Drømmen. Fem håbefulde politiaspiranter får et indblik i jobbet. Politi som varemærke: Omdømmet vores vigtigste våben

Transkript

1 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr Drømmen. Fem håbefulde politiaspiranter får et indblik i jobbet Politi som varemærke: Omdømmet vores vigtigste våben Så gør vi sådan, når vi vasker vores penge. Fokus på hvidvaskning Ildsjælen brændte ud: Arbejdet med børneporno tærer

2 Indhold drømmen hedder politi: Kampen om at få de bedste kandidater er stadig hårdere 08 Når med faldende årgange. Vi tog med på rekrutteringsmesse. Ansvarshavende redaktør: Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg Redaktør: Janne Aagaard Redaktion: Anna Bridgwater Niels-Otto Fisker Gunver Gjetting Mikkel Thastum Erik Vand Sofie Yderstræde Eksterne bidragydere: Keld Broksø Fotograf: Thomas Tolstrup Illustrator: Nis Nielsen/Illustrationsbureauet Design, layout og tryk: Trine Gade/Datagraf Politi udkommer seks gange årligt i eks. til alle ansatte i politi og anklagemyndighed ISSN: Næste nummer udkommer: 2. juni 2008 Kontakt: Janne Aagaard/Redaktionen Rigspolitiet Polititorvet 14, 3. sal DK-1780 København V Telefon: Abonnement: RPLT FP magasin (til ansatte i politiet) red@rigspoliti.dk (eksterne modtagere) Magasinet kan også læses på Nyt fra Danmark: Kriminaltekniske kontaktpersoner i kredsene, nyt analyseværktøj og kampagne mod børnesexturisme. Nyt fra udlandet: I England konfiskerer og bruger politiet de kriminelles penge. Tema om rekruttering: Hvor finder vi de bedste kandidater? Tag med til hvervemesse i Fo rum. Rekruttering: Drømmen. Fem unge fik en eftermiddag på drømmejobbet og et indblik i styrken Rekruttering: Test dig selv. Lever du stadig op til kravene om masser af muskler og præcis paratviden? Rekruttering: Varemærket Politi er et af de stærkeste i Danmark, og det gode omdømme er altafgørende for at få flere kolleger. Rekruttering: Mentorordning giver adgang. Mød mentorparret Martin Stage og Serife Yandim. Rekruttering: Bedre ledere, image-pleje og støttepoliti. Det er nogle af mulighederne, hvis flere etniske skal søge politiskolen.

3 Politiets omdømme i befolkningen er et vigtigt middel til at rekruttere etniske unge. Men der er også andre måder at få mangfoldighed i styrken på:» Når vi målretter vores rekrutteringskampagner efter særlige kompetencer som særlige sprogkundskaber eller kulturkendskab, så følger mangfoldigheden i ansøgerfeltet med helt af sig selv. «22 24 Politi og presse: Til tider har de et anstrengt forhold, andre gange et eksem plarisk samarbejde. Ildsjælen: Henriette Maria Christensen brændte langsomt ud og fik konstateret posttraumatisk stress. Tony Cox fra afdelingen Human Resources ved Metropolitan Police i London. Læs mere på side Interview:»Vi er til for borgerne,«siger Jens Henrik Højbjerg, politidirektør i Nord jylland. Han har netop indført mobiltelefoner til alle. Et godt omdømme kommer indefra Én enkelt episode på Nørrebro med en ældre mand af pakistansk oprindelse blev brugt som start- og påskud for en gruppe mere eller mindre unge til at lancere en serie af påsatte brande på skoler, daginstitutioner, biler og butikker. Over 700 brande og dusinvis af anholdelser er det foreløbigt blevet til. Om den ældre mand blev behandlet respektløst af københavnske betjente, er ved at blive undersøgt, men inden resultaterne foreligger, kan vi konkludere, at politiet både har fået opbakning og støtte, men også et par skrammer på næsen. Flammerne er døet hen, men tilbage står spørgs målet om, hvad offentligheden mener. Hvem taber anseelse og respekt? De unge, politikerne eller politiet? Gennem tre uger blev politiet angrebet af enkelte folke tings politikere, indvandrerkonsulenter og SSPmedarbejdere, og det har påvirket vores omdømme. Omdømme er lig med summen af opfattelser: h vad vi selv har oplevet, hvad andre fortæller os, hvad vi læser i medierne, og hvordan virksomheden selv præsenterer sig. Politiets omdømme eller brand, som det hedder på nudansk er ikke en akademisk diskussion, det er en virkelig problemstilling. Vi har brug for et godt omdømme, fordi vi har brug for borgernes hjælp og tillid. De skal have tillid til politiet, så de anmelder forbrydelser, stiller op som vidner i retssager, søger job hos os og gør, som loven og politiet befaler Fokus på hvidvaskning: En bank i Jelling satte en kæp i hjulet på udenlandske pengevaskere. Fokus på hvidvaskning: Indberetninger stiger eksplosivt, og kredsene får hjælp af Hvidvasksekretariatet, der nu vil visitere alle hen vendelser Kronikken: Den nye personalepolitik er klar, og politimester Lene Frank beskriver ideerne bag. Klummen: Tine Bryld fortæller om de unges u for klarlige had til politiet. Vores omdømme er afhængigt af, at vi agerer som ambassadører for vores arbejdsplads. Det handler ikke om at bruge fine marketingsfloskler eller dække over mindre heldige episoder. Omdømmet handler om, at vi skal møde hinanden og borgerne med respekt, overskud og professionalisme. Det er svært at tage pulsen på dansk politis omdømme. Den årlige brugertilfredshedsundersøgelse er god at starte med, men den viser ikke hele billedet. Et andet resultat ville nås, hvis man spurgte 100 unge ind vandrerunge på Nørrebro. Der findes næppe ét sandt eller dækkende billede af politiet, men omdømmet er vores fælles anliggende. Janne Aagaard Redaktør Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

