Produktudvikling. Kom godt i gang

Transkript

1 Produktudvikling Hver morgen står du op og udfører forskellige handlinger, der skal føre til, at du kommer i skole og gerne til tiden. Du går i bad, tager tøj på og spiser morgenmad. Du går ud til din cykel eller til bussen, flytter dig fra ét sted til et andet, og du parkerer cyklen eller står af bussen ved et bestemt stoppested hver dag. Du gentager altså en række handlinger med et bestemt formål. Det at stå op om morgenen og gå i skole kan kaldes en proces. En proces er en række sammenhængende handlinger eller virkninger, som skaber en bestemt bevægelse, rutine, udvikling eller produkt. Der er mange begreber, der ligger tæt op ad betydningen af proces, f.eks. arbejdsgange og procedurer, men som alligevel ikke betyder helt det samme. Når man skal være innovativ, udvikle et produkt eller tænke kreativt nyt, er det derfor vigtigt at være bevidst om, hvilke processer man gennemgår for bedre at kunne styre udviklingen henimod det produkt eller mål, man har sat sig. Forfatter: Charlotte Wegener Kom godt i gang For at få det fulde udbytte af dit arbejde med dette tema er det nødvendigt, at du forbereder dig. Det kan du gøre på mange måder, men her får du nogle forslag til, hvordan du kan gribe det an. Læs målene for temaet Formålet med dette tema er, at du får forudsætninger for at bidrage til produktudvikling ogoptimering af processer.

2 Målet med temaet er: At du får kendskab til, hvad produktudvikling er, og har en grundviden om, hvilke processer der knytter sig hertil. At du lærer metoder til at gøre tingene på den bedste og mest effektive måde. At du kan diskutere og forklare, hvilke metoder man kan bruge til at udvikle nye produkter. Brainstorming [Foto udeladt] Tænk på sidste gang, du havde venner på besøg eller var til en fødselsdagsfest. Hvordan så der ud, da alle vennerne var gået, og festen var slut? Møblerne stod måske ikke, som de plejer, opvasken stod tilbage Måske fik du gaver, der blev pakket ud, eller som du ikke nåede at pakke ud. Du skal her i gang med den proces, der kaldes oprydning. Hvordan går du i gang, og hvor lang tid tager det mon? Find sammen to og to, og fortæl, hvordan I vil gribe processen an. Hvor starter I? Hvad kan lette eller gøre oprydningen mere effektiv? Lav en liste over det, der skal gøres.

3 Produktudvikling hvordan? Find en ting, som du har købt og bruger hver dag, og tal med din makker om følgende spørgsmål: Kunne man få den ting for fem år eller ti år siden? Hvordan så den mon ud dengang? Hvordan er tingen mon blevet udviklet? Hvad har man mon tænkt og gjort for at udvikle den? Hvis tingen skulle forbedres, hvad ville du så foreslå? Hvad har du brug for af viden, teknik, penge eller samarbejde for at kunne videreudvikle tingen? VØL skema Læs målene for temaet igen. Anvend VØL skemaet Produktudvikling. Udfyld kun første og anden kolonne i VØL skemaet. Vent med at udfylde resten af skemaet, til du skal evaluere forløbet. Fagudtryk Lær temaets vigtigste fagudtryk at kende. Brug et ordkendskabskort, eller forklar ordene i din egen ordbog.

4 Temaets vigtigste begreber Proces Produkt Produktudvikling Lean Produktudvikling Produktudvikling er en proces, som består af en række sammenhængende handlinger, som skal munde ud i et bestemt produkt. Det gode resultat afhænger af, hvordan processen forløber, hvilke erfaringer man gør sig osv. Når man skal være innovativ, udvikle et produkt eller tænke kreativt nyt, er det vigtigt at være bevidst om, hvilke processer man skal igennem for effektivt at kunne styre udviklingen henimod det produkt eller mål, man har sat sig. Formålet med at læse denne tekst er, at du får forudsætninger for at arbejde med produktudvikling ved hjælp af effektive processer. Læsemål At du ved, hvad en proces er. At du kender forskellen på forskellige typer produkter og serviceydelser, som processerne kan føre til. At du kender betydningen af begrebet lean og får kendskab til, hvilke arbejdsmetoder der kan gøre processer mere effektive.

