Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt"

Transkript

1 Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag Særlige forhold ved offentliggørelsen marts Månedlig indberetning af A indkomst, MIA MIA som kvartalsvis indikator for job og beskæftigelse i ATR MIA erstattes af eindkomst i Beregning af gnsntl. beskæftigelse og gnsntl. antal job i ATR Beregning af præsterede timer i ATR Beregning af lønsum for lønmodtagere i ATR Overgang mellem job og lønsum i ATR og Erhvervsbeskæftigelsen Overgang mellem beskæftigelse i ATR og den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik Lønmodtagerbeskæftigelsen Beskæftigelsen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller Branchefordeling af arbejdsstedernes og ikke firmaernes aktiviteter Tabeloversigt Overgangstabel Oversigtstabel Figur Overgangstabel for lønmodtagerjob i EBS og ATR Overgangstabel for lønsummen i EBS og ATR Overgangstabel for lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS og ATR Overgangstabel for selvstændige i RAS og ATR Overgangstabel for medarbejdende ægtefæller i RAS og ATR ATP-fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering ATP-fuldtidsbeskæftigede underopdelt på 9 branchegrupper branchegrupperingen undervisning (8000) i ATR branchegrupperingen forlystelser, kultur og sport (920000) i ATR ATP-fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering

2 Bilag Særlige forhold ved offentliggørelsen marts 2012 Reviderede data for 3. kvartal 2011 Arbejdstidsregnskabets opgørelser af job, beskæftigelse, timer og lønsum for tredje kvartal 2011 blev justeret ved denne offentliggørelse i forhold til offentliggørelsen i december Årsagen skal dels findes i en ændret opregningsmetode i Arbejdskraftundersøgelsen fra og med 3. kvartal I forbindelse med introduktionen af den nye opregning er data fra 2007 og frem i AKU blevet revideret. Det får en indflydelse på fremskrivningen af job og beskæftigelse for selvstændige og medarbejdende ægtefæller samt i timetallet for alle beskæftigede (lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller) i ATR fra 2010 ind i Endvidere har der været revisioner til lønmodtagerbeskæftigelsen, ligeledes i tredje kvartal Lønmodtagerbeskæftigelsen er fremskrevet ved hjælp af en jobindikator baseret på MIA-lignende data (månedlige indberetninger af A-indkomst). Den væsentligste årsag til ændringen i lønmodtagerbeskæftigelsen er, at der siden den første offentliggørelse af ATR for 3. kvartal 2011 er blevet indberettet flere job. Den samlede beskæftigelse blev opjusteret med knap (svarende til 0,7 pct.), hvor den private del af beskæftigelsen blev opjusteret med 1,0 pct. og det offentlige med 0,2 pct. Præsterede timer blev opjusteret med 0,5 pct., hvoraf det private steg med 0,8 pct. og det offentlige timetal blev nedjusteret med 0,2 pct. Lønsummen blev opjusteret med 0,6 pct. (fordelt på en opjustering på 0,9 pct. i det private og en nedjustering på 0,1 pct. i det offentlige) som følge af disse ændringer. Det er alene det seneste foreløbige kvartal, der er blevet revideret i forhold til december opgørelsen. Der er i forhold til december opgørelsen ikke foretaget nævneværdige justeringer til referenceperioden første og andet kvartal Gamle kilder falder bort og nye kommer til Mange af de kilder, som ATR tidligere blev baseret på, er ophørt i løbet af de seneste år. Det gælder ATP-statistikken, lønsumsstatistikken og månedlige indberetninger af A-indkomst (såkaldte MIA-data). Til gengæld er der kommet nye datakilder til først og fremmest eindkomst. Selv om Danmarks Statistik endnu ikke har konjunkturstatistikker baseret på eindkomst på et tilstrækkeligt detaljeret niveau, til at de kan indgå i ATR, har det været muligt at bruge de rå indberetninger til eindkomst i forbindelse med udarbejdelsen af ATR. Det betyder, at datausikkerheden på kilderne til ATR er mindre end tidligere. Eftersom de årlige strukturkilder den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og erhvervsbeskæftigelsen er overgået til eindkomst, og der i den forbindelse er databrud i de pågældende statistikker i forhold til tidligere år, er serierne i det nuværende ATR fremskrevet i perioden efter de seneste strukturdata fra Det er en længere fremskrivning af tallene, end der har været foretaget tidligere, hvilket giver en ekstra usikkerhed på tallene i fremskrivningsperioden, især niveauerne, i forhold til tidligere. Der er knyttet en usikkerhed til udviklingen i beskæftigelsen som følge af, at lønmodtagerbeskæftigelsen er fremskrevet ved hjælp af udviklingen i antal job for lønmodtagere. Dette er beskrevet i et notat Forskel i beskæftigelsesudvikling mellem RAS, ATR og NR, der findes på Endvidere er der usikkerhed knyttet til den arbejdsstedsplacering, der foretages på baggrund af en beregnet nøgle mellem de indberettede administrative enheder (SENR) og arbejdsstedsfordelingen, som den så ud i Det påvirker først og fremmest fordelingerne på køn og heltid/deltid, men også fordelinger på branche og sektor. 2

