NOTAT: Service og produktivitet på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommuner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT: Service og produktivitet på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommuner"

Transkript

1 NOTAT: Service og produktivitet på ældreområdet i,, og Kommuner - om arbejdet med lokalt forankrede data og supplerende nationalt tilgængelige indikatorer Indhold 1 Indledning og metodiske opmærksomhedspunkter Indikatorer for rehabilitering af borgere i egen bolig Indikator for den samlede effektivitetsprocent i hjemmeplejen Indikatorer for andel borgere, der modtager hjemmehjælp, antal hjemmehjælpstimer pr. modtager og antal plejeboligpladser Punktopsummering af væsentligste resultater Indikatorer med afsæt i lokalt forankrede data Udgiftsnøgletal udarbejdet af KORA Udvikling i nationalt tilgængelige serviceindikatorer på hjemmepleje og plejeboligområdet

2 1 Indledning og metodiske opmærksomhedspunkter I dette notat opsummeres det arbejde med lokalt forankrede data og supplerende nationalt tilgængelige indikatorer, der har fundet sted i projektets modul 1.2. På baggrund af drøftelserne på indsats- og serviceworkshoppen og de efterfølgende drøftelser på opfølgningsworkshop I har der ud fra en samlet vurdering og af hensyn til det realiserbare inden for projektets rammer været arbejdet med tre sæt af indikatorer til sammenligning på tværs af de fire kommuner: Indikatorer for rehabilitering af borgere i egen bolig med fokus på de borgere, der har nyhenvendt sig i 4. kvartal 2014 Indikator for den samlede effektivitetsprocent i hjemmeplejen Indikatorer for andel borgere, der modtager hjemmehjælp, antal hjemmehjælpstimer pr. modtager og antal plejeboligpladser. Det sidstnævnte sæt af indikatorer har KORA udarbejdet på grundlag af nationalt tilgængelige indikatorer. De to førstnævnte er udarbejdet af K4- kommunerne på grundlag af data fra omsorgssystemerne i de enkelte kommuner. Den konkrete registrering af indikatorerne er foregået i det Excel-ark, der er vist i dette notats kapitel 3. Nedenfor opsummeres de væsentligste udfordringer og metodiske opmærksomhedspunkter i arbejdet med disse pilotindikatorer. Det skal understreges, at indikatorerne ikke dækker alle serviceydelserne på ældreområdet men retter fokus mod hjemmehjælp, plejeboliger og den rehabiliterende indsats i forhold til nyhenvendende borgere. For eksempel er service knyttet til hjemmesygepleje, hjælpemidler, dagcentre, sundhedsklinikker og rehabilitering af tidligere visiterede borgere ikke omfattet. 1.1 Indikatorer for rehabilitering af borgere i egen bolig Udviklingen i borgerens funktionsevne er et af de mest centrale effektmål for den kommunale indsats på ældreområdet. Dette effektmål er dog vanskeligt målbart og ikke mindst vanskeligt at måle udviklingen i over tid. I praksis kan det derfor være relevant at inddrage indikatorer, der kan antages mere indirekte at måle udviklingen i borgerens funktionsevne eller selvhjulpethed. På rehabiliteringsområdet kan det fx være indikatorer, der måler graden af målopfyldelse i forhold til borgerens individuelle handlingsplan eller udviklingen i forbruget af serviceydelser. Det er dette, der har været i fokus i pilotarbejdet med at indsamle lokale indikatorer for rehabilitering af borgere i egen bolig. Den datamæssige grundudfordring knytter sig til, at de kommunale omsorgssystemer ikke understøtter forløbsanalyser og dermed ikke giver mulighed for at følge udviklingen i den enkelte borgers forbrug. Det kræver derfor et stort manuelt arbejde at kunne belyse udviklingen for den enkelte borger, idet alle enkeltsager skal findes frem og såvel kvantitative registreringer som fritekstfelter gennemlæses. Af hensyn til arbejdsbelastningen blev pilotprojektet afgrænset til

3 at omfatte nyhenvendende borgere i 4. kvartal For hver af de fire kommuner drejede det sig om i alt sager, der skulle vurderes procent af disse borgere har fået tilbud om rehabilitering og udviklingen i disses status og antal visiterede timer har endvidere skullet følges manuelt. Det nøjagtige tidsforbrug til dataarbejdet kendes ikke, da mange medarbejdere forskellige steder i kommunen kan have været involveret i arbejdet. Kommunerne skønner, at der i gennemsnit er brugt 1 time pr. sag, hvilket svarer til, at der i hver af de fire kommuner er brugt 1-2 fuldtidsuger på arbejdet med at registrere rehabiliteringsindikatorer for de nyhenvendende borgere i 4. kvartal Den overordnede vurdering fra kommunerne er, at der til dataindsamlingen knytter sig en væsentlig usikkerhed og en vis subjektivitet. Omsorgssystemerne er dokumentationssystemer, som det er vanskeligt at udtrække statistik fra. Det er svært at gøre fritekst til statistik, og der kan være store forskelle i, hvad visitatoren har registreret i de enkelte sager mht. fx funktionsniveau og mål for den individuelle rehabiliteringsplan. Det giver subjektive vurderinger (og hvis visitatoren blev tvunget til at afkrydse, ville det fjerne den individuelle vurdering) både i forhold til visitatorens registreringer og i forhold til, hvem der oversætter visitatorens registreringer til kategorierne i Excel-arket med pilotindikatorer. Herudover knytter der sig en række opmærksomhedspunkter til de enkelte indikatorer, som samlet set betyder, at de opgjorte pilotindikatorer ikke er fuldt sammenlignelige på tværs af de fire kommuner. De væsentligste af disse metodiske opmærksomhedspunkter opsummeres nedenfor. Afgrænsning af borgere, der får tilbud om rehabilitering Der kan for det første være usikkerhed om, hvilke borgere der er nyhenvendere i 4. kvartal 2014, idet der for en del borgere kan gå noget tid fra visitationsdato til dato for start af ydelse. Nogle borgere kan fx være visiteret i 4. kvartal 2014, men først være kommet i gang med rehabilitering i For det andet kan der være borgere, som er visiteret til rehabilitering, men som aldrig er kommet i gang, da de alligevel ikke har været egnede til rehabilitering efter en vurdering af en ergoterapeut. I Fælles sprog II sondres mellem to typer af tilbud om rehabilitering: rehabiliteringsforløb, hvor det retningsgivende mål er at udrede eller udvikle hjælp med rehabiliterende sigte, hvor det retningsgivende mål er at fastholde eller lindre/understøtte. Disse distinktioner bruges ikke systematisk i de fire kommuner, og af de fire kommuner er det kun Kommune, der har været i stand til at opdele tilbuddene om rehabilitering i rehabiliteringsforløb og hjælp med rehabiliterende sigte. Visiterede timer Visiterede timer kan ikke opgøres helt ensartet på tværs af de fire kommuner, idet der benyttes forskellige visiteringsprincipper: visiterer til ydelser i hjemmeplejen og til pakker på plejecentre 3