5 Proces hvad er det? En proces er en række sammenhængende handlinger, som skaber en udvikling eller et produkt. Mange lignende begreber som f.eks. arbejdsgange, rutiner og procedurer betyder næsten det samme og så alligevel ikke. Det, der adskiller proces fra andre begreber, er, at en proces indebærer en forandring og ofte fører til et resultat i form af en bestemt udvikling eller et produkt. Man kan f.eks. tale om en læreproces, dvs. en proces, der fører til, at man lærer noget, eller en produktionsproces, som fører til et konkret produkt. Processer alle vegne, ud og ind Den uddannelse, du er i gang med nu, består af en hel masse processer. Der er gået mange processer forud for din første dag på uddannelsen: Du har i dine overvejelser om valg af uddannelse været igennem flere beslutningsprocesser. Nu hvor du er startet, følger der andre overvejelser om, hvilken retning du skal vælge, ligesom der er nogle andre, der har bestemt, hvilke fag der skal være på uddannelsen, hvor længe uddannelsen skal vare, om du får løn eller SU under uddannelsen, og hvor meget. Du har også undervisere, der selv har taget en uddannelse, nogle har bygget skolen og de lokaler, du sidder i til daglig osv. I den tid du går på uddannelsen, er der lærere, der forbereder sig, og der er nogle, der tager sig af IT systemet, så du fx kan finde dit skema. Der er rengøringspersonale, kontorpersonale, ledere og mange andre, der hver dag tager sig af ting, der skal gøres, for at hverdagen fungerer. Alt dette er processer, som kan tilrettelægges på mange måder. Det samme gælder for produkter som f.eks. mad, telefoner, tøj og biler. Der går en lang række processer, forud for at du kan købe produktet. De forskellige delelementer, der skal bruges til at producere varen, skal transporteres hen til fabrikken. De ansatte skal arbejde på bestemte tidspunkter, de skal måske på efteruddannelse, og de skal have udbetalt deres løn. Alt dette skal styres i processer, der helst skal være så gode og effektive som muligt, for at det fungerer optimalt.

6 Når du har drukket din mælk og smider kartonen ud, eller når du ikke vil bruge tøjet mere, så bliver produkterne genbrugt eller smidt til affald. I Danmark har vi effektive processer for indsamling af skrald i form af genbrugsstationer, hvor det er gratis at aflevere alt det, man ikke kan eller vil bruge mere. Der er også mange frivillige organisationer, der samler ting ind til genbrugsforretninger eller ulandshjælp. Alt dette er processer, som sikrer, at der ikke ligger skrald og flyder på parkeringspladser eller i vejkanten, som man kan se i nogle lande. Processer foregår mange steder: Derhjemme f.eks. når du skal rydde op efter en fødselsdag. I offentlige organisationer f.eks. på din skole. I private virksomheder og butikker f.eks. på en fabrik og i en forretning. I frivillige organisationer f.eks. til genbrug. Produktudvikling Produkter er det, processer munder ud i. Det kan være en vare eller en ydelse, som nogle køber, fordi det tilfredsstiller et ønske eller et behov. Produkter kan være en konkret ting som f.eks. et par sko, en cykel eller en telefon, men det kan også være oplevelser, som f.eks. en rejse eller et årskort til et træningscenter. Psykologsamtaler og telefonabonnementer betegnes faktisk også som produkter, selvom man ikke kan se eller føle på dem. Man skelner derfor mellem fysiske produkter og serviceprodukter. Det mest håndgribelige er ting som f.eks. tøj, og det mest uhåndgribelige er ydelser som f.eks. studievejledning.

7 Eva Wulff [Foto udeladt] Et godt eksempel på, hvordan et produkt udvikler sig, er Facebook. Facebook gik i luften i 2004, da amerikaneren Mark Zuckerberg startede det, kun 19 år gammel. Han læste stadig på universitetet og var dygtig til at programmere, men han samarbejdede også med nogle af sine venner for at videreudvikle ideen. Han havde altså selv viden og færdigheder, men opsøgte også andre for at få sparring på sin idé. I begyndelsen var Facebooknetværket kun tiltænkt studerende på Zuckerbergs eget universitet. Man skulle have en mailadresse på universitetet, for at blive medlem. I 2005 fik Facebook imidlertid 12,7 millioner dollars til at videreudvikle ideen, og så gik det stærkt. Der blev hurtigt åbnet for andre, og antallet af brugere steg markant på kort tid. I dag anslås det, at Facebook har over 1 milliard brugere på verdensplan.

8 Før Facebook var der andre netværkstjenester, hvor man kunne lave en profil, opliste venner og dele videoer, lyd og opslag. Men Facebook gjorde det langt smartere og er stadig langt større end andre lignende tjenester, bl.a. fordi det fra begyndelsen var meget enkelt at bruge. Der kræves ingen viden om netsteder eller brug af kompliceret software. Man skal bare opgive nogle enkelte informationer om sig selv, så er man i gang. Produktudvikling starter med at se et problem eller en ny mulighed i noget. Det kan være en helt ny måde at løse et problem på eller et behov, der bliver skabt. Et nyt produkt kan være: Noget helt nyt Da Facebook blev oprettet i 2004 var det noget helt nyt. Ideen kom bl.a. fra de bøger, der uddeles på amerikanske universiteter med billeder af de studerende det, man i Danmark kalder blå bog. Noget gammelt, der finder ny anvendelse Produktudvikling er også tit en kombination af to eller flere ting, der allerede findes. Da man begyndte at lave telefoner med kamera i, begyndte vi at tage mange flere billeder, dele billeder og gemme billeder på en anden måde end før. En forbedring af noget, der allerede findes Den mest almindelige form for produktudvikling er en forbedring af noget, der allerede findes. Det kan være løbesko med forbedret affjedring i sålen, eller at man nu kan overføre penge via sin smartphone. De første to punkter er eksempler på kreativitet, der fører til innovation. Altså nye ideer eller nye sammensætninger, der føres ud i livet og skaber forbedringer for andre mennesker. Det sidste punkt går på at forbedre eller effektivisere noget, der allerede findes.

9 Efterhånden som vi får flere og flere muligheder for at gøre ting hurtigere og smartere, må vores processer også ændres og tilpasses, når der i en eller anden sammenhæng opstår nye behov og nye muligheder. Det kan f.eks. være: Når der kommer ny lovgivning Når der kommer ny teknologi Hvis man skal spare penge Hvis der er mange flere eller meget færre mennesker, som har brug for varen eller serviceydelsen. Fordi processer består af flere trin, er de ofte komplekse og kan i mange tilfælde gøres mere effektive. Mange virksomheder anvender begrebet lean til at blive mere effektive. Lean Ordet lean er engelsk og betyder trimmet. At trimme vil sige at skære noget til, så kun det vigtigste er tilbage. Leanbegrebet er en metode til at gøre processer så effektive som muligt. Når man trimmer en proces, skærer man den til, så den er effektiv og ressourcebesparende. Lean blev oprindeligt brugt til at forklare, hvordan Toyota kunne fremstille biler meget billigere end andre bilproducenter. Det blev brugt første gang af forskerne Jim Womack og Daniel Jones, da de kunne se, at Toyota brugte et bestemt system, som hele tiden havde for øje at have så lidt spild som muligt. Womack og Jones valgte ordet lean til at beskrive dette specielle fokus på spild. Deres pointe var, at de virksomheder, der systematisk arbejder med at trimme processerne, klarer sig bedre.

10 Det er mere end 40 år siden. Siden er lean blev et globalt fænomen. I dag anvendes lean ikke kun i virksomheder, der producerer biler og andre varer, som vi køber. Mange offentlige organisationer bruger det også f.eks. til at nedbringe ventelister på hospitaler, sådan at patienterne hurtigere får en tid til operation. Nogle steder har man målt forbedringer på helt op til 50 %. Der er flere ting, man arbejder med i lean processer. Her vil vi se på tre af dem. Det vigtigste i lean er at fokusere på, hvad der betyder noget for kunderne eller brugerne: Hvad lægger de vægt på? Hvad har betydning for, om de er tilfredse? Det andet er at begrænse spild. Spild kan f.eks. være tidsspilde: Er der medarbejdere, der har ventetid, før de kan løse deres del af opgaven? Kan man indrette sig anderledes, så der skal bruges mindre tid på at hente ting? Det tredje er at inddrage alle involverede parter, eksempelvis medarbejdere, og lytte til deres erfaringer og viden: Hvad er vigtigst for kunderne? Hvordan kan der blive mindre spild? Hvordan kan vi gøre tingene smartere?

11 Lean i hverdagen Du kan også godt bruge lean i din hverdag. Hvis du gerne vil finde ud af, hvad der er det bedste at gøre, så kan du prøve at bruge denne model. For at forklare Leanmodellen kan man bruge lektielæsning som eksempel. Klik på billedet for at forstørre. Bent Nielsen / Odd Design Åbn billedet Stor forbedring (hotspot) for mere information Opsummering En proces er en række sammenhængende handlinger, som skaber forandring i form af en udvikling eller et produkt.

12 Et produkt er en vare eller en ydelse, som nogle køber, fordi det tilfredsstiller et ønske eller et behov. Det kan være et håndgribeligt produkt eller et serviceprodukt, som også kan være uhåndgribeligt. Produktudvikling er at se et problem eller en ny mulighed i noget og gøre noget ved det. Forbedringen sker i en række processer. En proces skal tit tilpasses nye behov og forhold. Man kan gøre processer mere effektive ved f.eks. at arbejde med begrebet lean. Lean går ud på at vide, hvad der er vigtigst for kunderne, at begrænse spild og at inddrage alle medarbejdere. Case [Foto udeladt] Johanne går på grundforløbet. Mandag morgen står hun op og går i bad. Hun spiser en banan og drikker et glas appelsinjuice, før hun cykler til skole. Om formiddagen har de undervisning i innovation og kreativitet. De arbejder med metoder til at få ideer. I frokostpausen køber Johanne en bolle med kylling i kantinen. Den koster 20 kroner. Hun drikker et glas vand fra vandautomaten. Mens hun spiser, snakker hun med Nina og Anna fra klassen. Nina har frikadeller og noget salat med hjemmefra. Anna har glemt både mad og penge, så hun får en frikadelle af Nina og noget af Johannes bolle. De ser en ny musikvideo på Annas telefon og drømmer om at komme til koncerten, når gruppen kommer til Danmark næste år. Men billetterne er dyre, og de får nok ikke råd til det. Men de glæder sig til, at hele albummet bliver udgivet i næste uge.

13 Om eftermiddagen har de dansk. Lige nu arbejder de med reklamer og skal selv finde nogle reklamer på nettet. Mens de leder efter gode reklamer, går Johanne også lidt på Facebook, og hun sender en sms til Anna og spørger, om de skal følges efter skole. Hun skal nemlig på arbejde, og det er ikke så langt fra, hvor Anna bor. Johanne arbejder på en burgerbar, hvor hun ekspederer og rydder af. Da de har fri, cykler Anna og Johanne afsted sammen. Anna bruger cykelhjelm, men det gør Johanne ikke. Hun er lige blevet klippet, og hun synes, frisuren bliver ødelagt af cykelhjelmen. Anna siger, at det vel er vigtigere at passe på sit hoved. Der er lidt tid, til Johanne skal møde, så hun går med Anna ind i forretningen ved siden af burgerbaren. Johanne køber en neglelak, og Anna køber nogle hårelastikker. Hun er færdig kl. 18 og tager hjem og spiser med sin mor og lillesøster. Men først smider hun sit tøj til vask og hopper i sine gamle joggingbukser og den trøje, som hendes storebror lod ligge, da han flyttede hjemmefra. Om aftenen læser hun teksten om reklamer, som er deres lektie til dansk. Hun ser et naturprogram i fjernsynet sammen med sin lillesøster, og da hun er gået i seng, ser hun den nye musikvideo igen og chatter lidt med sin gamle veninde fra folkeskolen, som er på efterskole nu. Produkter i hverdagen Hver dag omgiver vi os med mange produkter, ofte uden at tænke over, hvilke processer der er gået forud for deres tilblivelse, eller hvor mange hænder de har været igennem, før de landede hos os. Den opmærksomhed skal du arbejde med i denne opgave. Opgave Læs casen om Johanne, og skriv ned, hvor mange produkter Johanne støder på i løbet af en dag. Sæt produkterne op på en linje fra håndgribelig til uhåndgribelig.