3 Ændringerne i datakilderne har siden 2009 betydet revisioner af tidligere opgørelser af det kvartalsvise arbejdstidsregnskab. Disse revisioner er beskrevet i et notat, der findes på Der er også henvisninger til notatet i ATR s tabeller i Statistikbanken. Danmarks Statistik planlægger ultimo 2012 at offentliggøre en ny ATR-tidsserie med data fra og med 2008 baseret på de nye niveauer og udviklinger i de nye statistikker baseret på eindkomst register i Danmarks Statistik (RAS, erhvervsbeskæftigelsen og beskæftigelse for lønmodtagere). Bilag Månedlig indberetning af A indkomst, MIA Formål og historie SKAT har siden juli 1995 modtaget månedlige indberetninger fra virksomhederne om, hvilke personer der har fået udbetalt A-indkomst fra den pågældende virksomhed i den pågældende måned. Indberetningssystemet kaldes månedlig indberetning af A indkomst forkortet MIA. I starten var der kun indberetningspligt for virksomheder med mindst 10 ansatte. Fra og med juni 2000 har MIA i princippet været en totaltælling, da indberetningspligten kom til at gælde for alle virksomheder, der udbetaler A-indkomst. Danmarks Statistik har siden maj 1997 modtaget MIA data ugentligt fra SKAT. Dataleverancen indeholder fortrinsvis oplysninger vedrørende den seneste måned, men kan også indeholde oplysninger vedrørende tidligere måneder og i enkelte tilfælde senere måneder. Indberetningen skal ske senest den 10. i den efterfølgende måned, som A-indkomsten vedrører. Indberetning for december skal dog ofte først foretages omkring d. 16. januar. Oplysninger i MIA Indberetningspligten til MIA omfatter kun ganske få oplysninger. Den månedlige indberetning omfatter: 1. Den indberetningspligtiges SE-nummer 2. Indkomstmodtagerens CPR-nummer 3. Hvilken A- skatteperiode (måned) indkomsten vedrører Datamaterialet indeholder ingen oplysninger om beløbsstørrelser. Der er heller ikke oplysninger om, hvilken periode indenfor måneden der er tale om, eller oplysninger om arbejdsintensitet, der ellers indirekte havde kunnet give oplysning om beskæftigelsesomfang. MIA er derfor en bruttoopgørelse af job for lønmodtagere, som indeholder oplysninger om alle lønmodtagere der har været berørt af lønnet beskæftigelse. Fejlretning Anvendelse i ATR Datamaterialet bliver behandlet, således at indberetninger, som ikke vedrører beskæftigelse (bl.a. pension, kontanthjælp, SU), bliver frasorteret, før disse bliver anvendt i ATR. Endvidere indgår kun job for lønmodtagere bosat i Danmark, svarende til afgrænsningen i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. I ATR er kvartalsudviklinger fra MIA indarbejdet som konjunkturkilde til beskrivelse af sæsonudviklingen hen over året i såvel job som beskæftigelsesserierne for lønmodtagere. Dog er 4. kvartal i ATR fikseret til opgørelserne af job og beskæftigelse i strukturstatistikkerne EBS (erhvervsbeskæftigelsen) og RAS (den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik). 3

4 Forskelle mellem MIA og ATP-statistikken MIA og ATP-statistikken som beskæftigelsesindikatorer bygger på hvert sit sæt af forudsætninger, og tolkningen af resultaterne er derfor også forskellige. En markant forskel er, at MIA medtager alle som har lønnet beskæftigelse, mens ATP-statistikken kun dækker beskæftigelsesforhold med minimum 9 arbejdstimer ugentligt. Derudover gælder det, at der i MIA ikke skelnes mellem heltidsbeskæftigelse og deltidsbeskæftigelse, mens deltidsansatte indgår i den beregnede ATP fuldtidsbeskæftigelse, med vægte som indirekte afspejler ugentligt timetal med beskæftigelse. Derudover er betalingsmønstret i ATP-statistikken en årsag til forskelle mellem MIA og ATP fuldtidsbeskæftigelsen, ikke kun på niveauerne, men antageligvis også på de relative udviklinger i beskæftigelsen. Sammenligner man MIA populationen med samme aldersinddeling som i ATPstatistikken, får man, at det samlede antal job for perioden fra juni 2000 og frem i MIA ligger i intervallet mellem og , mens fuldtidsbeskæftigelsen i ATP-statistikken til sammenligning ligger i intervallet mellem og Bruttoopgørelsen af ansættelsesforhold i MIA giver dermed udslag i, at det samlede antal job i MIA ligger markant højere end ATP-statistikkens beregnede antal fuldtidsbeskæftigede. ATP-statistikken i ATR I ATR benyttes ATP-statistikken til at tilbageskrive MIA i perioden før denne blev en totaltælling (dvs. før juni 2000). Indtil ATP-statistikkens nedlæggelse efter offentliggørelsen af 3. kvartal 2009 har statistikken endvidere været brugt til kontrol i ATR MIA som kvartalsvis indikator for job og beskæftigelse i ATR MIA beskriver udvikling i job- og beskæftigelse for lønmodtagere RAS lægger niveau for den gnsntl. beskæftigelse i 4. kvt. Det har vist sig, at månedlige indberetninger af A-indkomst (MIA) er en relativ god kilde til opgørelser af job og beskæftigelse for lønmodtager hen over året selv på detaljerede branchegrupper. I ATR er niveauet for den gennemsnitlige beskæftigelse i 4. kvartal bestemt af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Den gennemsnitlige årlige beskæftigelse er beregnet som et gennemsnit af de 4 kvartalers gennemsnitlige beskæftigelse. Nogle brancher har sæson udsving, der også påvirker niveauet for den gennemsnitlige årlige beskæftigelse. For at illustrere hvilken betydning anvendelsen af MIA får for niveauet af den årlige beskæftigelse, er beskæftigelsesudviklingen for lønmodtagere vist ved at bruge MIA i forhold til at bruge et simpelt gennemsnit af to RAS ultimo november opgørelser. Sæson påvirker den årlig gnsntl. beskæftigelse I nogle brancher vil RAS gennemsnittet ikke repræsentere den årlige beskæftigelse retvisende. Således har fx den overordnede branchegruppe undervisning et tydeligt sæsonmønster, hvor beskæftigelsen er lavest i 3. kvartal (sammenfaldende med sommerferien) og højest i 4. kvartal. Netop fordi beskæftigelsen er højest i 4. kvartal, vil den gennemsnitlige årlige beskæftigelse være overvurderet, hvis RAS alene blev brugt til at beskrive den årlige beskæftigelse. Tilsvarende bliver beskæftigelse i forlystelse, kultur og sport overvurderet, når gennemsnittet af to RAS opgørelser anvendes. 4

