Afrapportering 9.klasseprojekt

Transkript

1 Afrapportering 9.klasseprojekt Vision for 9.klasseprojekt på Bjergsnæs: Ét efterskoletilbud for alle 1. Hvilke udfordringer ville vi løse og hvorfor? A. Udviske skellet mellem 9. og 10. klasse Negativ italesættelse af 9.klasse ( de små, nine rne ) 9. klasse følte at et efterskoleår var hårdt mange boglige timer, 10. klasserne tog et slapper-år B. Vi ønskede at give samme tilbud til alle. Herunder ønskede vi at ruste 9. klasserne bedre C. 10. var oftest en ret homogen gruppe, 9. klasserne var delt i to: en svag gruppe, som krævede megen guidning og støtte + en stærk og ambitiøs gruppe, som oftest har valgt 9. klasse på efterskole, fordi de selv følte sig klar til at komme videre efter 9. klasse. 2. Hvilke tiltag valgtes og lidt om antagelse bag valg A. Samlæst 9. og 10. klasse B. Løbende holddeling C. Fokus på overgange ny brobygning D. Relationsarbejde- herunder 2-lærerkontaktordning Antagelser: Ad. A: Undervisning bedre tilpasset den enkelte elev samt udviske negativt skel mellem de to årgange Ad. B: Bedre elev-elev-relationer fordi eleverne bliver sat sammen i mange forskellige konstellationer i løbet af året = skabe større berøringsflade. Lærerne ville komme mere rundt og dermed finde en gruppe af elever, som man har en ekstra god relation til. Ad. C: Give samme tilbud til 9. og 10. klasse + styrke integreret vejledning + styrke refleksionsprocessen for alle elever i løbet af vejledningsåret Ad. D: Bedre relationer skaber bedre trivsel og lærerne skal skabe grobund for gode relationer 3. Hvordan udførtes eksperimentet? Hvad gjorde man? Hvilke betingelser/vilkår/aftaler/strukturer lå desuden til grund? Efter diskussioner om hvad målet var for projektet, valgte vi at Èt

2 efterskoletilbud til alle skulle være overskriften A. Samlæst 9. og 10.klasse - ingen forskel i timetallet - alle elever skal have det nye fag medborgerskab - tysk og fysik/kemi er obligatorisk. Hvis man af en gyldig grund fravælger det, får man i stedet faglig fordybelse = 5-6 elever + en lærer, hvor man fordyber sig i de andre fag - vi så det ikke som et problem at lave fælles pensum for begge årgange -> samlet set vurderede vi, at det ville give god mening for alle, da det også ville imødekomme dygtige 9.klasseelever og svage 10.klasseelever. Størst muligt udbytte for fleste mulige elever - ved at samlæse 9. og 10. ville vi opgradere det relationelle ved at give eleverne samme referenceramme (de har det samme lektier og afleveringer for, kan mødes på værelserne om noget fagligt, kan danne faggrupper som de ønsker) B. Løbende holddeling - vi fandt det nødvendigt at dele eleverne i to team af to grunde: 1. Eleverne ville fra starten af året kun bevæge sig inden for en gruppe bestående af halvdelen af eleverne =en mindre og mere tryg base. Desuden er alle k-gruppeelever (16-18 elever og 2 lærere) i samme team. 2. Visse fag har kun 4 faglærere derfor kunne man ikke have f.eks. dansk på samme tid med hele skolen. Visse faglærere underviser dermed både i team A og B C. Fokus på overgange ny brobygning - fremfor en brobygningsuge for 10.klasseeleverne, lavede vi vejledningstirsdage med forskellige brobygningsaktiviteter. Vi havde på forhånd lavet aftaler med forskellige ungdomsuddannelsesinstitutioner i Viborg. Vejledningsdagene var for både 9.og 10.klasseelever - samme tilbud til alle - Ikke-vejledere ( i alt tre lærere) + to vejledere var med på besøg rundt - Andre aktiviteter: besøg på Aarhus Universitet + VIAUC for en gruppe elever, en gruppe elever på virksomhedsbesøg, vejledningsworkshop for alle - Større integration mellem vejledning og k-lærerarbejde bl.a. månedlige, individuelle k-lærersamtaler bl.a. med fokus på fremtid

3 og uddannelsesvalg - OSO for både 9.og 10.klasse (Projektet er beskrevet meget mere detaljeret andetsteds (Lis Brok-Jørgensen) D. Relationsarbejde- herunder 2-lærerkontaktordning - 2-lærerkontaktordning: Vi ønskede at lave en ordning, hvor der var flere øjne på alle elever. Desuden var vi heldige at kunne sammensætte grupperne, så alle grupper havde en mandlig og en kvindelig k-lærer. Ved en struktur med 2 k-lærere kunne vi samtidig deles om OBS-elever. Den store bekymring forud for projektet gik på, om vi ville miste nærhedsprincippet = ikke have vores egen lille gruppe af elever, hvor relationen mellem lærer og elever var meget stærk. - Ugentlig møde (40 min) med de to k-lærere, hvor dagsordenen er at tale om elever, trivsel og udvikling + mulighed for at bruge (en del af de) 40 min på spontane samtaler med eleverne, hvis det skønnes nødvendigt - Månedlige samtaler med én k-lærer (individuel). Der laves en fordeling hvor k-lærerne selv fordeler hvilke elever, de holder samtalen med. 15 min. Eleverne får dagen inden et samtaleark med spørgsmål, så eleverne kender indholdet for samtalen. Emner: Vejledning, trivsel, stemning på værelset, særlige efterskoleudfordringer, årets gang, mål og ambitioner etc. Lærerne skriver korte noter i skoleintra (ikke synlige for eleverne) så andre lærere kan følge med - En større gruppe end den traditionelle 8-10 mandsgruppe skaber bedre muligheder for at hver elever har minimum et par stykker, som man klikker godt med - Det skal nævnes at vi laver værelsesbyt 2 gange om året dvs. at eleverne bor 3 forskellige steder i løbet af året. Første værelseskammerat er én (eller flere elever) fra eget team. - Der er en stærk sammenhæng mellem relationsarbejdet og løbende holddeling - introtur med overnatning i k-gruppen (start sept.) god start på relationsarbejdet 4. Hvilke resultater har tiltagene skabt for eleverne? Både lederlærer- og elevperspektiv ønskes Elevperspektiv: - Fælles oplevelser som kan deles med alle (gælder alt

4 både skoleting og efterskoleting - Skellet (9.og10.) er helt udvisket - Langt de fleste elever har opbygget en stor kontaktflade både blandt elever og lærere - De ser lærerne som en gruppe og faglærerne som en gruppe (positivt forstået) - Eleverne er glade for 2-lærerkontaktordningen fordi de synes det er rart at have to lærere at kunne gå til/udnyttelse af lærerne forskellige og køn. Man kan nemmere få kontakt med sin k-lærer, fordi én af de to lærere oftere er til stede - De er glade for at være i store k-grupper det giver en tryg base (modsat lærernes bange anelser inden projektet =nærhed ville gå tabt). Den trygge base består bl.a. i at man finder nogen i k-gruppen man kan spejle sig i. Ved større grupper giver det flere spejlingsmuligheder - 9. rne har været glade for at få samme vejledningstilbud som 10.klasserne - De har været glade for at have forskellige lærere i løbet af året > forskellige måder at få forklaret tingene på og det, at det ikke bliver dagligdag. Et skift giver ny energi men til tider også forvirring - Elever synes det er forvirrende, hvis man skifter hold for tit. Cirka 4-5 gange om året (3-4 skift) virker passende - Eleverne peger selv på, at skiftende hold bevirker, at ingen bliver fastlåste i roller. Desuden føler mange at de skal mande sig op på en god måde, når man kommer på et nyt hold - Det giver meget træning i at arbejde i grupper og hele tiden forholde sig til nye at skulle arbejde sammen med om opgaver - Medborgerskab giver eleverne større dannelsesudbytte (fordi de ser kris/samf/his i en større sammenhæng). Samtidig har faget givet større mulighed for at arbejde projektorienteret Lærerperspektiv - Flere relationer. Man kender mange flere elever (om end lidt mere overfladisk) end tidligere. Det giver et meget bedre overblik over elevflokken - Mere fagsamarbejde og videndeling end tidligere - Sparring om k-elever - Vi oplever at de dygtige 9.klasseelever har flere elever at sparre med/spejle sig i idet de bliver undervist sammen med

5 10.klasser - Vi oplever 10.klasser som bidrager bedre i undervisningen = de har ikke samme vilkår for at tage et slapperår - Medborgerskabslærere ser deres eget (lille) fag i en større kontekst og får et udbytte af samarbejdet. Desuden bedre betingelser for at arbejde projektorienteret - Vi har givet eleverne et bredere og mere mangfoldigt vejledningstilbud - Eleverne har været bedre til at sætte ord på deres uddannelsesvalg end tidligere - Vi har fået taget godt hul på at integrere vejledning i efterskoleåret (især via k-lærersamtaler + faglærere med på brobygningsbesøg) Lederperspektiv: - Vi har haft et meget homogent og stabilt elevhold, der har haft et stærkt fællesskab, hvilket bl.a. kan tilskrives udviklingsprojektet. Selvom lærerne har haft travlt med implementeringen af mange nye tiltag, har relationsarbejdet lærer/elev været stærkt og nært - Det er interessant, at et travlt udviklingsår, hvor lærerne har brugt meget tid på møder, ikke har udmøntet sig i mindre nærvær. Eleverne oplever ikke deres lærere som fraværende, selvom der har været travlhed på lærerværelset. - Vi har gennem projektet trukket brobygning og arbejdet med overgange tættere på vores dannelsesprojekt og dermed vores kerneydelse. Brobygning er nu i højere grad en integreret del af vores efterskoletilbud, og det giver et stærkt indspil til elevernes personlige, sociale og - faglige udvikling. - I tidligere skoleår var en flok lærere deltagere i et Ny Nordisk Skole-projekt (heri spæde tanker om samlæsning) - I forlængelse heraf viser det sig som en god mulighed at deltage i 9.klasseprojektet, da det går godt i spændt med tankerne om NNS + tanker om at eksperimentere med brobygning/vejledning - Tanker om at udviklet medborgerskab som nyt fag - Ovenstående medfører tanken om et ensartet efterskoletilbud til alle

6 - Ønske om at gøre tysk og fysik/kemi obligatorisk. Det giver næring til tanken om at dele eleverne i team og køre samme fag på samme tid inden for teamet - Vi arbejdede videre på en gammel ide om at lave et 2- kontaktlærersystem, da det passer godt ind i den nye struktur (primært på baggrund af muligheden for sparring mellem lærerne om eleverne) - Næste skridt var løbende holddeling, da vi mente det kunne kvalificere relationsarbejdet - Vejlederne går i gang med at planlægge et anderledes vejledningsår og danner kontakter med ungdomsuddannelser mm. - Vi er nu fremme ved juni 2015 udbredte frustrationer blandt lærerne! Vi gaber over et meget stort projekt og sætter måske for mange skibe i søen? Der var mange diskussioner om, hvorvidt vi skulle forsimple projektet eller gå all in. Vi går på sommerferie uden at have skoleåret sat helt i rammer, og det giver os rigtig mange opgaver i forbindelse med elevopstart - August 2015: Der bliver skabt lidt plads i introforløbet til at kunne få flere ting sat på plads - September: Stadig rigtig mange frustrationer blandt lærerne - især ift. holddeling og samlæsning af fag og struktur generelt. Manglende tid til forberedelse. Ledelsen holder møder med alle faggrupper og får nedfældet, hvilke udfordringer vi har, og det bliver diskuteret, hvilke justeringer der kan gøres. Efter møderne gives der mere forberedelsestid til alle faggrupper. På lærermøder i det hele taget er lærere og ledelse gode til at diskutere projektet og være konstruktive + hjælpe hinanden videre - I januar/februar 2016 igangsætter vi en række fokusgruppeinterview med eleverne. Grupperne defineres som andenårselever, fagligt stærke elever, stille elever, 9. og 10. klasseelever mm for at sikre at vi hører holdninger fra mange typer af elever - Efter fokusgruppeinterviewene bliver vi bekræftede i, at projektet er blevet modtaget positivt af eleverne, og at vi kan se tegn på, at mange af vores hensigter og ønsker med projektet er blevet indfriede. Lærere og ledelse sænker skuldrene og begynder at kunne tage hul på diskussioner om, hvad der evt. skal justeres ift. skoleåret 16/17- herunder naturligvis diskussioner om, hvorvidt vi skal køre videre med

7 de mange tiltag - Trine har undervejs i processen var rigtig dygtig til at hjælpe os videre. Hun har været rigtig god til at kigge på projektet sammen med os i helikopterperspektiv, pege på styrker og i det hele taget at komme konstruktivt videre med projektet. Det var været vigtigt at have en ekstern samarbejdspartner, da det er sundt at få andres øjne på projektet = tvinge os til at formulere projektet for os selv, så vi bedre kan få øje på projektets styrker og svagheder 6. Hvordan vil man fremover arbejde videre med dette? Evt. bud på justeringer fremover I skoleåret vil vi bibeholde langt de fleste tiltag fra projektet. Justeringer: - Færre holdskift i løbet af året i matematik (4 mod tidligere 7) - Brobygningsprojektet ændres i små træk så det passer bedre ind i det daglige skema - Bedre overlevering af relevante faglige og social info om eleverne, når der sker holdskifte Udfordringer: Manglende faciliteter til fysikundervisning. Det skal medtænkes i fagskemaet og giver visse bindinger. Ift. naturfag er der stor forskel på det pensum, eleverne har gennemgået inden de starter hos os. Derfor deler vi fortsat i 9. og Hvis man skal anbefale andre skoler noget lignende hvad er så vigtige opmærksomheder ift. forberedelse, aktiviteter, vilkår og proces? Opmærksomhedspunkter: - Hvor man kunne forvente at samlæsning ville være en stor udfordring, har vi oplevet, at det er den løbende holddeling, der skaber udfordringerne (som især er af praktisk art) - Vær opmærksom at diskutere principper for holddeling (og sørg for at der er andre principper for deling end kun niveau) - Lave fælles forberedelse i fagene (vi har 45 min pr fag pr uge. Er man faglærer i samme fag på begge team, har man 2x45 min), - Have et administrativt system, så både lærere og elever altid er klar over, hvor man skal være (lokale) og med hvem. Vores system hedder Skoleplan

8 - Gør meget ud af at forklare eleverne, hvorfor vi gør som vi gør. Vi har erfaret at det har en meget afgørende betydning, at eleverne kender baggrunden for vores praksis. Vi har jævnligt rost vores elever for deres åbne måde at indgå i projektet på, og derved vil eleverne også gerne diskutere og gå aktivt ind i det. Forklaringer er vigtige! - Løbende evalueringer er vigtige. Vi evaluerede første gang til efterårsferien. Derved fik vi diskuteret akutte problemer og forsøgte at løse dem. Ledelsen tog en snak med alle fagteam, hvilket var en vigtig snak. Sæt god tid af til løbende evalueringer - Vær opmærksom på at der er forskellige pensumkrav for fagene i hhv. 9. og 10. klasse. Vi har i år taget udgangspunkt i et 10.klassepensum for alle ift. til sideantal i f.eks. engelsk. Niveauet på tekster er dog en blanding. Vi har været nødt til at dele eleverne i ganske få lektioner for at forberede dem til f.eks. skriftlige terminsprøver, hvor prøven er forskellig på de to årgange - Inden projektet var vi spændte på, om vi ville få mange reaktioner fra forældre, som ville stille spørgsmål til samlæsning. Vi har ikke gjort meget ud af at forklare forud, hvordan projektet ville forløbe. Til forældredage har forstanderen gjort rede for projektet - hvordan og hvorfor. Det har ikke afstedkommet nogen særlig stor reaktion fra forældregruppen Struktur 156 elever. 50 elever på 9. årgang og resten på 10. årgang. Delt på 7 hold. Vi har valgt at dele i alle elever i to team. 3 hold i team A, 4 hold i team B For at løbende holddeling skulle kunne lade sig gøre, så skal alle i samme team have det samme fag på samme tid. Vi har valgt at dele skolen i 2 team fordi: vi ikke har 7 faglærere til alle fag.

9 for at eleven ikke får en for stor gruppe at skulle blandes i Eleverne bor med 3 forskellige værelseskammerater i løbet af skoleåret. De første 2 perioder bor de sammen med elever fra samme team, hvor i sidste periode de kan bo med elever fra begge team. (Eleverne har evalueret på, at det er rart at bo sammen med elever fra samme team den første periode, men allerede i 2. periode kunne det være rart at have mulighed for at bo med elever fra begge team) Alle fag er blandet på forskellig hold. Holdene skifter ca. 4 gange pr. år. Det enkelte fag, bestemmer selv principper for holddeling (Vi har prøvet at dele efter køn, elev-elev relationer, lærer-elev relationer, niveau, interesser, tomme felter i elevernes viden fx. grammatikøvelser), samt hvornår de ønsker at skifte 1,5 time fx ,5 time fx stk. 9. klasses elever. Engelsk Team A 66 elever Matematik Team A elever Team B (88 elever) 156 elever Team B stk. 9. klasses elever. Matematik Engelsk 7 Udfordringer: Når alle har fysik/naturfag på samme tid, så er fysiklokalet kun ledigt for et af holdene. Dvs. for team A, så har man kun fysiklokalet 1/3 af skoleåret, hvor for team B, har man kun fysiklokalet ¼ af året. Resten af året har man haft fysik/naturfag i alm. lokaler hvor forsøgsapparater også er rykket ud i de lokaler. (Dette er ikke optimalt!). Det har også betydet at fysiklæreren kører 4 forskellige forløb på forskellige tidspunkter, og disse forløb skal kunne køre selvstændigt og ikke bygge videre på en viden fra et tidligere forløb. Man har tænkt, at ved at dele skole i tre team, ville det give bedre mulighed for at bruge fysiklokalet. Men vi tænker at det gør

10 berøringsfladen for lille i de enkelte team, da de så kommer til at være på I nogle fag har det været muligt at alle f.eks. har matematik på samme tid, da vores skole har 7 matematiklærere. Det er dog ikke så smart ved lærerfravær, da muligheden for at bruge en vikar fra en faglærer fra det andet team ikke er til stede. I naturfag har vi været nødt til at dele i 9. og 10. klasse pga. faglige udfordringer, da vi tænker, der er stor forskel på hvad man som elev har lært i 9. klasse, som man skal arbejde videre med i 10. klasse. Denne deling fortsætter vi med næste år. Det er derfor vigtigt at man maks. optager klasses elever, fordi vi ikke kan være mere end 24 i fysiklokalet. Vi havde tænkt at fordelen ved samlæsning, var at vi kunne have et skævt optag er 9. klasses elever, da de ellers normalt er i undervisning på blandet hold. Den store udfordring på vores skole har helt klart været naturfag, da klassestørrelse og muligheden for at benytte lokalet låser en hel del. Næste år forsøger vi at løse det ved at fysik går sammen med medborgerskab, og derfor låser medborgerskab i nogle fastehold. Så ser strukturen således ud for naturfag og medborgerskab, og det gør at man har mulighed for fysiklokalet hver 2. gang. (Alle andre fag fortsætter med fag på samme tid som skitseret ovenfor) 1,5 time fx ,5 time fx Muligheder 1 (9. klasse) Team A 66 elever elever 4 (9. klasse) Team B (88 elever) Fysik/naturfag Medborgerskab Fysik/naturfag Medborgerskab Medborgerskab Fysik/naturfag Medborgerskab Fysik/naturfag Nu kan Fysik/naturfag kunne blande hold inden for 2 hold. Og man kan køre fællesforløb hvor man kan videns dele. Ulemper 1 klasse er kun med 10. klasses elever, og vil ikke opleve samlæsning. Medborgerskab skal blande hold inden for 2 hold. 2 hold er kun med 10. klasseelever, og vil ikke opleve samlæsning.

11 3, vil opleve at køre selvstændigt hele året. Og ikke have mulighed for at kunne blande. For at kunne køre samlæsning/løbende holddeling kræves der en del fælles forberedelse, da alle elever skal have den samme undervisning i det samme forløb, da læreren efter en holddeling skal vide, hvad de elever læreren ikke har haft tidligere, har lært. Fællesforberedelse skal som udgangspunkt ligge på et tidspunkt, hvor alle skolens faglærere på begge teams har mulighed for at mødes. I ovenstående tid, skal der også bruges en del tid på fordele næste periodes hold, og der bruges en del tid på at lave struktur. Vi har 45 min fælles forberedelse pr. fag ind lagt i skemaet. Disse fælles forberedelser og også med til at låse skemaet. Pga. mange fælles forbedelsesmøder bliver det svært at mødes på tværs af fagene, hvis man sidder i andre udvalg. Afleveringer - Stor udfordring. Hvordan man følger den enkelte elev mht. afleveringer og fastholdelse i det daglige arbejde, kan det være en stor udfordring. Vi har valgt at lave rettehold, hvor en lærer retter den samme elevs opgave hele året. Og også er den person der følger op på, om eleven har afleveret, og at eleven yder efter bedste evne hele tiden. Disse rettehold kan være en base for prøvehold, men det behøver ikke være sådan. Det kan også gøres på andre måder, men det er vigtigt at man har en hel klar plan for hvordan man giver feedback og følger op på den enkelte elev.