14 Find nu på en anden måde at ordne produkterne på, f.eks. efter pris, nyt/genbrug, om produktionsprocessen er kort/lang osv. Sammenlign din liste med en kammerats. Er der noget, I er enige/uenige om? Hverdagens processer Hverdagens gøremål er ofte noget, mange har svært ved at finde tid til i en travl hverdag. Uanset om vi er hjemme eller på arbejde, laver vi ting, hvor vi i en eller anden grad bevæger os frem på vej mod et mål. [Foto udeladt] Opgave 1 Som du læste i grundteksten Produktudvikling, består hverdagen af en masse processer. Prøv i de næste fem hverdage at notere, hvad du laver, og hvor langt tid du er om det. Fremlæg jeres notater i grupper à tre fire elever, og vurdér hinandens hverdag. Er der er et område, hvor du ikke er så effektiv, som du gerne ville være? Brug leanmodellen fra grundteksten som inspiration. Vælg hver et område (f.eks. lektier, oprydning, transport), som I vil forbedre, og lav sammen en liste over, hvad I kan gøre anderledes. Fremlæg jeres model for klassen, og kom med forslag til aktiviteter, der hører til i øverste venstre boks altså ideer til noget, som kræver en lille arbejdsindsats, men som vil give en stor forbedring.

15 Opgave 2 Vælg én ide fra boksen med en lille arbejdsindsats, der giver en stor forbedring. Alle prøver ideen af i den kommende uge og mødes så i grupperne igen. Diskutér: Var det muligt at lave ændringen? Hvorfor/hvorfor ikke? Var det rent faktisk en lille arbejdsindsats? Kom der en stor forbedring ud af det? Hvis ikke, kan det så gøres lidt anderledes for at få den ønskede effekt? Gav det mening at sætte sine aktiviteter ind i en model? Hvad fandt du ud af ved at tale med gruppen om det? Kan erfaringerne overføres til andre områder i hverdagen? Lean: mad og madspild Produktion og salg af mad er nogle af de processer, som det er meget svært at gøre effektive nok. Rigtigt meget af den mad, der bliver produceret i verden, bliver smidt ud. Der er mange, der forsøger at ændre på det, så mere mad bliver spist, og mindre bliver smidt ud. Hver dag smides der tonsvis af mad i skraldespanden. Mad, der vel at mærke sagtens kunne være blevet spist. Samtidig dør der på verdensplan omkring 15 millioner børn af sult. Det er da skævt, synes du ikke? I denne opgave skal I undersøge madforbruget i jeres hverdag og arbejde med, hvilke muligheder I har for at begrænse madspild. [Foto udeladt]

16 Opgave 1 I skal arbejde sammen i tremandsgrupper. Læs disse to artikler Vi smider mad til 1 mio. mennesker ud og Butikker reagerer på madspildet, og find sammen i grupper à tre fire elever. Besvar sammen disse spørgsmål: Hvis der bliver produceret 10 æbler, hvor mange bliver så spist, og hvor mange bliver midt ud? Hvor mange kilo mad bliver der smidt ud hvert år på verdensplan? Hvor er det største spild? Der hvor maden produceres, ved transporten, i forretningerne eller derhjemme i familierne? Hvor mange penge bliver der smidt mad ud for om året i Danmark? Hvor meget mad smider en familie i Danmark typisk ud hvert år? Hvad bliver der gjort for at begrænse madspild? Vælg en madvare (f.eks. frugt eller brød), og find ud af, hvordan processerne foregår, hvor meget der bliver spildt, og måske også hvad der bliver gjort for at begrænse spildet. Lav en grafisk præsentation af processen, som vises til klassen. I kan bruge PowerPoint, en præsentation med lyd, en Prezi, en fotocollage eller en tegnefilm. Det vælger I selv. Opgave 2 Hvordan kan man mindske madspild? Lav en leanplan for, hvordan man kan blive bedre til ikke at smide mad ud.

17 Hvilken slags mad og hvilke processer vil I fokusere på? (f.eks. frokosten i skolens kantine, brødet hos bageren, den mad, I har i køleskabet derhjemme). Hvem kan fortælle jer mere om det? (f.eks. en medarbejder i skolens kantine, i kiosken, i supermarkedet, eller jeres forældre). Lav en spørgeguide. Når I formulerer spørgsmålene, så brug de tre ideer med lean: o Hvad er vigtigst for kunderne/brugerne. o Begrænsning af spild. o Inddragelse af alle medarbejdere. Formulér spørgsmålene, så de passer til det emne, I har valgt. Hvis det f.eks. er jeres forældre, I interviewer, skal du ikke spørge, hvad der er vigtigst for kunderne, men hvad der er vigtigst for de andre i familien. Optag interviewet på jeres telefon eller en anden lydoptager, og lav en oversigt over den proces, som jeres interview handler om. Lav dernæst en leanplan, der viser ideer til at gøre processen mere effektiv og begrænse spild. Fremlæg jeres resultater for klassen. Hvad har I lært om at gøre processer mere effektive og begrænse madspild? Håndgribeligt produkt? Produkter kan både være fysiske som f.eks. mad, telefoner og tøj, men de kan også være serviceprodukter som f.eks. studievejledning, betjening på en restaurant eller rejser, som er mindre håndgribelige. Hvordan ser det ud i din hverdag?

18 [Foto udeladt] Opgave Find sammen i grupper à to tre elever, og lav en liste over produkter, som I bruger i jeres hverdag. Se på produktfiguren i grundteksten, og diskutér, hvor produkterne på jeres liste skal placeres på en linje fra 100 % håndgribelige produkter til 100 % uhåndgribelige produkter. Lav en flot planche eller præsentation, der viser en oversigt over de forskellige former for produkter, I bruger i jeres hverdag. Opsamling Du skal nu have et samlet overblik over de processer, der har med produktudvikling at gøre. OBS! Opgaven tager udgangspunkt i, at du har læst grundteksten Produktudvikling og har løst en eller flere af de andre opgaver. Bent Nielsen / Odd Design

19 Åbn billedet Gøre Vide Ville Kunne (hotspot) for mere information Opgave Gå sammen I grupper à tre fire elever, og find på en udfordring fra jeres egen hverdag, som I gerne vil løse. Det kan være i jeres klasse eller et sted, hvor en af jer arbejder eller dyrker en fritidsinteresse. Udfordringen kan være en konkret, fysisk ting, som I synes, vil gøre hverdagen nemmere eller bedre, eller det kan være en social indsats som f.eks. en bedre omgangstone eller større effektivitet. I skal tage udgangspunkt i nedenstående model, som mange virksomheder og organisationer bruger til proces og produktudvikling. Arbejd jer gennem modellens fire faser, og hent evt. også inspiration fra opgaverne i temaerne Den kreative proces og Innovativt arbejde. Fremlæg jeres arbejde for de andre i klassen. Evaluering I en evaluering ser du tilbage på et forløb, du har gennemgået og overvejer hvordan det gik. I evalueringen kan indgå forskellige opgaver og tests, som kan vise dig, hvad du har lært. VØL skema Når du evaluerer, er det også en god idé at sammenholde målene for temaet med det, du har lært. Har du nået målene? Fik du det ud af det, som du gerne ville?

20 Kig på målene for temaet igen, og udfyld tredje kolonne af VØL skemaet. Anvend VØL skemaet Produktudvikling. Quiz I evalueringen kan også indgå forskellige opgaver og tests, som kan vise dig, hvad du har lært. I denne opgave skal du teste din viden om processer, så du bliver bedre til at bruge begreberne rigtigt.