturelle aspekt og dets betydning i forandringsprocessen, ofte ikke er vægtet tilstrækkeligt. Motivation bidrager til, at medarbejdere præsterer. Ikke kun i forandringsprojekter, men også i det daglige. Der er præsenteret forskellige teorier og modeller, som anskueliggør forskellige måder at motivere på. Kulturbegrebet viser, at vores grundlæggende antagelser er styrende for meget af vores adfærd, og den måde vi opfatter på. Området kræver opmærksomhed i forandringsprocessen. Det kan hjælpe os til at forstå modstand mod forandring. Ifølge Hans Mikkelsen er det en fordel at anskue forandrings projekter mere fleksibelt, således at man undervejs kan ændre kurs, mål og middel. 7.1 Perspektivering. Alternativ Motivation Ud fra en undersøgelse omkring motivation, hvor forandringer var konstante, er der blevet draget nogle spændende konklusioner. Den viser blandt andet, at forandringens karakter, medarbejderens indflydelse og rammerne som der arbejdes i, påvirker medarbejdernes motivation. Stor indflydelse på forandringen, bidrager til at mindske modstanden. Nogle af de strukturelle forandringer, hvor medarbejderne havde lav indflydelse, viste sig at have en negativ effekt på trygheds-, det sociale-, og præsentationsniveauet. Konklusionen er, at det også har en negativ effekt på motivationen hos medarbejderne. De rammer som medarbejderne arbejder i har stor betydning for motivationen. Er medarbejderne tilfredse med rammerne, er det nemmere at fastholde en høj motivation. Utilfredshed skaber modstand mod forandringer. I forlængelse af undersøgelsen påpeger forfatteren, at motivation afhænger af, hvad andre tænker om forandringen. Og det findes interessant at undersøge, hvilken betydning social identitet har for motivationen. Ellemers m.fl.(2004) hævder, at det er afgørende for en medarbejders motivation, om individet har en individuel eller en kollektiv identitet. Man kunne også forestille sig, at disse i en vekselvirkning påvirker hinanden, og at problemstillingen derfor er mere kompleks, og at der dermed stilles større krav til ledelsens indsigt i denne del af den menneskelige psykologi Afhandling på institut for ledelse(cand.merc.sol) af Gunnlebyg Berg

20 8.1 Kildekritik Kotters teori bygger på erfaringer fra amerikanske virksomheder, og er dermed baseret på viden fra relativt store organisationer. Danske virksomheder er i relation hertil små, hvilket kan begrænse overførselsværdien, dog er der mange elementer, som er yderst anvendelige. 8.2 Kilder Organisationsteori Struktur, kultur, processer. Jørgen Frode Bakka & Egil Fivelsdal 4 udgave Handelshøjskolens Forlag ISBN: I spidsen for forandringer John Kotter Peter Asschenfeldts nye forlag ISBN: Motivation Helle Hedegaard Hein Hans Reitzels Forlag ISBN: Ledelse og motivation M. Scott Myers Gyldendal ISBN: Organisationskultur og ledelse Edgar H. Schein Valmuen ISBN: Afhandling på institut for ledelse(cand.merc.sol) af Gunnlebyg Berg - Motivation under konstante Forandringer - Hvordan påvirker forandringer motivationen Hente via asb.dk bibliotek.

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER...

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... 7 A5. LÆRING OG FORANDRING I dette appendiks behandles teorien omkring læring og forandring. Læringsteorien

Læs mere

DOL FUI MSB. Lektion 2a. 10. september 2012

DOL FUI MSB. Lektion 2a. 10. september 2012 DOL FUI MSB Lektion 2a 10. september 2012 Dagsorden Velkomst og sang Dagens program og logbog Gennemgang af Kotter, drøftelser og øvelse Kaffepause Forandringsteori introduktion og gruppearbejde Opsamling

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

Ledelse i praksis 2011 LEDELSESVÆRKTØJER. Medarbejdertilpasset ledelse. Motivationsværktøjer Udviklingsværktøjer Forandringsværktøjer

Ledelse i praksis 2011 LEDELSESVÆRKTØJER. Medarbejdertilpasset ledelse. Motivationsværktøjer Udviklingsværktøjer Forandringsværktøjer LEDELSESVÆRKTØJER Medarbejdertilpasset ledelse Motivationsværktøjer Udviklingsværktøjer Forandringsværktøjer Medarbejdertilpasset ledelse - Hersey & Blanchard Hvilken ledelsesstil skal jeg vælge? Skal

Læs mere

Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011

Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011 Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011 Vi vil alle gerne have Udvikling... De fleste ønsker ingen forandring Slide 2 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk

Læs mere

Motivation. Ledelsesdag 08 Session den 13. juni 2008 Henrik Kongsbak

Motivation. Ledelsesdag 08 Session den 13. juni 2008 Henrik Kongsbak Motivation Ledelsesdag 08 Session den 13. juni 2008 Henrik Kongsbak En delvis præsentation Ledelsesrådgiver i Ledernes Hovedorganisation Ansvar for den interne ledelsesudvikling Underviser på CBS i strategi,

Læs mere

ORGANISATION C - JYSK

ORGANISATION C - JYSK ORGANISATION C - JYSK ZBC Næstved - Annesofie Blaabjerg Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Opgave 1 Organisationsteoretiske skoler Organisationsteoretiske skoler Klassisk Organisationsteori

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige John Kotter Kotters 8 trin Skab nødvendighed di d Skab en bærende koalition Formuler strategisk vision og initiativer Udpeg en hær af frivillige Fjern barrierer for forandring Få kortsigtede resultater

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

FÆLLESMØDE NR. 5 MARTS,

FÆLLESMØDE NR. 5 MARTS, FÆLLESMØDE NR. 5 MARTS, 2007 Formål med fællesmøde nr. 5 At få indblik i: Hvad er forandringsledelse for en størrelse?. Hvordan en forandringsproces kan gribes an?. En forandringsproces fra det virkelige

Læs mere

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv - Forandring i organisationer - et socialpsykologisk perspektiv - 1 Disposition Hvorfor tale om forandring? Et socialpsykologisk perspektiv Hvad er det væsentligt at forholde sig til i forbindelse med en

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Forandringsledelse og persondata v/ Line Budtz Pedersen, advokat, TDC Group. 26. Januar 2017

Forandringsledelse og persondata v/ Line Budtz Pedersen, advokat, TDC Group. 26. Januar 2017 Forandringsledelse og persondata v/ Line Budtz Pedersen, advokat, TDC Group 26. Januar 2017 1 TDC data TDC er stadig den største leverandør af it- og teleløsninger til virksomheder i Danmark TDC lever

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

NÅR FORANDRINGENS VINDE BLÆSER IND OVER LAND BYGGER DU SÅ LÆHEGN ELLER VINDMØLLER.. VELKOMMEN TIL. Organisationsudvikling i et HR perspektiv dag 7.

NÅR FORANDRINGENS VINDE BLÆSER IND OVER LAND BYGGER DU SÅ LÆHEGN ELLER VINDMØLLER.. VELKOMMEN TIL. Organisationsudvikling i et HR perspektiv dag 7. NÅR FORANDRINGENS VINDE BLÆSER IND OVER LAND BYGGER DU SÅ LÆHEGN ELLER VINDMØLLER.. VELKOMMEN TIL Organisationsudvikling i et HR perspektiv dag 7. Fra sidst Litteratur til i dag Vigtigt? Spørgsmål? Refleksioner?

Læs mere

Forandringsledelse. Erhvervskonference

Forandringsledelse. Erhvervskonference Forandringsledelse. Erhvervskonference Lindø Industripark den 21. august 2014 Agenda Præsentation af ego Kort præsentation af Training Gallery ApS Management/leadership Forandringsprocessens mål og indhold

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

MOTIVATION. Gruppe 5

MOTIVATION. Gruppe 5 MOTIVATION Gruppe 5 DEFINITION Motivation Movere (latin) at flytte eller bevæge noget i en bestemt retning eller mod et bestemt mål Motivationen er de faktorer i et individ, som vækker, kanaliserer og

Læs mere

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 25-01-2017 Sofielundsvägen

Læs mere

Uenighedstræning. 1½ time om uenighed. Forløb. Tilgang Hvorfor være uenig? Hvad er problemet? Hvordan gør vi det?

Uenighedstræning. 1½ time om uenighed. Forløb. Tilgang Hvorfor være uenig? Hvad er problemet? Hvordan gør vi det? Uenighedstræning 1½ time om uenighed Forløb Tilgang Hvorfor være uenig? Hvad er problemet? Hvordan gør vi det? Organisationskonsulent Hans Old Jensen Krisebehandler, mægler, proceskonsulent Tilgang Med

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016 Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer Idrætscenter Vendsyssel 9. marts 2016 fredag den 11. marts 2016 www.dahltjerrild.dk 1 Dahl & Tjerrild arbejder inden for områderne: Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Organisatorisk implementering af nye it-systemer

Organisatorisk implementering af nye it-systemer Indlæg nr. 8: Organisatorisk implementering af nye it-systemer v/pearl Boberg Henriksen Konsulent & projektleder CGI Microsoft-dagen 10. November 2015 Om Pearl Boberg Henriksen 15 års erfaring med at arbejde

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

FORANDRINGSLEDELSE. ODM Chefnetværk Lederseminar 21. Januar 2015

FORANDRINGSLEDELSE. ODM Chefnetværk Lederseminar 21. Januar 2015 FORANDRINGSLEDELSE ODM Chefnetværk Lederseminar 21. Januar 2015 Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse - projektledelse Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse omfatter de processer, værktøjer

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER STORYTELLING I FORANDRINGER KARENLUMHOLT.DK LSKOMMUNIKATION.DK 1 HVAD SIGER HISTORIERNE OS? Historierne er udtryk for organisationens kultur,

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Motives, Values, Preferences Inventory (MVPI) beskriver en persons kerneværdier, mål og interesser.

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Business Process Reengineering (BPR)

Business Process Reengineering (BPR) Business Process Reengineering (BPR) Hvad er BPR? 3 cases I spidsen for forandring Slide no.: 1 Efter denne lektion skal I: Kunne analysere en virksomhed og vurdere potentialet for en BPR-proces i den

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer

Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer Formål med workshoppen: At sætte fokus på, hvordan man skaber motivation og gejst hos kollegaer At belyse den menneskelige side af

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Coaching og Motivation. Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende

Coaching og Motivation. Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende Coaching og Motivation Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende metode? af Lars Meiner, CBS Hvorfor er det interessant? Flere oplever, at coaching og motivation hænger sammen. Men

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Forandrings- ledelse

fremtiden starter her... Gode råd om... Forandrings- ledelse fremtiden starter her... Gode råd om... Forandrings- ledelse INDHOLD Hvad er forandring? 3 Hvad er forandringsparathed? 3 Forandringsprocessens 8 trin 5 Trin 1: Skab følelsen af forandringens nødvendighed

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Find din indre motivation

Find din indre motivation Find din indre motivation Michael Rose Institut for Ledelse og Organisation Lederuddannelse og ledelsesudvikling. Karriereudvikling. Strategisk ledelse. Teamudvikling og coaching. 22 års praksiserfaring

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 Dagens program Opsamling Quiz Forandringsledelse Eksamens projekt Page 2 Page 3 QUIZ HVAD SIDDER FAST FRA SIDST? Page 5 Page 6 http://www.youtube.com/watch?v=u6xapnufjjc&n

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

I spidsen for forandringer

I spidsen for forandringer John P. Kotter (1997) I spidsen for forandringer den 09-03-2012 kl. 9:37 Søren Moldrup side 1 af 10 sider DEL 1: FORANDRINGSPROBLEMET OG DETS LØSNING 1. Ændringer af organisationer hvorfor det mislykkes

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Ledelse Lederopgaver. Ledelse Autoritet magt - indflydelse. Lederholdninger (Edgar H. Schein 1990) Lederholdninger (Douglas McGregor teori x og y)

Ledelse Lederopgaver. Ledelse Autoritet magt - indflydelse. Lederholdninger (Edgar H. Schein 1990) Lederholdninger (Douglas McGregor teori x og y) Ledelse opgaver Ledelse Autoritet magt - indflydelse Instrumentelle varetagelse af den faglige side af arbejdet planlægning og kontrol Emotionelle forholdet til og mellem medarbejderne og deres forhold

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Emnerne i dag. Dobbeltrollen

Emnerne i dag. Dobbeltrollen Ledelsesrollen og medarbejderrollen København 23. juni 2014 Emnerne i dag 1. Hvorfor overhovedet beskæftige sig med ledelse? 2. Hvad motiverer mennesker? 3. Virksomhedskultur og national kultur 2 Dobbeltrollen

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Om ledelse af frivillige, motivation, forventninger, motiver til frivilligt arbejde...

Om ledelse af frivillige, motivation, forventninger, motiver til frivilligt arbejde... Om ledelse af frivillige, motivation, forventninger, motiver til frivilligt arbejde... Tre ledelsestilgange til frivillige Den instruerende (uddelegerende, top-down, ringe mulighed for medejerskab, høj

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Kære LINAK medarbejder

Kære LINAK medarbejder Værdihåndbog Kære LINAK medarbejder Hvad er en værdihåndbog? For LINAK er det et forsøg på at samle de holdninger, vi har til tingene og de værdier, vi bygger på. De resultater, vi har præsteret sammen

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer Forandringer 2 Stress bliver ofte opfattet som en reaktion eller et symptom på udviklingen(forandringen), men kan også opfattes som en udvej Men der findes alternative udveje Om et forhold er frusterende

Læs mere

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Lean virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Af Egon Kjær Jensen og Ann Møller Svendsen www.leanakademiet.dk - t: 70277909

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere