Vore mange offentlige alderspensioner

Transkript

1 Vore mange offentlige alderspensioner Er det hensigtsmæssigt og økonomisk med vore mange forskellige offentlige eller halvoffentlige alderspensionsordninger? Ved standardisering af beregningsmåder og beregningsgrundlag for pensionsbidragene og ved sammenlægninger af pensionsordningerne og pensionsudbetalingerne kan der opnås endog meget væsentlige fordele for lønmodtagerne, for virksomhedernes administration og for samfundet. Cand.oecon. Olaf Johansen, pensioneret økonomichef fra Ministeriet for Grønland, Indledning Som det bl.a. fremgår af tabellen over offentlige alderspensioner, er der i de senere år kommet flere offentlige eller halvoffentlige alderspensionsordninger og et stadigt stigende antal forsikrede og pensionister. De fleste offentlige alderspensioner ydes fra det fyldte 67. år dog fra det fyldte 65. år fra år Nogle af pensionsordningerne omfatter også ydelser til efterladte ægtefæller og børn og sikrer mod arbejdsudygtighed før alderspension kan ydes. Administrationerne ledes af kommunerne (1 i tabellen), Arbejdsmarkedets Tillægspension (2-4 og 7 hver for sig samt medlemsadministrationen for 6), arbejdsmarkedspensionskasserne og -selskaberne (3), staten og kommunerne (5) og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (investeringerne for 6). Indtægterne kommer fra skatter (1) og fra arbejdsgivernes (normalt 2/3) og lønmodtagernes bidrag (2 til 7) samt i meget væsentligt omfang fra renter mv. af de meget store og kraftigt stigende investeringer i værdipapirer, ejendomme mv. Normalt overføres pensionerne i slutningen af måneden til pensionisternes pengeinstitutkonti nogle forud, andre bagud. For fremtiden vil lønmodtagerne og det er eller har næsten alle af os været ved overgang til alderspension normalt hver måned modtage ikke mindre end fire forskellige offentlige pensioner (1-2-3 og 4 tjenestemænd dog og 5), hvortil kommer eventuelle engangsbeløb fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (6) og Den Midlertidige Pensionsopsparing (7) for lønarbejde i henholdsvis og Pensionisternes økonomiske situation forbedres af eventuel privat opsparing i f.eks. eget hus, ejerlejlighed, obligationer, aktier, investeringsforeninger, pengeinstitutter og livsforsikringer samt eventuelle arbejdsindkomster. De mange forskellige alderspensioner betyder dog absolut ikke, at vi i fremtiden forgylder alle vore pensionister. Nogle af pensionerne vil være ganske små (7) eller små i de nærmeste år (2 og 4 samt 3 for nogle fag). Alt andet lige vil pensionerne dog være stigende for de fleste lønmodtagere i de kommende årtier. Men er det hensigtsmæssigt og økonomisk for lønmodtagerne med så mange forskellige offentlige pensionsordninger? For virksomhederne? Og for samfundet? 11

2 Tabel. Offentlige alderspensioner Investerings- Årlige adminiforsikrede pensionister Antal Antal aktiver strationsomk. Pensioner mia. kr. mill. kr. 1. Folkepension Alle ATP-pension fra Arbejdsmarkedspension a a 4. Den Særlige Pensionsopsparing fra Tjenestemandspension b 48 b 6. Lønmodtagernes Dyrtidsfond Den Midlertidge Pensionsopsparing i Noter: a Tværgående pensionskasser samt 11 livsforsikringsselskaber, jf. note 1. b Kun statslige pensionsordninger. Den Særlige Pensionsopsparing (4) Der vil selvfølgelig kunne opnås forenklinger og administrationsbesparelser både hos vore virksomheder og hos ATP, hvis Den Særlige Pensionsopsparing fra 1. januar 1999 blev slået sammen med den gamle ATP-pension fra 1964 (2). Og lønmodtagerne, som ofte ikke kan overskue og kontrollere de mange pensionsfradrag, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på deres lønspecifikationer, vil også opnå et bedre overblik. Nu indbetaler virksomhederne ATP-bidrag til ATP efter antal arbejdstimer pr. medarbejder, medens bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing indbetales til ATP via Told og Skat som én procent af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget. Ved at omregne de to bidrag til en fælles samlet procent af bruttolønnen vil det være muligt at slå to beregninger, to fradrag, to indbetalinger og to ATP-konti sammen til én. Ændringen af ATP-bidraget til en procent af lønnen vil dog medføre, at både bidragene fra og pensionerne til de lavest lønnede for fremtidige indog udbetalinger bliver en smule lavere og omvendt for de højest lønnede. Dette må der tages politisk stilling til. Lovgivningen om Den Særlige Pensionsopsparing giver ens pensioner for alle med samme beskæftigelsesomfang. Den Midlertidige Pensionsopsparing (7) Den Midlertidige Pensionsopsparing på én procent af lønnen i 1998, der som allerede nævnt udbetales som et éngangsbeløb ved pensionering, vil endvidere naturligt kunne overføres til lønmodtagerens forannævnte konto hos ATP til forøgelse af den månedlige pension. Nu skal der i op til næsten 50 år foretages småreguleringer hvert år af hver enkelt konto for markedsmæssig afkast af investeringerne og for fradrag af administrationsomkostninger og skat. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (6) Det vil være naturligt at tilbyde (men næppe kræve) de resterende 1,5 millioner forsikrede i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at de kan overføre deres indefrosne dyrtidstillæg til deres konto hos ATP til forhøjelse af deres månedlige pension. For fuld beskæftigede i er dyrtidstillæggene med renter og renters rente vokset fra ca kr. til nu ca kr. Arbejdsmarkedspension (3) Arbejdsmarkedspensionerne, som allerede er eller i de kommende år utvivlsomt vil blive meget væsentlige for fremtidige alderspensionister, administreres 12

3 bl.a. af 31 såkaldte tværgående pensionskasser og af 11 ret nye kollektive og obligatoriske livsforsikringsselskaber, som benævner sig selv som pensionsselskaber og ikke har erhvervelsesomkostninger. 1 En optælling af Finanstilsynets statistiske oplysninger om de enkelte kasser/selskaber for 1997 viser, at de tilsammen har ret nøjagtigt medlemmer. Herudover er der imidlertid andre kommercielle livsforsikringsselskaber, der både har individuelle livsforsikringer og obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, som ikke adskilles i deres årlige indberetninger til Finanstilsynet. Tilsammen har disse selskaber skønsmæssigt nok omkring arbejdsmarkedspensionsordninger. 2 Fordelingen i tabellen mellem antal forsikrede og antal pensionister er skønsmæssig. Administrationsomkostningerne for de 42 arbejdsmarkedspensionskasser/selskaber kan fra Finanstilsynets oplysninger om de enkelte kasser/selskaber for 1997 opgøres til omkring 825 mill. kr. ekskl. administrationen af værdipapirer, ejendomme mv. eller omkring 550 kr. pr. forsikret og pensionist. Når der bortses fra administrationen af investeringsaktiverne yder et ATP-datterselskab ATP Pension- Service A/S, der i meget vidt omfang anvender informationsteknologi, imidlertid administrativ bistand til fem af kasserne/selskaberne 3 med ca forsikrede. Deres administrationsomkostninger holdes bl.a. herved nede på ca. 180 mill. kr. eller ca. 300 kr. årligt pr. forsikret. Hvis alle kasser/ selskaber overgik til samme eller lignende administrativ bistand og herved opnåede stordriftens og informationsteknologiens fordele, synes der således at kunne skabes gode muligheder for at spare omkring 375 mill. kr. i årlige administrationsomkostninger til forbedring af arbejdsmarkedspensionerne. Administrationsomkostninger for de 42 pensionskassers/selskabers køb, salg og administration af omkring 248 mia. kr. i værdipapirer, ejendomme mv. udgør ikke mindre end omkring 375 mill. kr. for 1997 eller omkring 250 kr. pr. medlem. Blandt årsagerne til de forholdsvis høje omkostninger kan nævnes, at kasserne/selskaberne hver for sig benytter interne eller eksterne investeringsrådgivere til at undersøge og rådgive om køb og salg af samme slags obligationer, aktier og ejendomme. ATPs omkostninger over en årrække af en næsten lige så stor og mindst lige så dygtigt administreret investeringsvirksomhed er kun på 17 mill. kr. årligt eller 4 kr. pr. medlem. Hvis alle kasser/selskaber lod indbetalingerne af pensionsbidrag for deres medlemmer ske direkte fra virksomhederne til ATP-pension, hvor alle medlemmer i forvejen har en konto på deres CPR-nummer, og lod ATP administrere indbetalingerne og kassernes/selskabernes investeringsaktiver kunne der utvivlsomt spares over 300 mill. kr. årligt. Samtidigt kunne arbejdsmarkedspensionsbidragene, som er en fast procent af lønnen inden for det enkelte fag, sammenlægges til én fælles procent med den foran foreslåede fælles samlet procent af lønnen for de nuværende to bidrag til ATP-pension og Den Særlige Pensionsopsparing, hvilket også ville lette virksomhedernes administration. Det mest rationelle ville dog nok være at slå arbejdsmarkedspensionskasserne/selskaberne helt sammen med ATP, hvilket foreslås. Herved vil man også undgå administrationsomkostningerne til flytninger også af kapitalen mellem kasserne/selskaberne ved fagskifte. Og omkostningerne til bl.a. 42 bestyrelser, direktioner, årsberetninger, gebyrer til Finanstilsynet og to normalt statsautoriserede revisorer pr. kasse vil ligeledes stort set blive sparet. Selv om ATPs bestyrelse ligesom i mange arbejdsmarkedspensionskasser/selskaber er ligeligt delt mellem repræsentanter for arbejdsgiverorganisationerne og fagforbundene vil en gennemførelse af sammenlægningen dog bevirke, at virksomhedernes og lønmodtagernes demokratiske indflydelse på pensionerne bliver lidt mindre direkte end nu. Udbetalinger af pensionerne Gennemføres de nævnte sammenlægninger vil der bortset fra éngangsudbetalingerne fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (6) af offentlige alderspensionsordninger kun blive folkepension (1), ATP-pension (2-3-4 og 7 sammenlagt) og tjenestemandspension (5) tilbage. De nuværende månedlige pensionsudbetalinger, der alle baseres på CPR-numre og overføres hver for sig til pensionisternes pengeinstitutkonti (ca. 17 mill. årlige pensionsoverførsler), foreslås for fremtiden edb-sammenkørt inden overførslen. Gerne via et af de allerede nu anvendte (alt for mange) edb-anlæg. Da mange af pensionerne er til samme modtager, vil antallet af overførsler kunne reduceres væsentligt. Samtidigt vil antallet af månedlige skatteberegninger kunne reduceres fra én pr. overførsel til én pr. pensionist, og antallet af edb-breve eller edb-opgørelser fra det offentlige til pensionisterne om ændringer i bl.a. beløbene og skatteplig- 13

4 tig overførselsindkomst og tilbageholdt skat vil ligeledes kunne reduceres. Årligt vil der således kunne spares flere millioner pensionsoverførsler, edb-skatteberegninger og edb-breve eller edb-opgørelser og på længere sigt endnu flere millioner, da antallet af pensionsoverførsler alt andet lige vil stige meget kraftigt i de kommende år. For Den Særlige Pensionsopsparing fra 1. januar 1999 (4), der endnu ikke er begyndt med udbetalinger, vil det være hensigtsmæssigt, hvis den nuværende lovbestemmelse om udbetaling i højst 10 år slettes, således at man undgår uheldige pensionsnedsættelser. Resultat for lønmodtagerne Resultatet af det foregående er, at gennemføres den nævnte standardisering af bidragsberegningerne, sammenlægninger af forskellige pensionsordninger under ATP og samkørsel af udbetalingerne vil lønmodtagerne opnå et bedre overblik over deres samlede bidragsbetalinger og deres forventede færre alderspensioner og efter pensionering deres modtagne alderspensioner og tilbageholdt skat heraf. Endvidere vil ændringerne for fremtiden også øge solidariteten mellem kønnene, mellem forsørgere og ikke-forsørgere, mellem faglærte og ikke-faglærte, mellem medlemmer med godt og mindre godt helbred og mellem medlemmer, som er med i perioder med højt afkast af deres opsparede kapital, og medlemmer, som er med i perioder med lavt afkast. Endelig vil de 1,5 million medlemmer af de 42 arbejdsmarkedspensionskasser/selskaber stort set kunne spare alle nuværende administrationsomkostninger på omkring mill. kr. årligt. Bortset fra administrationen af ejendomme og måske også lidt for flere forskellige værdipapirer vil ATP ikke få meradministration kun større beløb for de enkelte indbetalingsbidrag, de enkelte pensionsudbetalinger og investeringskapitalen. De årligt sparede administrationsomkostninger kan sammen med afkast heraf i løbet af en årrække blive til væsentlige forhøjelser af pensionerne. Resultat for virksomhederne Som en meget væsentlig»bivirkning«af standardiseringen af bidragsberegninger og sammenlægningen af pensionsordninger vil vore virksomheder opnå en kæmpelettelse i deres lønadministrationer, som nu udgør en meget stor del af virksomhedernes administrative bøvl. Omkring private og offentlige virksomheder foretager antagelig omkring 50 mill. årlige bidragsberegninger og lønfradrag vedrørende ATP-pension for vore ca. 2,8 mill. hovedsagelig måneds- og 14-dagesaflønnede medarbejdere, omkring 50 mill. beregninger og fradrag vedrørende Den Særlige Pensionsopsparing (sammen med arbejdsmarkedsbidrag) og omkring 35 mill. beregninger og fradrag vedrørende arbejdsmarkedspensioner og tjenestemandspensioner eller i alt omkring 135 mill. beregninger og 135 mill. fradrag på lønspecifikationerne. Gennemføres de foreslåede ændringer vil virksomhederne for fremtiden kunne nøjes med ved én procentberegning af lønnen at udregne det samlede pensionsfradrag pr. medarbejder i stedet for de nuværende tre forskellige beregninger og tre fradrag. Herved kan virksomhederne årligt spare omkring 85 mill. beregninger og 85 mill. fradrag på lønspecifikationerne. Endvidere kan antallet af virksomhedernes efterfølgende månedlige, kvartalsvise eller årlige specificerede indberetninger og indbetalinger af lønmodtagernes og egne bidrag 4 reduceres kraftigt, da de kun skal sendes og indbetales til ATP i stedet for som nu til ATP, Told og Skat og flere pensionskasser og -selskaber. Dette vil lette det administrative arbejde væsentligt for alle virksomheder men navnlig for et stort antal mindre virksomheder, der ikke anvender edb eller et lønservicebureau. I denne forbindelse kan nævnes, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under Erhvervsministeriet i et par år har arbejdet med at forenkle virksomhedernes administrative arbejde med indberetninger og indbetalinger til det offentlige ved hjælp af bl.a. informationsteknologi og har gennemført forsøg med en erhvervsserviceordning udført af private servicebureauer til en attraktiv pris. Et forslag til medfinansiering af en erhvervsserviceordning for mindre virksomheder er optaget på Forslag til Finanslov for finansåret På forhånd synes et sådant forslag hensigtsmæssigt, men mindre hensigtsmæssigt end at forenkle lovgivningen om ATP-pension, Den Særlige Pensionsopsparing fra 1999 og Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 samt at forhandle sig til rette med arbejdsmarkedets parter om at de 42 eksisterende arbejdsmarkedspensionskasser/selskaber også bør indgå i ATP-lovgivningen. Der bør herudover åbnes mulighed for, at arbejdsmarkedspension for omkring forsikrede i andre livsforsikringsselskaber kan tilsluttes lovgivningen. 14

5 Det kan også nævnes, at på foranledning af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Centrum-Demokraterne havde Folketinget den 6. maj i år sat et beslutningsforslag om»regelforenkling gennem indførelse af én samlet trækprocent ved virksomhedernes lønadministration«til forhandling. En gennemførelse af forslaget ville blot betyde, at det offentlige i stedet for virksomhederne skulle specificere for fordele det fratrukne beløb for skat, arbejdsmarkedsbidrag og de forskellige pensionsordninger for de enkelte lønmodtagere. Mærkeligt nok blev der under Folketingets forhandling ikke nævnt, at den meget arbejdskrævende lønadministration bl.a. kunne forenkles ved ensartede beregningsmåder og beregningsgrundlag for bidrag til ATP-pension, Den Særlige Pensionsopsparing og arbejdsmarkedspensionerne og ved sammenlægninger af pensionsordningerne. Resultatet af forhandlingen blev, at der ville blive nedsat et tværministerielt embedsmandsudvalg, der bør afslutte sit arbejde inden udgangen af Resultat for samfundet Det siger sig selv, at de forannævnte væsentlige forenklinger og forbedringer for lønmodtagerne og for virksomhederne også er en samfundsøkonomisk fordel. Der er normalt ingen fornuftig grund til at opretholde uproduktiv administration og beskæftigelse. Herudover vil ATP efter en overgangsperiode med nogle éngangsomkostninger opnå en række fordele. F.eks. to færre selvstændige pensionsordninger og 5,6 mill. færre konti på grund af sammenlægningen af Den Særlige Pensionsopsparing (4) og Den Midlertidige Pensionsopsparing (7) med ATP-pension (2). Endvidere vil både vore pengeinstitutter og vort skattevæsen opnå administrative fordele på grund af henholdsvis flere millioner færre overførsler af pensioner og flere millioner færre skatteafregninger. Samtidigt vil det være naturligt at forenkle og revidere vor lovgivning om Arbejdsmarkedets Tillægspension, så den kræver mindre administration og bliver mere forståelig. Der er virkelig behov for at revidere den. Tilføjelserne i 1997 og 1998 om Den Midlertidige Pensionsopsparing og Den Særlige Pensionsopsparing var hastværksarbejde uden forudgående grundigt udvalgsarbejde for hurtigt at begrænse vort privatforbrug. Om nogle få år bliver der utvivlsomt også behov for en bedre koordinering mellem en ny ATP-pensionslov og lovene om tjenestemandspension og folkepension. Noter 1. Beklædning og Tekstil Pension, Bygge- og Anlæg Pension, Fagpension, Funktionær Pension, Grafisk Pension, Handels-, Transport og Servicebranchens Pension, Industriens Pension, Kommunernes Pensionsforsikring (omfatter også kommunale tjenestemænd), Lærernes Pension, Pen-Sam Liv og PMF- Pension. 2. Beregnet ud fra tabel A.3.2 i Økonomiministeriets betænkning nr fra 1995 om Demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger. 3. Pensionskassen for kvindelige arbejdere og specialarbejdere (tværgående pensionskasse), Beklædning og Tekstil Pension, Bygge- og Anlæg Pension, Handels-, Transport- og Servicebranchens Pension og Industriens Pension (livsforsikringsselskaber). 4. Virksomhedernes lønadministrationer ville også kunne forenkles, hvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne aftalte, at virksomhederne alene betalte pensionsbidragene mod tilsvarende lavere overenskomstmæssig aflønning ligesom virksomhederne nu alene betaler for forsikringen mod ulykker og arbejdsskader. En sådan ændring ville ikke påvirke lønmodtagernes nettoindtægt efter skat. Litteratur Arbejdsmarkedets Tillægspension: Beretning og Regnskab ATP PensionService A/S: Beretning og regnskab Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Virksomhedsregnskab Finansministeriet: FINANSLOV for finansåret Finansministeriet: Forslag til Finanslov for finansåret Finanstilsynet: Beretning fra Finanstilsynet Finanstilsynet: Folketingets forhandlinger 6. maj Johansen, Olaf: Administrationen af vore alderspensioner. Økonomi & Politik 1996 nr. 4. Karnovs Lovsamling 1998 Lønmodtagernes Dyrtidsfond: Årsberetning 98. Pensionsmarkedsrådet: Rapport fra Pensionsmarkedsrådet Økonomiministeriet: Demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger. Betænkning nr