5 Figur branchegrupperingen undervisning (8000) i ATR Gnsntl. antal beskæftigede Beskæftigede i RAS Beskæftigede i ATR Anm.: Kommunalreformen har medført sammenlægning af kommuner, dannelse af regioner, samt store omflytninger af opgaver inden for den offentlige sektor fra 1. januar Det har bl.a. betydning for opgørelser afgrænset til 27 branchegrupperingen undervisning (8000). Figur branchegrupperingen forlystelser, kultur og sport (920000) i ATR Gnsntl. antal beskæftigede Beskæftigede i RAS Beskæftigede i ATR MIA erstattes af eindkomst i 2008 Frem til udgangen af 2007 var job- og beskæftigelsesindikatoren baseret på indberetninger fra de særlige månedlige indberetninger af A-indkomst (såkaldte MIA-data). MIA-indberetningssystemet blev indstillet ved udgangen af Fra og med 2008 har Danmarks Statistik dannet nogle MIA-lignende data på baggrund af indberetningerne til eindkomst. 5

6 Bilag Beregning af gnsntl. beskæftigelse og gnsntl. antal job i ATR Beregning af den gnsntl. beskæftigelse og gnsntl. antal job Den gnsntl. beskæftigelse (og gnsntl. antal job) i året er i ATR beregnet som et gennemsnit af årets 4 kvartalers gennemsnitlige beskæftigelse (henholdsvis 4 kvartalers gennemsnitlige antal job). Det er således kvartalssystemet, der danner grundlag for beregning af beskæftigelse og job i det årlige ATR 1. Udgangspunktet for beregningen i ATR er oplysninger om antal beskæftigede i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og antal primære og sekundære job i Erhvervsbeskæftigelsen ultimo november. Beskæftigelsesstatistikregister bruges som kilde Årsagen til at beskæftigelsesstatistikregisteret vælges som kilde til at beregne beskæftigelse og job i ATR er, at der her er adgang til en totalpopulation af beskæftigede og job med meget detaljerede oplysninger. Det er ikke muligt på baggrund af beskæftigelsesstatistikregisteret alene at beregne beskæftigelse/job i løbet af året, da datomarkeringerne i beskæftigelsesstatistikregisteret kun er gode, når de vedrører ultimo november, men ikke i resten af året. Oplysninger om beskæftigelse og job fra beskæftigelsesstatistikregisteret er i ATR aggregeret til: 6-cifret branchekode (DB) markedsmæssig/ikke-markedsmæssig produktion (på baggrund af funktionskoden i Erhvervsregisteret) opdeling på statusgrupper (lønmodtagere, medarbejdende ægtefæller og selvstændige) opdeling på primære og sekundære job køn 4 grupper af arbejdsomfang (opdelt på baggrund af ATP-bidrag, svarende til 0-8 timer om ugen, 9-17 timer om ugen, timer om ugen, eller over 27 timer om ugen) Fremskrivning hen over året for lønmodtagere Konjunkturkilder benyttes i ATR til fremskrivning af beskæftigelse og job hen over året. For lønmodtagere beregnes udviklingen hen over året i ATR ved at kombinere strukturopgørelserne ultimo november og den kvartalsvise konjunkturkilde MIA. Data fra MIA er opdelt på den 6-cifrede Dansk Branchekode, en funktionel opdeling på produktion af markedsmæssig/ikke-markedsmæssig varer og tjenester samt køn. Således fremskrives beskæftigelse med ligning (1) og antal job med ligning (2): gns beskæftigelse RAS beskæftigelse MIA i 4 t (1) t = ( ) t 1, i = 1,.., 4kvt (2) gns. 4 MIAt 1 i i 4 MIAt. antal job t = EBS( antal job) t 1, i = 1,.., 4 4 MIAt 1 i kvt 1 For øvrige begreber i ATR (præsterede timer og lønsum) er kvartalssystemet udgangspunkt for beregningen af foreløbige årlige værdier. Men ved beregningen af gnsntl. antal job og gnsntl. beskæftigelse danner kvartalssystemet grundlag for årsværdierne i hele perioden som tidsserien dækker, og altså ikke kun for den periode hvor strukturkilder ikke er til rådighed. 6

7 Fremskrivning hen over året for selvstændige og medarbejdende ægtefæller Niveauet fastlægges af RAS/EBS opgørelserne For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er jobudviklingen alene beregnet som en jævn udvikling fra én strukturopgørelse til den næste (af henholdsvis beskæftigede i RAS og antal job i Erhvervsbeskæftigelsen). Dog er årsopgørelser fra AKU benyttet til fremskrivning af data for den periode, der ligger efter seneste strukturopgørelse (dvs. fra og med 4. kvartal 2007) 2. For at mindske stikprøveusikkerheden er det den helt overordnede beskæftigelsesudvikling for hhv. selvstændige og medarbejdende ægtefæller fra AKUs årsopgørelser, der er benyttet som indikator i fremskrivningsperioden. De kvartalsvise opgørelser ligger til grund for arbejdstidsregnskabets årlige opgørelser af beskæftigelse. Såfremt de fremskrevne værdier for gennemsnitlig beskæftigelse og gnsntl. antal job ikke rammer de registerbaserede opgørelser, der repræsenterer gennemsnittet for 4. kvartal i året, vil differencen blive fordelt som en jævn udvikling hen over året. Således vil 25 pct. af differencen lægges til i 1. kvartal, 50 pct. af differencen lægges til i 2. kvartals, 75 pct. af differencen lægges til i 3. kvartal og den samlede differencen (100 pct.) lægges til opgørelserne i 4. kvartal. På den måde sikrer man, at fremskrivningerne fikseres til strukturopgørelsernes niveau i 4.kvartal. Når nye årlige oplysninger indarbejdes i ATR, vil nye differencer for disse år blive beregnet og fordelt, og nye niveauer for job og beskæftigelse vil blive beregnet for perioden efter seneste strukturopgørelse. Bilag Beregning af præsterede timer i ATR Beregning af præsterede timer Præsterede timer beregnes ved at multiplicere gnsntl. ugentlige præsterede timer (eksklusiv ubetalte timer) pr. kvartal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) med antal uger i kvartalet og det gnsntl. antal primære og sekundære job i kvartalet fra ATR (se bilag 3). Når kvartalsudviklingen i timetal for lønmodtagere beregnes i ATR, er data fra AKU kun opdelt på køn og arbejdsomfang, således at sæson i timetallet i høj grad er bestemt af udviklingen i job for lønmodtagere på baggrund af MIA. Det er ikke muligt at opdele oplysninger om beskæftigelse for selvstændige og medarbejdende ægtefæller efter arbejdsomfang, idet denne gruppe ikke er omfattet af ATP-ordningen. Da selvstændige og medarbejdende ægtefæller generelt arbejder mange timer, antages det, at de arbejder på fuld tid. Dog er timetallet for sekundære job for selvstændige og medarbejdende ægtefæller sat til det halve af timetallet for de tilsvarende grupper på fuld tid. Da jobbene for selvstændige er beregnet på baggrund af rullende årsopgørelser, er der i ATR forsøgt at introducere sæson i timetallet ved at opdele timetal for selvstændige på 9 branchegrupper. Det antages at selvstændige er relativt gode til at vurdere, hvilken branche de er ansat i. Af hensyn til stikprøveusikkerheden er timetallet for medarbejdende ægtefæller beregnet uden opdeling. Opregning til års niveau Lønmodtagertimerne er herefter opregnet til det niveau, der er fastlagt ud fra strukturopgørelser i ATR. Timeoplysningerne baserer sig her på detaljerede indberetninger fra virksomhederne. Præsterede timer i det årlige ATR inkluderer også timeoplysninger i de job, der ligger ud over personens hovedbeskæftigelse og største bijob. Timebegrebet afgrænses således i det årlige ATR ud fra internationale retningslinier. Herefter står kvartalssystemet for at tilføre data sæson og fremskrive niveauerne for den periode, der ligger efter de seneste årsopgørelser. 2 De årlige opgørelser fra AKU, der benyttes i ATR er såkaldte rullende årsopgørelser, dvs. opgørelser af de seneste 4 kvartaler. 7

8 Når de foreløbige kvartalsopgørelser af lønmodtagertimer skal beregnes for perioden efter den seneste strukturopgørelse, er der ikke noget strukturniveau at opregne til. I stedet tages udgangspunkt i de differencer mellem kvartals tal før og efter årsopregning i det seneste år med struktur tal. Således lægges differencen for 1. kvartal til alle fremtidige 1. kvartaler, differencen for 2. kvartal lægges til fremtidige 2. kvartaler osv. Disse foreløbige opgørelser revideres, når nye strukturopgørelser indarbejdes. For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er AKU den eneste kilde til rådighed med timeoplysninger. Timeoplysningerne i AKU er ugentlige timeoplysninger i primære og sekundære job baseret på indberetninger fra de beskæftigede selv. Når årlige timer for selvstændige og medarbejdende ægtefæller er beregnet i Arbejdstidsregnskabet, er der taget udgangspunkt i årlige timeoplysninger for lønmodtagere. Disse oplysninger er dog korrigeret med, hvor meget mere selvstændige (henholdsvis medarbejdende ægtefæller) siger de arbejder i forhold til lønmodtagere i AKU. På den måde forsøges der at korrigere for niveauforskelle som følge af forskellige typer indberetninger (virksomhedsindberetninger eller indberetninger baseret på de beskæftigedes egne oplysninger). Samtidig overføres implicit oplysninger om årlige job længder (dvs. oplysninger om jobbenes varighed) fra lønmodtagere. Oplysninger om job varighed foreligger ellers ikke for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Det er de herved beregnede årlige timeoplysninger for selvstændige og medarbejdende ægtefæller, som kvartals tallene opregnes til. Bilag Beregning af lønsum for lønmodtagere i ATR Overblik Lønsummen i ATR er grundlæggende beregnet i års systemet. Her er udgangspunktet den offentliggjorte lønsum i Erhvervsbeskæftigelsen (EBS), der justeres med en række mikro- og makrobaserede løn komponenter, således at løn begrebet bliver defineret i overensstemmelse med det løn begreb, der anvendes i Nationalregnskabet. Løn komponenter, der alene findes på aggregeret niveau, fordeles til beregningsniveauet (mikro niveau fra og med 2000). Sideløbende med det løn begreb der anvendes i ATRs nationale offentliggørelser, defineres et andet løn begreb, der anvendes til EU s korttidsforordning (STS). Årlig lønsum for lønmodtagere Beskæftigelsesstatistikregistret indeholder oplysninger om A-indkomst for samtlige lønmodtagere og udgør derfor hovedkilden til lønsumsopgørelsen i ATR. Beskæftigelsesstatistikregistret er også leverandør af følgende oplysninger, der anvendes til justering af lønsummen i ATR; refusioner af syge- og barselsdagpenge, ATP samt pensioner med løbende udbetalinger. De fleste af løn komponenter, der skal bruges i arbejdstidsregnskabets, findes i Erhvervsbeskæftigelsens lønsum 3 ; løn, feriegodtgørelse og søgnehelligdagsbetaling, tilskud/løntillæg af enhver art samt indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger. Lønsummen i EBS mangler dog følgende komponenter i forhold til lønsummen i ATR; præmier til arbejdsskadeforsikring, visse frynsegoder, jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse og gaver, ATP-bidrag, indbetalinger til pensioner med løbende udbetaling samt bidrag til tjenestemandspensioner. Til gengæld indeholder lønsummen i EBS også den del, der eventuelt måtte blive refunderet fra det offentlige i form af syge- og barselsdagpenge, som ikke skal medregnes i ATR. Neden for er de forskellige justeringer af lønsum fra EBS beskrevet. 3 Offentliggørelsen af Erhvervsbeskæftigelsen sker på baggrund af oplysninger i Beskæftigelsesstatistikregisteret, hvor oplysninger om antal primære og sekundære job samt antal arbejdssteder ultimo november i året offentliggøres sammen med oplysninger om antal ATP- fuldtidsbeskæftigede og A-indkomst (inklusiv kapitalpension) i året. 8