4 visiterer aktuelt til pakker i hjemmeplejen. Der er ikke visitering på plejecentre. visiterer til rehabiliterende pakker visiterer til ydelser i hjemmeplejen og en kombination af ydelser og pakker på plejecentre. Som led i et rehabiliteringsprojekt under navnet Øvelse gør mester er timerne i dette projekt visiteret i pakker. Der er ikke nødvendigvis i kvalitetstandarderne afsat tid til de enkelte ydelser. Borgerne visiteres til ydelser/pakker, ikke til tid. Bagved kan der være afsat tid til hver enkelt ydelse, men det har mere karakter af et skuffe-regnskab. Forskelle i visiteringsprincipper og registreringsgrundlag betyder, at timeopgørelsen for borgere, der tilbydes rehabilitering, er baseret på visiteret tid for og Kommuner, mens timeopgørelsen for Kommune er baseret på leveret tid og for på en kombination af visiteret og leveret tid. I praksis er den visiterede tid typisk noget højere end den leverede tid. Endvidere gælder det fx for Kommune, at der er anvendt skyggevisitering af behovet for hjælp, inden der tildeles rehabilitering, mens der er tale om reelt visiteret tid visiteret efter rehabilitering. Med hensyn til ændringen i antal timers hjælp fra visitationen ved henvendelsen til otte uger efter henvendelsen (for de nyhenvendende borgere i 4. kvartal 2014, der tilbydes rehabilitering) har nogle af kommunerne afgrænset opgørelsen til de borgere, der fortsat er i rehabilitering efter otte uger, mens andre har baseret opgørelsen på alle, der blev tilbudt rehabilitering ved henvendelsen. I sidste tilfælde vil ændringen i antal timers hjælp pr. uge også omfatte borgere, hvor rehabiliteringsforløbet af den ene eller anden grund er afbrudt inden otte uger. Afbrydelse af rehabiliteringsforløbet inden otte uger Der kan være forskel på, hvor systematisk sagerne er opdateret otte uger efter henvendelsen (og om der skal regnes fra visiteringen eller fra det tidspunkt, hvor ydelsen påbegyndes). I er det fx ikke muligt ud af sagen at se status lige præcist efter otte uger. Det er ikke entydigt, hvad der ligger i de enkelte kategorier for afbrydelse. Hvor placeres fx en borger, der har fået en robotstøvsuger eller en borger, der er skiftet til i stedet at træne i træningsenheden? Og hvordan sondres der i praksis ud fra visitatorens kvalitative registreringer mellem borgere, der ikke magter rehabilitering og borgere, der ikke er motiveret? Kategorien selvhjulpen er heller ikke entydig. Det er svært at vurdere, om det er generelt selvhjulpen, der menes, eller om det er selvhjulpen i relation til de opsatte mål. I nogle handleplaner er der måske 12 delmål, og så er der lavet et samlet skøn ud fra disse mål. Graden af målopfyldelse i forhold til borgerens individuelle rehabiliteringsplan otte uger efter henvendelsen Der foretages ikke i omsorgssystemerne systematiske registreringer af status efter otte uger. For eksempel bliver borgere som udgangspunkt ikke funktions- 4

5 evnevurderet igen efter en otte ugers periode. Det er en skrivebordsvurdering. En borger kan derfor godt blive reduceret i hjemmehjælpstid, uden at borgeren er blevet vurderet igen i relation til, om funktionsevnen er blevet bedre. I er det som tidligere nævnt fx ikke muligt ud af sagen at se status efter otte uger. Den samlede vurdering af graden af målopfyldelse kræver endvidere ofte, at der skal foretages en sammenvejning af målopfyldelsen på tværs af flere forskellige delmål. Graden af målopfyldelse er derfor et skøn på grundlag af i bedste fald tolkning af kvalitative registreringer. De visiterede borgeres fordeling på fire kategorier for funktionsniveau Denne del af pilotindikatorerne knytter sig ikke specifikt til borgere med tilbud om rehabilitering, men til alle visiterede 65+-årige pr I Fælles sprog II sondres mellem fire kategorier for funktionsniveau: 1. Lette begrænsninger 2. Moderate begrænsninger 3. Svære begrænsninger 4. Totale begrænsninger. Vurderingen af funktionsniveau knytter sig imidlertid til en række forskellige aktiviteter som fx at spise, at klæde sig af/på og at færdes udendørs og der findes ikke i Fælles sprog II en standardiseret nøgle for at sammenveje funktionsniveauerne for de enkelte aktiviteter til et samlet mål for funktionsniveau. Af de fire kommuner er det kun Kommune, der har kunnet opstille et samlet mål for de enkelte borgeres funktionsniveau i forhold til de fire kategorier i Fælles sprog II. 1.2 Indikator for den samlede effektivitetsprocent i hjemmeplejen Beregningen af effektivitetsprocenten er baseret på en skabelon, som Kommune anvender. Grundtanken i beregningen er, at der beregnes, hvor mange arbejdstimer der er lønnet for at levere de visiterede timer: Effektivitetsprocent = Visiterede timer x 100 Løntimer (fuldtid=160,33) Visiterede timer: Alle visiterede timer, der skal leveres i det kommunale team inkl. sygepleje. 5

6 Løntimer: Alle faktiske arbejdstimer, der udbetales løn for: timeløn, månedsløn og merarbejde. kommune visiterer også i plejeboliger og kan som følge heraf beregne en effektivitetsprocent for ældreområdet som helhed. De andre tre kommuner visiterer kun i hjemmeplejen og kan derfor alene beregne en samlet effektivitetsprocent for hjemmeplejen. Forudsætningerne for at beregne effektivitetsprocenten varierer mellem de fire kommuner, og der knytter sig forskellige forbehold til sammenligneligheden som følge af forskelle i tidsafgrænsninger, utilstrækkelige data og elementer af skøn. For er effektivitetsprocenten beregnet som et gennemsnit af november 2014, december 2014 og januar 2015, for som et gennemsnit af oktober, november 2014 og december 2014, mens der for er anvendt et samlet tal for 4. kvartal 2014 og for et samlet tal for hele Kommune gør endvidere opmærksom op, at der for ikke indgår timer til eksterne vikarer (som der er brugt mange af i perioden). Tilsvarende er udgifter til vikarer ikke indregnet i effektivitetsprocenten for, mens henleder opmærksomheden på, at det har været et større arbejde at få isoleret antallet af løntimer hos det udførende personale, og at der knytter sig en vis usikkerhed til tallene. Blandt andet fordi en del medarbejdere fx har delt arbejdstid mellem plejehjem og hjemmepleje, og fordi personale i hjemmeplejen har anvendt timer i relation til projekter, som har med ældrepuljen at gøre. 1.3 Indikatorer for andel borgere, der modtager hjemmehjælp, antal hjemmehjælpstimer pr. modtager og antal plejeboligpladser Parallelt med at de fire kommuner har arbejdet med at tilvejebringe ovennævnte indikatorer, har KORA på baggrund af de seneste nationalt tilgængelige data udarbejdet følgende indikatorer: Udgifter på ældreområdet pr. 65+-årig i budget 2015 Udvikling i udgifter på ældreområdet pr. 65+-årig, korrigeret for forskelle i beregnet udgiftsbehov Andel 65+-årige, der modtager hjemmehjælp Visiterede timer pr. uge pr 65+-årig 1 Visiterede timer pr. uge pr 65+-årig til personlig pleje Visiterede timer pr. uge pr 65+-årig til praktisk hjælp Visiterede timer pr. uge pr 65+-årig til både personlig pleje og praktisk hjælp 1 Det bemærkes, at det i et rehabiliteringsperspektiv ikke nødvendigvis er udtryk for en god service at levere mange hjemmehjælpstimer og levere til mange borgere. Andel borgere, der modtager hjemmehjælp, og antal hjemmehjælpstimer pr. modtager betragtes således som indikatorer for, hvor meget service der leveres. Ikke som indikatorer for om servicen er af en god kvalitet. 6

7 Antal plejeboligpladser pr. 65+-årig. Disse traditionelle udgifts- og serviceindikatorer indgik også i DEA-analysen i modul 1.1. I indeværende analyse fokuseres imidlertid på udviklingen i K4- kommunerne over en 5-6-årig periode, ligesom udgiftsnøgletallene i højere grad udspecificeres, og indikatorerne for hjemmehjælp og plejeboliger underopdeles på aldersgrupper. De metodiske opmærksomhedspunkter for disse indikatorer knytter sig for udgiftsnøgletallene blandt andet til forskelle i konteringspraksis med hensyn til snitfladen mellem hovedkonto 5 og 6, snitfladen mellem hovedkonto 4 og 5 samt snitfladen mellem ældre- og handicapområdet. For aktivitetsnøgletallene kan ikke mindst snitfladen mellem ældre- og handicapområdet påvirke sammenligneligheden på tværs af de fire kommuner. Disse metodiske opmærksomhedspunkter er mere udførligt beskrevet i det notat om K4-specifikke metodiske opmærksomhedspunkter i analysen af kommunernes serviceniveauer og produktivitet, som blev udarbejdet i forlængelse af valideringsworkshoppen i januar 2015 i modul

8 2 Punktopsummering af væsentligste resultater Med de i kapitel 1 påpegede metodiske opmærksomhedspunkter in mente og det væsentlige forbehold, at pilotindikatorerne for rehabilitering bygger på et begrænset datagrundlag med blot borgere med rehabilitering i den enkelte kommune, indikerer resultaterne af de indsamlede pilotindikatorer en række væsensforskelle mellem de fire kommuner. Disse forskelle vil kunne udgøre pejlemærker for videre analyser af, hvilke forhold der har betydning for, hvor meget service der leveres i den enkelte kommune og med hvilken rehabiliteringseffekt på forbruget af hjemmeplejeydelser. Disse pejlemærker opsummeres i punktform nedenfor, idet det dog understreges, at resultaterne af arbejdet med pilotindikatorer alene skal tolkes som indikationer på underliggende forskelle mellem de fire kommuner. Der henvises i øvrigt til de konkrete nøgletal og serviceindikatorer i kapitel 3, 4 og 5. Rehabilitering (NB: indikationer på grund af små tal): Der er relativt flere, der henvender sig i og ( er døren bredere? ). Nyhenvenderne er noget yngre i og ældst i. visiterer en større andel borgere til rehabilitering, mens omvendt visiterer den laveste andel til rehabilitering. Det sidste kan hænge sammen med, at er den af de fire kommuner, hvor der er størst vægt på at tilbyde hjælp i hjemmeplejeregi fremfor i plejeboligregi. Kun har registreringer, der muliggør en sondring mellem borgere, der får tilbud om rehabiliteringsforløb og borgere, der får tilbud om hjælp med rehabiliterende sigte. visiterer et højere timetal ved henvendelsen end de øvrige tre kommuner 2 Men der er samtidig indikation af, at får rehabiliteret nyhenvendende borgere til et lavere antal timer i løbet af otte uger end de andre kommuner. Det kan måske skyldes, at nyhenvendende borgere generelt har et højere funktionsniveau i (de dårligste er i plejeboliger), og at flere visiteres til rehabilitering end i de andre kommuner. Omvendt visiteres der relativt færrest timer i til de borgere, der tilbydes rehabilitering 3, ligesom ydelsesniveauet også otte uger senere er lavere i end i og procent af de borgere, der tilbydes rehabilitering, afbrydes inden otte uger i, og. Dette matcher fuldt ud det, der var tilfældet i fx Fredericia. I afbrydes relativt færre rehabiliteringsforløb inden otte uger. 2 Idet det erindres, at der i er tale om skyggevisiteringer 3 Idet det erindres, at der i er tale om leverede timer 8

9 Den gennemsnitlige alder for samtlige visiterede borgere er lavest i og højest i. Kun har et samlet mål for hver borgers funktionsniveau på de fire Fælles sprog II-kategorier. Kun har mulighed for at beregne en samlet effektivitetsprocent for hele ældreområdet. Kommune ser umiddelbart ud til at have lavere effektivitetsprocent end, og. Der knytter sig dog betydelige forbehold til beregningen i, og og den højere effektivitetsprocent i og flugter ikke umiddelbart med, at disse to kommuner ligger relativt lavt i DEA-analysen og også ser ud til at have et relativt højt udgiftsniveau på ældreområdet pr. 65+-årig (jf. Figur 4.4 side 16). Udgifter Faldende udgiftsniveau pr. 65+-årig i alle fire kommuner. Mest markant i, ikke mindst i budget Udgiftsbehov og aldersbetinget plejebolighyppighed er 7-10 procent lavere i end i de tre andre kommuner. Lavere budgetteret udgiftsniveau i 2015 i og, højest i. har dog det højeste udgiftsniveau, hvis der korrigeres for udgiftsbehov/plejetyngde. Meget forskellig konteringspraksis for grupperingerne på pleje og omsorg i budget Disse kan ikke henføres til, at relativt få modtagere vælger privat leverandør i (22 % i 2013) og relativt mange i (40 %). Dækningsgrad i hjemmeplejen pr. 65+-årig Faldende dækningsgrad for alle kommuner, mest udtalt i. Høj dækningsgrad pr. vægtet 65+-årig i og lav i. Lavere dækningsgrad i, hvis der ikke korrigeres for alder. Mindst mellemkommunal variation i dækningsgraderne for de årige. Det er særligt for og 85+-årige, at ligger højt og lavt. I er det især dækningsgraden for modtagere af både personlig og praktisk hjælp, der er høj (dvs. de mest plejekrævende, jf. at har få plejeboligpladser). Omvendt er det i især denne gruppe, der ligger lavt. Brugsfrekvens (timer pr. modtager pr. uge) Tendens til et øget antal timer pr. uge for årige modtagere (blandt de færre der modtager), ikke mindst i. I et mere broget billede. Højt timetal til årige og 85+-årige i og. 9

10 Dækningsgrad i plejeboliger pr. 65+-årig: Faldende tendens, bortset fra i der ligger på stabilt lavt niveau (og stigning i i 2014). Lav dækningsgrad i og, høj i og. Højest dækningsgrad de sidste år i, når der er korrigeret for aldersbetinget plejebolighyppighed. 10

11 3 Indikatorer med afsæt i lokalt forankrede data Målgruppe og indikator 65+ årige borgere, der har nyhenvendt sig i 4. kvt Antal nyhenvendende borgere i 4. kvt i alt Nyhenvendende borgere i procent af antal 65+ årige i kommunen 1,5 1,2 0,8 0,7 Gennemsnitlig alder for de nyhenvendende borgere 74,3 78,8 71,3 82 Andel nyhenvendende borgere der får tilbud om rehabilitering i alt (procent) 17,7 38,8 24,4 25,9 Andel nyhenvendende borgere der får tilbud om rehabiliteringsforløb (procent) ,1 Andel nyhenvendende borgere der får tilbud om hjælp med rehabiliterende sigte (procent) ,7 Antal timer i alt visiteret pr. uge til de nyhenvendende borgere i 4. kvt ved henvendelsen (borgere der tilbydes rehabilitering) 94, ,7 150,8 Gns. antal timer visiteret pr. uge pr. nyhenvendende, der får tilbud om rehabilitering i alt 2,7 5,5 3,3 5,0 Gns. antal timer visiteret pr. uge pr. nyhenvendende der får tilbud om rehabiliteringsforløb ,1 Gns. antal timer visiteret pr. uge pr. nyhenvendende, der får tilbud om hjælp m rehab.sigte ,3 Antal borgere, der nyhenvendte sig i 4. kvt. 2014, hvor rehabiliteringsforløbet er afbrudt inden 8 uger Andel af de nyhenvendte, hvor rehabiliteringsforløbet er afbrudt inden 8 uger 42,9 68,0 63,3 73 Procentvis fordeling på afbrydelsesårsag for de afbrudte forløb: Borger er blevet selvhjulpen (procent) 33,3 35,3 42,1 36 Borger er blevet delvis selvhjulpen (procent) 13,3 44,1 10,5 27 Manglende motivation/kompetence hos borgeren (procent) 26,7 5,9 0,0 5 Borger er indlagt 0,0 2,9 10,5 5 Forløb kompliceret af borgers sygdom 6,7 5,9 26,3 0 Borger er død 20,0 5,9 10,5 27 I alt Graden af målopfyldelse i forhold til borgerens individuelle rehabiliteringsplan 8 uger efter henvendelsen Andel hvor målet i den individuelle rehabiliteringsplan er opfyldt (procent) ,0 36 Andel hvor målet i den individuelle rehabiliteringsplan er delvist opfyldt (procent) - - 6,7 27 Andel hvor målet i den individuelle rehabiliteringsplan ikke er opfyldt (procent) ,3 37 I alt Antal timers hjælp i alt pr. uge, der 8 uger efter henvendelsen leveres til de borgere, der nyhenvendte sig i 4. kvt (borgere der tilbydes rehabilitering) 61,2 33,3 70,0 84,2 Gns. antal timer pr. uge pr. modtager 8 uger efter henvendelsen for borgere, der fik tilbud om rehabilitering i alt 1,7 0,7 2,3 2,8 - specifikt for borgere der fortsat er i rehabilitering efter 8 uger 2,1 4,4 Gns. antal timer pr. uge pr. modtager 8 uger efter henvendelsen for borgere, der fik tilbud om rehabiliteringsforløb - - 2,9 Gns. antal timer pr. uge pr. modtager 8 uger efter henvendelsen for borgere, der fik tilbud om hjælp med rehabiliterende sigte - - 1,0 Samlet ændring i antal timers hjælp pr. uge i alt fra visitationen ved henvendelsen til 8 uger efter henvendelsen, for de borgere der nyhenvendte sig i 4. kvt (borgere der tilbydes rehabilitering) -33,5-242,0-29,7-66,6 - specifikt for borgere der fortsat er i rehabilitering efter 8 uger -72,4-10,3 Gns. ændring i antal timer pr. uge pr. modtager fra visitation til 8 uger efter henvendelsen for borgere der fik tilbud om rehabilitering i alt -1,0-4,8-1,0-2,2 - specifikt for borgere der fortsat er i rehabilitering efter 8 uger -4,5-0,6 Gns. ændring i antal timer pr. uge pr. modtager fra visitation til 8 uger efter henvendelsen for de borgere, der fik tilbud om rehabiliteringsforløb Gns. ændring i antal timer pr. uge pr. modtager fra visitation til 8 uger efter henvendelsen for de borgere, der fik tilbud om hjælp med rehabiliterende sigte Samtlige visiterede 65+ årige borgere i hjemmeplejen pr , ,2 Den gennemsnitlige alder for de visiterede borgere 74,1 80,0-83 De visiterede borgeres fordeling på fire kategorier for funktionsniveau (jf. Fælles sprog II) 1. Lette begrænsninger Moderate begrænsninger Svære begrænsninger Totale begrænsninger I alt 100 Beregnet effektivitetsprocent for ældreområdet i 2014 Samlet effektivitetsprocent for ældreområdet 2014 (jf. skabelon fra ) ,4 - Effektivitetsprocent for frit-valgsområdet 2014 (jf. skabelon fra ) 73,7 64,9 52,5 66,5 Noter: Ved nyhenvendende borgere forstås borgere, der ikke tidligere i 2014 har modtaget hjælp. Modtagere af midlertidig hjemmehjælp indgår ikke. Visiteret tid for og. Kombination af visiteret og leveret tid for. Leveret tid for 11

12 4 Udgiftsnøgletal udarbejdet af KORA Tabel 4.1 Udgifter på ældreområdet budget Kr. pr. 65+-årig Budget Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede (ekskl.gr. 002 og 003) Kommune Kommune Kommune Kommune Gns. for de fire kommuner Hele landet Heraf Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp Hjemmesygepleje Private lev. af pers. og praktisk hjælp Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) undtaget frit valg leverandør Hjemmehjælp mv. friplejeboliger Tværg. arbejdsopg. mv Beboer- og brugerbetalinger Ledelse og administration Sum af uautoriserede grupperinger Forebygg. indsats for ældre og handicappede (ekskl. gr.004) Plejehjem og beskyttede boliger Hj.midler, forbrugsg. boligindr.+ befordr. (ekskl. gr , 008, 091) Løn og plejevederlag til pårørende korrektion for "sælg og lej tilbage" Indt. fra central refusionsordn. gr. 008 og Pleje og omsorg i alt kr. pr. 65+-årig Boligydelser til pensionister I alt ekskl. ældreboliger kr. pr. 65+-årig Ældreboliger, gr. 001, 005 og Ældreområdet i alt kr. pr. 65+-årig Udgiftsniveau, indeks 91,2 88,3 83,3 96,7 89,9 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 93,6 86,6 94,5 95,6 92,6 100,0 Beregnet serviceniveau, indeks 97,4 101,9 88,1 101,2 97,1 100,0 Ældreområdet i alt kr. pr. 65+-årig vægtet efter aldersbetinget plejebolighyppighed Ældreområdet i alt kr. pr. 75+-årig Kilde: ECO-Nøgletal, tabel

13 Tabel 4.2 Ældrebefolkningens alderssammensætning 2015 Kommune Kommune Kommune Kommune Gns. for de fire kommuner Hele landet ÆLDREBEFOLKNINGENS ALDERSSAMMENSÆTNING 2015 Andel 65 årige og derover (i procent af bef.) 18,9 19,2 20,4 19,8 19,6 18,6 Ældrebefolkningens aldersfordeling (pct.) årige 35,3 35,6 34,5 33,8 34,8 33, årige 26,4 28,6 26,4 26,3 26,9 26, årige 16,9 17,0 17,7 17,7 17,3 17, årige 11,1 9,7 11,0 11,5 10,9 11, årige 6,8 5,9 6,6 6,7 6,5 7, årige 2,8 2,5 2,9 3,2 2,9 3,2 95-årige og derover 0,7 0,6 0,8 0,8 0,7 0,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Aldersbetinget plejebolighyppighed (i procent af 65+-årige) Aldersbetinget plejebolighyppighed 7,26 6,74 7,34 7,49 7,21 7,65 94,9 88,2 96,0 98,0 94,3 100,0 (indeks, hele landet = 100) Note: Aldersbetinget plejebolighyppighed viser, hvor stor en andel af de ældre i kommunen, der ville være indskrevet i pleje- eller ældrebolig, såfremt indskrivningsfrekvensen for femårige aldersgrupper var som gennemsnittet i hele landet. Ved beregningen af den aldersbetingede plejebolighyppighed er anvendt følgende landsgennemsnitlige antal indskrevne pr. 100 i den pågældende aldersgruppe (2009): : 1, : 2, : 7, : 13, : 24, : 42,99 Kilde: ECO-Nøgletal, tabel 7.18 Figur 4.1 Aldersbetinget plejebolighyppighed 2015 (indeks, hele landet=100) 100,0 98,0 98,0 96,0 94,9 96,0 94,0 92,0 90,0 88,0 88,2 86,0 84,0 82,0 Note: Aldersbetinget plejebolighyppighed viser, hvor stor en andel af de ældre i kommunen der ville være indskrevet i pleje- eller ældrebolig, såfremt indskrivningsfrekvensen for femårige aldersgrupper var som gennemsnittet i hele landet. Kilde: ECO-Nøgletal, tabel

14 Figur 4.2 Beregnede udgiftsbehov på ældreområdet pr. 65+-årig 2011 (indeks, hele landet=100) 98,0 96,0 94,0 93,6 94,5 95,6 92,0 90,0 88,0 86,6 86,0 84,0 82,0 Note: Udgiftsbehovet på ældreområdet måles ved fire kriterier: 1) andel enlige ældre, 2) aldersbetinget plejebolighyppighed, 3) andel 65+-årige, kommunen betaler for i procent af 65+-årige i kommunen samt 4) beregnet rejsetid. Desuden påvirkes udgifterne af kommunens velstand, og hvor stor andel de 65+-årige udgør af befolkningen. Kriterierne forklarer i alt 64 procent af variationerne i kommunernes udgifter på området. Kilde: ECO-Nøgletal 14

15 Figur 4.3 Udgiftsniveau på ældreområdet Kr. pr. 65+-årig (2015 priser) B2014 B2015 Kilde: ECO-Nøgletal, tabel 7.10 og graf

16 Figur 4.4 Udgiftsniveau på ældreområdet kr. pr. 65+-årig (2015 priser). Korrigeret for beregnede udgiftsbehov B2014 B2015 Kilde: ECO-Nøgletal, tabel 7.10 og graf

17 5 Udvikling i nationalt tilgængelige serviceindikatorer på hjemmepleje og plejeboligområdet I de følgende figurer vises udviklingen i udvalgte serviceindikatorer. Der er foretaget korrektion for ældrebefolkningens alderssammensætning, hvor det er anført, at nøgletallet er pr. vægtet 65+-årig. Figur 5.1 Andel 65+-årige, der modtager hjemmehjælp pr. vægtet 65+-årig 22,0 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 Note: Vægtet landsgennemsnit. 65+-årige vægtet med aldersbetinget plejebolighyppighed Kilde: AED06 Figur 5.2 Andel 65+-årige, der modtager hjemmehjælp 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 Note: Vægtet landsgennemsnit Kilde: AED06 17

18 Figur 5.3 Andel årige, der modtager hjemmehjælp 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 Note: Vægtet landsgennemsnit Kilde: AED06 Figur 5.4 Andel årige, der modtager hjemmehjælp 28,0 26,0 24,0 22,0 20,0 18,0 16,0 14,0 Note: Vægtet landsgennemsnit Kilde: AED06 18

19 Figur 5.5 Andel 85+-årige, der modtager hjemmehjælp 70,0 65,0 60,0 55,0 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 Note: Vægtet landsgennemsnit Kilde: AED06 Figur 5.6 Andel 65+-årige, der modtager hjemmehjælp fordelt på ydelsestype Note: Vægtet landsgennemsnit Kilde: AED06 19

20 Figur 5.7 Andel 65+-årige, der udelukkende modtager personlig pleje Note: Vægtet landsgennemsnit Kilde: AED06 Figur 5.8 Andel 65+-årige, der udelukkende modtager praktisk hjælp Note: Vægtet landsgennemsnit Kilde: AED06 20

21 Figur 5.9 Andel 65+-årige, der modtager både personlig pleje og praktisk hjælp Note: Vægtet landsgennemsnit Kilde: AED06 Figur 5.10 Visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. vægtet 65+-årig 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 Note: Vægtet landsgennemsnit. Kommune oplyser, at der særligt i 2012 og 2013 blev visiteret mange timer, der aldrig blev leveret Kilde: AED006 og AED022 21

22 Figur 5.11 Visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. 65+-årig 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 Note: Vægtet landsgennemsnit. Kommune oplyser, at der særligt i 2012 og 2013 blev visiteret mange timer, der aldrig blev leveret Kilde: AED006 og AED022 Figur 5.12 Visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr årig 3,0 2,8 2,6 2,4 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 Note: Vægtet landsgennemsnit. Kommune oplyser, at der særligt i 2012 og 2013 blev visiteret mange timer, der aldrig blev leveret Kilde: AED006 og AED022 22

23 Figur 5.13 Visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr årig 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 Note: Vægtet landsgennemsnit. Kommune oplyser, at der særligt i 2012 og 2013 blev visiteret mange timer, der aldrig blev leveret Kilde: AED006 og AED022 Figur 5.14 Visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. 85+-årig 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 Note: Vægtet landsgennemsnit. Kommune oplyser, at der særligt i 2012 og 2013 blev visiteret mange timer, der aldrig blev leveret Kilde: AED006 og AED022 23

24 Figur 5.15 Visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. vægtet 65+-årig bosiddende i kommunen 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Note: Vægtet landsgennemsnit. Kommune oplyser, at der særligt i 2012 og 2013 blev visiteret mange timer, der aldrig blev leveret Kilde: AED006 og AED022 Figur 5.16 Pladser i plejeboliger (ekskl. ældreboliger) pr vægtede 65+-årige 55,0 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20, Note: Vægtet landsgennemsnit. 65+-årige vægtet med aldersbetinget plejebolighyppighed Kilde: RESP01 24

25 Figur 5.17 Pladser i plejeboliger (ekskl. ældreboliger) pr årige 55,0 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20, Note: Vægtet landsgennemsnit Kilde: RESP01 25

Indsatsteori og mulige indikatorer

Indsatsteori og mulige indikatorer Benchmarkanalyse og udvikling af serviceindikatorer på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommune Indsatsteori og mulige indikatorer Notat Dette notat beskriver for det første den indsatsteori

Læs mere

Tabelrapport til sammenligningskommuner

Tabelrapport til sammenligningskommuner INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende

Læs mere

NOTAT: K4-specifikke metodiske opmærksomhedspunkter i analysen af kommunernes serviceniveauer og produktivitet

NOTAT: K4-specifikke metodiske opmærksomhedspunkter i analysen af kommunernes serviceniveauer og produktivitet NOTAT: K4-specifikke metodiske opmærksomhedspunkter i analysen af kommunernes serviceniveauer og produktivitet I dette notat beskrives de opmærksomhedspunkter, som repræsentanter for ældreforvaltningen

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne.

Besvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Besvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne. Medlem af Borgerrepræsentationen Trine Schaltz (F) har den 10. juni 2009

Læs mere

Kommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015

Kommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 er til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 til Tabel 1 og 2: Geografisk er Hedensted dobbelt så store som de to andre kommuner Befolkningstal og andel af ældre 65+ er sammenlignelig mellem de tre

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Orientering om 6-by Nøgletal 2007

Orientering om 6-by Nøgletal 2007 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 7. juni 2007 Sagsnr.: 2007-40185 Dok.nr.: 2007-175027 Orientering om 6-by Nøgletal 2007 Formålet med dette notat er at beskrive de væsentligste økonomi-

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011 Sag: Sagsbehandler: Serviceniveau + 20 timer Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Indledning Som led i analyse og revision af serviceniveauer

Læs mere

SÆH-udvalgets anbefalinger i forhold til benchmarkanalysen på ældreområdet

SÆH-udvalgets anbefalinger i forhold til benchmarkanalysen på ældreområdet Til Hjørring Byråd Nørregade 2 9800 Hjørring Telefon 72333333 Fax 72333035 www.hjoerring.dk 1. September 2015 SÆH-udvalgets anbefalinger i forhold til benchmarkanalysen på ældreområdet I forbindelse med

Læs mere

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune. 25. juni 2014

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune. 25. juni 2014 Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune 25. juni 2014 Disposition Hvad er en demografimodel? Viborg Kommunes nuværende model Principperne i en ny model Forudsætningerne i en ny model

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget - Indeks

Social- og Sundhedsudvalget - Indeks Social- og Sundhedsudvalget - Indeks Værdier Stevns indeks Sammenlign Region ingsgruppen Sjælland indeks indeks Område Total/Deltotal Tekst Alle Totaler Total Tilbud til ældre, kr. pr. 65+ årig 79 100

Læs mere

Axel Mossin November 2013 (2) Ældreomsorg i tre hovedstadskommuner

Axel Mossin November 2013 (2) Ældreomsorg i tre hovedstadskommuner Axel Mossin November 2013 (2) Ældreomsorg i tre hovedstadskommuner Ældreomsorgen har været under et stærkt effektiviseringspres de seneste år. De følgende tabeller indeholder oplysninger om de tre hovedstadskommuner,

Læs mere

KVARTALSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN 1. KVARTAL 2007

KVARTALSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN 1. KVARTAL 2007 KVARTALSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN 1. KVARTAL 2007 INDHOLD INDLEDNING 5 TENDENSER 7 BEFOLKNING 11 ÆLDREBEFOLKNINGENS UDVIKLING 12 ALDERSFORDELING OG BOLIGFORHOLD 14 UDVIKLING I ANTAL HJEMMEBOENDE

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Godkendt i Byrådet den 15. december 2015 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.36.00-P23-1-15

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen og Eigil Boll Hansen. Analyse af udgifter på ældreområdet i Greve Kommune. Sammenligning med fire andre kommuner

Susanne Reindahl Rasmussen og Eigil Boll Hansen. Analyse af udgifter på ældreområdet i Greve Kommune. Sammenligning med fire andre kommuner Susanne Reindahl Rasmussen og Eigil Boll Hansen Analyse af udgifter på ældreområdet i Greve Kommune Sammenligning med fire andre kommuner Analyse af udgifter på ældreområdet i Greve Kommune Sammenligning

Læs mere

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig 11. juni 2013 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Nordic Statistical Meeting in Bergen 2013 Abstract I forbindelse med indsamling af data til at danne indikatorer om ældre, har det

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Budgetområde: 619 Sundhed og Omsorg

Budgetområde: 619 Sundhed og Omsorg Regnskab Kerneydelserne på Sundhed og Omsorgs område er pleje, omsorg, træning og aktivering af ældre og handicappede. Afgørelse om og levering af de forskellige ydelser er organiseret efter en såkaldt

Læs mere

Social- og sundhedsudvalget: Ældre

Social- og sundhedsudvalget: Ældre 1. Budgettildelings- og styringsprincipper Ingen bemærkninger 2. Demografiregulering Hjemmeplejen Hjemmeplejen demografireguleres på baggrund af de 67+ årige som er hjemmeplejens målgruppe. Det harmoniserede

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ekstraordinært referat af Social- og Sundhedsudvalgets møde den 22.06.2015 kl. 16:00 i Byrådsstue Niels Juel

Ekstraordinært referat af Social- og Sundhedsudvalgets møde den 22.06.2015 kl. 16:00 i Byrådsstue Niels Juel Ekstraordinært referat af Social- og Sundhedsudvalgets møde den 22.06.2015 kl. 16:00 i Byrådsstue Niels Juel Tilstedeværende: Dora Olsen (O) formand Ali Ünsal (V) næstformand Jeppe H. Lindberg (I) udvalgsmedlem

Læs mere

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab Sundhedsudvalget Halvårsregnskab - pr. 30. juni 2015 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17

Læs mere

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet 30. november 2007 (Opdateret 24. november 2010) Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006

Læs mere

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Indhold 1 Indledning... 2 2 Hvad er en demografimodel?... 2 3 Viborg Kommunes nuværende model... 3 4 Tekniske regneprincipper i den nye model...

Læs mere

Analyse af udgifter til sygepleje Rebild Kommune, december 2016

Analyse af udgifter til sygepleje Rebild Kommune, december 2016 Analyse af udgifter til sygepleje Rebild Kommune, december 2016 1. Resumé Sundhedsudvalget besluttede den 14. marts 2016 at forvaltningen skulle udarbejde en benchmarkinganalyse af Rebild Kommunes udgifter

Læs mere

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon

Læs mere

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Social- og Sundhedsudvalg Som led i økonomiaftalen for 2010 er det aftalt, at der skal foretages en kvartalsvis opfølgning på de specialiserede

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

Regnskab 2006. Ældreudvalgets bevillingsområde:

Regnskab 2006. Ældreudvalgets bevillingsområde: Regnskab 2006 Ældreudvalgets bevillingsområde: 990 Ældrepleje og omsorg 991 Folkepension 107 Bevilling 990 Ældrepleje og omsorg Beløb i 1.000 kr. Udg. Regnskab Budget inkl. omplacering Afvigelse Tillægsbevilling

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Socialstatistik i Odense Kommune 1995-1999.

Socialstatistik i Odense Kommune 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Resume Nr. 18 oktober 2000 Socialstatistik i Odense Kommune 1995-1999. Dette nyhedsbrev viser en i antallet af modtagere

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalgets består af følgende serviceområder: Voksenhandicap Plejehjem, daghjem m.v. Hjemmehjælp og primærsygepleje Sociale formål og omsorgsarbejde Hjælpemidler

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig 21. november 2014 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Ældredokumentationsprojektet skal ne levere data fra deres elektroniske omsorgsjournalsystemer (EOJ) om borgere på plejehjem/-bolig.

Læs mere

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. september 2014 1. Resume Drift Oprindelig budget Korrigeret budget uden over- /underskud Forventet resultat Afvigelse (- = mindreforbrug) I 1.000 kr.

Læs mere

Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune

Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune 1 Formål: Denne analyse har til formål at belyse kapaciteten på plejeboligområdet i Faxe Kommune. Kapacitetsanalysen giver et overblik over følgende: Ændringer

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og

Læs mere

Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 14:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale E, 4. sal, Codanhus Fraværende: Følgende sager

Læs mere

FORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I 2016 - SSU

FORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I 2016 - SSU FORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I 2016 - SSU Nr. Tekst Anslået beløb (1000 kr) 2016 2017 2018 2019 1a* Robotstøvsuger -212-363 -363-363 1b* Rengøring hver 4. uge, borgere

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje

Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje 1 Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i ældreplejen gennem de

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem

Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 394 Offentligt Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem

Læs mere

Den 15. november 2013. Aarhus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har udarbejdet nedenstående

Den 15. november 2013. Aarhus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har udarbejdet nedenstående Den 15. november 2013 Besvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Anne Mette Villadsen, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti. Forespørgsel vedr. overbetalingen af friplejeboliger. Magistratsafdelingen

Læs mere

SENIORPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2013

SENIORPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2013 2013 Indledning Området administreres af Seniorudvalget. Området omfatter pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede samt plejehjem. Endvidere omfatter området

Læs mere

Det specialiserede voksenområde

Det specialiserede voksenområde Det specialiserede voksenområde Velfærds- og Sundhedsstaben 13.5.20145 1 00.30.10-S00-1-15 De store linjer Hovedoversigt Udvalg: Velfærds- og Sundhedsudvalget Hele kroner: budgetårets priser Politikområder

Læs mere

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune NOTAT Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune Horsens Kommune har kontaktet Udbudsportalen for bistand til afklaring af fordele og ulemper ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL o Overordnede nøgletal 2012 Tabel 1.10 o Udfordringsbarometer 2012 Tabel 1.15 o Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder Budget 2012 Tabel 1.30 o Ressourceforbruget

Læs mere

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08 Budget 2004-2007 Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget

Læs mere

Notat Dato: 24. august 2006

Notat Dato: 24. august 2006 VIBORG STORKOMMUNE Notat Dato: 24. august 2006 Journalnr.: 2006/18442 Sagsbehandler: LMR/HL Demografisk udvikling på ældreområdet 2006-2021 med særlig fokus på perioden 2006-2010. Indledning Dette notat

Læs mere

NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet

NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Analyse Sagsnr. 241968 Brevid. 1730349 Ref. KTH Dir. tlf. 46 31 30 60 kirstenth@roskilde.dk NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet 29. august

Læs mere

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet

Læs mere

Guide til PowerPointpræsentationer

Guide til PowerPointpræsentationer Omsorg i MSO Guide til PowerPointpræsentationer i MSO Oplæg Temadrøftelse om Omsorgspolitikken Sundhed og Omsorgsudvalget Den 12. januar 2015 Omsorgspolitikken Omsorgspolitikken er vedtaget af Byrådet

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

ØDC Økonomistyring 11-04-2015

ØDC Økonomistyring 11-04-2015 NOTAT ØDC Økonomistyring 11-04-2015 1. Ældre- og Sundhedsudvalget 2016-2019 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af tre politikområder: Ældreudgifter Regionale sundhedsudgifter Kommunale

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

Odense Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse af hjemmehjælp og plejebolig/ hjem 2008

Odense Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse af hjemmehjælp og plejebolig/ hjem 2008 Odense Kommune Brugerhedsundersøgelse af hjemmehjælp og plejebolig/ hjem 2008 København, 3. juni 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund og metode...6 2.1. Måling af oplevet kvalitet...6

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet

Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet v. Pleje- og Omsorgschef Susanne B. Jørgensen www.ballerup.dk Budget- og demografimodel To effekter årgangseffekt: - midlertidig - store årgange afløses

Læs mere

Regnskab 2009. Vedtaget budget 2010. Ældreområdet 532,7 533,2 529,2 538,9 9,7 Socialområdet 209,0 225,0 227,4 227,9 0,5

Regnskab 2009. Vedtaget budget 2010. Ældreområdet 532,7 533,2 529,2 538,9 9,7 Socialområdet 209,0 225,0 227,4 227,9 0,5 Side 1 af 7 Budgetkontrol april Økonomisk oversigt Ældreområdet 532,7 533,2 529,2 538,9 9,7 Socialområdet 209,0 225,0 227,4 227,9 0,5 Socialområdet excl. rammeaftaleinstitutioner 213,9 236,2 237,3 237,1-0,2

Læs mere

Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015

Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om

Læs mere

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet

Læs mere

NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013

NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 Velfærdssekretariatet Sagsnr. 132716 Brevid. 1692446 NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 14. august 2013 Baggrund

Læs mere

Visitator foretager en konkret, individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp. Tildeling sker på basis af følgende kriterier:

Visitator foretager en konkret, individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp. Tildeling sker på basis af følgende kriterier: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 15. december 2015 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.2.4 Struktur, D-pakke Hvem kan få hjælp? Borgere med kognitive funktionsnedsættelser f. eks. på

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Social- og Sundhedsudvalg Som led i økonomiaftalen for 2010 er det aftalt, at der skal foretages en kvartalsvis opfølgning på de specialiserede

Læs mere

Køb af pladser* 2.820 1.884 1.276 666 Salg af pladser 2.828 2.828 2.828 2.828 Teknisk korrektion - Netto 5.648 4.713 4.104 3.494

Køb af pladser* 2.820 1.884 1.276 666 Salg af pladser 2.828 2.828 2.828 2.828 Teknisk korrektion - Netto 5.648 4.713 4.104 3.494 BAGGRUNDSNOTAT Teknisk budget 2016-2019 Køb/salg af plejeboligpladser Gennemgang af de tekniske budgetter for køb- og salg af plejeboliger 2016-2019 har vist, at de nuværende budgetter ikke kan realiseres

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

Hjemmeplejen Undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmeplejen. April 2013

Hjemmeplejen Undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmeplejen. April 2013 Hjemmeplejen Undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmeplejen April 2013 Baggrund og beskrivelse af undersøgelsen - Hjemmeplejens primære opgave er i samarbejde med borgere, at levere personlig pleje

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154. Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan

Læs mere

Besparelser på ældreområdet Ofte stillede spørgsmål - og de svar, du kan give på dem

Besparelser på ældreområdet Ofte stillede spørgsmål - og de svar, du kan give på dem Besparelser på ældreområdet Ofte stillede spørgsmål - og de svar, du kan give på dem Derfor skal vi spare på pleje og omsorg, og sådan kommer vi videre Pengene skal passe Esbjerg Kommunes udgifter stiger

Læs mere

Indsatser finansieret af værdighedspuljen

Indsatser finansieret af værdighedspuljen Indsatser finansieret af værdighedspuljen Indsatsbeskrivelse 2016 2017 2018 2019. Styrkelse af kvaliteten i den midlertidige indsats 1 stilling á 32 timer/uge Den nuværende Centersygepleje blev finansieret

Læs mere