Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Transkript

1 Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag Særlige forhold ved offentliggørelsen marts Månedlig indberetning af A indkomst, MIA MIA som kvartalsvis indikator for job og beskæftigelse i ATR MIA erstattes af eindkomst i Beregning af gnsntl. beskæftigelse og gnsntl. antal job i ATR Beregning af præsterede timer i ATR Beregning af lønsum for lønmodtagere i ATR Overgang mellem job og lønsum i ATR og Erhvervsbeskæftigelsen Overgang mellem beskæftigelse i ATR og den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik Lønmodtagerbeskæftigelsen Beskæftigelsen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller Branchefordeling af arbejdsstedernes og ikke firmaernes aktiviteter Tabeloversigt Overgangstabel Oversigtstabel Figur Overgangstabel for lønmodtagerjob i EBS og ATR Overgangstabel for lønsummen i EBS og ATR Overgangstabel for lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS og ATR Overgangstabel for selvstændige i RAS og ATR Overgangstabel for medarbejdende ægtefæller i RAS og ATR ATP-fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering ATP-fuldtidsbeskæftigede underopdelt på 9 branchegrupper branchegrupperingen undervisning (8000) i ATR branchegrupperingen forlystelser, kultur og sport (920000) i ATR ATP-fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering

2 Bilag Særlige forhold ved offentliggørelsen marts 2012 Reviderede data for 3. kvartal 2011 Arbejdstidsregnskabets opgørelser af job, beskæftigelse, timer og lønsum for tredje kvartal 2011 blev justeret ved denne offentliggørelse i forhold til offentliggørelsen i december Årsagen skal dels findes i en ændret opregningsmetode i Arbejdskraftundersøgelsen fra og med 3. kvartal I forbindelse med introduktionen af den nye opregning er data fra 2007 og frem i AKU blevet revideret. Det får en indflydelse på fremskrivningen af job og beskæftigelse for selvstændige og medarbejdende ægtefæller samt i timetallet for alle beskæftigede (lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller) i ATR fra 2010 ind i Endvidere har der været revisioner til lønmodtagerbeskæftigelsen, ligeledes i tredje kvartal Lønmodtagerbeskæftigelsen er fremskrevet ved hjælp af en jobindikator baseret på MIA-lignende data (månedlige indberetninger af A-indkomst). Den væsentligste årsag til ændringen i lønmodtagerbeskæftigelsen er, at der siden den første offentliggørelse af ATR for 3. kvartal 2011 er blevet indberettet flere job. Den samlede beskæftigelse blev opjusteret med knap (svarende til 0,7 pct.), hvor den private del af beskæftigelsen blev opjusteret med 1,0 pct. og det offentlige med 0,2 pct. Præsterede timer blev opjusteret med 0,5 pct., hvoraf det private steg med 0,8 pct. og det offentlige timetal blev nedjusteret med 0,2 pct. Lønsummen blev opjusteret med 0,6 pct. (fordelt på en opjustering på 0,9 pct. i det private og en nedjustering på 0,1 pct. i det offentlige) som følge af disse ændringer. Det er alene det seneste foreløbige kvartal, der er blevet revideret i forhold til december opgørelsen. Der er i forhold til december opgørelsen ikke foretaget nævneværdige justeringer til referenceperioden første og andet kvartal Gamle kilder falder bort og nye kommer til Mange af de kilder, som ATR tidligere blev baseret på, er ophørt i løbet af de seneste år. Det gælder ATP-statistikken, lønsumsstatistikken og månedlige indberetninger af A-indkomst (såkaldte MIA-data). Til gengæld er der kommet nye datakilder til først og fremmest eindkomst. Selv om Danmarks Statistik endnu ikke har konjunkturstatistikker baseret på eindkomst på et tilstrækkeligt detaljeret niveau, til at de kan indgå i ATR, har det været muligt at bruge de rå indberetninger til eindkomst i forbindelse med udarbejdelsen af ATR. Det betyder, at datausikkerheden på kilderne til ATR er mindre end tidligere. Eftersom de årlige strukturkilder den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og erhvervsbeskæftigelsen er overgået til eindkomst, og der i den forbindelse er databrud i de pågældende statistikker i forhold til tidligere år, er serierne i det nuværende ATR fremskrevet i perioden efter de seneste strukturdata fra Det er en længere fremskrivning af tallene, end der har været foretaget tidligere, hvilket giver en ekstra usikkerhed på tallene i fremskrivningsperioden, især niveauerne, i forhold til tidligere. Der er knyttet en usikkerhed til udviklingen i beskæftigelsen som følge af, at lønmodtagerbeskæftigelsen er fremskrevet ved hjælp af udviklingen i antal job for lønmodtagere. Dette er beskrevet i et notat Forskel i beskæftigelsesudvikling mellem RAS, ATR og NR, der findes på Endvidere er der usikkerhed knyttet til den arbejdsstedsplacering, der foretages på baggrund af en beregnet nøgle mellem de indberettede administrative enheder (SENR) og arbejdsstedsfordelingen, som den så ud i Det påvirker først og fremmest fordelingerne på køn og heltid/deltid, men også fordelinger på branche og sektor. 2