4 nyheder, indland Politiet i pressen politiet til debat:» I bund og grund handler urolighederne om måden, vi bliver mødt af politiet på, som både er brutale, racistiske og fuldstændig uacceptabelt krænkende. «Talsmand for de unge på Nørrebro i Politiken, 18. februar 2008» Jeg nægter at tro, der er noget at komme efter. Jeg har simpelthen ikke fantasi til at forestille mig, at betjentene i København er racistiske og voldelige.«formand for Københavns Politiforbund Claus Oxfeldt i Jyllands Postens netudgave d. 19. februar 2008» Folk med Per Larsens holdninger vil i overført betydning hellere sidde og drikke te med brandstiftere og uromagere og spørge, hvordan de har det, end sørge for, at der er ro og orden i gaderne. «Søren Pind, MF for Venstre i Berlingske Tidende, 19. februar 2008» Søren Pind vil i et soloamokløb have de unge udstyret med gps-sendere, så samfundet altid vil kunne vide, hvor de er. Og i samme åndedrag langer han ud til højre og venstre og ikke mindst til politiet og brand væsenet, som i disse dage overdænges med brosten og flasker for blød sødenhed. «Leder i avisen Information, 19. februar 2008» Man kan også undre sig over, hvordan PET kan finde på at indlogere den mordtruede tegner Kurt Westergaard på et hotel, hvorfra han nu smides ud, fordi ejerne er bange for de øvrige gæsters sikkerhed. Er det kostbare hemmelige politi virkelig så amatøragtigt, at det ikke kan hitte ud af at tilbyde tegneren en sikrere adresse end et overrendt hotel? «Leder i Ekstra Bladet d. 20. februar 2008 Medarbejdernes politik på vej PERSONALEPOLITIK: Politireformen følges op af en ny personale- og ledelsespolitik, der med visioner for blandt andet trivsel, udvikling og ledelse forholder sig til den ændrede hverdag i politiet. Arbejdet med personale- og ledelsespolitikken er blevet til i samarbejde mellem Rigspolitiet, politikredsenes ledelser, personaleorganisationerne og ikke mindst de omkring 500 medarbejdere og ledere fra alle dele af politiet, der har givet deres input til fremtidens personale- og ledelsespolitik. Politikredsene og Rigspolitiets afdelinger får nu ansvaret for at føre personale- og ledelsespolitikken ud i livet, og du kan læse den overordnede politik i sin fulde længde på Polnet.»Det har været et vigtigt mål at udforme personale- og ledelsespolitikken, så den både afspejler den kultur og de værdier, som vi kender fra politiet i dag, men også indeholder personale- og ledelsespolitiske visioner for fremtidens politi. Med politikken lægger vi op til, at der fremover skal være mere fokus på hver enkelt medarbejders og leders viden, færdigheder og kompetencer, uden at det sker på bekostning af fællesskabet,«siger politimester Lene Frank, Rigspolitiets Personaleafdeling. Læs mere om arbejdet med personalepolitikken i kronikken på side jaa 4 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

5 Kampagne mod børnesexturisme Disciplinærsager halveret på to år Nyt it-system skal hjælpe analyser Kredsene finder selv sporene BESKYT BØRNENE: Danskere kan nu straffes for at begå et seksuelt overgreb på et barn under en rejse i udlandet. Ifølge tal fra Red Barnet sker der hvert år omkring en million overgreb mod børn, især i tredjeverdens lande. Derfor har politiet og en række samarbejdspartnere startet en kampagne for at få danskernes opmærksomhed og for at få dem til at anmelde medrejsende, de mistænker for at være pædofile sexturister. Store plakater i lufthavnene København og Billund gør rejsende opmærksomme på kriminaliteten, ligesom der er annoncer i landsdækkende aviser. Kampagnen er arrangeret og finansieret i samarbejde med Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd, Red Barnet, Danmarks Rejsebureau Forening og SAS. Straffeloven blev ændret for to år siden, så det nu er muligt at straffe danske statsborgere og personer bosat i Danmark for seksuelle overgreb begået mod børn i udlandet. I 2007 blev syv danskere efterforsket mistænkt for sexmisbrug af børn under rejser i Asien og Sydamerika, viser tal fra Nationalt Efterforskningscenter, NEC. Man kan sende en anmeldelse via hjemmesiden politi.dk eller ringe døgnet rundt på tlf , hvis man har mistanke om børnesexturisme. -jaa BRÅDNE KAR: Den årlige opgørelse fra Rigspolitiet viser, at 46 ansatte i politiet havde en disciplinærsag i Det skal ses i forhold til året før, hvor der var 77 sager, og i 2005 var tallet 87. Antallet af sager er dermed næsten halveret på bare to år. Til gengæld er antallet af suspenderede steget fra fem i 2006 til ni i Ud af de 46 disciplinærsager er 14 igangværende. I det forløbne år er 39 disciplinærsager blevet afgjort, og afgørelserne fordeler sig med en enkelt afskedigelse, en overført til andet arbejde, seks irettesættelser, ni bøder og 16 advarsler. Seks sager blev afgjort uden disciplinærstraf, og i to af de sager søgte de pågældende polititjenestemænd deres afsked, inden disciplinærsagen blev afgjort. Året før søgte syv polititjenestemænd afsked med styrken, inden sagen blev afgjort. Resuméerne over disciplinærsager er tilgængelige dels på Polnet, dels på politi.dk. Sagerne omhandlede forhold som registermisbrug af CPRregisteret, langsommelig sagsbehandling og uberettiget brug af tjenestehund. -jaa NEMMERE IT: I begyndelsen af februar fik politiet et nyt redskab, som kan hjælpe med at skaffe overblik over efterlyste og andre efterforskningsmæssigt interessante personer. OPA-Nyt er afløseren for det gamle Top-20, som har eksisteret i hen ved et årti og trængte til en modernisering, både hvad udseende og brugervenlighed angik. Så nu kan det patruljerende personale og efterforskerne i alle kredse fra dag til dag få et hurtigt og opdateret overblik over, hvilke borgere der skal holdes ekstra øje med, når de kører rundt i lokalområdet. Det er OPA-centrene (operativ planlægning og analyse) i hver politikreds, der skal sørge for at taste oplysningerne ind og lægge billeder eller videoklip af interessante personer op. Herfra besluttes også, hvilke andre kredse oplysningerne eventuelt skal deles med. OPA-Nyt findes som et link på Polnet under Efterforskning og Efterlysning. -fie KRIMINALTEKNIK: I dag skal kredsene selv stå for simple kriminaltekniske undersøgelser. Det er et resultat af politireformens krav om mere selvkørende politikredse. Derfor har Kriminalteknisk Center (KTC) udarbejdet et oplæg, som i korte træk går ud på, at hver kreds udpeger et antal kriminaltekniske kontaktpersoner, som får et treugers kriminalteknisk kursus. Kontaktpersonerne skal bagefter undervise og vejlede kolleger om kriminaltekniske opgaver. Foreløbig har KTC præsenteret planerne for de 12 kredse og Grønland, og alle har været positivt stemt. Nu venter man bare på kommentarer og et bud på, hvor mange kriminaltekniske kontaktpersoner de enkelte kredse ønsker at få uddannet. Det første kursus forventes at blive afholdt i maj måned Når datoerne er fastlagt, vil KTC rette henvendelse til politikredsene, der selv skal udpege de kommende kriminaltekniske kontaktpersoner. er ansat i dansk politi. STYRKEN: Heraf politifolk eller politielever, 654 jurister og kontoransatte. Derudover 113 elever, 267 vikarer, 158 medarbejdere i fleksjob og endelig 579 andre ansatte, såsom gæstelærere og løst tilknyttede. Kilde: Rigspolitiets personaleafdeling, ab Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

6 Nyheder, udland Reform giver flere gade- betjente Kokainmisbrug vokser i Sverige Kriminelles penge går til politiet Indvandrere får job i politiet TYSKLAND: Parlamentet gav i januar grønt lys for en reorganisation af Rigspolitiet (Bundespolizei), der netop er trådt i kraft. Grundlaget for reformen er blandt andet et stigende antal opgaver inden for terrorbekæmpelse og menneskesmugling. Også Schengen-samarbejdet kræver en ny måde at organisere sig på. Det nye Rigspoliti skal med udgangspunkt i Berlin skabe et stærkere samarbejde mellem de 19 tyske delstater. Antallet af politidistrikter skæres ned fra de 128 til 77, som skal støttes af ti regionale Rigspolitiafdelinger. De overtager blandt andet store dele af det administrative arbejde, og det skal på lang sigt frigøre op mod politifolk, der i stedet skal deltage i beredskabet. -jaa SVERIGE: En ny rapport fra Rigspolitiet og toldvæsnet i Sverige dokumenterer, at unges kokainmisbrug stiger og det gælder især for unge i storbyerne. Ligesom i Danmark skyldes stigningen hovedsagligt, at priserne på kokain er faldet kraftigt.»det er blevet billigere og dermed attraktivt for flere,«siger Thord Modin, chef for kriminalinformationstjenesten i Rigspolitiet. Kokainen smugles til Sverige gennem Europa eller direkte fra Sydamerika eller Vestafrika, hvor produktionen foregår. Mindre mængder kokain når også frem med postforsendelser bestilt på internettet. Rapporten beskriver også, hvordan den stigende internethandel er med til at øge indførslen af narkotikaklassificerede lægemidler og hormonpræparater.»internethandel er et voksende problem. Vi har ansat personale, som skal planlægge en større indsats mod stofhandlen på nettet,«siger Thord Modin. -jaa ansatte i svensk politi, heraf politiuddannede og civile SVERIGE: Anklagemyndigheden har 808 jurister Blandt de civile ansatte er 203 arrestforvaltere, 287 receptionister og 167 it-teknikere Kilde: Rikspolitistyrelsen, 2007 ENGLAND: 11 millioner pund svarende til cirka 110 millioner danske kroner er blevet bevilget over tre år fra den engelske regering til at bekæmpe den organiserede kriminalitet. Pengene skal blandt andet bruges på ti regionale efterforskningsenheder i England og Wales, der skal fokusere på alvorlig kriminalitet begået af bander.»resultatet af alvorlig og organiseret kriminalitet såsom narko- og menneskesmugling og økonomisk kriminalitet er ofte ødelæggende, både for enkeltpersoner og for samfundet. Bevillingen vil hjælpe politiet til at beskytte borgerne,«sagde inden rigs minister Tony McNulty. Sidste år fik engelsk politi en stor økonomisk håndsrækning fra de kriminelle, hvor knap 50 millioner kroner blev konfiskeret fra kriminelle. Halvdelen af pengene går til politi, anklagemyndighed og toldvæsnet til kriminalitetsbekæmpelse:»det er dobbelt gevinst for politiet. At konfiskere penge fjerner profitten på kriminalitet, og en stor andel går tilbage til politistyrken, der konfiskerede pengene, og går til at styrke lokale indsatser mod kriminalitet,«siger den britiske minister for politi og sikkerhed, Vernon Coaker. -jaa SVERIGE: Svensk politi, anklagere og domstole har ofte stereotype forestillinger om personer med udenlandsk baggrund, viser en ny rapport ved navn Diskrimination i retsprocessen fra det Kriminalitets forebyggende Råd. Rapporten foreslår nye former for rekruttering af personer med udenlandsk baggrund i retsvæsnet, fordi mangfoldighed blandt de ansatte mindsker risikoen for stigmatisering.»vi har nationale chef- og lederuddannelser, hvor mangfoldighed indgår som en vigtig del,«siger Inka Wennerberg, kriminolog og ansvarlig for offerrådgivningen i Rigspolitistyrelsen. Et nyt projekt ved navn Spira har tilbudt svenskere med udenlandsk baggrund arbejde i politiet i Södertälje, og meningen er at ruste dem bedre til at søge optagelse på Politiskolen. 17 blev ansat, fire er blevet optaget på Politiskolen, en er netop optaget, mens seks stadig er civilt ansatte i politiet. Projektet udbredes nu til Stockholm, Vestre Gotland og Skåne, og samtidig skal grunduddannelsens optagelsessystem kigges efter i sømmene. Rigspolitistyrelsen har også sat et nationalt værdigrundlagsprojekt i gang, der de kommende to år skal skabe debat om det svenske politis værdier.»de, der arbejder i politiet, skal også udforme politiets værdigrundlag. Man har fælles diskussioner med medarbejderne for at frembringe vores fælles værdier,«siger Inka Wennerberg. -jaa 6 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

7 Broen i Mitrovica symboliserer adskillelse, isolation og menneskelig forskellighed i stedet for fællesskab, samhørighed og mellemfolkelig forståelse. Broen over Ibar er det kulturelle og religiøse grænseland mellem muslimske kosovoalbanere på den sydlige flodbred og kristne serbere på den modsatte bred. Den danske politibetjent Per Andreasen har som udsendt af FN haft sin daglige gang på broen et af verdens brændpunkter. Broen i Mitrovica er Per Andreasen er født i 1955 og er far til to hans personlige og åbenhjertige skildring af konflikten i den serbiske provins. voksne børn. Politibetjent siden Udsendt til internationa- Broen i Mitrovica er også historien om, hvad der sker, når De Forenede Nationer samler politifolk le missioner i bl.a. det fra alverdens lande til fælles mission. Uden tanke tidligere Jugoslavien, for det politisk korrekte giver forfatteren sin version Irak og Kosovo. I fritiden er Per Andreasen en stærk skakspil- af de etniske brydninger, hvor humor, dovenskab og frygt spiller en mindst lige så stor rolle som ler, holdleder for det fordomme, religion og hudfarve. danske skaklandshold Per Andreasen beretter om samarbejdet med og kommentator ved kolleger fra bl.a. Bulgarien, Indien, Bangladesh, adskillige større skakturneringer. Pakistan, Kenya, Tyskland, Sverige og USA. Selvironisk nedskyder han sine værste forestillinger om andres gøren og laden. Hans fortælling er drevet af en ekstraordinær nysgerrighed: Hvorfor gør de sådan? Hvad føler de? Hvad tænker de? Spørgsmål og svar formidles direkte og umiddelbart i 37 breve fra Kosovo Europas sidste nye stat Denne bog handler om de mange uskrevne regler, der gælder på det danske arbejdsmarked. Regler, som det forventes, at vi alle respekterer og indordner os under, men som vi kun sjældent reflekterer over og forholder os bevidst til. Det er evnen til at navigere mellem de skrevne og uskrevne regler, der afgør, hvor godt en person klarer sig i mødet med andre mennesker. Hvor det på en dansk arbejdsplads for eksempel er velset at søge råd og vejledning hos kollegaer, opfattes det i mange andre kulturer som et svaghedstegn. Udover en INTRODUKTION til det danske arbejdsmarkeds uskrevne regler giver Mehmet Yüksekkaya 30 eksempler på, hvad det er, vi stiltiende forventer af os selv og hinanden, når vi går på arbejde. For man kan komme langt med de skrevne regler. Men man kan komme endnu længere, hvis man også kender de USKREVNE REGLER. Bogen er først og fremmest henvendt til INDVANDRERE, som skal lære at begå sig på det danske arbejdsmarked. Men den kan med fordel også læses af virksomheder, personalechefer og andre, der vil opnå indblik i adfærden og de uformelle sider af kulturen på det danske ARBEJDSMARKED. MEHMET YÜKSEKKAYA (f. 1962) er cand.scient.pol. med supplerende uddannelse i minoritetsstudier fra Københavns Universitet. Han har i en årrække været integrationskonsulent i flere offentlige organisationer og arbejder i dag som fuldmægtig i Arbejdstilsynet. Mehmet Yüksekkaya er en aktiv debattør i integrationsdebatten og har skrevet en lang række kronikker og debatindlæg. Er bl.a. forfatter til bogen Sydslesvigs danske historie og bidragsyder til antologien Islam i Danmark Tanker om en tredje vej. Kinesiske pornosurfere jages KINA: De kinesiske myndigheder lukkede sidste år hjemmesider og arresterede 868 personer i et forsøg på at komme pornografi på internettet til livs, skriver BBC. Kampagnen mod pornografi blev indledt sidste år, hvor præsident Hu Jintao advarede mod, at internettet udgjorde en fare for landets sociale stabilitet. Præsidenten opfordrede samtidig befolkningen til sund onlineadfærd, og det kinesiske politi har haft travlt med at håndhæve moralen og loven. Foreløbigt har politiet efterforsket mere end 500 kriminelle pornografisager og slettet mere end pornografiske meddelelser. Kampagnen vil fortsætte indtil efter de Olympiske Lege i Beijing, der begynder i august i år. -jaa Indbyggere per politimand 509 Sverige 516 Danmark Norge Finland Rigspolitiet har nedsat en arbejdsgruppe, der i løbet af de kommende par måneder skal fastslå, om ovenstående tal fra de nordiske lande er sammenlignelige. Kilde: Berlingske Tidende, 2008»Her på disse kanter bliver intet glemt, og man er ikke i stand til at trække en streg i sandet og kikke fremad.«bogspalten Kosovo i øjenhøjde I 2007 var den 52-årige Per Andreasen, politiassistent fra Nordjyllands Politi, udsendt til Kosovo, netop mens landet var i gang med at løsrive sig fra Serbien. For at bevare kontakten til Danmark sendte Per Andreasen hver 14. dag nyhedsmails hjem til familie, venner og kolleger. Nu er hans flittige mailskriveri fra et år i Kosovo udgivet som bog. Stilen er umiddelbar og direkte, og Per Andreasen er oprigtigt interesseret i den konflikt, han bor midt i. Han videregiver sin»når Kosovos status er afklaret, vil der utvivlsomt udbryde ballade... På broen i Mitrovica, hvor jeg regerer! Det bliver ikke kedeligt.«viden med engagement, men det er især hverdagsskildringerne fra et liv som politibetjent i et fremmed land, der fænger og driver læsningen videre. Broen i Mitrovica af Per Andreasen, Løfbergs Forlag Reform på bogform Den offentlige sektor redefineres og reformeres på livet løs, og den nye offentlige sektor ser ganske anderledes og mere serviceorienteret ud end den gamle. Genopfindelsen ligger ikke i et nyt design eller en klar reformidé, men snarere i de strategiske valg, den offentlige sektor træffer. En række forfattere med Dorthe Pedersen i spidsen har skrevet bogen Genopfindelsen af den offentlige sektor, der blandt andet konkluderer, at ledelsen skal honorere større krav om strategi, effektivitet og innovation end tidligere. Bogen ser blandt andet på kommuner, regioner og statslige institutioner. Et kapitel af bogen handler om politiets egen reform, og det er skrevet af Rex Degnegaard, Ph.d.-stipendiat på Copenhagen Business School. Han følger politireformen på tæt hold i tre år for Rigspolitiet. Genopfindelsen af den offentlige sektor, Børsens Forlag Bliv klog på danskerne på jobbet Arbejdspladser har brug for medarbejdernes kompetencer. Medarbejderne har brug for beskæftigelse, løn og muligheder for udvikling. Med USKREVNE den gensidige afhængighed er der god grobund for et fantastisk lykkeligt forhold. Men alle mulige mærkelige misforståel REGLER PÅ DET DANSKE ser kan komme på tværs og ødelægge lykken. ARBEJDS Til alle de ikke-danskere, der har jokket i den danske spinat på jobbet, er der nu kommet en bog. Uskrevne regler på det danske arbejdsmarked forklarer konsensuskulturen, konfliktsky MARKED heden, janteloven og alle de andre mærkværdigheder, som MEHMET YÜKSEKKAYA USKREVNE REGLER PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED MEHMET YÜKSEKKAYA regulerer danskernes adfærd på jobbet. Det er værdifuld læsning for alle. Forklaringen bag fænomener som frokostkulturen, samt interviews med en række virksomheder, kan klæde enhver håbefuld jobansøger på, så de trives som en fisk i vandet på den nye arbejdsplads. Uskrevne regler på det danske arbejdsmarked af Mehmet Yüksekkaya, People s Press Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

8 TEMA: REKRUTTERING Drømmen om politiet Ro, overblik og målrettet er tre egenskaber, der gør en god politimand. Magasinet var med på rekrutteringsmesse i København for at finde de perfekte kandidater 8 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

9 Af Sofie Sidelmann Yderstræde»Hvad er navnet på Tysklands første kvindelige kansler, der blev indsat i 2005?«Drengene kigger tvivlende på hinanden. De sidder ved den bærbare computer på politiets stand på uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænser i Forum i København.»Tag Heidi Mergel. Det lyder tysk,«beslutter den ene og svarer dermed forkert på et af de 30 spørgsmål, som har indgået i testen af den almene viden, som kommende politi elever skal igennem til optagelsesprøven. Der er kamp om at vinde de unges interesse i disse år, og politiet gør meget for at være synlig på messer, hvor unge og deres forældre kommer. Standen er udstyret med fladskærme, som viser dvd-film fra politifolks hverdag, politi bolsjer, politi-plancher og ikke mindst politibetjente. Hos dem kan de unge få svar på alle tænkelige og utænkelige spørgsmål, de måtte have om en fremtid i blå uniform og hvid patruljevogn.»skal man have ren straffeattest?har du nogensinde skudt nogen?kan man godt blive svinet til nogle gange?«udstråler ro og målrettethed Politibetjent Nina Kemp fra Station City i København er på sin første messe og svarer sammen med politibetjent Samad Chrifi fra Station Bellahøj og kriminalassistent Niels Larsen fra Københavns Politis Kriminalpræventive Afdeling beredvilligt på de unges spørgsmål. Ja, vi lægger vægt på, at du er ustraffet. Nej, det er heldigvis meget sjældent, man har brug for pistolen, og ja, man bliver da svinet til, men det er mest, når folk er fulde, og det kan man ofte vende det døve øre til. Kontorfuldmægtig Lone Matzau fra Rigspolitiets personaleafdeling er også med på standen. Hun har i mange år været involveret i ansættelsen af politibetjente på prøve og har et knivskarpt blik for, hvem der passer ind i firmaet.»man kan se, hvem der er de rette typer. De udstråler ro, overblik og målrettethed. De har en sund og frisk livsstil og har lyst til at arbejde hos os,«siger hun og stryger ud af standen med en brochure og et stort smil til en mulig kandidat. For lave piger Denne messe varer tre dage, og den første dag er helliget skoleelever i afgangsklasserne. De er endnu for unge til at søge ind, og de fleste er på dette tidspunkt i deres liv så vægelsindede, at de vil være alt lige fra politibetjent til ingeniør på samme tid. Men enkelte af de unge på standen giver udtryk for netop den målrettethed, der kan lede til en plads på Politiskolen i Brøndbyøster om nogle år. Flere træner hårdt fysisk, har skrevet skoleopgaver om politiet, har været i erhvervspraktik i politiet og kender måske en politimand, der har vejledt dem lidt. For enkelte især piger slutter drømmen dog allerede denne torsdag formiddag i Forum med et simpelt spørgsmål:»hvor høj skal man egentlig være?«svaret er mindst 164 centimeter for kvinder og 172 for mænd, og rigtig mange piger, som ligger lige på grænsen, tør næsten ikke spørge. Nina Kemp opfylder højdekravet just præcist. Så hver gang, der er lidt tvivl om en piges højde på messen, lægger hun krop til en hurtig bedømmelse.»ahhrrr! Det er bare irriterende, når man så gerne vil det her,«siger en ung pige med ærgrelse i stemmen, og hun må videre på messen for at lede efter en fremtid. Sidst på dagen begynder de ømme fødder at indfinde sig i stigende takt med ældre potentielle ansøgere. En af dem er en 24-årig kvindelig sekretær, som stiller velforberedte og deltaljerede spørgsmål om optagelsesprøvens fysiske og skriftlige del, skriver svarene ned i sin notesbog og takker for hjælpen:»ingen må få at vide, at jeg søger ind. Og da slet ikke min far. Han er selv politiassistent og har sagt, at det skal jeg aldrig være!«> FAKTA Politiet deltog sidste år på omkring 20 messer i hele landet. Standen blev slået op på både uddannelses-, bil-, familie- og jobmesser. I 2007 blev der ansat 352 politibetjente på prøve. 54 af dem er kvinder, og 14 af de 352 har en anden etnisk oprindelse end dansk. I alt søgte 1169 om optagelse sidste år. 248 af dem var kvinder, og politiet skønner, at 79 af dem var unge med anden etnisk oprindelse end dansk. Kilde: Rigspolitiets personaleafdeling Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

10 RekrutTering 10 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

11 Drømmen om de blå blink Langt de fleste har haft drømmen om politijobbet, siden de var børn. Vi tog fem håbefulde unge med på stationen og gav dem en forsmag 1. DRENGEDRØMMEN: Danni Helbert Hansen på 16 år fra Sundby går i 10. klasse på Sankt Annæ Skole i København. Mor er regnskabschef, papfar skolepedel, og far arbejder hos SAS.»Lige siden jeg var lille, har jeg ønsket mig at blive politibetjent. Der er mange muligheder i jobbet, og jeg gider ikke lave det samme hver dag. Der skal være noget variation. Jeg vil gerne være en af dem, der er ude på gaden og holde ro og orden, og jeg har skrevet en opgave om politiet, så jeg har brugt mange timer på at læse om uddannelsen og jobbet.«danni besøgte hos Københavns Politis Station City på Halmtorvet og fik en tur på bagsædet af patruljevognen og et indblik i hverdagen på en travl station. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

12 Rekruttering Drømmen om STYR PÅ TINGENE: Aram Ibrahimi er 19 år og fra Gentofte, og han går i 10. klasse på skolen Den Gule Flyver i København. Arams for ældre er iranske kurdere, og familien kom til Danmark for elleve år siden.»jeg har villet være politibetjent, lige siden jeg var lille, for jeg kan godt lide at holde styr på noget. En af mine kammeraters far er politiassistent i Gentofte, og han har vejledt mig og fortalt mig om jobbet og uddannelsen. Jeg regner med, at jeg nu skal på et politiforberedende kursus på en højskole. Mine forældre var ikke så glade for mit valg i starten, men nu kan de se, at det er det, jeg gerne vil. Så de respekterer det.«aram besøgte hos Nordsjællands Politi, hvor politiassistent Palle Jensen viste rundt. 3. INGEN RUTINER: Martin Fuhrman er 16 år gammel og fra Amager. Han går i 10. klasse på Sankt Annæ Skole i København. Mor arbejder i SAS, og far er postbud.»jeg tror, at jobbet som betjent er rigtig spændende, og at hverdagene ikke er ens. Man oplever noget og møder mange nye mennesker. Selvfølgelig er der også nogle ulemper ved arbejdet og nogle hårde oplevelser, men jeg regner med, at man bliver undervist i, hvordan man håndterer dem.«martin var på besøg på Københavns Politis Station City for at få en fornemmelse for politijobbet. Han fik sammen med vennen Danni en introduktion til stationen og en tur i patruljevognen. 4. BETJENT AF BLODET: Kim Thobiassen på 17 år er fra Vallensbæk og går i 10. klasse på Pilehaveskolen. Mor arbejder i et vikarfirma, far er underdirektør i et skrotfirma.»min farfar var politibetjent, og min storebror er politibetjent på Station City. Jobbet lyder meget spændende, og jeg vil helst være i ordenspolitiet, hvor du oplever en masse og ikke behøver sidde så meget på kontor. Selvfølgelig er der også en udfordring i de ting, du oplever, og i, hvor meget du kan tåle. Men man lærer jo en masse på Politiskolen. Nu skal jeg først på hf, så i militæret, og når jeg bliver 21 år, søger jeg ind.«kim var med til kredsdelingsuddannelse hos Københavns Vestegns Politi, hvor vicepolitikommissær Jan Anton Jensen hjalp med øvelsespistolen Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

13 DET RIDENDE POLITI: 16-årige Julie B. Jensen fra Hedehusene ved Roskilde går i 9. klasse på skolen Den Gule Flyver i København. Mor er pædagog, og far er vicevært.»jeg rider meget og har lige købt min egen hest. Så jeg kunne godt tænke mig at blive ridende betjent og komme ind på Strøget. Det kunne også være fedt at komme ud at køre som gadebetjent eller at arbejde som kriminaltekniker. Jeg synes i hvert fald, at CSI (tv-serie om kriminalteknik, red.) er vildt spændende.«julie var på besøg i Københavns Politis rytterisektion, hvor politiassistent Tommi Gilsgaard hjalp til og viste rundt, mens nimitz lagde ryg til. -fie 5 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

14 RekrutTering Test dig selv Almen viden Regneopgave 1. Hvad er den højst tilladte generelle hastighed på en motortrafikvej? 90 km/t 110 km/t 130 km/t 2. Forsvaret havde i 2005 problemer med et ubemandet fly. Hvad hedder dette fly? Høgen Eagle Tårnfalken 3. Hvilken formand for Socialdemokraterne afløste Helle Thorning- Schmidt i 2005? Mogens Lykketoft Ritt Bjerregaard Poul Nyrup Rasmussen 4. Hvilket af disse lande har flest indbyggere? Japan Rusland USA 5. Hvilke politiske partier har dannet regering siden folketingsvalget i 2005? Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative Venstre og Konservative Det Radikale Venstre og Konservative 8. Hvad er færdselslovens promillegrænse for spirituskørsel? 0,20 promille 0,50 promille 0,80 promille 9. Hvad er navnet på den store norske digter/dramatiker, der døde i 1906? Henrik Ibsen Peter Wessel Roald Amundsen 10. I en dansk militær straffesag om overtrædelse af menneskerettighederne var den hovedtiltalte i 2005 en kvindelig officer. Hvad hedder hun? Mette Hommel Hannemette Rommel Annemette Hommel 11. Hvad hedder forfatteren til Harry Potter? J.K. Tolkien J.K. Rowling J.R. Rollien 12. Hvilken avis blev i 2005/2006 kendt i hele verden for at have bragt nogle tegninger af profeten Muhammed? Berlingske Tidende Jyllands-Posten Politiken 15. Der opstod i 2005 en tvist mellem Danmark og Canada om en ubeboet ø ved Grønland. Øen hedder? Hans Ø Don Ø New Foundland 16. Justitsministeren offentliggjorde i december 2005 regeringens forslag til en reform af politiet og domstolene. Hvad er antallet af politikredse efter forslaget? Hvad hedder Californiens nuværende guvernør? Collin Powell Dick Cheney Arnold Schwarzenegger 18. Hvad er den kriminelle lavalder i Danmark? 12 år 15 år 18 år 19. Hvad er navnet på Tysklands første kvindelige kansler, der blev indsat i 2005? Merke Angelina Heidi Mergel Angela Merkel : 8 = 2. 5,3 9,1 + 7 = 3. 7,5 : 3 = 4. Løs ligningen 4 x 12 = 28, x= 5. 10,5 m. er i cm. = 6. Afrund 17,43 til 1 decimal = 7. Angiv i procent 12 ud af 50 = % 8. 2,4 km er i meter = 9. Løs ligningen 12 5x = x, x= % af et beløb er 820 kr. Hele beløbet er i kr. = 11. 1/5 del af 85 er i kr. = 12. Skriv 0,6 million som helt tal = 13. hvis indeks 100 er 640, hvad er så indeks 220 = : 6 = 15. Omskriv 75 % til decimaltal = = 17. 3/8 del af 24 kr. er i kr. = cm. er i meter = 19. 0,6 x 0,5 = 20. 9³ Fysisk prøve 6 armløft (krophævninger) 6. Hvilken film, instrueret af Clint Eastwood, vandt i 2005 en»oscar«for årets bedste film? Dirty Harry Million Dollar Baby Harry Potter 7. Hvad kaldes den mest kendte behandling mod den farlige gren af fugleinfluenzaen? Antiflu H5N1 Tamiflu 13. Hvilket af følgende partier fik flest borgmesterposter efter kommunalvalget i december 2005? Det Radikale Venstre Socialdemokraterne Venstre Konservative 14. Hvad er Kyoto-aftalen fra 1997? En handelsaftale Begrænsning af atomvåben Begrænsning af CO2-udslip 20. Hvem var det, Nils Bernstein afløste i 2005, da han blev ny direktør i Nationalbanken? Knud Andersen Peter Straarup Bodil Nyboe Andersen 15 mavebøjninger (kropbøjninger) Slæbe dukke på 78 kilo 13,4 meter 10 bænkpres (kvinder 30 kg, mænd 50 kg) Løb mellem kegler, længde i alt 33,5 meter (kvinder under 18, 8 sekunder, mænd 17,5 sekunder) 2400 m løb (kvinder under 13,30 minutter, mænd under 12,00 minutter) Svar: ALMEN VIDEN: 110 km/t, Tårnfalken, Mogens Lykketoft, USA, Venstre og Konservative, Million Dollar Baby, Tamiflu, 0,50, Henrik Ibsen, Annemette Hommel, J.K. Rowling, Jyllands-Posten, Socialdemokraterne, begrænsning af CO2-udslip, Hans Ø, 12, Arnold Schwarzenegger, 15 år, Angela Merkel, Bodil Nyboe Andersen. REGNEOPGAVE: 312; 3,2; 2,5; x=10; 1050; 17,4; 24; 2400; x=2; 4100; 17; ; 1408; 561; 0,75; 781; 9; 36; 0,3; Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

15 Anklagere bliver advokater Advokatbestalling skal gøre rekrutteringen af jurister til anklagemyndigheden nemmere 2500 Antal ansøgere til Politiskolen Ville du blive optaget på Politiskolen i dag? Prøv en lille del af skolens optagelsesprøver og se, om du stadig klarer skærene Den udførlige liste over krav til Poltiskolen finder du på Antal ansøgere til Politiskolen Mænd Kvinder Etnisk baggrund Kvinder Etnisk baggrund Antal optagne på Politiskolen Mænd 2003 Antal optagne på Politiskolen Mænd Mænd Kvinder Kvinder 2005 Antal ansøgere i alt Antal ansøgere i alt Etnisk baggrund Etnisk baggrund 2007 Nu skal anklagere igen have mulighed for at blive advokater. I løbet af året begynder jurister fra anklagemyndigheden på Advokatsamfundets advokatuddannelse, og hvis de består eksamen, vil de kunne opnå bestalling som advokat. Målet er at udvide medarbejdernes horisont og samtidig sikre, at de altid er attraktive på jobmarkedet. For med en advokatbestalling vil flere karrieremuligheder være åbne.»signalet er, at ingen skal blive i anklagemyndigheden, fordi de ikke har andre muligheder. De skal blive her, fordi anklagere har mange muligheder. Advokatuddannelsen giver også et bredere syn og en forståelse for samspillet i retten,«forklarer Diana Søe Sandell, personalechef hos Rigsadvokaten. Uddannelsen skal også give et indblik i advokatens etik og metode. Den består af tre ugers undervisning fordelt på otte moduler, og man skal have gennemført grunduddannelsen som anklager for at komme med. For at opnå advokatbestalling skal man bestå teoretisk prøve og en prøve i retssagsbehandling. Rigsadvokaten betaler for kurset, men der vil gå nogle år, før uddannelseskapaciteten er øget, så alle kan komme til. Anklagerne vil kun udgøre en mindre del af holdene, der ellers vil bestå af jurister fra advokatkontorer og andre, der gerne vil være advokater.»deltagerne vil få et godt netværk. Og måske vil nogle af de andre fra holdet blive interesseret i at søge muligheden som anklager. I fremtiden vil jobmarkedet kræve meget mere fleksibilitet,«siger personalechefen. Øget udsyn i uddannelserne er i det hele taget et vigtigt led i anklagemyndighedens nye strategi for kompetencer. Således skal fremtidige ledere på uddannelser, der er arrangeret af eksterne udbydere. Flere er allerede gået i gang med undervisning på Copenhagen Business School eller Forvaltningshøjskolen, og resten af året vil flere følge efter. -mit Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

16 rekruttering Haves: Et job med lov og orden Ønskes: Unge med engagement Politiets omdømme er det vigtigste våben: At være politimand signalerer spænding i hverdagen. Navnet politi er styrkens varemærke, der skal hjælpe med at tiltrække nye kolleger Af Anna Bridgwater Er politiet stærke, beslutsomme mænd og kvinder, der bekæmper kriminalitet? Eller er de sure bureaukrater, hvis arbejdstid går med at spise citronhalvmåner og stikke bøder ud til cyklister uden cykellygter? Hvis borgerne mener det sidste, kan det blive svært at lokke nye til faget. Når unge skal pejle sig ind på deres drømmekarriere, har de ikke mange erfaringer at bygge deres valg på. Derfor bliver arbejdspladsernes ry et kodeord:»omdømmet spiller en stor rolle i de unges valg af arbejdsplads. De nyudklækkede unge, der lige kommer ud af uddannelsesinstitutionerne, har ikke den store erfaring, så de orienterer sig efter virksomhedens omdømme,«siger Richard Jones, lektor i markedskommunikation og branding på CBS, Copenhagen Business School. Hans brede definition på et tiltrækkende job er:»det skal være spændende og udfordrende, med en tyk streg under spændende.«tage et socialt ansvar og rette op på samfundsproblemer, og det gør det spændende, selvom ansvaret både tiltrækker og afskrækker.«det sociale fællesskab hos politiet virker ikke som en magnet på nye ansøgere. I dag spiller fællesskabet en mindre rolle i borgernes liv end tidligere. Korpsånd og fællesskabsfølelse er ikke længere store aktiver, når de unge skal vælge karriere, mener Richard Jones:»Vi er ved at Fællesskab eller individ»så skal karrieren vække de unges fantasi. Derfor handler det for virksomheden om at skabe gode historier.«richard Jones mener, at politiets kerne ydelse lov og orden næppe indfrier de unges drømme om spænding, da det er»de samme kerneydelser som et forsikringsselskab. Men hos politiet er der til gengæld høj inter aktion med mennesker. Der er muligt at 16 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

17 bevæge os væk fra det. I dag hedder et fællesskab et netværk.«når Richard Jones taler om det individualiserede samfund, så taler han om nutidens samfund, hvor mange af de store idealistiske drømme om fællesskab kollektive boliger, arbejderbevægelsen og lignede har tabt terræn. Derfor er det svært at komme med en præcis opskrift på, hvordan en arbejdsplads får et godt omdømme for den enkelte:»det er meget individuelt, og de unge har forskellige forventninger men fokus på mig og min karriere.«en anden offentlig arbejds plads med rekrutteringsudfordringer er kommuner og regioner. Hos Københavns Kommune bruger Lea Bryld sin dag på rekruttering som kontorchef i kommunens HR-center. Hun ser i modsætning til Richard Jones mange, der ønsker et job med fællesskab. Kommunens undersøgelser viser, at pædagoger og social- og sundhedshjælpere er yderst tilfredse og engagerede i at yde omsorg, men at de til gengæld er dybt frustrerede over at bruge tid på bureaukrati. Derfor ser Lea Bryld det som et vigtigt signal, at politikerne vil skære ned på papirarbejdet på offentlige arbejdspladser. Mødet med borgerne Richard Jones understreger, at alle medarbejdere er med til at skabe et billede af arbejdspladsen, for det er igennem medarbejderne, at borgerne lærer en organisation at kende:»medarbejderne spiller en afgørende rolle. Hvilke berøringsflader eller touch points er der mellem borgeren og organisationen? Det er et godt udgangspunkt at have fokus på de touch points.«halvt i spøg og halvt i alvor siger Richard Jones, at det er en skam, at mange unge først og fremmest møder politiet, når de kører over» Politiet har de samme kerneydelser som et forsikringsselskab «for rødt:»det er uheldigt, at trafikken er en almindelig touch point. Politiet skal være mere synligt i målgruppens dagligdag.«få ansøgere Hos Københavns Kommune er der nogle gange kun en enkelt ansøger til en stilling, og i Lea Brylds øjne er det alfa og omega at vise Københavns Kommune som velfungerende. Her spiller borgernes møder med kommunens ansatte en væsentlig rolle:»medarbejderne er vores ambassadører. Og glade medarbejdere giver bedre service og dermed glade borgere.«som Richard Jones forklarer, så spreder Richard Jones, lektor i markedskommunikation og branding på CBS effekten af et møde mellem borgere og politi sig som ringe i vandet og påvirker omdømmet i mange led. Nogle af de vigtigste berøringsflader mellem en organisation og borgerne er indirekte, for eksempel når borgerne møder politiet i pressens eller kammeraternes udlægning af politiets arbejde:»det handler om den information, man får, og hvor man får den fra. Her spiller medier og gruppepres en enorm rolle.«et godt sted at være I Lea Brylds øjne er det vigtigt at gøre selve arbejdspladsen lokkende.»når vi arbejder med branding, så gør vi det ved at skabe attraktive arbejdspladser. Vi vil brande kommunen som en attraktiv, moderne arbejdsplads, en arbejdsplads, vi er stolte af.«mange arbejdspladser i Københavns Kommune har de senere år sat fokus på medarbejdernes trivsel og sundhed, blandt andet med initiativer som frugtordninger, flekstid, f ornuftige lønninger og kompetenceudvikling. For den slags goder er nødvendige i kampen om de nye ansatte:»overalt i den offentlige sektor mangler der arbejdskraft. Vi har en særlig udfordring i forhold til at konkurrere med de private arbejdspladser om for eksempel personalegoder og i nogle tilfælde også løn. Vi er simpelthen nødt til at komme op af starthullerne.«også Richard Jones påpeger, at en arbejdsplads skal være tiltrækkende i de enkelte ansøgeres øjne:»det giver også muligheder for en arbejdsplads som politiet. Det skal understrege, hvad man kan gøre for den enkeltes karriere.«det er ikke nok, at virksomheden gør sig til for ansøgeren de skal også vide det.»lige nu lægger vi en plan for, hvordan vi får medierne til at skrive om de her ting. Vi skal ud over rampen,«siger Lea Bryld. Hun tilføjer, at det i Købehavns Kommune endnu er for tidligt at sige noget om, hvorvidt anstrengelserne har båret frugt. Men hun holder øje:»resultatet skal kunne måles, og derfor sender vi blandt andet spørgeskemaer om medarbejdertrivsel til samtlige medarbejdere i år, så vi kan gøre arbejdspladsen mere attraktiv. Vores omdømme er afgørende for, om nye medarbejdere søger kommunens stillinger.«> Omtale guld værd artikler i 2007 indeholdt ordet politi. Det inkluderer både debat og udland artikler med ordet politi i januar måned i forskellige medier trykte artiklerne, både aviser, magasiner, blade og på nettet. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

18 REKRUTTERING Mentorer til de bedst egnede giver bonus Hver fjerde unge nydansker, der har deltaget i en intro-uge til politijobbet, kommer ind på Politiskolen Mentee: Serife Yandim 25 år, født i Tyrkiet, kom til Danmark som 6-årig. Begyndte på Politiskolen for to måneder siden.»martin og jeg mødtes hver anden uge, og vi brugte meget tid på hård fysisk træning. Jeg kunne virkelig bruge det til noget, og jeg følte en stor opbakning. Det var rart, at der var en, der interesserede sig for, hvordan det gik det gjorde nok også, at jeg pressede mig selv, selv om det var hårdt. Opbakningen betød rigtigt meget.«af Sofie Sidelmann Yderstræde Hver fjerde nydansker, der får en uges voksenpraktik hos politiet og en mentor tilknyttet, klarer efterfølgende optagelsesprøven til Politiskolen. Den Kriminalpræventive Afdeling i Københavns Politi har gennem to år arrangeret voksenpraktikken, hvor et hold på otte unge danskere med anden etnisk baggrund får en lyn-introduktion til politijobbet. De bedst egnede - hidtil mellem en og fire egnede kandidater fra hvert hold - får derefter en ung politibetjent tilknyttet som mentor. Indtil nu er der afholdt fire kurser for i alt 29 unge. Otte er siden kommet ind på Politiskolen, og en træner yderligere til den fysiske test.»de her unge har meget imod sig. Nogle gange synes deres forældre, at det er et nederlag, at de søger ind til politiet. Og nogle steder har de deres hår- og hudfarve mod sig. Så dem, der klarer sig igennem, er virkelig motiverede,«siger kriminalassistent Niels Larsen fra Den Kriminalpræventive Afdeling, der var med til at oprette voksenpraktikken. I løbet af voksenpraktikken kommer de unge blandt andet forbi Politihundeskolen, Kriminalteknisk Center, Dommervagten og Politiskolen. Her prøver de kræfter med den fysiske optagelsesprøve og de skriftlige prøver i regning, diktat og almen viden. De unge nydanskere får tilknyttet en mentor hver, som hjælper med råd og praktisk hjælp forud for optagelsesprøven til Politiskolen. Godt initiativ Også i Rigspolitiet arbejdes der målrettet for at få flere unge med anden etnisk oprindelse interesseret i en fremtid i politiet. Her ser vicepolitimester Martin Gravesen positivt på projektet i Københavns Politi. 18 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

19 Mentor: Martin Stage Politiassistent i Københavns Politi, Den Kriminalpræventive Afdeling. Har været i politiet i ti år.»jeg meldte mig som mentor, fordi jeg har arbejdet en del med nærpoliti på Nørrebro og kunne se en fordel i at få flere betjente med en anden baggrund end dansk. De har ofte nogle andre indgangsvinkler til tingene. Det har været tilfredsstillende for mig at følge og hjælpe Serife. Jeg har hjulpet hende med træningsplanlægning og med skriftlig dansk og har fortalt hende meget om politiet. Og jeg blev rigtig, rigtig glad, da hun fortalte, at hun var kommet ind.«> integration Rigspolitiets mål har de seneste to år været, at mindst fire procent af de optagne på Politiskolen skal have en anden etnisk oprindelse end dansk, og målet blev nået i både 2006 og I begyndelsen betalte Københavns Politi selv ordningen, men i dag har integrationsprojektet Brobyggeruddannelsen hos Københavns og Frederiksberg Kommuner overtaget finansieringen. Hver mentor får cirka kroner for de 30 timers rådgivning til en ung nydansker.»det er et godt initiativ, og det er imponerende, at så mange er kommet ind på Politiskolen. Flere betjente med en anden etnisk baggrund end dansk kan være med til at lette kommunikationen og opgaveløsningen i forhold til de etniske borgere, politiet møder. Og så er de med til at øge kulturforståelsen i politiet,«siger Martin Gravesen, vicepoliti mester i Rigspolitiets personaleafdeling. Giv den en skalle Rigspolitiet vil i løbet af året være med til at indføre lignende initiativer i nogle af de andre politikredse, hvor der er storbyer med mange nydanskere. Danske og etniske ansøgere til Politiskolen bliver stillet over for de samme krav, men hos etniske ansøgere er der lidt flere afvisninger på grund af plettede straffeattester. Hvis en kandidat med anden etnisk baggrund afvises, men har potentiale til at komme ind, bliver han eller hun kontaktet af Politi skolen.»vi ringer og siger, vi er glade for interessen, men at de lige skal give den en skalle. Det bliver meget positivt modtaget,«siger Martin Gravesen. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

20 RekrutTering Politiuddannelserne rundt om i Europa har samme udfordring: Der bliver mindre ungdomsårgange, og politiet skal afspejle et stadig mere multikulturelt samfund. Læs her om europæiske landes strategier for at skaffe de etniske rekrutter Holland: MAngfoldigHED I LEDELSE Norge: Virtuel kontakt TIL DE UNGE danmark: rollemodellen Det hollandske politi er traditionelt opbygget, og minoriteter er underrepræsenterede. Derfor blev der i 2004 sat 30 millioner kroner af til at ændre holdninger hos politiet og give mangfoldigheden et løft. Danske Anne Boukris underviser i mangfoldighed og interkulturel kompetence, og hun blev hyret af det hollandske politi til at undervise ledelsen i mangfoldighed. Når det lykkes at tiltrække ansøgere med etnisk baggrund, forlader de politiet igen. Og det var ledelsen, der havde ansvaret.»hvor meget bliver minoriteterne inddraget, hvad er avancementsmulighederne, når ledelsen overvejende består af hvide mænd på plus 50 år? Der er ikke noget galt i hvide mænd, men man er ikke i stand til at lede mangfoldighed. Det er i al fald det, medarbejderne oplever,«fortæller Anne Boukris. Ud over en generel holdningsændring hos det hollandske politi skulle politiet også få formidlet sit budskab ud om at være en attraktiv arbejdsplads for alle. Et af de konkrete initiativer var rolle modeller i områder med mange etniske minoriteter, og de skal tiltrække flere ansøgere:»for eksempel er der en sort karatemester, som tager ud i de belastede områder. Politiet vil vise, at det er sejt og attraktivt at arbejde som politimand,«fortæller Anne Boukris. -ab I Norge var politiets største udfordring med rekruttering at få nok ansøgere, fortæller konsulent Torill Gulbradsen fra Politihøgskolen. Dernæst ville man gerne have fat i flere ansøgere fra de underrepræsenterede grupper, nemlig Nordnorge og de etniske minoriteter. Vil man fange de unge, må man være der, hvor de er. Og de er blandt andet på hjemmesiden Facebook, og det har fået den norske politiskole til at oprette en profil. Her svarer konsulent Tommy Lillefjære fra Politihøgskolen positivt og opmuntrende de unge om alt fra krav til optagelse, ansøgningsfrister og jobmuligheder. Ud over at mødes på nettet skal politiet også skabe kontakt med de unge på steder som festivaler, idrætsarrangementer og i ungdomsklubber. De etniske minoriteter, der ikke kan klare optagelses prøvernes fysiske krav, får tilbud om hjælp til træning. Den seneste ansøgningsfrist i februar viste 100 flere ansøgere med anden etnisk baggrund end året før. -ab Næsten to meter høj og med en udadvendt, ligefrem charme. Politiassistent på Station Bellahøj i København Samad Lazaar Chrifi bruger en del af sin arbejdstid på at prøve at overtale andre etniske minoriteter at gøre som ham og forfølge drenge- eller pigedrømmen om blå blink.»at komme ind i politiet er nok drøm for mange drenge og også for en del piger. Jeg har en masse venner i politiet, som snakkede om det. Jeg vidste, det var et spændende arbejde.«samad Chrifi er søn af marokkanske gæstearbejdere, som kom til Danmark i 1970 erne. i 2003 søgte han ind på Politiskolen i den høje alder af 28 år, for der var lige en anden drøm om professionel basketball, der skulle forfølges først. Ukrudt skal bekæmpes Samad blev inspireret af omgangskredsen til at søge ind til politiet, og nu forsøger han at inspirere andre:»de unge lytter til mig, og det må man udnytte. Man skal kunne motivere og coache folk til at tænke positivt. Jeg står ikke og tænker, at jeg bare skal høvle folk ind til politiet. Jeg tænker først og fremmest på, at de bare skal i gang med en uddannelse, så vi ikke møder dem på gaden.«samad Chrifi gør meget for at formidle, at politiet også har brug for unge, der har prøvet andet end at sidde stille i et klasselokale.»jeg plejer at fortælle dem, at det vigtige er, 20 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr