TEKNIK OG MILJØ Plan og Miljø Aarhus Kommune. Håndværkerparkering i Aarhus Midtby og Parkering i Aarhus

Transkript

1 Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 13 TEKNIK OG MILJØ Plan og Miljø Aarhus Kommune Håndværkerparkering i Aarhus Midtby og Parkering i Aarhus 1. Konklusion Notatet besvarer spørgsmål stillet i dels Magistraten og i byrådssalen i forbindelse med behandling af sagerne Forslag fra Venstre om håndværkerparkering i Midtbyen og Forslag fra venstre om parkering i Aarhus 2. Indhold Sagerne Forslag fra Venstre om håndværkerparkering i Midtbyen og Forslag fra venstre om parkering i Aarhus blev behandlet sammen på byrådsmødet den 31. oktober I forbindelse med behandling af sagen i Magistraten og i Byrådet er der anmodet om et notat, der nærmere beskriver forsøgsordningen for håndværkerparkering. Desuden besvarer notatet spørgsmål stillet på byrådsmødet d. 31. oktober Mobilitet Kalkværksvej Aarhus C Telefon: Direkte telefon: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Direkte sarn@aarhus.dk Sag: 17/ Sagsbehandlere: Steffen Arnbo Nielsen, Joshua Krogager & Joan Osvang Pedersen Beskrivelse af forsøgsordning Teknik og Miljø og Aarhus Håndværkerforening rettede 7. juni 2018 henvendelse til Transportminister Ole Birk Olesen, med henblik på at få en dispensationstilladelse til et toårigt forsøg med dedikerede parkeringspladser til håndværkere. Den 21. juni 2018 modtog Teknik og Miljø svar fra ministeriet, der oplyste at man godt kan dedikere parkeringspladser til håndværkere inden for gældende lovgivning. Det er korrekt, at dette kan løses med lokal skiltning, men den gældende lovgivning definerer ikke klart, hvad en håndværker er. Det er derfor nødvendigt at lave en lokal parkeringsrestriktion på parkeringspladserne, der undtager bestemte køretøjstyper, som håndværkere oftest kører i. På den måde tilgodeser vi de håndværkere, som har mest behov for pladserne.

2 Teknik og Miljø har efterfølgende været i dialog med Håndværkerforeningen med henblik på at finde den løsning, der tilgodeser håndværkernes køretøjstype bedst muligt. Side 2 af 13 Teknik og Miljø og Håndværkerforeningen er i fællesskab kommet frem til dette løsningsforslag: - Etablering af parkeringspladser med standsningsforbud - Forbeholdt køretøjer mellem kg. med erhvervslicens - Med tidsbegrænsning 7-16 alle hverdage. Afhængig af placeringerne i byen, så vil der være andre restriktioner i perioden (i det nedenstående eksempel er der fri parkering efter kl. 16 og frem til kl. 07 næste morgen.) Håndværkerforeningen har ikke fremsendt nærmere beskrivelse af ønskede placeringer af disse parkeringspladser. Teknik og Miljø vil derfor i samarbejde med byens cityassistenter finde frem til de steder i Aarhus Kommune,

3 hvor der oftest holder håndværkerkøretøjer parkeret, og etablere de særlige håndværkerparkeringspladser disse steder. Side 3 af 13 Etableringen af håndværkerpladser betyder, at der forsvinder 50 parkeringspladser fra de generelt offentligt tilgængelige p-pladser i tidsrummet Nettoresultatet forventes dog at være uændret, da håndværkerne i forvejen har parkeret i byen blot ikke på særligt udpegede p-pladser. Andelen af parkeringspladser der forsvinder kan minimeres og nedbringes yderligere fra de 50 ved omdannelse fra f.eks. parallelparkering til skråparkering i områder hvor der med fordel kan ske en ændring. Dette overblik er en del af det samlede arbejde der er igangsat, hvor håndværkerparkering er et delelement af dette. Det forslås, at Teknik og Miljø løbende holder øje med brugen af disse parkeringspladser, således at de kan blive nedlagt i tilfælde af manglende benyttelse, med muligheden for at anlægge andre i områder der kommer efterspørgsel på. Ordningen foreslås som en 2-årig forsøgsperiode, der efterfølgende evalueres. Ango Winter fra Socialdemokraterne og Jan Ravn Christensen fra SF stillede følgende spørgsmål: Hvordan harmonerer de to forslag med Parkeringspolitik 2018? Håndværkerparkering I forbindelse med udarbejdelsen af Parkeringspolitik 2018 var Teknik og Miljø i dialog med Aarhus Håndværkerforening. Håndværkerforeningen udtrykte i overensstemmelse med forslaget fra Venstre ønske om, at der bliver reserveret parkeringspladser til håndværkere. Håndværkerforeningen gav også udtryk for, at det vigtige er, at det er muligt at finde en parkeringsplads og ikke så meget, om den koster noget, idet omkostningerne til parkering typisk videresendes til kunden. Desuden oplyste Håndværkerforeningen, at når det er muligt at finde en ledig plads, så slipper man for frustrationer og en masse spildkørsel efter en ledig plads. I Parkeringspolitik 2018 indgår, at prisen for gadeparkering skal være højere end for prisen for parkering i parkeringshuse. Hensigten har blandt andet været at flytte noget af gadeparkeringen over i parkeringshuse, hvorved blandt andet håndværkere og beboere vil få lettere ved at finde en ledig plads i gadebilledet. Der vil dog være områder, hvor andelen af beboere med bil er højere end antallet af parkeringspladser, og derfor vil presset på parkering i disse områ-

4 der stadig være højt og dermed vil håndværkere og beboere stadig opleve det vanskeligt at finde en parkeringsplads. Side 4 af 13 For yderligere at afhjælpe problemstillingen rettede Teknik og Miljø henvendelse til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, for at gøre opmærksom på problemstillingen og få opbakning til at gennemføre en forsøgsordning med henblik på en evt. senere lovændring. I et svar på henvendelsen anfører ministeren imidlertid, at det faktisk er muligt at reservere pladser til håndværkere inden for den gældende lovgivning, idet vurderingen er, at færdselslovens 92 indebærer, at parkeringsforanstaltninger kan indføres ud fra almene hensyn alene. Det er Teknik og Miljøs vurdering, at en fuld implementering af parkeringspolitikken vil forbedre håndværkeres mulighed for at finde en parkeringsplads. Teknik og Miljø vurderer, at forslaget om dedikerede pladser kan rummes inden for intentionerne i Parkeringspolitik Forslaget skal ses som en yderligere indsats i forhold til en relevant parkeringsproblematik, som er opstået som en konsekvens af den positive vækst Aarhus aktuelt oplever, samt et bidrag til at forbedre erhvervsvenligheden Gratis Parkering Teknik og Miljø har vurderet Venstres forslag om gratis parkering. Som det fremgår af forslaget, er det væsentligt mere vidtgående end det Teknik og Miljø anbefaler i udtalelsen. Dette skyldes, at i forbindelse med Teknik og Miljøs behandling af forslaget er forslaget blandt andet vurderet ud fra intentionerne med Parkeringspolitik I parkeringspolitik 2018 indgår blandt andet initiativet Park & Walk. Dette initiativ har til formål at sætte fokus på de parkeringsanlæg, der ligger i udkanten af City, men hvor man med få minutters gang f.eks. kan nå ind til Store Torv/Domkirken. I parkeringspolitikken peger man på Navitas og her indgår kortere perioder med gratis parkering som et håndtag til at gøre anlægget mere kendt. Det er Teknik og Miljøs vurdering, at kortere perioder med gratis parkering i større offentlige parkeringsanlæg ikke er i strid med Parkeringspolitikken. Ango Winter fra Socialdemokraterne og Jan Ravn Christensen fra SF stillede følgende spørgsmål: Hvordan går det med implementeringen af initiativerne i Parkeringspolitik 2018 Efter byrådets vedtagelse af Parkeringspolitik 2018 har Teknik & Miljø været i gang med at udarbejde en implementeringsplan for initiativerne i parke-

5 ringspolitikken. Dette er et stort planlægningsarbejde, da det i bund og grund ændrer på al skiltning vedrørende parkering. Side 5 af 13 Vi forventer, at implementeringen af den nye parkeringspolitik vil starte ultimo Implementeringen vil være delt i to faser og formentlig efter nedenstående rækkefølge: 2019 Frederiksbjerg, Langenæs og Trøjborg 2020 Ø-gaderne, Vestervang, Tage Hansens Gade mv., Guldmalerkvarteret (Thorvaldsensgade mv.), Scandinavian Congres Center mv., Gl. by kvarteret (Ringkøbingvej mv.), Gl. by kvarteret (Eugen Warmings Vej mv.) Et væsentligt aspekt i forhold til implementeringsplanen har været at foretage en fornuftig disponering af vejdriftens midler i implementeringsperioden, da det er sektor 2.31 Vejdrift, der skal finansiere implementeringen. En lovændring på p-området medio 2018 har efter vedtagelsen af Parkeringspolitikken betydet, at det oprindeligt forudsatte finansieringsgrundlag fra øgede betalingsindtægter ikke længere er til stede. Midlerne til vejdrift har været disponeret for 2018 og opgaven kan således ikke igangsættes fuldt ud før et nyt budgetår. Den fysiske implementering af Parkeringspolitikken vedrører planlægning (tegnearbejde og godkendelser hos Politiet) og anlæg af ny skiltning. Opgaven er vurderet til at koste 7,2 mio. kr. når alt er implementeret, men vurderes at blive opvejet af parkeringsindtægter i løbet af nogle år. Der gennemføres derudover en generel oprydning i den nuværende skiltning i forbindelse med arbejdet. Ango Winter fra Socialdemokraterne stillede følgende spørgsmål: Hvordan ser det ud med økonomien på parkeringsområdet særligt set i forhold til lovændringen på området. Parkeringsområdet består af to dele på hver sin økonomiske sektor: Parkeringskontrollen (sektor 2.33 Parkeringskontrol 1 ) og betalingsparkeringen (sektor 2.31 Vejdrift 2 ). For begge områder er formålet er at sikre fremkommelighed og en sikker by at færdes i. Der må ikke ligge finansielle hensyn til grund for beslutninger om at udskrive p-afgifter eller indføre betaling for parkering. 1 Sektoren omfatter alene parkeringskontrol 2 Sektoren omfatter det samlede budget til vejdrift, betalingsparkering mv.)

6 Pr. 1 januar 2019 træder en ny lov på parkeringsområdet i kraft. Denne betyder, at kommunerne fremadrettet kun kan beholde 30 % af indtægterne mod tidligere 50 % fra parkeringskontrollen og et historisk bestemt loft over indtægter fra betalingsparkering med mulighed for indregning af afskrivninger fra nye parkeringsanlæg (beskrives nærmere nedenfor). Side 6 af 13 Parkeringskontrol - økonomi 2019 og frem (sektor 2.33) Parkeringskontrollen er p.t. budgetlagt med en nettoindtægt på 5,4 mio. kr./år i 2019 og frem. I dette har tidligere indgået, at 50% af indtægterne afleveres til Staten (11,4 mio. kr.). Dette er tiltrådt af byrådet i Byrådet besluttede også at et eventuelt overskud i parkeringskontrollen overføres til kollektiv trafik/miljøområdet. Der blev ikke taget stilling til håndtering af mindreprovenu. Med lovændringen modregnes alle indtægter fremadrettet med 70 %, som går til Staten. Dette skaber en ubalance på 6,7 mio. kr./år i forhold til budgettet. Hertil kommer, at modregningen til Staten fremadrettet sker med udgangspunkt i udskrevne afgifter og ikke efter faktiske indtægter. Det vil sige, at kommunen bærer den fulde risiko i forhold til afgifter, der ikke betales. Der er p.t. parkeringsrestancer for godt 11 mio. kr. Inddrivelsen af disse krav ligger også hos Staten, men vil formentlig på et tidspunkt blive givet tilbage til kommunerne. Betalingsparkering - økonomi 2019 og frem (sektor 2.31) Efter den nye parkeringspolitik er implementeret, forventes en modregning på 22,7 mio. kr. årligt, og en ubalance på samlet set 12,7 mio. kr./år efter forventede øgede indtægter er medregnet. Der er budgetteret i sparekatalog fra 2016 besluttet en modregning på 5 mio. kr./år, da det blev forudsat, at øgede indtægter fra betalingsparkering og effektiviseringer i p-kontrollen kunne finansiere en væsentlig andel af Teknik og Miljøs sparekrav. Besparelsen er imidlertid forkert indlæst i budgettet, idet hele beløbet er placeret på sektor 2.31 Vejdrift og ikke delt med p-kontrollen. Det betyder, at vejområdet må holde for, når besparelsen ikke kan finansieres som oprindelig forudsat. Den øvrige del af ubalancen på 7,7 mio. kr. skyldes lovændringen. Alle beslutninger som medfører færre indtægter fra betalingsparkering, forværrer ubalancen på sektor 2.31 Vejdrift.