9 Lønsum i ATR= lønsum i EBS over 15 år +arbejdsskadeforsikring skattemæssig værdi bil og telefon +frynsegoder i markedspriser +jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelse og gaver +rederibidrag +ATP +pensioner med løbende udbetaling +tjenestemandspension refusion af barselsdagpenge refusion af sygedagpenge Kvartalsvis fremskrivning hen over året Lønsummen i ATR fremskrives kvartalsvist på baggrund af sæsonudviklingen i Lønsumsstatistikken. Lønsumsstatistikken er baseret på den arbejdsmarkedsbidragspligtige del af lønsummen og er indberettet på virksomhedsniveau (SE- nummer). Inden der gøres brug af lønsumsstatistikken, er den konverteret til arbejdsstedets og ikke virksomhedens brancheplacering samt en opdeling på markedsmæssig/ikkemarkedsmæssig produktion. Den kvartalsvise lønsum opregnes til det niveau, der er gældende i det årlige ATR. Den kvartalsvist fremskrevne lønsum ligger til grund for beregning af foreløbige årlige opgørelser af lønsum i ATR, for perioden efter den seneste opgørelse af Erhvervsbeskæftigelsen (EBS). lønsumt, i WSUM t, i = WSUM t 1, i + diff ( i), i = 1,.., 4kvt lønsum t 1, i Opregning til årsniveau Hvis lønsummen i årets fire kvartaler ikke summer til det årsniveau, der fremgår af Beskæftigelsesstatistikregisteret, fordeles differencen ud på lønsummen i de enkelte kvartaler ud fra kvartalets andel af den årlige lønsum. Når de foreløbige kvartalsopgørelser af lønsum skal beregnes for perioden efter den seneste strukturopgørelse, er der ikke noget strukturniveau at justere disse til. Justeringen sker derfor i praksis ved at se på forskellen før og efter justeringen i det sidste år med strukturoplysninger. Denne årlige difference fordeles ud på de fire kvartaler ud fra kvartalets andel af den samlede lønsum i de fire kvartaler. I fremskrivningsperioden lægges differencen for 1. kvartal også til fremtidige 1. kvartaler, differencen for 2. kvartal lægges til fremtidige 2. kvartaler osv. Disse foreløbige opgørelser revideres når nye endelige (struktur-) data forefindes. 9

10 Bilag 6 Beskrivelse af overgange mellem ATR og inputkilder til ATR Overgangen fra ATR til NR vil blive beskrevet i Nationalregnskabets publikationer, da ATR er inputkilde til Nationalregnskabet. De seneste overgangstabeller findes i Nationalregnskab 2010 fra februar 2012, heri tabel 6.2 (s.148) vedrørende aflønning af ansatte, table 6.3 (s. 151) vedr. beskæftigelse og table 6.3. (s.152) vedr. præsterede timer. 6.1 Overgang mellem job og lønsum i ATR og Erhvervsbeskæftigelsen Erhvervsbeskæftigelsen indeholder en opgørelse af antallet af job for lønmodtagere. Der er dog visse områder, hvor Erhvervsbeskæftigelsen medtager job, der ligger uden for afgrænsningen af Arbejdstidsregnskabet. Derfor justeres oplysningerne fra Erhvervsbeskæftigelsen i ATR. Se oversigtstabel Oversigtstabel Overgangstabel for lønmodtagerjob * 2009 * 2010 * Antal job Lønmodtagerjob i Erhvervsbeskæftigelsen ultimo november Job besat med personer under 15 år Job besat med personer på barsel Lønmodtagerjob i ATR 4. kvartal Lønmodtagerjob i ATR 3. kvartal Lønmodtagerjob i ATR 3. kvartal Lønmodtagerjob i ATR 3. kvartal Lønmodtagerjob for året i ATR De årlige lønmodtagerjob udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler. * Foreløbige tal. Job besat af personer under 15 år Justering for længerevarende fravær Gnsntl. antal job i året Fra antallet af job i Erhvervsbeskæftigelsen fratrækkes antal primære og sekundære lønmodtagerjob, der er besat med personer under 15 år. Denne nedre grænse svarer til den fælleseuropæiske (EUROSTAT s) afgrænsning af arbejdsstyrken. Arbejdstidsregnskabet omfatter kun de aktive job, dvs. de job, der er besat med personer, som er på arbejde eller som kun er kortvarigt fraværende fra arbejdsmarkedet. Derfor fratrækkes omfanget af barselsorlov i det primære og sekundære ansættelsesforhold, fordi det er et længerevarende fravær. Det jobbegreb, der herved opnås, er sat til at repræsentere det gennemsnitlige antal job i 4. kvartal. Når gennemsnitlige job beregnes for de øvrige kvartaler i året, sker dette ved at overføre sæsonmønsteret for det tilsvarende jobbegreb fra MIA, samtidig med at 4. kvartal altid rammer niveauet fra det justerede jobbegreb fra Erhvervsbeskæftigelsen. Det gennemsnitlige antal job i året beregnes som et gennemsnit af de 4 kvartalers job opgørelser. 10

11 Oversigtstabel Overgangstabel for lønsummen * 2009 * 2010 * mio. kr. Erhvervsbeskæftigelsens lønsum Lønsum for personer under 15 år Arbejdsskadeforsikring Frynsegoder Skattemæssig værdi af fri bil og fri telefon Jubilæumsgrat., fratrædelsesgodtg. og gaver Rederibidrag ATP (både arb.giver- og lønmodt.bidrag) Pensioner med løbende udbetalinger Tjenestemandspension Refusion for barselsdagpenge Refusion for sygedagpenge Rettelser i forbindelse med konsistenskontrol Arbejdstidsregnskabets lønsum De offentliggjorte tal fra Erhvervsbeskæftigelsen er mindre end tallet i oversigtstabellen fordi løn optjent på arbejdssteder under aktivitets-grænsen ikke indgår i Erhvervsbeskæftigelsen. * Foreløbige tal. Løn begrebet i Erhvervsbeskæftigelsen indeholder de fleste af arbejdstidsregnskabets løn komponenter; løn, feriegodtgørelse og søgnehelligdagsbetaling, tilskud/løntillæg af enhver art samt indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger. Lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen (EBS) mangler dog følgende komponenter i forhold til arbejdstidsregnskabets lønsum; præmier til arbejdsskadeforsikring, visse frynsegoder, jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse og gaver, ATPbidrag, indbetalinger til pensioner med løbende udbetaling samt bidrag til tjenestemandspensioner. Til gengæld indeholder lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen sygeog barselsdagpenge, som arbejdsgiveren har fået refunderet af det offentlige, og som derfor ikke skal medregnes i Arbejdstidsregnskabet. I oversigtstabel er de forskellige justeringer af Erhvervsbeskæftigelsens lønsum beskrevet. Personer under 15 år Arbejdsskadeforsikring Frynsegoder Skattemæssig værdi af fri bil og fri telefon Arbejdstidsregnskabet omfatter beskæftigede personer på 15 år og derover. Derfor fratrækkes lønsummen i job, der er besat med personer under 15 år. Arbejdsgiverne er ved lov forpligtiget til at betale præmie til arbejdsskadeforsikring for deres ansatte. Dette beløb lægges til lønsummen, da det er en del af arbejdsgiverens udgifter til sociale ordninger. De samlede indbetalte præmier til arbejdsskadeforsikring fordeles på de enkelte brancher ud fra deres andel af ATPfuldtidsbeskæftigede, idet virksomhedens indbetalinger er afhængige af antallet af fuldtidsbeskæftigede i virksomheden. Yderligere opdeling på undergrupper sker herefter ud fra oplysninger om antal job i undergrupperne. Frynsegoder er løn udbetalt som naturalier. Justeringen for frynsegoder omfatter den markedsmæssige værdi af kantinetilskud, fri avis, fri pc, fri rejse, fri bolig, fri bil og telefon som lægges til lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen. Oplysningerne stammer oprindeligt fra det Centrale Oplysningsseddelregister som opgørelser af skattemæssige værdi af de enkelte frynsegoder, hvor de findes for hvert lønmodtagerjob i årets løb. Disse oplysninger, der er opgjort i skattemæssig værdi, er i Nationalregnskabet konverteret til opgørelser i markedsmæssig værdi. Opgørelserne fra Nationalregnskabet er summeret til nationalregnskabets 130-branchegruppering. Oplysningerne disaggregeres igen på baggrund af den relative andel af frynsegoderne i undergrupperne opgjort i skattemæssig værdi. Imidlertid inkluderer lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen allerede den skattemæssige værdi af fri bil og fri telefon, hvorfor den skattemæssige værdi af fri bil og fri telefon skal fratrækkes og erstattes af opgørelserne i markedsmæssig værdi jf. ovenfor. 11

12 Jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelse og gaver Rederibidrag ATP Pension med løbende udbetaling Tjenestemandspensioner Refusion af barselsog sygedagpenge Værdien af jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelse og gaver hentes fra det Centrale Oplysningsseddelregister. Oplysningen findes for hvert lønmodtager job i årets løb og værdien lægges til erhvervsbeskæftigelsens lønsum. Oplysninger om rederibidrag hentes fra den seneste statistik over Skatter og afgifter og fordeles på undergrupper til den private del af branchegruppen skibsfart ud fra undergruppernes relative andel af lønsummen i undergrupperne. I lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen er indbetalingerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) ikke medtaget. De samlede indbetalinger - fra både lønmodtagere og arbejdsgivere - hentes fra beskæftigelsesstatistikregistret. Lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen omfatter kun indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensioner. Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensioner med løbende udbetalinger skal derfor lægges til. Dette beløb hentes fra det Centrale Pensionssystem for den enkelte lønmodtager og henføres til det ansættelsesforhold hvor lønmodtageren har haft sin største løn i årets løb. Ved tjenestemandspensioner optjener lønmodtageren rettigheder til pensioner, men beløbet bliver ikke indbetalt til hverken forsikringsselskab, pengeinstitut eller pensionskasse. I statistikken over Offentlige finanser beregnes et beløb, der svarer til de optjente rettigheder. Arbejdstidsregnskabet modtager disse oplysninger fordelt på nationalregnskabets branchegrupper og opdeling på offentlig/privat, men omfordeler og disaggregerer disse ud fra fordelingen af tjenestemandspension indberettet til lønstatistikken. Oplysninger om refusion af barsels- og sygedagpenge hentes fra sygedagpengestatistikregistret for hver enkelt dagpengemodtager. Såfremt en lønmodtager har haft flere job i årets løb henføres refusionerne af barsels- og sygedagpenge til det ansættelsesforhold hvor lønmodtageren har haft sin største løn i årets løb. 12

13 6.2 Overgang mellem beskæftigelse i ATR og den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik Lønmodtagerbeskæftigelsen I oversigtstabel for lønmodtagerbeskæftigelsen vises forskellene mellem beskæftigelsen i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og ATR. For mere præcist at udtrykke beskæftigelsesbegrebet i ATR, er antallet af primære lønmodtagerjob, der er besat med personer under 15 år, fratrukket fra beskæftigelsen i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Denne beskæftigelsesopgørelse ultimo november antages at repræsentere den gennemsnitlige beskæftigelse i 4. kvartal i året. Oversigtstabel Overgangstabel for lønmodtagere * 2009 * 2010 * Antal personer Lønmodtagerbeskæftigelsen i Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november Primære job besat med personer under 15 år Lønmodtagerbeskæftigelse i ATR 4. kvt Lønmodtagerbeskæftigelse i ATR 3. kvt Lønmodtagerbeskæftigelse i ATR 2. kvt Lønmodtagerbeskæftigelse i ATR 1. kvt Årlig lønmodtagerbeskæftigelse i ATR Anm.: * Foreløbige tal 1 De årlige lønmodtagerbeskæftigelse udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler Beskæftigelsen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller Arbejdstidsregnskabet er den eneste arbejdsmarkedsstatistik, der medregner de sekundære job for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. I Arbejdstidsregnskabet afgrænses beskæftigelsen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller på samme vis som i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Selvstændige består således af følgende 4 grupper: arbejdsgivere, momsbetalere, arbejdsløshedsforsikrede selvstændige og øvrige selvstændige. Der foretages i øvrigt de samme justeringer i afgrænsningen af beskæftigelse for selvstændige og medarbejdende ægtefæller som for lønmodtagere. 13

14 Oversigtstabel Overgangstabel for selvstændige * 2009 * 2010 * Antal personer Beskæftigelsen i Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november Primære job besat med personer under 15 år Beskæftigelse i ATR 4. kvt Beskæftigelse i ATR 3. kvt Beskæftigelse i ATR 2. kvt Beskæftigelse i ATR 1. kvt Årlig beskæftigelse i ATR Den årlige beskæftigelse for selvstændige udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler. * Foreløbige tal. Oversigtstabel Overgangstabel for medarbejdende ægtefæller * 2009 * 2010 * Antal personer Beskæftigelsen i Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november Primære job besat med personer under 15 år Beskæftigelse i ATR 4. kvt Beskæftigelse i ATR 3. kvt Beskæftigelse i ATR 2. kvt Beskæftigelse i ATR 1. kvt Årlig beskæftigelse i ATR Den årlige beskæftigelse for medarbejdende ægtefæller udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler. * Foreløbige tal. 14

15 Bilag Branchefordeling af arbejdsstedernes og ikke firmaernes aktiviteter I arbejdstidsregnskabet er oplysninger fra MIA, ATP-statistikken og lønsumsstatistikken konverteret til arbejdsstedernes branche og sektor. Indberetningerne til disse kilder sker på SE-nummer, der normalt kun vil muliggøre en opdeling på det overordnede firmas branche og sektor tilhørsforhold. Dette er sket ved at benytte beskæftigelsesstatistikregisterets fordelinger af lønsum, ATP-fuldtidsbeskæftigelse og antal job på underliggende arbejdssteder. For at kunne belyse effekten af arbejdsstedskonverteringen, er oplysninger om ATPfuldtidsbeskæftigede fra ATP-statistikken før og efter arbejdsstedskonvertering sammenlignet. Figur 7.1. ATP-fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering Før arbejdsstedskonvertering Efter arbejdsstedskonvertering Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport Post og tele Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Uoplyst aktivitet ATP-fuldtidsbeskæftigede 15

16 Når man ser på 27-branchegrupperingen er der stor afvigelse mellem antal ATPfuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering i offentlige og personlige tjenester. Oversigtstabel 7.1. ATP fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering Underopdeling af offentlige og ATP-fuldtidsbeskæftigede i 3. kvt personlige tjenester på 27- branchegruppering: Før arbejdsstedskonvertering Efter arbejdsstedskonvertering Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Bemærk at før arbejdsstedskonverteringen lå offentlig administration på et meget højere niveau ( ) end den er, når vi opgør samme statistik på arbejdsstedsniveau ( ). Der er en forskel på ATP fuldtidsbeskæftigede i 3. kvartal Til gengæld stiger antal ATP-fuldtidsbeskæftigelsen markant efter arbejdsstedskonvertering inden for undervisning, sundhedsvæsen, sociale institutioner samt foreninger, kultur og renovation. Da beregningen af ATP-fuldtidsbeskæftigede før arbejdsstedskonvertering sker via en virksomheds SE nummer, er branchefordelingen af ATP-fuldtidsbeskæftigede ikke så præcis som den er efter arbejdsstedskonverteringen. Det skyldes, at et SE- nummer kan være hovednummer for flere arbejdssteder med forskellige aktiviteter. Virksomhedens aktiviteter er uden arbejdsstedskonvertering branchefordelt efter hovedaktiviteten på summen af de underliggende arbejdssteder. Et eksempel på at firma-branchefordelingen ikke alene betyder forskydninger i beskæftigelsesniveauerne mellem brancher, men også kan påvirke beskæftigelsesudviklingen i de forskellige brancher, er vist i oversigtstabel 7.2. Her ses, at ATPfuldtidsbeskæftigelsen fra 2. kvartal 2004 til 2. kvartal 2005 steg med næsten 12 pct. inden for energi- og vandforsyning. Årsagen hertil er, at Københavns Energi ifølge erhvervsregistrets firma-brancheoplysninger var placeret i offentlig administration i 2. kvartal 2004, selv om kun få pct. af de ATP- fuldtidsbeskæftigede arbejder i offentlig administration mens 93 pct. arbejder inden for energi og vandforsyning. Det skyldes, at Københavns Energi før 2. kvartal 2005 var en offentlig virksomhed som altid placeres i branchegruppen offentlig administration. I 2. kvartal 2005 blev den privat og derfor flyttet til firmabranchen energi og vandforsyning, hvilket selvfølgelig medførte en stigning i ATP-fuldtidsbeskæftigelsen indenfor energi og vandforsyning. Havde Københavns Energi været placeret i branchen energi og vandforsyning i ATP- statistikken i 2. kvartal 2004, ligesom størstedelen af den er i ATR (93 pct.), ville der have været et fald i ATP-fuldtidsbeskæftigelsen på omkring 7 pct., som i ATR. 16

17 Oversigtstabel 7.2. ATP-fuldtidsbeskæftigede underopdelt på 9 branchegrupper ATP-fuldtidsbeskæftigede (ikke sæsonkorrigerede tal) Før arbejdsstedskonvertering Årlig stigning Efter arbejdsstedskonvertering 2. kvt kvt kvt kvt Årlig stigning fuldtidsbeskæftigede pct. fuldtidsbeskæftigede pct. I alt , ,7 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding , ,4 Industri , ,9 Energi- og vandforsyning , ,3 Bygge- og anlæg , ,0 Handel, hotel og restauration , ,6 Transport, post og tele , ,6 Finansiering og forretningsservice , ,6 Offentlige og personlige tjenester , ,1 17

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen marts 2011......................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden,

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010

Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010 Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010 Lov om et indkomstregister Lov nr. 1534 af 19.12.2007 Gældende fra 01.01.2008 Omfatter alle private og offentlige

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

Nye lønbegreber hos DA

Nye lønbegreber hos DA 11-0715 - poul - 25.07.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Nye lønbegreber hos DA DA har skiftet navne på lønbegreberne i Netstat fra og med 2010 strukturstatistikken. Nedenfor

Læs mere

Sygefravær i Syddanmark:

Sygefravær i Syddanmark: COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Beskæftigelsesregion Syddanmark Sygefravær i Syddanmark: Hvordan har sygefraværet udviklet sig? Hvem er sygedagpengemodtagerne?

Læs mere

Prognose for ingeniørmangel

Prognose for ingeniørmangel juni 2009 Prognose for ingeniørmangel Trods en aktuel økonomisk konkjunkturnedgang og forventninger om stigende ledighed viser en ny prognose, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet

Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet l Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet i Middelfart - en analyse af udvikling og karakteristika for langtidsledige samt den aktuelle og fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet i Middelfart

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Regnskab A-skat Lønmodtagerbidrag Særlig pensionsopsparing (SP-bidrag) CVR-/SE-nr. Arbejdsgiverens navn og adresse: 2003.11 (gl. nr. A 75) 04.002 A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS)

Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) Indholdsfortegnelse Hvad er RAS?... 1 Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet - socioøkonomisk status. 2 Novemberprioritering i RAS... 2 Tilknytningen

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Fremtidens arbejdsmarked v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Forventninger til udviklingen i 2009 og 2010 2 Forventet realvækst i 2009 2,0 1,0 1,0 0,3 0,0-1,0-2,0-3,0-0,5-0,5-0,2-1,0-1,0-1,2-2,0-2,5-2,5-2,8-3,0-3,3-2,5-4,0-3,1-3,5-4,0-5,0

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Årstemamøde Dataløn 2012. Spor 1.

Årstemamøde Dataløn 2012. Spor 1. Årstemamøde Dataløn 2012 Spor 1. Program Årsafslutning Inden årets udløb Efter sidste lønkørsel Første lønkørsel 2013 Generelt SKAT Statistik Fravær & Refusion Hvad kan Bluegarden gøre for dig? Opdeling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Lønstatistik 2006. Vejledning. Revideret udgave

Lønstatistik 2006. Vejledning. Revideret udgave Lønstatistik 2006 Vejledning Revideret udgave Indberetning af lønstatistik 2006 Danmarks Statistiks lønstatistik består af: en årlig lønstatistik (strukturstatistik), der har til formål at give detaljerede

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Analyserapport. Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder. Rasmus Højbjerg Jacobsen

Analyserapport. Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder. Rasmus Højbjerg Jacobsen Analyserapport Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder Rasmus Højbjerg Jacobsen Juni 2011 Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder 15. juni 2011 Forfatter: Rasmus Højbjerg

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

FA STATISTI K. Om statistikken 2. Arbejdsomkostninger 2009. Figur 2 Øvrige arbejdsomkostninger 2009 3

FA STATISTI K. Om statistikken 2. Arbejdsomkostninger 2009. Figur 2 Øvrige arbejdsomkostninger 2009 3 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK FA STATISTI K issn 1903-4776 november 2010 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt:

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Årstemamøde Dataløn 2013. Spor 1. For dig, som er ny i DataLøn

Årstemamøde Dataløn 2013. Spor 1. For dig, som er ny i DataLøn Årstemamøde Dataløn 2013 Spor 1. For dig, som er ny i DataLøn Program Årsafslutning Inden årets udløb Efter sidste lønkørsel Første lønkørsel 2014 Generelt SKAT Statistik Afstemning Hvad kan Bluegarden

Læs mere

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.2 2012

Kvartalsstatistik nr.2 2012 nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Årstemamøde DataLøn 2012. Spor 2.

Årstemamøde DataLøn 2012. Spor 2. Årstemamøde DataLøn 2012 Spor 2. Program Årsafslutning Genopfriskning (same procedure as last year) Afstemning Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvad er der sket i 2012? Nye tiltag Ændringer Fravær & Refusion Hvad

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere