Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

Transkript

1 Retten i Lyngby DOM Afsagt den 31. oktober 2011 i sag nr. BS /2009: A mod B Sagens baggrund Sagen er indbragt for retten ved stævning modtaget den 4. juni Sagen vedrører spørgsmålet, om A efter naboretlige regler kan kræve et bøgetræ, der står på B's grund, fældet eller beskåret. Sagsøgerens påstand Principalt: De sagsøgte tilpligtes inden en frist fastsat af retten og for egen regning at fælde det bøgetræ, der er placeret i det nordvestlige hjørne af de sagsøgtes grund ud mod X-vej tæt ved skellet til sagsøgerens grund, hvis krone rækker væsentligt ind over skellet, og for egen regning at fjerne det pågældende træ med rodnet, samt for egen regning at fjerne eventuelt dele af træet fra sagsøgers grund, og at foretage de nødvendige efterreparationer på det fælles hegn og på sagsøgerens grund. Subsidiært: De sagsøgte tilpligtes inden en frist fastsat af retten og for egeregning at styne/fjerne det i den principale påstand nævnte bøgetræ, således at de grene og den del af stammen, der rækker ind over skellet fjernes, samt for egen rening at fjerne eventuelle afskårne dele af træet fra sagsøgerens grund, samt at foretage de nødvendige efterreparartioner på det fælles hegn og på sagsøgerens grund. Sagsøgtes påstand Frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. Det fremgår af sagen, at A i 1986 købte ejendommen... i Trørød, som hun siden har benyttet til beboelse og til sit erhverv... B købte i 2006 naboejendommen... som de siden har benyttet til beboelse.

2 Side 2/7 Det fremgår af skønsmanden, forhenværende skovrider Klaus Waages, skønserklæringer af 30. juni 2010 og 12. oktober 2010 udarbejdet til brug for sagen: "1. Skønsmanden anmodes om at oplyse den eksakte placering af det i stævningen anførte træ, der er placering i det nordlige hjørne af sagsøgtes grund ud mod X-vej tæt ved skellet til sagsøgers ejendom, herunder hvor nær træets stamme er placeret ved skellet til sagsøgers ejendom. Træet står ca. 6 meter syd for skel mod vej. Stammemidten er ca. 80 cm fra skel mod nabo. Stammens rod-udløb når til dette skel. 2. Skønsmanden anmodes om at oplyse træets sundhedstilstand. Træets er sund og rask og viser ikke synlige sygdomstegn. 3. Skønsmanden anmodes om at oplyse træets art, alder og højde tillige med dets diameter både så vidt angår stamme og krone. Bøg, omkring 50 år, højden er målt til 16 meter diameteren til 80 cm. Kroneprojektionens største udstrækning er ca. 18 meter i diameter. 4. Skønsmanden anmodes om at oplyse hvor stor en del af træets krone, som rækker ind over skellet til sagsøger ejendom. Kronen dækker, opmålt på ortofoto: 10% offentlig vejareal, 43 % ejerens og 47% af naboens ejendom (Bilag 1 er udtegning fra lod-optagelse.) 5. Skønsmanden anmodes om at oplyse om der qua træets placering, sundhedstilstand, alder og størrelse samt jordbundens art, er en risiko for: A. at træet vælter ind over sagsøgers ejendom i eksempelvis en storm og forårsager person- og tingsskade på sagsøgers ejendom. Der kan aldrig gives 100 % garanti for, at et træ ikke vælter i stærk storm. Der er i det aktuelle tilfælde ingen usædvanlig risiko for væltning i storm, dertil er træet for ungt og ikke højt nok. Hvis det mod forventning vælter, vil det på grund af stammens hældning og vægtfordeling antageligt vælte mod øst svarende til at den fremherskende vindretning er vest. B. At nedfaldne grene, blade, is eller andet kan forvolde personskade og tingskade på sagsøgers ejendom. Ingen betydende risiko for skader. Det kan give småskrammer på lakken, hvis biler parkeres lige under træet i stormvejr. Der er ingen risiko på de eksisterende p- pladser. C. At træets rodnet kan forvolde skade på sagsøgers hovedkloakledning, der ifølge bilag 15 er placeret ca. 1,0-2,0 meter fra træets stamme. Bøg har ikke dybdegående rødder. Afhængig af kloakkens tilstand og alder kan der ske indgroning i utætheder, men det er ikke sandsynligt.

3 Side 3/7 6. Skønsmanden anmodes om at udtale sig om, hvilke skader, gener og ulemper træet eventuelt påfører sagsøgers ejendom tillige med personer og ting, der opholder sig på sagsøgers ejendom. Biler parkeret direkte i indkørelse under træet kan i stormvejr få buler i taget. Holder man på de dertil indrettede pladser er skaderisikoen ikke eksisterende. Løvfald kan alt efter indstilling være en gene men ikke større, end for sagsøgers øvrige løvfældende vegetation på grunden. 7. Skønsmanden anmodes om at udtale sig om, hvorvidt det er nødvendigt at fælde træet for at forhindre de skader, gener og ulemper som træet eventuelt kan påføre sagsøgers ejendom tillige med personer og ting, der opholder sig på sagsøgers ejendom. Jeg vil skønne, at træet uden forøget risiko kan stå år endnu. 8. Skønsmanden anmodes om at udtal sig om en bortskæring af den del af træet, som rækker ind over sagsøgers ejendom permanent vil fjerne: A. Risikoen for person- og tingskade på sagsøgers ejendom forårsaget af træet. B. Gener og ulemper som er nævnt i besvarelsen af spørgsmål 6. Jeg kan ikke anbefale beskæring af bøg generelt. Dels giver det altid et æstetisk dårligt resultat, da bøg kun i begrænset omfang regenererer kronen efter beskæring. Dels fordi kraftig beskæring giver øget indgang for svampe og ændre skaden, der kan gøre træet mere risikofyldt. 9. Skønsmanden anmodes om at udtale sig om, hvorvidt træets rødder og stamme allerede har ødelagt og fortsat vækst vil ødelægge det fælles hegn. I bekræftende fald bedes skønsmanden udtale sig om hvad er konsekvenserne heraf, samt angive omkostninger for udbedring af skaderne. Træets rodudløb har presset lidt på 2-3 brædder i hegnet. Om det er en beskadigelse er en smagssag. Hvis det ønsket rettet kan jeg anbefale at fraskære cm af plankernes nederste ende lige omkring rodudløbene så plankeen den lige netop er fri af træet. Jeg skønner, at det kan gøres på af en mand på under en time. 10. Skønsmanden anmodes om at oplyse om træet er velplejet. Såfremt spørgsmålet besvares benægtende, bedes skønsmanden udtale sig om hvilke konsekvenser der har fået og vil få. Træet må anses for velplejet. 11. Skønsmanden anmodes om at definere, hvad styning af et træ vil sige. Styning er en gammel driftsform, hvor en krone på et træ beskæres, som oftest helt til stammen. Styning kan have to forskellige formål: a. at fremelske kraftige årsskud, der kan høstes hvert år. Anvendes på pil, der herved producerer vidjer til kurvefletning eller hegnsmateriale. b. at begrænse f.eks. vejtræernes beherskning af vejen. Anvendes på poppel og lind.