7 Dette gælder bl.a. også forslaget om gratis parkering i Navitas og på Kalkværksvej og håndværkerparkering. Der forventes en maksimal nettoomkostning for de to forslag på kr. Side 7 af 13 Overblik økonomiudfordring på parkeringsområdet fra 2019 og frem (1000-tal) Sektor 2.31 Vejdrift Økonomi (1000-tal) Implementering af parkeringspolitik* 7,2 Betalingsparkering - konsekvens af ny parkeringslov/nettounderskud 7,7 Sparekrav 2016 vedr. betalingsparkering 5 Forsøg med gratis parkering og håndværkerparkering* 0,77 I alt 20,67 Budget 2018 sektor Budget ,33 Forskel i % 17,5 *Engangsinvestering OBS: Vejanalyse Yderligere budgetbehov på 12 mio. kr. ift. at fastholde vejkapital OBS: Besparelse på KB-bevilling i Vejdriften fra 2019 på 3,06 mio. kr. Sektor 2.33 P-kontrol Økonomi (1000-tal) P-kontrol - konsekvens af ny parkeringslov/nettounderskud (der er budgetlagt med nettoindtægter på 5,4 mio. kr) 6,7 Samlet set er økonomien på parkeringsområdet således presset som følge af lovændringen. Det skal dog for god ordens skyld bemærkes, at underskuddet havde været større uden forventede merindtægter fra betalingsparkering som følge af den nye Parkeringspolitik.

8 Hvordan er økonomien i de to forslag hvor kommer pengene til disse to forslag fra? Side 8 af 13 Økonomi i forhold til forsøg med håndværkerparkering Der vil skulle opsættes mellem nye skilte, hvilket koster ca kr. pr. skilt. Dermed vil udgiften til etableringen være mellem kr. Der vil efter den afsluttede forsøgsperiode være udgifter til fjernelse eller flytning af disse skilte. Disse udgifter anslås til at være mellem kr. De samlede udgifter til forsøget med håndværkerparkering er således kr. Økonomi i forhold til gratis parkering Forslaget med gratis parkering i juli måned forventes at koste i størrelsesordenen kr. i mistet indtægt pr. uge, og forsøget med gratis parkering i de sidste 14 dage op til jul forventes at koste i størrelsesordenen kr. pr. uge. Det skal bemærkes, at indtægtstabet ikke tager højde for den statslige modregning i forhold til parkeringsindtægter. Dette betyder, at det kommunale nettoprovenutab vil være mindre end det, kommunen mister i indtægter. Ango Winter fra Socialdemokraterne og Eva Borchorst Mejnertz stillede følgende spørgsmål: Der ønskes en nærmere redegørelse for mulighederne for at give sundhedspersonalet parkeringspladser på lige fod med håndværkere Det er efter Teknik og Miljøs vurdering ikke muligt at lave en lokal parkeringsrestriktion, der tilgodeser hjemmeplejens køretøjstyper, da hjemmeplejens køretøjer modsat håndværkernes køretøjer ikke adskiller sig væsentligt fra almindelige køretøjer (vægten). Det er desuden ikke muligt at foretage en yderligere restriktion på brugen af pladsen i form af kravet om en erhvervslicens, da hjemmeplejens køretøjer ikke kan få udstedt en erhvervslicens, da de ikke lever op til kravene i Bekendtgørelse om parkering på offentlige veje. Det er efter Teknik og Miljøs vurdering heller ikke muligt at lave andre undtagelsesordninger til almindelige hjemmeplejeopgaver mv., som ikke har en særlig akut karakter. Vi vurderer derfor ikke, at der foreligger det fornødne saglige grundlag for at forskelsbehandle disse personers parkeringer i forhold til mange andre grupper af offentligt eller privat ansatte, som i øvrigt udfører arbejdsmæssige funktioner i Aarhus Kommune.

9 Der er dog muligheder for at parkeringsafgifter til Sundhed og Omsorgs køretøjer kan eftergives, hvis parkeringen foretages ved akutudkald med personfare. I sådanne tilfælde har vi tidligere eftergivet parkeringsafgifter til Sundhed og Omsorgs køretøjer med udgangspunkt i nødretten. Side 9 af 13 Teknik og Miljø har fået vurderet disse muligheder hos Vejdirektoratet og Advokatfirmaet Nielsen og Nørager, der har speciale indenfor parkeringsområdet. Såvel Vejdirektoratet som Advokatfirmaet Nielsen og Nørager deler Teknik og Miljøs vurderinger på dette område. Teknik og Miljø er vidende om, at Sundhed og Omsorg i stor grad benytter elbiler i forbindelse med deres kørende plejepersonale. I henhold til gældende lovgivning er det muligt at reservere parkeringspladser til elbiler. Det vil stadig ikke være muligt at reservere pladserne udelukkende til Sundhed og Omsorgs elbiler men kun til elbiler generelt. Det betyder at Sundhed og Omsorg ikke kan være sikker på at pladsen er ledig (hvis en anden elbil parkerer der) men det vil forbedre muligheden for at finde en plads. Teknik og Miljø vil gå i dialog med Sundhed og Omsorg for at undersøge om ovenstående kan være en mulig løsning på at forbedre parkeringsmulighederne. Eva Borchorst Mejnertz fra Det Radikale Venstre stillede følgende spørgsmål: Der er i sagsbeskrivelsen nævnt, at der kan skaffes flere parkeringspladser ved nedlæggelse af opkørsler. Hvordan sikrer man at der er tilstrækkelige med opkørsler som f.eks. ladcykler, kørestole, barnevogne m.m. kan benytte? Der bliver som udgangspunkt kun fjernet ramper ved nedlagte porte, hvor der tidligere har været kørsel med motorkøretøjer. De øvrige ramper fastholdes som udgangspunkt, og kan stadig benyttes af cyklister, barnevogne m.m. Hvad menes der med reserveret til håndværkere i tidsrummet kl ? Kan kun håndværkere parkere der i det tidsrum? Skiltningen betyder, at det kun er køretøjer mellem kg med erhvervslicens, som kan parkere på pladserne i tidsrummet 8-16 på hverdage. Det er rent juridisk - lidt misvisende at kalde det håndværkerparkering, da det ikke er muligt at foretage reservation af p-pladser udelukkende til håndværkere.

10 Færdselsloven giver således kun mulighed for at foretage reservation af p- pladser til særligt afgrænsede køretøjsgruppe fx Invalidekøretøjer, motorcykler mv. Den foreslåede ordning er opbygget således, at der etableres parkeringspladser med ovennævnte brugsbegrænsninger. Det vil altså tillade alle køretøjer, der lever op til dette krav at holde på de såkaldte håndværkerparkeringspladser. Side 10 af 13 Uden for tidspunktet 7-16 (og hele weekenden) ville alle andre køretøjer kunne holde på disse pladser, og Teknik og Miljø vil løbende holde øje med bruge af pladserne. De vil blive nedlagt, hvis de ikke bruges regelmæssigt. For at optimere brugen af pladserne - kunne man tænke sig en ordning hvor man som personbil kan kortidsparkere på pladserne selvom de i tidsrummet er forbeholdt håndværkere? Der vil som udgangspunkt være standsningsforbud på håndværkerparkeringspladser, men dette kunne ændres til parkeringsforbud, hvor øvrige køretøjer må lave af- og pålæsning på disse pladser. Hvorfor er tidspunktet kl valgt? Kan man forestille sig at det kunne være lidt senere således at beboerne også med rimelighed kan bruge dem om natten og ikke skal op og fjerne bilerne tidligt? Tidspunkt er valgt efter en drøftelse med Håndværkerforeningen, da stort set alle håndværkere møder på arbejde kl om morgen. Eva Borchorst Mejnertz fra Det Radikale Venstre og Keld Hvalsø fra Enhedlisten stillede følgende spørgsmål: Positivt med en håndværker- APP. Men kan man tænke sig en løsning for håndværkerne der var på andre platforme? Dette kunne på sigt være en mulighed, men er pt. ikke muligt. Aarhus Kommune deltager i EU-projektet SYNCRONICIT hvor der testes med sensorer, der kan registrere ledige parkeringspladser, og bruge data (både i realtid og historisk) til at give en bedre oplevelse for trafikanterne. Dette er dog en fremtidsløsning. Hvad skal det koste at parkere på disse håndværkerpladser? Der vil være krav om, at brugeren af pladsen er i besiddelse af en gyldig erhvervslicens, og den koster pt. årligt kr. Keld Hvalsø fra Enhedslisten stillede følgende spørgsmål: Hvad er en håndværker i 2018? Skal man have medlemskab til håndværkerforeningen eller er det nok bare at have et CVR-nummer?

11 Der findes ikke nogen entydig definition af en håndværker hverken sprogligt eller i færdselsloven, og derfor arbejder dette forslag også med en anden indgangsvinkel, som nævnt tidligere i notatet: Side 11 af 13 Færdselsloven giver kun mulighed for at foretage reservation af p-pladser til særligt afgrænsede køretøjsgruppe fx Invalidekøretøjer, motorcykler mv. Den foreslåede ordning er opbygget således, at der etableres parkeringspladser med følgende brugsbegrænsninger - Forbeholdt køretøjer mellem kg. med erhvervslicens - Med tidsbegrænsning 7-16 alle hverdage. Denne brugsbegrænsning vil således gælde alle køretøjer med: en vægt mellem kg en gyldig erhvervslicens (kræver at køretøjet er indregistreret som en varebil og den kun må bruges til godstransport erhverv) Dette vil altså tillade alle køretøjer, der lever op til dette krav at holde på de såkaldte håndværkerparkeringspladser. Liv Gro Jensen fra Alternativet stillede følgende spørgsmål: Er gratis parkering det rigtige set i forhold til kommunens ambition om at være CO2 neutral i 2030? Kan man ikke i stedet for indgå aftale med Midttrafik om gratis kollektiv transport i den periode? Teknik og Miljø har undersøgt mulighederne og konsekvenserne af en kortere periode, eksempelvis julemåneden, uden brugerbetaling i busserne - såkaldt 0-takst. Rent formelt har byrådet i Aarhus Kommune ikke kompetence til at beslutte evt. 0-takst for bustrafikken i kommunen. Jf. gældende lovgivning er det trafikselskabets bestyrelse, der har takstkompetencen. Midttrafiks bestyrelse har dog i enkelte tilfælde godkendt 0-takst i nogle kommuner. Der er gennemført 0-takst for eventuelle andre passagerer i busserne i nogle kommuner med et begrænset kollektivt trafikudbud, som primært er tilrettelagt med henblik på lovpligtig transport af folkeskoleelever. Vurderingen har her været, at udgifter til billetteringsudstyr ikke ville give mening i forhold til de potentielle beskedne billetindtægter på disse ruter, hvorfor de få ikke-skoleelever i stedet kører gratis med. I enkelte andre tilfælde har Midttrafik godkendt 0-takst i en afgrænset periode, for den kommunalt finansierede kørsel i en kommune. F.eks. for bybus-

12 sen i Grenaa. Her er andelen af betalende passagerer selvfølgelig større end på en skolebusrute, men der er fortsat relativt få betalende passagerer. Kommunens mindreindtægt ved at der tilbydes 0-takst er derfor relativt beskeden. Endvidere er der overskydende passagerkapacitet i bybussen her, hvorfor et øget antal passagerer kan håndteres i den eksisterende bustrafik. De nævnte tilfælde af 0-takst i Midttrafik omhandler normalt alene den kommunalt finansierede kørsel (de gule busser), mens den regionale bustrafik (de blå busser) de pågældende steder ikke har været omfattet af 0-takst. Side 12 af 13 Vilkårene for bus (og letbane-) trafik i Aarhus er helt forskellig fra de nævnte eksempler, hvorfor konsekvenserne ved evt. 0-takst i Aarhus ville være ganske anderledes. Der er meget væsentlige billetindtægter i den kollektive trafik i Aarhus. En 0- takst ville i givet fald påvirke kommunens økonomi til kollektiv trafik, idet kommunen modtager den del af Midttrafiks samlede billetindtægter, som henføres til den trafik, som Aarhus Kommune finansierer. Denne billetindtægt udgør i alt knapt 300 mio. kr. årligt, svarende til gennemsnitligt 5,5 mio. kr. pr. uge. Derfor må eksempelvis 4 ugers 0-takst i bybusserne forventes at udløse en mindreindtægt på 22 mio. kr. for Aarhus Kommune. Der er i mange tidsrum ikke overskydende passagerkapacitet i bybusserne i Aarhus. En evt. 0-takst må forventes at tiltrække langt flere passagerer i busserne end normalt, og dem ville der ikke være plads til i den eksisterende trafik. Der ville derfor være behov for at øge busdriften væsentligt. Det er meget tvivlsomt, om Busselskabet ville råde over tilstrækkeligt med ekstra busser og chauffører til at kunne øge busdriften i nødvendigt omfang. Men hvis dette rent faktisk ville kunne lade sig gøre, ville et øget kørselsomfang jo ikke være gratis. Det anslås løseligt, at der som minimum skulle afsættes et par mio. kr. pr. uge til en forstærkning af den eksisterende bybustrafik ved en periode med 0-takst. Endelig dækker bybusserne ikke alle dele af Aarhus Kommune. I nogle områder kører der alene regionale busser og/eller letbanen. Hvis 0-takst kun omfattede bybusserne, ville dele af kommunens borgere derfor blive forfordelt. Hvis 0-taksten i stedet også omfattede letbanen og de regionale ruter, ville der skulle indgås en aftale med Region Midtjylland om, at kommunen skulle kompensere regionen for de billetindtægter, som de ville miste ved 0- taksten. MTM kan ikke umiddelbart vurdere størrelsen af en sådan kompensation, men for en periode på eksempelvis 4 uger ville den givetvis løbe op i et tocifret mio. beløb. Opsummerende bemærkes, at selvom kunderne i den kollektive trafik med 0-takst ville opleve en periode med gratis kørsel, så ville dette tiltag absolut ikke være gratis for kommunen. Eksempelvis skønnes fire uger med 0-takst umiddelbart at ville koste kommunen omkring 40 mio. kr. i mistede indtægter

13 og merudgifter. Formelt set er det endvidere ikke byrådet i Aarhus, der træffer beslutning om taksterne i den kollektiv trafik i Aarhus, men derimod bestyrelsen i Midttrafik. Side 13 af 13 Almaz Mengesha fra Liberal Alliance stillede følgende spørgsmål: Kan man løfte ambitionsniveauet og lade den gratis parkering gælde ind i januar? Ja, men der vil skulle ske en driftsfinansiering af den gratis parkering via sektor 2.31 (vejdriften). Det skal bemærkes at sektoren i forvejen er presset som følge af lovændringen på parkeringsområder og generelle besparelser. Derudover viste Vejanalysen 2018 at der manglede 12 mio. kr. ifht. Budget 2018 for at kunne fastholde vejkapitalen. Hvilke konsekvenser vil det have at lade ordningen gælde ind i januar? Forslaget med en udvidelse af den gratis parkering til også at gælde januar måned forventes at koste i størrelsesordenen kr. i mistet indtægt pr. uge. Det skal bemærkes, at indtægtstabet ikke tager højde for den statslige modregning i forhold til parkeringsindtægter. Dette betyder, at det kommunale nettoprovenutab vil være mindre end det, kommunen mister i indtægter. Luise Pape Rydahl Tyge Wanstrup