3 Ændringerne i datakilderne har siden 2009 betydet revisioner af tidligere opgørelser af det kvartalsvise arbejdstidsregnskab. Disse revisioner er beskrevet i et notat, der findes på Der er også henvisninger til notatet i ATR s tabeller i Statistikbanken. Danmarks Statistik planlægger ultimo 2012 at offentliggøre en ny ATR-tidsserie med data fra og med 2008 baseret på de nye niveauer og udviklinger i de nye statistikker baseret på eindkomst register i Danmarks Statistik (RAS, erhvervsbeskæftigelsen og beskæftigelse for lønmodtagere). Bilag Månedlig indberetning af A indkomst, MIA Formål og historie SKAT har siden juli 1995 modtaget månedlige indberetninger fra virksomhederne om, hvilke personer der har fået udbetalt A-indkomst fra den pågældende virksomhed i den pågældende måned. Indberetningssystemet kaldes månedlig indberetning af A indkomst forkortet MIA. I starten var der kun indberetningspligt for virksomheder med mindst 10 ansatte. Fra og med juni 2000 har MIA i princippet været en totaltælling, da indberetningspligten kom til at gælde for alle virksomheder, der udbetaler A-indkomst. Danmarks Statistik har siden maj 1997 modtaget MIA data ugentligt fra SKAT. Dataleverancen indeholder fortrinsvis oplysninger vedrørende den seneste måned, men kan også indeholde oplysninger vedrørende tidligere måneder og i enkelte tilfælde senere måneder. Indberetningen skal ske senest den 10. i den efterfølgende måned, som A-indkomsten vedrører. Indberetning for december skal dog ofte først foretages omkring d. 16. januar. Oplysninger i MIA Indberetningspligten til MIA omfatter kun ganske få oplysninger. Den månedlige indberetning omfatter: 1. Den indberetningspligtiges SE-nummer 2. Indkomstmodtagerens CPR-nummer 3. Hvilken A- skatteperiode (måned) indkomsten vedrører Datamaterialet indeholder ingen oplysninger om beløbsstørrelser. Der er heller ikke oplysninger om, hvilken periode indenfor måneden der er tale om, eller oplysninger om arbejdsintensitet, der ellers indirekte havde kunnet give oplysning om beskæftigelsesomfang. MIA er derfor en bruttoopgørelse af job for lønmodtagere, som indeholder oplysninger om alle lønmodtagere der har været berørt af lønnet beskæftigelse. Fejlretning Anvendelse i ATR Datamaterialet bliver behandlet, således at indberetninger, som ikke vedrører beskæftigelse (bl.a. pension, kontanthjælp, SU), bliver frasorteret, før disse bliver anvendt i ATR. Endvidere indgår kun job for lønmodtagere bosat i Danmark, svarende til afgrænsningen i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. I ATR er kvartalsudviklinger fra MIA indarbejdet som konjunkturkilde til beskrivelse af sæsonudviklingen hen over året i såvel job som beskæftigelsesserierne for lønmodtagere. Dog er 4. kvartal i ATR fikseret til opgørelserne af job og beskæftigelse i strukturstatistikkerne EBS (erhvervsbeskæftigelsen) og RAS (den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik). 3

4 Forskelle mellem MIA og ATP-statistikken MIA og ATP-statistikken som beskæftigelsesindikatorer bygger på hvert sit sæt af forudsætninger, og tolkningen af resultaterne er derfor også forskellige. En markant forskel er, at MIA medtager alle som har lønnet beskæftigelse, mens ATP-statistikken kun dækker beskæftigelsesforhold med minimum 9 arbejdstimer ugentligt. Derudover gælder det, at der i MIA ikke skelnes mellem heltidsbeskæftigelse og deltidsbeskæftigelse, mens deltidsansatte indgår i den beregnede ATP fuldtidsbeskæftigelse, med vægte som indirekte afspejler ugentligt timetal med beskæftigelse. Derudover er betalingsmønstret i ATP-statistikken en årsag til forskelle mellem MIA og ATP fuldtidsbeskæftigelsen, ikke kun på niveauerne, men antageligvis også på de relative udviklinger i beskæftigelsen. Sammenligner man MIA populationen med samme aldersinddeling som i ATPstatistikken, får man, at det samlede antal job for perioden fra juni 2000 og frem i MIA ligger i intervallet mellem og , mens fuldtidsbeskæftigelsen i ATP-statistikken til sammenligning ligger i intervallet mellem og Bruttoopgørelsen af ansættelsesforhold i MIA giver dermed udslag i, at det samlede antal job i MIA ligger markant højere end ATP-statistikkens beregnede antal fuldtidsbeskæftigede. ATP-statistikken i ATR I ATR benyttes ATP-statistikken til at tilbageskrive MIA i perioden før denne blev en totaltælling (dvs. før juni 2000). Indtil ATP-statistikkens nedlæggelse efter offentliggørelsen af 3. kvartal 2009 har statistikken endvidere været brugt til kontrol i ATR MIA som kvartalsvis indikator for job og beskæftigelse i ATR MIA beskriver udvikling i job- og beskæftigelse for lønmodtagere RAS lægger niveau for den gnsntl. beskæftigelse i 4. kvt. Det har vist sig, at månedlige indberetninger af A-indkomst (MIA) er en relativ god kilde til opgørelser af job og beskæftigelse for lønmodtager hen over året selv på detaljerede branchegrupper. I ATR er niveauet for den gennemsnitlige beskæftigelse i 4. kvartal bestemt af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Den gennemsnitlige årlige beskæftigelse er beregnet som et gennemsnit af de 4 kvartalers gennemsnitlige beskæftigelse. Nogle brancher har sæson udsving, der også påvirker niveauet for den gennemsnitlige årlige beskæftigelse. For at illustrere hvilken betydning anvendelsen af MIA får for niveauet af den årlige beskæftigelse, er beskæftigelsesudviklingen for lønmodtagere vist ved at bruge MIA i forhold til at bruge et simpelt gennemsnit af to RAS ultimo november opgørelser. Sæson påvirker den årlig gnsntl. beskæftigelse I nogle brancher vil RAS gennemsnittet ikke repræsentere den årlige beskæftigelse retvisende. Således har fx den overordnede branchegruppe undervisning et tydeligt sæsonmønster, hvor beskæftigelsen er lavest i 3. kvartal (sammenfaldende med sommerferien) og højest i 4. kvartal. Netop fordi beskæftigelsen er højest i 4. kvartal, vil den gennemsnitlige årlige beskæftigelse være overvurderet, hvis RAS alene blev brugt til at beskrive den årlige beskæftigelse. Tilsvarende bliver beskæftigelse i forlystelse, kultur og sport overvurderet, når gennemsnittet af to RAS opgørelser anvendes. 4

5 Figur branchegrupperingen undervisning (8000) i ATR Gnsntl. antal beskæftigede Beskæftigede i RAS Beskæftigede i ATR Anm.: Kommunalreformen har medført sammenlægning af kommuner, dannelse af regioner, samt store omflytninger af opgaver inden for den offentlige sektor fra 1. januar Det har bl.a. betydning for opgørelser afgrænset til 27 branchegrupperingen undervisning (8000). Figur branchegrupperingen forlystelser, kultur og sport (920000) i ATR Gnsntl. antal beskæftigede Beskæftigede i RAS Beskæftigede i ATR MIA erstattes af eindkomst i 2008 Frem til udgangen af 2007 var job- og beskæftigelsesindikatoren baseret på indberetninger fra de særlige månedlige indberetninger af A-indkomst (såkaldte MIA-data). MIA-indberetningssystemet blev indstillet ved udgangen af Fra og med 2008 har Danmarks Statistik dannet nogle MIA-lignende data på baggrund af indberetningerne til eindkomst. 5

6 Bilag Beregning af gnsntl. beskæftigelse og gnsntl. antal job i ATR Beregning af den gnsntl. beskæftigelse og gnsntl. antal job Den gnsntl. beskæftigelse (og gnsntl. antal job) i året er i ATR beregnet som et gennemsnit af årets 4 kvartalers gennemsnitlige beskæftigelse (henholdsvis 4 kvartalers gennemsnitlige antal job). Det er således kvartalssystemet, der danner grundlag for beregning af beskæftigelse og job i det årlige ATR 1. Udgangspunktet for beregningen i ATR er oplysninger om antal beskæftigede i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og antal primære og sekundære job i Erhvervsbeskæftigelsen ultimo november. Beskæftigelsesstatistikregister bruges som kilde Årsagen til at beskæftigelsesstatistikregisteret vælges som kilde til at beregne beskæftigelse og job i ATR er, at der her er adgang til en totalpopulation af beskæftigede og job med meget detaljerede oplysninger. Det er ikke muligt på baggrund af beskæftigelsesstatistikregisteret alene at beregne beskæftigelse/job i løbet af året, da datomarkeringerne i beskæftigelsesstatistikregisteret kun er gode, når de vedrører ultimo november, men ikke i resten af året. Oplysninger om beskæftigelse og job fra beskæftigelsesstatistikregisteret er i ATR aggregeret til: 6-cifret branchekode (DB) markedsmæssig/ikke-markedsmæssig produktion (på baggrund af funktionskoden i Erhvervsregisteret) opdeling på statusgrupper (lønmodtagere, medarbejdende ægtefæller og selvstændige) opdeling på primære og sekundære job køn 4 grupper af arbejdsomfang (opdelt på baggrund af ATP-bidrag, svarende til 0-8 timer om ugen, 9-17 timer om ugen, timer om ugen, eller over 27 timer om ugen) Fremskrivning hen over året for lønmodtagere Konjunkturkilder benyttes i ATR til fremskrivning af beskæftigelse og job hen over året. For lønmodtagere beregnes udviklingen hen over året i ATR ved at kombinere strukturopgørelserne ultimo november og den kvartalsvise konjunkturkilde MIA. Data fra MIA er opdelt på den 6-cifrede Dansk Branchekode, en funktionel opdeling på produktion af markedsmæssig/ikke-markedsmæssig varer og tjenester samt køn. Således fremskrives beskæftigelse med ligning (1) og antal job med ligning (2): gns beskæftigelse RAS beskæftigelse MIA i 4 t (1) t = ( ) t 1, i = 1,.., 4kvt (2) gns. 4 MIAt 1 i i 4 MIAt. antal job t = EBS( antal job) t 1, i = 1,.., 4 4 MIAt 1 i kvt 1 For øvrige begreber i ATR (præsterede timer og lønsum) er kvartalssystemet udgangspunkt for beregningen af foreløbige årlige værdier. Men ved beregningen af gnsntl. antal job og gnsntl. beskæftigelse danner kvartalssystemet grundlag for årsværdierne i hele perioden som tidsserien dækker, og altså ikke kun for den periode hvor strukturkilder ikke er til rådighed. 6

7 Fremskrivning hen over året for selvstændige og medarbejdende ægtefæller Niveauet fastlægges af RAS/EBS opgørelserne For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er jobudviklingen alene beregnet som en jævn udvikling fra én strukturopgørelse til den næste (af henholdsvis beskæftigede i RAS og antal job i Erhvervsbeskæftigelsen). Dog er årsopgørelser fra AKU benyttet til fremskrivning af data for den periode, der ligger efter seneste strukturopgørelse (dvs. fra og med 4. kvartal 2007) 2. For at mindske stikprøveusikkerheden er det den helt overordnede beskæftigelsesudvikling for hhv. selvstændige og medarbejdende ægtefæller fra AKUs årsopgørelser, der er benyttet som indikator i fremskrivningsperioden. De kvartalsvise opgørelser ligger til grund for arbejdstidsregnskabets årlige opgørelser af beskæftigelse. Såfremt de fremskrevne værdier for gennemsnitlig beskæftigelse og gnsntl. antal job ikke rammer de registerbaserede opgørelser, der repræsenterer gennemsnittet for 4. kvartal i året, vil differencen blive fordelt som en jævn udvikling hen over året. Således vil 25 pct. af differencen lægges til i 1. kvartal, 50 pct. af differencen lægges til i 2. kvartals, 75 pct. af differencen lægges til i 3. kvartal og den samlede differencen (100 pct.) lægges til opgørelserne i 4. kvartal. På den måde sikrer man, at fremskrivningerne fikseres til strukturopgørelsernes niveau i 4.kvartal. Når nye årlige oplysninger indarbejdes i ATR, vil nye differencer for disse år blive beregnet og fordelt, og nye niveauer for job og beskæftigelse vil blive beregnet for perioden efter seneste strukturopgørelse. Bilag Beregning af præsterede timer i ATR Beregning af præsterede timer Præsterede timer beregnes ved at multiplicere gnsntl. ugentlige præsterede timer (eksklusiv ubetalte timer) pr. kvartal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) med antal uger i kvartalet og det gnsntl. antal primære og sekundære job i kvartalet fra ATR (se bilag 3). Når kvartalsudviklingen i timetal for lønmodtagere beregnes i ATR, er data fra AKU kun opdelt på køn og arbejdsomfang, således at sæson i timetallet i høj grad er bestemt af udviklingen i job for lønmodtagere på baggrund af MIA. Det er ikke muligt at opdele oplysninger om beskæftigelse for selvstændige og medarbejdende ægtefæller efter arbejdsomfang, idet denne gruppe ikke er omfattet af ATP-ordningen. Da selvstændige og medarbejdende ægtefæller generelt arbejder mange timer, antages det, at de arbejder på fuld tid. Dog er timetallet for sekundære job for selvstændige og medarbejdende ægtefæller sat til det halve af timetallet for de tilsvarende grupper på fuld tid. Da jobbene for selvstændige er beregnet på baggrund af rullende årsopgørelser, er der i ATR forsøgt at introducere sæson i timetallet ved at opdele timetal for selvstændige på 9 branchegrupper. Det antages at selvstændige er relativt gode til at vurdere, hvilken branche de er ansat i. Af hensyn til stikprøveusikkerheden er timetallet for medarbejdende ægtefæller beregnet uden opdeling. Opregning til års niveau Lønmodtagertimerne er herefter opregnet til det niveau, der er fastlagt ud fra strukturopgørelser i ATR. Timeoplysningerne baserer sig her på detaljerede indberetninger fra virksomhederne. Præsterede timer i det årlige ATR inkluderer også timeoplysninger i de job, der ligger ud over personens hovedbeskæftigelse og største bijob. Timebegrebet afgrænses således i det årlige ATR ud fra internationale retningslinier. Herefter står kvartalssystemet for at tilføre data sæson og fremskrive niveauerne for den periode, der ligger efter de seneste årsopgørelser. 2 De årlige opgørelser fra AKU, der benyttes i ATR er såkaldte rullende årsopgørelser, dvs. opgørelser af de seneste 4 kvartaler. 7

8 Når de foreløbige kvartalsopgørelser af lønmodtagertimer skal beregnes for perioden efter den seneste strukturopgørelse, er der ikke noget strukturniveau at opregne til. I stedet tages udgangspunkt i de differencer mellem kvartals tal før og efter årsopregning i det seneste år med struktur tal. Således lægges differencen for 1. kvartal til alle fremtidige 1. kvartaler, differencen for 2. kvartal lægges til fremtidige 2. kvartaler osv. Disse foreløbige opgørelser revideres, når nye strukturopgørelser indarbejdes. For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er AKU den eneste kilde til rådighed med timeoplysninger. Timeoplysningerne i AKU er ugentlige timeoplysninger i primære og sekundære job baseret på indberetninger fra de beskæftigede selv. Når årlige timer for selvstændige og medarbejdende ægtefæller er beregnet i Arbejdstidsregnskabet, er der taget udgangspunkt i årlige timeoplysninger for lønmodtagere. Disse oplysninger er dog korrigeret med, hvor meget mere selvstændige (henholdsvis medarbejdende ægtefæller) siger de arbejder i forhold til lønmodtagere i AKU. På den måde forsøges der at korrigere for niveauforskelle som følge af forskellige typer indberetninger (virksomhedsindberetninger eller indberetninger baseret på de beskæftigedes egne oplysninger). Samtidig overføres implicit oplysninger om årlige job længder (dvs. oplysninger om jobbenes varighed) fra lønmodtagere. Oplysninger om job varighed foreligger ellers ikke for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Det er de herved beregnede årlige timeoplysninger for selvstændige og medarbejdende ægtefæller, som kvartals tallene opregnes til. Bilag Beregning af lønsum for lønmodtagere i ATR Overblik Lønsummen i ATR er grundlæggende beregnet i års systemet. Her er udgangspunktet den offentliggjorte lønsum i Erhvervsbeskæftigelsen (EBS), der justeres med en række mikro- og makrobaserede løn komponenter, således at løn begrebet bliver defineret i overensstemmelse med det løn begreb, der anvendes i Nationalregnskabet. Løn komponenter, der alene findes på aggregeret niveau, fordeles til beregningsniveauet (mikro niveau fra og med 2000). Sideløbende med det løn begreb der anvendes i ATRs nationale offentliggørelser, defineres et andet løn begreb, der anvendes til EU s korttidsforordning (STS). Årlig lønsum for lønmodtagere Beskæftigelsesstatistikregistret indeholder oplysninger om A-indkomst for samtlige lønmodtagere og udgør derfor hovedkilden til lønsumsopgørelsen i ATR. Beskæftigelsesstatistikregistret er også leverandør af følgende oplysninger, der anvendes til justering af lønsummen i ATR; refusioner af syge- og barselsdagpenge, ATP samt pensioner med løbende udbetalinger. De fleste af løn komponenter, der skal bruges i arbejdstidsregnskabets, findes i Erhvervsbeskæftigelsens lønsum 3 ; løn, feriegodtgørelse og søgnehelligdagsbetaling, tilskud/løntillæg af enhver art samt indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger. Lønsummen i EBS mangler dog følgende komponenter i forhold til lønsummen i ATR; præmier til arbejdsskadeforsikring, visse frynsegoder, jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse og gaver, ATP-bidrag, indbetalinger til pensioner med løbende udbetaling samt bidrag til tjenestemandspensioner. Til gengæld indeholder lønsummen i EBS også den del, der eventuelt måtte blive refunderet fra det offentlige i form af syge- og barselsdagpenge, som ikke skal medregnes i ATR. Neden for er de forskellige justeringer af lønsum fra EBS beskrevet. 3 Offentliggørelsen af Erhvervsbeskæftigelsen sker på baggrund af oplysninger i Beskæftigelsesstatistikregisteret, hvor oplysninger om antal primære og sekundære job samt antal arbejdssteder ultimo november i året offentliggøres sammen med oplysninger om antal ATP- fuldtidsbeskæftigede og A-indkomst (inklusiv kapitalpension) i året. 8

9 Lønsum i ATR= lønsum i EBS over 15 år +arbejdsskadeforsikring skattemæssig værdi bil og telefon +frynsegoder i markedspriser +jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelse og gaver +rederibidrag +ATP +pensioner med løbende udbetaling +tjenestemandspension refusion af barselsdagpenge refusion af sygedagpenge Kvartalsvis fremskrivning hen over året Lønsummen i ATR fremskrives kvartalsvist på baggrund af sæsonudviklingen i Lønsumsstatistikken. Lønsumsstatistikken er baseret på den arbejdsmarkedsbidragspligtige del af lønsummen og er indberettet på virksomhedsniveau (SE- nummer). Inden der gøres brug af lønsumsstatistikken, er den konverteret til arbejdsstedets og ikke virksomhedens brancheplacering samt en opdeling på markedsmæssig/ikkemarkedsmæssig produktion. Den kvartalsvise lønsum opregnes til det niveau, der er gældende i det årlige ATR. Den kvartalsvist fremskrevne lønsum ligger til grund for beregning af foreløbige årlige opgørelser af lønsum i ATR, for perioden efter den seneste opgørelse af Erhvervsbeskæftigelsen (EBS). lønsumt, i WSUM t, i = WSUM t 1, i + diff ( i), i = 1,.., 4kvt lønsum t 1, i Opregning til årsniveau Hvis lønsummen i årets fire kvartaler ikke summer til det årsniveau, der fremgår af Beskæftigelsesstatistikregisteret, fordeles differencen ud på lønsummen i de enkelte kvartaler ud fra kvartalets andel af den årlige lønsum. Når de foreløbige kvartalsopgørelser af lønsum skal beregnes for perioden efter den seneste strukturopgørelse, er der ikke noget strukturniveau at justere disse til. Justeringen sker derfor i praksis ved at se på forskellen før og efter justeringen i det sidste år med strukturoplysninger. Denne årlige difference fordeles ud på de fire kvartaler ud fra kvartalets andel af den samlede lønsum i de fire kvartaler. I fremskrivningsperioden lægges differencen for 1. kvartal også til fremtidige 1. kvartaler, differencen for 2. kvartal lægges til fremtidige 2. kvartaler osv. Disse foreløbige opgørelser revideres når nye endelige (struktur-) data forefindes. 9

10 Bilag 6 Beskrivelse af overgange mellem ATR og inputkilder til ATR Overgangen fra ATR til NR vil blive beskrevet i Nationalregnskabets publikationer, da ATR er inputkilde til Nationalregnskabet. De seneste overgangstabeller findes i Nationalregnskab 2010 fra februar 2012, heri tabel 6.2 (s.148) vedrørende aflønning af ansatte, table 6.3 (s. 151) vedr. beskæftigelse og table 6.3. (s.152) vedr. præsterede timer. 6.1 Overgang mellem job og lønsum i ATR og Erhvervsbeskæftigelsen Erhvervsbeskæftigelsen indeholder en opgørelse af antallet af job for lønmodtagere. Der er dog visse områder, hvor Erhvervsbeskæftigelsen medtager job, der ligger uden for afgrænsningen af Arbejdstidsregnskabet. Derfor justeres oplysningerne fra Erhvervsbeskæftigelsen i ATR. Se oversigtstabel Oversigtstabel Overgangstabel for lønmodtagerjob * 2009 * 2010 * Antal job Lønmodtagerjob i Erhvervsbeskæftigelsen ultimo november Job besat med personer under 15 år Job besat med personer på barsel Lønmodtagerjob i ATR 4. kvartal Lønmodtagerjob i ATR 3. kvartal Lønmodtagerjob i ATR 3. kvartal Lønmodtagerjob i ATR 3. kvartal Lønmodtagerjob for året i ATR De årlige lønmodtagerjob udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler. * Foreløbige tal. Job besat af personer under 15 år Justering for længerevarende fravær Gnsntl. antal job i året Fra antallet af job i Erhvervsbeskæftigelsen fratrækkes antal primære og sekundære lønmodtagerjob, der er besat med personer under 15 år. Denne nedre grænse svarer til den fælleseuropæiske (EUROSTAT s) afgrænsning af arbejdsstyrken. Arbejdstidsregnskabet omfatter kun de aktive job, dvs. de job, der er besat med personer, som er på arbejde eller som kun er kortvarigt fraværende fra arbejdsmarkedet. Derfor fratrækkes omfanget af barselsorlov i det primære og sekundære ansættelsesforhold, fordi det er et længerevarende fravær. Det jobbegreb, der herved opnås, er sat til at repræsentere det gennemsnitlige antal job i 4. kvartal. Når gennemsnitlige job beregnes for de øvrige kvartaler i året, sker dette ved at overføre sæsonmønsteret for det tilsvarende jobbegreb fra MIA, samtidig med at 4. kvartal altid rammer niveauet fra det justerede jobbegreb fra Erhvervsbeskæftigelsen. Det gennemsnitlige antal job i året beregnes som et gennemsnit af de 4 kvartalers job opgørelser. 10

11 Oversigtstabel Overgangstabel for lønsummen * 2009 * 2010 * mio. kr. Erhvervsbeskæftigelsens lønsum Lønsum for personer under 15 år Arbejdsskadeforsikring Frynsegoder Skattemæssig værdi af fri bil og fri telefon Jubilæumsgrat., fratrædelsesgodtg. og gaver Rederibidrag ATP (både arb.giver- og lønmodt.bidrag) Pensioner med løbende udbetalinger Tjenestemandspension Refusion for barselsdagpenge Refusion for sygedagpenge Rettelser i forbindelse med konsistenskontrol Arbejdstidsregnskabets lønsum De offentliggjorte tal fra Erhvervsbeskæftigelsen er mindre end tallet i oversigtstabellen fordi løn optjent på arbejdssteder under aktivitets-grænsen ikke indgår i Erhvervsbeskæftigelsen. * Foreløbige tal. Løn begrebet i Erhvervsbeskæftigelsen indeholder de fleste af arbejdstidsregnskabets løn komponenter; løn, feriegodtgørelse og søgnehelligdagsbetaling, tilskud/løntillæg af enhver art samt indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger. Lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen (EBS) mangler dog følgende komponenter i forhold til arbejdstidsregnskabets lønsum; præmier til arbejdsskadeforsikring, visse frynsegoder, jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse og gaver, ATPbidrag, indbetalinger til pensioner med løbende udbetaling samt bidrag til tjenestemandspensioner. Til gengæld indeholder lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen sygeog barselsdagpenge, som arbejdsgiveren har fået refunderet af det offentlige, og som derfor ikke skal medregnes i Arbejdstidsregnskabet. I oversigtstabel er de forskellige justeringer af Erhvervsbeskæftigelsens lønsum beskrevet. Personer under 15 år Arbejdsskadeforsikring Frynsegoder Skattemæssig værdi af fri bil og fri telefon Arbejdstidsregnskabet omfatter beskæftigede personer på 15 år og derover. Derfor fratrækkes lønsummen i job, der er besat med personer under 15 år. Arbejdsgiverne er ved lov forpligtiget til at betale præmie til arbejdsskadeforsikring for deres ansatte. Dette beløb lægges til lønsummen, da det er en del af arbejdsgiverens udgifter til sociale ordninger. De samlede indbetalte præmier til arbejdsskadeforsikring fordeles på de enkelte brancher ud fra deres andel af ATPfuldtidsbeskæftigede, idet virksomhedens indbetalinger er afhængige af antallet af fuldtidsbeskæftigede i virksomheden. Yderligere opdeling på undergrupper sker herefter ud fra oplysninger om antal job i undergrupperne. Frynsegoder er løn udbetalt som naturalier. Justeringen for frynsegoder omfatter den markedsmæssige værdi af kantinetilskud, fri avis, fri pc, fri rejse, fri bolig, fri bil og telefon som lægges til lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen. Oplysningerne stammer oprindeligt fra det Centrale Oplysningsseddelregister som opgørelser af skattemæssige værdi af de enkelte frynsegoder, hvor de findes for hvert lønmodtagerjob i årets løb. Disse oplysninger, der er opgjort i skattemæssig værdi, er i Nationalregnskabet konverteret til opgørelser i markedsmæssig værdi. Opgørelserne fra Nationalregnskabet er summeret til nationalregnskabets 130-branchegruppering. Oplysningerne disaggregeres igen på baggrund af den relative andel af frynsegoderne i undergrupperne opgjort i skattemæssig værdi. Imidlertid inkluderer lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen allerede den skattemæssige værdi af fri bil og fri telefon, hvorfor den skattemæssige værdi af fri bil og fri telefon skal fratrækkes og erstattes af opgørelserne i markedsmæssig værdi jf. ovenfor. 11

12 Jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelse og gaver Rederibidrag ATP Pension med løbende udbetaling Tjenestemandspensioner Refusion af barselsog sygedagpenge Værdien af jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelse og gaver hentes fra det Centrale Oplysningsseddelregister. Oplysningen findes for hvert lønmodtager job i årets løb og værdien lægges til erhvervsbeskæftigelsens lønsum. Oplysninger om rederibidrag hentes fra den seneste statistik over Skatter og afgifter og fordeles på undergrupper til den private del af branchegruppen skibsfart ud fra undergruppernes relative andel af lønsummen i undergrupperne. I lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen er indbetalingerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) ikke medtaget. De samlede indbetalinger - fra både lønmodtagere og arbejdsgivere - hentes fra beskæftigelsesstatistikregistret. Lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen omfatter kun indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensioner. Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensioner med løbende udbetalinger skal derfor lægges til. Dette beløb hentes fra det Centrale Pensionssystem for den enkelte lønmodtager og henføres til det ansættelsesforhold hvor lønmodtageren har haft sin største løn i årets løb. Ved tjenestemandspensioner optjener lønmodtageren rettigheder til pensioner, men beløbet bliver ikke indbetalt til hverken forsikringsselskab, pengeinstitut eller pensionskasse. I statistikken over Offentlige finanser beregnes et beløb, der svarer til de optjente rettigheder. Arbejdstidsregnskabet modtager disse oplysninger fordelt på nationalregnskabets branchegrupper og opdeling på offentlig/privat, men omfordeler og disaggregerer disse ud fra fordelingen af tjenestemandspension indberettet til lønstatistikken. Oplysninger om refusion af barsels- og sygedagpenge hentes fra sygedagpengestatistikregistret for hver enkelt dagpengemodtager. Såfremt en lønmodtager har haft flere job i årets løb henføres refusionerne af barsels- og sygedagpenge til det ansættelsesforhold hvor lønmodtageren har haft sin største løn i årets løb. 12

13 6.2 Overgang mellem beskæftigelse i ATR og den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik Lønmodtagerbeskæftigelsen I oversigtstabel for lønmodtagerbeskæftigelsen vises forskellene mellem beskæftigelsen i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og ATR. For mere præcist at udtrykke beskæftigelsesbegrebet i ATR, er antallet af primære lønmodtagerjob, der er besat med personer under 15 år, fratrukket fra beskæftigelsen i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Denne beskæftigelsesopgørelse ultimo november antages at repræsentere den gennemsnitlige beskæftigelse i 4. kvartal i året. Oversigtstabel Overgangstabel for lønmodtagere * 2009 * 2010 * Antal personer Lønmodtagerbeskæftigelsen i Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november Primære job besat med personer under 15 år Lønmodtagerbeskæftigelse i ATR 4. kvt Lønmodtagerbeskæftigelse i ATR 3. kvt Lønmodtagerbeskæftigelse i ATR 2. kvt Lønmodtagerbeskæftigelse i ATR 1. kvt Årlig lønmodtagerbeskæftigelse i ATR Anm.: * Foreløbige tal 1 De årlige lønmodtagerbeskæftigelse udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler Beskæftigelsen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller Arbejdstidsregnskabet er den eneste arbejdsmarkedsstatistik, der medregner de sekundære job for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. I Arbejdstidsregnskabet afgrænses beskæftigelsen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller på samme vis som i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Selvstændige består således af følgende 4 grupper: arbejdsgivere, momsbetalere, arbejdsløshedsforsikrede selvstændige og øvrige selvstændige. Der foretages i øvrigt de samme justeringer i afgrænsningen af beskæftigelse for selvstændige og medarbejdende ægtefæller som for lønmodtagere. 13

14 Oversigtstabel Overgangstabel for selvstændige * 2009 * 2010 * Antal personer Beskæftigelsen i Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november Primære job besat med personer under 15 år Beskæftigelse i ATR 4. kvt Beskæftigelse i ATR 3. kvt Beskæftigelse i ATR 2. kvt Beskæftigelse i ATR 1. kvt Årlig beskæftigelse i ATR Den årlige beskæftigelse for selvstændige udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler. * Foreløbige tal. Oversigtstabel Overgangstabel for medarbejdende ægtefæller * 2009 * 2010 * Antal personer Beskæftigelsen i Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november Primære job besat med personer under 15 år Beskæftigelse i ATR 4. kvt Beskæftigelse i ATR 3. kvt Beskæftigelse i ATR 2. kvt Beskæftigelse i ATR 1. kvt Årlig beskæftigelse i ATR Den årlige beskæftigelse for medarbejdende ægtefæller udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler. * Foreløbige tal. 14

15 Bilag Branchefordeling af arbejdsstedernes og ikke firmaernes aktiviteter I arbejdstidsregnskabet er oplysninger fra MIA, ATP-statistikken og lønsumsstatistikken konverteret til arbejdsstedernes branche og sektor. Indberetningerne til disse kilder sker på SE-nummer, der normalt kun vil muliggøre en opdeling på det overordnede firmas branche og sektor tilhørsforhold. Dette er sket ved at benytte beskæftigelsesstatistikregisterets fordelinger af lønsum, ATP-fuldtidsbeskæftigelse og antal job på underliggende arbejdssteder. For at kunne belyse effekten af arbejdsstedskonverteringen, er oplysninger om ATPfuldtidsbeskæftigede fra ATP-statistikken før og efter arbejdsstedskonvertering sammenlignet. Figur 7.1. ATP-fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering Før arbejdsstedskonvertering Efter arbejdsstedskonvertering Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport Post og tele Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Uoplyst aktivitet ATP-fuldtidsbeskæftigede 15

16 Når man ser på 27-branchegrupperingen er der stor afvigelse mellem antal ATPfuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering i offentlige og personlige tjenester. Oversigtstabel 7.1. ATP fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering Underopdeling af offentlige og ATP-fuldtidsbeskæftigede i 3. kvt personlige tjenester på 27- branchegruppering: Før arbejdsstedskonvertering Efter arbejdsstedskonvertering Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Bemærk at før arbejdsstedskonverteringen lå offentlig administration på et meget højere niveau ( ) end den er, når vi opgør samme statistik på arbejdsstedsniveau ( ). Der er en forskel på ATP fuldtidsbeskæftigede i 3. kvartal Til gengæld stiger antal ATP-fuldtidsbeskæftigelsen markant efter arbejdsstedskonvertering inden for undervisning, sundhedsvæsen, sociale institutioner samt foreninger, kultur og renovation. Da beregningen af ATP-fuldtidsbeskæftigede før arbejdsstedskonvertering sker via en virksomheds SE nummer, er branchefordelingen af ATP-fuldtidsbeskæftigede ikke så præcis som den er efter arbejdsstedskonverteringen. Det skyldes, at et SE- nummer kan være hovednummer for flere arbejdssteder med forskellige aktiviteter. Virksomhedens aktiviteter er uden arbejdsstedskonvertering branchefordelt efter hovedaktiviteten på summen af de underliggende arbejdssteder. Et eksempel på at firma-branchefordelingen ikke alene betyder forskydninger i beskæftigelsesniveauerne mellem brancher, men også kan påvirke beskæftigelsesudviklingen i de forskellige brancher, er vist i oversigtstabel 7.2. Her ses, at ATPfuldtidsbeskæftigelsen fra 2. kvartal 2004 til 2. kvartal 2005 steg med næsten 12 pct. inden for energi- og vandforsyning. Årsagen hertil er, at Københavns Energi ifølge erhvervsregistrets firma-brancheoplysninger var placeret i offentlig administration i 2. kvartal 2004, selv om kun få pct. af de ATP- fuldtidsbeskæftigede arbejder i offentlig administration mens 93 pct. arbejder inden for energi og vandforsyning. Det skyldes, at Københavns Energi før 2. kvartal 2005 var en offentlig virksomhed som altid placeres i branchegruppen offentlig administration. I 2. kvartal 2005 blev den privat og derfor flyttet til firmabranchen energi og vandforsyning, hvilket selvfølgelig medførte en stigning i ATP-fuldtidsbeskæftigelsen indenfor energi og vandforsyning. Havde Københavns Energi været placeret i branchen energi og vandforsyning i ATP- statistikken i 2. kvartal 2004, ligesom størstedelen af den er i ATR (93 pct.), ville der have været et fald i ATP-fuldtidsbeskæftigelsen på omkring 7 pct., som i ATR. 16

17 Oversigtstabel 7.2. ATP-fuldtidsbeskæftigede underopdelt på 9 branchegrupper ATP-fuldtidsbeskæftigede (ikke sæsonkorrigerede tal) Før arbejdsstedskonvertering Årlig stigning Efter arbejdsstedskonvertering 2. kvt kvt kvt kvt Årlig stigning fuldtidsbeskæftigede pct. fuldtidsbeskæftigede pct. I alt , ,7 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding , ,4 Industri , ,9 Energi- og vandforsyning , ,3 Bygge- og anlæg , ,0 Handel, hotel og restauration , ,6 Transport, post og tele , ,6 Finansiering og forretningsservice , ,6 Offentlige og personlige tjenester , ,1 17