4 Side 4/7 Mange træarter, herunder bøg, tåler ikke styning. 12. Skønsmanden anmodes om at oplyse, om det ved styning af træet er muligt at forhindre nedfald af grene, blade mv. på sagsøgers grund. Som nævnt tåler bøg i voksen alder ikke styning og vil gå ud ved indgreb af denne art." A har forklaret, at hun er... og driver [virksomhed]... fra bopælen. Der kommer om dagen. De kommer i bil, med barnevogn, på cykel, med rollator og med krykstokke. Der kommer også leverandører, post og renovation samt hendes private gæster. Hun har haft... ejendommen siden hun overtog den i Den eneste adgangsvej er under bøgetræet. Smågrene, bog og blade, der falder af træet, er meget generende for...[kunder] med rollator og stokke. Når der er nedfald, er hun nød til at feje 2-3 gange om dagen. Når det er fugtigt, er der meget glat. Den 14. juli i år skulle en [kunde] hentes... og føreren sagde, at han meget nødigt ville køre ind under træet. Der falder smågrene hele året. Store grene falder kun, når det blæser. Hun har set en armstyk gren falde ned, og hun vurderer, at den kunne have givet hjernerystelse, sår og rifter, hvis den havde ramt nogen. Når der ligger sne på grenene, og det bliver tø, falder der is ned fra grenene, som gør, at føret bliver glat, selv om hun har saltet og gruset. Hun betaler en pensionist for at skovle sne om morgenen, men hun må ofte ringe efter ham i løbet af dagen, da vand og is, der falder ned fra træet, gør føret glat igen. Der har stået en syren- og en forsytiabusk, som er visnet, da bøgetræet tager al lyset. Hun har fået oplyst af kommunen, i forbindelse med at de tømmer gennemløbsbrønden, at der er vokset rødder ind i kloakrørene. I 1987 var træet ikke til gene. Grenene ragede ikke hen over brostenene, og hendes buske, der nu er visnede, stod fuldstændig frit. Hun har fået de nederste grene beskåret for nogle år siden, da de var til hinder for, at der kunne køre biler ind af indkørslen. Ved episoden med...[bilen] stormede det ikke, men det var fugtigt. Føreren sagde, at han ikke turde køre ind. Kloakken er etableret i B har forklaret, at han er... De købte huset i De faldt for området på grund af skoven, engen og derunder det omtvistede træ. Sælgeren sagde ikke noget om træet. Af hensyn til de tidligere luftledninger har DONG en enkelt gang beskåret træet. Han parkerer selv i en carport, men hans gæster parkerer under træet, og de har aldrig fået skader af nedfaldne grene. Nedfaldet fra træet giver ikke problemer for de, der skal ind til huset. Luftledningerne blev nedtaget af DONG. Det var vist i Det blev gjort i hele kommunen. Skønsmanden, forhenværende skovrider Klaus Waage vedstod den afgivne

5 Side 5/7 erklæring og forklarede supplerende, at bøgetræer er egnet beplantning næsten alle steder i Danmark. Ved synsforretningen kunne han se, at der på et tidspunkt var brækket en gren af kronen. Det er ikke usædvanligt, at det sker, også for raske træer. Bøgetræer tåler ikke beskæring. Hvis træet skal reduceres, vil det være mere hensigtsmæssigt at fælde det og plante et nyt, da det ikke er i stand til at danne en ny krone. Hvis kronen skæres væk, vil stammen nok kunne blive stående i mange år. Større rødder når ikke ned, hvor de konkrete kloakrør løber. Et bøgetræ er et skyggetræ, men da der alene står et enkelt træ, vil det ikke i stort omfang fjerne lyset fra den underliggende vegetation. Styning er en specialbeskæring, hvor man skærer helt ind til stammen. Man kan godt skære mindre grene af, uden at træet dør. Hvis der skæres meget af, dannes der svampesporer, og træet bliver svækket og risikerer at vælte. Hvis alle grene skæres af, svækkes træet også, men det vil ikke gøre noget, da der ikke er nogen vægt, der får stammen til at vælte. Parternes synspunkter Parterne har procederet i overensstemmelse med de fremlagte påstandsdokumenter. Det fremgår af sagsøgers påstandsdokument blandt andet: "At det pågældende bøgetræ skal fjernes, idet det påfører ulemper af en så karakter og art, at det efter de naboretlige regler strider mod sagsøgerens rettigheder. At de omhandlede ulemper og gener, både enkeltvis og navlig samlet, langt overstiger den tålegrænse, der i ifølge de naboretlige regler og retspraksis er fastslået at være gældende i naboforhold. At det er et fast princip, at en grundejer skal holde sig på sin egen grund, hvorfor enhver varig skeloverskridelse ikke skal accepteres. At træet bør fældes i sin helhed, idet en styning eller beskæring af den del af træet, som rækker ind over sagsøgerens ejendom, vil medføre risiko for at træet bliver sygt, går ud og dermed risiko for at træet vil vælte omkuld og forårsage person- og tingsskade på sagsøgerens ejendom. At sagsøgte må afholde samtlige omkostninger ved fældning/beskæring/styning og fjernelse af det fældede/afskårne træ, dets rødder og i øvrigt efterreparationer af fælles hegn og på sagsøgerens grund. At træet i kraft af sin placering og størrelse udgør en faresituation, idet der er betydelig og væsentlig risiko for nedstyrtning af grene, istapper og nedfald af blade og bog mv., der falder ned som følge af eksempelvis isslag, under en storm eller af anden årsag over sagsøgerens ejendom med betydelig og væsentlig risiko for personskade på sagsøgeren, sagsøgerens patienter og på andre der færdes på sagsøgerens grund, samt tingsskade på sagsøgerens ting, sagsøgerens patienters ting og på andre der færdes på sagsøgerens grunds ting, hvilken ulempe sagsøgerens ikke er forpligtet til at tåle.at der er risiko for at cyklende og gående falder og kommer til skade som følge af nedfaldne grene, bog og istapper mv. At træet har en sådan størrelse, at træets rodnet udgør

6 Side 6/7 en betydelig og væsentlig risiko for skader på kloakledningerne på sagsøgerens ejendom, således har flere af træets rødder har passeret skellinjen. At træet skygger på sagsøgerens ejendom. At sagsøgeren bestrider, at det har betydning for sags afgørelse hvor længe sagsøgeren har boet på ejendommen og hvor længe sagsøgeren har haft klinik på ejendommen.at træet henstår på sagsøgtes grund hvorfor denne alene bør forestå omkostningerne ved fjernelse af de naboretlige krænkelser". Det fremgår af sagsøgtes påstandsdokument blandt andet: "At det omtvistede bøgetræ ikke har en placering, størrelse, udstrækning eller stand der på nogen måde berettiger sagsøger til at kræve træet fældet, beskåret eller lignende ud fra naboretlige grundsætninger, der henvises her i det hele til syns- og skønsmand, Claus Wagges erklæringer af den 3. juni 2010 og 12. oktober Som det fremgår af syns- og skønsmandens erklæringer under nærværende sag, er der ikke grene, der på grund af alder, råd eller lignende, kan anses for at være farlige for sagsøgerens ejendom." Rettens begrundelse og afgørelse Det er det naboretlige udgangspunkt, at en ejer af en ejendom ikke skal tåle, at grene fra naboens træer overskrider skellinien. Ud fra en besigtigelse af træet og ud fra skønsmandens erklæring må det lægges til grund, at en ganske betydelig del af træets grene rager ind over skellet til A's ejendom, og at både indkørslen for biler og den fjernere fra skellet placerede indgangssti for fodgængere er overdækket af træets grene i hele bredden. Efter bevisførelsen, herunder navnlig A's forklaring sammenholdt med besigtigelsen på stedet lægges det til grund, at træet medfører væsentlige og betydelige gener for A i form af nedfaldne grene, blade og bog samt i vinterperioden is og smeltevand, der besværliggør adgangen til ejendommen navnlig for brugere af rollatorer og stokke, og som gør adgangsvejen glat og dermed farlig at færdes på. Træet giver endvidere skygge, der begrænser vækstmulighederne for A's egne planter. Efter indholdet af skønserklæringen og skønsmandens forklaring vil en beskæring af træet, hvorved alle grene der rager ind over skellet bortskæres, medføre, at der dannes svampesporer, og at træet vil gå ud eller svækkes i et sådant omfang, at man risikerer, at det vælter. Henset hertil skønnes det ikke muligt at foretage en forsvarlig beskæring af træet, hvorved generne for A kan reduceres til et acceptabelt omfang. Under disse omstændigheder finder retten, at A efter naboretlige regler har krav på at træet fældes.

7 Side 7/7 Da B er ejere af træet, skal de afholde udgifterne til fældning og bortfjernelse af træet. Efter skønsmandens erklæring og forklaring, og da ikke andet er bevist eller sandsynliggjort, er der ikke grundlag for at fastslå, at træets rodnet udgør en risiko for A's kloakrør, hvorfor der ikke er grundlag for at give A medhold i hendes påstand om, at også rodnettet skal fjernes. Der er ikke grundlag for på nuværende tidspunkt at tage stilling til eventuelle følgeskader. A gives derfor med disse modifikationer medhold i den principale påstand. Fristen for fældning af træet findes passende at kunne fastsættes til den 1. december B skal in solidum som sagsomkostninger erstatte A betalt retsafgift med kr., forlods udlagt honorar til skønsmanden med kr. samt som et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand kr. Thi kendes for ret: B skal inden den 1. december 2011 for egen regning fælde det bøgetræ, der er placeret i det nordvestlige hjørne af deres grund, og fjerne eventuelle dele af træet fra A's grund. B skal in solidum inden 14 dage fra dato betale som sagsomkostninger til A kr. Ulrik Finn Jørgensen dommer